Original subtitles

Downloaded from YTS.LT

Official YIFY movies site: YTS.LT

Efter at have brændt store dele af Atlanta, Georgia,

begyndte unionsgeneralen William Shermans hær på næsten 60.000 mand

sin march mod havet.

To uger senere befandt de føderale styrker sig 32 kilometer fra Waynesboro, Georgia.

I kender mig alle sammen.

Jeg er James Davidson, borgmesteren i Waynesboro.

Grunden til, at jeg har bedt jer komme her i dag

er, at vores by står over for en alvorlig trussel fra den fremrykkende nordhær.

-Du mener yankierne. -Jeg har hørt, at de dræber spædbørn.

-Det er jeg sikker på ikke passer. -Det lyder som det rene opspind.

Borgmester Davidson, hvor stor er denne hær?

Vi kender ikke det nøjagtige antal. Men de efterlader ødelæggelse i deres kølvand.

Nogle byer er brændt ned til grunden. Der er ingenting tilbage.

Stakkels sjæle.

Vi må finde ud af, hvem kommandørerne er, og hvad de vil.

Hvordan skal vi gøre det?

Ville disse kommandører ikke forsøge at kontakte byens myndigheder?

Jeg går ud fra, at de vil oprette en form for hovedkvarter et sted.

Det kunne de sagtens gøre.

Hvor er vores soldater? Er der ingen i byen?

-Ikke mange. -Ikke nok.

Og jeg tror ikke, at gadeslagsmål er en god idé.

Absolut ikke. Hvem ved, hvad der kan ske?

Jeg slås mod dem, hvis ingen andre gør det.

Jeg håber, det ikke går så vidt.

Jeg mener, at vi bør forsøge at forhandle med dem.

-Hvad? -Det er en forfærdelig idé.

Nej, det er det ikke. Vi har set, at de tager, hvad de vil have alligevel.

Så vi kan lige så godt gøre det på en fredelig måde.

Vi forhandler.

Vi når til enighed med dem og beskytter vores ejendele på den måde.

Det er mit ansvar at holde indbyggerne i Waynesboro i sikkerhed.

Min kære James. Det stormer vildt i Georgia, nu hvor Atlanta er faldet.

Waynesboro ligger lige i Shermans vej mod Savannah.

Måske er det en velsignelse, at denne krig har skånet dig.

Din samvittighed ville have tvunget dig til at marchere med nordstatssoldaterne.

Og dit hjerte ville være knust over landet og folket, der opfostrede dig.

Joe Wheelers styrker samles her nu.

Mange besøger min salon.

Mr. Underwood har bedt mig samle oplysninger om deres bevægelser

og aktiviteter for at sende dem videre til unionshæren.

Jeg håber, at mine anstrengelser...

på en eller anden måde kan hjælpe med at afslutte denne frygtelige krig.

Jeg ved ikke, hvornår jeg vil kunne besøge dig igen.

Men indtil da, så husk, at du altid er i mit hjerte, min elskede.

Det ser ud til at blive endnu en rolig nat.

Bessie, har du hørt noget om din søn?

Nej. Jeg begynder at blive virkelig bekymret.

-Hvad skete der med ham? -Han blev kidnappet og solgt.

Det var den frygtelige fru DeVore. Hun bor på plantagen uden for byen.

Hun går i kirke hver søndag og fremstiller sig som en fin dame.

Hun foragter piger som os.

Hun pisker sine slaver næsten til døde og sælger en søn for øjnene af hans mor.

De sendte den stakkels dreng til Savannah.

Men jeg troede, at Bessie her var en fri kvinde.

Det er jeg... nu.

Mr. Underwood sørgede for papirerne. Det er helt lovligt.

Men hvad hvis nogen genkender hende?

Ingen ville turde sige noget til fru DeVore om at have set Bessie her.

Miss Miranda, er De sikker på, at sydstatsofficeren kommer i dag?

Ja, hr. Underwood. Han kommer hver dag.

Han er overbebyrdet og søger trøst i brændevin og selskab.

-Betaler han med sydstatsvaluta? -Jeg frygter det.

Jeg tror, den snart er værdiløs. Måske burde jeg stoppe med at tage imod den.

