Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Godmorgen, Minik. Har du sovet godt?

- Hej, Eva. - Godmorgen, Frank.

- Godmorgen, Jimi. Har du sovet godt? - Ja, ja.

Godmorgen, Mahmoud. Har du sovet godt?

Godmorgen, Allan.

To. Jeg fylder den ikke helt op, vel? Bare sådan hertil.

Tre. Sådan. Godt, så skal den herind på.

- Christian til Eva. - Prøv at se, om du kan få den ind.

Og så trykker du på den røde knap. Eva her.

- Åbn, din fucking junkie. Lasse! - Hey. Ro på.

Jeg har ventet en time på den bums. Der står 20 mennesker og venter.

- Lasse? De andre skal også i bad. - Den homo sidder og spiller pik.

Luk. Lasse, det kan ikke passe, vi skal have den her snak hver dag.

Y er det halve af x gange fire, -

- og x er det samme som tre, så x gange fire, hvad er det?

Tre gange fire?

- Du ved det godt. - 12.

Ja. Vil du skrive?

Så gør jeg det. Her.

Okay.

12 divideret med to?

- Hej, Eva. - Hej, Arne.

Lad os begynde med at finde en behagelig stilling.

Luk øjnene.

Og begynd at tage langsomme og dybe åndedrag.

Lad hvert åndedrag berolige dit sind ...

... og din krop ...

... og dit hjerte.

Begynd nu at kigge indad, -

- og se, om du bærer på vrede nogen steder i kroppen.

Prøv med godhed og medfølelse at se, -

- om du kan udpege nogen af de steder nu.

- Hej, hej. - Hej.

(det banker på døren)

Eva!

- Eva, jeg skal lige snakke med dig. - Øjeblik, Jannick. Øjeblik!

- Du skal på toilettet? - Ja.

Så kom.

(en dør åbnes)

- Hey. - Hej.

- Hvordan går det med dig? - Jeg er snart færdig.

Jeg tænkte nu mere, om der var noget galt eller ...

- Hvorfor? - Du har bare virket lidt fjern.

Nå.

Hvis du vil, så kan jeg godt tage dine vagter i weekenden.

Nej, ellers tak.

- Du tager jo mange vagter for os ... - Jeg har sagt nej, ikke? Tak.

Okay.

- Post, Vester 5. - Ja tak.

Okay, stop.

Ja, værsgo.

Værsgo.

Og stop her.

- Så mangler jeg bare en underskrift. - Du fortsætter bare.

- Skriver du lige under? - Af sted.

Stop.

Og stop.

Værsgo.

Stop.

Ja tak. Bare fortsæt.

Af sted.

Tag en dybere indånding.

(hvisken)

Og lad følelsen forsvinde langsomt, mens du puster ud.

(hvisken)

Fra dette rum, som er mere fredeligt og roligt ...

(hvisken)

Stille!

En ... hold vejret lidt.

Og pust så ud.

Undskyld.

Hvad er der galt?

Jamen så må du ringe til mor.

Jo. Ring bare igen.

Jeg kan ikke snakke nu. Jeg sidder i møde.

Ja.

Gør det. Godt. Hej.

Ja, det beklager jeg. Det er min yngste datter. Hun ...

Hun har det lidt svært for tiden. Så, du ved ...

- Har du selv børn? - Nej.

- Ja, men hvad vil du tale om, Eva? - Ja, altså ...

Der er nogle ting ... Da jeg startede her ... i fængslet ...

Da fortalte ... Der var nogle ...

Der er nogle ting, som ikke har været helt transparente ...

... i forhold til min baggrund.

Der er nogle oplysninger, jeg skulle have givet jer.

Og det har skabt en situation ...

- En situation? - Ja.

Hvad for en situation?

Øhm ...

Man kan sige, at ...

... at jeg er blevet inhabil.

- Inhabil? - Ja.

Vi må ikke indhente andre oplysninger end din straffeattest, -

- og den er jo ren. Så hvad taler vi om?

Taler vi om en indsat, eller ...?

- Nej. - Det er ikke en indsat?

Nej, det er en kollega fra min afdeling.

Okay. Har du talt med din afdelingsleder om det?

Nej, det har jeg ikke lyst til.

Jeg vil ikke gøre et større nummer ud af det.

Øhm ...

Jeg forstår bare ikke, hvorfor du kommer til mig med det.

- Hvis det er en ren personalesag ... - Jeg vil gerne flyttes.

