Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
Frisian
Ga
Galician
Georgian
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
Krigen kom sidste sommer.
Vores liv frøs nærmest til is.
Vi er som dyr, der går i hi om vinteren og venter på, at kulden forsvinder.
Pas på, Oleg.
Stille og roligt.
Kom nu.
Åh, Oleg ...
Giv mig et stykke, så viser jeg dig det.
Jeg tager en stor økse og kløver et stykke.
Flyt dig lige lidt.
Du sigter ligesom mig.
Ja, men jeg er større og stærkere end dig.
Jeg er også stærk, men mine stykker flyver ud til siden.
Du skal nok lære det. Lad os bære dem her ind.
Sådan. Tak for hjælpen, søde.
Giv bedstemor en hånd.
Situationen i Mariupol er urolig langs hele frontlinjen.
Fjenden har overtrådt våbenhvilen i løbet af dagen.
Størstedelen af de militære angreb fandt sted i Hnutove, Shirokine ...
Der blev affyret 58 mortergranater og gennemført 20 angreb -
- fra artilleri og kampvogne mod vores stillinger.
Som altid skyder de før daggry og efter solnedgang.
Jeg sakker bagud igen. Du går for hurtigt.
Jeg savner dig. Savner du også mig?
Er du færdig? Hvorfor tog det ikke så lang tid den her gang?
Det ved jeg ikke.
Du var hurtig.
- Græder du? - Ja.
- Gør du ikke? - Nej.
Jeg ved ikke hvorfor.
Lad os lige stå her lidt.
Du kan også tale til hende, hvis du har lyst.
Din mor ...
Hun er glad for, at du kom. Ikke?
- Tror du, mor hørte min hvisken? - Ja. Din mor ser og hører dig.
Skal vi gå igen?
Hej, hej, mor.
- Kan du huske til mors begravelse ... - Nå, så du kan godt huske den?
Da Natasja døde, var Oleg meget lille.
Han græd ikke engang.
Vi hører til på det her sted, i det her land.
Og hvis vi forlod det, ville vi ikke have noget tilbage.
Vores sjæle har rødder i det her hus.
Du skal ikke løbe væk.
Sød misser.
Fy!
Yarik.
Se, hvad den gør.
Hvor er den dum.
- Skrid. - Hold op, Yarik.
Tante Alyona ...
Hunden sked i vores sne.
Skal vi ikke gøre det samme i dens baghave?
- Så kan den lære det. - Ja.
- Det er en militærhund. - Nej, det er ej.
Den derovre er en militærhund. Den løb derhenne.
Hvis I ser et mistænkeligt objekt, skal I holde jer fra det.
I bor i et område med kampe.
Der er krig her.
Og krig fører mange ting med sig -
- som kan skade jer.
Der er også sommerfugleminer -
- der eksploderer i luften og spreder granatsplinter.
Hvis der er en mine på vejen, og man kører eller cykler forbi -
- skal man standse og vifte med hænderne for at advare andre.
Nemlig.
- Der er også landminer. - Det er rigtigt.
- Jeg ved, hvordan man laver dem. - Gør du? Lad os høre.
Det er let nok. Man forbinder en tråd eller reb til noget sprængfarligt.
Ja, man skal være forsigtig.
- Min far drager snart i krig. - Gør han?
Så må du fortælle din far, at han skal passe på sig selv, ikke?
TRÆD VARSOMT
- Sving mig, Kostya. - Du skal have fart på først.
Okay.
Flyv!
- Jeg blev næsten revet midt over. - Også mig.
Hvad så, I lømler?
- Giv mig en. - De kan eksplodere.
Sejt.
- Vil du give mig en i gave? - Det er forbudt at have dem.
- Hvorfor må du så? - Jeg fandt dem.
- Kom nu. - Den her fik jeg i gave.
- Har I fundet sådan nogle? - Nej.
- Én koster syv dollar. - Syv?
Og den her er meget dyrere. Der er endda krudt i.