Lad være med det endnu. De oplysninger, han giver Dem,

kan være langt mere værdifulde end selve pengene.

Det siger De, ja.

Der er han.

God aften, løjtnant. Hyggeligt at se Dem igen.

Miss Miranda.

-En whisky, tak. -Selvfølgelig.

Det er begyndt. Vi stødte på yankee-soldater lige uden for byen ved broen.

-Er der kamp ved broen? -Ja. Endnu ikke mange mænd involveret.

Vi holder tropper i reserve, hvis tingene eskalerer. Det kan ske hurtigt.

Tak, Bessie.

Jeg har hørt, at flere yankee-soldater ankommer hver dag.

Det frygter jeg også.

En til, tak.

-Jeg er alvorligt bekymret. -Her, værsgo.

Tak, Bessie.

Tror De, at yankee-soldaterne matcher vores styrker nu?

Vores efterretninger siger, at de er langt flere end os.

-Vil De have noget at drikke, kaptajn? -En øl, tak.

-Hallo, kaptajn Rodgers. -Jeg vidste, jeg ville finde Dem her, løjtnant.

Ja. Det her er stedet, jeg fortalte Dem om.

Morgendagen vil vise, hvordan det går. Der bliver nok kamp midt på dagen.

Løjtnant Heard, kan jeg få et ord med Dem i enerum?

Ja, hr.

Mange tak.

Er De sikker på, det er en god idé at diskutere vores efterretninger her?

Miss Miranda støtter Konføderationen.

Ser De flaget dér? Hun tager stadig imod vores valuta.

Ja, det er sandt. De fleste handlende gør det ikke.

Og jeg kender alle pigerne. Er det derfor, De kom, hr.?

Løjtnant, jeg ville få fat i Dem, før...

...før De går for vidt her.

Fair nok, kaptajn.

Jeg vil have, De hører dette.

-Hvordan kan jeg hjælpe? -Det hele bryder løs i morgen tidlig.

Og det bliver tæt på her.

Hvad har De brug for fra mig, hr.?

Jeg vil have Dem ved mit telt kl. 5 i morgen tidlig.

-Fem om morgenen?

Solen er jo knap stået op.

Det er jeg ligeglad med, løjtnant. Jeg har brug for Dem der og da.

Mændene lytter til Dem.

Ja, hr. Jeg er der. Det lover jeg.

Joe, jeg har ledt efter dig.

Elizabeth Grace, jeg troede ikke, jeg skulle se dig her. Er nogen hjemme hos dig?

Nej, de fandt os ikke, gudskelov.

For en gangs skyld var jeg glad for at bo så langt fra byen.

Jeg har bragt en vogn med lidt saltet flæsk og kaffe.

Vi sætter stor pris på det. Kvartermesteren tager sig af det.

Jeg finder nogle kvinder, der kan hjælpe med de sårede.

-Der er brug for al hjælp, vi kan få. -Det har De ret i.

Og Joe, hvis din familie skal evakueres, er de velkomne hos mig.

Mange tak. Du bør tage hjem, før kampene begynder.

Ja, hr.

Mine damer.

Jeg har en opgave til jer i morgen.

Jeg tror, løjtnanten er vigtig for det, kaptajnen har planlagt.

-Hvad skal vi gøre? -Hold ham her, indtil jeg giver besked.

Vi kan gøre ham plørefuld hurtigt. Han klarer næsten arbejdet selv.

Jeg har en stærk opium med mig.

Når I har fået nok sprut i ham, sørg for, at det ender i hans glas.

-Det klarer vi. -Men ikke for meget.

Han må ikke opdage, at smagen er anderledes.

Fordel det over flere drinks.

Vi kan tage ham ovenpå og tilbyde ham et “to-for-en”-tilbud på værelset.

God idé.

En af jer skal holde øje med ham. Hold ham bevidstløs eller tæt på.

Det klarer vi fint.

Det tvivler jeg ikke på. Men vær forsigtige, når I blander det i whiskyen.

Jeg vil ikke have en død soldat på min samvittighed.

Goddag, general Hardee.

Så, general Wheeler, hvornår tror du, det begynder?

-Det kan blive allerede i morgen, Doc. -Får mine drenge lov at kæmpe?

