All language subtitles for Upstairs Downstairs_S02E02.da-dk.Dialog.Subtitle

Meget tilfredsstillende.

Deres nåde er kommet Dem helt.

Jeg havde håbet, arret blev pænere.
Det er så blåt-

-at man fristes til
at spøge om lynlåse og den slags.

Det er ikke ønsketænkning, vel?

Maven ville ikke kunne klare
et kejsersnit til.

Det gik da fint med første barn.

Det er nok tid til
at lukke butikken. Ikke flere børn.

Deres mand vil sikkert se til det.

Sygeplejersken hjælper Dem
med hatten.

-Herzogpark, 2-2-0.
-Er det dig, Persie?

Samme smøre igen? Agnes hilser
og siger, jeg altid er velkommen.

Du er altid velkommen.
Vent ikke, til verden står i brand.

Du er den eneste, der tror det.
Alle andre er glade efter München.

Det er jøderne nok ikke enige i.

Agnes er ikke så glad
for din levemåde.

Fortalte du hende om vores kys?

-Nej.
-Det er nok bedst sådan.

De gulbrune eller de blå?

De gulbrune er efterårsagtige.
Gode til årstiden og uprætentiøse.

Men de blå passer til skoene.

Jeg skal møde min nevøs hustru.
Hun ligner en model på billederne.

-Er nevøen en vigtig person?
-Han arbejdede på skattekontoret.

I Belfast, i ni år.
Han er meget ambitiøs.

Nu skal han sælge
forsikringer i London.

Hvad er der?
Sidder kaninpoten ikke lige?

Jo, men den ser lidt slidt ud.

Ægte pels forgår.

Men jeg bar den,
da Tommy var lille.

Vi inviterer
hertugen og hertuginden af Kent.

Og herskabet Kennedy
har to gæster med.

Deres søn, Jack,
samt en forretningsforbindelse.

-Mr Caspar Landry.
-Forstået.

-Formel opdækning?
-Selvfølgelig.

Det er det, vi er bedst til.

Du ser så frisk ud, faster Clarice.
Det må være den friske luft.

Jeg kommer ikke ud så ofte.
Jeg er ikke som Enid.

Jeg står ikke bag
en fin parfumedisk.

Nu er hun beskeden.
Da far lå for døden-

-havde hun skønne kager
med til ham.

Lilla og runde. Som små puder.

Mine violmakroner. De fleste køber
deres hos franske konditorer.

Men jeg har altid bagt mine selv.
Jeg ville glæde Godfrey.

-Var det det sidste, han spiste?
-Nej, han kunne ikke spise længere.

-Men jeg har aldrig smagt bedre.
-Cyril. Stir ikke.

Hun har jo
en død hunds pote på sig.

Undskyld, faster Clarice.
Hvad har vi sagt om kommentarer?

Det er en kaninpote,
ikke en hundepote. Rør den bare.

Han savner vist sine gamle venner.

Her er skønne parker i London.
Tag ham med derhen.

-Så får han straks venner.
-Lige nu har han sin familie.

Ikke, faster Clarice?

Absolut.

Vi har ikke set hertugen, siden han
bad mig aflevere brevet til Hitler.

Hertuginden virkede glad,
og han er jo en gammel ven.

Ja, men ikke ambassadør Kennedy.
Han pønser på noget.

Det gør alle, Hallam.
Ellers sker der intet.

Undskyld.
Jeg burde udvise større entusiasme.

Din nyhed rystede mig.

Ja… min nyhed.

Var det din største skræk?
"Aldrig mere"?

Nej. Ingen børn overhovedet
var min største skræk.

De har fuldendt os, ikke?
Børnene.

Jo. Helt sikkert.

-Servicet er klar til inspektion.
-Flot. Er det porcelæn?

Der står "Limoges" bagpå.
Der er slået skår i den her.

Det er ikke min skyld.
Jeg har aldrig set dem før.

Find skylleskålene frem.
De får grillede rejer til forret.

Jeg har netop fået menuen.

Hendes nåde har bedt om østers.

Det er mig,
der går op og snakker om menuen.

Jeg ville foreslå
et "Den nye verden"-tema.

Poulet Maryland og skaldyrssuppe.

Hent vinlisten. Jeg vil foreslå
en Riesling til forretten.

Schloss Vollrads,
hvis vi har en fra 36.

Tysk vin?

Krigen blev afværget, mrs
Thackerey. Vi må videre.

Det er din mening.

Giv slip.

Harrods. Du er alt for gavmild.