Det er krudt, der rasler.
Oleg, flyt dig.
Skyd.
- Ja! - Ta-da.
Det er nok.
Sådan.
Du ... av!
- Er det slemt? - Jeg skar mig på glasset.
- Lad mig se. - Der.
- Hvor? - Er du blind?
Jeg piller den ud. Flyt dig lige.
Fuck!
- Hvor er den? - Der.
- Her? - Ja.
- Kom, lad mig se. - Nej, lad mig være.
- Hvor er den? - Her.
- Der er den. - Hvor?
- Du skal have vasket hænder. - Ja.
Frontlinjen ligger lige bag bakkerne.
Da soldaterne kom -
- flyttede folk væk.
Men vi flytter ikke.
Som vi siger i Ukraine:
"Enhver hund er en løve i sit eget hus."
Læg det derover, og så tager vi det der ud.
- Beholderne? - Ja. De her.
Det er fint.
Når bomberne eksploderer, ryster jorden.
Beholderne kan gå i stykker, og glasskårene kan ramme os.
- Hvis skyderierne starter ... - Så sover du og Yarik her.
... så sover jeg her.
Oleg, skat. Jeg lægger lige et tæppe over dig. Det er koldt.
- Er det varmere? - Ja.
Jeg vugger dig og synger en sang for dig.
Du sagde, du ville have, at jeg sang en sang.
Jeg synger 'Bye, bye, you'.
Bye, bye, you.
Læg dig ikke på kanten af sengen.
- Er du bange? - Ja.
Det er noget forfærdeligt noget, min skat.
Det var en forfærdelig lyd. Noget bankede mod taget.
Hele huset rystede.
Der faldt en granat ned hos naboen. To huse væk fra os.
Den faldt ned i hans have, men fragmenterne ramte huset.
På det tidspunkt sad han ved bordet ...
Og et af fragmenterne rev halvdelen af hans hoved af.
Og han døde.
Hans kone kom ud og var i chok. Helt mundlam.
Hun blev stum af frygt.
Der var stille, og så begyndte det. Jeg ved ikke hvor. Måske tæt på dig.
Alt for tæt på.
Jeg skiftede ikke engang. Jeg gik bare i seng med alt tøjet på.
- De skød. - Det ved jeg godt.
- De skyder derovre. - Det er bare torden.
- Jeg kan se en kanon. - Nej, Yarik. Det er torden.
Hvad griner du ad? Det var ikke sjovt i går.
Hvis du sagde, de skød -
- ville jeg også grine ad dig.
Kan du huske, da de skød i går? Det var her, bomben faldt.
Og slog folk ihjel.
Det var ikke folk, men soldater.
De ville nok angribe, krydse floden og løbe den vej.
- Der må have været meget blod. - Ja.
Ved du hvad?
Skal vi ikke springe i floden og krydse den og se, hvad der er der?
Hvor skal du hen?
Smør det ind.
- I hele ansigtet? - Ja, i hele ansigtet.
- Også på øjnene? - Ja.
Tante Alyona, du ligner Rapunzel.
- Nej. - Jeg børster, så kan du flette det.
Må jeg gøre det, mor?
Du bliver så smuk.
- Den smukkeste dame i verden. - I verden?
- Mange tak. - Mor.
Tak. Nu gør jeg det lige selv, okay?
Hvor skal du hen, tante Alyona?
Jeg er tilbage i aften. Jeg ved ikke, hvornår vi er færdige.
Skal du forbi købmanden først?
Ja, jeg skal købe lidt ind.
Må jeg gå med, mor?
Nej, bliv hjemme. Hvad skal du ud at købe ind med mig for?
Alyona er blevet forelsket i Igor.
Igor er soldat.
Han vil tage hende og Yarik væk herfra.
Langt væk i sikkerhed. Til en anden ende af landet.
Fire huse blev ødelagt i et fjendtligt angreb på Hnutove ...
Det er glat.
Hej, hej.
Så. Din tur.
