Original subtitles

Du ville kunne dræbe nogen med sådan en.

Nej, jeg skal arbejde. Måske senere. Au revoir.

Hej! Jeg skal tale med chefen. Jeg vil gerne forsinkes lidt...

Denne vej.

Monsieur Wilde.

Deres nåde. Dig igen...?

- Igen. - Livet er fuldt af overraskelser.

Jeg er ikke den eneste. Du husker vel dommeren?

Jeg er dybt rørt over, at du er så glad for at se mig igen, Danny.

Hvad du end vil, så er svaret: "Tak, men nej tak."

Nu siger jeg farvel. Jeg håber, vi aldrig ses igen.

Du har vel brug for det lån?

Hvornår skal du betale for din handel med feriebyen?

Hvordan kan en tidligere dommer gøre brug af afpresning?

Godt spørgsmål. Jeg har overtrukket min konto en anelse.

Husker du den polske ballerina? Det blev dyrere, end jeg regnede med.

Han spiller, og vi skal danse med?

Upåklagelig logik. Det er bare at tage ballerinakjolen på.

Jeg er juridisk rådgiver foren bank.

- Og hvad mere? - Jeg kan bede dem give dig lånet.

- Hej. - Ja?

- Hedder dette sted Greensleeves? - Hvad vil De?

Jeg har hørt meget om det. Jeg er en amerikansk turist.

Jeg ville gerne tage nogle fotos til konen og ungerne. Må jeg komme ind?

- Ingen besøgende lukkes ind. - Vil De spørge ejeren?

- Hvad hedder ejeren? - Lord Brett Sinclair.

Lord Brett Sinclair. Det var meget venligt. Vi ses!

- Nu? - Ingenting.

- Hvad skal vi gøre? - Vi må tage den svære vej.

Må jeg spørge om noget? Hvorfor skal vi bryde ind hos dig?

Du skal få svar, Daniel.

- Tusind tak, Daniel. - Hvorfor så hemmelighedsfuld?

Der skete noget i sidste uge, som fik mig til at ville se huset igen.

Det er 6-7 år siden jeg var her. Det passes af en gammel butler.

Huset er en ren ruin. Det er totalt forsømt.

- Det kalder jeg ikke en ruin. - Jeg har ikke brugt en penny på det.

Nogen har gjort det. Vi burde finde ud af hvem.

Vi venter, til det er mørkt. Jeg følger min gamle skoles motto:

- Consilio et prudentia. - Hvad betyder det?

"Lusk er bedst."

- Hej, Carter. - Dejligt at se Dem, Deres nåde.

Ward.

Lord Sinclair! En stor fornøjelse.

Tak. Daniel Wilde - Gregory Ward.

Hej, Gregory. Hyggeligt.

Der er mange år siden, en Sinclair satte sin fod her.

- Hvad skulle det være? Cider? - Det lyder godt. Daniel?

- Jeg tager... - De lægger døde rotter i fadene.

...en dry martini.

Vi anede, at De ville komme, da vi så renoveringen af Greensleeves.

Ja, det går rigtig godt.

Deres gamle butler Moorhead kom farende og fortalte nyheden.

Han varsom en hund med to haler. Han drak 12 cider for at fejre det.

-12 cider...? Kunne han gå bagefter? - Svært at sige -han var bevidstløs.

- Vent til resten af byen hører det. - Jeg er her ikke, Ward.

- Jeg er her ikke. - Det siger jeg videre.

En anden ting. Jeg vil bruge Løngangen, når du har lukket.

Den er ikke blevet brugt længe. Ligesom i de gode, gamle dage.

Det varmer mit hjerte.

Jeg går i seng, Jackson. De kan låse. Godnat.

- Nu, Deres nåde? - Ja, hvorfor ikke.

Jeg henter jakken senere.

- Kom, Daniel. - Forsigtig, sir.

Der var en ting til. Når De sætter foden på fjerde trin nedefra...

- Det mangler. - Tak for oplysningen.

Lexington Avenue Express...

- Hvor fører den hen? - Den kommer op midt i huset.

- Var der ikke råd til en bar i huset? - Jo, men det var ikke så sjovt.

- Nu kan du lukke. - Følg mig, Deres nåde.

Hvorfor så travlt?

- Hvad var det? - En rotte. De bliver ret store.

- Daniel, kan du se det her? - Murstenene?

En af mine forfædre opdagede, at hans kone var utro.

- Mod hvem? - Ham selv. Han var så jaloux.

Han lokkede hendes elsker herned for at prøvesmage vin.

Det der er jo Edgar Allen Poe. De bliver fulde, og elskeren slukker.

- Netop. - Og så murer han ham inde?

Han arbejdede hele natten...

- Vent lidt. - Sten for sten.

Da den sidste sten var på plads, faldt han i en dyb søvn.

Og så sultede elskeren ihjel?

Nej. Min forfader var så beruset, at han stod på den forkerte side.

- Han murede sig selv inde. - Du går forrest.

Forkert retning.

Det kunne blive en god gildestue.

Det er jo fantastisk!

Må jeg prøve?

Et smukt hjem.

Fantastisk.

Det var mærkeligt.

Alle de malerier, møbler og bøger kom på tager for syv år siden.

