All language subtitles for Adventures.of.Aladdin.2019.1080p.BluRay.x264.DTS5.1-EPSiLON

Maghreb. Min kære Shahzadi.

Jeg frygter, at min tid er knap,
og jeg må sørge for rigets sikkerhed.

Min loyale rådgiver Maghreb.

Du har længe været folkets vesir.

Ingen anden kan fylde dine sko
så godt.

Tak, min sultan. Mit eneste ønske
er at fortsætte med at tjene vores folk.

Det skal du også, Maghreb.

Du fortsætter i rollen
som vis og pålidelig rådgiver.

Efter min død skal prinsesse Shahzadi
regere som sultana af Bagdad.

Det er Allahs vilje.

Nej, det er min tur. Det er min ret.

Ingen kvinde har nogensinde regeret
over vores folk. En styg handling.

Det er mit ønske og min ordre.

Shahzadi har vist sig værdig
i sin hengivenhed til folket.

Tiderne forandrer sig.

Hun har fortjent retten til
at regere i mit sted.

Og sådan skal det blive.

Det... Det er helligbrøde.
Flyt dig!

Han kan være en smule besværlig.

Min datter, du klarer denne opgave.

Se og lær, lille ven.

Giv mig kraft, I mørke.
Jeg befaler jer at komme til mig.

Der er du. Min, kun min.

Jeg er stadig ikke stærk nok!

Tålmodighed. Tålmodighed.

Hvis I ikke kommer til mig,
vil jeg klare grotten alene.

Så får vi at se, hvem der skal
indtage tronen som sultan.

Fars foretrukne have. Det er passende,
at vi ærer hans minde netop i dag.

Ja.

For kun her finder man blomster
så smukke som Dem, Deres højhed.

Jeg har allerede tilgivet
Deres udbrud i fars kammer.

Jeg er taknemmelig,
men det er mine ægte følelser.

- Blomstrende smiger, vesir.
- Oprigtige lovord.

- I dag er jeg kun Maghreb.
- Ja.

Er det ikke rart
at slippe for embedets lænker af og til?

Jo, det er det.
Vi kan måske gøre det her oftere?

Se!

- Jeg elsker akrobater.
- Tankeløse, små abemennesker.

- Jeg troede, indbyggerne var generøse.
- Giv dem lidt tid.

- En festende by har penge.
- Og vi får sikkert en del af dem.

Det brænder! Achmed!

Stop tyven! Hjælp!

Meget imponerende.

Jeg vil belønne den unge mand.

Ja, bestemt. Meget imponerende.

- Tak!
- Det er mit arbejde. Apropos det...

Jeg var i gang med arbejdet, da det
skete. De kunne måske tænke Dem...

Skulle jeg betale Dem for tjenesten?

I Koranen står der, at man skal udføre
gode gerninger, så venter paradiset.

- I mellemtiden...
- I mellemtiden? Det husker jeg ikke.

- Men burde det ikke stå i den?
- Nej.

Slip mig!

- Et misforståelse. Ikke som det ser ud.
- Det er vist præcis, som det ser ud.

Men det er ikke min sag.
Nogen vil tale med Dem.

Mit held er vist vendt.

Indfangningen af tyven var
imponerende.

Hvad hedder De, akrobat?

- Aladdin.
- Undskyld, jeg hørte Dem ikke.

- Aladdin, Deres højhed.
- De kan træde nærmere, Aladdin.

Jeg bider ikke, Aladdin.
Vær venlig at komme herhen.

Denne amulet har været
i min familie eje i mange år.

Den har beskyttet mig mod ondskab,
og nu skal den beskytte Dem.

- Det er for meget, Deres højhed.
- Han har ret, det er alt for meget.

Deres mod fortjener en dusør.

Jeg ønsker, at De får den.

En fornøjelse at møde Dem,
akrobat Aladdin.

- Hvad skete der lige der?
- Allah gav ham øjne, men han ser ikke.

Stop. Du er ikke en hellig mand.

Retfærdige ord findes i hver mands
mund.

Aladdin,
ved du ikke, hvad byen fejrer i dag?

- En sultan abdicerer, en ny krones.
- Ikke sultan, sultana.

Ja, din tosse.
Du har lige mødt Bagdads herskerinde.

Vent... Hvordan kunne jeg overse det?

- Du blev nok fortryllet af hendes charme.
- Jeg tænkte det samme.

- Hu syntes vist om akrobat Aladdin.
- Det tænkte jeg også.

I er skøre, begge to.
Hun lavede sjov med en bonde.

