Original subtitles

Hallam! Agnes siger, at du vil døbe barnet Hector.

Er det en dreng, bliver jeg såret, hvis han ikke døbes Greville.

Og hvis det er en pige?

Det siger vel sig selv…

Hvad er der galt med min mors navn?

Hun hed Ambrosine.

Brenda, det er mit yndlingsnavn.

Jeg elsker bibelske navne.

Jeg synes ikke, de er særlige.

Nu til dags hedder pubber det, og forkortet lyder de folkelige.

Hvad er Deres fornavn, mr Pritchard?

Warwick, efter byen mine forældre holdt bryllupsrejse i.

Godt, at vi er Des med hinanden.

jordbær, hindbær, tærte hvad er navnet på din kæreste?

begynder det med A, B, C, D eller E eller F eller G?

begynder det med H eller I, J, K, L eller vaniljeis?

Du skal hoppe ind, når jeg når til L. L som i Lotte.

Undskyld, frøken, jeg klandrer ikke Dem-

-men vi mangler en kage igen. Miss Buck måtte omrokkere kagefadet.

Jeg tog kun en.

Begge var til Lotte. Jeg håbede, at hun ville sige tak.

Har du lært flere Marlene Dietrich-sange?

Herr von Ribbentrop?

Jeg håbede, De ville synge "Just A Gigolo".

Men De er ikke kun en gigolo, herr von Ribbentrop.

De er jo Tysklands ambassadør.

Jeg troede, De havde vigtigere ting for end at ringe til unge frøkner.

Den er for tung.

-De må bytte med hende. -Hvis jeg skal.

Det er jo kun en barnepige, der skal interviewes.

Hun har arbejdet for den græske kongefamilie-

-og grevinden af Orranmore vil have hende.

Intet nyt om en tjenestepige?

Lady Agnes ignorerer det, til hun har en ny barnepige.

Jeg er ikke ansat til at skrubbe grøntsager.

-Hvilken læge forløser barnet? -Mr Gascoigne.

Hjemme eller på hospitalet?

Her, selvfølgelig. Alt er så velindrettet her.

Deres blomsterarrangement er meget spektakulært.

Det er, fordi min søster og jeg skal fotograferes i morgen-

-af Cecil Beaton.

Jeg interesserer mig kun for barnekammeret-

-og køkkenet, som jeg gerne vil se.

Råt kød skal opbevares separat. Jeg håber, kælderen er ventileret.

Børns bleer skal tørre i ventilerede rum.

Vi ville bruge renseriet.

I så fald skal hver ble påføres monogram.

Er her flere børn?

Dette er Lotte, som bor her midlertidigt. Hendes sko står her.

Er Lotte en slægtning?

Jeg ser mig som hendes værge. Personalet tager sig af hende.

Hun har jo børnesår! En beskidt sygdom, der minder om ringorm.

Hun ryger direkte hen til grevinden af Orranmore.

Hallam havde børnesår tre gange, to gange i ansigtet-

-og en gang et sted, der ikke bør nævnes.

Ifølge Miss Buck kan det kureres med gentiana violet.

Nej, Lotte skal tilses af en læge, og ikke på grund af infektionen.

Jeg tror, hendes mors bortgang har forårsaget en mental blokering.

Sikkert. Hun har ikke talt siden sin mors død.

Hun burde være sammen med slægtninge.

Har De gjort nogen fremskridt, mr Amanjit?

Jeg har sendt forespørgsler til adskillige tyske fængsler…

-…for at finde Lottes far. -Han fængsledes for sin kommunisme.

-Heroisk i et land som Hitlers. -Og dumdristigt af en jøde.

Finder vi slægtninge til barnet-

-vil jeg have dem ud af Tyskland.

Tænk, at vi tør, når væggene er så glastynde?

Her kommer aldrig nogen, i hvert fald ikke om natten.

Vi burde gå ind i huset og snige op på mit værelse.

Så er chancen for at blive opdaget stor.

Men jeg vil ikke opdages.

Synes du ikke, det ville være sjovt at se min søsters udtryk?

Nej.

HALLAM OG PAMELA, SIMLA 1907

Det stakkels barn lå bare blandt en masse papirer.

Mor taler helst ikke om Pamela.

Hun skulle bo hos slægtninge i England, men døde af feber.

Agnes… Du sagde selv, du ikke ville snakke om hende.

