Original subtitles

Mit navn er Sanne Hammerby. I er mit første hold som rektor.

11 måneders intens undervisning.

11 måneders praktik, reelt politiarbejde.

Når I om to et halvt år går ud gennem den dør dér, iført uniformen -

- vil I være forandrede mennesker.

Praktikken er snart slut.

- Nogle gange har jeg styr på det. - Du ved, hvad du laver.

Jeg er her i praktik, men har søgt i Jylland.

Taastrup er underbemandet.

- I må gerne fortælle det. - At du er panser?

Jer med kniv! I skal slå jeres makker ihjel!

Vi kører afskedigelsen fuldstændig efter tjenestemandsloven.

Han er tillidsrepræsentant. Hold dig på god fod med ham.

Har du lyst til at blive leder for fysisk magtanvendelse?

Det er en forfremmelse.

- Hvem er Amanda? - Arbejde.

Helt sikkert.

Jeg hedder Elliot. Jeg er chefefterforsker for DUP.

- DK! - Han har kniv!

- Rolig. Det er nok, DK! - Han er sindssyg!

Der er kniv!

Hey, kan du høre mig?

Der er afgivet skud mod en borger. Og det er en af dine elever.

Jeg skal bede om dit våben.

Det er ren procedure.

- Overlever han? - Han ligger på Herlev.

I kritisk tilstand.

Og din jakke og dit bælte? Har du skiftetøj nede i garderoben?

Tak.

Nå, Youssef.

Mit navn er Elliot, og jeg kommer fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Vi skal involveres, så snart en betjent har affyret sit våben -

- uanset hvad.

Så at vi sidder her, betyder ikke, at du er anklaget for noget. Okay?

Hvad så bagefter?

- Bagefter hvad? - Efter at I har afhørt alle?

Så vurderer jeg, om der er grund til, sagen skal videre til statsadvokaten.

Og hvis der er?

Så er det op til statsadvokaten at sigte dig.

For hvad end de vurderer, ud fra den undersøgelse, jeg har foretaget.

- Ryger jeg i fængsel? - Det kan jeg ikke sige, Youssef.

Det kommer til at foregå som en hvilken som helst anden sigtelse.

Ikke?

Godt.

Er du klar?

Ja.

Så tager vi den fra toppen.

- Hvad hvis han ikke overlever? - Det skal du ikke tænke på nu.

Hvad sagde du til dem derinde?

- At jeg var bange. - Ja. Fordi han angreb, ikke?

Jamen så er der ikke mere at snakke om.

Jeg kører dig hjem.

Du skal hjem og sove.

Kom.

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Jeg ved godt, det er lidt tidligt. - Ja tak!

- Du var med i aftes, ikke? - Jo.

- Hvad skete der? - Bare et værtshusslagsmål.

Unge drenge fra Hulgårdsparken skulle have en fest. Vi blev angrebet.

- Var du der, da skud blev afgivet? - Nej.

- Skød han, fordi ... - Du kender proceduren.

- Jeg må ikke sige noget til dig. - Selvfølgelig. Jeg er bare bekymret.

- Er du okay? - Jeg får en ny praktikant.

Jeg skal op og have kaffe. Hej.

Hav en rigtig ...

Sanne Hammerby, rektor på skolen. Torben Vermelin, PE i Taastrup.

- Torben er min mands overordnede. - Nå ja, selvfølgelig.

Godt. Som I ved, ligger der særlige omstændigheder til grund for mødet.

Vi har ikke prøvet, at en praktikant har afgivet skud mod en borger.

Så jeg synes, vi skal være enige om en handleplan.

- Tag os igennem kendsgerningerne. - Værtshusslagsmål.

Unge drenge skændtes med stamgæster om billiardbordet.

Første patrulje tilkalder forstærkning.

Betjentene får mere styr på situationen, men må dele sig op.

To af betjentene, Youssef Elamin og Daniel Kristensen -

- begge studerende i praktik -

- ender i gyden bag bodegaen med en ung dreng med en kniv.

Situationen kommer ud af kontrol, og den unge dreng angriber betjentene.

Det er her, skuddet falder. Youssef Elamin affyrer sin tjenestepistol -

- og rammer 17-årige Bastian Kjær i halsen.