- Du vil flyttes? - Ja.

Til en anden afdeling.

- Og det er det hele? - Ja.

Der er huller i vagtplanerne på samtlige afdelinger, så ...

- Jeg vil til Midter 0. - Undskyld?

Jeg vil gerne flyttes til Midter 0, tak.

- Det er en sikret afdeling. - Ja.

Jamen fint. Lad os se på det.

Godmorgen.

Eva.

Hansen. Jeg skal starte ... (låsen brummer)

Han ville nikke mig en skalle, så jeg blev nødt til at slå ham.

- Godmorgen. - Jamen godmorgen, godmorgen til dig.

Hvor kom jeg fra? Jo, han ville nikke mig en skalle.

Vi skal have fundet en løsning.

- Eva? - Ja.

- Rami, afdelingsleder. - Goddag.

- Velkommen til. - Tak.

- Du kom fra Vester 5? - Ja.

- Så kun svage fanger? - Nej, det vil jeg ikke kalde dem.

Men jeg glæder mig til at prøve noget nyt.

Du kan starte med at tage dem der af.

Ja.

Og vi går heller ikke med snor om halsen her.

Morgensamling, kom! Og lad os lige få slukket for den skide musik!

013, der er mad.

Godmorgen.

015, der er mad.

Godmorgen.

017, der er mad.

017, op at stå.

Kom nu.

019, der er mad.

(råb og skrig)

Slap af.

Vi vender ... nu!

Slap af! Slap af!

Han spytter. Eva, tag puden.

Drej hans hoved.

Stille og roligt. Bare tag din tid.

Ja, så er der fem minutter tilbage i gården.

Hvad fanden har du gang i?

Hvad?! Hvad fanden skal du inde hos 017?

Du er udmærket klar over, at vi aldrig går ind til en fange alene.

- Ja, men ... - Men hvad?

Men hvad?!

Jeg hørte en lyd inde fra 017, -

- og så ville jeg bare sikre mig, at alt var fint.

Har du overhovedet læst hans sagsmappe? Hvad?

Nej.

Godt.

Mikkel Johan Iversen, 25 år gammel.

Afsoner femte år af en dom på 16 år.

For fem år siden sad han allerede i spjældet.

Han var ved at afsone en dom på seks måneder i Horserød.

Der opstår en konflikt med en medfange.

- Du behøver ikke at læse ... - Jo, det står her.

En knægt på hans egen alder. Simon Hansen, 19 år gammel.

De to unge fanger her, de kommer op at slås.

Kig på mig, når jeg taler til dig.

Kig på mig.

De kommer op at slås.

Men det, der adskiller vores 017 fra en typisk fange, er, -

- at han ikke nøjes med en flad, et par knytnæver eller en skalle.

Nej, han går ud i fælleskøkkenet.

Og så skruer han en køkkenkniv fri fra kablet. Sikringskablet.

Så tager han kniven og går ind i den anden fyrs celle.

Og stikker ham.

Gentagne gange.

I brystet.

Og i ansigtet.

I struben.

Han dræber ham på stedet.

Manden afsoner en dom på 16 år for drab begået inde i et fængsel.

Han er farlig.

Fuldstændig utilregnelig.

Ligesom alle andre hernede.

De er ikke egnede til rehabilitering. Ingen af dem.

Og du er måske ikke egnet til at være hernede.

Er du det?

Kom godt hjem.

Undskyld.

- Næste. - Hold afstand.

- Slap dog af. - Du tier stille.

Tre cigaretter.

Værsgo.

(låsen brummer)

Næste.

Fem styk.

- Ja, fem cigaretter. - Ja.

- 017, ikke? - Ja.

Beklager.

Hvad mener du?

Du har ikke nogen cigaretter.

Jo, jeg har. 017, en pakke rød Skjold. Tjek igen.

Det er der altså ikke.

- Så luk mig ind. - Jeg kan ikke ...

Din dumme fucking so, mand! Giv mig mine fucking smøger!

Fuck dig, mand! Giv mig mine fucking smøger!

- Et ord mere, og du ryger i iso. - Fuck dig!

Skal du i iso, hvad? Kom med her.

Nu slapper du af! Slap af!

Nu holder du kæft! Ind med dig.

Næste.

- Tre styk. - Ja.

Værsgo.

(telefonen ringer)

- Ja? - 017. Jeg skal skide.

Hallo?

Hallo?!

Er det dig igen, din fuck...?

017, så er der mad.