Men det vil jeg gerne nu.

-Hvilken slags feber? -Det nævnte mor ikke.

Jeg spurgte nok heller ikke, men jeg husker, jeg græd.

Jeg troede, hun var min søster for livet.

Men hun blev født, hun legede med garn, altid hvidt garn…

…og vi mistede hende.

Det lille liv.

Verden virker fuld af små liv nu.

Pludselig er de overalt. Hvor end jeg ser.

Lotte får mig til at føle, at noget kredser rundt om huset.

Noget, der banker mod vinduet. Et næb eller en gren.

Gid, det ikke føltes så foruroligende.

-Du foreslog malibu boleroen! -Ja, men hvad ved jeg?

Miss Buck kommer for at presse tøjet. Der er tvivl om farverne.

Utroligt, at Cecil Beaton er deroppe.

Hvordan ser det ud, nu alt er klart?

Han går op i detaljer og har sin egen pude med.

Assistenten siger, jeg skal købe sminke til sort/hvide billeder.

Udsæt ikke Dem selv for besvær. Ivy, tør hænderne.

Vi har travlt. Jeg ordner det selv.

Ring, når du skal bruge bilen.

Mr Amanjit var i telefonen med Mauds forlægger.

Lady Hollands forlægger.

Hvorfor skal du altid påskrive mig reglerne?

Fordi jeg er træt af at bryde dem.

Rør ikke en eneste muskel.

Jeg skimter skyggen af en livlig rose.

Mr Beaton bruger ofte roser.

-Gør han? -Før var det kirsebærblomster…

-Men nu er han gået videre. -De ved meget om hans stil.

Jeg har flere af hans portrætter.

Det hjælper mig med at holde standarden.

Bliv stående lige der. Nej, forresten…

Sæt Dem på chaiselongen.

Folk siger, at mr Beaton gør ting bagefter-

-og fjerner flere tommer fra taljen og et årti fra kæben.

-Tror De, det passer? -Jeg ved, det passer.

Hvad folk ikke ved, er, hvor meget han gør før.

Ligesom mine marengs: Blot et øjeblik i munden-

-men inden da en helt nat i ovnen med lågen lukket.

-Smukke håndled. -Men mine hænder sidder på dem.

De føles som nogens alt for stramme handsker.

Jeg vil have dem af, men jeg hænger på dem.

Ikke nødvendigvis.

De er mr Beaton!

Hvor forsvandt De hen?

Op på værelset. Jeg smurte lidt liniment på.

Jeg har altid undret mig, hvordan det føles-

-når manden kommer hjem til en efter pubben.

Fortsæt du bare din undren.

Det her er ikke dit hjem, og jeg kommer ikke til dig.

-Du deltager ikke i møderne. -Du er der jo i hemmelighed.

-Du behøver ikke bilen. -Jeg tager bussen.

Jeg har en overbevisning. Til forskel for dig.

Jeg har set resultatet af den overbevisning i dette hus.

Og det må jeg leve med.

Ingen må noget. Ingen må acceptere status quo.

Du behøver ikke, mener du.

Folk som dig behøver ikke politik. Intet ødelægger din gyldne verden.

Du lyder anderledes.

Jeg har ændret mig.

Undskyld, at jeg ringer så sent.

Det er dejligt at høre Deres stemme.

Hans kongelige højhed, hertugen af Kent, sir.

Jeg var lige i nærheden og fik trang til en cigaret.

Sikke noget sludder.

Kom med op.

Du kender vel Esmond Harnsworth, Associated Newspapers formand?

Ja, selvfølgelig.

Inviter ham på middag, gamle ven. Og så inviterer du også mig.

Hjælp mig med at opnå endnu en uges stilhed i pressen.

Der er stadig ting at gøre, så min bror bliver siddende på tronen.

Tror du, at han gør alvor ud af at… afstå den?

Ordet er "abdicere".

Første gang jeg hørte det, var det som lyden af en økse.

Hver stavelse en skarp kant.

Som min mor sagde: "Den slags forekommer kun i Rumænien."

Så du har virkelig ikke flere cigaretter?

Der har været megen snak.

Det er, som om vi er en almindelig familie, der har et sort får.

Almindelige familie snakker knap så meget.

Nej, sikkert ikke.

Hallam…

Eden kender til mit forslag om middagen.

Kan du gøre det?

Du skal ikke føle, at det er din pligt-

-men min bror har en pligt.