- Jeg har kakao. - Vent.
Kakao? Jeg vil gerne have kakao.
I har tænkt jer at tage ned til floden, ikke?
- Skal du derned med Kostya? - Hvis han vil med.
Hørte I skyderierne i dag? Gjorde du, Oleg?
Vær nu forsigtige.
Der kan falde flere granater.
Er du med?
Og har du forstået det? Især du. Gud forbyde, at der sker noget.
Ja.
Er du faldet i staver?
Yarik rejser i dag.
Der går lang tid, før du besøger os. Vi skal ikke se dig i lang tid.
Yarik.
Er du ked af det? Se på mig. Nej?
Jeg burde slå dig ihjel.
Nej, jeg burde slå dig ihjel.
I dit hoved. Dit hoved.
Du sagde, du var stærkere end mig.
Nu skal jeg putte dig i seng.
Du sagde, du var stærk.
Okay, jeg giver op.
- Det bliver kedeligt. Ingen at banke. - Nej.
Det bliver kedeligt.
Der bliver ikke flere pudekampe med Yarik.
- Hvor er mine hjemmesko? - Det ved jeg ikke.
Vent.
Hvilke hjemmesko?
- Jeg skal have hjemmesko med. - Dem behøver du ikke.
- Jo. - Du skal bruge dem på turen.
Hjælp Oleg med at pakke.
- Jeg kan ikke lukke den. - Vi kan ikke ...
- Jeg ved ikke, hvordan ... - Hvorfor har I kastet det ned?
Hvordan ellers?
Yarik, kom lige og hjælp.
Vi kommer sådan til at savne dig. Kom her.
Vi ser dig ikke igen.
- Vi ser dig ikke i lang tid. Kom her. - Og du vil ikke være sammen med os.
Luk døren.
- Kom herover. - Jeg vil ikke.
Yarik, du gør mig virkelig ked af det.
- Kom nu her. - Jeg vil ikke.
- Du skal hjælpe os. - Jeg vil ikke.
Du vil savne os, når du er rejst.
Yarik, kom her.
Sæt dig ved siden af mig, mens jeg pakker det her.
Det første, jeg vil gøre, når jeg når frem, er at svømme i poolen.
Pas på vandet. Du ved ikke, hvor dybt der er.
Du må ikke gå i poolen alene. Du kan drukne.
Du må aldrig gå alene.
Du kan glide, og så kan du ikke komme op igen.
Ja, poolen er meget glat, fordi der er vådt.
- Men floden er ikke glat. - Selvfølgelig er den glat.
Du må bare ikke gå alene. Kun når du er sammen med nogen.
- Og hvis ingen kan gå med? - Så lader du helt være.
Er det en aftale?
Selv om jeg er langt væk, så kan jeg godt se, hvis du er uartig.
- Jeg kan se dig. - Ja, ja.
- Jeg kan se alt, hvad du gør. - Hvordan det?
Jeg har et helt særligt falkeøje, der ser alt.
Kom her, min skat.
Vil du græde, fordi du savner mig?
Jeg kommer til at græde, fordi jeg savner dig.
Det tror jeg ikke på.
Kostya!
- Har du hørt skyderierne? - Ja. Det er højere end normalt.
- Skal du ikke bade? - Jo.
- Sejt, ikke? Mens de skyder. - Ja?
Du burde smide en tændt tændstik sådan her.
Så du leger, at du er soldat.
Yarik og jeg legede tit, at vi var soldater.
- Er Yarik rejst for altid? - Ja.
Han kan ikke blive her uden sin mor.
Som jeg gør.
For bedstemor kan ikke også være hans værge, når hun allerede er min værge.
- Kan du høre skyderierne? - Det er ikke noget problem.
Jeg er jo sammen med dig.
Jeg sagde det jo.
Der skete ikke noget.
Jeg kan godt bære det.
Kostya!
Pis.
Hej, piger.
- Skal I hjem, piger? - Er I døve?
Hold mund, Oleg!