Fuck dig, din so!

- Hvor er det sygt! - Fuck dig!

(bank på døren)

Fuck!

Fuck jer, mand!

Fucking pansersvin, mand!

Ind med ham! Ind med ham!

Håndjern.

Håndjernene på.

- Op med ham. - Fuck dig, mand!

Fuck jer!

(Mikkel hiver efter vejret)

Kom så. Kom så!

(Mikkel skriger)

- Eva. Kaffe. - Tak.

- Jeg kan se, du spiser for to. - Jeg skal også arbejde for to.

Jeg løber tør for kaffe lige om lidt.

- Hej, Jens. - Godmorgen.

Godmorgen, godmorgen.

- Er I friske? - Nej.

- Du ser ellers frisk ud. - Du er i godt humør, hvad?

- Hvordan kan det være? - Jeg skal på arbejde med dig.

- Rami? Rami? - Ja.

- 017 har besøg på fredag. - Okay.

- Af hvem? - Det ved jeg ikke.

- Hans mor, tror jeg. - Hans mor?

Ja. Hvorfor?

Han skal da ikke have lov til at have besøg.

Nå.

Hvorfor ikke? Fordi han kastede lort ud over dig?

Det fik han også en uge i iso for. Ikke?

Og han kom vist også i bad, hvis ikke jeg har hørt helt forkert.

Der skal mere til, før man mister sin besøgsret. Det ved du også godt.

Var der andet?

Slusen til gårdvagt.

- Ja? - Handel observeret.

Gør plads. Træd nu tilbage.

Ro! Træd tilbage.

Du lukker bare røven. Nej, bland dig udenom.

Hold din kæft!

Op ad muren. Og I holder kæft derinde!

Ja. Hænderne ud til siden. Helt ud. Kom så.

Og vend håndfladerne. Ja. Åbn munden. Tungen ud.

Ja tak. Hænderne op på hovedet. Og så vender du dig om.

Vend dig om. Så løfter du den ene fod.

Og den anden. Ja tak.

Spred balderne. Ned på hug.

Og host.

Ja tak. Op med dig.

Ja. Du bliver bare stående der.

- Finder du noget? - Nej. Hvad med dig?

Der er ikke noget.

- Jeg så ham. - Du så ikke en fucking skid!

- Central til alle. Overfald. - Her. Underbukser på. Skynd dig.

- Kom så. - Bare løb. Jeg har det.

- Du kalder, hvis der er det mindste. - Overfald i gården.

Hey, stop! Har jeg sagt, du må gå?

Tilbage på krydset. Tilbage på krydset!

Tilbage på krydset.

Hænderne om bag hovedet.

Hænderne om bag hovedet. Åbn munden. Helt op.

Har du slugt dem?

Har du slugt dem, spørger jeg.

Har du slugt stofferne, du fik i gården?

- Jeg aner ikke, hvad du snakker om. - Nå?

Du bliver bare stående.

Værsgo.

Her. Tag den. Tag den!

Kom nu!

Der skal være en mand.

Kom nu. Hallo! Jeg skal bruge en urinprøve.

- Jeg har fucking ikke gjort noget! - Hvorfor sidder du så i fængsel?

Bliv på dit kryds. Ellers slår jeg alarm.

Det koster en uge i iso.

Så bliver der alligevel ikke noget besøg fra mor, vel?

Kom. Tilbage på krydset.

Det er meget enkelt. Du kommer ikke ud herfra, før du har pisset.

(Mikkel og hans mor griner)

Jeg kom til at tænke på ...

Kan du huske dengang ude i haven?

Du skal bare sige, hvis der er noget, du har brug for.

... Øster 4, Vester 3, -

- Sønder 4 og Midter 5.

Vi mødes med enhedscheferne og tager stilling til nordfløjen.

Til sidst vil jeg orientere jer om, at direktoratet har valgt -

- at skrue op for antallet af visitationer.

I morgen klokken 1500 ransager vi hele fængslet.

Fokus ligger på våben, men narkotika er også af særlig øget interesse.

Vi får hunde ind udefra. Afdelingslederne briefer jer nærmere.

- Hvor skal du hen? - Depotet. Der mangler handsker.

Skynd dig. De skal i gården om lidt, så du er alene på afdelingen.

- Din lille luder, mand! Fuck dig! - Tag ham så!

- Slip mig, din svans! - Hold din kæft!

- Stil jer her. Standby. - Modtaget.