Og vi behøver mere tid.

Det er fra universitetet, hvor Rachel underviste.

Mit tyske er rudimentært, men der står-

-at de ikke har en anden adresse på Rachel Perlmutter-

-og ikke kender til andre slægtninge.

Snap!

Du skal sige "snap", Lotte.

Og jeg har ikke fundet spor af hendes far.

Er han til nytte, når han sidder inde, fordi han er rød?

Han burde have tænkt på sin kone og sit barn.

-Det er mit fotografi! -Hvad for et fotografi?

"Jeg efterbehandlede det lidt. Cecil Beaton"!

Jeg ligner en aristokrat! Har I set mine hænder?

…og derefter en suppe, formoder jeg.

Hvad med consommé á la Christina?

Den garneres med kastanjer, hvilket passer til årstiden.

Det lyder godt.

-Skal vi tage fisken nu? -Torsk?

En fricasse á la suede. Det betyder "på svensk vis".

Kartofler udskæres i dekorative halvmåner.

Og hvilket slags kød?

Alle elsker jo en god bøf.

Lidt længere fra kongen.

Dette er ingen formel menu, men en brun middag!

Brun suppe, brun fisk, brunt kød og chokoladebudding til dessert!

Nej, Sir Hallam vil faktisk afslutte med stegeben.

Stegeben? Det giver man da til syge hunde.

Vi starter med pimento krustader og så fasan til hovedret.

Og desserten skal være farverig.

-Petits poudings Alexandra er fint. -Og måske pistaciebavaroise.

Han nikkede og smilte, og jeg drog en parallel til mine marengs.

Jeg nævner dem i Deres afskedsbrev, hvis jeg må gribe ind igen.

Men Sir Hallam ville tale med mig om det, miss Buck.

De har vist glemt Deres position, mrs Thackeray.

Det var meget hårde ord, miss Buck.

Det der fotografi har fået hende til at efterabe folk.

Nu gnider De blot salt i såret.

Det er Dem, der efteraber folk og forguder Deres aflagte sølvkande.

Tekanden er et bevis på, at jeg gav familien Bellamy-

-40 års upåklagelig service.

Havde De ikke fået den, var den havnet i skraldespanden.

Jeg er Deres overordnede, og jeg tolererer ikke uforskammethed.

Fotografiet har steget Dem til hovedet-

-og jeg vil ikke lade det øvrige personale se det.

Det er hermed konfiskeret.

Mr Pritchard, sig til miss Buck, jeg skriver indkøbslisten i køknet.

Jeg havde håbet at møde Deres berømte abe, lady Holland.

Solomon. Desværre keder formelle middage ham.

Og han kan ingen tricks-

-til forskel for en af kongens yndlinge.

Og Hans Majestæt befinder sig i Wales?

Han blev mødt af en hær af arbejdsløse minearbejdere.

Hans kommentar om arbejdsløshed faldt i god jord.

En god overskrift: "Noget må gøres".

En kommentar dømt til at give genlyd. Gøres noget ved hvad?

Mente han minearbejderne eller sig selv?

Mr Harmsworth, kan vi diskutere-

-den diskretion, pressen udviser mrs Simpson?

Emnet er slet ikke blevet nævnt, og vi er næsten færdige med fasanen.

Jeg ved ikke, hvad de diskuterer-

-men når vi banker på, sænker stilheden sig.

Ivy, nu kan du servere bavaroisen.

-Så du har forladt Borstal, Johnny? -Ja, mr Pritchard.

Jeg har overvåget Dem, miss Morris-

-og De får ikke lov til at byde omstrejfere på kold mad.

De kan byde på lidt varm mad.

Parlamentet kræver, at kongen afstår mrs Simpson eller tronen-

-og mrs Simpson har forsikret mig, at hun har fuld forståelse for det.

Så De har snakket med hende?

Hun har inviteret mig på frokost for at snakke om folkets reaktion.

-I en af Deres aviser? -I alle mine aviser.

Mrs Simpson bekymrer sig, sir. Med rette.

Hun elsker kongen, og han insisterer på, de bliver gift.

Men hun vil ikke være dronning.

Så bør man foreslå et morganatisk ægteskab.

Han bliver siddende, hun antager en mindre titel.

Måske hertuginden af Lancaster?

Ja, dermed bør hun blive tilfreds på næsten alle måder.

