All language subtitles for Proof.2005.720p.BluRay.x264-HD4U

...inkluderer en guide...

...de malede nogle folk
som dyr, og nu er det slut.

Hvis De tror, De beh�ver g�
i motionscentret for at tabe Dem -

- og holde Dem i form,
s� tager De fejl.

Det her Bo-Flex.
Den rigtige motions...

N�r De leder efter et hus,
er Deres ejendomsm�gler vigtig.

Det skal v�re en,
man kan stole p�.

...har l�st naturvidenskab
og medicin...

Det har De forenet
i Deres hudplejeserie.

Kan du ikke sove?

- Du gav mig et chok.
- Det m� du undskylde.

- Hvad laver du her?
- Jeg ville se til dig.

- Hvorfor ligger du ikke i din seng?
- Din elev er oppe p� dit kontor.

Han er ikke min elev l�ngere.
Han underviser nu. Han er kvik.

- Hvad er klokken?
- Over tolv.

- Og hvad s�?
- Ja, hvad s�?

- Tillykke med f�dselsdagen.
- Far alts�.

- Glemmer jeg det nogensinde?
- Tak.

- 27. Jeg kan ikke fatte det.
- Det kan jeg heller ikke.

- Jeg glemte glassene. Skal jeg?
- Nej.

Det er den d�rligste champagne,
jeg nogensinde har smagt.

- Det er ikke engang champagne.
- Flasken har da den rigtige form.

Windy Valley Vineyards. Jeg vidste
ikke, de lavede vin i Wisconsin.

- Vil du smage?
- Fejrer du din f�dselsdag alene?

- Jeg er ikke alene.
- Jeg t�ller ikke.

- G� ud med dine venner.
- Ih ja.

- Har de ikke spurgt dig? Hvorfor?
- Det kr�ver, at man har venner.

- S�dan er det pudsigt nok.
- Hvad med hende blondinen?

Hende p� Ellis Avenue.
I var altid sammen.

- Christie Jacobsen?
- Ja.

Det var i 3. klasse, far. Sidste gang
jeg s� hende, var i en sandkasse.

- Hvad s� med Claire?
- Hun er ikke min ven, men min s�ster.

Hun er i New York,
og jeg bryder mig ikke om hende.

- Jeg troede, hun kom p� bes�g.
- F�rst i morgen.

Hvis du ikke kan sove,
s� lav noget matematik.

- Vi kan g�re det sammen.
- Jeg ved ikke noget v�rre.

- Linje for linje...
- Vil du ikke smage?

Da jeg var i din alder, havde
jeg lavet mit bedste arbejde.

Hvor gammel var du?
Da det begyndte?

- Hvad?
- Du ved... da du blev syg.

- 26-27. Er du bekymret for det?
- Det har strejfet mig.

At jeg blev gak i l�get, betyder ikke,
at du bliver det. Det er ikke arveligt.

Livet g�r s� st�rkt i tyverne,
at man bliver helt kulret.

Du er nede.
Det var v�ret nogle sure �r.

Du skal nok klare det.
Det lover jeg.

Det er et godt tegn,
at vi kan tale om det.

Et godt tegn?
Hvordan kan det v�re det?

Fordi sindssyge spekulerer
ikke p�, om de er gale.

- G�r de ikke?
- De har gang i s� mange andre ting.

Er godt tegn p�, at man er sindssyg,
er den manglende evne til at sp�rge:

- "Er jeg sindssyg?"
- Ogs� selvom svaret er ja?

Sindssyge sp�rger ikke.

Skal vi sige tak for i aften,
s� du kan sove?

- Vent.
- Hvad er der?

- Det h�nger ikke sammen.
- Hvad er problemet?

- Problemet er, at du er sindssyg.
- Og hvad s�?

Du sagde, at en sindssyg
aldrig ville indr�mme det.

Javel ja.

- Du siger noget.
- Hvordan kan du s� indr�mme det?

Fordi...

...jeg ogs� er d�d.

Er jeg ikke?

- Du d�de for en uge siden.
- Aneurisme. 63 �r gammel.

Begravelsen finder sted i morgen.

- Undskyld. Kom du noget til?
- Nej, jeg klarer mig.

Mr. Dobbs, sl�r du r�dder?
Det er min datter, Catherine.

- Hej.
- Han studerer det uendelige.

Han arbejder p�
sin disputats i det uendelige.

Catherine!

Jeg ville bare sige,
at jeg er f�rdig for i aften.

- Godt.
- Champagne? Fejrer du noget?

- Vil du smage?
- Ja tak.

Bare tag resten med.

Ellers tak.
Jeg er i bil.

- Jeg lukker mig selv ud.
- Godt.

Hvorn�r skal jeg komme tilbage?
Jeg er slet ikke f�rdig. I morgen?

- Vi skal til begravelse i morgen.
- Ja, undskyld.

Jeg ville g� med,
hvis det er i orden.

- Er du her s�ndag?
- Du har haft tre dage.

Jeg ved godt, det er irriterende, men
nogen m� se din fars ting igennem.

- Der er ikke noget.
- Der er 103 notesb�ger.

Han var bidt af en gal skriver.

- Det var en bes�ttelse for ham.
- De 103 b�ger er fuld af pis og papir.

- Jeg vil tjekke hver en side. Vil du?
- Nej.

Jeg er ikke sindssyg.

Jeg er sent p� den. Nogle af
mine venner spiller p� Diversey.

De g�r p� ved halv tre-tiden.

- Fedt nok.
- De er dygtige matematikere.

De spiller et nummer kaldet "i".

De st�r bare uden
at spille i tre minutter.

- Det er alts� imagin�rt.
- Det er nok derfor, de spiller sidst.

Det er en lang tur
for at se nogle n�rder.

Det er faktisk ikke s�rlig langt.

- Men n�rder er de.
- Helt vildt.

Men de er velkl�dte og arbejder
p� et godt universitet.

Nogle af dem har skiftet
brillerne ud med linser.

De dyrker sport, de spiller
i et band, de scorer overraskende tit -

- s� �genavnene Holger Fortolker,
n�rd, Kloge �ge falder lidt til jorden.

- Du spiller i bandet, ikke?
- Jo. P� trommer.

- Vil du med? Jeg synger aldrig.
- Ellers tak.

- Catherine... hvad med mandag?
- Har du ikke et arbejde?

- Jo, jeg underviser og forsker.
- Og spiller.

Jeg underviser b�rn i hockey
to gange om ugen.

Jeg har ikke tid, men jeg vil gerne.
En hjerne som hans slukker ikke bare.

Han havde klare �jeblikke.
Et helt �r for tre �r siden.