Hvem skal jeg ellers
spendere penge på?

Jeg har set fornemme børn
på mindre fine løbehjul.

-Jeg skal nok få succes.
-Uden tvivl.

Min lille soldat skal have
det bedste.

Det var det, din far kaldte dig.

Det ved jeg.

Vi fejrede altid
en skøn jul sammen.

Jeg tænker ofte på,
hvordan vi sad der i Edmonton.

Gaslyset brændte,
kagen på serveringsbordet…

Hvordan kunne det bare forsvinde?

Hvordan kan en familie visne bort,
som blade…

Det er vel skæbnen.
Skæbnen og den spanske syge.

-Åh, gud.
-Vent.

Din lille møggris.

Jeg er vel ikke visnet bort.
Du har stadig mig.

Og du har mig.

Se, faster.

Eunice! Østersene er kommet.
Rens dem, når du har smurt formene.

Må jeg slippe?
Det er som at røre ved slim.

Hvad er det her,
hvis jeg må spørge?

-Violmakroner.
-Lady Agnes bad om florentiner.

Det er mrs Kennedys favoritkager.
Ingen bestilte makroner.

Jeg bagte dem til min familie.
I min fritid.

-Med egne ingredienser?
-Det var bare mandler og sukker.

Og en flaske violessens
og seks æggehvider.

Æggeblommerne har
allerede stoppet vasken til.

Havde du haft familie-

-havde du også givet dem lidt
gratis ting. Det ved du meget vel.

Så kravl ned fra din høje hest.
Stik mig en regning.

Provoker mig ikke.

Medregn ikke æggeblommerne.
De skal i mayonnaisen.

Det var utroligt.
Haute cuisine og barnepige…

Jeg byttede med Eunice.
Hun tager sig af bleerne.

-Skær dig ikke.
-Jeg er vant til det fra fars pub.

Jeg måtte ikke gå i køknet for mor,
men østersene duftede af hav.

Og smagte af hav,
hvis man fik fat på en.

Smag.

Du burde være forsigtig.
Østers er et afrodisiakum.

Og du skal være forsigtig
med dine kommentarer.

Det bliver otte shilling og otte
pence, plus seks pence for dåsen-

-som du helst skal returnere.

Dåsen beholder jeg.
Jeg køber den for 2,5 shilling.

Vi har nøje fulgt
udviklingen i München.

Jeg beundrer, at De gik imod
Chamberlain, selvom jeg er uenig.

Men hæderlighed kræver mod.

Ambassadør Kennedy studerer altid
formen. Gør intet forhastet.

Jeg er forsigtig. Mine forældre
flygtede grundet jødeforfølgelsen.

-Jeg formoder, de var jøder.
-Det er de stadig.

Vi har blot ændret efternavnets
stavemåde. I USA muterer man.

Som mr Kennedy. Han blev rig
på smuglersprit og film.

Han gav folket, hvad de ville have.
Nu følger han sit hjerte.

Og hvad siger Deres hjerte?

At jeg gerne vil danse med Dem.

En rumba, hvis orkestret er godt.

Mit problem er,
at jeg skal finde folk-

-der forstår sig på Europa.

Jeg behøver de bedste,
der kan træde til i lang tid.

Hallam. Når og hvis vi vender
tilbage til Washington-

-får mine sønner og jeg brug for
en rådgiver inden for diplomati.

Stillingen er din,
hvis du vil have den.

Takkede sir Hallam ja?

Han sagde, han var smigret
og ville tænke over det.

Og lady Agnes lo og sagde:
"Hvor uhørt spændende."

Gå op med souffleerne,
mens de stadig har luft i sig.

Pas på,
I ikke slår skår i porcelænet-

-og må betale for det!

-Kan jeg hjælpe, sir?
-Har De tilfældigvis lidt natron?

Og et glas vand. Jeg har det skidt.
Natron hjælper.

Selvfølgelig, sir.
Eller måske pebermynteolie?

Nej, bare natron, tak.

Undskyld, hvor ligger badeværelset?

Denne vej.

Florentinerne er helt smeltet.

Nogen må have sat dem
for tæt på gasblusset.

-Det var ikke mig.
-Lady Agnes bliver tosset.

Hent dåsen med Windsor-slottet på.

-De smager af parfume.
-Undskyld.

Hvor skal I hen
med min families makroner?

Kaffen serveres ikke
uden petit fours.

-Jeg betalte for dem. De er mine.
-Op med dem!

