All language subtitles for La.promesse.de.l.aube.2017.NORDiC.1080p.BluRay.x264-RAPiDCOWS.da

LØFTE VED DAGGRY

Tak.

- Godaften.
- Godaften.

Romain?

Nu skal jeg.

- Romain, hvad er der galt?
- Jeg er ved at dø.

Er der en læge på hotellet?
Hjælp mig med at få ham op.

Lad være. Få mig til Mexico.
Til Mexico. Jeg vil ikke dø her!

Det kan du ikke mene, Romain.
Der er mindst fem timers kørsel.

Jeg er ligeglad.
Ring efter en taxi.

Jeg vil dø i Mexico, ikke her.

Sådan skal det være.
Få det arrangeret, Lesley.

Du er trods alt min hustru.

MORGENRØDENS LØFTE

Pas på hovedet, skat.

- Hvad er du ved at skrive?
- Et testamente, Lesley.

Et testamente over hvad?

En bog. En bog om min mor.

Vær venlig at skrue ned.

Jeg var 44 og elskede Frankrig
af hele mit hjerte, -

- for Frankrig var
mit eneste minde om min mor.

Det burde ikke være tilladt
at elske et andet væsen så højt.

End ikke ens mor.

Forskrækkede jeg dig?
Jeg vidste, du kom denne vej.

- Gik det godt i skolen?
- Nogenlunde.

Hvad? De forstår dig ikke.

Her.

En dag vil du eje en bil-

-og være fransk ambassadør.

Giv mig et knus.

Skynd dig hjem.
Aniela venter på dig.

Min mor og jeg boede i Vilnius
i Polen. Hun levede af at sy hatte.

Byen var bidende kold, og sneen
lagde sig i dyner langs de grå mure.

Romain, giv mig et kys.
Gik det godt i skolen?

Kom, jeg har lavet kakao til dig.
Dejlig kakao.

Kan den frakke da ikke komme af?

Pust på den. Den er varm.

Det er politiet!

- Fru Kacew er ikke hjemme ...
- Hvornår er hun tilbage?

Hun kommer og går.
Hun er dørsælgerske.

Hvad er meningen?
Hvad vil De her?

- Nina Kacew?
- Ingen ringere.

- Deres papirer.
- Nu skal jeg.

- Er De fra Rusland?
- Moskva.

- Hvornår kom De hertil?
- For tre måneder siden.

- Hvad er det her?
- Damehatte. Jeg sælger dem.

Ransag lejligheden.

Deres naboer hævder, at De er
i besiddelse af forbudte genstande.

Hvad er det, De gør? Ikke den!
Vær dog lidt forsigtige!

Hvad leder De efter?

De kan ikke bare komme her
uden tilladelse eller varsel.

Der er blevet indgivet en klage.

En klage? Fra hvem?

- Er det Deres maskiner?
- Vi har kvitteringerne på dem.

Møgdyr! Tror I, I kan jage mig ud?

Prøv bare. Gå til den!

Bliv endelig ved!
Vi har jo alverdens ting!

Hvor gemmer hun sig? Den slange,
der tilkalder politiet bag min ryg!

Kom frem! Kom frem!

Se mig i øjnene!

Du ved ikke, hvem du har med at gøre,
hvem du har den ære at tale med.

Se på ham. Det er min søn.
Han skal være fransk ambassadør!

Forfatter! Ridder af Æreslegionen!

General! Han skal have
sit tøj syet i London!

Aldrig har noget påvirket mig
så meget som det latterbrøl.

Det var et af
de pinligste øjeblikke i mit liv.

Men latteren
har gjort mig til den, jeg er.

Mor lærte mig, at ingen kan
latterliggøre et menneske.

De aner ikke,
hvem de har med at gøre.

Vi finder os ikke i den behandling.

De aner det ikke.

Mor var hævngerrig og ivrig
efter at ydmyge sine fjender.

Hendes plan var uhyre dristig
i en lille by som Vilnius.

Hun kunne nemt have fået os smidt
på gaden med vores pikpak igen.

Kom, skynd jer!

Nina Kacew?

Fra sin teatertid kendte min mor
en talentløs fransk skuespiller.

Han hed Alex Gubernatis
og henslæbte livet i Warszawa.

Dejligt at se dig igen, Nina ...

Af sted med dig!

- Det er flot.
- Vældig flot.

- Klappen er gået ned.
- Hvad mener du?

Vi er slet ikke gået i gang.
"Stilhed, de damer, stilhed."

- Stilhed, de damer, stilhed.
- Slå ud med armen.

- Stilhed, de damer, stilhed.
- Det skal være mere højtideligt.

Sådan her.
"Stilhed, de damer, stilhed!"

Stilhed, de damer, stilhed!
Hvorfor skal jeg sige det?

Fordi salen vil være fyldt.
Fyldt med Vilnius' rigeste damer, -

- der er strømmet til for at møde
Paul Poiret i egen høje person.

I aviserne offentliggjorde hun,
at selveste Paul Poiret-

- kom fra Paris for at indvie
Maison Nouvelle-salonerne-

-tirsdag den 6. februar kl. 16.

Velkommen til.

Der er stuvende fuldt.

- Jeg kan ikke gå på uden en dram.
- Ville Paul Poiret stinke af vodka?

Jeg må altså have en dram, Nina.
Jeg tager duftevand på bagefter.

- Her.
- Tak.

Mine damer, jeg takker Dem
for at møde så talstærkt op-

- for at tage imod
Paris' største modeskaber:

Hr. Paul Poiret.

Stilhed, de damer, stilhed.

Det er mig en glæde
at være her i dag-

- for at indvie
disse saloner for en, -

- der takket være sit talent,
sin smag og sin snilde-

- har fået eneret på at repræsentere
modehuset Paul Poiret i Vilnius.

Tag varmt imod min ambassadør
og veninde Nina Kacew.

Jeg ved i dag, hvad det var hun så.

Hun så den virkelige Paul Poiret
skamrose sin kunstneriske muse.

Nina har en udsøgt smag.
Hun fortalte mig om Polens kvinder.

Hvordan De bærer pels
med ynde og raffinement.

Det forstår sydlandske
kvinder sig slet ikke på.

Fortæl om Paris. De kender jo Man Ray,
Mistinguett og Maurice Chevalier.

Clotilde fra Moulin Rouge
elsker mine hatte. Hun mener, -

- at de klæder en dame så godt,
at hun lige så vel kunne gå nøgen.

Nutidens mode vil sløre formerne,
men se her. Den må da ikke skjules.

Stilhed, de damer, stilhed!

Nede ved diget
jeg en frille har

og hun ynder ofte
at gå med røven bar

Vi vil nu takke Paul
for hans tilstedeværelse-

- ved at fremføre en sang,
han utvivlsomt kender. Romain.

Og således blev Maison Nouvelle,
den fornemme modesalon, indviet.

Selvsamme dag rejste Gubernatis
tilbage til Warszawa.

Snart købte alle byens velhavere
vores tøj, og pengene væltede ind.

Mor håbede inderligt, at jeg
ville blive en virtuos violinist.

Jeg var fast besluttet på
at indfri hendes forventninger.

Jeg forstod ikke, at hendes drømme
var naive og uladsiggørlige.

Vis os så, hvad du kan.

Jeg vil ikke have, du giver op.

Du bildte ham ind, at jeg var dygtig.
At han ville æde sin hat i benovelse.

Men du er jo dygtig, Romain.

- Du tager derhen igen i morgen.
- Aldrig i livet!

Det var en stor skuffelse, men
episoden blev aldrig nævnt igen.

Nej, ikke maler.
Du skal ikke være maler.