(hundegøen)

- Morten, Eva. 016. - Lås op.

- Fart på! - Ja.

- Klar? - Klar.

Godt. Så kom frem med hunden. 017.

Markering 017. Tak. Gør klar.

017, visitation. Træd væk fra døren.

- Er vi klar? - Ja, åbn.

- Kniv! - Det er ikke mit! Det er ikke mit!

Der er nogen, der har lagt det her!

(Mikkel skriger)

Vi har en indsat, der ligger til observation.

Bevidstløs, med brækket næse og kraniefraktur.

Hvad helt præcist er det, der sker inde i cellen?

Øhm ...

Jamen jeg går ind i cellen ...

Og så gør hun det, hun skal.

Mod en bevæbnet, udfarende og fuldstændig utilregnelig fange, -

- som er dømt for drab begået inde i et fængsel.

Han har en kniv i den ene hånd -

- og en stor mængde amfetamin i den anden hånd.

Den indsatte virkede kraftigt påvirket.

Derfor går Eva ind i cellen. Hun passer på sig selv og sine kolleger.

Hun gør ganske enkelt sit arbejde.

Hvornår er det blevet jeres arbejde at banke de indsatte bevidstløse?

Det her gider jeg ikke.

Vi sidder her kun, fordi I gav ordre til endnu en latterlig ransagning.

Lad os nu tage det roligt, alle sammen.

Det er jo altså en ret alvorlig sag.

- Ikke? - Jo.

- Og vi bliver jo nødt til at spørge. - Ja, og nu har vi svaret pænt.

Så kan vi vel også regne med, at sagen er afsluttet? Eller hvad?

Ja, eller ... Altså medmindre ...

Medmindre den indsatte vælger at lave en politianmeldelse.

Du kan dømmes for ulovlig magtanvendelse og grov vold.

Vi taler om en potentiel fængselsdom.

Fængsel?

Ja.

Han melder dig ikke. Bare rolig.

Hej.

Hvordan går det?

Hvad vil du?

Jeg ville bare høre, om ...

Jeg ville bare høre, om du havde brug for lidt luft.

Jeg vil gerne sige undskyld for det, der skete ved ransagningen.

Jeg blev simpelthen bange.

Jeg har tænkt mig at flytte tilbage til min gamle afdeling.

Midter 0 er sgu ikke rigtig noget for mig.

Så du slipper for at se mere til mig ...

Jeg fik besøg af hende juristen.

Jeg synes, du skal blive.

Hvad?

Kan du komme hver dag til isolation og lukke mig ud?

Ja.

- Jeg ryger rød Skjold, ikke dem her. - Rød Skjold.

Dem skaffer jeg.

Værsgo.

- Hvor har du været? - Ovre med posten.

- I en halv time? - Ja.

014 gik amok, mens du var væk. Tager du observationen?

Ja, selvfølgelig.

Hvorfor gør du altid det der? Lad mig tænde min egen smøg.

- Vil du have en? - Nej tak.

Hvorfor?

Jeg har ikke lyst til at ryge.

Kom nu. Tag en.

Tag en.

Må jeg så også godt få lighteren?

Kom. Giv mig lighteren.

- 017, giv mig lighteren. - Mikkel. Jeg hedder Mikkel.

Fint, Mikkel. Giv mig lighteren, Mikkel.

- Hvad hedder du? - Hvad jeg hedder?

Jeg hedder Eva.

Du laver yoga i gymnastiksalen.

- Det gad jeg godt prøve. - Jeg laver det ikke længere, så ...

- Jeg vil også gerne i skole. - Hvad?

Jeg vil i skole.

Kan du skaffe mig en plads?

Det ved jeg ikke. Det bliver jo nok ret svært.

Nej. Yousef i 013 får lov til at komme i værkstedet.

- Han har fået en særlig tilladelse. - Jamen så skaf sådan en til mig.

Du er lige blevet idømt iso for våben- og narkobesiddelse, ikke?

Og hvis skyld er det?

- Hvad mener du? - Hvad fuck tror du, jeg mener?

Du skaffer mig den plads, eller også så melder jeg dig.

Forstår du det?

Ja.

Og tilbage til lugen.

Så vi ved altså, at x er halvdelen af y.

Og y er lig med 20. Hvad er så x?

- Ja, Marco? - Det er ti.

Vil du vise det?

Luk øjnene.

Og begynd at tage langsomme og dybe åndedrag.

Lad hvert åndedrag berolige dit sind ...