- Beklager.
- Lad mig...

- Du er 27, ikke?
- Hvor gammel er du?

26. Da din far var yngre end os,
bidrog han afg�rende p� tre omr�der.

- Spilteori, algebraisk geometri...
- Lad v�re med at spille smart.

Hvis jeg kunne hoste op med en
tiendedel, ville alle skoler have mig.

- Giv mig din rygs�k.
- Hvorfor det?

Fordi jeg vil kigge i den.
Luk den op og giv mig den.

Du tager ikke noget. H�ber du p�
at finde noget, du kan offentligg�re?

- S� alle ville have dig.
- Det ville v�re i din fars navn.

- Du har noget i den. Giv mig den!
- Du er lidt paranoid.

Det betyder ikke, der ikke er noget.

Du har lige sagt,
at der ikke er noget. Har du ikke?

- Jo.
- Hvad skulle jeg s� tage?

- Du har ret.
- Tak.

Hvad fanden...

Det er ikke nogen lufthavn.

Du m� godt komme tilbage.

- Skolens l�ger er virkelig dygtige.
- Jeg har det fint.

Og s�... er motion alle tiders.

Jeg l�ber rundt om s�en et par
gange om ugen. Det klarer tankerne.

- Jeg kan godt hente dig.
- Ellers tak.

Jeg er sent p� den.
Jeg m� hellere l�be.

Godnat.

- Vent. Du har glemt din jakke.
- Nej...

Er jeg paranoid?
Synes du, jeg skal l�be? Skrid!

- Skrid ud af mit hus!
- Vent... Jeg vil vise dig noget!

- Jeg ringer til politiet.
- Jeg har l�nt bogen!

Jeg har fundet noget, din far
har skrevet. Det er ikke matematik.

- Jeg vil gerne anmelde et tyveri.
- H�r nu efter! Det handler om dig.

- Ja, han er her nu!
- Se. Der st�r Catherine.

"Ikke en d�rlig dag.
Gode nyheder fra Catherine."

Jeg t�nkte,
at du vidste, hvad det bet�d.

- Hvorn�r skrev han det?
- For tre �r siden.

"Maskineriet virker ikke." Det kaldte
han sin hjerne. Sine matematiske evner.

Det ved jeg godt.

"At tale med elever hj�lper.
Det g�r busture ogs�."

"Men mest af alt Cathy."

"Hendes v�gring ved at indl�gge
mig og hendes pasning og pleje -

- har un�gtelig reddet mit liv."

"Det har gjort det muligt
for mig at skrive det her...

...at give mig i kast
med matematikken igen."

"Hvor hun f�r styrken fra,
ved jeg ikke."

"I dag er det hendes f�dselsdag.
Hun bliver 24."

"Jeg inviterer hende ud at spise."

Hvad skal vi lave?
Lad os komme v�k herfra.

Lad os tage til North Side. Eller hvad
med Chinatown eller Greektown?

Far? Jeg vil l�se videre.

- Hvorn�r?
- P� Northwestern sidst p� m�neden.

Northwestern?

Jeg skulle ikke have smuglet den ud.
Jeg ville pakke den ind...

Tillykke med f�dselsdagen.

- Hvad er der i vejen med Chicago?
- Du underviser der stadig.

Det er for underligt,
at jeg er elev p� dit institut.

- Det er en lang k�retur.
- Det er en halv time.

- Jamen to gange om dagen.
- Far...

- Jeg ville bo der.
- Vil du virkelig bo i Evanston?

Det er t�t p�. Jeg kan komme hjem,
n�r du har synes.

Du har haft det rigtig godt
i snart syv m�neder.

Du har ikke brug for mig
dag ud og dag ind.

- Ja?
- Har De ringet efter politiet?

Jeg synes, vi skal �nske os
de bl� tallerkener og den brune sofa.

Din mor ville gerne k�be et stort m�bel
til os. Det kan ikke blive st�rre.

S� lad det ligge.
Jeg kommer hjem i morgen aften.

Lad os f� overst�et dagen i dag.
Hej!

Hvad? Det ved jeg ikke. Hun tog
ikke telefonen, da jeg ringede.

Forh�bentlig bedre end i g�r.

Jeg smider hende i bad
og tager hende med ud i solen.

- Det var meget bedre.
- Tak.

Har du det bedre?
Du ser en million gange bedre ud.

Drik en kop kaffe.

- Nej, sort.
- Bare lidt m�lk.

- Spis en banan.
- Nej... tak.

- Der er ikke noget mad i huset.
- Jeg ville k�be ind...

- En bagel?
- Nej. Jeg hader morgenmad.

- Kaffe...
- Du skriver stadig lister, hva'

Det er sygeligt.

Snyder du nogensinde
og streger noget, du ikke har gjort?

- S� ville jeg jo kun snyde mig selv.
- N� ja.

- Har du brugt den balsam, du fik?
- Det har jeg glemt.

Det er min yndlings.
Du m� bare pr�ve den.

- Jeg pr�ver den n�ste gang.
- Der er jojoba i.

- Hvad er jojoba?
- Det g�r h�ret sundt.

- H�r er d�dt.
- Hvad?

Det er d�dt v�v.
Man kan ikke g�re det sundt.

- Det er godt for h�ret.
- Er det et kemikalie?

- Det er organisk.
- S� kan det godt v�re et kemikalie.

Har du aldrig h�rt om organisk kemi?

Det f�r mit h�r til at tage sig godt ud
p� alle m�der. Mere ved jeg ikke.

M�ske kan du lide den,
hvis du v�lger at bruge den.

Jeg skal pr�ve den.

Hvis du ikke har noget at tage p�,
kan vi tage til byen og shoppe.

- Det bliver min f�dselsdagsgave.
- Fint nok.

Er der andet, du mangler?

- Nej.
- Nu mens jeg er her.

Jeg t�nkte p� at invitere g�ster
i aften... hvis du har det godt.

Vi begraver alts� far i eftermiddag.

Vi m� holde noget.
Det forventer man.

Ellers ser jeg ikke mine gamle venner.

Jeg tror, far gerne ville have,
vi hyggede os.

Det er en begravelse,
men vi beh�ver da ikke g� i sort.

Jeg skulle hilse fra Mitch.

Jeg sagde,
at I snart ville ses.

Vi skal giftes.
Vi har lige besluttet det.

- Hvorn�r?
- Til januar.

Han har et godt job,
og jeg er lige blevet forfremmet.

- Du kommer, ikke?
- Ja, selvf�lgelig. Januar?

Jeg beh�ver ikke ligefrem
tjekke med min kalender.

- Ved du, hvad du vil?
- Nej.

Vil du blive i Chicago?