- Er det dig? - Ja. Min far og mor og mig.

Du så godt ud som barn. Synd, at du blev voksen...

Rør dig ikke.

- Hvis ben er det der? - Ikke mine. Jeg lånte dem bare.

Gem dig.

Godnat, Jackson.

Nu kan du se.

Han besvimede. Vil du lukke døren?

- Hvad pokker laver du? - Får det til at ligne et indbrud.

Til Benny Ryan, teateragent: Dette er de seneste fotografier.

Dobbeltgængeren skal ligne ham. Skuespilleren får 200 pund i honorar.

- Underskrevet "Piers Emerson". - Aldrig hørt om ham.

Synd, at du ikke ser godt ud, ellers kunne du have spillet mig.

- Du kunne have tjent 200 pund. - Morsomt Du er meget morsom.

TEATERAGENT

Vil du have knægten eller ej?

Han er blevet tilbudt rollen som Hamlet før. Hvad "for lille"?

Skrev Shakespeare, hvor høj Hamlet var?

- Vi har øvet. Vi skal bare... - Jeg overvejer at skifte agent.

- Hvad sagde du? - Jeg overvejer at skifte agent.

- Skift hellere erhverv. - Man gør intet for mig.

Om du så hed Michael Caine, er det sket. Det går dårligt.

- Jeg saver hende ikke over mere. - Hvad laver du så?

- Jeg sætter ild til hende. - Det er fantastisk!

Alle siger, at jeg er et stjerneemne.

Tak, fordi De tog Dem tid.

Vent lidt! Du har noget.

Du har en dyrisk tiltrækningskraft. Jeg kan måske hjælpe dig.

Jeg kan spille hvad som helst. Høj eller kort. Tynd eller tyk.

Giv os en chance, Benny. Jeg sætter ild til hende!

- Har du spillet Lord før? - Jeg var med i en skolekomedie...

Nu har du din chance. Barber dig, skift frisure og prøv at ligne ham.

Og så tager du til denne adresse.

- Et provinsteater? - Snarere en farce.

Du skal spille en Lord Sinclair. Du får... 50 pund om ugen.

Jeg siger, at du kommer.

Af sted med dig. Hvad venter du på? Bifald?

Jeg har ikke penge til billetten.

Giv mig den.

Tak.

De er ventet. Jeg siger, at De er her.

Vent derinde.

Sir John Hassocks. Piers Emerson og Melanie Sadler.

- Højden stemmer. også vægten.

- Profilen er ikke den helt rigtige. - Hvad synes du?

- Med det rette tøj, så... da, jeg er enig.

- Kan De imitere Sinclair? - Det tror jeg, sir.

- Har De spillet aristokrat før? - Ja, sir.

Lad ham klæde om og fjern overskægget, så må vi se.

Badeværelset er derovre. Her er tøj.

Vælg noget.

- Hvad ville De foreslå? - Vælg noget, der passer til rollen.

Brug Deres metode, eller hvad De kalder det.

- Hvorfor går De med den? - Duffelcoaten...?

Overskægget.

Fordi det er moderne.

Det er det ikke. Uden det ville De være helt passabel.

Gør Dem klar.

Brug ikke for lang tid.

- Nå? - Han klæder om.

Jeg tror ikke, han klarer det. Han mangler stil.

Vær ikke sikker på det.

Ligheden er slående. Det er måske nok.

Jeg tvivler på det.

Godt, De kunne komme. Desværre bliver der ingen jagt.

Folk her udrydder rævene. De bruger alt bortset fra granater.

Flot skæg. Melanie, min kære! Du har aldrig været smukkere.

Vi går ind i biblioteket.

Hvad er Deres navn? Jackson? Vi vil have te om et kvarter.

Jeg håber, at de skræller agurkerne.

Sid ned. Føl dig som hjemme. Lad os se, hvad vi har her.

- Er han ikke overbevisende? Enestående.

- Klæder skaber folk... - Det afhænger af detaljerne.

- Kan De holde masken? - Hvis De kan, kan jeg også.

- Hvad pokker mener De med det? - Det er en perfekt imitation.

Enig. Vi giver ham den sidste prøve.

Den sidste prøve...?

En audition. De skal møde en, som er god til at gennemskue bluff.

Er det ikke uretfærdigt? Jeg har ikke nået at studere rollen.

Det er vigtigt at kunne improvisere. Klarer De det her, er rollen Deres.

Hent ham, Melanie.

Moorehead, vil De komme?

Det er ikke retfærdigt. De må give mig noget at gå efter.

Han hedder Moorehead. Han har kendt Sinclair, siden han var barn.

Så taler han måske om ting, som jeg ikke kender til.

- Deres nåde...! - Moorehead! Godt at se Dem igen.

- De ser ud til at være i fin form. - Tak, Moorehead.

Årene har heller ikke sat nogen spor på Dem.

- Hvornår var jeg her sidst? - Det bliver syv år i næste måned.

Syv år? Som tiden flyver af sted.

Er renoveringen tilfredsstillende?

Ja, glimrende. Glimrende.

Jeg læste i aviserne om unge hr. Reginalds ulykke.

Ja... det var meget ulykkeligt.

Meget. Er han kommet sig?

Ja... Man kan sige, at han er i bedring.