- Jamen jeg kan godt lide det.
- Han har jo talent, Nina.

Og hvad så? Hvad fik van Gogh og
Gauguin måske ud af deres talent?

- Jeg vil ikke have det.
- Men jeg kan godt!

Van Gogh begik selvmord.
Det er muligt, du er genial, -

- men det vil tage livet af dig.
Du skal være berømt, mens du lever.

Musik og malerkunst
var dermed ude af billedet, -

- så vi hengav os til litteraturen.
Mor kunne ikke opponere.

Goethe blev rigt dekoreret,
Tolstoj blev adlet, -

- og Victor Hugo kongresformand.
Det var noget, der tiltalte hende.

Vis mig, hvad du har skrevet.

"Et skotskternet klæde
og bum, en eksplosion."

"Farvel, du lille drage,
der flyver ..." Og hvad så?

"... gennem luften. Du troede,
du var så stærk, kamæleon."

Du bliver en Tolstoj, min dreng.

Du bliver en Victor Hugo.

Mor satte alt ind på
at gøre mig til en verdensmand.

Mere knald på hælene.
Holdningen rank. Og buk.

Ikke sætte læberne på.

Mit navn er Sverdlovskij.

I er her for at lære,
så se og lyt godt efter.

Læg an!

Fyr!

Hvor er du fin.

Jeg vil ikke have den på.
Alle vil gøre nar ad mig.

Det er den smukkeste pelskåbe i byen.
De, der griner, er bare misundelige.

- Alle de vedhæng er latterlige.
- De vedhæng er grå egernhaler.

Mor, altså ...

Jeg ved om nogen,
hvad der klæder dig.

Tag den på for min skyld.

Vi gik altid i biografen, når de
viste film med Ivan Mosjoukine.

Ivan Mosjoukine,
den store russiske skuespiller.

Han spillede romantiske helte
og ædle eventyrere.

Han reddede hele imperier
med sværd og pistol.

Han undsatte tilfangetagne skønheder
og udholdt tortur i zarens tjeneste.

Kvinder døde af kærlighed
for hans fødder.

Og jeg gøs ved tanken om alt det,
mor forventede af mig.

Da jeg var skuespillerinde i Rusland,
optrådte jeg på teatre.

Jeg spillede sammen med Mosjoukine.
Han var allerede berømt dengang.

Ved du, hvad han sagde til mig,
da du blev født?

Han sagde:

"Din søn er det eneste,
der rigtig betyder noget for dig."

Derfor holdt jeg op.

Jeg opgav teatret for din skyld.

Tag den på.

Se på mig. Strengere.

Strengere endnu. Som en mand.

Med det blik vil du få kvinder til
at pines, ligesom ham.

Jeg var ni, da jeg blev
forelsket for første gang.

Det var en altopslugende passion,
der forgiftede hele min eksistens.

Hun var otte og hed Valentine.

Fast besluttet på at forføre hende
gjorde jeg, som mor havde lært mig.

Jeg sendte hende
mit strengeste blik.

Hvad laver du? Du er underlig.

Er der noget galt i hovedet på dig?

Vil du med hen på kirkegården?

- Mors dengse.
- Vi tager derhen.

- Hvor er de andre?
- Jeg sendte dem væk.

- Hvorfor?
- For at vi kunne være alene.

- Hvad skal vi lave?
- Det ved jeg ikke.

Jan spiser alt muligt for mig.
Han har spist jord for mig.

- Det kan jeg da også gøre.
- Her har du noget.

Spis den her blomst.

Således begyndte mit martyrium.

Jeg har set jer! Hvad laver I?

- Det rager ikke dig.
- Han har spist jord for dig.

- Lad ham være.
- Jeg har ikke rørt ham.

- Hvem tror du, du er?
- Ikke nogen.

- Hold så op!
- Er du ham ambassadøren?

Hold din kæft.
Jeg går tilbage til festen.

Se nu, hvad du har gjort.

Giv mig den tilbage! Kom med den!

Giv mig den tilbage!

Er du klar over, hvad klokken er?
Og hvordan er det, du ser ud?

Hvordan er det, du ser ud?
Har du været oppe at slås?

Der findes tre ting,
det er værd at slås for.

Kvinder, ære og Frankrig.

Var det for en af de ting? Godt.

Jeg forstod, at den kærlighed,
jeg var omgivet af derhjemme, -

- ikke var beslægtet med den,
der ventede mig udenfor.

Hallo! Valentine, er du der?

I ved, hvorfor I er her.

Den af jer, der spiser flest,
får et kys af mig.

- Med sneglehus og det hele?
- Selvfølgelig. Jan, du begynder.

Føj ...

Det bliver værst for dig selv!
Det her skal du få betalt!

Bare vent og se!

Jeg vidste, det ikke var nok.
Jeg måtte gå meget længere.

Jeg spiser den her for dig.

Dengang fik børn intet at vide
om kønslivets mysterier.

Jeg var overbevist om,
at det var sådan, man elskede.

Tak, hr. doktor.

Farvel, de damer.

- Er det sandt?
- Ja.

Romain! Sig, at det ikke er sandt!

Har du spist en sko
for en kvindes skyld?

- Jeg elsker hende.
- Hvad mener du?

Bronsky-tøsen?
Elsker du den lille tøjte?

Har hun givet dig gaver?

Når du bliver ambassadør,
vil du få verdens smukkeste kvinder.

De vil kaste sig for dine fødder.

De vil gå i døden for dig,
og du skal få dem til at lide.

Så nu glemmer du Bronsky-tøsen.

- Hvad drejer det sig om?
- Må jeg tale med ambassadøren?

Vent her.

- Hvad vil du?
- Valentine bad mig hente dig.

- Er du sikker på, hun er her?
- Ja.

- Er det ham?
- Ja.

Jeg ved, hvad der er sket
med min søster, Valentine.

- Hvorfor kender jeg dig ikke?
- Jeg stiller spørgsmålene her.

Hvis du ikke lader hende være,
flår jeg næsen og ørerne af dig.

- Er det forstået? Så sig det!
- Det er forstået.

Du er søn af hende luderen,
der går rundt og siger, -

- at hun og hendes geniale søn skal
flytte til Frankrig og sælge hatte.

- Hvorfor er I her så stadig?
- Man flytter ikke midt i et skoleår.

Er det ikke snarere, fordi de ikke vil
have gamle jødeludere i Frankrig?

Løb, din jødesmovs! Løb!

Hør godt efter, Romain.
Næste gang nogen fornærmer din mor, -

- skal du komme hjem på en båre.
Er det forstået?

Om så de brækker
hver en knogle på dig.

Ellers er det omsonst
at flytte til Frankrig.

Mærk dig mine ord!
Mærk dig mine ord!

Fra dette øjeblik af
har du værsgo at forsvare mig.

Pyt med, om de slår med næverne.
Det er alt det andet, der gør ondt.

Om nødvendigt
skal du gå i døden for mig.

Sæt dig så og spis færdig.

Fru Podowska er her.
Hun vil købe på klods igen.

Så meget som hun
skylder os i forvejen?

Der er De jo.
Det undrede mig, hvor De blev af.

De ved, jeg altid er i nærheden.

Nina, kan De tilrette
mine kjoler til på fredag?

Fru Podowska, Aniela spørger,
om vi må sende Deres mand regningen?

Kære ven, jeg regner
med Deres diskretion.

Jeg kommer og afregner i næste uge.

I så fald kan vi have
de tilrettede kjoler og hatte-

-klar i næste uge.

Hvad skal det sige?

Deres gæld er betydelig, og vi har
ingen afdrag fået i to måneder.