- L�ser du videre?
- Det har jeg ikke t�nkt over.

Der er meget at t�nke over.
Hvordan har du det?

Fysisk har jeg det fint.
Mit h�r har det skidt, men...

- Hold nu op, Catherine.
- Hvorfor sp�rger du s� meget?

Politiet kom,
mens du var i bad.

De sagde, at de ville h�re,
hvordan det gik her til morgen.

- Det var s�dt af dem. Hvad med den?
- De havde v�ret der i g�r.

Ringede du til politiet i g�r?
Hvorfor?

- Fordi jeg troede, der var indbrud.
- Men det var der ikke?

- Nej. Jeg ombestemte mig.
- De sagde, du var forvirret og grov.

- De var nogle skiderikker.
- De virkede s�de.

De ville ikke g�.
Jeg skulle udfylde en rapport.

Var du grov?

Den ene spyttede p� mig,
n�r han talte. Det var klamt.

- Brugte du ordet "narr�v"?
- Det kan jeg da ikke huske.

Sagde du, at en af dem skulle g� hjem
og... g� i seng med den andens mor?

- Det sagde de.
- Ikke... p� den m�de.

- Slog du en af dem?
- De pr�vede at komme ind.

- M�ske skubbede jeg ham.
- Du virkede psykotisk.

- De pr�vede at ransage mit hjem.
- Du ringede jo til dem.

- Ja, men jeg ville ikke have, de kom.
- Hvorfor ringede du s�?

Fordi jeg pr�vede
at f� en fyr til at g�.

- Hvad hedder han?
- Hal... Harold Dobbs.

De sagde, du var alene hjemme.

- Han gik, f�r de kom.
- Med notesb�gerne?

Hold nu op.
Der er over hundred notesb�ger.

Han stjal kun �n,
men det var for at give mig den.

S� jeg lod ham g�,
fordi han skulle spille med sit band.

Han var sent p� den. Han ville
have mig med, men helt �rligt.

- Er Harold Dobbs din k�reste?
- Nej.

- G�r du i seng med ham?
- F�j! Nej. Han er en matematikn�rd.

- Som spiller i et band? Et rockband?
- Marchband. Han spiller trombone.

- Ja! Et rockband.
- Hvad hedder det?

- Hvor skulle jeg vide det fra?
- Fortalte han ikke, hvad det hed?

- Nej.
- Er Harold Dobbs?

- Hold op med at sige Harold Dobbs.
- Er denne person...

- Harold Dobbs lever!
- Ja, sikkert.

Han er matematiker p� universitetet.
Ring til matematikinstituttet.

Mitch er blevet fremragende
til at lave mad.

Han k�ber en masse forskelligt.
Hvidl�gspresser, oliespray...

Hver aften er det noget nyt. Forleden
lavede han vegetarchili.

- Hvad fabler du om?
- Kom og bo hos os.

- Jeg har det fint her.
- Der er meget sjovere i New York.

Jeg t�nker ikke ligefrem
p� sjove ting lige nu.

Du ser s� tr�t ud.
Du tr�nger til at flade ud.

- Flade ud?!
- Du har haft det sv�rt.

- Jeg har det fint!
- Du er udmattet.

- Jeg havde det fint, indtil du kom.
- Jamen...

- Catherine!
- Hvem er det?

- Harold Dobbs!
- Hej.

Okay?

Det er for meget, Claire.
Jeg har det fint. Helt fint.

Og s� kommer du
og sp�rger s� s�dt: Har du det godt?

Og..."de stakkels politibetjente..."
De kan klare sig selv.

Og bagels og bananer og jojoba -

- og tag dog med til New York
og vegetarchili!

Det pisser mig af, s� drop det!

- Claire... Jeg er Catherines s�ster.
- Hej... Hal.

...s� han m�tte ordne
opgaven i korrekturen.

Den blev n�sten holdt sammen
af st�ltr�d.

Tilbage i England opfandt han som
22-�rig de matematiske teknikker -

- til at studere rational adf�rd -

- og gav astrofysikerne kam til
deres h�r, da han kom her til landet.

M�nd som Robert Llewellyn
f�des yderst sj�ldent.

Vi kommer til
at savne ham... meget.

Men arbejdet overlever.

Jeg st�r ikke i programmet.

T�nk, at her er s� mange. Jeg anede
ikke, han havde s� mange venner.

Hvor har I v�ret de sidste fem �r?

For jer var han vel
allerede d�d, ikke?

Hvad er en stor mand
uden sin storsl�ethed?

Bare en gammel mand.

I vil sikkert gerne h�re om det,
I ikke fik set.

Han l�ste hele dagen.

Han bad om flere og flere b�ger. Jeg
hentede flere hundrede p� biblioteket.

En dag gik det op for mig,
at han ikke l�ste.

Han troede, at rumv�sner
sendte ham beskeder -

- gennem registreringsnumrene,
og han pr�vede at kn�kke koden.

Han trissede rundt i sine sutsko.

Han talte til sig selv.

Han stank.

Jeg var n�dt til at s�rge for,
han kom i bad. Det var pinligt.

S� begyndte han at skrive
19-20 timer om dagen.

Jeg k�bte en k�mpe kasse
notesb�ger. Han brugte hver og en.

Jeg droppede skolen.

For han var overbevist om -

- at han skrev de smukkeste
og mest elegante beviser...

...som var det musik.

Jeg er glad for, han er d�d.

Catherine?

- Du m� ikke ringe efter politiet.
- T�nk, at jeg sagde det.

Du g�r helt klart lige til stregen.

- Jeg tror, jeg m� hjem.
- Jeg k�rer dig.

- Nej. Jeg g�r.
- Det er en lang g�tur.

Ellers tak.

B�rnehaven er god, og vi skriver dem
op til skoler, og s� er man l�st fast.

- Er man?
- Ja.

- Savner du nogensinde Chicago?
- Nej.

Jeg mener...

- Nej.
- Du har et hus nu.

I burde flytte tilbage...

- Du ser godt ud.
- Claire gav mig den.

- Den er flot.
- Den passer ikke rigtig.

- Det g�r den da.
- Det kan du ikke bevise.

Jeg kan pr�ve at modbevise det
modsatte. At den ikke ikke passer.

- Hvordan?
- Jeg kan lave en afstemning.

- Sk�l for din far. En fandens mand.
- Tak.

Det er en skam, han blev sk�r.
Et fantastisk menneske.

- Hvad laver du?
- Jeg er valuta-analytiker.

Jeg har arvet tusind af min fars
egenskaber. Er du matematiker?

Gudfader, nej.
Teoretisk fysiker.

Sk�l for fysikerne.

