All language subtitles for Like.Water.for.Chocolate.S02E01.1080p.WEB.h264-EDITH

-Hvad laver du?
-Arme riddere.

Vil du have noget?

Hvad sker der?

Jeg er død.

Drømme som disse fylder flere sider
i min grandtante Titas dagbog.

Ikke engang i drømme kunne hun flygte
fra sin triste virkelighed.

Robertitos død,

det dybe had, der fik hendes mor
til at låse hende inde på det sted,

og nyheden om Pedros henrettelse

fik endelig hendes stemme
til at forsvinde.

De siger, Tita græd så meget,

at løb hun tør for tårer.

Så hun blev ved med at græde,

indtil hun tørrede ind.

I de dage, tilfældigt eller ej,

gennemgik Piedras Negras
den værste tørke i historien.

Men Tita vidste ikke,
at få kilometer fra sit fængsel

havde et mirakel fundet sted.

Nogle siger, kuglen gik
gennem lungerne og missede hjertet.

Andre hævder,
at soldatens riffel gik i baglås,

og kun kuglefragmenter nåede hans bryst.

Personligt tror jeg stadig,
skæbnen greb ind,

så Pedro Múzquiz ikke
ville dø langt fra Tita.

LAS PALOMAS-RANCHEN

-Fik du fat i adressen?
-Ja.

-Så skynd dig!
-Kom her.

Vov ikke at stoppe.

Hvis doña Elena opdager det,
slår hun os ihjel!

ØRNEPASSET
TEXAS

Det er Tita de la Garza.

-Hvad er der sket?
-Hun har brug for hjælp.

Giv mig et øjeblik.

Doktor, hvad kan vi hjælpe med?

Godmorgen, Moder.

Jeg er her for at se Tita de la Garza.

-Tita?
-Ja.

Jeg er venner med hendes familie.
Doña Elena bad mig besøge hende.

Hun er en meget travl kvinde.

Hun vil sikre sig, at Tita har det godt.

Kan De føre mig til hende?

Barnet har ikke spist,

så det skader ikke,
hvis en læge ser til hende.

Tita.

-Jøsses!
-Vi ved ikke, hvad vi ellers skal gøre.

Hun åbner ikke engang munden.

Og doña Elena har ikke sendt os penge,

så vi ved ikke, hvad vi skal gøre.

Hun er helt dehydreret.

Hvad laver De? De skal have
hendes mors samtykke, doktor.

Tror De virkelig, hun kan vente?

De må ikke tage hende med.

Hvis Tita dør, er De ansvarlig!

Vil De bære den byrde?

Jeg fortæller doña Elena det!

Han er der.

Omme bagved.

Pedro.

Grace.

Grace!

Kom med serummet, tak.

Far, hvem er hun?

Hun hedder Tita.

-Klarer hun det?
-Ja.

-Doktor.
-Tak.

-Ellers andet?
-Nej.

Kom.

OPRØRSLEJREN
SANTA ELENAS KLØFT

Pedro?

-Gertrudis?
-Godmorgen.

-Hvor er jeg?
-Du er hos os, Pedro.

-Du har været her i dagevis.
-Dage?

Vi troede aldrig, du ville vågne.

Du er meget heldig, Pedro. Du er i live.

Du har haft det bånd med dig hele tiden.

Tita. Jeg må...

Jeg må finde Tita.

Gertrudis.
Jeg beder dig. Før mig til hende

Vi kan ikke tage til Las Palomas.

Ikke længere.

Din onkel er general eller noget.

Nu ejer han din fars ranch. Der er
soldater overalt, så vi forlod lejren.

Hvad med min far?

-Ved han det?
-Det ved jeg ikke.

Prøv at spise noget.

Du kommer dig aldrig,
hvis du ikke spiser.

Jeg ved, du kan høre mig.

Det er okay.

Du er i sikkerhed hos Grace og mig.

Tak.

Jeg lader dem aldrig
gøre dig fortræd igen.

Jeg sværger.

-Hvordan har du det?
-Bedre.

-Hvad er der galt?
-Jeg er en idiot.

Jeg blev næsten dræbt, og for hvad?

Jeg kunne ikke engang
beskytte min fars ranch.

Jeg svigtede dig.

-Du gjorde, hvad du kunne.
-Nej.

Jeg har begået den ene fejl
efter den anden.

Jeg har været egoistisk.

Se al den skade, jeg har forvoldt.