Antyder De, at jeg ikke vil betale?

Svar mig, så jeg kan
danne mig en mening om Dem.

Nej, naturligvis ikke.
Jeg har tillid til Dem.

Aniela!

Pak fruens hatte ind,
og bed pigerne rette kjolerne til.

Sæt det på regningen.

Vi var byens førende modehus, men
det kunne ikke ses på regnskaberne.

Pigerne vil ikke
arbejde gratis længere.

- Pantefogeden har sagt ...
- Jeg er revnende ligeglad.

Romain. Kom her, min dreng.

Modgangen tog til, og Aniela
besluttede at flytte hjem igen.

Afskeden var ubærlig. Vi vidste, vi
omfavnede hinanden for sidste gang.

Bliv her. Jeg har et vigtigt
anliggende at afslutte.

Jeg er straks tilbage igen.

Goddag.
Jeg skal tale med fru Podowska.

De kan sige,
at det er hendes veninde Nina.

Hvad vil De?

Undskyld forstyrrelsen, men jeg har
ikke set Dem i salonerne længe.

Jeg ville høre,
hvornår De kan indfri Deres gæld.

Forstår De, det er hårde tider, og jeg
har regninger, der skal betales.

De og Deres evindelige snak om penge.
Jeg burde aldrig have vist Dem tillid.

Mine venner havde advaret mig,
men jeg tog Dem i forsvar, -

- selvom De er jøde.
Det var en fejltagelse.

Farvel.

Så let slipper De ikke. Tyv!

Skam Dem! De er ikke bedre end
de uslinge, man lægger i håndjern!

Så er det godt. Forsvind.

Hele Vilnius skal få at vide,
at Podowska er en tyv!

Gid De må rådne op i helvede!
Fede ko!

Jeg tilkalder politiet!

Romain ...

Er du her?

Vi forlader denne by.
Du skal studere i Frankrig.

Det lover jeg dig.

Trods en desperat kamp for at
genoplive firmaet var slaget tabt.

Vi blev erklæret konkurs.

Vil frøkenen gøre mig den ære?

- Nej, skat.
- Kom nu, mor.

- Jeg har ikke lyst.
- Vær nu sød.

Den dag svor jeg at forandre verden
og lægge den for hendes fødder.

Jeg ville give hendes offer mening
og vise mig hende værdig.

Jeg ville vie mit liv
til dette forehavende.

Lesley, du læser den? I guder!
Det er dog gyseligt, som du snager.

Den er vidunderlig.

Vidunderlig?
Den engelske ironi er pervers.

Det er ikke ironi. Det er sandheden.
Lad mig få lov at læse den færdig.

Den herre?
Vær venlig at hjælpe os.

Forsigtig.

Kom, giv mig en hånd.

- Pas på, den er skrøbelig.
- Jeg skal nok være forsigtig.

Mit første minde om Frankrig er
drageren på banegården i Nice.

Han bar kufferten
med vores russiske sølvtøj, -

-der skulle sikre vores fremtid.

- Vi skal til Avenue Shakespeare.
- Den tager jeg ikke. Spørg Rinaldi.

- Er De Rinaldi?
- Ja.

Til Avenue Shakespeare.
- Den der kan jeg ikke have med.

Har De set Deres bil?
Min kuffert gør hverken fra eller til.

Sæt dig ind bagved.

Nogle dage skulle man
være blevet i sengen.

Vi er der lige straks.

Kom og se. Kom.

Middelhavet.
Synet gav mig helt åndenød.

Hver gang jeg ser ud på det, -

- føles det, som om
alle mine sorger løftes bort.

Samovaren har jeg efter min mor,
grevinde ved zar Nikolaj 2.s hof.

Det lykkedes hende at redde
denne uvurderlige genstand ...

De må forstå ...
Jeg kan ikke tale om hende-

-uden at blive bevæget.

De forstår at præsentere Deres ting
og vække dem til live.

- Men De har et stort problem.
- Hvilket?

Må jeg være ærlig?

- Tingene er ikke noget særligt.
- De har tilhørt zar Nikolaj 2.

Det er femte gang på to uger, jeg har
hørt det. Og De forlanger en formue.

Det vil ingen her på egnen betale.

En formue? For en autentisk genstand?
De taler om kopier.

Her kommer jeg med en original,
der har bevidnet blodige gerninger.

Jeg vil foreslå Dem et samarbejde.

De fortsætter med at spille
falleret russisk grevinde ...

Hvilket jeg er.
- Hvilket De er.

... for at sælge genstande fra
min butik til hotellerne på kysten.

- Hvilke genstande?
- Ringe, ure, pudderdåser.

- Hvad får min søn og jeg ud af det?
- 10 % af salgsprisen.

Og for at vise min oprigtighed vil jeg
give Dem et forskud på indtægterne.

Vi var reddet. Af en franskmand.

Her.

Årene gik.

Min mor fik snart opstillet montrer
med luksusgenstande på hotellerne.

Hun gjorde sig desuden
i salg af lejligheder-

- og som investor
i Rinaldis nye taxi.

Det var en tid med fred
og fordragelighed.

Det var ikke for at snage, men Deres
mor siger, De er en genial forfatter.

Det gjorde mig nysgerrig.
Jeg hedder Mariette.

- Mig en fornøjelse.
- I lige måde.

Deres mor har bedt mig tage mig
af Dem. Jeg skal nok klare det hele.

Tøjvask, strygning, rengøring ...
Jeg pudser sko og redder seng.

Det hele!

De behøver ikke at løfte en finger.

- De er her ikke for at høre musik.
- Javel, frue.

Du må ikke blive vred.
Det var mig, der tændte for den.

Så tænd bare for den igen.

Det glemte jeg at fortælle.
Jeg så Deres mor på markedet.

Hun taler om Dem, som var De
prinsen på den hvide hest.

Min Romain dit
og min Romain dat.

Det er selvfølgelig,
fordi De er hendes søn, men ...

... det gjorde alligevel
et eller andet ved mig.

Mariette fyldte hele min verden
fra det øjeblik, jeg slog øjnene op.

Når jeg ikke skulle i skole,
blev jeg liggende, til hun kom.

Godmorgen, Romain.

Kvindens vilje er Guds vilje.

Og endelig skete miraklet.

Romain! Hvad foregår der?

- Skal du pille ved min lille dreng?
- Men De sagde jo ...

Hvad sagde jeg? Forsvind,
inden jeg kyler dig ud ad vinduet! Ud!

Jeg vil aldrig mere
se dig for mine øjne!

Romain. Romain, kom her.
Hvor skal du hen?

Kom her!

Luk op! Var bussen ikke brudt sammen,
havde jeg aldrig fået det at vide.

Du ville aldrig have fortalt mig det.

Og så for øjnene af en mor.
Hvor vovede den so at gøre det?

Så lad mig dog være i fred,
og pas dig selv.

Du bekymrer dig om alt,
du bestemmer alt.

Jeg bliver kvalt!
En skønne dag stikker jeg af!

Træk til, Romain.

Mor solgte en ejendom, -

- og ejeren lod hende
omdanne den til hotel.

Hun vidste intet om hoteldrift,
men gik på med krum hals.

Hun stod op klokken seks og gik på
marked, hvor hun regerede enerådigt.

Jeg tager den.

- Godmorgen, Dominique.
- Godmorgen, Nina.

Se så her. Se, hvor flot den er.

- Lad mig få ti pæne skiver.
- Ellers andet?

Det var det hele.

Mor! Mor?

Mor! Tilkald en læge!

Gør plads.

Går det, mor?

- Mor, kan du høre mig?
- Nina, dog.

