Original subtitles

Det er ikke godt, vi ses sammen.

Folk elsker at sladre. Vi burde tage afsked.

-Er du bange? -For dig? Nej.

Vi er på samme skib. Der er otte dage igen.

Du kan tage lange promenader.

Ræk mig cigaretterne.

-Jeg har vist kun én sko. -Hvor upraktisk.

Du må hoppe hjem til Whitehall.

-Ved du, hvad jeg har lyst til? -Jeg kan gætte det.

Eftermiddagste. Med kage og små fingermadder.

-Som barn drømte jeg om den slags. -Det er nok bedre med roomservice.

-Du er en tørvetriller, Hallam. -Er jeg det?

De større tasker skal i bagagerummet, Spargo.

Bærer du ham ud?

-Agnes, hvad sker der? -Vi tager til Buckinghamshire.

Ved Hallam det?

-Du kan ikke bare rejse. -Hvad skal jeg gøre, Persie?

Situationen er uudholdelig. Mon det ændrer sig, hvis jeg bliver?

Efterlad en besked.

Du ville rejse, hvis krigen kom.

Marina ringede i morges. Der er ingen grund til at vente.

-Men… -Børnene er trygge der.

-Hvad der end sker. -Lad gå, hvis det er det, du vil.

Tag ikke toget, Spargo kan…

-Er det det, du vil, Hallam? -Agnes…

Er du lykkelig? Sammen med mig?

Jeg har nok aldrig før følt mig så ulykkelig.

Hvis vi begge får tid til at tænke…

Hvor længe er du bortrejst?

Jeg aner det ikke.

De kunne godt have advaret mig.

Nu da dr. Mottershead er i Norfolk, går min lammeryg til spilde.

-Hvor er beskeden? -På kaminhylden.

Sir Hallam er ikke glad. Først historien med mr Landry-

-og så smutter hun ud på landet.

Hvordan skrider beskyttelsesrummet frem?

Hvis de bomber os, hjælper et tæppe ikke.

-Man vil ikke være i London. -Bladet er til Beryl.

Der er en artikel om René Dupont, stjernernes frisør.

Han er meget kendt. Han farvede Ginger Rogers hår.

-Nå da. -Havde Hendes Nåde nogle ønsker?

Kun et. Jeg skal være med i lady Malcolms festkomite-

-som repræsentant for tjenestefolket.

Oven i arbejdet for ARP? De kunne have spurgt først! Frækt!

Tværtimod, Beryl. Det er en ære.

-Hvornår kommer Agnes tilbage? -Persie…

-Det er et uskyldigt spørgsmål. -Vi kan ikke snakke om det her.

Tak, Pritchard.

-Måske var det for det bedste. -Hvordan det?

Agnes er min kone. Det burde ikke være gået så vidt.

Jeg forstår.

Undskyld mig, jeg har en frygtelig hovedpine.

-Jeg forstår ikke alt det postyr. -Det er et rigtigt bal.

-Hver sommer, i Albert Hall. -Der er et tema i år:

-"Historiske, litterære personer." -Det var bredt.

Lady Agnes foreslog Robin Hood og lady Marian.

Hun håbede, vi ville deltage. Måske Eunice og Johnny?

-Robin Hood? Med trikot? -Det skadede ikke Errol Flynn.

Det gjorde det ikke.

Jeg håber, sir Hallam tager samme bord. Der var en skøn udsigt.

Gamle dronning Mary tog nabobordet.

-Mødte du dronningen? -Bordet er til tjenerne.

Men mange af dem deltager ved den første dans.

Jeg håber, I ikke bruger Belgravia Catering.

Skinken var fed, og kagen vil jeg slet ikke nævne.

Jeg håber, lady Malcolms tale bliver kortere.

-De indsamler penge til hospitalet. -Jo, men alligevel.

Det er vores friaften! Vores sidste, hvis Hitler får sin vilje.

Tak, mr Wetenshall. Vi er taknemmelige-

-for det yderst detaljerede resumé.

Men hvad angår maden…

…så bruger vi de samme som sidst.

Maden var acceptabel og prisen rimelig.

Vi må ikke glemme, hvem vi køber ind til.

Videre til andre spørgsmål.

Vores kok bliver skuffet. Pålægget var dårligt sidste år, syntes hun.

Jeg er enig. De kan måske sige det til lady Malcolm.