- Hvorn�r g�r de?
- Det ved man ikke.

Matematikere er vanvittige.
Jeg var til konference i Toronto.

Jeg har aldrig v�ret s� tr�t. Det var
48 timer med druk, stoffer og opgaver.

- Stoffer?
- Amfetamin.

Nogle af de gamle drenge tror,
det er n�dvendigt.

De er bange for,
at man topper som 23-�rig.

Det troede min far ogs�.

Det banebrydende arbejde
er skabt af unge fyre.

- Unge fyre?
- Og nogle kvinder.

- Hvem?
- En kvinde fra Stanford.

- Sophie Germain?
- Ja. Jeg har set hende til m�der.

- Men jeg har vist aldrig m�dt hende.
- Hun blev f�dt i Paris i 1776.

S� har jeg helt klart ikke m�dt hende.

Sophie Germain... hvor er jeg dum.
Germain-primtal.

Gang et primtal med to og l�g
en til, s� f�r man et primtal.

To gange to
plus en giver fem. Et primtal.

Eller 92.305 gange 2
opl�ftet til potens 16.998 plus en?

- Ja.
- Det er det h�jeste kendte tal.

Hvad helvede laver de her?

Nu vil vi gerne spille et nummer
som hyldest til en stor mand.

En stor matematiker.

Det hedder "i".

Du har sikkert ret.
Den der bog, jeg stjal...

Jeg tror, det er den eneste,
der h�nger sammen.

- Der er ingen matematik i den.
- Nej.

Jeg l�ser videre, men hvis jeg ikke
finder noget de n�ste par dage...

Er det tilbage p� hockeybanen?

Hvad med din egen forskning?

Det er s� meget sagt.

- Hvad er der galt med den?
- De store tanker er der ikke.

Det handler ikke om store tanker.

Det er arbejde.
Man skal tage bid for bid.

- Det gjorde din far ikke.
- Det tror jeg, han p� en m�de gjorde.

Han angreb et problem fra siden...
fra en eller anden underlig vinkel.

Han sneg sig ind p� livet af det
og terpede l�s.

- Jeg ved nu ikke rigtig.
- Jeg g�tter bare.

- Jeg kan godt lide at undervise.
- M�ske n�r du frem til noget.

Det sker ikke. Jeg er 26.
Nedturen er begyndt.

Har du pr�vet speed?
Det skulle hj�lpe.

Det her er mit v�relse.

- Du l�ser meget om matematik.
- Nej. Jeg l�ser dameblade.

Det er bare pynt.

Du er en mystisk person.
Ved du godt det?

- Vil du have en t�r?
- Ellers tak.

Vi fik aldrig fejret din f�dselsdag.

Okay.

Undskyld... Jeg er lidt fuld.

Det er helt i orden.

Jeg er lidt rusten.

- Jeg har altid godt kunnet lide dig.
- Har du?

Men s� t�nkte jeg, at man ikke
burde flirte med sin vejleders datter.

- Is�r n�r ens vejleder er sindssyg.
- Ja.

Kan du huske,
dengang jeg s� dig p� hans kontor?

- Kan du virkelig huske det?
- Jeg kan huske dig.

Jeg syntes -

- at du ikke virkede kedelig.

Undskyld...

Jeg har det, som om
jeg kn�kker som et...

Et �g.

Eller en stinker af en fransk ost,
der flyder over, n�r man sk�rer i dem.

L�kkert.

Catherine?

- Hvor l�nge har du v�ret oppe?
- Et stykke tid.

- Er din s�ster st�et op?
- Nej.

Hendes fly g�r om et par timer,
s� jeg m� hellere v�kke hende.

Lad hende sove. Hun drak igennem
med de teoretiske fysikere i g�r.

Jeg laver kaffe, n�r hun st�r op.

Om s�ndagen g�r jeg ud
og spiser morgenmad og l�ser avis.

Fint nok.

Har du lyst til at g� med?

Jeg m� hellere blive her,
til Claire rejser.

- Har du noget imod, at jeg bliver?
- Nej.

- Du kan arbejde, hvis du vil.
- Fint nok.

Beh�ver jeg det?
Skal jeg g�?

- Har du lyst til at g�?
- Jeg har lyst til at blive hos dig.

Jeg vil v�re sammen med dig
eller rettere s� meget tid som muligt.

Hvis jeg skr�mmer dig, tager jeg
det hele i mig med det samme.

Hvor pinligt er det,
hvis jeg siger, det var vidunderligt?

Det er kun pinligt,
hvis jeg ikke er enig.

- Hvad siger du s�?
- Det var ikke pinligt.

Hvad er der?

Her...

Skuffen i min fars skrivebord.

Hvad er der i den?

Nu?

- Godmorgen.
- Lad v�re med at r�be.

- Er alt i orden?
- Nej. Teoretiske fysikere!

Tak, fordi du lod mig
h�nge p� dem.

- Og s� det band...
- Ja.

- De var elendige.
- De var okay. De morede sig.

Bare alle morede sig.
Din kjole var p�n.

- Jeg er vild med den.
- Er du?

- Ja, den er vidunderlig.
- T�nk, at du tog den p�.

Jeg elsker den. Tak.

Det var s� lidt.
Du er s�reme i godt hum�r.

- Burde jeg da ikke v�re det?
- Jo, jo. Det gl�der mig.

Vent lidt, Katie.

- Jeg rejser snart og...
- Det har du sagt.

- Hvad med at komme til New York?
- Ja. Til januar.

Jeg synes,
du skal flytte til New York.

Flytte?!

Du kan bo hos Mitch og mig.
Og s� kan du finde dit eget sted.

Jeg har allerede set p�
nogle sk�nne lejligheder.

- Hvad skulle jeg lave i New York?
- Hvad som helst.

- Du kunne arbejde, l�se videre...
- Det er alts� ret voldsomt.

Jeg ved godt,
det er i en god mening.

Men for at v�re �rlig
s� havde du ret i g�r.

Det har v�ret nogle underlige �r,
s� jeg vil lige t�nke over tingene.

Det ville v�re lettere
at finde dig en lejlighed i New York.

- Jeg bliver boende her.
- Vi s�lger huset.

- Hvad?
- Jeg laver papirarbejdet denne uge.

- Jeg ved, det virker pludseligt.
- Ingen har set det. Hvem k�ber det?

Universitetet har
villet k�be det i �revis.

- Jeg bor her.
- Kom til New York.

Det bliver sjovt.
Du fortjener en forandring.

- Det bliver en helt ny oplevelse.
- Hvorfor g�r du det her?

- Jeg vil hj�lpe dig.
- Ved at smide mig ud af mit hjem?