Bønder får ikke gaver af sølv.
Floden har dybere strømme.

Allah har sagt...

Mine venner,
giv mig et øjeblik til at samle tankerne.

Jeg kommer tilbage.

- Jeg antager, at du ved, hvem jeg er?
- Vær hilset, vesir.

- Vel mødt, akrobat.
- Aladdin.

Paladset har brug for en som dig,
med dine færdigheder og talenter.

Jeg har allerede fået min belønning
fra paladset.

En mand som dig tager ikke
imod almisser.

- En mand som mig?
- En rigtig mand tjener sin løn.

Jeg tilbyder en stilling, hvor betalingen
er langt større end belønningen.

Hvad kan være mere værd end det?

Måske en invitation
til audiens hos sultanaen?

- Sultanaen?
- Han har brug for en med dine talenter.

- En akrobat, altså?
- Netop.

Hjælp mig med opgaven, så bliver du
ført til paladset, hvor du kan fortsætte.

Hun så en modig, opfindsom ung mand.
Du vakte hendes interesse.

Kom. Vi skal nå vores mål,
inden månen er fuld.

- Mine venner har brug for mig.
- Din sultana har brug for dig lige nu.

Hun venter på vores tilbagekomst.
Kom, vi skal af sted med det samme.

Han flirter med prinsesser
og rider med kongelige.

- Bliver man anholdt, fordi man flirter?
- Han ser ikke anholdt ud.

Han ser heller ikke glad ud.
Der er noget i gære.

Blæser Allah en stærk vind,
så må mennesket følge den kurs.

- Vi må hente heste og...
-...og følge efter. Jeg er enig.

Det er virkelig en ødemark.
Jeg troede ikke, der var noget her.

Ørkenen har mange hemmeligheder, akrobat.

Aladdin. Jeg hedder Aladdin.

Navne og titler er
udskiftelige og uvæsentlige, synes jeg.

Nå, vesir. Hvad ønsker De af mig?

- En dæmon!
- Det er blot et kar.

Allahs vilje strømmer gennem mig. Jeg er
en hellig mand, som udfører hans vilje.

- Hvad ønsker han?
- Derinde er der en enorm skat.

Et skatkammer, som er gået fra
sultan til sultan siden tidernes morgen.

Jeg har altid spekulerer over,
hvor pengene kom fra.

Der er en lampe, som symboliserer
sultanaens ret til at regere.

Hent lampen,
så hun kan velsigne den-

- og stil den tilbage,
så den kan vente på den næste regent.

Der er forhindringer i grotten, og jeg er
for gammel og træt til at møde dem.

Staven lyser på din vej, og rebet
hjælper dig med de nævnte forhindringer.

Rul det ud og læg det
i alle huller, du støder på.

Vær tilbage, inden månen går ned. Så
kan jeg åbne den ved næste fuldmåne.

- Jeg får noget at fortælle sultanaen.
- Ja, det gør du. Gå nu.

Han sagde "slip det, så falder det".

Ved profeten...

Så hver ny sultan og vesir
foretager denne rejse.

Ild igen...

Man kan bruge hele livet på
at finde den rette lampe.

Det har nogen vist gjort.

Kundskabens lys
tilintetgør uvidenhedens mørke.

Endelig.

Vesir!

Tak. Vov ikke at røre Bagdads sultan!

Nej! Nej!

- Hvor er Aladdin?
- Vi følger hans spor, når han er væk.

Vi må af sted nu.

Gør den her en til sultan?

Der, se!

Som en vel kastet pil
har Allahs vilje ført os hertil.

- Tak, o vise.
- Stop nu. Aladdin har brug for os.

- Vores ven er begravet, vi kom for sent.
- Jeg savner ham allerede.

Han skylder mig 30 drakmer.

Det er kun 20!

- Ved profeten!
- Aladdin!

Jeg forsøgte at sige,
at du var i live.

- Du blev slave og så begravet.
- Begravet, men ikke slave.

- Hvad med vesiren?
- Det er en lang historie, venner.

Så begynd med begyndelsen.

Lampen undviger os, lille ven.

Men jeg skal blive sultan,
og Shahzadi skal blive min brud.

Når månen stiger,
skal jeg genvinde, hvad der er mit.

Så skød jeg mig i katapult
ud af grotten, i jeres arme.

- Fortæl om den specielle lampe.
- Et symbol på sultanens ret til at styre.

En ny sultan eller sultana
velsigner den, så stilles den tilbage.