Det er mig, der bestemmer.

Det tror jeg ikke.

Det ville nok ikke hue Pritchard, at du arbejder uden skjorte.

-Kig du hellere væk. -Hvor er det sjove i det?

Er det til mig?

Det bliver mørkt med brædder for vinduet.

Ja. Jeg bliver ikke. Jeg vil ikke kvæles i en eller anden kælder.

-Der er ikke meget andet at gøre. -Vi kan stikke af.

-Og rejse hvorhen? -Til Amerika.

Amerika? Ja, det ville ikke være tosset.

Vi kan købe en taglejlighed og danse med Fred Astaire.

Eller skaffe visum og billetter-

-og rejse så langt væk som muligt.

-Det kan vi ikke. -Hvorfor ikke?

-Sir. -Nå. Tak.

Forhandlingerne med Sovjet skal foregå påpasseligt.

-Det ved Drax. -Med al respekt, hr. minister:

At sende Plunkett-Ernle-Erle-Drax giver et forkert signal.

-Vrøvl. -Hitler har vist bejlet til Sovjet.

Jeg ønsker ham held og lykke. Stalin hader tyskerne.

Har du hørt, at de sender Drax til Moskva?

-Ham med det lange navn. -Hvorfor ikke bare sende en tjener!

Efter det bolsjevikkerne gjorde mod familien Romanov-

-opfatter jeg dem ikke som tiltalende frænder.

Tiltalende eller ej… De kan være vores sidste håb.

Marina siger, at familien Holland trives i Coppins.

Ja, tak, skal du have.

Agnes bragte børnene i sikkerhed. Jeg syntes, vi skulle vente.

Hallam, med fare for at lyde ufølsom…

Min hustru bor i dit hjem. Du behøver ikke udvise takt.

Selv det mest idylliske ægteskab oplever problemer.

I skal nok komme igennem det.

Hvad der end sker i mit liv…

…har Agnes været dets hjerte.

Alt, jeg har gjort, var for hende.

Og omvendt. I er et perfekt par, det har I altid været.

Har det ændret sig?

Jeg føler ikke længere…

-…at hun behøver mig. -Hallam, kære ven.

Det er sandt.

Behøver Agnes mig ikke…

…vil jeg nok føle mig fortabt.

Jeg kører gennem parken. En lastbil med sandsække står på Piccadilly.

-Er det alvor nu, sir? -Undskyld?

-Alle forberedelserne? -Jeg er bange for det, Spargo.

Det er svære tider, sir.

Ja, virkelig.

-Undskyld, jeg troede, du sov. -Vi kan stadig tale sammen.

Selvfølgelig, men det var en hård dag, og jeg er udmattet.

Er der sket noget?

Halifax rejser ikke til Rusland. Han ser det som tidsspilde.

-Hvor kortsynet. -Som en dårlig spøg.

Vores sidste håb for at afværge krig afhænger af "Admiral Akronym".

-Hedder han det? -Kun inden for vores kredse.

Ellers hedder han admiral sir Reginald Aylmer Ranfurly…

-…Plunkett-Ernle-Erle-Drax. -Hold da op!

Deraf "Admiral Akronym".

Alt vælter, og der er intet, jeg kan gøre.

Du prøver. Du kan ikke gøre mere.

Du er en god mand. Det er du, Hallam!

Du må aldrig tro andet.

Gode mænd er usædvanlige.

Lad mig ikke forstyrre.

-De elsker vist krimier. -Jeg er nærmest afhængig.

Hendes Nåde giver mig dem, når hun er færdig.

Desværre afslører hun morderen.

Lever den op til mrs Christies sædvanlige niveau?

Jeg er skuffet over, at Poirot ikke er med-

-men der er en kærlighedshistorie. -Fascinerende.

Politiet meddeler-

-at Albert Hall ikke ligger inden for deres jurisdiktion.

Hvordan holder vi så uønskede gæster borte?

Lady Malcolm, jeg tror, at de pågældende herrer-

-gerne klæder sig lige så farverigt, som de opfører sig.

Klart, men vi kan ikke afvise alle, der klæder sig farverigt.

-Så er der ingen tilbage. -Man kan have visse regler.

-De klæder sig jo gerne feminint. -Jeg forstår.

Vi kan sige: "Mænd må ikke klæde sig ud som kvinder".

Teksten på billetten kan gøre, at vi må afvise folk i døren.

