Original subtitles

-Hvad er det? -Appelsinjuice.

Væn dig til det. Appelsiner er billige, hvor vi skal bo.

-John! -Er der noget galt, Deres Nåde?

Kom ned begge to. Mr Pritchard har det skidt.

-Kødet gjorde mrs Thackeray dårlig. -Det skyldes ikke mad, men druk.

-Uden forvarsel! -Skynd dig!

-Hvad er der? -Agnes er hjemme.

-Åh gud! -Op med dig. Jeg forklarer senere.

Det er slut. Det sluttede i går.

-Hvorfor siger du det? -Jeg kan ikke stole på dig.

Det er lige meget. Vi bryder reglerne sammen.

Ikke længere.

Oldfruen hos Barnado gjorde det samme. Hun vejede mere.

Agnes, hvornår kom du hjem? Hvad i alverden er der med Pritchard?

Situationen er under kontrol, sir.

-Jeg troede, han var afholdsmand. -Åbenbart ikke mere.

Holland. Vi skal underskrive forsvarspagten med polakkerne.

-Ikke flere indrømmelser. -Så udbryder der krig, minister.

Jeg er bange for det. Vi må give alt for vores land.

Vi vil ikke svigte. Jeg kommer straks, sir.

Kan vi virkelig ikke stoppe det?

Konflikter kan kun udskydes.

Så må vi stå sammen om det her.

Deres Nåde skal ikke arbejde! Hvor er mrs Thackeray?

Indisponeret. Sir Hallam skal have morgenmad, og Beryl sover.

-Hun snorkede, da jeg gik. -Gå op og væk kvinden!

Beryl er vist vågnet helt af sig selv.

-Harry, kør straks bilen frem. -Deres Nåde.

Jeg ved, hvor du tilbragte natten. Det huer mig ikke.

Undskyld, men De formoder blot noget.

Det er min pligt. Jeg er ansvarlig for dig.

Ikke meget længere.

Harry og jeg skal giftes og rejser til Amerika.

-Havde I tænkt at sige op? -Jeg har to ugers opsigelse.

-Jeg afstår lønnen, hvis De ønsker. -Mine ønsker er ligegyldige!

Jeg har krav på at vide, hvad der sker i mit hus!

De ved ikke halvdelen af, hvad der sker, hverken oppe eller nede.

-Jeg kan ikke lide din tone. -Der er meget, De ikke ville lide.

Men det er ikke min sag at fortælle Dem om det.

Du må ikke skubbe mig væk, fordi din hustru er hjemme igen.

Min hustru eller din søster? Jeg går fra en farlig situation.

-Hvem har du givet oplysninger til? -Ingen!

Admiral Akronym. Det øgenavn bruges kun i udenrigsministeriet.

-Genkender du det? -Burde jeg det?

Jeg har draget mine egne konklusioner.

Du ville have det her.

Nu kan du rejse til Amerika. Jeg vil bare vide hvornår.

Agnes? Hvornår kom du hjem?

I morges. Jeg kunne ikke blive væk. Hvor er du?

I børnenes flygtningelejr. Jeg prøver at komme ud til Pamela.

-Vil de bruge hendes hospital? -Ja. Jeg kan ikke komme herfra.

Prøv. Jeg vil have familien her.

-Hallam vil nok ikke vide af mig. -Familien. Du er en del af den.

Vi skal være sammen, alle sammen.

Jeg vil en overvågningsrapport.

Hvis tyskerne kalder Drax Admiral Akronym, så har vi en spion.

Vi går snart i krig. Vi har for travlt.

-Vi må spore lækken. -Hvorfor nu? Hvorfor i dag?

Det er Storbritannien og Polen mod Tyskland og Sovjet. Tiden går.

Jeg vil ikke have mit lands blod på mine hænder.

Noget særligt navn, sir?

Persephone Anne Towyn, lady. Start med Ribbentrop-dokumentet, 1936.

Har Hendes Nåde sagt noget om, hvilken straf jeg får?

Nej. Men det gør hun nok.

Miss Whisset har nok en mening om det.

Miss Whisset og jeg gik hver til sit tidligere på aften.

Fordi De drak? Eller før da?