Hvad skete der?

Er det Deres mor?
Har hun haft sukkersyge længe?

- Det forstår jeg ikke.
- Her.

- Hvorfor har du ikke sagt noget?
- Det vedkommer ikke dig.

Man kan nå at blive 100
på trods af det pjat.

Hvordan skal jeg kunne stole på dig?
Du har været syg i to år.

Er der andet, du fortier?
Så få det hellere sagt.

Jeg himler ikke op,
hver gang jeg stikker mig.

Stikker du også dig selv?

Hold det for dig selv.
Det vedkommer ikke andre.

Er du klar over,
hvad den vin koster?

Jeg er taxachauffør,
ikke købmandsbud.

Romain! Gå ud og hjælp Rinaldi
og hans korte arme.

Det er fint.
Jeg skal nok tage den.

- Goddag.
- Fru Kacew, formoder jeg?

Mit navn er Zaremba.
Jeg har bestilt et værelse.

Ja, hr. Zaremba.

- Er De polak?
- Ligesom De selv, antager jeg.

Det er min søn, Romain.
Han skriver bøger.

Goddag og velkommen.

De skriver i så ung en alder?
Imponerende. Selv er jeg kunstmaler.

Vær venlig at skrive Dem ind.
Jeg skal bede om en uges forskud.

Så gerne. Intet problem.

Hr. Zaremba var langt fra mors
forestilling om en fordrukken maler.

Der kunne kun være én forklaring.
Han måtte være aldeles talentløs.

Der er morgenmad fra syv til ni.

Får De brug for noget, kan De altid
henvende Dem i receptionen.

- Værsgo, unge mand.
- Tak. Mange tak.

Han endte med
at blive boende et år.

Hr. Romain,
vær venlig at stå helt stille.

Stræk højre ben bagud.

Lad det hvile på stolen.
Og armen. Kig på mig.

Sådan, så flyver De.

Se på mig.

- Jeg får krampe.
- Vær nu tapper, Romain.

Der er noget, jeg må tilstå.
Jeg er interesseret i Deres mor.

Jeg ved, hvor meget
De fylder i hendes hjerte, -

- men jeg stiller mig gerne tilfreds
med at være nummer to.

- Jeg håber ikke, jeg chokerer Dem.
- Overhovedet ikke.

Hvis Deres mor kunne forledes til-

- at give mig lidt af den ømhed,
hun overøser Dem med, -

- så ville De blive mere selvstændig.
Det er ikke sundt at være enebarn.

Tak, nu skal De slippe.

Her er en lille gave som tak.
Et af mine ydmyge værker.

Tak.

Kom forbi Le Royal i aften.
Jeg skal derned sammen med mor.

Godaften. Jeg har bestilt
en flaske champagne.

Det ville være mig en ære
at dele den med Dem.

Naturligvis, med fornøjelse.

Kan De lide champagne?

Ja.

Der gik en engel gennem stuen.

Jeg tror oprigtigt på,
at der findes engle.

Romain, skal du ikke byde din mor op?

Frue, med forlov.

Zaremba som stedfar. Endelig
ville jeg kunne trække vejret frit.

Jeg ville kunne kaste mig ud i livet
uden at føle skyld over for min mor.

Mor.

Du godeste.

Kom, jeg skal tale med dig.

Hvad er der?

Han er et godt menneske.

- Hvem?
- Zaremba.

- Kommer du for at tale om ham?
- Han ejer en ejendom i Florida.

Mor. Mor!

Ud med jer!

Jeg kan ikke hjælpe dig.
Det kan han.

- Jeg har ikke brug for hjælp.
- Ikke det? Du er syg.

Og jeg skal både tage en uddannelse
og gøre militærtjeneste.

Jeg er stærkere, end du tror.

- Zaremba kan hjælpe dig nu.
- Hold op med den snak.

Han har stor respekt for dig. Han vil
behandle dig som en fornem dame.

Jeg ved godt, jeg er gammel.
Men hør her, Romain.

Én eneste gang i mit liv har jeg
elsket en mand lidenskabeligt.

Og han havde ingen respekt for mig.
Han var aldrig en gentleman mod mig.

Han var et mandfolk,
ikke en lille dreng.

Kunstmaleren kan rende mig!

Efter giftermålet gik i vasken, -

- blev jeg desperat efter at indfri
mors forventninger til mig.

Jeg måtte blive et geni
inden for fransk litteratur-

- og skrive et udødeligt mesterværk.
Jeg gik dybt seriøst til arbejdet.

Jeg færdiggjorde min fjerde roman
skrevet under pseudonym.

Akkurat som den forrige
blev den afvist af forlaget.

Jeg fik min studentereksamen,
og mor besluttede, -

- at jeg skulle studere i Paris
for at udvikle bekendtskaber.

Romain, skynd dig.
Jeg har ikke så meget tid.

Kort før jeg skulle rejse,
fik mor en religiøs krise.

- Hvor skal vi hen?
- I den russiske kirke.

- Jeg troede ellers, vi var jøder.
- Pyt, jeg kender præsten.

Lov mig at være forsigtig.
At du ikke bliver smittet med noget.

Det lover jeg.

Sværg, at du aldrig vil
tage imod penge fra en kvinde.

Det sværger jeg.

- Nej, mor, jeg klarer mig.
- Tag dem nu bare. Tag dem.

Det er sidste gang.

Fat mod, min dreng. Vær tapper.

Du vil vende sejrrig hjem.
Jeg kan se det for mig.

Undgå dumheder og fordomme.
De vil komme til at forfølge dig.

Og gå aldrig med hullede sokker.
Tager du skoene af foran en kvinde, -

-skal du altid være elegant.

- Må jeg hjælpe Dem?
- Ja tak.

Det er min søn.
Han skal studere jura i hovedstaden.

Han skal være diplomat,
forfatter og officer i luftvåbnet.

Imponerende.

Farvel, mor.

- Må jeg?
- Tak.

- Skal jeg lægge den op?
- Ja tak.

- Mor?
- Til rejsen.

Vent, vent. Vent lige lidt!

Hun skal ikke med toget!

- Hun skal ikke med. Stands toget.
- Det er umuligt.

- De er nødt til at standse det.
- Jeg må og skal af.

Det er Deres skyld, hvis jeg falder.

Hallo, den herre!
De må hjælpe min mor af toget!

- Må jeg byde på en saltagurk?
- Nej tak.

Deres mor må elske Dem højt.
Jeg hedder Brigitte.

- De har en smuk accent.
- Tak. Jeg er svensker.

Brigitte var selve inkarnationen
af den svenske drømmepige.

Jeg hedder Romain.

- Mig en fornøjelse.
- I lige måde.

Elskede! Ja!
Ja, jeg kommer! Jeg kommer!

Jeg ankom til Paris i september 1934
og lod mig indskrive på jurastudiet.

Hallo?

Kacew! Din mor er i telefonen.

"Jeg elsker dig!"

"Ja, ja, ja! Jeg kommer!"

"Åh, jeg kommer!"

Ja, hallo?

Ja.

Nej, mor, jeg mangler ikke penge.

Nej nej, jeg tager ikke småjobs.

Brigitte var smuk og intelligent,
og vores korte forhold var hedt.

- Vent, jeg går med.
- Vi ses i aften. Jeg elsker dig.

Ja. Brigitte, vent!

Brigitte! Brigitte!

I min hjertesorg skrev jeg som besat
og sjoflede mine studier.

UVEJRET

Goddag. Gringoire, tak.

Jeg var fuldstændig flad,
da jeg åbnede ugens Gringoire-

- og så min novelle "Uvejret"
og mit navn sat med store typer.