-Undskyld. Jeg går op igen.
-Selvfølgelig, søde.

De har været meget venlig.

Vi tiltaler ikke gæsterne "søde".

Især ikke USAs ambassadørs søn!

Som jeg ser det,
var han blot en ung mand i nød.

Min familie har vakt
mine moderfølelser.

Snarere dine tossede sider.
Du har pligter.

Prædik ikke for mig, når man tænker
på, hvad du lavede under krigen.

Fire tilbage. Flot.

Så skylder du mig
seks shilling og 11 pence.

-For hvad?
-De makroner, du sendte op.

Send dem
til 26 Mafeking Road, Pimlico.

Det bliver
min nye adresse fra nu af.

Jeg siger op!

Du ved, hvad du burde gøre-

-men jeg vil høfligt afvente
din afgørelse.

-Sir.
-Alting er så elegant.

Desværre er jeg for gammel
til at komme med ud at danse.

Kan De tage Dem af Jack? Han er
slet ikke bekendt med London.

Han er i yderst gode hænder.

Søde, Agnes.
Drengen er knap 21 år.

-Dorchester, sir?
-Nej, ikke til Dorch.

Bag O' Nails Club i Soho.

Det gør mig så glad
at se dig more dig igen.

-Du har været borte længe.
-Det huede ikke Hallam.

Han behøver min støtte.
Og den får han. Selv i USA.

Hvor han går, følger du efter.

Lidt for bibelsk for Bag O'Nails.

Denne klub får nogle gange
Sodoma og Gomorra til at blegne.

Hallam bør tage jobbet og arbejde,
hvor han bliver respekteret.

-Skal jeg tale med ham?
-Jeg viste, hvad en martini er.

-Han brugte for meget vermouth.
-En uperfekt martini?

Det går ikke an.

Tak, mr Landry.

-Var det bedre?
-Ja.

Jeg arbejdede på en smuglerbar
under spiritusforbuddet.

Jeg vidste, at USA ville vågne
med hovedpine og ønske piller.

Du studerede giften
for at finde en modgift.

Ja. En vandopløselig pille, som
findes i alle medicinskabe i USA.

Min formue er skabt af noget,
der kan opløses i vand.

-En rumba…
-Ja.

Men de spiller så dårligt.

Jeg blev bare så vred.

Han har blandet sig i alt,
siden husholdersken blev indlagt.

Bestemmer,
hvad jeg må og ikke må.

Lady Agnes hyrede mig
ikke af medlidenhed.

Jeg er dygtig.
De måtte overtale mig.

-Tak, søde. Sukker?
-1,5. Som sædvanlig.

Alle klamrer sig fast der.
Og takken?

En hurtig afskedigelse,
og så tager de til USA.

-Lidt te?
-Jeg skal tidligt op.

Nå, men jeg behøvede jo ikke
at blive der.

Jeg har min opsparing. Jeg kan
gå på pension. Nu kan jeg bo her.

-Sig ja.
-Jeg vil tænke over det.

Så sig ja.

Nogle gange står man
ved en korsvej.

Man ved ikke, hvor vejen fører hen.

Jeg sendes til Australien næste år.
Generalguvernør.

Nå?

-Carpe diem og alt det der.
-Taler man latin, skal man hjem.

Ikke tale om. Jeg har bedt
orkestret spille min yndlingssang.

Jeg er fast besluttet
på at nyde den.

Amerikaneren troede ikke
sine egne øjne.

-Landry? Tømmermændskongen?
-I morgen er du knap så hånlig.

Og det er jeg sikkert heller ikke.

-Gjorde vi sådan, da vi var unge?
-Ikke sammen.

Ikke i festtøj.
Og vi er ikke gamle.

Ikke endnu.

Skal vi kaste os ud i det? Vise,
at vi tør, så vi intet fortryder.

Ville du så takke ja
og vende tilbage til USA?

Jeg ville rejse
hvor som helst med dig.

Klokken er to om natten.

Hvem er det?

Hallam?

Jeg vil ikke være her mere.

Folk fængsles.
Skoler og synagoger afbrændes.

Hvad foregår der, Persie?

De angriber jødiske butikker.
Bygninger står i brand overalt.

Man må kun ringe i nødstilfælde!

Hjælp mig.

Hun skal hjem, Hallam.

-Der skete vist et uheld i nat.
-Ikke igen, Cyril.

Undskyld. Kan du skylle dem?
Jeg må følge ham i skole.

Selvfølgelig.
Jeg hjælper gerne til.