Jeg har aldrig hørt om den,
og jeg har boet her hele livet.

- Alle 23 år.
- Enig. Det her lyder lusket.

Må jeg se kilden til alle problemerne?

Det er helt sikkert en lampe.

- En almindelig lampe.
- Hvorfor så alle de fælder?

- Hvem ved, hvorfor ledere gør ting?
- Værdien for vesiren gør den værdifuld.

- Vi kan sælge den.
- Jeg ved snart ikke...

- Vi brugte vores penge på hestene.
- Og vesiren betaler dig nok ikke.

Du kan jo sælge amuletten.

Jeg gør lampen ren, og så sælger vi den.

Der er noget specielt ved den lampe.

Jeg er ånden i lampen.
I har tilkaldt mig.

Hvorfor gemmer De Dem, herre?

Rejs Dem, så jeg kan tjene Dem.

Undskyld,
men jeg har ikke tilkaldt Dem.

- De tilkaldte mig fra lampen.
- Jeg sagde jo, at den var speciel.

- Derfor ville vesiren have lampen.
- Den kujon!

Han fik Dem til at trodse de fælder, han
selv burde have trodset. Han er uværdig.

- Gør det mig værdig?
- Værdig til at være vesirens lampe-lakaj.

Ja. De gjorde ret i
at fortælle mig det, dødelige.

Dødelig? Er De virkelig? En ånd?

- Er magi ægte?
- Jeg kom ud af lampen.

I en røgsky.
Siger det Dem ingenting?

Det var, da vesiren åbnede
den magiske grotte.

Vesiren plejer omgang med mørket.
Undgå ham for enhver pris.

Det bliver svært. Forstår De...

Han står mellem mig
og en kvinde, jeg har mødt.

Det synes jeg bedre om.

Romantik er mit speciale.
Og hvem er denne kvinde?

En kvinde over hans stand.

- En kvinde, jeg ikke tør sværme for.
- Sværme? Det gav os alle problemer!

- Indbildt sværmeri!
- Tvivler De på min herres følelser?

Kaldte han dig sin herre igen?

Den, der tilkalder mig, er min herre.

Jeg har en ånd.

- Øjeblik. Hvordan fungerer det her?
- Hvad ønsker De?

Skal jeg være ærlig,
så ønsker jeg et varm måltid mad.

En festmåltid til Dem og Deres venner?

Hvorfor ikke?
Lammekødet skal ikke krydres for meget.

- Jeg lavede bare sjov.
- Det gjorde Deres mave ikke, herre.

- Trolddom!
- Ånd. Sæt Dem. Værsgo.

- Hvordan kender De alle vores sange?
- Ånd.

Stanken er værre
end en død kamels bagdel.

Vent lidt.

Undskyld.

Aladdin, ånden kan give dig alt,
hvad dit hjerte ønsker.

Det kan jeg helt sikkert, herre.

Jeg har alt, jeg kan ønske mig.
Jeg har jer, mine gode venner.

I er som en familie for mig.

Jeg er sund og rask. Vi har
et godt liv. Jeg mangler ingenting.

- Mangler du ingenting?
- Skal jeg være ærlig?

Det eneste, jeg mangler,
er kærlighed.

Og kun Shahzadi
kan gøre mit liv komplet.

Shahzadi? Hun kan blive Deres.

Desværre er jeg hende ikke værdig.

Hun er sultana,
og jeg er kun en gadeartist.

- En borger.
- Bonde.

En arbejder. En tosse.

Av, den sad!

Jeg ser Deres problem, Aladdin.

I to skal være lige.
Jeg gør hende til en bonde.

Nej, De kan ikke
tage den beslutning for hende.

Jeg...

Hvis jeg var en prins,
så kunne hun overveje mig.

Så gør jeg Dem til prins. Det er fint med
mig. Dødelige vælger deres egen vej.

Jeg hjælper kun til.

Hvordan bliver man en ånd?
Hvor kommer De fra?

Vi fødes til det.
Slaver under mystikken og dens kraft.

Er De og lampen et?

Hvis lampen gik i stykker,
ville jeg blive min egen herre.

Så længe den forbliver hel,
er jeg evigt bundet til den.

- Har De ingen forældre, ingen familie?
- Jeg er, som I ser mig.

- Hvad er Deres navn?
- Mit navn?

Efter titusind år og utallige mestre
har ingen spurgt mig om det.

- Jeg vil kende mine venners navne.
- Ingen har kaldt mig det heller.

Så laver vi om på det.
Jeg hedder Aladdin.