Hallo, De der!

Her.

Hvad foregår der?
Hvem har lukket skodderne?

Frøken Jacobi! Lucien!
Hvad vil gæsterne ikke tænke?

Du er blevet berømt!
Jeg vidste det!

- Den er til dig.
- Du er jo forrykt!

Tak. Tak, min dreng.

Jeg havde aldrig før
tjent så mange penge.

Jeg troede mig fri for lommesmerter
resten af mine dage.

- Med forlov ...
- Godaften, den herre.

Lad os få et godt bord og en flaske
af Deres bedste champagne.

Jeg vendte tilbage til Paris
og skrev tre nye noveller.

Kacew, det er din mor!

Jeg har købt avisen igen,
men der står ingenting. Intet!

- Det er helt normalt.
- Hvordan det?

Folk undrer sig. Alle venter på
at læse, hvad du har skrevet.

- Det er altså helt normalt.
- Sikke noget sludder.

Pantaloni bød hele markedet på et glas
for at fejre din første novelle.

Du kan sige til ham,
at jeg ikke går på kompromis.

Avisen ville have mig til at skrive
noget middelmådigt pladder.

Hvad? Vil det sige,
at du har mistet dit job?

Jeg tjener udmærket.
Du skal ikke bekymre dig.

- Hvordan?
- Jeg skriver.

- Men under andre navne.
- Andre navne?

- Ja. Under pseudonymer.
- Hvilke?

- Hvilke hvad?
- Hvilke navne skriver du under?

Jeg har skrevet
to noveller i denne måned-

- under navnet ... Corthis.
André Corthis.

- Corthis?
- Ja.

Det er for galt. Tvinger de dig til
at skrive ting, der er dig imod?

- Jeg skriver til redaktøren.
- Nej, mor, det behøver du ikke.

Men jeg er nødt til at forklare folk
på markedet, hvad der foregår.

Fint. Du tager dig af markedet,
så klarer jeg resten.

Elsker dig.

Igennem et halvt år
fik jeg ingen noveller udgivet.

Man mente, de var for litterære,
og sendte dem alle sammen retur.

NICE, AUGUST 1938

Min skat! Hvor ser du godt ud.

Det må og skal gøres.
Du er nødt til at tage af sted.

I morgen skaffer vi billetter.
Jeg har allerede købt kugler.

Jeg forstår ingenting.
Hvor skal jeg tage hen?

Til Berlin.

Til Berlin?

Denne Adolf Hitler må dø.

Tro mig, det er den eneste udvej.

Jeg har tænkt meget over det.

Du er en fremragende skytte.
Du vil ramme plet første gang.

Jeg kan da ikke bare
tage ud og dræbe Hitler.

Hvis du bliver taget, -

- garanterer jeg, at Frankrig
vil forlange dig løsladt.

Jeg havde ikke fulgt meget med-

- og havde svært ved at tro,
at en krig stod for døren.

Det var hedebølge,
og jeg ville helst blive ved havet.

Mordet på Hitler måtte gerne vente
til oktober. Jeg savnede ildhu.

Men pligten kaldte.

Goddag. Jeg skal bede om
en billet til Berlin i overmorgen.

Heldet er med Dem. Tyskerne giver
turister 30 % rabat. Tur-retur?

En enkeltbillet.

Romain! Romain! Romain!

Jeg bønfalder dig, gør det ikke.

Opgiv dit heroiske forehavende. Det
kan man ikke forlange af et enebarn.

Jeg har sådan kæmpet for
at gøre et mandfolk af dig.

Og nu ... Herregud!

Således gik det til,
at jeg ikke dræbte Hitler.

Jeg blev indkaldt 4. november 1938.
Mor var himmelhenrykt.

Rengør motorhjelmen
og propellen inden frokost.

Kacew, du klarede dig flot deroppe.

Min elskede Romain. Når du får
dine løjtnantstriber på ærmet, -

- så husk på, at det blot er
dit første skridt mod berømmelsen.

Kærlig hilsen mor.

Kacew, se her. Se.

Det er din far. Sov sødt.

JØDETRUSLEN

Efter mange måneder
oprandt den ventede dag, -

- hvor jeg skulle modtage
mine sekondløjtnantstriber.

Officersaspirant Leroux, Jacques.

Nr. 1, forfremmes til sekondløjtnant
og udstationeres i Marrakech.

Officersaspirant Duval, Léon.
Nr. 2, forfremmes til sekondløjtnant.

Officersaspirant Guérin.
Nr. 27, forfremmes til sergent.

Officersaspirant Galy, Jean.
Nr. 63, forfremmes til sekondløjtnant.

Officerer og underofficerer, træd af!

Blandt 300 aspiranter var jeg den
eneste, der ikke blev forfremmet.

Aspirant Kacew, De bliver her
og gennemgår yderligere træning.

Stik imod al sædvane-

- blev jeg end ikke forfremmet til
korporal. Jeg følte, jeg skulle dø.

Mor ville aldrig overleve
så voldsom en skuffelse.

Vil du vide,
hvorfor du blev forbigået?

Fordi du er jøde og ikke har
været statsborger længe nok.

Man skal have været statsborger
i ti år bare for at gøre tjeneste.

At blive officer er endnu sværere.

- Jeg er franskmand.
- Der blev nedsat en kommission.

Man vaklede mellem at beholde dig
eller overføre dig til infanteriet.

Ministeriet ville lade dig blive,
men cheferne her stemte imod.

Vær du glad for,
det ikke gik dig som Dreyfus.

Så er han her, Nina!

Han er her! Han er her!
Min dreng! Min dreng!

Hvad er nu det?
Hvor er dine striber?

Nu skal jeg forklare det.

Jeg skal lige tale med min mor.

Jeg vidste, at mor var
vant til hårde slag, -

- men jeg ville
så gerne skåne hende.

- Nej, jeg blev ikke sekondløjtnant.
- Hvorfor dog ikke?

Som den eneste ud af 300.

Det er en eller anden form
for midlertidig disciplinærstraf.

Det forstår jeg ikke.

Jeg forførte kommandantens kone.
Jeg kunne ikke holde mig i skindet.

Jeg kunne ikke. Vi blev afsløret,
og manden forlangte mig straffet.

- Var hun smuk?
- Hvabehar?

- Var hun smuk?
- Mere end du kan forestille dig.

Don Juan! Casanova!

Det er det, jeg altid har sagt.

Manden kunne have slået dig ihjel.

300. Den eneste ud af 300.
Du er helt exceptionel.

Kære venner ...

Jeg kan ikke fortælle jer hvorfor
af hensyn til visse standspersoner ...

Det kan jeg ikke.
Men jeg vil hæve mit glas-

- for Romain,
der ikke er sekondløjtnant.

Det har en ganske særlig
betydning for os begge.

For Romain, den eneste ud af 300.

Nogle af jer har
set frem til dette øjeblik, -

-mens andre har gruet for det.

Men i dag er det Frankrig, jeres land,
I frem for alt skal tænke på.

For takket være jer ...

Krigen kom bag på mig.
Hele militæret blev mobiliseret.

At Frankrig skulle kunne tabe
krigen, faldt mig slet ikke ind.

Mor ville aldrig overleve
et sådant nederlag.

Romain!

Romain, der er en pakke til dig!

Er mor kommet
for at kysse sin lille rotte?

Min dreng!

Ingen søn har nogensinde hadet
sin mor, som jeg gjorde det der.

Kacew!
Skal du ikke præsentere os?

- Sæt dig ind i bilen.
- Skammer du dig over din mor?

- Hvor er det kært!
- Så er det godt.