- Kan jeg gøre noget, Deres nåde? - Det tror jeg ikke. Ikke lige nu.

Tak, Moorehead. De kan gå.

Det var alt, Moorehead.

- Det er i orden med mig. - Også mig.

- Tillykke, Lord Sinclair. - De kan betragte Dem som ansat.

Nej. Jeg vil ikke spille rollen.

Jeg skulle medvirke i en farce. Jeg vil vide, hvad sagen gælder.

Udenrigsministeriet afslører ikke komplottet i første akt.

Udenrigsministeriet?

Ja, hvis De skal spille rollen, skal De kunne replikkerne.

De har vel forstået, at dette er Lord Sinclairs ejendom?

Sinclair har udlånt den til hemmelige forhandlinger med Richard Congoto.

- Congoto? - Han er premierminister i Zanda.

- Det er en stat i Centralafrika. - Jeg har hørt om det...

Congoto er en besværlig mand. Han gik med til at komme-

-når Sinclair gav sin velsignelse. De var skolekammerater en tid.

Men nu er Sinclair blev sur.

- Ja, det er han kendt for. Jaså?

Han vil ikke have med det at gøre. Han har sat os i en slem knibe.

Er Sinclair her ikke, når Congoto ankommer, rejser han hjem igen.

- Og forhandlingerne går i stå. - Men hvis de gik i skole sammen...

Tag der roligt. Det er længe siden. I behøver ikke være alene.

- De slipper for gamle skoleminder. - Jeg giver Dem hele baggrunden.

De skal bare lære som en papegøje. Det er De vel vant til?

Skuespillere er som politikere. Vi siger, hvad vi får penge for.

Husk, at De har tavshedspligt.

Et ord og De havner i fængsel.

- Hvem var husmester på skolen? - David Hamlin. "Rottefængeren"

- Hvad skete der i sidste semester? - Jeg var ved at ryge ud.

- Hvorfor det? - Jeg smuglede piger ind i huset.

Det var flot. Vi er nået langt i aften.

Vi kunne komme længere...

Først læser man, så leger man. Desuden er jeg udmattet.

Vi begynder kl. 8 i morgen tidlig. Godnat.

Godnat.

Kom ind, Moorehead.

De har vel bemærket, at der er noget underligt i gære?

Jeg har noteret visse intriger.

Imorgen får De en opringning fra en syg slægtning. De skal rejse væk.

De siger til dem, at De har fundet en afløser under Deres fravær.

Aflever dette brev til amerikaneren, der bor på pubben.

- Jeg forklarer alt senere. - Der er en ting, De bør kende til.

- Resten af personalet har skydejern. - Skydejern...?

Jeg undskylder, men De vil blive tilfredse med min afløser.

- Den slags sker jo. - Jeg vender tilbage snarest muligt.

- Var det Moorehead, der gik? - Er familieanliggende, sagde han.

- Hvad skulle det ellers være? - Han gennemskuede Dem måske.

- Han genkender en naturbegavelse. - Nu skal vi se Dem klare en hest.

Congoto vil måske ride en tur. Sinclair skal være dygtig i sadlen.

Det er han ikke alene om...

- Flot. Hvor har De lært at ride? - Det var til en rolle.

Nu skal vi se, hvordan De klarer Dem.

Ikke den vej! Vent!

Tak.

Hvordan vidste De...?

Det gjorde jeg ikke. Det var hesten.

Siden var jeg i Korea, hvor jeg fik nogle udmærkelser.

Min leder var oberst Buckingham.

- Den nye butler er her. - Vis ham til rette.

Absolut ikke. Jeg vil se hans anbefalinger.

- Hvad er Deres navn? - Gregor, Deres nåde.

- De har vel anbefalinger, Gregor? - Ja, Deres nåde.

Tak.

Så De har arbejdet for Lord Medenham?

Medenham er ikke så krævende. Vi er mere strikse her.

Vi opmuntrer ikke personalet til at anvende stærk aftershave.

Vask den af, inden De begynder. Jackson viser Dem, hvor De skal bo.

De kan få brug for det... tidligere end De tror.

Hr. premierminister.

- Det er en stor ære. - Lord Sinclair, rart at ses igen.

Min finansminister dr. Kibu.

Og min datter Carmen.

- Lad mig præsentere sir Hassocks. - Dr. Kibu, dette er miss Sadler.

Deres excellence, dette er miss Sadler.

Miss Congoto - Melanie Sadler.

Jeg vil gerne hilse på alle, men rejsen har været anstrengende.

At rejse med jetfly er trist, men nødvendigt.

- Vil De vise mig mit værelse? - Med fornøjelse.

Congo! Rart at se dig. Det er længe siden.

- Jeg læser om dig i aviserne. - Du får også ganske meget plads.

Hvorfor brugte du det gamle håndslag fra skoletiden?

- Forsøgte du at advare mig? - Jeg ved det ikke endnu.

Tingene er ikke, som de ser ud til. Hvorfor er du kommet?

- Det var dig, der arrangerede det. - Nej, det gjorde jeg ikke. Sid ned.

Det er et rent tilfælde, at jeg vidste, at du skulle komme.

Fortsæt.

Min konto var blevet overtrukket af et byggefirma.