Aladdin. Mit navn er
for langt og svært for Dem at udtale-

- så De må kalde mig ven.
Men jeg synes om navnet Murat.

- "Et ønske, som går i opfyldelse."
- Netop.

Nå, til sagen.
Hvis du ønsker at blive en prins-

- så kræver det korrekt beklædning.
Rejs dig. Op, op.

Det er måske ikke moderne,
for jeg har ikke set det nyeste nye.

- Dit tøj! Du ser ud som en prins.
- Jeg sagde jo, at jeg har øje for mode.

Sultanaen vil sikkert
genkende akrobaten Aladdin.

Det er let at gøre noget ved.

Imponerende. Ikke engang Allah
vil kunne genkende ham.

- Allah ser igennem indpakningen.
- Indpakningen er mere værd end gaven.

Hvad snakker I om?

Du er den samme, herre,
men alle andre ser dig anderledes.

- Jeg vil ikke være anderledes.
- Dit indre forandrer sig aldrig.

Hun vil elske dit rigtige jeg.

Der mangler stadig noget.

Til side.
Det her bliver kronen på værket.

Hvad betyder det?

- Ya Salaam.
- Du tog ordene ud af munden på mig.

Nå, herre?
Det her opfylder vel dine krav?

Det går vel an.

Går an? Ved profetens skæg!

Undskyld, Murat. Jeg ville se, hvad
du gør, hvis et ønske går galt.

Mine ønsker går aldrig galt.

Sultanaen kan vel ikke
finde nogen fejl i det her?

Hun ser det aldrig,
hun har aldrig forladt Bagdad.

Så fører jeg sultanaen hertil.

Nej, nej, nej! Nej.

Ingen magi. Vi inviterer hende.

Hun bør komme til mig af egen vilje.

Okay, herre. Som du befaler.

Det er dejligt at lægge paladsets byrder
bag sig et øjeblik, ikke sandt?

Desværre er de aldrig
særlig langt væk.

Paladsets byrder er måske for meget
for en person at håndtere alene?

Derfor har jeg Dem, min vesir.

Jeg kan måske være mere for Dem
end kun en vesir, Shahzadi, hvis...

Sultana, en besked fra en kurer.

En kurer? Rejs Dem. En kurer fra hvem?

Det ved jeg ikke, Deres højhed,
men han red på en smuk, hvid hest.

"Hans højhed prins Ali Ababa"-

- "lykønsker sin kongelige nabo"-

- "og inviterer hendes højhed
til et festmåltid til hendes ære."

Hvem er Ali Ababa?

Jeg kender ikke til nogen kongelig
familie med det navn, Deres højhed.

Ikke desto mindre skal vi deltage.

Nu er hun her, herre.
Hun kommer snart ind.

Jeg er parat til at modtage dem.

Ikke helt. Dine venner må ikke
blive set, ellers er alt spildt.

- Hvad skal det sige?
- Beklager.

De får udsøgt mad
i deres værelser, herre.

- Nuvel. Det var et af to problemer.
- Det stemmer.

Du, min stilige ven,
skal gøre en storslået entré.

Hvilken fantastisk rigdom.

Bestemt.
Hvordan er sådan rigdom undgået os?

- Hvordan er den undgået mig?
- Hvor er vores vært?

Endelig mødes vi.
Det er en glæde at møde Dem.

Vær hilsede, ærede gæster.

Velkommen til mit enkle hjem,
Deres majestæt.

Enkelt?

Tak, Deres højhed. Lad mig
præsentere min mest hengivne vesir.

Maghreb Arshad al-Badour.

Det var venligt af Dem
at invitere os.

Deres hjem er meget smukt.

Vær hilset, Maghreb.

Lad mig vise Dem rundt
inden middagen.

Det ville være en ære, Deres højhed.

Det ville være mig en ære,
hvis De kaldte mig Ali, Deres majestæt.

- Han behandler mig som en lillesøster.
- I har jo kendt hinanden hele livet.

Hun har ingenting, som jeg ikke har.

- Vi kender jo hinanden.
- Så ved du, hvad han bærer i sit hjerte.

Jeg vil måske stjæle Deres kok,
prins Ali.

Retterne, De serverede, var fantastiske.
Jeg kendte ikke halvdelen af dem.

Heller ikke jeg.

Min kok er ret ny i regionen.

En behagelig adspredelse.
Deres have er vidunderlig.

- Jeg vandt igen.
- Snød igen, mener du.

- Du sårer mig. Jeg bliver misforstået.
- Jeg forstår dig skam, din sjover.