... og din krop ...

... og dit hjerte.

- Du skal også. - Begynd nu at kigge indad.

- Og se, om du bærer på vrede ... - Luk dine øjne.

- Luk dem. - Prøv med godhed og medfølelse ...

Luk dem, sagde jeg.

... at se, om du kan udpege nogen af de steder nu.

Stedet kan være en fornemmelse ...

... en følelse ...

... eller et minde.

Bliv der lidt.

Og giv så slip.

Eva?

- Eva! - Undskyld.

- Kom du ikke fra Vester 5? - Hvad?

Er Vester 5 ikke din gamle afdeling?

Der er kommet en kode 13 fra Vester 5.

Selvmord.

Godmorgen.

- Har du en indsat med? - Nej.

- Jeg ville bare ... - Hård nat?

Ja.

Jeg er også på vej hjem, så ...

Kaffe?

- Hvad? - Drikker du kaffe?

Jeg var der ikke.

Nej. Vi kan jo ikke være alle steder på en gang.

Nej, men jeg var der slet ikke.

Jeg forlod ham.

Dem alle sammen.

Men han havde brug for mig, og jeg var der ikke.

Du skal ikke være for hård ved dig selv.

Vi prøver, så godt vi kan.

Men det er bare et arbejde.

Ikke?

Min søn sad også i fængsel.

- Din søn? - Ja.

Simon.

Jeg kunne ikke ...

Lige fra han var helt lille, så har jeg ...

Jeg ved ikke helt ...

... hvad det var, jeg gjorde forkert, men ...

Han blev vanskeligere og ...

... større ... stærkere.

Ja.

Og så en dag ...

... så blev han anholdt.

For overfald, et ret voldsomt overfald.

Og han blev dømt.

Og kom i fængsel.

Og jeg var så lettet.

Ikke bare lettet. Jeg var lykkelig ...

... over at slippe for ham.

Over ikke at have ansvaret for ham længere.

Han sad i fængsel.

Og jeg besøgte ham ikke en eneste gang.

Og nu?

Hvordan har han det i dag?

Ser du ham?

Han var ...

Nej. Vi mistede kontakten.

("Vær velkommen, Herrens år" spiller i baggrunden)

(fjerne brag)

(telefonen ringer)

Ja?

Eva?

Hallo, Eva. Er du der?

Ja. Hvad vil du?

- Jeg kan ikke sove. Det larmer. - Nå.

- Hvad skal jeg gøre ved det? - Hash.

- Hvad? - Hash!

Altså ryger. Du skal skaffe mig en klump.

(fyrværkeri)

Mikkel?

- Mikkel! - Hvad?

- Vi slutter nu. - Hvad? Jeg har en time.

Nej, vi slutter nu. Det hele. Det er slut.

Jeg tager tilbage til min gamle afdeling.

Og alt det her ... det er slut.

Fint.

Så melder jeg dig.

Jeg kan få dig ud.

- Hvad? - En udgang. Men så er vi også kvit.

Ud herfra?

Ja. Tror du ikke, din mor ville blive glad for at se dig?

Vi afviser anmodning om besøg for M09, indtil han tester negativ.

Og jeg sender anmodningen videre for M05, M011, M020.

- Tak. Godt. Den tager I to. - Ja.

- Så har vi en udgang. - En udgang?

Ja, en paragraf 35 for M017, Mikkel Iversen.

- Det er dig, der har ansøgt for ham. - Ja.

Hvad har du?

- Den afviser du bare, ikke? - Hvordan vil du bedømme ham?

Jeg vil bedømme, at han har udviklet sig i en meget positiv retning.

Han er ikke til at sammenligne med, da jeg først mødte ham.

Han er selvreflekterende, søger at forbedre sig gennem skolearbejde, -

- arbejder med mindfulness, udviser ingen tegn på hverken voldelig ...

Det ville være galskab at lukke en mand som ham ud i samfundet.

Absolut. Men nu handler ansøgningen ikke om at lukke ham ud i samfundet.

Det drejer sig om en enkelt ledsaget udgang hjemme hos hans mor -

- efterfulgt af en kort gåtur i et naturområde uden beboere.

Det ville stadig kræve ...

Det ville være godt for ham at se sin mor uden for fængslets rammer.

Jeg sender ansøgningen videre. Seks timers ledsaget udgang -

- eskorteret af to betjente.

Godt. Næste sag. M014. Der er anmodet om misbrugsbehandling.