Jeg ser aldrig min søn igen.

Jeg beder dig.

Hjælp mig med at få Tita tilbage.

Bare se på dig.

Du har flere liv end en kat, mand.

Ja.

Hvad nu?

I disse dage med kaos og forvirring

beder vi for alle dem, der kæmper videre

for at bringe fred tilbage
til Piedras Negras.

Vi beder også for ejerne af de rancher,

der er blevet angrebet af oprørere,

slyngler, der udnytter vores
lands skamfulde situation

til at plyndre og sprede panik.

Det er mørke tider.

Men vi stoler stadig
på vores hellige Gud.

Vi stoler også på vores hær,

anført af general Felipe Múzquiz.

Må Hans lys skinne overalt

for at bringe fred tilbage
til vores elskede samfund.

Alle rejser sig.

Hvornår bliver alt normalt igen?

Uden Madero forestillede vi os,
at Villas oprørsgrupper ville fortrække.

Der er kun få af dem tilbage,
der gemmer sig i bjergene.

I bjergene og her.

De angriber rancher og stjæler kvæg.

Det er et spørgsmål om dage,
før vi fanger de kriminelle.

General Múzquiz, må jeg tale med Dem?

Jeg gjorde det meget klart,
at vi ikke har noget at tale om.

Skal jeg hellere hæve stemmen?

Jeg tror ikke,
det ville give Dem mere opmærksomhed.

Deres familie har skabt noget
af en scene i Piedras Negras.

Hvad ønsker De?

En tilladelse til min datter Rosaura.

-Jeg skal bruge hende på ranchen.
-En våbensælgers enke?

Hun har ikke gjort noget.

Hvis Deres datter kommer tilbage,
er jeg nødt til at anholde hende.

Lad mig minde Dem om,
at jeg angav Deres nevø.

Og jeg lod Deres anden datter leve
til gengæld, den rebelske.

Vi er kvit.

-Hav mig undskyldt.
-Vent.

De får en del af min jord.
Jeg vil tilbyde en handel.

Det ville jeg ikke tage imod som gave.

Det ville kræve mange penge
at dyrke noget der.

Den jord er tørrere end Dem.

De er et dyr.

Glem ikke, at De er en kvinde,
og De er alene.

Hvis jeg ville,
kunne jeg tage al jorden fra Dem.

Forstår De det?

-Felipe.
-Ja, skat.

Hellige Maria, Guds Moder,
bed for os syndere,

nu og i vor dødstime, amen.

Hil dig Maria, fuld af nåde,
Herren er med dig.

Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.

Hellige Maria, Guds Moder,
bed for os syndere,

nu og i vor dødstime, amen.

Det er ikke din, Nicolás.

Jeg kigger bare.

Okay.

Hvorfor er Nicolás her stadig?

Vi blev enige om at lade ham gå.

Vi har brug for mænd.

Man kan ikke stole på ham.

Hvis han var forræder,
havde han allerede meldt os.

Múzquiz' bagholdsangreb?
Tror du, det var et tilfælde?

-Vi har allerede talt om det.
-Men vi kom ingen vegne.

At tie om det får os ikke
til at glemme det.

-Pedro kan ikke tage til Las Palomas.
-Hvorfor ikke?

Han bringer os alle i fare.
De følger måske efter ham.

Hvor meget længere skal vi gemme os?

Det ved jeg ikke. Indtil vi får ordren.

Vi må handle. Vores folk venter, og vi
er næsten løbet tør for forsyninger.

Sig til,
når du er færdig med at ynke dig.

Vi fordeler resten
af bønnerne og majsen.

Og vi salter kødet.

I det mindste indtil hønsene
begynder at lægge æg.

Der er ikke meget korn til hønsene.
Skal vi opbevare det?

Giv det til dem. Vi har brug for æg.

Der er ikke meget vand.
Det er ikke nok til en uge.

Så tager ingen et bad.
Vi venter til regntiden.

Husk, at Gud former ryggen efter byrden.

Vi kommer igennem det.

Jeg bad om et lån, og de giver mig det,
men jeg har brug for jeres hjælp.

Forstået?

Hold op med at surmule. Det skal nok gå.

-Luk dørene.
-Ja, doña Elena.

-Kom nu.
-Ja.

Hvad står der?

MIN DATTER,
DET BLIVER FARLIGERE FOR HVER DAG.

DU ER IKKE SIKKER I LAS PALOMAS.