De har fat i noget. Godt tænkt, mr Pritchard.

De har arbejdet på krydstogtskib og er nok stødt på uønskede gæster.

Undskyld… et spørgsmål.

-Miss Whisset, en kop te? -Jeg er bange for, jeg må hjem.

-Jeg forstår. -Jeg klæder lady Brackenbury på.

Jeg ville gerne…

-Jeg har en halv fridag på onsdag. -Det har jeg også.

Jeg vil se Irene Dunns nye film. Hun tager på…

-Men De har sikkert set den. -Nej. Nej.

Det ville være hyggeligt.

-Spargo, Harold Herbert. -Er De gift, mr Spargo?

-Nej, ikke endnu. -Vi lader det stå tomt for nu.

-Profession? -Chauffør. Ti års erfaring.

Vi amerikanere går aldrig, hvis vi kan tage bilen.

-Jeg vil have noget vovet. -Ja, med lokker på siden.

-Hvordan vil du have håret, Eunice? -Som Olivia de Havilland…

-…men med proptrækkerkrøller. -Jeg kan lave bløde krøller.

Det enkle er bedst. Du vil ikke ligne en puddel.

Bør jeg forbehandle den her?

Sir Hallam har vist spildt hindbærbasaroire.

Det hedder bavaroise, men det der er læbestift!

-Hvordan… -Læg den med de andre.

Jeg skriver en seddel til renseriet.

-Lady Agnes foretrækker lyserød. -Sir Hallam var på Dorchester.

-Hvordan ved du det? -Deres tændstikker lå i lommen.

Første regel:

Man afslører ikke, hvad herren har i lommen!

Først lady Agnes og hendes amerikaner. Nu det her.

Det er meget sørgeligt.

Det er verdens højeste bygning.

Nærmere himlen kommer man ikke i New York.

Sørg for at tage elevatoren.

Nå, til næste gang… Pas godt på dig selv!

-Har De virkelig mødt Cary Grant? -Ja, han var stamgæst.

Han er fra Bristol og elsker peberkager.

Nå? Det må have været sjovt at rejse så meget.

-Jeg ville gerne se "Queen Mary". -Hun er imponerende.

Mr Grant beskrev hende som verdens ottende vidunder.

Gjorde han det?

-Jeg burde ikke… -Det skader ikke.

Det burde være lyserød champagne, men vi drikker jo ikke…

-Hvor er det fra? -Ambassaden.

-Det sagde du intet om. -Jeg ville forstå det først.

Se: Så meget koster rejsen, hvis vi rejser på tredje klasse.

Og det der er, hvad vi får brug for for at starte forfra.

Vi har sparet en del op…

Lord Reeds tjener har en fætter, der kører limousine i Californien.

Kvinden på ambassaden tror, vi begge kan finde job.

-Harry, rolig nu. -Hør her.

Den der René Dupont… Det kan blive dig.

-Han er fransk. Og skaldet. -Jeg mener det.

Vi er bedre end det her. Vi kan gøre meget mere.

-Derovre er alt muligt. -Vi kan ikke bare rejse.

-Det er vanvittigt. -Ikke mere end det, her foregår.

Tænk, hvilket liv vi kunne få. Vores børn kunne få!

-Børn? -Ja.

Vi skal giftes først selvfølgelig.

Må jeg se tallene igen?

Glem alt om tallene.

Jeg ved, jeg løber en risiko.

Jeg kan ikke fatte, at du kan lide en som mig.

Sandheden er, at jeg forguder dig, Beryl Ballard!

Hvis du vil gøre mig den ære at blive min hustru-

-lover jeg at tage dig til Amerika og give dig alt, hvad du ønsker.

Når du siger det på den måde…

-Tillykke. -Sikken god nyhed!

-Du bliver en smuk brud. -Vi burde vel udbringe en skål?

Absolut. John, der er en åben flaske i spisekammeret.

-Ved sir Hallam det? -Nej.

Når I har giftet jer, kan Beryl ikke arbejde her mere.

Vi bliver her ikke. Vi rejser til Amerika.

Har man hørt mage!

Tænk at være ung og forelsket, mr Pritchard.

Ja, tænk engang.

Jeg er glad på dine vegne, men det kræver en del ændringer.

Garagen er ikke passende til et gift par.

Beryl og jeg vil emigrere, sir. Til Amerika.