Må vi komme over til jer?
Nej, du må ej.
Hold bøtte.
- Kan du høre, at noget summer? - Det er skyderierne.
- Det summer. - Vær ikke bange.
- Jeg er faktisk bange. - Er du? Vil du hjem?
Nej.
Vi er mænd. Vi skal kunne udholde alt.
Frygt.
Og alt muligt andet.
- Her. - Pust.
Jeg fik gang i ilden.
Det var en Howitzer-kanon.
- Hvad var det? - En Howitzer.
En Hobbit...zer?
Ved du, hvad en Howitzer er? Det er som en mortér.
Det målretter projektilet og affyrer.
Kostya? Går du ned i kælderen, når angrebene starter?
- Førhen, ja. Men ikke længere. - Heller ikke mig.
Når de heftige beskydninger starter, går jeg derned.
Ja, det er ... ja.
Og når de bomber som nu? Så går vi ikke i skjul.
Vi skal have mere brænde på bålet. Jeg kommer tilbage.
Går du langt væk? Du er ikke bange, vel?
Er det en helikopter?
Næh ... Bare flere beskydninger.
Kostya!
- Heftige beskydninger, hvad? - Ja.
Vi kan også lave bål hjemme hos mig.
Hvis der sker noget, kan vi løbe i kælderen.
Kælderen vil være tæt på.
- Skal vi tage hjem? - Ja.
- Vi er nødt til at løbe. - Okay.
Alle løber, bedstemor. Der er brand flere steder nede ved floden.
- Er der? - Voldsomme.
- Jeg vidste, du var bekymret. - Det er slemt.
- Er der brand i nogle af husene? - Nej.
- Er du bange? - Nej da.
- Hvorfor ikke? - Fordi det er helt derovre.
- De vil skyde os. - Nej, nej.
- Der har lige været en drone her. - Skal vi kigge efter den? På hjørnet.
- Den skyder snart igen. - Et lysglimt.
- Se, den falder. - De beskyder ...
- De skyder derfra og derover. - Nej, det er i den retning.
- Hvorhen? - Derned.
Vi er fanget mellem to kamphandlinger.
Vi hører eksplosioner og lyden af projektiler -
- der flyver forbi lige over vores hoveder.
Kun Gud ved, hvor de rammer.
Frygten har indtaget hele landsbyen.
Moderen inde ved siden af kunne ikke skjule, at hun var bange.
Og hendes barn begyndte at kaste op af ren stress.
Nu kaster barnet op efter hver eksplosion.
Jeg savner dig meget, når de skyder. Især om natten.
Skyderierne var så voldsomme, at jeg var rædselsslagen.
Farvel, mor.
Sæt ild til det her.
Over 70 missiler blev der i går affyret mod vores stillinger -
- af fjendtlige styrker.
De heftigste granatangreb fra fjendens side blev udført i ...
I lagde nok alle mærke til, hvor meget det larmede i går.
Vi vil gennemføre en simuleret evakuering -
- så I ved, hvad I skal gøre i en nødsituation.
PAS PÅ
Jeg tæller jer lige. Sæt jer ned.
1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10.
Lad mig se jeres hænder.
Godt. Og fødderne.
- Har nogen hovedpine? - Nej.
I må ikke snakke, for luften forsvinder hurtigt.
- Er I med? - Ja.
Jeg sætter mig lige hos jer. Jeg skal nok være her.
Pis også.
Hvad er der med det brænde?
Hvad var det?
- Bland det, så steger jeg det. - Okay.
Hvorfor står du bare der, din idiot? Kom og hjælp mig.
Jeg lægger det her.
Yarik siger, at de slår ham.
Han siger, at de holdt ham fast -
- og fik en af drengene til at hoppe på ham.
Han forstår slet ikke, hvorfor de slår ham.
- Bare sådan? - Det er børn.
Jeg kan ikke rende efter ham konstant. Han er jo en dreng.
Han kan ikke lide det. Hvis det sker én gang, vil han huske det for altid.