BLIV, HVOR DU ER INDTIL VIDERE.
GUD VELSIGNE DIG.

Jeg kan ikke tage tilbage.

Det er for farligt.

Hvad vil der så ske?

Hvem vil tage sig af dig?

Lad hende få det hele ud.

Hun har brug for en grav
til at græde for sin mand.

Jeg håber, hun snart kan vende
tilbage til Piedras Negras.

Det gør jeg også.

Denne vej.

Sid ned.

Godt. Jeg tog Dem med herind
for at fortælle noget.

For længe siden

opdagede en alkymist
historiens første kemiske grundstof.

Fosfor.

Han indså, at når det blandes
med ilt, forbrænder det.

Det, De ser her, er ren ilt.

Jeg fik det
ved at nedbryde brintoverilte.

For at brænde en tændstik
skal man bruge en detonator.

Kun sådan får man lys og varme.

Jeg siger det,
fordi min Kickapoo-bedstemor

plejede at sige,
at vores sjæl fungerer på samme måde.

Forestil Dem,
at der er en æske tændstikker i os alle.

I vores tilfælde er ilten
den elskedes ånde.

Og detonatoren er den glæde, deres
tilstedeværelse bringer, deres varme.

Det er det,
vi skal bruge til at tænde ilden.

Tita, det er meget vigtigt

at finde de rette elementer
til at tænde den indre flamme

for at leve et meningsfyldt liv.

Ellers kan tændstikkerne blive våde

og aldrig tænde igen.

Der er øjeblikke i livet,
hvor vi skal finde en ny detonator.

Først da tænder vi ilden,
så flammen ikke dør ud.

Tita, jeg ved,
De har været meget igennem.

Men min bedstemor sagde,
at hvis vi tager en tændstik

og skriver, hvad der gør ondt,
kan det lindre smerten.

Lad os først finde ud af,
hvorfor De ikke siger noget.

Se.

Vil De skrive det ned her?

Er du klar?

Pas på min søster.

Tror du, hun vil have mig tilbage?

Det håber jeg.

JEG TALER IKKE, FORDI JEG IKKE VIL.

Brown indså dette oprør

som første skridt
på Titas lange rejse mod hendes frihed.

Så han vovede at forestille sig, at han
kunne være detonatoren i Titas liv.

Sådan.

Velbekomme. Velbekomme.

-Hvad er det?
-Det er mad, Alex. Lækker mad.

-Det er roastbeef. Du kan lide det.
-Ikke længere.

Der er ikke andet.

Spis, Alex. Det er lækkert.

-Men det ser klamt ud.
-Søn.

-Jeg spiser det ikke.
-Så er du færdig her.

Du kan gå ind på dit værelse.

Doktor, han klarer sig.

Må jeg få den?

Siden hun var barn, har Tita ikke
kunnet klare at se nogen sulten.

Du hjalp ham! Han tog din hest!

Hvis de fanger ham, er vi på røven.

Jeg kunne ikke stoppe ham, Juan.

Er Pedro chefen her nu eller hvad?

Siden hvornår er du imod mig?

Jeg er ikke imod dig, Juan!

Men sprutten og nederlaget gør dig skør!

Juan! Juan!

-Hvad?
-Det er Nicolás.

Han tog din hest og din riffel
og forsvandt.

Jeg sagde jo, han var en rotte!

Vi må afsted så hurtigt som muligt.

Dumme svin!

Bryd op! Vi tager afsted!

-Ja!
-Kom så!

Skynd jer! Tag det hele! Kom så!

Godaften.

Undskyld mig,

men jeg huskede,
hvor meget De elsker at lave mad.

Detonatoren er vigtig
for Deres genoptræning,

så jeg tænkte,
De måske var klar til at prøve.

Vores køkken står til Deres rådighed.

Når De vil.

Detonatoren.

Du er ked af det, mit barn.

Det er normalt.

Du har mistet meget.

Du behøver ikke lave mad,
hvis dit hjerte ikke kan mærke det.

Glem ikke, at det er op til dig,
om du vil være glad igen.

Lad ikke din lykke afhænge af en anden.

Doktor!

Vi har tømmer nok.

Hvad laver du?

Prøver at huske, hvordan man bygger.

Alex, kan du hjælpe mig?

-Ja.
-Forsigtig, Alex!

Vi laver en overraskelse til Tita.

Her. Forsigtig.

-Nå? Hvor mange?
-To.

General!