De havde udført arbejde her, men jeg havde ikke bestilt det.

Jeg kom for at undersøge det og fandt de typer nedenunder.

- Er jeg blevet narret hertil? - Måske. Hvad sagde de til dig?

Hemmelige forhandlinger om finansiering af en nikkelmine.

- Jeg ville ikke af sted. - Men du kom alligevel.

Men kun i største hemmelighed. Ingen ved, at jeg er rejst væk.

Man sagde, at du stod bag mødet. Ellers havde jeg aldrig turdet.

Hvad er deres planer, Brett?

Jeg ved det ikke, men vi får nok snart besked.

Undskyld mig.

Deres højhed, te?

- Skal jeg hælde op? - Tak. Hvad hedder De?

Gregor.

- De er ikke englænder? - Nej, jeg er ungarer.

- Fra hvilken by? - Budapest

Jeg har boede i Budapest i to år. Jeg læste på universitetet.

Sukker?

- De er ikke ungarer. - Hvordan afslørede De mig?

Jeg begynder at tvivle på, at De er butler.

Jeg er på Deres side. Der er noget lusket ved det her.

- Hvad foreslår du? - Vi venter på deres træk.

Så når vi at finde en løsning.

Husk, hr. premierminister: Consilio et prudentia.

Lusk er bedst?

- Skal De ikke klæde om til middagen? - Jo.

- Den tredje Earl ser mager ud. - Det er den femte, ikke den tredje.

- Hans portræt blev ikke færdigt. - De har læst grundigt på lektien.

Slå på gongongen. Middagen er parat.

Hvad er der?

Trist at Lord Sinclair ikke kunne være med. Kommer han til kaffen?

Det gør han sikken, hvis han kan.

- Han skal overvære forhandlingerne. - Naturligvis. Han er bare forsinket.

Brett?

Brett?

Godaften, Jackson.

- Hvad laver De her? - Jeg ville bare rydde lidt op.

De vil snart have kaffe. Smut ned.

De behøver ikke lære mig mit arbejde. Bondeknold!

Vil den rigtige Lord Sinclair være rar at rejse sig?

- Hvad gjorde jeg forkert? - Portrættet af den tredje Earl.

- Det står ikke i nogen af bøgerne. - Meget uforsigtigt af mig.

Og De har Sinclairs modermærke. Det er med på alle portrætterne.

Jeg kalder det en skønhedsplet. Det er vel slutningen på et venskab?

Det behøver det ikke være. Ring, når alt dette er overstået.

Nu går vi i gang.

- Jeg har en lille tilståelse. - Det bliver interessant at høre.

Vi har intet med regeringen at gøre.

Men vi repræsenterer mineselskaber, som vil udvinde Zandas nikkel.

De ville aldrig komme hertil for at forhandle med private selskaber-

-men vi var sikre på, at vi kunne overtale Dem, når De var her.

- Et uskyldigt lille bedrag. - Det er jeg ikke enig i.

Men fortsæt. Hvad mere har De at bekende?

Bliv her. Vi vil ikke forstyrres.

- Hvem har nøglen til kælderen? - Sadler. Sinclair går ingen steder.

Gå tilbage til køkkenet. og hold øje med den nye butler.

Der er noget lusk med ham.

Her er vilkårene: 85% af overskuddet går til vores konsortium.

Så De er både bedragere og løgnere?

Vi er berettiget til et afkast. Det indebærer jo en stor investering.

10% går til Zandas regering.

- Og de sidste 5%? - Går til Deres konto i Schweiz.

- Hvor stort beløb får jeg? - Mindst en million de første fem år.

- Det er mange penge. - De får 100.000 pund i forskud.

Jeg ville bare vide, lever meget jeg sagde nej til.

Kibu, skaf straks en bil. Vores ærinde her er slut.

Nej, Richard. Du kan ikke gå, før dette spørgsmål er løst.

- Dig...? - Jeg lavede alle forberedelser.

Vi regnede med at du måske ikke ville samarbejde, så vi har alternativer.

I må hellere sætte jer ned.

Jackson?

- De vil sikken diskutere sagen. - Jeg har allerede bestemt mig.

Tænk igen. Jackson følger Dem til Deres værelse.

Emerson forklarer alternativerne. De vil sikkert ændre mening.

Der findes ingen trussel, som kan få mig på andre tanker.

Er De ligeglad med Deres datters liv?

Det må være svært at leve med sådanne handikap som ærlighed.

- Mon bluffet om datteren virker? - Det var ikke bluff, Melanie.

- Du mener vel ikke...? - Bliv nu ikke pylret.

- Skab dig ikke. - Luk mig ud!

Jeg har ikke nøglen. Pas på, jeg slår døren ind som på film.

Nej!

Er du færdig med dit pjat? Hør nu efter.

Der er en indgang fra tunnelen. Du kan nok åbne den udefra.

- Tag løndøren i biblioteket. - Biblioteket er fuldt af folk.

Til venstre et stykke inde i tunnelen.

Så højre... og højre igen.

Og så til venstre.

Det brænder! Det brænder!

Det brænder! Det brænder! Det brænder ovenpå!

- Jeg må advare jer... - Det brænder. Kom, det brænder.

- De vil dræbe Congotos datter. - Åbn vinduet.