Her vidste han, at bedstemor altid ville passe på ham.
Men to drenge holdt ham, mens en slog ham.
- Sikkert, fordi han taler russisk. - Ja.
Han er fremmed i ulveflokken.
Hvad med Igor? Går han i krig?
Yarik ville tilbage til dig, og så sagde jeg: "Lad os gøre det."
Men så sagde han: "Hvis du tager af sted, går jeg i krig igen."
Hvis jeg vender tilbage hertil, mor, går han i krig igen.
For at være tæt på mig.
Og jeg vil ikke have, at han går i krig.
Yarik er ikke vild med Igor.
Han siger, at Igor altid råber. Men sådan er han bare.
Jeg ved det ikke.
Alle flygter herfra, og jeg tager mit barn med tilbage.
Jeg er vist ikke for klog.
Hvor var jeg? Jeg faldt lige i staver et øjeblik.
Tag det roligt.
Han er en klog dreng. Han skal nok forstå det.
Det kom derfra. For de rammer der. Det er fra den anden side af bredden.
Hvilken side tror du, de skyder fra?
Det sagde jeg jo. Derfra. Langt væk.
Stille. Hør.
De skyder igen. Eller måske var det nedslaget?
Nej, det var beskydning.
Kom så, små fisk. Jeg åbner bare munden, så hopper de ind.
Jeg fanger dem med tænderne.
Og så får jeg fisk.
Alle soldaterne er taget væk.
- Hvorfor? - Det ved jeg ikke.
Jeg hørte, at din mor vil tilbage, men at du bliver.
- Ja. - Er det rigtigt?
Hvorfor? Her skyder de jo. Men der er der fred og ro.
- Er du ikke bange for at være her? - Nej.
Hvorfor vil du gerne blive?
Fordi bedstemor er her.
Oleg vaskede sin røv i floden. Han gled og faldt i.
Sådan er det.
- Hvor har du været, landsbytosse? - Jeg skal give dig landsbytosse.
Oleg! Jeg spytter på dig.
Spytter. Spytter.
Jeg skal lære dig at spytte. Op med dig.
Av! Jeg banker dig sønder og sammen.
Uha, hvor bliver jeg bange.
- Kom og slås. - Smut med dig. Lad mig være.
Hey. Du er en rigtig lort.
- Jeg slår dig ihjel lige nu. - Hvad?
- Gå væk. - Nu får du, hvad du fortjener.
Jeg sender dig op i himlen. Jeg slår en skid, og så ryger du ud i rummet.
- Godt, lad mig flyve. - Det skal du. Du vil flyve.
- Jeg har ikke tacklet dig endnu. - Du er en nar.
Nu skal du få.
Din lort.
Av.
Sov godt.
Godnat.
Ikke noget med at fjolle rundt.
Yarik?
Når de begynder at skyde, tisser du i bukserne.
Du tisser i bukserne.
Hold op. Det gjorde ondt.
Du tisser i bukserne.
Du tisser i bukserne.
- Lad mig være. - Læg jer til at sove.
Han siger, jeg tisser i bukserne.
Nej, du tisser i bukserne.
Har du tisset i bukserne?
Nej, jeg har ej.
Du vil t...
Nu skal vi sove.
Der er dage uden angreb.
Men det er dræbende. Det er værre, end når bomberne falder.
Det er stilhed før stormen.
Hun døde på grund af bomberne. Hun blev bange, og blodtrykket steg.
Da militærambulancen nåede frem, var blodtrykket blevet for højt.
Under det sidste angreb ... Gud, hvor var de bange.
Du godeste. Dig og Yarik. Kan du huske det?
Det var i forgårs morgen.
De sad i den ene ende af min seng.
De rystede som espeløv. Forfærdeligt.
De burde ikke være i din seng. Sæt dem ind i sofaen i stuen.
I hjørnet, så de er tæt på døren.
Der er både en mur og møbler.
Det beskytter bedre, du ved.