- Nu går du for vidt.
- Rolig! Det er kun magiske penge!

Det er altid de ærlige, der må lide!
Slip!

Akrobaterne?

Aladdin! Aladdin har lampen!

- Deres have er fantastisk, prins Ali.
- Sig kun Ali.

Jeg har aldrig set sådan frodighed.
Så usædvanlige træer.

Min gartner kaldte det en skov.

- Jeg elsker haver.
- Også jeg.

Som ung sad jeg ofte i træerne
barfodet og spille fløjte.

- Jeg har aldrig måttet klatre i træer.
- Regler, ritualer, restriktioner.

Sådan er vores liv.

Vær aldrig bange for at bryde
reglerne, hvis det bringer lykke.

Lykke er svært at opnå,
når man regerer et kongerige.

Det ved De.

Jeg længes efter mere end at regere.

Deres hjem er meget smukt,
prins Ali.

Endnu smukkere, når De er her,
Deres højhed.

Nej, ingen smiger.
Det får jeg nok af derhjemme.

Det får alle kongelige-

- men De har sikkert lært
at skelne mellem falsk og ægte?

Jeg har vist ikke fået den lektion.

Lad mig vise Dem det kapitel,
De sprang over.

Om så stjernerne
faldt ned fra himlen-

- ville de ikke kunne måle sig
med gløden i Deres øjne.

End ikke den dummeste bondepige
ville falde for det.

Lyden af Deres latter-

- er som den sødeste musik
og glæder mit hjerte.

Det var bedre.

Deres hænder er lige så varme
som Deres smil.

Det er kun hænder.

De ryster, ligesom Deres hjerte.

Jeg har lært lektien, prins Ali.

- De lærer hurtigt.
- Jeg har en god lærer.

Og hvad har eleven lært?

Det er øjnene.

Ganske vist taler munden,
men øjnene siger sandheden.

Så ved De sandheden om mig.

Deres højhed. Gør mig selskab.

Prins Ali, jeg kan ikke...

Min have, mine regler:
Der er ingen.

Kom, jeg hjælper Dem op.

Min mor sagde altid:

"Aaliya, min skat, det er sengetid."

"Månen vender tilbage i morgen."

- Aaliya?
- Mit mellemnavn.

Far døbte mig Shahzadi,
for jeg var hans prinsesse.

Ikke kun på grund af embedet.

Men mor døbte mig Aaliya.

Har De et privat navn at afsløre?

Mahgreb, hvad laver De?

Tak, "prins Ali".

Eller skal jeg sige Aladdin?

- Øjnene! Akrobaten!
- Ja, min kære.

Han har bildt os ind,
at han er en prins.

- Paladset og haven...
- Kun magi.

- Slip hende, Mahgreb.
- Magi?

Se.

De har tilkaldt mig, herre.
Giv mig en ordre.

Ånd, jeg synes om paladset.
Flyt det til den bjergtop.

Jeg vil regere derfra som sultan.

- Med min nye brud, naturligvis.
- Nej!

Ånd,
flyt mine ejendele til mit nye hjem.

Tak, din tåbe.
Nyd dit liv som fattig igen.

Skal vi?

- Det var for godt til at vare ved.
- Det var vesiren.

Vi må derover og gøre det godt igen.

Hvordan? Vi har hverken heste,
kameler eller ånd. Mahgreb tog alt!

- Vi tager det tilbage.
- Hvordan? Vi mangler våben og magi.

- Vi har hinanden.
- Han har en ånd.

- Lad os gå, mens vi kan.
- Han skåner os nok ikke igen.

Aladdin, det her er et tegn på,
at vi ikke skal omgås med kongelige.

- Deres problemer er ikke vores.
- I himlen er alle lige.

Så en ond mand ved magten
angår ikke os?

Alt det her skete på grund af mig.

Jeg må gøre det godt igen.

Jeg er med dig, Aladdin.

Også jeg.

Når en mand rækker sin hånd ud,
kan hans broder ikke afslå.

Eller en søster. Jeg kommer.

Men kun, fordi I ikke
kan klare jer uden mig.

Skæret fra Deres kinder får selv månen
og stjernerne til at skamme sig.

Hvad vil De, vesir?

Sultan, mit lam.

Jeg er ikke Deres lam!

Ånd, min trolovede
skal have et passende skrud.

Som De befaler, herre.

Endnu mere henrivende.

Ånd, De kan gå.

- Jeg ægter Dem aldrig, vesir!
- Deres gift svider.