- Det er ogs� mit hjem.
- Du har ikke boet her i �revis.

Det ved jeg godt.
Du var alene om det hele.

- Jeg vil hj�lpe dig nu.
- Nu vil du hj�lpe?

- Far er d�d.
- Det ved jeg godt.

Nu hvor han er d�d,
kommer du p� weekend og vil hj�lpe.

Du kommer for sent.
Hvor var du for fem �r siden?

- Jeg arbejdede.
- Jeg var her.

- Jeg boede alene med ham.
- Jeg arbejdede 14 timer om dagen.

Jeg betalte terminerne, mens jeg
boede i et hummer i Brooklyn.

- Du fik en uddannelse.
- Det kunne du ogs� have f�et.

- Du skulle g�re, hvad du ville.
- Og hvad s� med far?

Han var syg.

- Han skulle have v�ret p� et hjem.
- Ikke p� en galeanstalt.

- M�ske havde det v�ret bedre.
- Han skulle v�re her.

I sit eget hjem. T�t p� alt det,
der gjorde ham glad.

M�ske. Eller m�ske
havde professionel hj�lp -

- v�ret bedre end at trisse rundt
i det her mausoleum.

Hvad med, dengang han
havde det godt i et �r?

- Han fik tilbagefald.
- M�ske havde hospitalet v�ret v�rre.

Eller m�ske bedre.
Arbejdede han igen?

Nej. Og du havde
m�ske haft det bedre.

- Bedre... end hvad?
- Du var s� dygtig.

Du tror, jeg er ligesom far.

Jeg tror, du har nogle
af hans evner -

- og nogle af hans tendenser
til uligev�gt.

Ud over de sk�nne lejligheder,
du har set p� i New York -

- har du s� brugt noget
af din energi p� at se p� -

- en anden indkvartering
til din gakkede lilles�ster?

- Det er ikke det, det handler om.
- Lad v�re med at lyve for mig!

De kilder, jeg har fundet...

Hvis du vil, er l�gerne
i New York de bedste.

- Du beh�ver ikke bo et sted...
- Jeg hader dig!

- Hvad laver du her?
- Hvor l�nge har du vidst det?

- Et stykke tid.
- Hvorfor fortalte du mig det ikke?

Jeg var ikke sikker p�,
jeg havde lyst.

- Tak.
- Det var s� lidt.

- Hvad foreg�r der?
- Tak, Catherine.

- Jeg t�nkte, du gerne ville se det.
- Hvad er det?

Det er et resultat... et bevis.
Det er et meget langt bevis.

Jeg har ikke l�st det hele, og jeg
ved ikke, om jeg kan tjekke det.

Hvis det er, hvad jeg tror, det er,
er det et meget vigtig et af slagsen.

- Hvad beviser det?
- Et matematisk teorem om primtal.

Noget matematikere har fors�gt
at bevise siden matematikkens f�dsel.

Vidste du det?

- Er det godt?
- Det er historisk... hvis det holder.

Hvad betyder det?

At jeres far lavede sit vigtigste
arbejde, da alle troede, han var sk�r.

Det bliver udgivet,
man holder pressekonferencer -

- og alverdens aviser vil tale med den,
der fandt notesbogen.

Catherine?

- Jeg fandt den ikke.
- Jo, du gjorde.

- Nej.
- Fandt du eller Hal den?

- Jeg fandt den ikke.
- Jeg fandt den ikke.

Jeg skrev den.

Hejsa.
Jeg kommer for sent til Bhandari.

Skynd dig lidt. Vi ses.

Catherine...
Det var p�nt af dig at komme.

Undskyld, jeg kommer for sent.

Din opgave...
Det er interessant.

- Er det?
- Den har intet med lektien at g�re.

- Det sker ikke igen.
- Kunne du ikke beherske dig?

Nej, jeg...
Jeg ville skrive id�erne ned -

- mens de var i mit hoved.
Men i morges var jeg helt blank.

Det er tredje gang,
du lader dig inspirere -

- n�r du egentlig burde underl�gge
dig min opfattelse af lektier.

- Er det virkelig tredje gang?
- Er differentialligninger ikke dig?

- Det er de helt bestemt.
- Bare ikke i aftes?

Ikke s� meget som de plejer.

Jeg er bekymret for, at det g�r
ned ad bakke med dit arbejde.

Nogle af id�erne er gode -

- men det er ikke
et logisk matematisk argument.

- Jeg n�ede ikke at blive f�rdig.
- Matematik er ikke jazz.

Selv de sk�reste matematikere
arbejder hen imod et bevis.

Ikke alle matematikere
i min familie er sk�re.

Jeg vil bare lige sl� det fast.

- Hvordan har din far det?
- Jeg har ikke f�et fat i ham i en uge.

Han har det fint. Sidste gang jeg
talte med ham, havde han det fint.

- Han har haft det fint i ni m�neder.
- Han var en pr�gtig mand.

Det er han stadig.

Du lader mig dumpe, ikke?

Jeg giver dig en chance til
til at l�se opgaven.

Du skal have et 11-tal.
Det kan du sagtens f�.

Tak.

Professor Bhandari?
De kan v�re helt rolig.

Jeg skriver en stor fed bunke svar,
som De bliver meget glad for.

Vi er ikke hjemme.
S� l�g en besked.

Hej, Claire.
Hvorn�r har du sidst talt med far?

I tirs... �h nej.

Jeg plejer at tale med ham hver dag,
men jeg kan ikke f� fat i ham.

Jeg er glad for,
du er sikker p�, alt er i orden.

Nu har jeg det meget bedre. Tak.

Hvad mener du? Han kan v�re k�rt
galt eller faldet og br�kket hoften.

Han kunne l�be n�gen p� gaden.

Ja, Claire. Jeg ved godt, at du holder
lige s� meget af far, som jeg g�r.

M� jeg godt l�gge p� nu?

Far?

Hallo?

Far?

Far?

- Far?
- Sikke en overraskelse, Catherine.

- Hvad laver du herude?
- T�nker... skriver.

- Det er hundekoldt og midt om natten.
- Det ved jeg godt.

- Fryser du ikke?
- Jo, selvf�lgelig. Jeg r�vfryser.

- Hvad laver du s� herude?
- Der var for varmt inde i huset.

Jeg har ringet.
Har du f�et mine beskeder?

- De forstyrrer.
- Jeg var n�dt til at k�re hele vejen.

- Det forst�r jeg da ikke.
- Hvorfor tager du ikke telefonen?

Det er et sp�rgsm�l om prioritering,
og arbejdet kommer i f�rste r�kke.

Arbejder du?

For fanden da!

Jeg arbejder.