Hvordan er hans tilstand?

Kritisk. De kæmper med ham lige nu.

DUP'en er allerede på sagen, men det lyder som lovligt nødværge.

Vi er enige om, vi ikke siger, det var en studerende, ikke?

Enig. Vi holder det simpelt.

Politiet har afgivet skud, og sagen er ved at blive undersøgt. Ikke mere.

- Og et spørgsmål. - Ja?

Kender vi DUP'en ret, tager det flere måneder. Hvad gør jeg indtil da?

Jeg vil gerne informere underviserne.

Men ikke de studerende, før jeg har et bedre overblik.

Det er fint. Og Youssef har kun et par dage tilbage af sin praktik?

Ja, han skal starte i skole i næste uge.

Jeg tænker, at vi passer lidt på ham indtil da.

Hvis han har holdt sig til bogen, kan han starte i skole igen.

- Jeg vil vurdere ham først. - Med henblik på hvad?

Om han er klar til skolen.

At sidde og kukkelure bliver han sindssyg af.

En studerende har skudt en borger. Den næste tid bliver svær for ham.

Jeg vil gerne vurdere ham først for hans egen skyld.

Godt. Pressemeddelelsen ryger ud med det samme.

Det er op til dig at vurdere, om han skal tilbage på skolen eller ej.

Godt.

Det var det.

Vi finder sammen i en cirkel her.

- Godmorgen, allesammen. - Godmorgen.

Jeg hedder Bjørn og overtager fra Jan. Find sammen med jeres makker -

- gå ud til stationerne og skriv resultaterne op her.

Godt. Kom i gang.

- Skal jeg starte? - Ja.

- Hørte du om det der skyderi? - Ja, jeg så det i nyhederne.

- Jeg hørte, det var en studerende. - Hvem har sagt det?

- Nogen fra tredje semester. - Hey, I to! Fokuser.

- Hvad kører du, Liv? - 50.

- Bare sæt 55 på. - Du behøver kun 50 for at få 12.

Bare gør det.

Vil du gerne imponere mig eller hvad?

Elliot Kallehave.

Hej, Elliot. Det er Sanne Hammerby.

- Tak for i går. - Jamen selv tak. Det var lidt ...

"Uforløst" er det ordet?

- Ringer du bare for at sige tak? - Ikke helt.

Jeg ringer for at høre, hvem der har fået sagen.

- Det er mig. Jeg kommer lige derfra. - Hvordan har han det?

Efter omstændighederne godt. Lidt rystet.

Det er klart. Hvordan ... Hvad sagde han?

Vi kan ikke tale om sagen.

Nej. Selvfølgelig ikke.

Men så lad mig spørge dig: Hvornår kan I have en afgørelse?

Om lang tid.

Hvad er det? Uger? Måneder?

- Et par måneder er nok et godt bud. - Okay.

Jamen tak.

Jeg vil gerne tilføje, at jeg havde en hyggelig aften.

Vi kan jo snakke om alt muligt andet, hvis vi ses igen.

For jeg vil gerne ses igen.

Det vil jeg da overveje.

Tak for det. Tak for hjælpen. God dag.

Ja ...

Okay.

Ja, undskyld, men her har jeg alt på Youssef Elamins optagelsesforløb.

Forhistorie, psykiske tests, profil.

- Tak, Jon. - Selv tak.

Hvad tænker du, når du læser det dér?

Vi fandt i optagelsesforløbet ud af, Youssef havde angstanfald som barn.

Det kan være, han selv har fortalt det.

Men står det her, har vi undersøgt det.

Og?

Eftersom han går på skolen, har vi konkluderet, det ikke var alvorligt.

Men du har haft nogle obligatoriske samtaler siden, ikke?

Jo.

Jeg vurderer ham til at være psykisk velafbalanceret.

Men selv mennesker i balance kan blive hårdt ramt af den hændelse.

Jeg vil bede dig om at starte et forløb med ham.

Der er lagt op til, han skal til en krisepsykolog -

- men det giver mere mening, at det er her. Med dig.

Hans praktik er jo nærmest slut.