Før i tiden, da jeg havde det sådan oftere end nu for tiden-

-hjalp sort kaffe ikke nævneværdigt.

-Var der noget, der hjalp? -Vand.

Vi spøgte med det på Aquitania.

-Vand, vand overalt. -Jeg spøger ikke, mr Pritchard.

-De er ikke klar i hovedet. -Det ønsker jeg ikke at være!

Jeg troede, De havde styr på alt, som nede i kælderen.

De viste mig, hvordan man gør, mr P. Hvordan man gebærder sig.

De lærte mig om selvrespekt. Nu vil jeg sige: "Se Dem selv!"

Jeg vil holde et spejl op foran Dem, men jeg vil ikke såre Dem.

Jeg så op til Dem, mr Pritchard.

Hver gang jeg stryger den, stinker det af hendes Mitsouko-parfume.

Jeg håber, den ikke findes i Amerika. Den minder om Hendes Nåde.

Spansk læder minder mig om sir Hallam. Som et slag i tuden.

Lady Agnes ville slå ham i tuden, hvis hun vidste, hvad han laver.

Hun har ikke ret til at formode noget om mig!

B, hun er ikke som os. Hun har aldrig udvidet sin horisont.

Hun har aldrig set, hvordan andre lever. Hun ved intet om livet.

Synes du, jeg er skør, fordi jeg ønsker hendes respekt?

Jeg respekterer dig. Det er det vigtigste.

Tænk ikke på hende. Vi bliver gift og stikker af.

Ak, den unge kærlighed! Giv mig pebermynteessensen, Beryl.

Kødet, jeg fik til frokost, nægter at blive i maven.

-Mickey og Minnie har det fint. -Jeg har madet dem.

Unge hr. Hector var blevet ked af det, hvis de var døde.

-Er alt gået godt herhjemme? -Alt har været ved det gamle.

Så længe rutinerne blev overholdt, så I ikke måtte arbejde yderligere.

Lady Persie var sent ude. Men sir Hallam kom hjem hver aften.

Jeg tror, hun aner uråd. Hun ser lidende ud.

Vi lider alle sammen. Vi risikerer at blive sønderbombet på fredag.

Jeg behøver 18 kilo hvedemel og 11 kilo grahamsmel.

-Hitler bomber ikke alle bagerier! -Du ændrer nok mening…

…når du sidder og æder savsmuld.

Brev til Johnny og Harry. Jeg går ud og trækker lidt frisk luft.

Hent en dåse sirup. Jeg laver frugtkage til brylluppet.

-Lyle's Black? -En stor dåse. Og pas på moppen.

Den er stadig fuld af du-ved-nok.

-Det ser sort ud. -Hvorfor?

Jeg er blevet indkaldt til helbredsundersøgelse på lørdag.

Også mig. Men den niende.

-Bliver du indkaldt? -Nej.

Vi er her ikke næste uge.

Har vi nok semulje?

Bestil to kilo. Og to kilo grødris.

-Vi kommer herfra i tide. -Hvordan det?

Vi skal være gift. Visummet gælder et gift par.

-Det går ikke uden gyldige papirer. -Vi har penge. Jeg kan bestikke.

Det burde ikke være nødvendigt.

-Det skulle jo være perfekt. -Det bliver perfekt på båden.

Jeg er ikke indkaldt endnu. Ingen skyder mig for desertering.

-Pligten kalder, Harry! -Råb ikke ad mig.

Nogen skal jo styre huset!

Hvad nyt?

Hvis Hitler invaderer Polen, er der ingen vej tilbage.

Kabinettet holdt møde til kl.02.00.

-Jeg troede, du ville sove der. -De, der ikke nåede toget, gør.

Men de fleste af os kan gå hjem.

Og du er her jo.

Jeg savnede dig mest om natten. Kent-lagnet duftede af roser.

Vores dufter af din cologne.

Jeg synes, de dufter af din parfume. Mitsouko.

-Selv når jeg er væk? -Især da.

Hvad foregår der?

Hæren har mobiliseret sig. Jeg så dem marchere.

-Udbryder der helt sikkert krig? -Ja, om nogle dage.

-Mr Pritchard? -Er han ikke tilbage endnu?