Antageligt ikke. I morgen bliver det en hurtig manøvre.

-Jeg må give dem en besked. -Sig, at vi rykker tættere på Waynesboro.

Nord for Waynesboro? Syd? Hvad er din plan?

Syd. – Undskyld mig, herrer, jeg skal tilse mine heste.

Forhåbentligt holder drengene mig ikke for optaget i morgen.

Doktor, jeg ser ingen sygeplejersker.

General, jeg har en sygeplejerske, der kommer i morgen. Det ordner sig.

SLAGET VED WAYNESBORO Dag 1 - Broen

-God eftermiddag, general. -Doc, jeg ser, at din hjælp er ankommet.

Ja, general. Dette er søster Emma. Emma, det her er general Hardee.

-Hyggeligt at møde Dem, general. -Hvor kommer De fra, frue?

Lidt længere sydpå. Vi havde en plantage uden for Waynesboro.

Havde?

Yankee-soldaterne kom i sidste uge.

De tog al maden og kvæget.

De brændte alt ned, som kunne brændes – nærmest alt.

Jeg er meget glad for hendes hjælp.

-Tak, doktor. -Det skulle bare mangle, min ven.

Nå, mine herrer, her er, hvad vi ved.

Fortæl, at I er klar til at sende mine mænd ind.

-Yankee’erne er i gang med at overtage Waynesboro. -Hvordan?

Jeg antager, at de ødelægger og brænder alt, de kommer i nærheden af.

-De skaber det rene kaos. -Mine drenge er klar.

-I morgen angriber jeg fra alle sider. -Hvilken flanke skal jeg tage?

Jeg får først brug for dine mænd overmorgen.

Det sagde du også i går.

Jeg får brug for alle dine mænd til at bygge barrikader og kæmpe.

-Det skal vi nok klare. -En hel masse barrikader.

-Drengene gjorde et godt stykke arbejde i dag, general. -Glad for at kunne hjælpe.

Hvad er planen for i morgen?

-Du kommer ikke til at kunne lide den. -Det lyder som en klassiker.

-En klassiker, ja. -Legion mod legion.

-Hvis du ikke kan lide den, kan du tage hjem. -Det kunne jeg aldrig finde på.

Vi bliver her.

Englen græd for mig

Lad mig skjule mig i Dig

Lad vandet

Fra Din sårbare side

Brændte de dit hjem ned?

Har du nogen børn eller familie at tage dig af?

Nej, ikke længere.

En tid til at dræbe? En tid til at hele?

En tid til at bryde ned?

Og en tid til at bygge op?

Forband alle nordstatsmænd til helvede.

Jeg vil dræbe hver eneste af dem.

Jeg er ven af general Wheeler. Er I klar til at hjælpe os?

Vi gør, hvad vi kan.

Hæren er i desperat behov for sygeplejersker.

SLAGET VED WAYNESBORO Dag 2 – Alt kan vippe begge veje

-Doktor, de sårede strømmer stadig ind. -Hvad?

Vi har brug for dig, doktor. De sårede bliver ved med at komme.

Vi kan ikke fortsætte sådan her. Vi har ikke nok forsyninger.

Vi har brug for dig, doktor.

Nej, sir. Du kan ikke gøre det her. Nej, sir.

Vi kommer igennem det her sammen.

Kommer det her nogensinde til at ende?

Vær stærk. Vi kan ikke give op nu.

Jeg er færdig med rapporten. Den skal til oberst Peabody så hurtigt som muligt.

Men hvis nogen forlader byen nu, vil det vække mistanke.

Så du mener, at jeg skal tage den?

Brug løjtnanten som dække. Han vil være i nærheden af kanonen.

-Jeg kan besøge min mor samtidig. -Gør det.

Hun er på føderalt territorium.

Jeg kan være meget bestemt, når det gælder hendes sikkerhed.

Det tror jeg på.

Miss Miranda, du kan ikke gå den vej. Det er farligt.

Min mors hytte er derovre. Jeg er nødt til at sikre, at hun har det godt.

-Det tager ikke lang tid. -Jeg forstår.

Er det ikke sødt? Hun skal lige tjekke til sin mor.