Jeg trækker snart Deres hugtænder ud.

Forbered Dem, Aaliya. Min elskede.

Brug aldrig det navn!

- Det var alt, hvis vi ikke finder mere.
- Der er sikkert mere ved bjerget.

Det er meget varmt.
Vi kan ikke gå så langt.

Aladdin, vi er tæt på Bagdad.
Lad os hente udrustning.

Vi har ikke tid. Vi kender ikke
Mahgrebs plan. Vi fortsætter.

- Jeg vil ikke tæt på den galning.
- Samad.

Jeg ved ikke, hvilken skæbne der venter
os. Vær modig. Vi gør alt godt igen.

- Ville du dø for en løgn?
- Selv vesiren sagde noget vist.

"Det er aldrig sørgeligt
at tage sin skæbne til sig."

- Jeg synes ikke om det her.
- Nej. Det stinker af trolddom.

Hallo! Hjælp mig!

Her er Deres frokost, Deres højhed.

Dariush ville have sagt noget bevinget,
hvis han havde været her.

Hvis vi ikke var her,
så havde han stadig været her.

- Nu sker det igen.
- Vi må finde ly.

Samad!

Nej!

Jeg er ikke din hustru!

Er det her virkelig hele vores verden?

Som De beordrede mig til at vise.

Så meget land, enorme have.

Der må være mange ting at se.

Bestemt, herre.
Vil De se en vulkan på nært hold?

Det er afgjort
noget særligt at se med egne øjne.

De skal bare ønske.

Hvad er en vulkan?

Glem det. Fortæl mig det senere.

Fortæl mere om disse fjerne lande,
og hvem der bor der.

- Om alt det guld, de ejer.
- Som De vil, herre.

- Trolddom. Mahgreb venter os.
- Det tror jeg ikke.

Han har lagt fælder, men hvis han
så os, ville han have dræbt os.

Vi er kun fluer i hans spindelvæv.

Det er muligt, men jeg må tro på,
at vi kan gøre det godt igen.

Vi er nødt til at forsøge.

Skal vi dø i vores forsøg,
ligesom Dariush?

Ligesom...

Det er din skyld. Uden din interesse for
prinsessen, så havde vi været i Bagdad!

Vi ville planlægge næste forestilling!
Nu er min bror død på grund af dig!

Undskyld, Naveena.
Det her skulle ikke være sket.

Lad os gå tilbage.

- Nu, inden det er for sent!
- Vi kan ikke. Vi må afslutte det her.

Skal vi dø for at redde en kvinde,
som du tror, du elsker?

Det er ikke kun ham.

Naveena, vi er en familie.

Kom nu.

Dariush og Samad
var også mine brødre.

Hvor er du blind!

Dariush og Samad havde fulgt dig
til verdens ende. Det ville vi alle gøre.

Men du førte os hertil,
og nu er de døde.

Jeg er færdig.
Jeg vil ikke dø for hendes skyld.

Følg du bare dit hjerte.

Mit er dødt.

Jeg går tilbage til Bagdad.
Følg med mig og overlev-

-eller bliv her og vær tåber.

Jeg er ked af det, Naveena.

Vi må afslutte det her.
Vi er nødt til at stoppe Mahgreb.

- Der er mange vagter.
- Ønskede jeg så mange vagter?

- Det er sikkert vesirens værk.
- Det vindue ser indbydende ud.

En mand på en andens skuldre
bør kunne komme ind uden problemer.

Hvor holder Mahgreb sultanaen fanget?

Det her kan blive let eller svært,
min ven. Jeg løsner på mundkneblen.

Og så giver du os svar.

Hvis du råber-

-er vi ikke lige så forsigtige.

Hvor holdes sultanaen fanget,
og hvad er festmåltidet til?

- I er akrobaterne.
- Ja, vi vil redde sultanaen.

Hun er på anden sal.
Hun skal vies til sultanen i morgen.

- Sultanen?
- Mahgreb har gjort sig selv til sultan.

Vi må skynde os.

Tilgiv mig.

- Giv mig det. Du kan ikke slås.
- Jeg kan lære det.

- Shahzadi.
- Du kom! Jeg er glad for at se dig.

- Er du?
- Nej, det er jeg ikke. Du løj for mig.

- Jeg kan forklare, men ikke nu.
- Vi må væk herfra, hurtigt.

- Det forklarer sagen.
- Jeg skal ikke reddes, men tak.

Jeg kunne ikke lade være. Det hele
er min skyld, jeg må gøre det godt igen.