Der var en lejr her, men de er væk.
De tog afsted for et par dage siden.

Tag op i bakkerne og find forræderen.

Kom ikke tilbage uden ham.

Denne gang hænger jeg ham selv i et træ.

-Kom så!
-Lad ham gå.

Jeg er måske rapkæftet,
men jeg lyver ikke.

Jeg sagde jo, din nevø var i live.

-Jeg vil ikke have dine penge, general.
-Hvad så?

Jeg vil gerne være med
på dit hold af kødspisere.

Det findes ikke.

Det er sladder og rygter.

Klart nok.

Det er bare rebeller,
der plyndrer rancher.

Du ved vel ikke noget om det?

Tak.

Det gør mig glad at høre Deres stemme.

Amarantblomster er fantastiske.

Ja. De er skønne.

De kan plukke dem, hvis De vil.

Vidste De,
at huichol-folket kalder dem Wa'vi

og at de er hellige for dem,
fordi de modstår tørke?

Deres navn kommer
fra det græske ord Amaranthus,

som betyder "blomsten, der ikke falmer".

-Konfektbrød.
-Præcis.

Man kan også bruge dem
til at lave konfektbrød.

Må jeg låne køkkenet?

Værsgo.

Tak.

For at forberede sødt konfektbrød
skal man først tørre paniklerne

for at få amarantfrø.

Man skal tilføje rosiner, nødder,

græskarfrø og peanuts på en pande

så det kan ristes ved lav varme.

I en anden gryde skal man smelte
en god mængde brun farin.

Så tilsætter man honning
og et par dråber citron.

Tilsæt de ristede frø sammen
med den rene amarant.

Bland alle ingredienserne
og fyld formene for at forme brødene.

Da hun smagte sødmen
fra brun farin og honning,

følte Tita varmen omfavne sit hjerte.

Lettelsen. Et kærtegn.

Måske var det et tegn på,
at hendes skæbne for første gang

lå i hendes egne hænder.

AMARANTKONFEKT

Sov nu

Sov nu

Sov nu

Godnat, søn.

Hun hed Emma.

Hun døde, da hun fødte Alex.

Moderkagen sad fast i livmoderen,
og jeg kunne ikke redde hende.

Hun var en fantastisk kvinde.

Når jeg helbreder nogen, føler jeg,
jeg genvinder et stykke af det mistede.

Jeg må tilstå,

at da De kom,
var jeg også bange for at miste Dem.

Tita, jeg ved,
hvad De følte for Pedro Múzquiz.

Og jeg ved, De sørger.

Men tro mig,

enhver smerte,

uanset hvor stor den er,

forsvinder.

Livet er gavmildt.

Det giver os konstant chancen
for at være lykkelige.

Godnat.

Delfino.

Du blev henrettet.

Hvis nogen finder ud af,
jeg er i live, dræber de mig for altid.

Jeg kom for at finde Tita.

Hun er her ikke længere.

-Godeftermiddag.
-Velkommen.

Tak.

Velkommen tilbage, Rosaura.

Dine besøg er gode for min ven.

-Kom ind.
-Tak.

Hvordan går det, don Pedro?

Den forbandede sygdom.

Den rammer kun landbrugsarbejdere,
sagde de.

Se mig nu.

Jeg dør som en arbejder.

Tyfus skelner ikke.

Og dig?

Hvordan har du det?

Det gør mig trist at se dig sådan.

Det er på tide,
du kommer videre med dit liv.

Nej, jeg glemmer aldrig Pedro.

Jeg vil sørge hele mit liv.

Ligesom min mor gjorde.

Undskyld.

Jeg vil ikke gøre dig ked af det.

Dine...

Dine besøg hjælper mig
med at få det bedre.

Rosaura, du er for ung.

Kom videre.

Jeg ved, du kun ønsker mig det bedste.

Men jeg ved ikke hvordan.

Godeftermiddag.

Godeftermiddag.

Kan De lide det?

Jeg elsker det.

Alex bliver meget glad.

Jeg har så meget at takke Dem for.

Jeg må takke Dem for alt,
De har gjort for mig, doktor.

Er det i orden, hvis vi er dus?

Helt sikkert.

Ja.

Jeg har tænkt over det.

Jeg vil ikke tilbage til Las Palomas.

Jeg er lykkelig her.

Jeg føler mig fri.

Måske var det den lykke,
Tita lagde i de konfektbrød,

der fik dr. Brown til at handle.