Hun bliver ikke dronning, men får stadig noget at skulle sige.

Ville kongen gå med til et morganatisk ægteskab?

Det ville være et kompromis, og kompromisser er ikke lige ham.

Men mrs Simpson vil uden tvivl overveje det.

Jeg foreslår, at De fremlægger det for hende, mr Harmsworth.

Hun er jo barn af en republik.

At forklare de finere detaljer vil tage mindst en uge.

Og De ønsker ikke, dette kommer ud i mellemtiden.

De er trods alt hendes fortrolige.

Her får du fem shilling som lidt hjælp.

-Men herberget er da gratis? -Det er til bussen.

Spisestuen. Så skal jeg ikke forstyrre mere.

Dette huer mig ikke.

Hvad foregår der?

Så så, jeg gør dig ikke noget.

Undskyld, jeg hørte ikke, hun vågnede.

-Har hun gjort det før? -Ofte, men ikke heroppe.

Hun har tisset på tæppet. Jeg kan ikke holde det ud.

-Vi skal holde det ud! -Så er det nok!

Ivy, vis Sir Hallam, hvor du sover, så bærer han Lotte tilbage dertil.

Vær meget forsigtig, ellers får hun det endnu værre.

Sådan, dygtig pige.

Hun kunne måske komme på kostskole og tilbringe ferierne her.

-Men det er nok umuligt. -Lotte behøver særlig pleje.

Kan hun ikke tale, har hun ingen fremtid.

-Lad mig snakke med en læge. -Beklager, mor…

…men jeg er ansvarlig for Lotte. Det påhviler mig at løse det.

Whitehall behøver dig, og Agnes er bekymret.

Jeg kan starte med at sørge for, at hun får halsen undersøgt.

-Hvorfor gav du hende saltvand? -Hun skulle kun gurgle det.

Ivy er en meget slem pige, Lotte.

Var jeg miss Buck, ville jeg tugte hende.

Kom med ind i køkkenet, så får du noget at fjerne smagen med.

Hun havner nok på børnehjem.

-Lotte har ingen familie, Ivy. -Hun har os!

Jeg blev født i et 1.000 år gammelt slot.

Engang kæmpede en krigsherre om det.

Men efter det skete der intet.

Ligesom et kadaver, man kan lugte forfaldet.

De taler som en socialist.

Jeg har studeret socialismen:

"Hver og en sin formåen, hver og en sit behov."

Jeg tror, det skaber en forfærdelig ubalance.

Jeg er ikke socialist, herr Ribbentrop.

Kald mig endelig Joachim.

Jeg er nationalsocialist, Joachim.

-Mosley har høje tanker om dig. -Mosleys tid er forbi.

Han er ude af parlamentet og nærmest fredløs.

Han er ikke helt uden venner.

Jo, i London. Og London er det eneste, der tæller.

Fortæl om Tyskland.

Vi gjorde vores bedste, sir.

Idéen om morganatisk ægteskab gav os lidt tid.

Og MI5 har afsløret hemmelige møder-

-mellem mrs Simpson og en brugtvognsforhandler.

-Ikke Ribbentrop? -Nej, det betegnedes som privat.

Kongen får ikke indsigt i den viden.

-Var der intet på vores tyske ven? -Jo da, meget.

Du får dokumenterne at se senere i dag.

Prøv at berolige Lotte. Jeg behøver Dem ikke lige nu.

Som jeg troede: Stumheden er psykisk betinget.

Der er vel læger, der kan hjælpe?

Ja, min kære. De kaldes psykiatere.

-Står det så galt til? -Det må vi formode…

…ellers får hun det ikke bedre.

Maud… Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Tag jer af barnet. Sørg for, hun får en normal hverdag.

Jeg skal nok tage mig af det andet.

Honning.

Honning.

Sig "honning".

Hvis ikke for din skyld, så sig det for din mors skyld.

Lotte og jeg tager af sted kl. 15.00. Spargo kører os.

Jeg beder Dem, frue. Lad mig komme med.

Nej. Dagens aktiviteter har skabt nok ballade.

Folket begræder kongen, og dette hus begræder Lotte.

-Vi er bekymrede for hende. -Det er jeg også.

Meget bekymret.

Men jeg har set til, at barnet bliver behandlet.

Jeg håber, De stoler på, at jeg gør mit bedste for hende.

Lady Holland… Kommer hun tilbage?