Du ved ikke, om du vil lade ham fortsætte?

Jeg er ikke sikker.

Jeg ved godt, hvordan man reagerer i sådan noget dér.

Når alt i en skriger bare på at komme tilbage på arbejde -

- til dine kolleger, til dagligdagen.

- Når man rykker for hurtigt ... - Er det svært at blive hel igen.

Ja.

Ja, men det er godt. Tak for det.

Tobias.

- Ja? - Velkommen til kontoret.

- Martin. - Tobias.

- Er du spændt? - Lidt.

Hvorfor vil du være politibetjent?

Altså jeg vil gerne være et sted, jeg kan gøre en forskel.

Hjælpe folk.

- Undskyld. Sen vagt i går. - Det er helt fair.

Lad os køre.

- Hvor skal vi hen? - Vi kører bare, til der sker noget.

Okay.

Jeg kiggede lige i dine papirer. Der er lige noget, jeg skal forstå.

Du går i skole i Vejle, har søgt praktik i Esbjerg -

- og er havnet her. Hvad er der med dig og Jylland? Du er ikke jyde.

Nej, nej. Nej, men det ...

Jeg er vokset her, men ville bare prøve noget andet.

Noget lidt mere stille og roligt måske.

Stille og roligt?

Ja, sådan noget med at fange frække drenge, der vælter køer.

Du er gået ind i politiet, fordi du kan lide stille og roligt?

Det er sgu noget nyt.

- Hvor er du vokset op henne? - I Hulgårdsparken.

- Det er løgn. - Bygning C.

- Så kender du Bamses Bodega? - Ja.

- Jeg hørte godt lidt om det. - Det var noget værre lort.

Det er nok derfor, du blev sendt herover.

En fra området, som kan tale med de lokale og få en dialog i gang.

Tror du det?

Dem øverst oppe ved mere, end du tror. Har du været derude i uniform?

Nej, ikke endnu.

- Det skal nok blive godt, det her. - P10, kom ind.

P10, klar. P10, skifter.

- Der er naboskænderi ved Rosens Eng. - Vi er på vej. Skifter.

- Jeg er så fucking træt af dem. - Kender du ham?

- Hvad glor du på? - Hold lige afstand, tak.

- Forklar mig igen, hvad der skete. - Han prøvede at bryde ind!

- Få ham væk. - Du er så fucking langt ude!

Få ham ind i lejligheden nu!

- Vi trækker ind i lejligheden. - Han prøvede at bryde ind!

Hvad har du gang i?!

Han har ikke gjort en skid!

- Få ham ind i lejligheden. - Jeg er rolig.

- Vi skal trække ind i lejligheden. - Helt rolig.

- Det niver! - Ikke røre ved noget.

- Jeg har ikke gjort en skid! - Den er god med dig.

Når jeg siger "ind i lejligheden", så skal han ind i lejligheden.

- Ikke noget snak og pis. - Okay. Jeg prøvede at deeskalere ...

Og hvordan synes du selv, det gik? Han er spritstiv.

Det er for sent at deeskalere noget som helst.

Fem stykker, Freja. Det er et 4-tal. Det skal du arbejde på.

- Var det lidt hårdt? - Har du et problem?

- Slap af. - Bare lad være.

- Det er ligegyldigt. - Jeg kan godt tage flere.

Der kommer flere tests. Du skal nok få en chance for at vise dig.

Jeg tager lige to.

Og de har fortalt dig, hvordan forløbet ellers er?

Sådan nogenlunde.

Har du fået tilbudt krisepsykolog?

Okay. Det kan være ret voldsomt at affyre sit våben i tjeneste.

Jeg gjorde bare mit arbejde.

Det, du var ude for, er ikke bare dit arbejde. Det var ikke normalt.

Jeg var på gaden i 17 år. Jeg har aldrig affyret min tjenestepistol.

- Undskyld. - Du skal ikke sige undskyld.

Det er, så du forstår, hvor alvorligt det er, det, du har været ude for.

Og at du ... tillader dig selv at føle -

- hvad du end føler.

Youssef, du ved godt, at når I starter her på skolen -

- så har vi en mappe på jer.

Ja. Ansættelsespapirerne.