I må angribe med det samme
og marchere direkte mod Berlin.

- Sig det til dine overordnede.
- Hr. kaptajn.

Var det den befalingshavende?

Romain, svar mig.

Ja, kaptajn de Gache
er leder af min eskadrille.

Jeg sagde, at du har en sart hals.
Alle de fly har jo åbne cockpits.

- Her.
- Sagde du virkelig det?

Godt. At blive forkølet deroppe
er jo ens største bekymring.

Der sker dig ikke noget.

Ikke én ud af ti af os
vil overleve det her.

Der sker dig ikke noget.

Hold nu op med at lade,
som om du ved alt.

Lov mig det.

- Der sker mig ikke noget.
- Krigen varer ikke evigt.

Den varer ikke evigt,
og Frankrig vil sejre.

Frankrig vil sejre,
fordi det er Frankrig.

Jeg må tung om hjertet meddele Dem,
at vi nedlægger våbnene.

Jeg talte med fjenden i aftes
for sammen med ham at søge ...

Kacew.

- Hr. kaptajn.
- Tyskerne har indtaget Paris.

Rejser man til England eller Afrika,
vil man blive betragtet som desertør.

- Hvad vil De gøre?
- Tage til England.

- Flyet afgår i aften. Vil du med?
- Gerne, hr. kaptajn.

Glem formaliteterne, Kacew.
Vi letter ved mørkets frembrud.

Kysten er klar.

Duk jer.

Videre, videre.

Kacew! Kacew!

- Hvad nu?
- Der er bud efter dig. Det haster.

Undersøg det.

Vi flyver en prøverunde
og kommer tilbage efter dig.

- Skynd dig.
- Tak.

- Hallo?
- Romain, er det dig?

Midt i øjeblikkets
kommunikationskaos-

- var det helt uvirkeligt
at høre mors stemme.

Samtalen blev afbrudt.

- Du kan ringe herfra.
- Tak.

Frøken Jacobi, det er Romain.
Jeg skal tale med min mor.

Er hun der ikke?
Jeg har jo lige talt med hende.

Hvilket hospital?

Skide være med, at hun ikke vil have,
man forstyrrer mig.

Jeg så flyet gå op i flammer.
Det var styrtet under prøverunden.

Mor havde reddet mig
endnu en gang.

Romain.

Her.

Tak. Hvor er de smukke.

Der er noget, jeg må tilstå. Jeg har
ikke fortalt dig hele sandheden.

Sandheden om hvad?

Jeg var ikke ...
Jeg var ingen ...

Gider du hente et askebæger?

Jeg var ingen stor skuespillerinde,
ingen tragiker.

Jeg har ikke været helt ærlig.

Jeg var ganske vist ved teatret,
men jeg kom aldrig særlig langt.

Frankrig er alt det,
der er smukkest.

Det var derfor, jeg ønskede,
at du skulle være franskmand.

Og det lykkedes jo.

Marskallen er bare en svag olding.
Det sagde jeg til dem på markedet.

Jeg sagde, at min søn nok
skulle vise alle de kujoner.

Du skal ikke være bekymret.
Jeg skal nok kæmpe.

- Tror De, hun skal blive her længe?
- Jeg har tid til Dem om lidt.

- Kan De ikke sige noget nu?
- Det kommer an på så meget.

- Men vil De beholde hende?
- Det kommer an på så meget.

Kan De ikke sige andet?
Lad mig tale med en specialist.

- Det er mig, og De bedes tale pænt.
- Jeg taler, præcis som jeg vil.

De bedes beskytte min mor,
mens jeg beskytter vores land.

Beskytter De os?
Våbenhvilen er en gang hø.

Den stakkels tosse
knevrer løs om Deres bedrifter ...

De skal aldrig mere kalde
min mor tosset. Forstået?

- Har De en mor?
- Ikke mere.

Nu har De en. Den kvinde,
De fornærmede, er Deres mor.

Sig det. Sig det!
"Hun er min mor."

Hun er min mor.

Sådan. Fremover skal De behandle
hende med den største respekt.

De skal passe og beskytte hende,
som var hun Deres egen. Forstået?

Min orlov var forbi.

Jamen så farvel.

Ord kan ikke beskrive vores afsked.

Efter 26 år uden en mand skulle hun
se mig som en mand, ikke sin søn.

Glem ikke at arbejde.
Du skal blive ved med at skrive bøger.

Det skal jeg nok,
men du må give mig tid.

Husk at gå regelmæssigt til lægen.
Jeg skal nok sende dig insulin.

Du skal ikke være bekymret.
Jeg er en gammel stridshest.

Når jeg har overlevet så længe,
holder jeg nok lidt endnu.

Jeg må af sted. Kom.

Jeg hører, at der er franskmænd, -

- der fortsætter kampen fra England.
Du må slutte dig til dem.

Det ved jeg.

Hun vidste som den eneste,
hvad det smil krævede af mig, -

-for hun smilede også.

En del af hendes mod var for altid
blevet givet videre til mig.

- Hvad skal du her, Kacew?
- Jeg skal pisse.

- Rør dig ikke.
- Tryk af, din jødesmovs.

Tryk af! Så vil de
skyde dig som en rotte.

Skynd dig!

- Tanken er ikke fyldt op.
- Hvad?

- Vi har højst en halv tank.
- Så når vi jo aldrig frem.

Snur propellen rundt.

- Hvad laver du?
- Jeg bliver. Jeg kan ikke svømme.

Endelig var jeg en rebel, en rod.
Jeg var tilbage i krigen igen.

Jeg følte min mors
beundrende blik hvile på mig.

Nu begyndte eventyret.

Jeg ankom til Olympia-hallen, hvor
man samlede de franske frivillige.

Jeg fik breve fra mor.

Kære Romain. Du skal vide,
at din afrejse ikke sårede mig.

Vær stærk og ukuelig.
- Det er jeg også.

Men vi sidder bare fortvivlet
og venter på at komme i kamp.

Lad mig fortælle,
hvad der skete forleden aften.

Jeg var i selskab med en engelsk
digterinde på en bar for flyvere.

Jakkesættet? Min mor mente,
jeg skulle klæde mig londonsk.

Ved du, hvad sædelighedspolitiet
sagde, at Joyce var for en?

En irlænder, der havde skrevet
en gang pornografi kaldet "Ulysses".

Derfor er Ezra Pound
en stor inspiration for mig.

Hører du efter, skat?
Du hører jo ikke efter.

Det, jeg mener med Ezra Pound, er,
at når du læser det, jeg skriver, -

-så er det som en bølge ...

Hun talte uafladeligt
og så på mig med sine blå øjne, -

- der ligefrem strålede af idioti.
Jeg kunne ikke holde det ud.

I går skrev jeg: "Livets ild
raser i mig. Jeg må favne den."

Jeg er altid parat til
at gribe inspirationen, -

- for inspirationen kan jo
slå ned i en når som helst.

- En dans, frøken?
- Gerne. De er vel nok nydelig.

Sikke en flot uniform ...

Jeg har et medfødt talent
for at spille skuespil.

Jeg forsøger virkelig
at finde ind til et enkelt sprog ...

Ja, lad os endelig danse.

Ganske absurd
måtte jeg slås om en pige, -

- som jeg drømte om
at slippe af med.

Jamen skat, dog!

Forsvind, og hold Dem væk.

Jeg troede, jeg var sluppet af
med digterinden. Jeg tog fejl.

Den eventyrlystne pige
holdt stædigt fast i mig.

Vent! Han vil duellere.

Duellere? Der er mørklægning.
Folk er hamrende ligeglade.