Får hun det ikke bedre, kan hun ikke komme tilbage.

Du hedder Carlotte Marganit Perlmutter.

Du blev født i Frankfurt 1929.

Du er jødinde. Din far hedder Avram Perlmutter.

I august 1936 var han, så vidt man vidste, i live.

Efter din mors død, den 4. oktober-

-blev du flyttet til 165 Eaton Place i Belgravia.

-Vi burde give hende den her. -Hvad skal hun med en natkjole?

Da jeg begyndte at bruge den, duftede den af Rachel.

Nu dufter den ikke af noget-

-hvilket nok betyder, at den dufter af mig.

Tjenestefolket tog sig af dig.

De mindedes din mor, og de elskede dig.

Her er det hele: Alle opkald og alle besøg i dit hjem.

Joachim von Ribbentrop har aldrig besøgt mig.

Nå da?

Han kom uinviteret til en fest. De var der da.

Jeg var der ikke i fredags, men det var han. Mellem 00.30 og 03.00.

Hvem besøgte han og ringede med, hvis det ikke var dig?

-Det vil jeg undersøge. -Det har vi allerede gjort.

Det er lady Persephone, din hustrus søster.

Jeg foreslår, du tager hjem og får ordnet den sag.

-Hvor er lady Persie? -Hun er til middag, sir.

Hun sagde, vi ikke skulle vente oppe.

Sagen med Persie er slem nok, og nu har du bare overgivet dette barn.

Jeg har haft andet at tænke på, Hallam.

-Hvor blev Lotte kørt hen? -En anerkendt psykiatrisk klinik.

-Og mor kender til psykiatri? -Hun sagde, hun havde kontakter.

Hun overtog styringen på en meget bestemt måde.

Og du lod hende blot gøre det!

Hun styrer jo alt andet.

Giv mig alle adresser i Berkshire. Uanset om det lyder som en klinik.

Samt alle efternavne med titlen "doktor" foran.

Jeg respekterer hendes privatliv. Jeg er sekretær, ikke familie.

Hun nægter at tale med os. Gennemgå dem. Dem alle sammen.

Tru mig. De må true mig, ellers gør jeg det ikke.

Jeg gør mere end at true Dem. Jeg truer hende.

Jeg vil finde det barn, og hun kan ikke stoppe mig.

Godmorgen. Vi plejer ikke at få besøg så tidligt.

Jeg vil se en pige, min mor bragte hertil.

Åh, Sir Hallam! Hvor skønt.

Hun har spist morgenmad på værelset. Værelse 9, øverste sal.

Heathcote Manor, sygeplejerske Jackson.

Pamela?

Jeg tror… at jeg er din bror, Pamela.

Det ved jeg, du er.

Sir Hallam! Der er sket en misforståelse.

Nej.

Der er ikke sket nogen misforståelse.

Mor! Mor, nu kommer du dæleme ud og taler med mig.

Lad hende være, sir.

Agnes har fortalt det.

-Er hun stadig oprevet? -Selvfølgelig.

Men hun klager mest over sin ryg.

Men selv de bedste familier har uhyrer på loftet, sagde jeg.

Pamela er ikke et uhyre, Persie. Du er!

Jeg er næppe på loftet, nu når Eden griber ind.

Og snart bor jeg ikke her længere.

Hvor skal du hen?

Kongen holder snart tale til Imperiet.

Jeg lytter til den med venner på den tyske ambassade-

-og bagefter rejser jeg til Berlin.

Giv den her til Agnes.

Hun vil måske gerne have den, hvis hun får en lille pige.

Kun de to kufferter.

Har vi noget at sige til hinanden?

Jeg ved ikke, hvad De mener, lady Persephone.

Det tænkte jeg nok. Skynd dig, jeg går glip af alt det sjove.

Dette er London som vender sig til imperiet-

-herhjemme og oversøisk.

Dette er Windsor Castle, Hans kongelige højhed prins Edward.

Kom ind.

-Må vi lytte med, sir? -Omsider…

…kan jeg udtale mig med mine egne ord.

Jeg har aldrig villet hemmeligholde noget-

-men frem til nu har det ikke været konstitutionelt muligt-

-for mig at udtale mig.

I kender de faktorer, som tvinger mig til at afstå tronen.

Men I må forstå, at da jeg traf min beslutning-

-glemte jeg ikke landet eller imperiet.