- Ring til vagtstuen. De skal stoppes! - Se her.

Følg efter dem.

- Hvilken retning? - Venstre, sagde han.

Nej, han mente nok højre. Nej, han sagde... Jeg ved det ikke.

Ned med jer! Stop dem!

Det er lidt problemer. Se, om du kan hjælpe dem.

I skal ikke håbe på noget. Vi tager os af alt.

Spil nu ikke helt, skriv under.

Og hvis jeg gør det? Når jeg er fri, kan jeg hævde, at De tvang mig.

Deres datter bliver her, så De ikke forsøger at ophæve aftalen.

De sagde, at der var alternativer.

De forlod Zanda i hemmelighed.

Mr Kibu har sørget for, at en stor sum penge er forsvundet.

Det meddeles, at De flygtet ud af landet, og De stemples som bedrager.

- Jeg forstår. - Skriv under.

- Daniel? - Det er mig.

- Hvem har du med? - En rekrut.

Der er et håndtag. Træk i det.

Her.

- Hvorfor bliver du vred? - Skub så!

Jeg skubber.

Gå ned og hent Sinclair.

Jackson, din idiot! Nøglen.

Det er som at sende ildere ned i kaninhuller.

Prøv nu.

- Du kan vel tabe dig lidt. - Der er ingen så hurtig metode.

Nu går det!

Vi har fået selskab. Træk!

Jeg følte mig pludselig så slank.

- Ved du, hvor vi er på vej hen? - Pubben! Tilbage!

- Og nu? - Biblioteket

Lord Sinclair?

- Jeg ventede Dem. - Bare jeg kunne sige det samme.

Melanie, jeg er forbavset. Jeg troede, at du var for ambitiøs.

- Det her er uløseligt. - Jeg forstår ikke, hvad De mener.

Hvis De rammer mig, så rammer min ven Deres ven.

Forstår De det?

Vent lidt. Tag det roligt.

Jeg vil ikke have ballade. Her er pistolen...

Ekspeder ham.

- Til side! - Brett!

Det er problemet med fester på engelske godser - der sker intet.

Da han gjorde udfald mod mig, angreb jeg hans flanke.

Vi kunne godt gå med sværd hele tiden.

Sagtens, men det ville være besværligt.

- Vil du ikke i seng nu? - Faktisk ikke.

- Jeg ville gerne fægte mere... - Det har været en hektisk dag.

Kom nu! Hvad er der med dig? Bare se dette hus.

Det må være herligt at bo her. Den duel var alle tiders...

Daniel, vil du ikke se dig omkring?

Jeg gør det i morgen...

Jeg havde en fætter, der fumlede rundt i tunnelerne i flere uger...

...og støjede på samme måde.

Kør mig til stationen. Jeg vil til London.

- Glem stationen, du bliver her. - Jeg blæser på din overraskelse.

- Det er ikke disse strabadser værd! - Livet i London har gjort dig svag.

- Du taber øjne og mund. - Jeg er allerede ved at falde sammen.

Jeg klager ikke, men... Hvorfor standsede vi?

Luk øjnene.

Ikke kigge. Pas på hovedet.

Nu må du se.

- Er dét det hele? - Ja.

- Hvad er det? - Mit lille stykke England.

Mit lille hus. Er det ikke fint?

- Har du virkelig købt det? - Det varet fund. 20.000 dollars.

Det er næsten røveri.

Hop ind, jeg kører dig til ranchen.

Jeg vil have kvæg, høns, kvinder, sæd...

- Olie? - Brød, whisky, heste...

Er det ikke fint? Det kræver lidt arbejde.

- Jeg vil ordne taget. - Er det jord dit?

Jeg vil male det. Der er nogle løse skruer...

- Du har ret. - Hvad?

- Jeg sagde, at det har muligheder. - Ingen har boet der i 20 år.

- Jeg vil ordne det. Jeg burde... - Du har ordnet brønden, ser jeg.

- Nej, jeg har ikke rørt den. - Har du en mønt?

- Vil du ønske noget? - For os begge...

Vand!

- Du vil elske det. - Jeg går.

- Bagsiden er meget flot... - Pas på hovedet!

Der er et gammeldags komfur.

Det må jeg ordne. Det er badeværelset. Entreen, mener jeg.

Kom. Dette rum bliver det smukkeste...

Se...!

Kom indenfor.

Man bygger ikke den slags huse længere.

Jeg ordner det.

På den væg skal der være bøger. Stereoanlæg i hjørnet og et tv.

En sofa der. En stor sofa herovre.

Ved du, hvad det er? En pejs. Jeg vil have en læderlænestol her.

Og om vinteren, når det stormer, sidder jeg der med min hund...

- Men du har ingen hund, Daniel. - Så må jeg leje en. Her vil jeg bo.

- Overetagen! - Er der mere?

- Jeg har egebjælker i badeværelset. - Egebjælker...?

Se snedkerarbejdet...! Den slags håndværk laves ikke længere.

Huset er privat ejendom.

- Hvad laver du med øksen? - De kunne have skadet den...

- Det er privat ejendom... - Det er min private ejendom.

- Hver eneste bræt og sten. - Inklusive borebillerne.

Tag din økse og forsvind! Forsvind!