Jeg kunne hverken
lade dem fornærme Frankrig-

- eller lade hånt om
det polske æreskodeks.

Udmærket.
En duel på pistoler, ti meter.

Du kommer til at dræbe ham.
Jeg kan mærke det.

Vinder jeg, erkender I nederlaget.
Jeg vil ikke dræbe jer alle tre.

Sig, jeg slår ham ihjel og jager
det polske flag op i røven på ham.

Det bliver ham, der skyder dig.
Duellen står mellem jer to alene.

Indtag jeres pladser!

Læg an!

Fyr!

Du godeste! Du altforbarmende!

I er en flok halvhjerner.
Polen og Frankrig er allierede.

Kun en idiot vil have os til
at dræbe hinanden.

Digterinden
tilkaldte en ambulance, -

- og jeg blev anholdt
af militærpolitiet.

Polakken, De sårede,
sagde, det var et uheld.

Vi er ved at gå til. De lægger hele
London i ruiner. Vi vil ud at slås.

Er det Deres forklaring på,
hvad der skete?

Vi mangler piloter i Afrika.
Hvis De vil undgå en krigsret, -

-tager De af sted i morgen.

Pusjkin omkom i en pistolduel.
Han var ikke så heldig som dig.

- Hvordan heldig?
- Timerne hos Sverdlovskij.

De polakker anede ikke, at du har
lært at skyde hos Sverdlovskij.

Nej. Nej, det anede de ikke.

Du har intet skrevet i månedsvis.
Ved du, hvad det betyder?

Det betyder intet. Intet!

Der er krig. Jeg gør alt,
hvad du forlanger af mig.

Du er nødt til at skrive. Hvordan
vil du ellers blive en stor kunstner?

Ja.

Du har ret.
Jeg skal være en stor forfatter.

Jeg skal vinde krigen
og være diplomat.

Fransk ambassadør.
Diplomat og ambassadør.

Sådan skal det blive.

Sådan skal det blive.
Det lover jeg dig.

Har du fået insulinen, jeg sendte?

I Afrika blev jeg
udstationeret i Bangui.

Krigen var langt væk. Vi havde kun
myggene at forsvare os imod.

Det var her, jeg begyndte at skrive
min roman "Europæisk opdragelse".

Hvorfor danser du ikke?
Du laver måske lektier?

Lad det nu ligge,
og kom og dans med os.

Har du lyst til lidt sjov?

Hvad er der galt?

Jeg kan ikke mere.
Jeg kan ikke mere.

Jeg kan ikke. Rejs dig op.

- Hvem er du? Hvad med at banke på?
- Er det her ikke bungalow 17?

Har de placeret dig her uden
at sige noget til mig? I guder.

Det der er mine ting. Rejs dig op.

- Giv mig mine penge.
- Hvad?

Det er ikke min skyld, den blev slap.
Giv mig mine penge. Skynd dig!

Se nu, hvad du er skyld i. Her.

Godnat, makker.

Lad mig se på det.

Vand?

Syltetøj? Er De sulten?

Det smager godt.

Kvindens ansigt var mors ansigt,
gammelt og træt.

Nu må De fortælle mig, hvor De bor.

Hun var alene og forladt.

Jeg fandt hende.
Hun er kommet til skade med benet.

Hvor fandt De hende?

En times ridt herfra.
Hun er kommet til skade med benet.

Vi har ledt efter hende i to dage.
Tak, fordi De reddede hende.

Tusind tak.

Jeg fik den sgu!

Min kære dreng,
sørg for at skrive en god bog.

Den vil være dig en trøst i tiden,
der kommer.

Giv mig tid! Giv mig tid, mor!

Du skal ikke tænke på mig
eller være ængstelig for mig.

Du må være tapper.

Du har altid været en kunstner.
Kærlig hilsen mor.

Så er det afgang.

Endelig blev vi sendt til Libyen for
at deltage i felttoget mod Rommel.

Du skal ikke drikke det lort.

Kacew! Hvad er der galt?

Hvordan går det?
Skal vi kontakte Deres mor?

Hun må ikke vide noget.
Jeg vil ikke dø her, hr. kaptajn.

Vi skal gøre vores bedste,
men De bør nu kontakte Deres familie.

Jeg havde fået tyfus. Lægerne
nærede ikke meget håb for mig.

De må ikke lade min mor
dø her sammen med mig-

- på det her
sygdomsbefængte lortehospital!

Deres mor er her ikke.

Jo, hun er. Hun er herinde!

Fatter I det? Fatter I det?

Hun er herinde.

De må skrive til hende.

Jeg sagde,
de ikke skulle forstyrre dig ...

Jeg er her, fordi du får mig
til at fremstå som en idiot.

Jeg har lovet Gud og hvermand,
at du ville redde Frankrig.

At du ville vende hjem til Nice
med en roman.

Og så ligger du her
som et andet drog.

Jeg begyndte på en bog.
"Europæisk opdragelse".

Det hedder den.
Den handler om modstandskampen.

- Og om kærlighed?
- Ja.

Den må du skrive færdig.

- Den vil blive læst verden over.
- Men jeg er jo syg.

Og hvad så? Holdt Maupassant op
med at skrive, fordi han fik syfilis?

Indstillede Napoleon sine erobringer,
fordi han fik malaria? Nej!

Du tror på,
hvad lægerne bilder dig ind.

- Du fejler jo ingenting.
- Jeg har ingen kræfter tilbage.

Det er muligt.

Men du vil kæmpe,
lige til du sejrer.

- Og jeg forbyder dig at dø.
- De vil ikke sende os i kamp.

Du skal nok komme i kamp.

Og når du vender hjem til Nice,
går vi ned ad Promenade des Anglais, -

-mens alle råber:

"Hyld denne kvinde!"

"Hendes søn er vendt hjem fra krigen
oven på en hæderkronet indsats."

Herrerne vil løfte på hatten for mig
og afsynge Marseillaisen.

Hvad laver De?
Kom tilbage, Romain!

- Romain, læg Dem nu ned.
- De kan selv lægge Dem.

Sekondløjtnant Kacew, hr. general!
De strøg mig af de levendes liste.

Underofficererne gør ikke honnør
for mig. Selv de menige ignorerer mig.

Jeg er sekondløjtnant i luftvåbnet,
søn af Nina Kacew og Frankrig, -

- og jeg protesterer
for øjnene af hele Europa.

De udnytter Deres stilling. Hvorfor?
Fordi Deres navn er de Gaulle?

Lad mig være klar i mælet.
Jeg forlanger at blive genindlemmet-

-i de levendes hær!

Romain, vågn op.

Doktor! Doktor!

- Min mand er ...
- Hvad er der galt med ham?

- En svulst i hjernen.
- Er De blevet undersøgt?

Jeg er ved at dø, Lesley.
Jeg efterlader huset til dig.

Det er hovedet og ørerne.

- Hvad hedder De?
- Romain Gary.

Den franske forfatter?

Hr. Gary, De må beskrive Deres
symptomer. Hvordan begyndte det?

Jeg sad og arbejdede,
da jeg fik ondt i hovedet og ørerne.

- Hvad har De stoppet i ørerne?
- Der var en frygtelig larm.

Hvad har De stoppet derind?

- Brød. Hvedebrød.
- Har du stoppet brød i ørerne?

Lig helt stille.
Hvad i alverden er det?

Guacamole.
Brødet var alt for tørt.

De har fået en infektion
på grund af tilstopningen.

- Jeg ordinerer noget antibiotika.
- De må undersøge min hjerne.

Deres hjerne fungerer fint.
De kan trygt skrive videre.

Nej, jeg vil tale med en specialist.