Eller jeg siger "jeg".

Maskineriet arbejder, Catherine.

For fuldt tryk.
Alle cylinderne k�rer.

Jeg sl�r gnister.

Jeg gik herud for at k�le af.
Jeg har ikke haft det s�dan i �revis.

- Det er l�gn. Jeg kan ikke tro det.
- Nej, vel. Men det passer.

Det begyndte for en uge siden. Jeg
v�gnede og gik ned og lavede kaffe.

F�r jeg kunne n� at h�lde m�lken i,
blev lyset t�ndt i mit hoved.

Jeg blev oplyst.
Det er, som om jeg stadig er 21.

- Det er l�gn.
- Jeg er tilbage!

Jeg er i kontakt med kilden! Med hvad
kilden til min kreativitet end var.

Jeg er i kontakt med den.
Jeg sidder p� den.

Det er en gejser,
og jeg skyder op i luften.

Jeg taler ikke om guddommelig
inspiration, der flyver ned p� papiret.

Det bliver et stort arbejde.
Stort.

Det bliver ikke let,
men r�stoffet er der.

Jeg kan se
revolutionerende muligheder.

Jeg f�r mange grene af faget
til at tale sammen.

Det m� du undskylde.
Jeg er uh�flig.

- Hvordan g�r det i skolen?
- Fint.

Slider du i det?
Behandler l�rerne dig godt?

Har du venner? En k�reste?

- Du beh�ver ikke g� i detaljer.
- Det g�r fint med skolen.

- Jeg vil tale om, hvad du laver.
- S� lad os tale.

- Dit arbejde... Er det her?
- Ja, noget af det.

- M� jeg se det?
- Det er meget tidligt.

Det er ikke f�rdig.
Der g�r nogle �r endnu.

Lad mig nu bare se det.

- Vil du virkelig?
- Ja.

- Er du oprigtig interesseret?
- Ja, selvf�lgelig.

- Det er dit fag.
- Ja.

Ved du godt,
hvor glad det g�r mig?

Jeg tror, jeg har arbejde nok
til resten af livet, og ikke kun til mig.

Jeg var begyndt at forestille mig,
at jeg var f�rdig, Catherine.

Helt f�rdig. Jeg var skr�kslagen for,
jeg ikke kom til at arbejde igen.

Vidste du godt det?
Jeg var sgu skr�kslagen.

S� kom jeg i tanke om noget.
Jeg kom i tanke om dig.

Dine skabende �r er netop begyndt.
Du f�r din eksamen og skal arbejde.

Hvis du ikke havde
valgt matematikken, s� fint nok.

Claire har klaret sig fint.
Jeg er tilfreds med hende.

Jeg er stolt af dig.

Jeg ved godt, du har dit eget arbejde,
som du ikke m� fors�mme.

Men jeg har brug for hj�lp.
Jeg vil gerne have, du hj�lper mig.

Hvis du kan finde ud af det
med skolen, kan jeg hj�lpe dig.

Jeg kan ringe til l�rerne...

Undskyld.
Det l�ber af med mig.

Men nok om det pis!
Du ville gerne se noget.

Vi starter med det her.
Jeg har kradset noget ned.

Det er et udkast til bevis.
Det er banebrydende og vigtigt.

Det er ikke f�rdigt,
men man kan se, hvor det vil hen.

V�rsgo.

Det er i grove tr�k.

- Var der mere arbejde her?
- Nej...

M� jeg se det?

Skrev du det her helt vildt fantastiske
uden at fort�lle det til nogen?

Jeg fort�ller jer det nu.

Jeg beklager,
men det er sv�rt at tro.

- Det er fars h�ndskrift.
- Nej, det er ej!

- Det ligner hans.
- Det er min h�ndskrift.

Sp�rg Hal. Han har kigget
p� fars h�ndskrift hele ugen.

- Jeg ved alts� ikke rigtig.
- Kom nu, Hal.

- Jeg er ikke h�ndskriftsekspert.
- Hvis h�ndskrift ligner det?

- Jeg ved ikke, hvordan hendes ser ud.
- Den ser s�dan ud!

Ved I hvad?
Det er tidligt, og alle er tr�tte.

Vi er ikke i stand til at tr�ffe
f�lsomme beslutninger.

Du tror ikke p� mig.

- Jeg ved ikke noget som helst om det.
- Glem det.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg forventede,
at du ville tro p� mig.

Hvad med at fort�lle om det?
Det ville bevise, det er dit.

- Du ville ikke forst� det.
- S� fort�l Hal det.

Det kunne jeg godt. Vi kunne
s�tte os ned og tale om det.

- Du m� ikke bruge bogen.
- Den er p� 40 sider!

Jeg kan den ikke udenad.
Det er ikke en kageopskrift!

Gudfader, hvor er det dumt!
Sig det til hende.

- Hvis bog er det?
- Det ved jeg ikke.

Hvad g�r der af dig?
Du har v�ret igennem det hele.

Intet af det kommer
i n�rheden af det.

Fint nok.

Vi s�tter os ned,
og s� forklarer jeg det hele. Okay?

- Hvis Claire giver mig min bog igen!
- Forklar ham det.

- Det tager dagevis og beviser intet.
- Hvorfor ikke?

Din far kan have forklaret dig det.
Det beviser bare ikke, at du skrev det.

Hold nu op! Han skrev det ikke.
Det kunne han ikke.

Han kunne ikke engang arbejde
det �r, han var rask.

Du skal forestille
at v�re videnskabsmand.

Jeg kender tre-fire skarpe hjerner,
der kendte din far og hans arbejde.

Jeg giver dem den her. Jeg siger,
at det m�ske er banebrydende -

- og at vi ikke er sikker
p� oprindelsen. Vi taler om det -

- og finder ud af, hvad det er.
Det ville g�re os meget klogere.

- Det er et glimrende forslag.
- Nej.

Du f�r ikke lov.
Du tager den ikke.

Det er jo lige det, du �nskede.

Du spilder s�reme ikke tiden, hva'

Du vil bare vise dem
dit geniale fund.

- Jeg vil afg�re, hvad det er.
- Det siger jeg jo.

- Jeg har skrevet det!
- Det er din fars h�ndskrift!

Det ligner skriften
i de andre b�ger.

M�ske ligner din h�ndskrift hans.

Den ligner hans.

- Den er magen til de andre notesb�ger.
- Jeg har jo sagt, at han gav mig den.

Jeg har ikke vist det til nogen.

Du skulle v�re den f�rste, der s� det.
Det vidste jeg f�rst i g�r aftes.

Jeg stolede p� dig.
Var det forkert af mig?

Selvf�lgelig tror hun ikke p� mig,
men hvorfor g�r du ikke?