-Nå da? -Vi gifter os først.

Jeg arbejder her indtil da. Jeg lader Dem ikke i stikken.

Jeg tænkte på, om De kunne skrive en anbefaling?

-Det kommer ikke på tale. -Sir?

For Guds skyld! Krigen bryder ud når som helst.

Alle mand bør stå klar til at forsvare sit land.

Det ved jeg, men jeg har Beryl at tænke på.

Desto større grund til at stille op.

Vi har bestemt os.

Så må jeg sige, jeg er skuffet.

-Så burde jeg måske sige op nu? -Ja, det burde du nok.

Jeg så en dame med grønne negle. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene.

Hvad synes du?

-Beryl? -Undskyld, mine tanker vandrede.

-Vel ikke en vis chauffør? -Nej, milady.

-Nå, hvad har han nu gjort? -Harry har friet.

-Hvor spændende! Du sagde da ja. -Ja, milady.

Selvfølgelig.

-Sådan. -Jeg må give dig noget.

-Nej, milady. -Jeg insisterer. Det hører til.

-Den vil klæde dig. -Jeg kan ikke tage imod den.

Selvfølgelig kan du det. Gem den til bryllupsrejsen.

Eller ikke, det er op til dig.

Gå du bare.

-Den er knap nok brugt. -Og sikken fin farve!

Hop du bare ned.

Hun sagde, den var til bryllupsrejsen.

Min mor gav mig en chemise og en hårbørste.

Hun sagde, jeg skulle børste håret, mens jeg ventede-

-for at berolige mig selv.

-Var du nervøs? -Ja da.

Dengang vidste piger ikke, hvad de skulle forvente.

Det ordner sig i sidste ende.

Persie… Beryl! Hvad laver du her? Hvorfor har du den der på?

Det var en forlovelsesgave. Jeg troede, du ville elske den.

Bee… Undskyld.

-Du overraskede mig. -Du kaldte mig Persie.

Hvorfor giver hun dig gammelt tøj?

-Den slags klæder dig ikke. -Harry!

Det betød intet. Det var før, du kom.

-Hun havde den på. -Dig og hende.

-Jeg beklager. -Du lod mig…

-Jeg har fortalt hende om dig. -Jeg burde have sagt det.

Jeg ville ikke… Jeg er ikke stolt af det.

Hun har fået sig et godt grin. "Dumme Beryl, hun aner ingenting."

Det var ikke kun morgenkåben, der var genbrug.

Vi laver planer, men jeg ved intet om dig.

-Jo, du ved alt, der er vigtigt. -Det her er vigtigt.

Det her er vigtigt. Det er meget vigtigt.

Det siges, Hendes Nåde skal besøge sin søn i Wiltshire.

-Nå? -Det sker nok ikke.

Hun kan ikke fordrage hustruen og kalder hende Albatrossen.

Hun siger, hun er en belastning.

Men hvis der bliver krig…

Drengene i min by spillede cricket hver søndag.

Da den sidste krig brød ud, tjente de sammen.

Mod slutningen af krigen var banen vokset til-

-men deres uniformer hang stadig i klubhuset.

Alle de der drenge… Jeg havde kendt dem hele mit liv.

Ikke en eneste vendte hjem.

Mrs Thackeray, jeg får en gæst på søndag.

-Nå da? -Kan De lave Deres skønne bagværk?

-Er det en særlig gæst? -Det kan man godt sige.

-Til stalden, Spargo. -Milady.

Må jeg gratulere. Jeg er glad på jeres vegne.

-Mere te, miss Whisset? -Nej tak, mrs Thackeray.

Bagværket var udsøgt.

I emigrerer efter brylluppet.

-Det er tanken. -I teorien.

Hvor spændende.

Mrs Thackeray, jeg fortalte miss Whisset…

Spargo, jeg har ringet til garagen. Jeg må af sted, nu!

Hvad er så presserende en søndag eftermiddag?

Det er blevet bekræftet, at en pagt mellem Tyskland og Sovjet-

-indgåes i aften.

Herr von Ribbentrop er på vej til Moskva-

-hvor han skal møde Molotov for at ratificere pagten.

-De sagde, ansøgningen var klar. -Ja, men udviklingen gør…

…at vi prioriterer dem med særlige evner eller midler.

Hvis De havde flere midler eller en garant…

Det har vi ikke.