-Mr Pritchard? -Er han her ikke endnu?

Mr Pritchard?

Jeg håbede, han ville krybe hjemad midt om natten.

Han tog pungen med, men det er måske ikke så godt.

-Lad os gå ned. -Han er gået på druk.

-Blanche, må jeg komme ind? -Der er åbent.

Jeg vil snakke med dig under fire øjne.

Hjælp mig, jeg har lus. Jeg fik dem fra børnene i lejren.

-Hvad sagde Persie? -Intet nyttigt.

-Er min mistanke hysterisk? -Hvis du ikke har klare beviser.

-Giv mig nogle fakta. -Han bruger mere cologne end før.

Det er varmt, og han tilbringer mange timer i Whitehall.

Da jeg kom hjem, krammede han mig hårdt.

Du var væk i en måned. Han var lykkelig for, du kom hjem.

-Jeg er fjollet. -Det er dystre tider, Agnes.

-Folk tænker dystre tanker. -Gør du det?

Jeg prøver at tænke på et formål. Ellers blev jeg også hysterisk.

-Jeg har aldrig haft et formål. -Du skabte en familie og et hjem.

Men nu er jeg ved at miste grebet.

Vi må følge med tiden.

Du vil finde et formål, og du vil løse det perfekt.

Fart på! Mørklægningen begynder kl. 20, og vi har meget at gøre.

Sømmene skal ordnes.

Hvorfor slukker de nu? Krigen er ikke brudt ud.

De skjuler nok noget for os. Du kommer ikke med nogen båd.

Med krigen følger luftangreb. London er sårbar.

Jeg får lange arbejdsdage og vil sikre, at min familie klarer sig.

Der er sørget for alt, sir. John er meget flittig.

Vi mangler kontanter. Betal for sækkene, så taler jeg med banken.

-Ja, sir. -Rens den her. Den skal fungere.

Vi kommer den i pengeskabet. Du kender rumlen.

-Godt, du er forberedt på alt. -Det er ikke sjovt.

Til tjeneste, sir.

Jeg mente det. Kan jeg hjælpe?

-Spørg Agnes eller Blanche. -Jeg prøvede. De har ingen forslag.

-Det har jeg svært ved at tro. -Kan du pludselig lide dem?

Persie, jeg har for travlt til dette spil!

Han har nok gemt sig et sted.

Sprut er mr Pritchards forbandelse. Det har den altid været.

Men han drak ikke. Han fik mig til at stoppe.

Er det så mærkeligt? Det fik ham afskediget fra Cunard.

Men… Han sagde, han havde mastoidit.

Hvorfor tror du, han holdt øje med dig?

Han holdt øje med alt. Nu han er væk, føler jeg mig fortabt.

-Gid, De kom hjem. -Det er ikke så enkelt, Johnny.

-Jeg hørte, De snart udskrives. -Der bliver snart krig.

Lady Agnes har måske andre planer.

Hæren har måske andre planer for mig.

Nogen må bestyre 165, miss Buck.

Find mr Pritchard og tag ham med hjem.

Så er det nu, Hallam. Nu begynder alvoren.

-Jeg er udnævnt til kontreadmiral. -Skal du tilbage til Søværnet?

-Et skrivebordsarbejde med udsigt. -Er det det, du ønsker?

Mine ønsker er irrelevante. Jeg må udføre min pligt.

Jeg er gerne deres galionsfigur.

Hvis de ønsker en helgen, stiller jeg glædeligt op.

-De skulle kigge på Akronym-lækket. -Jeg ville fange den lille fugl.

Der findes små fugle overalt.

Den ene mindre og kækkere end den anden.

-Akronym-lækket er ikke kritisk. -Det er det for mig.

Jeg må få styr på mit hus for at kunne rydde op efter mig selv.

Og begrænse skaderne. Jeg har også en pligt at udføre, sir.

Jeg råder dig til at fokusere på det vigtigste: Whitehall og krigen.

Glem alt andet.

Visse bekymringer er ligegyldige.

Sir.

De har stoppet tv-sendingerne. Nu lukker de også biograferne.

-Ingen "Troldmanden fra Oz" for os. -Kom ud! I misser noget unikt.