Jeg ved, hvor sv�rt det er. Du skulle
v�re din far, da han var p� toppen.

Bare fordi alle n�rder forgudede ham,
betyder det ikke, han skrev det.

Han var den bedste.
Han revolutionerede faget to gange -

- f�r han blev 22. Du har l�st
p� Northwestern i et par m�neder...

Jeg er ikke uddannet
p� Northwestern.

Det er for avanceret.
Jeg forst�r ikke det meste af det.

- Er det for avanceret?
- Ja.

- Det er for avanceret for dig.
- Du kan ikke have skrevet det.

- Men hvad hvis jeg gjorde?
- Ja, hvad s�?

Det ville v�re
lidt af en katastrofe for dig.

Ikke? For du og de andre n�rder,
der med n�d og n�ppe fik jeres ph.d.

I st�r i stampe med latterlig forskning
og praler af jeres konferencer.

Spiller i et elendigt band og klynker
over, at de er p� retur som 26-�rig -

- for det er de!

- Hvorn�r skal vi lave matematik?
- Det er det sidste, jeg har lyst til.

Jeg er helt alene, og du hj�lper
mig ikke. Du elskede det engang.

- Det g�r jeg ikke mere.
- Du kendte primtal f�r bogstaver.

- Dem har jeg glemt.
- V�r nu ikke doven, Catherine!

Jeg har ikke v�ret doven.
Jeg har passet dig.

Du droppede skolen og sover
den halve dag. Du arbejder ikke.

Det flyder,
og nogle dage st�r du ikke op.

- Det er de gode dage.
- Det er feberdage. De er spildt.

Du ved ikke, hvor meget arbejde du
har spildt, fordi du flyder i din seng.

Nogle gang til klokken fire
om eftermiddagen. Du ved, jeg har ret.

Det fort�ller nogle meget vigtige
mennesker mig. Jeg ved det.

- Jeg har mistet et par dage.
- Hvor mange?

Jeg t�r v�dde p�, du t�ller dem.
Hvor mange dage har du mistet?

- Omkring en m�ned.
- Pr�cis.

- Spis din mad.
- Hvor mange?

- 33 dage.
- V�r pr�cis, for fanden da.

Jeg sov til klokken tolv i dag.

- Lad os sige 33 1/4 dag.
- S� siger vi det.

- Det er din sp�g. Et pr�gtigt tal.
- Det er sgu et deprimerende tal.

Hvis hver mistede dag var et �r,
ville det v�re et interessant tal.

- 33 1/4 �r er ikke interessant.
- Du ved, hvad jeg mener.

- 1729 uger.
- Et pr�gtigt tal.

Det mindste tal, som er to forskellige
summer af to tredjepotenser.

12 i tredje
plus 1 i tredje er 1729.

Og 10 i tredje plus 9 i tredje...
Den er feset ind. Tak.

Kan du se det?
Selv din depression er matematisk.

Hold op med at surmule.

Arbejd.

Catherine...

Katie, skat?

Catherine...

Jeg har fundet
en nedre gr�nse for L.

En modificering af Landau-Siegel.

S�t dette L havde
et Siegel-nulpunkt.

S� mangler du
en praktisk anvendelig version.

Pis.

Catherine!

Men * er sand!

- Catherine!
- Hvad er der?

Du gav mig et chok.
Hvad bestiller du der?

- Jeg ville bare...
- Jeg har vidunderlige nyheder.

Jeg tror, jeg har det.

- Det er hans. Det er ikke mit!
- Hvad, skat?

Hvad er der i vejen?

Jeg stjal det fra ham.
Det er ikke mit...

- Jeg slog ham ihjel.
- Nej, skat.

- Jeg skulle aldrig have skrevet det.
- S�, s�.

Jeg skulle aldrig have skrevet det...

Er det muligt -

- at du �nskede det s� meget -

- og at du fortjente at udrette noget
s�rligt som den her ting...

Det her bevis...
Er det muligt -

- at du bare forestillede dig,
at du skrev det?

Er det muligt?

At det alligevel var fars?

Er det muligt?

Du slog ham ikke ihjel, skat.

Han d�de bare.

Han d�de bare.

Vi er ikke hjemme.
L�g en besked.

Catherine, det er mig igen.
Jeg m� tale med dig. Ring til mig.

Claire?

- Jeg troede, du var rejst.
- Jeg var n�dt til at udskyde det.

Hvor er Catherine?
Jeg m� tale med hende.

- Hun er derinde.
- Det her... Det holder vand.

Jeg har analyseret det
med unge og gamle hjerner.

Det er underligt. Nogle af
teknikkerne er meget sv�re at f�lge -

- men der er ingen fejl. Eller det er
der m�ske, men vi kan ikke finde dem.

Jeg har ikke sovet.
Den er god nok.

- Tak.
- Jeg m�tte tage dem i ed.

De var ellevilde.
En e-mail, og det er slut.

Jeg truede dem, s� vi er p�
den sikre side. De er fysiske kujoner.

- Hvor er Catherine?
- Det passer ikke s� godt lige nu.

- Rejser I?
- Vi flyver klokken 12.

Tager du hende med?
Til New York?

- Ja.
- Sl�ber du hende med til New York?

- Jeg vil tale med hende.
- Hun vil ikke se dig.

- Har hun noget at skulle have sagt?
- Hun har v�ret helt �delagt.

I fem dage sagde hun ikke noget!

Vil du have din frakke, skat?
Det er koldt.

Jeg henter dine ting.
Flyttefolkene husker det, vi glemmer.

Er alt i orden?

Det holder.
Jeg t�nkte, du gerne ville vide det.

- Jeg m�tte bare se dig.
- Jeg rejser.

Hvad er det, du vil? Du har jo bogen.
Hun sagde, hun havde givet dig den.

G�r med den, hvad du vil.

Offentligg�r det, hold pressem�de...
Fort�l verden, hvad min far opdagede.

Jeg tror ikke, din far skrev det.

- Det troede du i sidste uge.
- Det var i sidste uge.

Jeg har brugt en uge p� det.

Det bruger mange nye matematiske
teknikker fra 80 og 90'erne.

Ikke-kommunikativ geometri,
tilf�ldige matrixer...

Jeg har l�rt mere
end mine tre �r p� overbygningen.

- Og hvad s�?
- Beviset er meget moderne.

- F� noget s�vn.
- Han var ikke rask de sidste 20 �r.

- Han beherskede ikke de nye teknikker.
- Han var et geni.

- Han var gal.
- Han l�ste om dem.

De b�ger er oppe p� dit v�relse.

Han daterede usammenh�ngende
notater. Der er ingen datoer her.