Børnene er frygtelig bange nu.
Yarik sagde: "Bedstemor, skal vi ikke gå i kælderen?"
Han rystede. "Jeg er bange. Lad os gå ned i kælderen."
Jeg sagde: "Jeg skal nok dække dig med min krop."
Skyderierne var langt væk.
"Må jeg sove på gulvet?" sagde han, og så lagde han sig på gulvet.
Han råbte: "Lad os gå ned i kælderen."
Men hvad skal man der? Man kan knap nok trække vejret.
Der er fugtigt og koldt.
Hælder du dressing i?
Jeg skal lave mayonnaise, for jeg glemte at købe det.
Jeg laver det nu.
Oleg!
Oleg!
I skal ikke gå derind.
Gå ikke derind.
Hallo?
Jeg var her engang for at sælge fisk til soldaterne -
- og der sad en fuld soldat lige her.
Jeg spurgte ham: "Vil du have fisk?"
Han ladede sit maskingevær, sigtede og sagde: "Skrid ad helvede til."
- Sejt. - Vent.
Lad Kostya gå først.
Det var deres værelse.
Alle soldaternes.
Ikke sparke, Oleg.
Sejt.
- Wow. - Det er en mine, din idiot.
Hold da kæft.
- Kostya. - Lad os løbe hjem. Vi skal hjem nu.
- Er det os, de skyder på? - Måske.
Det er lige derhenne.
Lad os skynde os.
Læg dig til at sove.
Mine hænder ryster, og jeg kan ikke få det til at holde op.
For at skjule det fra børnene, begynder jeg at gøre rent.
Jeg gør rent midt om natten, mens bomberne falder.
Børnene griner og siger, at jeg er tosset.
Men hellere det, end at de kender sandheden.
Det føles som om jeg er ved at krakelere.
Kom så. Den sidste.
Man sidder ikke ned og kløver brænde.
Jeg har selv tændt op i brændeovnen.
- Hvornår mon bedstemor bliver rask? - Det ved jeg ikke.
Jeg kan ikke lide det her.
Når bedstemor siger, du skal rejse, så skal du gøre det.
Jeg er ligeglad.
- Jeg rejser ingen steder. - Så er du helt alene.
- Det er fint med mig. - Så dør du.
Nej.
Jeg bor her sammen med katten.
Katten bliver min mor.
- De har tilbudt os at rejse. - Hvem?
- Vi tager til de der møder. - Nå, sådan.
Og de tilbød os at tage til Sartana.
Sartana er nu ikke helt ufarligt.
Sartana blev bombet for nylig.
Mange huse blev ødelagt, og der faldt granater på kirkegården.
- Hvis Putin virkelig vil det ... - Hvad?
Hvis Putin vil det, har vi snart ikke noget sted at flygte til.
- Hvad sker der? - Se der.
- Hvorfor lever de som vagabonder? - Hvem?
De har overlevet angrebet.
- Det der? - Ja, ligene er spredt rundt.
Der falder bomber!
Løb! Min bil var nær blevet ramt. Løb!
Åh, Gud, hjælp mig.
Åh nej.
Åh nej.
- Har du tisset i bukserne? - Du har tisset i bukserne.
- Hvor er du irriterende. - Skrid.
- Du skal ikke skabe dig. - Du skaber dig.
- Jeg skaber mig ikke. - Jo, du gør.
- Du skaber dig. - Du.
- Du er en psykopat. - Det kan du selv være.
Uhm, chokolade. Lækkert.
Bedstemor sagde, vi kunne lave en sandwich.
Jeg tager noget brød og smører det her på.
- Men vi har ikke trekantet brød. - Det er det samme.
Jeg tror ikke, det er det samme.
- Så lad være med at spise det. - Så lader jeg være.
Jeg gør sådan her.
Hvor er det lækkert.
Puha, jeg er mæt.
Hæld bare lidt op til mig.
Jeg siger, at du tog fire teskefulde.
Er du dum?