Nu var han sikker på, han kunne være
detonatoren, Tita havde brug for.

Bliv så længe, De vil.

Tak.

Han følte sig klar til at elske igen.

Tita, må jeg tale med dig?

Selvfølgelig.

Kom.

Jeg vil ikke gøre dig ked af det,

men der er noget,
jeg har villet fortælle dig.

Det er sjovt.

Da du først kom,
skulle jeg tage mig af dig.

Men det var dig, der genoplivede mig.

Jeg er villig til at se din mor i øjnene
og konsekvenserne, det kan forårsage,

for jeg ved,
du fortjener at være lykkelig.

Jeg tror, jeg kan give dig den lykke.

Tita...

Vil du gifte dig med mig?

Den eftermiddag,
al den sikkerhed, den omsorg

og den ømhed, hun aldrig havde haft før,

hjalp Tita med at træffe en beslutning.

Ja.

-Ja?
-Ja!

Ja. Ja.

Vi søger efter din frue.

Slip mig!

Luk op! Doña Elena!

Luk op!

Hvem vil slås ihjel?

-Forsvind, Nicolás!
-Nej. Jeg tager, hvad der er mit først.

Ingen går ind på denne ranch!

Jeg har forsvaret dette hus med
mere mod, end du nogensinde får.

Slap af.

Frue! Frue!

Rør ikke pigen!

-Tag hende. Hun er din.
-Lad hende være!

Slip hende, I dyr! Slip hende!

Lad os se, om du har hørt den her.

Jeg er lang som en vej.

Jeg går gennem markerne og vindmøllerne.

Men jeg er hverken mand eller kvinde.

Har den fødder?

Den har ingen fødder, men den kan løbe.

-Strømmen?
-Næsten.

-En flod?
-Nemlig, Alex.

Jeg vidste det, jeg vandt!

Jeg vidste, du ville gætte det.

De konfektbrød smager skønt.

Tita, de er gode. Tak.

-Tak, Tita.
-Tak.

-Tak, fordi du gør det her.
-Mere te?

Ellers tak.

Sig godnat, Alex. Det er sengetid.

-Må jeg få den sidste?
-Der skulle være til os alle.

-Der er flere i køkkenet. Hent dem
-Nå.

Men først kilder jeg dig!

-Grace, hjælp mig!
-Ja, ja! Kom her!

-Det er vist allerede sent.
-Vær nu sød!

Du må ikke fryse.

Okay.

Far! Far! Hvorfor skal jeg i seng?

Du skal i seng, fordi du er et barn.

Men vi spiller i morgen.

-Lover du det?
-Ja.

Jeg går i seng,
men kun hvis du kommer med mig.

Godt. Kom så.

Er du okay?

Ja. Jeg har det fint.

-Skal jeg bære dig?
-Bær mig.

Ja? Kom nu.

Jeg er straks tilbage.

-Far, jeg har en gåde til dig.
-Lad os se.

-Den går gennem vindmøllen...
-Sådan er den ikke.

Okay, jeg starter forfra.
Den går gennem markerne...

De siger, Pedro ikke kunne tåle
at se Tita i en andens arme.

Den aften blev hans hjerte knust.

Og al hans kærlighed
til hende blev til jalousi og trods.

Men jeg ved, det ikke er sandt.

Det var den aften, han indså,

at hans tilstedeværelse kun kunne
bringe mere lidelse ind i Titas liv.

I det øjeblik,
med hjertet revet i stykker,

tog Pedro den svære beslutning
at ofre sin kærlighed

for at lade Tita være lykkelig.

Kom så.

Kom så! Kom så!

Kom så!

Af sted!

De siger, at om natten
græd han bare hele tiden

At han ikke spiste,
han drak bare hele tiden

De sværger, at selv himlen rystede,
når den hørte hans gråd

At han led så meget for hende, at han
til og med i sin død kaldte på hende.

Cucurrucucú

due

Hvad ved de om kærlighed?

-Delfino?
-Det er Deres mor, señorita Tita.

I NÆSTE AFSNIT

En benådning underskrevet
af Mexicos præsident.

-Hvad laver du her, Tita?
-Lad mig hjælpe dig.

-Hvor er Fina?
-Rør mig ikke!

Vær forsigtig, doktor.
Tita kan gøre Deres liv til en lidelse.

Hun vil altid elske ham.

HJERTER I CHILI

Tekster: Henrik Steen
Iyuno