Jeg har som prinsen af Wales og senere som konge-

-forsøgt at tjene jer i 25 år.

Hvorfor er du her? Nogen må tilkalde mr Gascoigne.

Det er for sent at tilkalde ham. Og han lytter nok også til kongen.

Læn dig op mod badekarret og træk knæene op.

Du behøver ikke kigge. Dette er ikke et syn, du vil mindes.

Jeg har fundet det umuligt at bære denne tunge byrde-

-og udføre mine kongelige pligter, sådan som jeg ville ønske-

-uden hjælp og støtte fra den kvinde, jeg elsker.

-Gå ikke! -Jeg må hente hjælp.

-Kan jeg være til nogen hjælp? -Ja, Pritchard, det kan du.

Jeg var i ambulancetjenesten under krigen.

Ved synet af blod går de fleste i panik, men jeg bliver helt rolig.

Det skal nok gå. Moder Natur kan sine ting, ligesom jeg.

-Undskyld, Deres Nåde? -Åh, Pritchard…

Det går meget hurtigt. De får brug for redskaber.

Hent hele vognen fra soveværelset.

Kan De puste? Pust og pust, som om De skal puste lys ud.

Fortsæt med at presse. Udmærket, udmærket…

Vi er der næsten.

De har fået en lille dreng, Deres Nåde.

Persie lignede ham, da hun blev født.

-Jeg lovede at tage mig af hende. -Persie må passe sig selv.

Denne dag har været fuld af ting, jeg ikke havde forestillet mig.

Jeg havde forestillet mig dette.

3.263 gram.

Og han skal hedde Hector Greville Holland.

-Meget værdigt. -Han opkaldes altså ikke efter Dem.

-Han får nok en julebonus. -Det var ingen svær fødsel.

En forbipasserende betjent havde udført den mod en cigar.

-Hvad laver Johnny her? -Jeg vil bede Sir Hallam om noget.

Min bror er rejst, Hal. Han sejlede af sted på et krigsskib.

Det er slut.

Det er slut, og jeg…

-Jeg ved ikke, hvordan jeg… -Hvordan du hvad, gamle ven?

… får tilgivet ham.

-Du kan ikke tilgive ham. -Jeg har intet valg.

For kærligheden er der stadig.

Og uden tilgivelse bliver kærligheden blot…

… ulidelig.

Det var det, folk gjorde. Det var det, jeg gjorde med dig.

Børn blev sendt til England, så de ikke skulle dø.

I hvert britisk hjem stod der et foto, som havde en hædersplads.

"Ja, det der er vores børn, som går på kostskole", sagde de.

Det var det definitive bevis på, at man havde udført sin pligt.

Du var altid så nem at være stolt over.

Vi troede, vi også ville være stolte af din lillesøster.

Erkendelsen af at dit barn ikke er som andre, kommer gradvis.

Det tog tid at acceptere, at hun måtte sendes væk.

Mor…

Løj du også for far?

Det var ikke nødvendigt. Vi traf alle store beslutninger sammen.

Hvorfor sige hun var død? Frygtede du, jeg ikke ville elske hende?

Nej, det vidste jeg, du gjorde.

Den slags hengivenhed volder kvaler.

Jeg er også din mor.

Jeg følte, hun skulle skånes for det.

Han virker da respektabel nok.

Han har i hvert fald besluttet at hedde kong George.

Jeg har tændt op. Jeg lagde det overskydende i mr Pritchards pejs.

Du gør ret i at være på god fod med ham.

Skal vi unde os en kop te og tage min sølvkande frem?

-Jeg troede, De havde smidt den ud? -Jeg gemte den. For Dem.

Jeg vil ikke virke naiv.

Stil det på kaminhylden.

Navne er noget sjovt noget.

Hvordan vi lader dem samle støv.

Jeg kunne ikke lide det navn, mor gav mig, men nu savner jeg det.

-Clarice, ikke? -Jo.

Og jeg hedder Rose.

Pamela. Ved du, hvad det er for noget, Lotte?

-Det er en ny skoleuniform. -Du ser voksen ud.

Du kommer selvfølgelig her i ferierne.

-Hvad siger man så? -Tak!

Vil I komme med ud, mine damer og herrer?

-Åh, miss Buck. -Er det alt det, De ønskede Dem?

Ja, det er det.

Godt gjort, miss Buck.

Tekster af: Claudia Due