NAZISTER ANGRIBER JØDER

Whitehall ringede. Ifølge vor mand
i Berlin fortsætter optøjerne.

Mange synagoger er blevet ødelagt,
og tusindvis af jøder er fængslet.

I "The Express" står der,
de angriber jødiske børnehjem.

Og deres regering tolererer dette.

Det er jo dem, der ligger bag.
Fatter du ikke det?

Det er derfor, jeg læser avisen.
Lad os ikke skændes.

Vi er trætte begge to.

-Vil du tale med Persie?
-Ja.

Men ikke Kennedy. Det er
ikke rette tid at drage til USA.

England er blevet provokeret.

At tro at München-aftalen afværgede
krigen og lagde bånd på Hitler-

-går ikke. Der skal arbejdes.

Men du har hverken
sovet eller spist.

Mrs Fuller fra Harbury House
har ringet, sir.

Lottes lærerinde? Hvad er der?

Hun ville ikke sige det,
men bad Dem om at komme-

-eller mig.

-Har De tid til det?
-Jeg har intet arbejde, der venter.

-Hvor er du? Er du i sikkerhed?
-Nej.

Friedrich og jeg har skændtes.
Han ønsker, vi bliver gift.

Så vil jeg tilbringe
et liv i eksil.

-Han er jo skilt. Til den tid.
-Vær ikke så teatralsk.

Rejs til Hamburg med første tog.

-Derfra går der både til Harwich.
-Hvor skulle jeg få råd til det?

Har du ingen penge?

Jeg er en holden dame, Hallam,
som er blevet smidt ud.

Jeg efterlader minkpelsen
af ren princip.

Hallam?

-Jeg bønfalder dig. Hjælp mig.
-Unødvendigt. Du tilhører familien.

-Det varmede mit hjerte.
-Hendes diktion er skøn, ikke?

Gå nu ud og leg, Lotte.

-Mr Amanjit og jeg kommer senere.
-Ja, mrs Fuller.

Tak, mr Busch.

Hendes salige mor sang den
for hende på tysk.

Det gjorde Lotte også, da hun
ankom, men nu har hun glemt det.

Hun vil være engelsk
som alle andre.

Hun bliver aldrig "som alle andre".

Hun er jødinde.
Hun tilhører en anden race.

Sir Hallam har været
så gavmild over for Lotte.

Hun er datter af en tjener, og
alligevel tager han sig af hende.

Han frygtede, hvad der ville ske,
hvis hun blev sendt tilbage.

De ved sikkert,
hvad der skete i går aftes.

Ja. Og det gør mig skidt tilpas.

Angrebene mod jøder optrappes.
Der bliver flere forældreløse børn.

Jeg vil hjælpe flere børn,
mr Amanjit.

To-tre små piger.

Lottes rabbiner siger,
folk er desperate og vil flygte.

Han gav mig adressen på foreningen
for tyske jøder i London.

Og en mr Silverman kan rådgive os.

Man bliver så forvirret.
Intet er længere en selvfølge.

-Det kan ikke være rigtigt.
-Intet går ret til lige nu.

Og sådan vil det fortsætte,
så vi må forsøge at hjælpe.

-Tak, mr Silverman.
-Tak, fordi De udviser interesse.

Der er så meget, vi vil opnå.

Jeg skal gøre mit bedste.

Hvad har jeg nu gjort forkert?
Jeg slap gerne for en forelæsning.

Jeg har gjort alt
for at undgå Dem i dag.

Dr. Mottershead,
jeg er her ikke for at klage-

-men for at bede Dem hjælpe
en institution, som behøver Dem.

Marengstærte til dessert.
Det vil unge Cyril nok værdsætte.

-Vil herren i huset skære for?
-Med glæde.

-Som en søndagsmiddag midt på ugen.
-Den, der planlægger, slipper nemt.

I morgen får vi rester.

På torsdag leveres
kyllingen og skinken.

Og jeg har bestilt basisvarer
hos Partridge's på Sloan Square.

-Du må ikke ruinere dig selv.
-Bare rolig.

Regningen kommer
først sidst på måneden.

Er det en velgørenhedsorganisation
eller et departement?

Her opbevares de fængsledes kvaler.

Disse lokaler findes
over alt i London.

Jøder sender breve
fra Tyskland og Østrig.

De bønfalder om hjælp
og om at blive reddet.

Breve… Vi segner
under vægten af alle de breve.

Vi får tusindvis af breve hver dag.
Folk må gerne forlade Tyskland-

-i bytte mod en emigrationsskat.