Der stod, at du led af panikanfald som barn.

Det stod der.

Det har intet med sagen at gøre. Hvorfor spørger du?

Fordi jeg prøver at lære dig at kende.

Jeg havde ikke den nemmeste barndom, men jeg lider ikke af det mere.

Okay.

Det er bedst, vi venter med, du kommer tilbage.

- Venter hvor længe? - Til DUP'en ved, om de åbner en sag.

- Men det kan jo tage lang tid. - Ja, det kan det godt.

- Smider du mig bare ud? - Nej, jeg sygemelder dig.

Det er sgu da det samme. Hvad skal jeg lave?

Gå til psykologsamtaler og bruge tid på at bearbejde det, der er sket.

Jeg har ikke gjort noget forkert.

Jeg prøver at hjælpe dig. Det er for din egen skyld.

- Skal jeg også flytte? - Det må vi finde ud af.

Det var ham, der angreb mig.

Det er for dit eget bedste, det her.

- Hej, allesammen. - Hej.

I har nok hørt snakken i krogene, så jeg vil melde klart ud.

Med det samme.

Ja, det er en af vores studerende -

- der har affyret sin tjenestepistol i nat.

Det drejer sig om den Youssef Elamin, praktikant.

Han skulle være startet på tredje semester på mandag.

De to studerende blev angrebet af borgeren -

- og Youssef skød i nødværge, men DUP'en efterforsker sagen.

- Og hvad er status nu? - Daniel Kristensen er indlagt.

Han fik en del knubs. Med hensyn til Youssef Elamin ...

Indtil DUP er kommet med en afgørelse, har jeg hjemsendt ham.

- Hjemsendt ham? På hvilket grundlag? - Han er sygemeldt.

Han vil have godt af psykologhjælp, og han skal undersøges for PTSD.

Jeg vil bede jer holde tæt om sagen, også over for de studerende.

Det er vigtigt, vi holder sammen.

- Det gør vi ved at smide ham ud? - Det har jeg ikke.

I synes det samme, ikke? Vi skal passe på vores folk.

- Det er det, jeg prøver på. - Du har smidt ham under bussen.

- Det synes jeg ikke. - Men hvad fanden synes han?

Han har brug for at komme sig -

- og det vurderer jeg, han gør bedst uden for tjeneste.

Godt. Tak skal I have.

- Hey. - Hvad sker der, Yous?!

- Jeg har prøvet at ringe. - Jeg har ikke min telefon på mig.

Hvordan har du det?

Jeg har fået fem sting, så de har mig til observation.

Hvad med dig?

- Jeg har det ikke så godt. - Hvad så?

- Jeg er blevet sendt hjem. - Hvad?

- Indtil sagen er overstået. - Det er løgn, mand.

Det kan jo tage hundred år.

- Har de afhørt dig? - Mm.

Jeg skal snakke med dem i morgen.

- De har ikke talt med dig? - Nej. De har min telefon.

- Vi kan ikke tale sammen så. - Hold nu kæft.

- Jeg troede, de havde talt med dig. - Jeg er helt smadret. Sæt dig ned.

Fuck, mand!

Du har jo ikke gjort noget galt.

Hvis man angriber politiet, er man også klar til konsekvenserne. Ikke?

Yous?

Vi havde ikke kontrol over situationen.

- Du gik måske lidt over stregen. - Stop engang. Hvad har du sagt?

At du prøvede at pacificere ham, og at han slap fri.

Han kom pludselig løbende tilbage imod os.

Jeg blev bange.

Jeg skød.

- Og hvad med kniven? - Kniven?

Ja, i hans hånd. Du så, han havde en kniv.

- Først da du visiterede ham. - Han angreb mig med kniven.

- Det kan du ikke huske? - Sikker?

Ja, 100. Han prøvede at stikke mig ned.

Han kom også løbende for at stikke dig ned. Det var godt, du skød.

For helvede, Yous. Jeg er 100. Du bliver nødt til at sige det.

DUP'en bliver sgu nødt til at vide den rigtige historie.

Hallo!

Yous?

Vi er sammen om det her, ikke?

Selvfølgelig.

Godt.