Det ved jeg ikke. Er du tosset?
Dit fjols. Hvorfor spiller du så smart?
Rør selv i den. Du har ikke rørt i din te.
Jeg skal lige tisse.
Det var teskefuld nummer fire.
Nej, det var ikke nummer fire.
Se, hvor lidt te der er tilbage. Jeg drak hurtigt.
Og? Jeg vil ikke kvæles i min te.
Hvis du drikker for store slurke, kan du blive kvalt.
Det kan man blive kvalt af.
Teen kan komme i den gale hals.
- Kan man dø af det? - Man kan blive kvalt.
- Vi har ikke ... - Så skal man bankes på ryggen.
- Vi har ikke ... - Så det kan komme ud.
Men jeg har ikke nogen anden hals, Oleg.
Vi har en hals til mad og en til vand.
- Værsgo. - Hold min taske.
- Jeg har problemer med hjertet. - Vent lidt. Et øjeblik, søde.
Sådan.
Bliver din puls hurtigere?
Ja, det gør sådan her.
Med hensyn til din angst, kan du starte med Adaptol.
Hvis du ikke kan rejse væk -
- så prøv at slappe af og se det an alt efter situationen.
- Okay. - Du ved, hvad du skal gøre.
Drik noget urtete efter bombardementerne.
Det er fornuftigt.
Hvis intet andet er muligt, så prøv at affinde dig med det.
Vinterens sidste dag bød på en kraftig optrapning ved fronten.
Der var 117 skyderier -
- næsten dobbelt så mange som gennemsnittet siden starten af året -
- hvor gennemsnittet var 62 angreb.
Ifølge oplysninger fra Ukraines efterretningstjeneste -
- har den russiske hær ...
I går blev der i Paris holdt møde i Normandiet-kvartetten -
- med deltagelse af Tyskland, Rusland, Ukraine og Frankrig.
Parterne nåede til enighed om ...
For anden dag i træk overholdes våbenhvilen i det østlige Ukraine.
Krigen har sine egne årstider:
Høst-våbenhvile, skolestarts-våbenhvilen -
- og påske-våbenhvilen.
Så blomstrer håbet op igen -
- ligesom grøntsager, der er klar til at blive syltet i glassene.
Og når årstiden er forbi, gemmer vi mindet om det håb.
- Den er tung. - Er den ægte?
Kan du se det her ar? Mærk det.
- Hvad er det? - En lille bule. Mærk den.
8. marts blev jeg skudt af en lignende pistol -
- og kuglen blev siddende her. Så vi pillede den ud.
- Gjorde I det? - Ja. Vi pressede den ud.
- Uha. - Den er meget farlig.
Her er indgangen, her er udgangen.
Den gik lige igennem.
Den gik lige igennem igen.
Lad os se, hvad der var indeni.
- Sikke et hul. - Wow, Kostya, se.
Min tur, Kostya.
Hold din hånd sådan her.
Okay.
Mine hænder ryster, når jeg holder pistolen.
Jeg skal vise dig, hvordan du slipper for, at den ryster. Tag den her.
- Jeg holder den. - Kan du se det hele?
- Ja. - Sigt.
- Jeg ramte ikke. - Den rikochetterede.
- Kom her. - Jeg så det godt. Flyt dig.
- Jeg flytter mig. - Løb, Oleg!
- Kostya? Kostya? - Hvad er der?
- Kostya! Pis. Se her. - Hvad? Har du skåret dig?
- Se. - Har du skåret dig?
Tag skoen af.
- Hvad følte du? - Kulde.
- Kulde? - Ja.
Pis også.
Det er koldt.
Jeg er bange for, at den rikochetterede.
- Hvad? - Kuglen.
Pis også. Bedstemor slår mig ihjel.
Gør det ondt?
Flængen er så dyb, at den skal undersøges -
- så jeg ved, hvad jeg skal gøre.
- Det er da ikke noget. - Nej?
- Det er fint. - Godt.