Men ingen andre vil jo modtage dem.

Storbritannien udsteder kun
75 visa dagligt.

Man nægter at ændre på reglerne.

Det er jo det rene kaos.

Ingen her kan klandres.
Det er gået alt for hurtigt.

Menneskerne presses i sådan grad,
at de er chanceløse.

Jeg påskønnede mrs Thackeray. Jeg
var stolt af at byde på hendes mad.

Vi kan ikke håbe på,
hun ændrer mening.

-Hvad er der til middag?
-Skildpaddesuppe.

På dåse?

Og en fasantærte fra Fortnums
og blancmange.

Da miss Buck blev syg, lovede De,
vi kunne klare os uden hende.

Nu må De handle i hendes sted
og indrykke en annonce.

Mrs Thackeray kan søge jobbet igen,
hvis hun vil.

Så skal hun indsende anbefalinger.
Det gør hun nok ikke.

Anbefalingen kommer jo fra Dem.

-Pynter De med kirsebær?
-Vi har ingen tilbage.

-Hvad er det der?
-Fish 'n' chips.

Jeg har ikke fået varm mad,
siden mrs Thackeray stak af.

-Nej, hvor det dufter.
-Hent brødet, så får du lidt.

Kan jeg friste, Beryl?
Kom nu, du vil gerne.

-Det var bare en spøg.
-"Spøg" som i F-R-Æ-K?

Hold øje med ham, mr P.
Tjenerne mangler stil.

Hvordan vil I ændre visumreglerne?
De er den største hindring.

Det er et immigrationsspørgsmål.

Det er svært
med tanke på arbejdsløsheden.

Hvordan ser du på sagen, Hallam?

Jeg har altid
kunnet gennemskue dig.

-Jeg holder min afstand.
-Nej, du nægter at føle noget.

Det gjorde du også som barn
på den der skole.

Du var den eneste, der besøgte mig.
Dog ikke ofte.

Du var et noget uinteressant barn.

-Jeg gav slik og underholdt dig.
-Helsekiks og en nudistlejr.

Det var kun den ene gang.

Du er nok vred på din mor.
Jeg kender en god hypnotisør.

Jeg vil ikke diskutere dette.

Jøder betragtes ikke
som flygtninge.

Den status får de ikke,
hvis vi ikke lukker dem ind.

De bliver en del af statistikken.

Sir. De må overbevise
indenrigsministeren om fordelene.

Forklar, at gruppevisa sparer tid,
og at børnene må hertil.

Det vækker folkets sympati.

Indenrigsministeren får besøg
af engelske-tyske jøder i aften.

Han skal lytte til dem.
Og De skal lytte til mig.

Vi kan tage imod tusindvis af
jøder, men ændrer ikke reglerne.

Vort land bør vise vejen
og tage imod børnene.

Hej, Enid. Der er vildt til middag.

Mr Hynes fik dem leveret
fra Skotland.

-Er det fed mad?
-Nej, da. Vildt er magert.

Sikken skøn butterdej. Det
skyldes nok, at her er så koldt.

-Gå ud og leg, Cyril.
-Jeg vil ikke.

Ud, inden jeg slår dig.

-Jeg magter ikke alt det rod.
-Rod? Jeg er i gang med maden.

Jeg har arbejdet nok i dag. Jeg
har stået i højhælede i ni timer.

Tom har også arbejdet nok,
når han kommer hjem.

Vi vil have et rent køkken
og lidt kød på dåse.

-Kød på dåse?
-Jeg elsker det.

Det ved man, hvad er.

Jeg kan ikke sove mere.
Skyldes det al den mad?

-Eller slagterens regning?
-Den tid, den sorg.

Den må du selv sørge over.

Problemet er, at du er forkælet.

Du ved ikke,
hvordan normale folk lever.

-Må jeg komme ind?
-Selvfølgelig.

Jeg betaler slagteren,
når regningen kommer.

Du og Enid skal ikke bekymre jer.

Jeg må fortælle noget,
faster Clarice.

Vi sidder hårdere i det,
end jeg sagde.

Jeg sælger ikke
så mange forsikringer.

Jeg behøver
en ny kæde og dæk til cyklen.

Det bliver dyrt.

Skal jeg hjælpe dig?

Nej.

Jeg har lavet en aftale
med cykelhandleren.

Jeg kan betale med Cyrils løbehjul.

Tja… Vinteren nærmer sig.

Den skulle låses væk om nogle uger.