- Er de til mig? - Ja.

Tak, skat.

De er flotte.

- Vil du ikke sidde? - Hvor er sofaen?

Den har jeg smidt ud for længe siden. Den var så slidt, så ...

Vil du ikke sidde?

- Må jeg gå ovenpå? - Ja, det gør du bare.

Tak.

- Kom indenfor. - Nej tak. Jeg bliver her.

Nej. Kom nu ind.

Nej. Jeg vil ikke være til besvær.

Det er du heller ikke. Jeg vil gerne have, at ...

Ja, at nogen er med.

Ja.

Tak.

Hvor er de bare flotte, blomsterne.

- Det har du sagt. - Ja.

Jeg er startet i skole.

- I skole? Er det rigtigt? - Ja.

Ej, hvor er det flot.

Hvad studerer du?

Sådan ... Matematik og dansk og sådan noget.

- Hvor er det godt. - Mm.

Jeg får også ... Jeg får også rigtig gode karakterer.

Og så er jeg startet til yoga.

Yoga?

Ja, det er sådan ...

... sådan noget rehabilitering.

Nå? Hvor godt. Det hele.

Hvor er du bare dygtig.

Vil du så studere videre, tror du?

- Hvad? - Ja, altså bagefter.

Bag efter hvad?

Ja, efter at ...

... at du er kommet ud, ikke?

Det har du måske ikke tænkt over? Det er også fint.

- Men er det ikke meningen? - Undskyld, hvad?

At man kan få en eksamen, så man nemmere kan komme ud i samfundet?

Ja. Helt præcist.

Jamen hvor er det godt, at I har de ... de muligheder.

Ja.

Hvor er jeg bare stolt af dig.

- Eva hjælper mig. - Er det rigtigt?

Det er da sødt af hende.

- Det ved jeg ikke. - Selvfølgelig er det det.

- Hun slår mig også. - Hvad?

Hun smadrede mig fuldstændigt.

Jeg røg på sygeafdelingen og alt muligt.

Er det ikke rigtigt?

Hvad?

Nej, det ... Vi havde en ... Der var en ...

Hvad?

Hvad, Mikkel?

- Det var bare for sjov. - Ej, det er altså ikke sjovt.

- Undskyld. - Du skal ikke snakke.

- Hold nu op med det der. - Hvad? Hun er på arbejde!

Hun skal ikke snakke og spise kage. Du skal bare holde din kæft!

- Hvor skal du hen? - Ovenpå.

Du er kommet for at besøge mig. Ikke for at sidde på dit værelse.

Sæt dig ned.

Sæt dig ned, Mikkel.

Ja. Så får du lige et stykke kage, som jeg har bagt til dig.

Og så opfører du dig som et normalt menneske.

Kan du det? Kan du det?!

Stop. Stop!

Klokken er tre.

Klokken er tre.

Mikkel?

Kommer du?

Det går bedre næste gang.

Hvad mener du?

Næste udgang. Jeg vil gerne være længere tid ude.

Måske en weekend.

Jamen det må du så søge om, ikke?

Nej.

Det skal du gøre.

Mikkel, vi sagde én udgang.

Det var aftalen.

Én udgang. Nu er vi kvit.

- Jeg skal til min gamle afdeling. - Det skal jeg også.

Du skal tage mig med.

Du skal skaffe mig en plads på din afdeling.

Er du med?

Hører du, hvad jeg siger til dig?

- Hvad? Du skal gøre, som jeg ... - Jeg er Simons mor.

Hvad?

Jeg er Simons mor.

Stop! Stop, for helvede!

Stop!

Eva!

Morten til Eva. Skifter.

(Mikkel hiver efter vejret og hoster)

Nej, vent lidt. Ja, vi har ham. Vi har ham.

Så er vi fremme.

Det er modtaget.

De er på vej.

- Kom herover og få håndjernene af. - Fuck dig.

- Kom her og få dine håndjern af. - Fuck dig. Kom og tag dem af.

- Vend dig om og få håndjernene af. - Så kom og tag dem af mig, mand!

Fuck dig, mand! Fuck jer, mand!

- Fint. Kom. - Så kom, mand!

Så kom og tag dem af mig, mand! Så kom!

Er du okay?

Ja.

Sikker?

Jeg hører, du flytter tilbage til Vester 5.

Det er ikke alle, der kan reddes.

Sådan er det bare.

Pas på dig selv.

Danske tekster: Rasmus Riis Scandinavian Text Service