Politiet sgu da. De har nærmest barrikaderet hele hospitalet.

Det ved jeg sgu da ikke. Sikkert fordi ham panseren også er indlagt.

Det er min fucking lillebror, mand.

Jeg giver dig bare et kald. Hey.

Den 17-årige mand, der blev skudt af politiet -

- er fortsat indlagt i kritisk tilstand.

Politiet er yderst sparsomme med oplysninger om sagen ...

- Torben Vermelin er her. - Send ham ind.

- Torben. Sid ned. - Tak.

Jeg skal bare bruge to minutter.

Jeg er her for at besøge min datter. Hun er lige startet.

- Hvad er det, hun hedder? - Freja.

Hun er en god pige. Ja, det skal jeg selvfølgelig sige.

- Intet kan stoppe hende. - Det lyder som en, vi har brug for.

- Jeg forstår, du har hjemsendt ham. - Hvor ved du det fra?

Betjentene snakker. De betragter Youssef som en kollega.

Jeg har sygemeldt ham, indtil DUP kommer med en afgørelse.

Jeg har talt med politidirektøren. Vi vil bede dig omgøre den beslutning.

Mine betjente er rasende over, I ikke forstår -

- at Youssef gjorde nøjagtig, hvad han skulle.

Der har været dårlige sager på det seneste. Vi har været udsat for pres.

Vi har begået fejl, men dem har vi taget ved lære af.

Og så den her sag. At sende ham hjem, når alt peger på lovligt nødværge.

Så ser det ud, som om du dømmer ham.

Jeg prøver at udøve rettidig omhu.

Jeg er ikke sikker på, det bliver set så nuanceret på af mine betjente.

Jeg taler selv med politidirektøren.

Jeg har talt med ham, men gør endelig det.

Nu går jeg over og siger hej til min datter. God aften, rektor.

Dengang havde vi ikke samfundsfag, men vi fik et lynkursus i jura.

Og så fik vi løn fra første dag. 17.582 kroner. Før skat.

- Det var en ... - Formue.

Det har du sagt. Mange gange, far.

Det er derfor, der ikke er nok ansøgere. De fjernede lønnen.

Du kan ikke leve af en SU, mens man bliver betjent. Jeg har ondt af jer.

Hvad med mor? Hvornår har du snakket med hende sidst?

Det er nogle uger siden. Det er jo lidt svært med tidsforskellen.

Det er hendes ansvar at ringe til dig.

Skat ... Ved hun overhovedet, du er kommet ind på skolen?

- Næh. - Skal jeg snakke med hende?

Nej. Du skal ikke snakke med hende. Jeg ringer selv til hende.

Okay.

Den fysiske prøve. Hvordan gik det?

Det gik fint. Jeg fik 12 i næsten alt.

Næsten?

Jeg kørte træt i armhævningerne. Jeg overvurderede mig selv.

- Det er vigtigt at bruge hovedet. - Ja, men jeg fik 12 i alt andet.

Flot. Det er bare ikke det, vi gør rigtigt, folk husker.

Det er de små fejl, vi begår, der står tilbage, når dagen er omme.

Ja.

Ja.

- Pelle, er du ved at være der? - Ja.

- Skal jeg tage håndklæde med? - Du skal i bad, så ja.

Helt kvik har han aldrig været. Vi er tilbage inden halv ni.

Er du blevet afhørt endnu?

Ikke endnu. Men jeg var ikke direkte vidne.

- Skete der et eller andet derude? - Hvad mener du?

Politidirektøren og Torben er bange for, det bliver en lortesag.

Det er, som om de ved noget, jeg ikke ved.

Nu er jeg indkaldt til møde igen på gården i morgen tidlig.

- Så der foregår jo et eller andet. - Det er bare en lortesag.

En grov en af slagsen, men bare en lortesag. Folk bliver nervøse.

Kender du ham Youssef Elamin?

Nej, Michala kørte med ham, men han virker som en fin fyr.

Er det blevet bedre med at sove her?

Nej, ikke rigtig. I går ville han gerne sove hos Sylvester.

- Gav du ham lov? - Ja.

Men det skal du ikke. Det har vi aftalt.

Det er dig, der er chefen.