- Det var godt. - Vi kan sy det, men det behøves ikke.
Nej, hvis det ikke har ramt en blodåre, heler det op af sig selv.
Jeg har lyst til at græde.
Efter to timer begyndte det at bløde kraftigt igen.
Selvfølgelig bløder det, men nu renser vi det lige.
Det får noget jod, og så er det fint.
Du er en rigtig soldat, er du.
Oleg. Frøer.
- Tog du pistolen med? - Ja.
- Du slog ikke sikringen på. - Okay. Det har jeg gjort nu.
Jeg tror, du skød dens ben af.
- Du skød benet af. - Ligger benet der?
- Der er en frø mere. - Jeg skyder den lige.
Skyd den!
Lortedyret pissede på sig selv.
Du har skudt lige igennem den.
Oleg, den døde frø bevæger sig.
- Se, se. - Wow!
Kom her.
Kom så. Tag den.
- Tager du pis på mig? - Nej. Skyd.
Skyd den i hovedet. Tag den.
Men sigt efter hovedet.
Flyt dig.
Kan du tage den, så tager jeg en anden?
Nej, skyd.
Kom så.
Jeg har slået en frø ihjel.
Vi skal have en alvorlig snak.
Hvad er der sket?
Jeg har set og hørt, at du har gået rundt med en pistol og skudt.
- Passer det? - Ja.
Men jeg holdt den langt væk fra mig selv.
- Jeg rettede den ikke mod mig selv. - Lad være med det.
Man skal ikke tage våben i hånd.
Bedstemor? Vi tog med Kostya hen til brønden.
Kostya skød en gang, to gange ... Så spurgte jeg ham om jeg måtte.
Og så skød vi en frø.
- Slog du en frø ihjel? - Ja.
Hvorfor det?
Det ved jeg ikke.
Jeg havde aldrig troet, at du ville gøre sådan noget.
Du skal ikke gøre det igen.
Ellers kan det måske friste dig til at tage våben i hånd senere.
Bedstemor?
Hvis vi ikke rejser fra landsbyen -
- og bliver her, skal vi så have nyt tapet op i stuen?
Ja, klart.
Jeg har planer om noget istandsættelse i år.
Men på grund af krigen -
- lever vi nærmest som vagabonder.
- Kom så. - Min tur.
Hold den.
Vent.
Sæt den ned, Kostya.
Nummer tre er i højre hånd.
Åh, jeg falder ned.
- Jeg kan ikke komme ned. - Sæt dig, og kom så ned.
- Sæt dig. - Så kommer hun aldrig op igen.
Sikke noget.
Hvor er det blevet godt.
Det passer så godt sammen.
Man får lyst til at klatre i træerne.
- Træerne ... - At klatre herop.
Fedt. Det er fedt, ikke?
- Som at stå i skoven. - Ja.
Man får lyst til at træde ind i den og gå rundt derinde.
Ja, det ser meget virkeligt ud.
- Kan du lide det? - Ja.
Bedstemor? Har du stadigvæk ondt i hjertet?
Dit hjerte bliver rask igen, ikke?
Jo, jeg har beordret det til at holde op med at gøre ondt.
Jeg har holdt det i min hånd og bedt det om at holde op.
Så længe jeg stadig har mine tænder ...
... så skal alt nok gå.
Mit hjerte vil overleve alting.
Du må aldrig forlade mig.
Lille Oleg ...
Det kunne jeg da ikke drømme om.
Alting er så stort. Ikke, bedstemor?
Her er så meget plads ...
Der er lidt skyer i dag, ikke?
Jo, jeg tror, der kommer regn.
- Hvorfor er du så nervøs? - Fordi det er uhyggeligt.
Åh, Gud.
Du godeste.
- Der er meget skyderi i aften. - Helt utroligt.
- Åh nej ... - Så.
Det var tæt på, bedstemor. Selv gardinet fløj op.
Spis lidt hurtigere, Yarik.
Danske tekster: Antoinette Kordic
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.