-De mener virkelig alvor. -Det er jeg bange for.

Jeg ved, hvor du skal hen, og hvilke sandwich det er.

Sejt kød. Her, tag lidt kokoskage.

-Det er mr Pritchards favorit. -Tak, mrs Thack.

Forsvind!

Mr Pritchard!

Mr Pritchard!

Mr Pritchard!

Johnny vil have, du kommer ned. Du skal handle.

-Jeg skal købe min brudekjole. -Han vil have et dusin dåser laks.

-Fem pund. -Fem?

Nej, jeg tager nok guineas. De bedste butikker bruger guineas.

-Hallo? -Friedrich?

Persie? Hvorfor ringer du til mig?

-For gammelt venskabs skyld. -Nej. Dette er et nyt kapitel.

Vi er i hvert sit land, på hver sin side.

-Det er så spørgsmålet. -Nej, det er det ikke.

FØRKRIGSUDSALG

-Kan jeg hjælpe? -Jeg vil hjælpe dig.

-Jeg pakker sølvtøjet til banken. -Er det vasketøjet? Lad mig.

-Nej, det behøves ikke. -Jeg vil gerne gøre nytte.

-Jeg besøgte miss Buck. -Har hun det godt?

Meget godt. Tilstrækkeligt godt.

-Er sir Hallams skjorter ikke rene? -"Kunne ikke fjerne læbestiften."

-Goddag, sir. -Hvem er du? Vi har ikke mødtes.

-Miss Pamela Holland. -Du er ikke en tjenestepige!

Jeg er Caspar Landry. Hun tænker blot fremad.

Man bør øve, mens tiden er.

-Er det her Assam? -Ja.

Da jeg ankom, var te blot te.

Det eneste, jeg vidste, var, at I kom mælken i til sidst.

Nu kan jeg dufte, om det er Lapsang eller Pekoe.

Om det er fra Kenya eller Indien. Ja, selv Ceylon.

Imperiet flyder frem som en flod gennem disse saloner.

-Sukker? -Kun fra dig, søde.

Jeg vil savne det, når jeg rejser.

Jeg skal tilbage til Staterne. Jeg har mere der end her.

Pamela, Mickey og Minnie har ikke fået nogle krummer i dag.

-Vil du give dem lidt brød? -Hurtigt?

Nej, ikke hurtigt. Deres små maver må ikke få et chok.

-Undskyld, jeg forstyrrer. -Det er i orden.

-Det er hårde tider. -Havde du blot givet dit kort…

-Som en gentleman. -Havde jeg ikke været hjemme.

-Som en dame. -Agnes, vi havner ikke i helvedet.

Åbn din gave.

-Nylonstrømper. -Landry Caresse, meget moderne.

144 par. Du får brug for dem. Det bliver en lang krig.

Vil den vare for evigt?

Dine nylonstrømper er meget holdbare.

Meget få ting varer for evigt. Og kun hvis det er skæbnebestemt.

-Løber du tør, så skriv. Skriv. -Hvortil?

-Hotel Ritz. -Jeg kan ikke.

Jeg må være den bedste person, jeg kan være. I øjeblikket.

Jeg har sagt det før: Du er både god og smuk.

Det ene kan jeg ikke ændre, det andet vil jeg aldrig ændre.

Filen, De bad om, sir. Om Admiral Akronym-lækken.

-Tak, Hadleigh. -Deres mistanke var korrekt, sir.

Lady Persephone?

Hun har været i kontakt med Rigets agenter.

De boede på hotel, og hun hilste på. Alt står deri.

De har intet gjort forkert, sir. De har opført Dem eksemplarisk.

De blev også undersøgt.

-De kommer af med hende på søndag. -"Kommer af med hende"?

Loven indeholder en klausul: Forsvarsbestemmelse 18-B.

Regeringen må internere den, der risikerer landets sikkerhed.

-Bliver hun anholdt? -Og fængslet.

-Hvad skal jeg gøre til da? -Sig intet, sir. Absolut intet.

Er du overanstrengt, Agnes? Du er meget bleg.

Krig er usund for huden. Snart bliver rouge en mangelvare.