Din ærlighed er forfriskende.
Jeg ser frem til din beretning.

Det er ikke overstået endnu.

Det var I længe om.

Gav sandfælderne jer problemer?

Shahzadi, min blomst.
Gør du pøbelen selskab igen?

Selv i slavedragt
er du havens smukkeste blomst.

Men...

Ånd.

Meget bedre. Kom.

Sæt dig ved min side, min sultana.

Jeg er ikke din sultana!

Ånd.

Det er nogle udsøgte kirsebær.

Ligesom dit fald.

De har en dårlig smag, vesir.

- Sultan.
- Uden ånden er De en ynkelig mand.

Med en lille øgle.

Jaså? Det må vi råde bod på.

Ånd, gør min elskede Tanin til
en stærk modstander for akrobaten.

Sørg for, at han sprudler ild.
Det gør det hele mere interessant.

Som De befaler, herre.

- Hvad tænkte du på?
- At han selv ville slås.

Overlever vi det her, så myrder jeg dig.

- Aladdin!
- Folket vil have en hersker, ikke en ven.

Her, dit forvoksede frøyngel!

En sultan leder og straffer efter behov.
Kun en mand forstår den slags.

En rigtig mand har ikke brug for
en ånd for at udrette ting!

Måske, men det hjælper.

Herovre, dit store, grimme,
bøvsende bæst!

Zamir!

Zamir!

Zamir!

Mod erstatter ikke dygtighed.

Tusind piskeslag
er ikke nok til dig!

- Flygt, din tåbe!
- Ja. Flygt, din tåbe.

Flygt tilbage til det snavs,
du kom fra, så lader jeg dig leve.

Han giver aldrig op så let.

Han er ude på noget.

- Vagter, find ham og dræb ham.
- Du er en slange fuld af løgne!

Aldrig over for dig, søde.

Rolig. Det her er snart overstået.

Sikken gejst. Du bliver min lige, når
din sjæl smelter sammen med de mørke.

Ånd, hent min rituelle skål og redskaber.
Vi skal udføre en ceremoni.

Som De ønsker, herre.

Jeg viste lidt sort magi
for narren Aladdin.

- Han forstod ingenting.
- Tåbelige dødelige.

Ja. Ja, det er han.

- De mente vel Aladdin?
- Naturligvis, herre.

Jeg kalder jer, o mørke.

Jeg giver jer mit eget blod.

Min hengivenhed er fuldkommen.

Jeg har tilbudt dem
dit sind og din sjæl.

Resten af dig bliver min belønning.

Du vil aldrig kunne nyde det, dit svin!

Jeg elsker din trodsighed. Vi bliver
perfekte for hinanden, når den er min.

Hvilket menneske har brug for magi
for at tvinge sin vilje på en anden?

Du gav dit hjerte til en bonde!
En charme, du aldrig har vist mig.

Var det da, det hele begyndte?
Stakkels fjols.

Mit hjerte har aldrig tilhørt dig!

Din skarpe tunge
bliver det første, jeg gør tavs!

De mørke gør mig til deres ansigt.
Jeg er deres levende kar.

Når De har så stor magt,
hvilken gavn har De så af mig?

De forlanger en høj pris.

Mine år vil falme ligesom løv,
der falder fra træerne olm efteråret.

De bliver mit værktøj
og virkeliggør min vilje-

- så jeg er fri til
at leve mit liv med hende.

Det bliver den sidste magi, jeg udøver.

De mørke kalder på dig, Shahzadi!

Stop, din tåbe. Det er mig.
Mahgreb er beskyttet.

Ødelæg skålen og red Shahzadi.

Tror du, at du har vundet?

Din usle hund. Tag din dusør.

Tanin!

Dragens svage punkt er øjnene!
Sigt efter øjnene!

Jeg må tilstå,
at jeg er meget imponeret, akrobat.

Kun få mænd har sådanne dage
og overlever.

Du charmerede en sultana
og vandt hendes hjerte.

Du klarede dig igennem Dødens Grotte.
Nævnte jeg, at den hedder sådan?

Du fik en ånd, et palads
og ægte kærlighed, alt på samme dag.

Du har kæmpet mod en drage.

Alt sammen for hendes skyld.

Var det dét værd?
Skal vi spørge dine venner?

Du havde vel venner med, da du kom?

Loyale venner, så vidt jeg husker.

"Loyale til døden" siger man vist?

Og alle mødte døden, da de hjalp dig
med at finde ægte kærlighed.

Jeg har lige indset,
at du er præcis som jeg.