Jeg har en besked til oberst Peabody. Hvor kan vi tale uforstyrret?

Miss Miranda, jeg må takke Dem for den information, De har skaffet os.

Men må jeg spørge, hvordan De fik fat i den?

En af mine stamkunder... er en sydstats-officer.

Kvaliteten af hans information overgår alt, hvad de menige kan give.

Ja. Han var et rent tilfælde.

De fleste menige græder over deres kære...

...eller brokker sig over deres officerer. -Ja, det gør de.

Det er derfor, de bruger så urimeligt meget tid og penge...

...på vores forretning, for at drukne deres sorger.

Det var en ret elegant måde at sige det på.

Jeg ved ikke, om den officer har en kæreste eller ej...

...men han har bestemt en forkærlighed for alkohol.

Jeg tror, at jo mere han drikker, jo mere løsner hans tunge.

Ja. Jeg har lært at tale med ham, når han er i den tilstand...

...af pralende snak, lige før han falder ind i glemslen.

Heldigvis husker han ingenting bagefter.

Sådan er tilstanden for de fleste, der er tilbage her.

Jeg vil fortsætte med at få information fra ham, men jeg ville sætte pris på nogle retningslinjer.

Jeg må advare Dem om, at denne opgave kan blive langt mere voldelig.

Vold er vel krigens natur, ikke?

Jo, men der er visse grænser, som kun de færreste er villige til at krydse.

Hvilke grænser taler De om?

De kalder det artilleriprojektiler.

Jeg har hørt, at sådan noget kan flå mænd i stykker.

Det er en grusom metode, kun beordret af de højeste officerer.

De tager deres største kanoner og fylder dem ikke med kugler...

...men med stålkugler, søm, knust glas, ja, endda sten.

Vanviddet tager sin pris.

Jeg ville aldrig bruge det selv, medmindre det blev brugt mod mine mænd først.

Men Kilpatrick ser anderledes på det.

Jeg har brug for at vide, om nogle af officererne er villige til at tage den risiko.

-Jeg skal prøve at finde ud af det. -Tak.

Din arbejdsplads. Den stod urørt.

Vi gjorde ikke modstand. Og hvorfor skulle vi det?

Godt at se dig i live, løjtnant. Det har været en larmende morgen.

For helvede, jeg er døv.

Alt for tæt på kanonerne derude.

Er der noget, jeg kan gøre for dig?

Whiskey, tak.

Kun én denne gang. Jeg skal tilbage til slaget.

- Det er vanvid derude. - Hvordan går slaget?

Jeg aner ikke, hvordan vi skal klare os.

Vi er underlegne på næsten alle punkter.

Bortset fra kanoner. Gudskelov for det.

Og vi har nogle tunge kanoner. Det har de ikke.

Vil du have lidt selskab, inden du tager tilbage?

Hvis jeg overlever det her, så absolut.

Men jeg er nødt til at holde hovedet koldt.

Holder vi stadig stand?

Indtil videre.

Takket være de store kanoner.

Skytterne på de mindre kanoner er uprøvede. Det giver problemer.

Tak, løjtnant.

Rodgers overtager for mig, hvis jeg ikke vender tilbage.

Men hvis jeg klarer den, ser jeg frem til at se jer igen.

Jer alle.

Doktor, jeg vil tale med dig om, hvad jeg så på slagmarken i dag.

Det kommer ikke til at ske igen. Jeg var presset. Jeg har det bedre nu.

Du har været hos os længe. Din erfaring er uvurderlig.

Tusind tak. Jeg sætter pris på det.

Har du overvejet en rådgivende rolle?

Nej, jeg er kirurg. Jeg hører til her.

Du er en af de bedste. Jeg vil ikke miste dig.

Har du tænkt på at tage lidt fri?

Jeg ved ikke. Måske en dag eller to.

Jeg vil ikke lade nogen stå alene.

Hvad end du har brug for, så har du min godkendelse.

Jeg sætter pris på det, general.

Jeg vil bare ikke give op endnu. Lad os få afsluttet Waynesboro først.

-Er det over, løjtnant? -I morgen er det over.

-Er du okay? -Jeg skal nok klare den.

-Pigerne har et forslag til dig. -Har de?