- Godsejeren har sendt mig. - Jeg har skødet på huset. Ud!

- Det er mit hus, ikke godsejerens. - Han bliver ikke glad.

Pas på væggen, det er mit hus! Skrub så ud!

- En englænders hjem er hans borg! - Og det gælder også amerikanere...

- Hvor frækt at komme og hugge... - Folk kan være reserverede på landet.

Det blæser jeg på, for jeg bliver her.

Overetagen bliver...

Jeg glemte at sige... at trappen er medtaget.

- Fik du smidt dem ud? - Nej, herre.

- Gå tilbage og få dem ud. - Han har papir. Udlændingen siger...

- Papir...? - Han har købt huset. Han ejer det.

Det havde jeg ikke regnet med.

- Hvad synes du? - Hvad jeg synes...?

- Det har meget karakter. - Ja, det har karakter...

Hvis du giver byggefolkene nogle år, får du et fint hus.

- Jeg vil lave det hele selv. - Dig...? Pas på trinnet.

Jeg vil male, ordne vægge, hele molevitten.

Det kan jeg forestille mig, men det er en opgave for en ekspert.

Og hvordan bliver man ekspert? Jo, ved at gøre ting.

Det er jo mig.

JOHN WALDEN POLITIINSPEKTØR

- Kom ind. - Goddag. Maler De?

Gør det noget, at jeg kommer ind?

Jeg vil gerne sludre lidt.

Jeg hedder Rupert Hathaway. Jeg ejer marken rundtomkring.

- Så De har købt huset? - Ja, af en gammel dame.

Vi har samme advokat.

Så det har ikke været til salg på det åbne marked?

Nej. Det gør vel ikke noget, at jeg arbejder videre?

Jeg har altid villet købe det selv. Det ligger midt på mine agre.

Hvad med at lave en hurtig fortjeneste på Deres investering?

- Nej, det tror jeg ikke. - De får den dobbelte købesum.

- Nej, jeg er ikke interesseret. - Fire gange købesummen?

De er meget storsindet, men nej tak.

Sig Deres pris.

Jeg er ikke interesseret.

Jeg har forsøgt at være venlig, Wilde.

Jeg vil have dette hus.

De får det ikke!

De vil opdage, at livet på landet kan være meget hårdt.

De vil forære huset væk.

Jeg er vant til at få min vilje.

Frøken!

- Det er vist Deres? - Undskyld. Jeg...

De så ikke, at jeg sad der. Kom og sæt Dem.

Må jeg byde på noget at drikke? Hvad vil De have?

- Vodka, tak. - Med is?

Gladys, en vodka med is.

- Bor De her? - Kun i en uges tid.

Det gør jeg også. Ferie?

Nej, jeg laver feltstudier. Jeg iagttager fugle.

Sikke et sammentræf. Vi burde lave lidt feltarbejde sammen.

- Jeg hedder Brett Sinclair. - Lucy Scott.

Skål, miss Scott.

Hvor skal De spise middag i aften? Nej - lad mig fortælle Dem det.

Vi skal dinere sammen. Vi kan spise på mit værelse...

Nogen har vist travlt. Vi kan spise fasan og drikke en flaske bordeaux.

Undskyld mig.

Undskyld mig.

- Jeg skal af sted. - Hvad med vores fasan?

- Fugleiagttagelse på dette tidspunkt? - Ugler.

Ugler?

Værsgo.

Tak. Vil De spille et parti til?

Det er pænt af Dem, men at tabe seks gange i træk, er nok for mig.

Skål!

Vi har ikke mange besøgende her. Er De på ferie?

En ven af mig har købt hus her. Jeg bliver, til han er kommet i orden.

- Hvilket hus? - Meadow Cottage.

- Hvad er der? - Det er et dårligt sted.

Jeg kender ingen, der ville gå i nærheden af det om natten.

Og heller ikke i dagslys...

Forladte får disse rygter. Sådan opstår spøgelseshistorier.

Det er mere end historier. Jeg har set ting.

- Hvilke ting? - Glødende lys og sære lyde.

Og så var der ting... Skygger og skikkelser.

- Mennesker, mener De? - Nej, det var ikke mennesker.

Undskyld, men hvor mange glas havde De drukket, da De så det?

Ikke en dråbe.

Men jeg vil sige Dem en ting: Deres ven bliver ikke boende i huset.

Min ven er meget stædig. Ham skræmmer man ikke.

Han sover nok som et spædbarn.

Han må være her et sted. Se efter på bagsiden.

Undskyld.

UDLÆNDING

DØD

Godmorgen.

Godmorgen. Hvordan gik det med uglerne?

- Uglerne? - Uglerne!

- Jeg fandt nogle reder. - Jeg vil gøre Dem selskab i dag.

Jeg laver en picnickurv...

Desværre, jeg skal fotografere en meget sky fugl.

Så kan jeg hjælpe Dem. Jeg kan liste mig ind på fugle.

Hvem er det, der lister sig ind på os?

- Jeg har et problem. Hop ind. - Undskyld mig.

Hvad er der, Daniel?

- Har De brug for hjælp? - Der er ingen hernede.

- Kun en meter vand. - Hør her, sherif...

- Der lå et lig dernede. - Ikke længere, sir.