-Kan du tale med sir Hallam igen? -Jeg vil ikke tigge.

Finder jeg ikke en garant, må vi låne pengene.

Og hvis du kun behøver én billet?

-Bee, vil du slå op, så sig det. -Nej, jeg…

-Det er en fin, romantisk drøm. -Nej, jeg vil skabe et liv med dig.

Vi kan ikke bygge et liv på drømme. Min far var romantiker.

-Da livet blev svært, stak han af. -Det gør jeg ikke.

-Jeg kan ikke hamle op med Persie. -Er du skør?

Du er 100 gange mere værd. Hun er som gift.

-Det generede dig ikke dengang. -Hør her.

Hun har intet med os at gøre. Vi gifter os…

-…og rejser til Amerika. -Ikke uden visum.

Tænd ikke.

Jeg ville kigge på Månen… Der er for mange skyer.

Der er vist altid noget.

Jeg tror ikke, de var elskere. Sådan er Agnes ikke.

Det spiller ingen rolle. Hun har ændret sig.

Det gør vi alle sammen.

Problemet er, at andre ikke ændrer opfattelse af os.

-Har du det sådan? -Selvfølgelig.

Andre ser mig lillesøsteren, der omgik nazisterne.

Ikke mig. Jeg synes, du er usædvanlig.

Jeg mener det. Du er frygtløs og lidenskabelig.

Du er tro mod dine valg.

-Selvom de nogle gange er dårlige? -De er ofte elendige.

Du er modig nok til at give dig fuldt ud.

Det er vi vist begge to.

Vi må flytte maden op på femte sal.

Det føles forkert at beskæftige sig med noget så overfladisk.

En af arbejderne snakkede om at melde sig.

Han gad ikke vente på indkaldelsen.

Johnny fyldte 20 i maj. Tanken om, at han skal af sted…

Må jeg have lov?

-Åh! Tak. -Værsgo.

Se, Beryl!

-Fra sir Hallam. -De er smukke.

Mr Pritchard har vist blandet sig.

Fire buketter. Jeg håber ikke, sir Hallam har betalt for den fjerde.

Jeg ville aldrig give en dame blomster, en anden har betalt.

Afskårne blomster bliver snart en luksusvare.

De kan meget vel have ret.

Så må vi se dette som den store finale.

Netop, mrs Thack.

Jeg gav min fars medaljer til pantelåneren. Jeg fik fem pund.

-Hvor meget mangler der? -Meget.

-Sig det til hende. -Jeg gav et løfte.

Jeg vil ikke snuble ved første forhindring.

-Og hvis du ikke får pengene? -Jeg får dem.

Jeg vil ikke miste hende.

Du kan ikke stå der hele natten.

-De sidder vist omvendt. -Kom nu.

Taxaerne er her. Mr Amanjit har bedt dem vente.

-Hvor er Eunice? -Her, mrs Thack.

Hold da op, jeg kunne ikke genkende dig.

-Du ligner Olivia de Havilland. -Du er smuk.

-Hvis alle er klar… -Du er også smuk.

Australien må vente. At forlade England nu ville være utænkeligt.

Det bliver værre. Konsensus er, at vi blev taget på sengen.

Ja. Den tyske ambassadør har hoveret.

Han kalder Plunkett-Ernle-Erle-Drax for "Admiral Akronym".

-Hvor har han det fra? -De har ører overalt.

En i udenrigsministeriet var uforsigtig.

Min butler har influenza, så jeg har måtte forlade mig på komiteen.

-Deres Højhed, miss Whisset. -Miss Whisset, hertugen af Kent.

-Amanjit kan virkelig danse. -Militærhospitalet lærte ham det.

Hvordan er teksten? "Jeg dansede med en mand"-

-"som dansede med en dame, som dansede med prinsen af Wales".

-Stille! -Du lignede en hertuginde.

Det var bedre, da vi var alene her.

Der er du jo! Jeg er ved at more mig gevaldigt.

Det er vulgært. Vidunderligt!

-Jeg stemmer for, vi drikker løs. -Jeg må hjem, sir.

Jeg har et spørgsmål. Det, du sagde om Admiral Akronym…

Nej, Hallam. Ingen politik i aften.

Snart er der ikke tid til andet-

-men "lad os more os, thi i morgen dør vi".

Jeg har brug for lidt sjov.

Hun burde have bedre underklæder. Hun forestiller dronningen.