Vi beholder Dem til observation.
Jeg finder en stue til Dem.

Guacamole ...

I august 1943 blev min eskadrille
overført til en base i England.

Endelig skulle jeg i kamp.

Bauden, maskingeværskytte.
Er De den nye navigatør?

- Ja, Romain Kacew.
- Jeg troede, De var død.

- Kender De ham?
- Selvfølgelig får jeg den skovl.

Kære mor, det er barske forhold
her på Hartford Bridge-basen.

Her er koldt. Jeg må skrive
iført frakke og støvler.

Min bog er halvt færdig, men nogle
dage er det vanskeligt at arbejde.

I sidste uge mistede vi
syv fly over Charleroi.

Du er i mine tanker.
Kærlig hilsen Romain.

Der sker dig ikke noget,
og du skal nok gøre din bog færdig.

Det skal nok gå dig godt.
Det har jeg jo opdraget dig til.

Hvordan kan du skrive om natten?

Vi skal op om fire timer,
og du skriver bare.

Det er, som om alt lortet
slet ikke eksisterer.

Jeg arbejder hver nat til daggry.

"Europæisk opdragelse"
er snart færdig. Det går fremad.

Min prægtige søn. Vi læser med
beundring om dine bedrifter.

Jeg har fortalt det hele
til dine professorer.

Glem aldrig at arbejde på din bog.
Så får du den nok snart færdig, -

- og så vil hele verden
se dit talent. Jeg er stolt af dig.

Republikken længe leve!
Frankrig længe leve!

SLUT

- Der er han.
- Kacew!

Kacew, kig herhen!
Det er til general de Gaulle!

- Hvad foregår der?
- Briterne vil udgive din bog.

Kacew, smil til pressen!

Jeg skyndte mig
at telegrafere nyheden til mor.

Min bog skulle udgives i England
under titlen "Forest of Anger".

Endelig havde jeg opnået noget for
hendes skyld. Jeg var blevet født.

Kacew, der er brev til Dem.

Husk på, at du ikke længere har
brug for mig. Du er en mand nu.

Se at blive gift, for du vil altid
have brug for en kvinde i dit liv.

Det er nok en brist,
jeg har påført dig.

Tænk ikke for meget på mig.
Jeg er ved godt helbred.

Dr. Rosanoff er meget tilfreds
med mig. Jeg skulle hilse.

Jeg nærlæste brevet for at finde
en kommentar til min bog. Intet.

Hun ignorerede den fuldstændigt.

Kære mor. Jeg ved, du vægter
heltegerninger over litteratur, -

- men jeg troede, at udgivelsen
af min første bog ville glæde dig.

Jeg flyver togter hver dag,
og flyet gennemhulles af kugler.

Du forventer heltemod af mig.
Jeg forsøger at vise det.

Vi bliver slagtet.
Jeg går længere ned.

Langer, kan du høre mig?

Jeg er blevet blindet!

Ret op!

Ret op!

Langer! Langer!

- Bauden?
- Vi må springe ud!

Fandens!

Jeg kan ikke ...
Jeg kan ikke få cockpittet åbnet.

I må springe ud.
Jeg kan ikke flyve mere.

Nej, vi er lige straks over målet.
Vi kaster bomberne og vender hjem.

- Jamen jeg er blindet!
- Vi kaster dem og vender hjem.

Vi nærmer os målet.

Åbner bombelugen.

Tre, to, en. Bomberne kastet!

Vi må højere op, Langer.
Op, op, op!

Lyt til min stemme,
så guider jeg dig.

Boston-C til kontroltårnet.
Vi anflyver med en blindet pilot.

Gå forsigtigt ned.

Vi kommer ud af kurs.
Mere mod venstre! Slip gassen!

Forsigtig. Nu lander vi.

Det var vist første gang
i RAF's historie, -

- at en blind pilot
formåede at lande sin maskine.

General de Gaulle tildelte mig
Befrielseskorset for min indsats.

Endelig kunne jeg vende hjem
med oprejst pande.

Min bog havde sikret mor
den kunstneriske anseelse, -

- og nu hjembragte jeg
den højeste militære udmærkelse.

D-dag fandt sted.
Snart ville krigen være forbi.

Paris er blevet martret,
men Paris er blevet befriet.

Min kære søn.
Vi har været adskilt i mange år.

Jeg håber, du vil tilgive mig,
når du vender hjem.

Alt, hvad jeg gjorde, gjorde jeg,
fordi du havde brug for mig.

Jeg har det godt.
Jeg venter på dig.

Jeg funderede over, hvad hun mon
havde gjort. Havde hun giftet sig?

Jeg ilede til Nice.

Jeg kørte med jeep efter jeep
til Toulon og videre til Nice.

Hele mit væsen
længtes efter byen, huset-

- og de åbne arme,
der ventede på mig.

Hvem er De?
- Jeg er Romain, Ninas søn.

- Der bor ingen Nina her.
- Vent. Nina Kacew.

- Hvem er han? Hvad vil han?
- Jeg er Romain, Nina Kacews søn.

- Der bor ingen Nina Kacew her.
- Det er da hendes hotel.

De må være gået forkert.

Frøken. Frøken ...

Min mor, Nina Kacew,
er hun her på hospitalet?

- Hvornår blev hun indlagt?
- Aner det ikke.

- Dr. Rosanoff har taget sig af hende.
- Dr. Rosanoff er på stuegang.

Vent!

- Dr. Rosanoff?
- Derinde.

Ved De, hvor min mor er?

Fortsæt uden mig.
Kom med mig.

Hvad foregår der? Hvor er hun?

Deres mor er død.

Nej. Hvorfor siger De det?

Hun døde for tre år siden.

Sludder, hun har skrevet til mig.
Jeg fik et brev for nogle dage siden.

Hun skriver til mig.

Nej.

Nej.

I sine sidste dage
skrev hun 250 breve.

Hun skrev nat og dag.

Hun bad mig
sende dem til en veninde, -

- som løbende skulle sende dem
til Dem i England efter hendes død.

Et eller to om ugen.

Hun mente ikke, De ville overleve,
hvis De erfarede, at hun var død.

Ja, det vigtigste ...

Jeg gjorde alt,
hvad hun bad om, Lesley.

Jeg gjorde alt.

Og intet ...

Forfatter, prismodtager, konsul,
fransk ambassadør ... Intet.

Konger, skuespillerinder, penge ...
Selv det her.

Er hun klar over,
hvor besværligt det er-

-at få det syet i London? Nej.

Nej, hun er væk.

Hun døde
uden at vide noget om det.

Nej.

Hun vil aldrig få at vide,
at jeg holdt mit løfte.

Den bog er det eneste,
du kunne have gjort for hende.

En moders kærlighed er et løfte,
livet giver, men aldrig indfrier.

Oven på den er du dømt til
at lide savn til dine dages ende.

Hver gang en kvinde tager dig
i sine arme og omfavner dig, -

-er det blot et fattigt genskin.

Henrivende arme
lukker sig om din hals.

Bløde læber
hvisker til dig om kærlighed.

Men du ved bedre.

For du har været ved kilden,
og du har drukket den tør.

Romain Kacew
tog navnet Romain Gary.

Han skrev 34 romaner
og instruerede to film.

Han modtog to Goncourtpriser,
den ene under navnet Émile Ajar, -

-hvilket er uden fortilfælde.

Efter Lesley Blanch giftede han sig
med Jean Seberg. Sammen fik de en søn.

Romain begik selvmord,
66 år gammel.

Efter eget ønske blev hans aske
strøet ud over Middelhavet.

Oversættelse: Henrik Thøgersen
Scandinavian Text Service 2018