Pauline og jeg tænkte, at vi kunne underholde dig med noget lidt særligt.

-Hvad siger du til en to-for-en-special? -Åh... lyder dyrt.

Nej, helt normal pris.

Vi vil bare vise dig, hvor meget vi værdsætter det, du gør.

Det lyder perfekt.

Pauline tager dig med op.

Florence kommer med nogle drinks på vores regning.

Fint, lad os gå.

-En hel flaske? -Ja, det er nok bedst.

Husk, ikke for meget ad gangen. Det smager ret bittert.

Brug spritten som den primære metode.

Den vil slå ham bevidstløs. Skift til at give ham doserne.

-Det klarer jeg. -Det tvivler jeg ikke på.

Hav det sjovt. Jeg vil se, om jeg kan finde en herre med nogle solide amerikanske dollars.

-Ville du tale med mig, general? -Ja, kaptajn.

General Wheeler og jeg skal have et møde i morgen.

Jeg vil have, at du er til stede for at overvåge det møde.

Med al respekt, general, hvad mener De med "overvåge"?

Tja, General Wheeler har meget familie i Augusta.

-Og du ved, hvor tæt det er på. -Ja, sir.

Hvis kampene ikke går vores vej i morgen...

...kan det være, at General Wheeler ikke har roen til at lede sine tropper.

Jeg forstår, sir.

Hold denne samtale mellem os.

Selvfølgelig, sir. Jeg vil gerne deltage i mødet i morgen.

Tak, kaptajn.

SLAGET VED WAYNESBORO Dag 3 – Kaos bryder løs

Oprørerne må indse, at denne krig ikke vil ende med sejr for dem.

Ja, og det skaber splid mellem officererne.

Især mellem General Hardee og General Wheeler.

-Om hvad? -Wheeler er fra Augusta.

-Det er omkring 50 kilometer herfra. -Ja, og hans familie er der.

Nu vil Hardee forhandle,

men Wheeler gør alt, han kan... for at holde Sherman væk fra Augusta.

Men Sherman vil genoptage kontakten lige efter denne fiasko.

Han sigter mod Savannah... inden jul.

Han har ingen intentioner om at nærme sig Augusta.

Det ved Wheeler ikke.

Vores sydstatsven er sikker på, at hvis Wheeler beslutter sig for kardæsk,

vil ingen af de andre officerer turde udfordre ham.

Det betyder, at en fuld kapitulation ikke er en mulighed.

Jeg frygter det. Dette er en stolt og stædig flok.

Måske kan et strategisk tilbagetog forhandles.

Det ville være ideelt, men jeg må tilbage nu.

General Wheeler, jeg har inviteret kaptajn Rodgers til mødet.

Det er fint med mig, men hvad drejer mødet sig om?

I morgen bliver en svær dag, uanset hvem der vinder.

Det er jeg klar over.

Jeg mener, vi bør have en nødplan, hvis tingene ikke går vores vej.

Jeg forråder ikke mine mænd, hvis det er det, De antyder.

Hvis alt går galt, foreslår jeg en organiseret tilbagetrækning.

Hvis jeg trækker mig tilbage, tager jeg mine mænd med til Augusta.

Undskyld mig, herrer.

Jeg troede, vores ordre var at slå tilbage mod yankierne, uanset hvor de bevæger sig.

Augusta er min hjemby, og jeg nægter at lade den stå ubeskyttet.

Kaptajn Rodgers, hvad siger vores efterretninger om dette?

Yankierne vil sandsynligvis fortsætte til Savannah, som planlagt.

Der er ingen garantier for det.

General Wheeler, jeg kan ikke ofre flere mænd...

...hvis der ikke er nogen mulighed for sejr.

Jeg har kun kommando over mine egne mænd.

Hvis jeg forlader slagmarken, rejser jeg til Augusta.

General Wheeler, jeg husker, at De har flere store artilleristykker.

Hvorfor er de ikke i brug?

Skytterne på de store kanoner er uerfarne.

Nogle tanker om det, kaptajn?

Det eneste, de måske kan mestre, er kardæskskud.

Og de fungerer kun på kort afstand.

Jeg foreslår, at De stiller dem op, bare for en sikkerheds skyld.