Hvad er det med dig?

Hvad er det?

En DUP'er, Sanne. Virkelig?

- Hvad for noget? - Årh hold kæft.

Tror du, du kan flette fingre med en, uden at jeg får det at vide?

Af alle mennesker på den her fucking klode så vælger du en DUP.

- Vi aftalte, vi skulle fortælle det. - Siger du!

- Hvad med Amanda, du sms'er med? - Det er arbejde. Det sagde jeg jo.

- Der er ingen Amanda på stationen. - Har du tjekket?

Ja, selvfølgelig har jeg det.

Amanda er en kilde fra en sag i Rødovre Centret. Spændende, ikke?

Vil du se rapporten?

Er den DUP'er den samme, som kører sagen?

Det er det ikke, vel?

Wow!

Det er virkelig noget rod.

- Hvad snakker I om? - Voksenting. Røvkedelige voksenting.

- Nu smutter vi. - Vi skal i svømmehallen!

Klokken er 17.37.

Jeg gennemgår nu bevismaterialet.

Forurettede er påført flere slag i ansigtet.

Ingen vidner ud over PB Daniel Kristensen og PB Youssef Elamin.

Begge betjente udtaler, at det var forurettede, der var aggressor -

- og at tjenestevåbnet blev affyret i nødværge.

Note: Hvem påførte så forurettede skader?

Note:

PB Youssef Elamin nævner ikke noget om nogen kniv i sin vidneforklaring.

Sådan dér! Anna vinder.

Ja tak. Og vi skal have to nye.

Liv og ... Freja.

Sæt i gang!

Sådan dér. Og fortsæt, kom.

Syv år med judo.

Øvelse slut.

Liv vinder.

Fuck dig!

Hey. Hey! Stop, I to. Hey!

- Lig stille! Er du færdig? - Nu stopper I fandeme!

Liv, giv slip!

Det er det bedste. At han fortsætter på skolen.

Det er også det, han selv ønsker.

Ja, han vil gerne tilbage. Det er klart. Det vil alle jo.

Du er klar over, det underminerer mig -

- over for underviserne og de involverede studerende?

Jeg var ikke dit førstevalg til det her job -

- men du er nødt til at lade mig køre det på min måde.

Jeg kan ikke tage hensyn til betjentene på Taastrup.

Jeg forstår godt, det er svært, men sagen virker som klar nødværge.

En erfaren betjent kan du sende på orlov. Han mister ikke sin stilling.

Det virker som en procedure.

Men at sende en studerende hjem mod hans vilje -

- på ubestemt tid -

- betyder stor risiko for, han ikke bliver betjent.

Jeg er enig med Torben i, at det virker som en straf.

Det er nemmere med pressen. Skolen bliver ikke nævnt.

Meldingen lyder: "DUP'en undersøger sagen."

"Før sagen er afgjort, fortsætter betjenten i tjenesten."

- Bent, jeg ... - Er det forstået?

Modtaget.

Godt. Det var det.

Værsgo at træde nærmere.

Heri ligger jeres pistoler.

Under dele af undervisningen -

- og alle operative øvelser skal I have våbnet på jer.

I skal vænne jer til følelsen og bevæge jer rundt med våbnet.

I skal lære at rense det, skille det ad og samle det igen. Forstået? Godt.

Det her er vores tjenestepistol, en Sig Sauer P320.

I vil se betjente med en anden model, fordi vi er ved at udfase den, USP.

Er der nogen, der ved hvorfor?

Et bud? Nej?

På grund af terrortruslen har vi brug for bedre grej -

- også fordi vi har besvær med at få reservedele til USP'en.

Liv, vil du komme nærmere og få et våben.

Værsgo.

- Og husk altid at pege den nedad. - Ja. Selvfølgelig.

- Du har fået øje på noget? - Ja, den her røde spids.

Så længe den sidder i, er vi sikre på, våbnet ikke kan affyre.

Så her på skolen skal I altid have rød pind i jeres pistol.

- Værsgo og kom nærmere, Oscar. - Tak.

Og Freja.

Camilla.

Peter.

Anna.

Må jeg lige låne jer et øjeblik? Jeg har en fælles besked.