Så har nogen flyttet det, mens jeg var bevidstløs.

Blev du slået ud af den her? Men du vågnede bag buskene?

Ja. Jeg vaklede måske derover. Eller også blev jeg slæbt derover.

- Det var måske bare indbildning. - Nej, jeg var ikke fortumlet.

- De så jo selv rummet. - Det var virkeligt.

- Kan det være nogle lokale? - Nej, det kan De udelukke.

Stedet har et dårligt ry. Men det er jo kun overtro.

Ingen kommer hertil i mørke. Men det kan have været en Vagabond.

Jeg vil holde øjnene åbne. Farvel.

Farvel, betjent.

- Jeg siger jo, at jeg så et lig. - Jeg tror dig da.

Siger du, at du så et lig, så passer det. Men det er der ikke nu.

Tag dig sammen, Daniel. Jeg giver dig en hånd med huset.

Du er lidt for gammel til dukker.

Du tror vel ikke på hekserier? Der står den godt.

- Nogen vil have mig ud. - Men hvem?

Min nabo. Det kræver mere end nåle at slippe af med mig. Vi ses.

- Vi haren ubuden gæst, sir. - Det kan blive underholdende.

Godmorgen. Dette er privat jord.

Mit hus ligger også på privat jord.

Men det ser ikke ud til at stoppe nogen.

- Har De problemer? - Ja. Men det kender De vel ikke til?

- Hvad er det, De antyder? - Hold Dem fra min jord.

Jeg fik det indtryk, at han truer os.

Jeg truer Dem ikke. Men hold Dem væk fra min jord.

- Og De vil stadig ikke sælge? - Aldrig.

Livet på landet kan være ubehageligt.

Alle de små ulykker, der kan ske...

- Undskyld. De forskrækkede mig. - Forskrækkede jeg Dem?

Jeg blev tre år ældre... Jeg burde velvære taknemmelig.

- Har fugleiagttagere en Beretta? - Sig ikke, at jeg har været her.

Okay. På en betingelse.

- At De siger, hvad De leder efter. - Det kan jeg ikke afsløre.

- Men De er ikke fugleiagttager? - Det vil jeg ikke svare på.

- Men der er noget i gære? - Jeg siger intet. Spørg ikke mere.

- Jeg har allerede sagt for meget. - Har De...?

Sig til Deres ven, at han ikke kan blive her. Han er i stor fare.

- Hvilken fare? - Lyt til min advarsel.

Sæt Dem ned. De går ingen steder, før de har sagt, hvad der foregår.

Jeg kan ikke sige noget lige nu. Stol på mig.

- Jeg kan ikke modstå en kvinde... - Jeg fortæller alt i aften.

Jeg vil vente på Dem med en drink.

- De er i stor fare. - Hvad sagde De? Fare...?

Hent snoren, vi går en tur.

- Hvordan gik det med godsejeren? - Han står bag alt det her.

- Glem det hele. - Hvad mener du?

Sælg huset til ham. Lad ham lege sort magi.

Du lyder som din skøre veninde. Hun sagde det samme, men jeg nægter.

Det er mit hus, jeg elsker det. Ingen skal fordrive mig fra det.

Det var sådan, vesten blev besejret. Gør mig en tjeneste.

Lej et værelse på pubben. Jeg har aldrig mødt nogen så stædig.

- Jeg tager ind til byen. Vil du med? - Ja. Jeg har ødelagt min manicure...

Jeg vil købe fornødenheder nok til en belejring, og en haglbøsse.

Så er jeg parat, når de kommer og snager.

På denne måde vil du få lidt engelsk jord kastet over dig...

...spadefuld for spadefuld.

Jeg troede ikke, at De kom. Sid ned.

Jeg ved, at De gerne vil fortælle, men det var ikke nødvendigt at løbe.

Jeg tror, De skal komme med. De vil gøre noget i aften.

- I skoven. Der er 4-5 stykker. - Det er odds for helte og idioter.

- Vi burde ringe til betjenten. - Han er der ikke.

Tag den her - foren sikkerheds skyld.

Hvorfor købte han ikke en lejlighed ind i byen?

Vi burde købe en tandemcykel.

Godsejeren bliver nok ikke glad. Ud!

Også dig.

Hvem passer klokken?

Nu er der ikke langt tilbage.

Der kommer nogen.

- Ingen spor af nogen. - Dødstille. Hvorfor hvisker vi?

Han har en haglbøsse. Daniel?

Det er os.

- Prøv døren. - God ide'.

Tillad mig.

Se efter ovenpå.

Ingen spor af ham. Alle vinduer er lukkede.

- Så må de have taget ham med. - Fortæl nu, hvad der foregår.

Ja... Jeg var ikke sikker på, om jeg kunne stole på Dem.

- Tak. - De kunne have arbejdet for dem.

- Arbejdet for hvem? - Forstår De det ikke?

Jeg forstår ikke spor. Sæt Dem. Jeg er en flink og rimelig mand.

- Men giv mig nu nogle svar! - Undskyld.

- Men jeg skal tilbage til byen. - Først må vi hjælpe Daniel.

- Han er måske i stor fare. - Jeg forsøger jo at hjælpe ham.

Jeg ville holde efterforskningen hemmelig.