Jeg skal nok gøre det.

Miss Miranda, har De set løjtnant Heard?

Nej, det har jeg ikke.

Hvornår så De ham sidst?

Han var her kort i går, men tog tilbage til slagmarken.

Er De sikker på det?

Jeg kender Heard, og jeg kan forsikre Dem, at han ikke har været her siden i går.

Som De ser, er der ikke meget aktivitet her. Jeg måtte sende alle pigerne hjem.

Mange tak.

Deres piger gjorde et godt stykke arbejde.

-Jeg står i stor gæld til dem. -De vil ikke lade Dem glemme det.

Og de vil forvente noget til gengæld.

Miss Miranda, det har været en fornøjelse at handle med Dem.

Desværre kommer De ikke til at se mig her så ofte fremover.

Men jeg har på fornemmelsen, at Deres forretning vil blomstre.

Tak, Mr. Underwood. Jeg forstår.

Hav en god dag.

Borgmester Davidson, det er med tungt hjerte, jeg må meddele, at efter i aften

kan min hær ikke længere beskytte Waynesboro.

Så De overgiver hæren?

Vi vil trække os tilbage, omgruppere og kæmpe en anden dag.

-Men ikke her? -Det er korrekt. Ikke her.

-Bliver det en ordnet overgang? -Det tvivler jeg på.

Men før eller siden vil De blive bedt om at mødes

med en repræsentant fra deres hær.

-Ved De, hvem det bliver? -Nej.

Men det vil sandsynligvis være en højt rangeret officer.

Har De nogen idé om, hvad han vil forlange af os?

Han vil håndhæve loven. Deres lov. Ikke vores.

-Men jeg må advare Dem. -Om hvad?

Unionen er ligeglade med Deres by. De er på vej mod Savannah.

Når de rejser... bliver alt så normalt igen?

Det tvivler jeg stærkt på.

-Pas på dem, vi kalder "scavengers". -Hvad mener De?

Scavengers er lovløse tyveknægte, og endda desertører fra deres egen hær.

-Jeg vil informere byens borgere. -Det er en god idé.

Vi må væk herfra.

-Nej! -Vi må gøre det nu!

-Er du skør? -Mine mænd bliver slagtet derude!

Vi vender ikke om! Hvis vi gør, er de i Augusta i morgen!

Min familie er i Augusta!

Fortæl mig ikke, hvad jeg skal gøre! Vi vil ikke have yankier der!

Sådan er det bare! Jeg er ligeglad med, hvad du siger!

Jeg har aldrig set to voksne mænd opføre sig som børn på denne måde.

Mine herrer, den slags opførsel fører os ingen vegne.

Yankierne har forladt området. De er på vej mod Savannah.

Nu begynder det at ligne noget.

Vi har arbejde at gøre.

Miss Miranda, yankierne har vundet.

Det har du helt ret i, Bessie.

-Og nu har jeg en ny opgave til dig. -Ja, ma’am?

Det er tid til at skifte flag.

Hvor er gråjakken?

Han er ovenpå og sover rusen ud.

Han kommer snart ned. Lad ham hvile – for nu.

Borgmester Davidson, jeg går ud fra, at du har læst dokumentet i sin helhed.

Ja, det har jeg.

Du underskrev uden tøven, hvilket antyder, at du tror,

byens borgere vil følge de nye regler.

Ingen ønsker at skabe problemer, oberst.

Jeg vil dog have en garanti fra dig.

Beklager, men jeg kan ikke give nogen garantier.

-Men jeg lytter gerne til dig. -Vi vidste, at I ville komme.

Men vi havde ingen idé om, hvor meget privat ejendom der ville blive ødelagt.

Kan du garantere, at det ikke fortsætter?

Borgmester Davidson, reglerne er de samme, uanset hvor vi marcherer.

Hvis der ydes modstand, vil den blive slået hårdt ned.

Hvis nogen skjuler modstand på deres ejendom,

vil ejendommen blive brændt ned.

-Der er intet, jeg kan gøre ved det. -Hvordan kan I...

Det er de samme ordrer, der gives til enhver officer.

Jeg har ingen indflydelse på det.

Er der noget, jeg kan gøre, for at få dig til at blive her i Waynesboro?