Flere af jer var utilfredse -

- med min beslutning om at hjemsende Youssef Elamin.

Jeg har nu talt med ham -

- og vurderet hans tilstand til at være stabil nok til at starte igen.

Jeg tror, det er vigtigt for ham, han er her sammen med os -

- mens han sag bliver behandlet.

Hvad sker der? Hvad har ændret sig siden sidst?

- Det var måske lidt overilet. - Så det er din beslutning?

Det er en ledelsesmæssig beslutning.

Ja. God frokost.

P10, vi kan godt høre dem, og vi er på vej. Skifter.

Drenge.

Vi har fået klager om larm, så I skal rykke festen et andet sted hen.

Hvad satan, mand. Topper?

Er du blevet panser lige pludselig?

- Kender I hinanden? - Ikke rigtig.

Vi er sgu da vokset op sammen.

Jeg gav ham røvfuld hver anden dag i skolen.

Det passer vist ikke.

- Du er blevet stor og stærk? - I skal videre.

Har du hørt, hvad der er sket med min lillebror? Svar mig lige.

Nej, Emil. Hvad er der sket med din lillebror?

I har skudt ham i hovedet.

Ja. En af dine venner har.

Det er jeg ked af at høre. Jeg vidste ikke, det var Bastian.

I bliver nok mere kede af det, hvis han ikke klarer den.

- Så brænder vi den her lorteby ned. - Hyggelig reunion. I skal videre.

Nu.

Jamen godt. Osten har talt. Vi gør, hvad de siger, så de ikke skyder os.

Tager I soundboksen, drenge.

P10, vi er færdige her og fortsætter. Skifter.

- Hvad er historien med de gutter? - De var efter mig i skolen.

Du er vokset op blandt voldelige idioter, men vil være betjent -

- for at gøre verden til et bedre sted?

Ja.

Du skal ikke snakke til dem på den der "vi er venner"-måde.

- Man kan vel have en dialog? - I teorien, ja, men i praksis, nej.

Hans bror ligger i koma. Han er lidt oprevet.

Han bror var på kokain og prøvede at dræbe en betjent med en kniv.

Det er synd og tragisk for familien, men den er ikke længere end det.

Hvad er forskellen på rugby og amerikansk fodbold?

- Hvad? - Bare svar på spørgsmålet.

- Er det ikke nærmest det samme? - I amerikansk fodbold er der regler.

Folk har beskyttelse på. Der er spilstop og tid til at tænke sig om.

Sjældent kommer nogen til skade. Det er din skole, og det er politikerne.

I rugby er der ingen fucking regler og beskyttelse.

Fuld smadder fra start til slut.

Én forkert beslutning, og du kan være invalideret for livet.

Kan du se, hvor jeg vil hen?

Du virker som en god fyr, Tobias. Men du går ikke i skole længere.

Der er ingen kære mor.

Tak for i dag.

Vi ses.

- Hallo. - Det er rektoratet for politiskolen.

- Er det Youssef Elamin? - Ja, det er det.

Rektor har besluttet alligevel at lade dig fortsætte på skolen.

- Hvis det er det, du helst vil. - Det er jeg sikker på.

Godt. Så bliver det sådan.

- Tak for det. Tusind tak. - Selv tak. God aften. Hej, hej.

- Der er kogt vand. - Tak for det.

- Se her. - Shit.

- Åh nej. Prøv at se. - What?

Bastian Kjærs død ændrer situationen. Vi er nødt til at tale med pressen.

Jeg sagde, han kom løbende tilbage med kniven. Det var det, der skete.

Sidst vi talte sammen, nævner du ikke nogen kniv.

Det er min lillebror.

Hvad så?

- Ved mor, du sidder her? - Bland dig udenom.

Klar?

Var du nervøs?

- Er din far Torben Vermelin? - Kender du ham?

- Han snakker meget. - Konstant.

Hvis det er det, du vil. Det skal ikke gå ud over ham.

Jeg ved ikke, hvad jeg vil.

Det er et politisk spil. Et ansvar skal placeres.

Mine interesser og skolens interesser er ikke de samme.

Tekster: Kirsa Hage Dansk Video Tekst