Du tilintetgør alt og alle
for at få, hvad du vil have.

Du kunne være min søn!

Der har vi en af dine venner.

Jeg vil sikkert høre hans skrig
i mine drømme i nat.

Det vil du gøre.

Det var du længe om.

Nu er han din, min ven.

Vi dør sammen, vesir.

Du har ikke lært af det her, fjols.

Dø nu og lad mig leve i fred.

Tanin.

Det var en fejltagelse
at ansætte en akrobat.

Allah, styr min hånd.

Tamin!

Shahzadi gav dig en stærk amulet
den dag, akrobat.

Nej!

- Ånd. Dræb ham.
- Ja, herre.

- Hvad sker der? Hvorfor lever han?
- Jeg er også forbavset, herre.

- Er amuletten så kraftig?
- Ja, og han er en adræt akrobat.

- Hans dygtighed er unik.
- Jeg er din herre. Adlyd mig.

Alle Deres ønsker er min lov.

- Dræb den mand.
- Ja, herre.

Han må få styrke fra Gud.

- Nok! Det er mig, der har lampen!
- Jeg ser ingen lampe.

Han, som holder lampen, styrer mig.

Her er lampen, som styrer Dem.

Ja, lampen, som binder mig
med sin magt. Den må aldrig knuses.

- Fjern ham fra mit åsyn.
- Ja, herre.

Endelig. Aldrig har jeg haft
en større torn i øjet.

Vi har meget at tale om, ånd.

Der er ikke plads til venskab
i magtens korridorer.

De tager fejl, Mahgreb.
Venskab er den største skat af alle.

Lever du stadig?
Fordømte slave. Dræb ham nu.

Ingen lampe, ingen herre.

Udmærket.

Endelig.

Du taler om venskab.
Kniven trænger vist til en makker.

Jeg håber, der er liv nok i dig til
at se, hvad jeg gør ved din sidste ven.

Hvad har du tænkt dig at gøre med den?

Det her.

- Du kom tilbage.
- Du kan jo ikke klare dig uden mig.

Ånd, kom frem!

De mørke er stadig med mig,
bonde!

Lige til det sidste
undgår du din skæbne.

- At dukke mig er mit arbejde.
- Det er det eneste, du er god til.

Det var for min øgle.
Og fordi du stjal lampen.

Og det var,
fordi du stjal hendes hjerte.

Vanker der også
for at være en bedre mand end dig?

En passende slutning
for den, der ville være prins.

Som du sagde,
må vi alle møde vores skæbne.

Ingen ånd, ingen venner, ingen amulet.
Ingen magi.

Dø, akrobat!

- Han vågner.
- Han virker forvirret.

Hvis han tror, at jeg er en engel,
så er han virkelig forvirret.

Ikke endnu, mit hjerte.

Du har været bevidstløs
i mange dage.

- Mahgreb? Hvor er vi?
- I sikkerhed. Hjemme i sengen.

Mahgreb findes ikke mere.
Du dræbte ham.

Nej, en vind førte ham
ud over skrænten.

Ikke en vind.

Jeg gav ham et skub.

En halvstuderet troldmand skal ikke
dræbe min eneste ven.

Tak, Murat. Min ven.

Hvad vil du nu? Hvor tager du hen?
Jeg ødelagde jo lampen.

Hvorhen jeg vil, tidligere herre.
Jeg er ikke længere bundet til lampen.

Det glæder mig.
Du har fortjent din frihed.

- Jeg bør vel også gå nu?
- Gå?

Hjem. Jeg vil ikke give dig
flere problemer.

Du er hjemme.

Nu og for altid.

Jeg fandt den her.

Du giver mig ingen problemer.
Ikke længere, i hvert fald.

Men... Men...

Jeg er ikke den, du tror.
Jeg er ikke prins. Jeg løj for dig.

Jo, du er en prins. Herinde.

I hele mit liv har jeg haft
alle bekvemmeligheder, jeg kunne købe-

- men ikke kærligheden
fra en værdig mand.

Du er en værdig mand, Aladdin.

Som sultana skriver jeg lovene
og gifter mig med hvem jeg vil.

Jeg vælger dig, hvis du vil have mig.

Jeg har vel ikke ret til
at nægte sultanaen noget.

Aladdin, hvad var det sidste,
du sagde til Mahgreb?

Vi må alle møde vores skæbne.

Til side, alle sammen!

Jeg har et bryllup at planlægge.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicB.org

Tekster: Torben Christensen
www.ordiovision.com