Ja.

Hvis du kan hjælpe mig med at finde passende kvarterer til mine officerer.

Det er veluddannede mænd af god karakter.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre,

at deres ophold i Waynesboro bliver så behageligt som muligt.

Det ville blive værdsat, sir.

Bessie, hvor er alle? Jeg kan ikke finde min pistol.

-Hvad er der sket? -Tingene har ændret sig.

Miss Miranda, hvad er der sket her?

Sydstatshæren er trukket tilbage, løjtnant. Unionen har taget kontrol.

Hvis du rejser nu, kan du måske slippe væk og undgå at blive fanget.

Men jeg lover intet.

-Jeg vil gerne takke dig. -Takke mig? For hvad?

For al din hjælp.

Mine damer, hvordan...

Tror du, han vender tilbage til sine tropper?

Han er heldig, hvis han ikke bliver skudt på stedet.

Har du planer om at blive her?

Det ved jeg ikke. Jeg skal tale med min mand.

-Er han her i Waynesboro? -Ja.

På kirkegården.

Nu forstår jeg, hvorfor dit sted ikke blev brændt. Du samarbejdede med dem.

Jeg vil råde dig til at holde det for dig selv.

-Forræder! -Nej.

Jeg er loyal over for Amerikas forenede stater og friheden. Det burde du også være.

Du har aldrig ejet slaver, har du?

Selvfølgelig ikke. Slaver er for de rige.

Det her var aldrig vores krig.

Jeg kommer i hvert fald til at have nok at lave i aften.

Men byen er næsten væk. Brændt. Mit hjem også.

Hvis du er villig til at hjælpe på hospitalet, får du mad og husly.

Ja, ma’am.

Min kære James, jeg er glad for at besøge dig igen.

Jeg tror, stormen har lagt sig.

Waynesboro har lidt, men jeg tror, vi kan bygge den op igen.

Og at min salon vil blomstre.

Bessie tager til Savannah for at lede efter sine børn.

Jeg ønsker hende alt det bedste. Hun har været igennem nok.

Der er mange flygtninge her nu.

Jeg finder nok en kvinde, der gerne vil arbejde i baren.

Stolthed giver ikke mad på bordet.

Det lærte jeg, da du gik bort.

Min elskede, jeg vil altid savne dig.

Den gode nyhed er, at nogle få plantageejere ikke længere styrer byen.

Og jeg ser frem til den dag, hvor vi igen bliver ét land.

Riv det ned! Kom så ind! Tag alt, vi kan bruge.

Er der noget derinde, vi bør vide om?

Gennemgå alt! Tag det hele!

Tag alt!

-Laver du mad? -Ja, det gør jeg.

-Der er mad her. -Men det er vores.

Har jeg marcheret gennem hele Georgia bare for et æble?

Vi har brug for mad!

-Vi har brug for mad! -Tænd ovnen.

-Vi sulter! -Giv os mad nu!

Dette er sydstatshærens artillerihal.

Jeg fandt lidt mad i tasken og en sølvkop.

Jeg fandt en kaptajnsjakke og endnu mere længere bagude.

-Hvad ellers skjuler I? -Ingenting.

-Jeg fandt udstyret. -Vi ved, de er her.

-Nej, det er de ikke! -En officersuniform i dit telt.

Men der er ingen her.

Det her er alt, vi har.

-Gå og lav mad! -Nej.

-Gå og lav mad! -Ja!

Efter slaget ved Waynesboro

rykkede Shermans hær frem mod det oprindelige mål, Savannah, Georgia.

Af hensyn til folket og byerne

der gjorde modstand mod Shermans hær under marchen mod havet,

lod borgmesteren, Richard Dennis Arnold, byen kapitulere den 21. december 1864.

Borgmester Arnold overgav sig på betingelse af,

at Shermans hær skulle beskytte borgerne og deres ejendomme.

General William Sherman sendte et telegram til præsident Abraham Lincoln:

"Jeg har æren af at give Dem byen Savannah som en julegave."

"150 tunge kanoner, rigeligt med ammunition og 25.000 baller bomuld."

Et par uger senere rykkede den føderale hær mod nordøst

og indledte Shermans felttog gennem Carolina.