-Jeg må have fat på en læbestift. -Bed Caspar Landry sende en.

Nej, amerikansk læbestift er svær at få af.

Jeg prøvede en for nylig. Mine læber så blodige ud.

Jeg ødelagde en masse lommetørklæder.

Jeg savnede dig mest om natten. Vores lagner dufter af din cologne.

Gjorde du det, Persie?! Gjorde du det?! Sig det!

-Du bør spørge, om han gjorde det. -Pamela, gå op på dit værelse.

-Også dig, Persie! Du har sagt nok! -Hun kan aldrig sige nok!

-Hvornår begyndte det? -I München, ville jeg mene.

Men han er måske ikke enig. Spørg ham, så siger han det nok.

Se, om han fortæller om aborten.

Agnes!

Hvis I intet har at lave, så server min aftensmad!

Jeg kan ikke få vejret… Jeg kan ikke få vejret…

Så må de fyre mig! Den heks får ingen aftensmad!

-Hun burde rulles i tjære og fjer! -I siger intet om sir Hallam.

Vent, til han beder om forfriskninger.

-Jeg har intet nyt at fortælle. -Men det har vi.

Sir…

Pritchard? Nej, bliv.

Jeg er bange for, jeg har været til besvær.

-Det vil jeg ikke kommentere nu. -Er alt, som det skal være, sir?

Jeg bemærkede, at remmen på tasken ikke sidder fast.

Nej. Og det er vist for sent at gøre noget ved det nu.

Det er skidt, når tiden ikke kan skrues tilbage.

Ja, det er det.

Undskyld mig. Jeg har ting at se til.

Jeg gik. Ryddede skrivebordet. Det var det eneste rigtige.

Hun har afsløret små hemmeligheder i tre måneder. Dit og dat.

De har haft øje på hende længe. Hun havde kontakt med Ribbentrop.

Det overrasker mig, hun vil have med ham at gøre.

-De kommer inden for et døgn. -Hvor fører de hende hen?

-Til Holloway-fængslet. -Godt.

Jeg ved det, Hallam.

Agnes… Agnes!

Du må hjælpe mig, Agnes.

Gør det nu…

Undskyld. Jeg er så ked af det.

Husker du, da vi var små? Vi fandt på lege.

Vi legede, til vi segnede, men kunne ikke stoppe.

Husker du det?

Da vi kiggede på hinanden og sagde:

"Skal vi starte forfra?"

Kom nu, Agnes…

Kan vi ikke godt starte forfra?

Det går ikke, for det her er ingen leg.

Jeg må sige mit job op. Mit ægteskab er ødelagt.

-Vi kan flygte sammen. -Du kan ikke flygte nogen steder.

-Omstillingen. -Jeg venter på en linje til Berlin.

Personen, De forsøger at ringe til, modtager ikke opkald.

Næste.

Jeg har Deres blanketter her. Lad os se, om alt er i orden.

Næste.

Træk vejret dybt.

Træk vejret dybt.

Næste.

Horace Peters, dumpet, karakter C-3. James Colclough, bestået, A-3.

John Proude, bestået, A-1.

-Kan du tage mere af? -Så flosser den.

Jeg behøver takkesaksen. Den er i salonen.

-Gæt, hvad jeg har! -Du må ikke se hende.

-Jeg kigger ikke. Må jeg vise det? -Du må ikke se hende i kjolen.

-Attesten eller billetterne? -Begge dele!

Gør nu lidt nytte, gom. Hent takkesaksen.

-Undskyld, jeg skal hente saksen. -Hvorfor er lighteren tom?

-Jeg siger det til Beryl. -Siger du alt til Beryl?

Vil du sige, at jeg græd og sukkede efter en cigaret?

Nej, Deres Nåde.

Jeg har tændstikker, hvis det er.

-Vil du være så venlig? -Ja da.

Du aner ikke, hvor ulideligt det er at sidde her helt alene.

Deres Nåde?

Det er som sagt ulideligt.

Har jeg betydet noget for dig, Harry?

-Jeg må hente den selv. -Og kjolen?

Han har allerede set den.

Så, så. Det skal nok gå.

-Så, så. -Harry?

Nej… Nej, nej, nej! Åh gud.