-Penfold. Ambassaden i Berlin.
-Hallam, London.

Jeg ringer angående transport af en
vis person. Towyn, Persephone Anne.

-Miss eller mrs, sir?
-Lady. Hun er datter af en greve.

Mr Pritchard.

Radcliffe og Hynes har sendt
den forkerte regning.

Mrs Thackeray har lavet mad
til sin familie på kredit.

Ja, hun kender nok ikke
til butikker.

Vi må sende den
til hendes nye adresse.

Nogle gange føler jeg,
at ingen er, hvor de bør være.

Der er ingen problemer, der ikke
kan løses med lidt sortering.

Små grupper forenes-

-og større grupper deles
i mindre grupper.

Det er tid til næste fase.

At finde plejeforældre til de børn,
der har visum.

Jeg ved desværre ikke,
hvor jeg skal starte.

Vi starter med den første liste.

Sponsor nr. 1: Miss Sylvia Fuller,
Harbury House School, Oxfordshire.

Jeg tænkte, vi kunne drikke te,
men du er optaget.

-Tak, kære.
-Du yder noget helt fantastisk.

Jeg elsker puslespil, men…

…finansieringen af
"kindertransporten" fungerer ikke.

Staten kræver,
man betaler 50 pund for hvert barn-

-så de ikke belaster systemet.

-Hallam og jeg bidrager gerne.
-Det har Hallam allerede gjort.

-Du kan tilbyde andet end penge.
-Nå? Det tror jeg ikke.

Du har intelligens, takt og charme.

Det første har jeg i overflod,
men ikke resten.

-Nej, men…
-Jo. Jeg kender mine svagheder.

Men du er ikke bevidst
om dine stærke sider.

Makroner kan ikke vente.
De skal til Werner på Brook Street.

Det kan måske blive en fast kunde.

-Andet nyt?
-Pamela sendte blomster til aben.

Gud velsigne hende.

Johnny åbnede en flaske portvin.
Han troede, det var rødvin.

-Han er, som han er.
-Fint.

Ingen brygger te som Dem.

Nu skal jeg hente sir Hallam.
Jeg må gå.

Nå ja, mr Pritchard bad mig
give Dem den her.

HUSHOLDERSKE SØGES

Hvorfor slippes de ikke gratis ind?
Hvorfor vil man ikke betale?

For de fleste er
50 pund en kæmpe sum.

Mr Landry…
De ville nemt kunne redde 100 børn.

-Nævner De nu mine forældres flugt?
-Det er vist unødvendigt.

Giftige hændelser finder sted. Jeg
håber, De kan finde en modgift.

Jeg havde gerne drillet Dem lidt
og bedt om en rumba.

De er dygtig.

Og smuk.

Har du ligget og hvilet?
Din cykel er der stadig.

-Den skal ind i dag.
-Kan du bære makronerne for mig?

-Der er langt til Brook Street.
-Jeg må arbejde.

Jeg skal lave regnskab.
Jeg dropper forsikringerne.

Køber jeg en taxi,
tjener jeg nok mere.

-Det er da ingen profession?
-Man skal have licens.

Sagen er den,
jeg behøver en investor.

Man lægger blot et depositum,
og så er man i gang.

Jeg deler fortjenesten med dig.

Du drømmer, Tommy.

Gør alle ikke det?

Vent venligst.

-Ja?
-De første børn ankommer snart.

Liverpool Street-station.
Den 2. december. Tidlig morgen.

Fra ambassaden i Berlin, sir.

Persie sendes hjem med diplomatfly.
Hun fortjener det ikke.

Så bør hun udvise taknemmelighed.

Spargo klargør bilen.
Eunice er dernede.

Hun laver flasker til børnene.

Opstår der problemer,
så brug mit visitkort.

Vil du ikke have en af mine pelse?

Så hellere iføre mig kråse.
Arbejdet kalder.

Jeg kan ikke iføre mig døde dyr.

Giv den til Persie.
Der er så koldt i lufthavnen.

-Agnes har skiftet parfume.
-Nå?

Pelsen dufter af den. Duft.

-Kører du mig hjem nu?
-Ja.

-Godaften, lady Persephone.
-Hej, Spargo.

Præcis som i gamle dage.

Barbara Teifenblum?

Dafna Enbinder?

Eva Glasskopf?

Føg med. I er i sikkerhed her.

Hej, sovetryne.
Velkommen til England.

-Ovnen er ved at varme op.
-Så lad os bage nogle kager.

Tekster af: Claudia Due