Jeg er enig.

-Jeg håber, I morer jer. -Fint… Lemonade til mr P.

De havde ikke Dubonnet, men vermouth.

Skandaløst. Ingen bar er komplet uden Dubonnet.

Du burde tage en Manhattan.

De har kun vin, øl og sprut, sir. De laver ingen cocktails.

En skændsel! En civiliseret fest kræver cocktails.

Kom, mrs Thackeray.

Jeg viser bartenderen, hvordan man laver en Manhattan.

Hallam, kære ven…

Kan du stikke mig en cigaret?

-Op med humøret. -Jeg har det fint.

Sikke noget ævl. Opsøg hende nu-

-og hvad I end har gjort, så tilgiv hende.

-Hvad? -Du elsker Agnes.

Desuden har du brug for hende.

Hvis to personer nogensinde hørte sammen, så er det jer to.

Lad være med at blande dig!

-Sir Hallam? -Hvad vil du, Spargo?

-Har De ændret mening? -Min holdning var tydelig.

Det var den, sir, men situationen har ændret sig.

-Hvordan? -Jeg behøver midler.

Jeg behøver startkapital.

-Er det her en joke? -Nej, sir.

Siger De nej, fortæller jeg lady Agnes om Dem og lady Persie.

-Hvad hentyder du til? -Ikke noget.

Det, I gør, er jeres sag, men lady Agnes er nok ikke enig.

-Jeg burde slå dig. -Det burde De nok.

-Hvis du tror, jeg giver dig… -Lad nu være, sir!

De elsker Deres hustru og ved, hvilken skandale det vil blive.

Deres egen svigerinde! Selv De må indrømme, det er lavt.

-Hvad vil du have? -100 guineas.

-Du er skør. -Det er det, jeg behøver.

Så rejser jeg til Amerika, og det er det.

Valget er Deres.

Du skal nok få dine penge.

Du skal nok få dem.

-Kom med mig. -Harry, stop!

Jeg har dem. 100 guineas. Det er mere end rigeligt.

-Hvordan? -Det er lige meget.

-Du ved, du kan stole på mig. -100 guineas?

Skal vi til Amerika?

Det har udartet sig ved buffeten. Jeg kommer snart igen.

Når jeg gør det, kan vi måske tage den der promenade.

-Mr Pritchard er noget for sig. -Han er meget dygtig.

Han forløste Hendes Nådes barn helt på egen hånd.

Han lærte meget i ambulancetjeneste under første krig.

Nok kan jeg synes, han burde have kæmpet-

-men man får intet ud af at dvæle ved fortiden.

Han er heldig, du ikke ser det som et problem.

Det må have været varmen. Jeg havde det fint…

Ja, det var nok varmen.

-Jeg kan køre hjem med jer. -Stop, Johnny, de vil være i fred.

Et herligt arrangement, mr Pritchard.

Skal vi gå en tur?

Violet, de sidste uger har været de lykkeligste i mit liv.

Mine følelser for dig er kommet bag på mig.

Jeg følte det samme…

Warwick, jeg må spørge: Da du omtalte ambulancetjenesten-

-antog jeg, du var uegnet til hæren. Stemmer det ikke?

Nej, det stemmer ikke.

Sandheden er, at jeg valgte det ud fra mine principper.

Valgte du ikke at kæmpe?

Jeg havde betænkeligheder ved at bruge vold.

Og dine landsmænd, som døde i tusindvis?

Havde du ingen betænkeligheder over for dem?

Det var ikke et nemt valg. Jeg traf det ikke letsindigt.

Jeg gjorde det, der føltes rigtigt.

Du har selv fortalt om meningsløse tab.

-De unge mænd, du kendte… -Jeg kaldte det ikke meningsløst.

De var unge og bange, men gjorde deres pligt for os andre.

Vi ærer bedst deres opofrelse ved at indse værdien af den.

Vi havde måske ikke været her i dag uden deres mod. Men du…

Jeg beklager, Warwick. Jeg ved ikke længere, hvem du er.

-Violet, intet har ændret sig. -Det er jeg bange for, det har.

Du er ikke den, jeg troede.

Persie, jeg må tale med dig.

Guten abend, Persie.

Komm doch herein.

Værsgo.

Undskyld, hvad laver De? De kan ikke sove her!

Pritchard!

Pritchard, er alt vel?

Tekster af: Claudia Due