Se på mig.

-Hvad skal jeg gøre?! -Ring til politiet.

-Lady Persie? -Jeg kan kun hjælpe Beryl.

Bedre sent end aldrig.

Udmærket! Ret på kraven, Johnny. Eunice, tag forklædet på.

-Vi har arbejde at gøre. -Javel, mr P.

-Er der krig? -Næsten.

Jeg taler til jer fra kabinettet på 10 Downing Street.

I morges gav vores ambassadør den tyske regering en sidste advarsel.

Hvis ikke de svarede før kl. 11.00-

-at de straks ville trække tropperne ud af Polen-

-ville der blive erklæret krig mellem vores to lande.

Jeg må nu meddele jer, at vi ikke har modtaget en sådan besked.

Derfor ligger vi nu i krig mod Tyskland.

Der var ikke mange. Når unge dør, plejer der at komme mange.

Jeg fandt netop et par af mine øreringe og et koralspænde.

Persie tabte vel det andet.

Alt, hvad hun ejede, var stjålet eller genbrug.

Stjålet. Men halvdelen af det havde hun ret til.

Jeg vil ikke prøve at opmuntre dig.

Jeg elskede hende.

-Men aldrig nok. -Ingen kunne elske hende nok.

Vi burde have gjort dette, da hun døde.

Åbne vinduet og slippe hendes forpinte sjæl ud.

Barnepigen tager børnene til far i St. Cadog. Pamela kan tage med.

-Venligt af dig. -Miss Buck kan også komme med.

Hun udskrives fra hospitalet. Hun kan sidde og sy med Pamela.

-Og du, Agnes? -Jeg hjælper dem på plads.

Og så kommer jeg tilbage.

-Det glæder mig. -Det er ikke for din skyld.

Vil du skilles?

Hele denne affære har været snusket nok.

-Vil du skilles? -Det er lige meget.

-Det skete, fordi du ønskede det. -Det skete mod min vilje.

Jeg vælger at tro dig. Men jeg valgte ikke at følge mit hjerte.

-Vort ægteskab er ikke ligeværdigt. -Hvilket ægteskab er det?

Jeg vil gøre alt, du beder mig om. Jeg vil give dig alt, du vil have.

Kan vi starte forfra?

-Ingen ring? -Jeg bærer den, hvis du ønsker det.

Men det bliver blot for syns skyld.

Ignorer det. Vi har fri til klokken halv.

-I plejer aldrig åbne døren selv. -Mærkelige ting vil ske.

Chaufføren og tjenestepigen blev gift i dag. Agnes ville holde fest.

-Derefter tilbage til hverdagen. -Der er ingen hverdag længere.

Så længe krigen varer, tjener vi hinanden.

-Bevar modet. -Jeg har klokket i den.

-Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. -Det ved jeg, gamle ven.

Jeg bliver adjudant ved Buckingham Palace.

Jeg er blevet vejet og blev ikke fundet for let.

Det er jo mirakuløst. Med en slægtning som mig.

-Du bliver vel? For Agnes skyld. -Det havde jeg faktisk tænkt mig.

Jeg er gået med i brandvæsnet.

Jeg elsker den sang. Elsker den!

Vi kan danse, hvis du vil. Her er ingen.

-Så kommer jeg til at savne dig. -Jeg vil savne dig uanset hvad.

Vil du?

-Skriver du til mig? -Jeg får ikke meget at skrive om.

Netop derfor skal du skrive. Du kan være mit hjem.

-Hvad er det? -Noget, jeg ikke burde have taget.

-Jeg troede, I skulle til Amerika. -Beryl var ikke rask nok til turen.

-Jeg forstår. -Lady Agnes bad mr Landry om hjælp.

Men hæren vil have mig, så vi ved ikke, hvad vi skal gøre.

-Vi snakker ikke om det mere. -Sir.

Kan du lide mors tøj? Det er en ambulanceuniform.

Mens du er på landet, hjælper mor folk, der er kommet til skade.

Luftalarmen lyder, Deres Nåde, dr. Mottershead. De bør søge i ly.

-Selvfølgelig, Pritchard. -Denne vej til beskyttelsesrummet.

Tekster af: Claudia Due