Først må vi hente politiet. De er nødt til at stole på mig.

Jeg vil rive huset ned sten forsten for at finde Daniel.

Stands forberedelserne. Gør lasten klar.

Tag hætten på igen. I skræmmer mig halvt ihjel.

De har en mærkelig humor, Wilde.

- Sidder De godt? - Nej.

Hvis det er til nogen trøst, så gav De mig en ordentlig omgang.

Nu må De undskylde mig. Jeg har meget at se til.

Må jeg spørge om noget?

Det her med at ofre jomfruer, nåle i dukker og sort magi...

Nej, det er kun for at slippe for nysgerrige folk fra landsbyen.

Det er meget effektivt.

Ikke en sjæl kommer hertil efter mørkets frembrud.

- Nu må De undskylde mig. - Farvel.

Jo, et sidst spørgsmål. Hvad vil De stille op med mig?

- Så naiv kan De ikke være? Undskyld, at jeg spurgte.

Huset ligger her, ved en dal, der fører lige ned til havet.

- Kan vi skippe geografien? - Geografien gør stedet perfekt.

Der er stejle skrænter på begge sider.

Et fly, der flyver lavt, kan ikke ses på radar.

Som en blind plet?

De flyver fra Frankrig, nær havoverfladen, og så forsvinder de.

Når de kommer ind mellem bakkerne?

Det har taget os næsten to år at lokalisere landingsbanen.

Og så flyver de tilbage med falske 100-dollarsedler.

De er så perfekt forfalskede, at det næsten ikke kan opdages.

- De har spurgt efter mig. - Ja.

Kontakt hovedkvarteret. Vi skal bruge mindst 40 mand.

Jeg vil afspærre området omkring huset og gennemsøge det.

Sæt vejspærringer op på alle tilkørselsveje. Forstået?

Alle skal være på plads om to timer.

Vi har travlt. Stå nu ikke bare der. Af sted.

- Skal de møde Dem her? - Nej, send dem ud til huset.

- De må være en stor kanon. - Jeg er inspektør i bagmandspolitiet.

Vi kan måske redde Deres ven, hvis de ikke har dræbt ham.

- Dræbt ham...? - Min forgænger blev vist myrdet.

Vent lidt. Daniel så et lig i brønden.

- Hvornår? - I går aftes. Men betjenten kunne...

Rebet! Jeg vidste, at der var noget galt.

Alt var gammelt, men rebet var nyt.

Det virker altid på film. Jeg grillede bare skumfiduser...

- Ville De forlade os? - Det gør vel ikke noget?

- De er meget heldig. - På hvilken måde?

De fleste tænker på, hvordan de skal dø.

- Hvorfor er jeg anderledes? - De skal ikke tænke meget længere.

Jeg tror, vi får selskab.

- Har De en mønt? - Vil De ønske noget?

- Jeg vil se, hvor dyb brønden er. - Jeg har desværre ingen mønter.

Jeg har altid sagt, at politiet er underbetalt.

Dyb.

De må gå først. Så kan jeg hejse Dem ned.

- Hvorfor slog De ikke til før? - Vi ventede på næste sending.

Nu kan vores folk i Frankrig anholde hele kæden.

Sæt foden ind der.

Jeg holder imod.

Der er en indgang.

Jeg hjælper Dem.

Brett?!

Rolig, det var ikke mig. Jeg kommer på en civiliseret måde.

Træk mig ind.

Nu skal vi se, hvor den fører hen.

- Vi burde vente på forstærkning. - Så kan det være for sent.

Brett?

- Hvad sker der? - Jeg har en pige hernede.

Kom op med hende.

Hent resten af pengene. Tænd landingsblussene.

- Hvad sker der nu? - Folk bliver dræbt foret par pund.

Men her handler det om millioner.

Det er dyrt at være en engelsk godsejer.

Inden en time vil 40 betjente omringe Dem. De har ikke en chance.

Jeg glemte at sende Deres besked.

Ryd op hernede.

- Rolig, nu kan du se. - En ladt pistol er farlig.

- Jeg missede jo. - Du misser altid!

- Derfor sigtede jeg mellem øjnene... - Vi må hente hjælp.

- De er på min jord! - Skal vi anholde dem?

- Han er forsinket. - Nu kommer han.

Tænd lysene.

Daniel, hjælp til!

Tænk på, at hun er betjent.

Kom ud, der er noget galt med rotoren.

Se.

Derovre! Hurtigt!

Gem ham til mig!

Stands!

Jeg er nødt til at ordne trappen.

- Hvad gør vi nu? - Hjælp med at indsamle beviser.

Jeg fik dem indrammet som et minde.

- Jeg hænger dem mellem billederne. - Jeg haren endnu bedre ide'.

Du burde ændre navnet til Kløver-hytten.

- Har du lavet det hele selv? - Alt! Jeg har valgt alle stoffer.

Jeg valgte sofaen -det hele.

Inden du gør det, Daniel, vil jeg udbringe en lille skål.

Må huset blive stående i tusind år.

Jeg hjælper dig.

Hammer og søm.

Lidt mere til højre.

Oversættelse: PrimeText International AB, 2007

Textadmin: www.primetext.tv, 2007 PrimeText International AB