- H�ndskriften?
- B�rn og for�ldre kan skrive ens.

Is�r hvis de er meget sammen.

- Interessant teori.
- Jeg kan godt lide den.

Det kan jeg ogs�.
Det var det, jeg sagde i sidste uge.

Det ved jeg godt.

- Du kvajede dig.
- Det er dit. Det er dit det hele.

Resten var ellers rigtig flot.

"Jeg elskede din far."

"Jeg vil v�re sammen med dig
hele tiden." Det er helt vildt.

- Jeg mente det.
- Du scorede, og du fik notesbogen.

- Du er genial.
- Sig noget, Catherine. Det er dit.

- Glem det.
- Du kan ikke bare vende det ryggen.

- Du m� offentligg�re det. Tag den.
- Jeg vil ikke have den.

- Jeg pr�ver at g�re det godt igen.
- Det kan du ikke!

H�rer du?
Tror du, at du har opdaget noget?

Du kommer l�bende helt glad,
fordi du har skiftet mening.

Nu er du sikker.
Du ved ikke noget som helst.

Bogen, matematikken, h�ndskriften...

Du har besluttet, at det er beviser.
Det beviser ikke noget.

- Hvad g�r s�?
- Ikke noget.

Du skulle have stolet p� mig.

Det... Det ved jeg godt.

Har Claire solgt huset?

Hun vil gerne
tage sig af mig i New York.

Du har da taget dig
af din far i fem �r.

- M�ske er det min tur.
- Der er ikke noget galt med dig.

Vi m� hellere se
at komme af sted.

Du kan ikke bare lade, som om det
ikke er sket og f� et job i en butik.

- Tag den s�!
- Kom s�, Katie.

Bliv i Chicago. Du er voksen.
Vil du ikke nok?

- Nej.
- Det handler ikke om mig.

Skylder du ikke
i det mindste dig selv det?

Farvel, Hal.

- Hvor skal I hen i dag?
- Til New York.

- Du fik ordnet en masse ting.
- Jeg fik fem dage oven i hatten.

Jeg m� have mere kaffe.
Hvad med dig?

- St�r jeg p� den liste?
- Hvad?

"F� styr p� sindssyg s�ster". Klaret.

Det er uretf�rdigt, Katie.
Jeg vil bare passe p� dig.

Catherine?

Hvad?

Du gav mig et chok.
Hvad bestiller du der?

- Jeg ville bare...
- Jeg har vidunderlige nyheder.

Jeg tror, jeg har det.

Hvad synes du?

- Hold da op, far.
- Er det ikke utroligt?

- Jeg vidste, du kunne.
- Det var ret uld-i-mund-agtigt.

Spyt ud. Hvad synes du?
Lad os tale om det.

- Ikke i aften. Jeg er tr�t.
- Nu begynder vores samarbejde.

Stjal jeg rampelyset, fordi jeg
f�rst fik hul? Vi er kun lige startet.

- Lad os stoppe nu.
- L�s de f�rste par linjer.

Vi l�ser linje for linje h�jt. M�ske
er der en bedre og kortere m�de.

- Vi g�r det i morgen.
- Jeg har ventet i �revis p� det her.

- Lad os arbejde sammen.
- Jeg synes, vi skal sove.

- Ikke f�r vi taler om beviset!
- Jeg vil ikke.

Luk bogen op
og l�s linjerne h�jt!

Lad x v�re lig med st�rrelsen
af alle st�rrelser af x.

Lad x v�re lig med kulden.

Det er koldt i december.

De kolde m�neder er lig med
november til februar.

Der er fire kolde m�neder
og fire varme.

S� er der fire m�neder tilbage
af udefinerbar temperatur.

I februar sner det,
I marts er s�en en s� af is.

I september vender eleverne tilbage,
og boghandlerne er fyldte.

Lad x v�re lig med m�neden
med fyldte boghandler.

Antallet af b�ger
n�rmer sig det uendelige -

- ligesom antallet af
kolde m�neder n�rmer sig fire.

Jeg fryser ikke s� meget nu,
som jeg kommer til i fremtiden.

Fremtidens kulde er uendelig.

Fremtidens varme
er lig med fremtidens kulde.

Boghandlerne er uendelige -

- og er alts� aldrig fyldte,
bortset fra i september.

Jeg er udmattet.

Jeg gl�der mig
til kaffen derhjemme.

Vi k�ber vores kaffe et sted,
hvor de selv rister kaffen i k�lderen.

Man kan lugte det p� gaden.
Ja, nogle morgener helt oppe hos os.

Det er helt vidunderligt. "Den bedste
p� Manhattan" stod der i et blad.

Hvem ved?!
Men den smager virkelig godt.

Jeg tror,
jeg l�gger kaffen p� hylden.

- Det er ikke godt for mine nerver.
- Catherine?

Hvor mange dage har jeg mistet?

Hvordan finder jeg tilbage
til det sted, hvor jeg begyndte?

Jeg st�r uden for et hus
og pr�ver at finde vejen ind.

Men d�ren er l�st,
og persiennerne er trukket for.

Jeg har mistet n�glen,
og jeg kan ikke huske -

- hvordan v�relserne s� ud,
og hvor jeg har lagt noget som helst.

Hvis jeg vover mig indenfor,
gad vide om s�...

...jeg nogensinde vil
kunne finde ud igen?

Nogle gange tror jeg oppe i mit hoved,
at det h�nger sammen -

- men andre gange,
synes jeg bare, det er sindssygt.

Du fejler ikke noget.

Jeg tror, jeg er ligesom min far.

Det tror jeg ogs�.

Jeg er bange for,
jeg er ligesom min far.

- Du er ikke ham.
- Men det bliver jeg m�ske.

M�ske. M�ske bliver du bedre.

Det var som...

...at forbinde punkter med streger.

Nogle aftener kunne jeg
forbinde tre-fire stykker -

- og andre aftener
var de langt fra hinanden.

Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle n�
det n�ste punkt... hvis det da fandtes.

Det virker meget uj�vnt og klodset.
Far var meget mere elegant.

Forklar mig det,
og fort�l, hvad der irriterer dig.

Du har lidt at afhente, Dobbs.
Er du klar over det?

Det kan ikke bevises,
at jeg skrev det.

Nej, men vi kan tale om det og fastsl�,
om du ikke kunne have gjort det.

Hvis jeg g�r tilbage til begyndelse,
kunne jeg starte forfra.

Jeg kunne tage det
linje for linje -

- og pr�ve at finde en kortere vej.

Jeg kunne pr�ve
at g�re det... bedre.

Overs�ttelse: Kirsa Hage
www.undertext.com