Original subtitles

-De har sejlet sprit. -Siger Frederik Olsen Dem noget?

Han var omhyggelig med at notere alting ned.

-Kautionen er det mindste. -Det er værst for Arne og børnene.

Er Weyse far til Severin?

Alle døre vil være lukkede. Ikke en gang film kan jeg vende tilbage til.

Ane venter sig, og jeg vil vide, hvad De har tænkt Dem at gøre!

-Vi laver vores eget bureau. -Det koster en formue.

-Har du hørt om at banke på? -Undskyld, far.

Vi kunne lave noget uartigt.

-Så låser vi da døren, Georg. -Det behøver jeg ikke høre om.

Jeg skal spørge far om noget. Vil du gøre en god forretning?

Med sådan et spørgsmål holder jeg fast på tegnebogen.

Nogen starter et reklamebureau. Den ene er landets bedste tegner.

Den anden er en talentfuld copywriter. De har kunder-

-inden for rengøring og beklædning. De mangler bare startkapital.

-Hvad siger du? -Jeg må vide mere.

-Hvem er de? -Hr. Dupont.

-Hvem er den anden? -Mig.

-Dig? -Du blev fyret hos Holger Scharff.

-Jeg fyrede mig selv. -Hvem er de kunder?

Direktør Skaarup, fabrikant Ingemann og grosserer Vestergaard.

Mine venner. Har du kontaktet dem?

-Ikke endnu. -Vorherre bevares.

-Det er bare 10.000. -10.000?

Du får dem godt forrentet. Tak, fordi du tænker over det.

Sjovt, Amanda vil starte egen forretning. Hun ligner dig.

Så mistede han gården, hr. Kokholm herovre.

-Nå. -Regnen ødelagde hans høst.

Banken har overtaget. Han er rejst med sine børn.

Til en uvis fremtid uden arbejde. Der er en anden virkelighed end vores.

Ja, det er trist, når den slags sker.

Undskyld, De skal ned at bade.

Fru Frigh blev ked af, at Arne allerede var rejst.

-Jeg tror, hun ville sige farvel. -De nåede at blive gode venner.

Andersens Badehotel. Hun er lige her.

-Det er Wolle Iversen. -Fra banken?

Ja, hallo? Goddag.

Kan det vente, til gæsterne er rejst?

Nå, det gik da stærkt. Ja. Ja, det gør vi.

Farvel.

Han vil have, jeg kommer forbi banken nu. Din far kan køre mig.

-Arnes gård er solgt. -Allerede? Det var hurtigt.

-Vi skulle snakke om kautionen. -Det kan vi godt klare.

-Jeg kan sagtens vente med... -Nej. Det er højst 1100 kr.

Det må vi kunne betale, når gæsterne har afregnet.

Edward?

-Jeg ville bare fortælle... -Luk i det mindste døren.

En ting er, at din mand ved alt.

Derfor behøver vi ikke udvide det til hotellet.

Jeg henter Hjalmar nu.

Frøken Malling ser til Severin, og hr. Berggren kører for mig.

-Så han ved det. -Ingen ved noget.

De tror, Hjalmar gik i søvne. Hvad er det?

Hold da op. Hvor er der mange. Er de alle sammen til dig?

Dem har filmselskabet modtaget. Du skulle se, hvad jeg har derhjemme.

-Nita Helmersen. En, du kender? -Jeg kender ingen af dem.

Det er publikum, der er glade for mine film.

Laila Pedersen, Horsens.

-De er alle fra kvinder. -Ja, selvfølgelig.

Hvordan vil de se på mig, når det slipper ud-

-at jeg er brudt ind i et ægteskab? Min karriere er slut.

På møddingen med dem. Jeg bebrejder dig ikke noget.

Skylden er min. Jeg skulle have spillet Richard den Tredje.

Nu står jeg selv som taber på slagmarken.

-Hvad med Hjalmar? -Hjalmar?

Han ligger med lungebetændelse, fordi jeg har svigtet.

Jeg har bedraget. Jeg har såret et menneske, jeg holder af.

-Du taler kun om din karriere. -Undskyld, Helene.

Jeg er frygtelig selvoptaget.

Det er noget med min barndom. Den var ikke nem.

-Har jeg fortalt dig...? -Edward!

Ja... undskyld.

-Skal jeg køre dig over til Hjalmar? -Det er ingen god idé.

Nej. Nej, det er ikke nogen god idé.

Det er trist med Arne.

Jeg forstod, at han havde fundet noget arbejde ved sin søster.

Nej. Arne har ikke fået arbejde. Spørgsmålet er, om han finder et.

Det er slemme tider.

Vi var også i tvivl om, om det ville lykkedes at handle hans ejendom.

-Hvem har købt den? -Det er ingen hemmelighed.

Åge Svendsen.

-Til hvilken pris? -18.000.

Har I solgt gården for 18.000 kr.?!

-Han tilbød 22.000. -Der skulle Kokholm have sagt ja.

Åge Svendsen sidder i bankens bestyrelse. I har foræret ham den!

Vi har solgt den til den pris, der kunne fås.

Betyder det så, at jeg hæfter for de 1100 kr.?

Beløbet er desværre større nu.

Hvor kan det være større? Der står 1086 kr. og 40 øre.

Som jeg sagde sidst, er det det aktuelle beløb.

Sagen er, og det har De skrevet under på, og det er normalt-

-at man som kautionist hæfter for det aktuelle udstående.

Hvor meget er det så?

Arne havde et pænt stort lån i banken.

Han skyldte 64.847 kr. og 30 øre.

De skal fratrækkes de 18.000 kr., som gården er solgt for.

-Det bliver lige knap 47.000. -47.000 kr.?!

-Hvordan skal vi skaffe de penge? -Det har han da regnet ud.

-Du skal tage et lån i banken. -Flere lån, det går ikke.

Men måske er der en anden løsning, fru Andersen.

-Sælge hotellet? -Kunne De finde på det?

Hvordan skaffer jeg ellers pengene? Hotel Udsigten er interesseret.

-Det har de været før. -Ikke Udsigten, fru Andersen.

Jenny er så ked af at være der. Thygesen snyder gæsterne.

Er de ikke i familie, Iversen og Thygesen?

Jo. Thygesens kone, Inger, er Wolles søster. Det mener jeg.

Iversen hjælper lige svogeren til et hotel. Det var meningen fra starten.

-Han vidste ikke, høsten slog fejl. -Det er sådan, han har tænkt.

-Hvor er Ane? -Hun gør rent på værelserne.

Vi skal ikke sige det til gæsterne. De skal nyde deres sidste dage.

Når nu vores datter ikke tror, hendes forældre... skulle vi så ikke...?

-Hvad betyder det her? -Var det det brev, du fik?

"Undertegnede bedes kontakte mig med henblik på et møde."

"De har tidligere samarbejdet med Frederik Olsen-

-hvis embedsområde jeg har overtaget."

"Jeg beder Dem henvende Dem telefonisk, gerne hurtigst muligt."

"Per Emil Mortensen, fuldmægtig, Magistratens tredje afdeling."

-Hvad betyder det? -Du skal kontakte Per Mortensen.

-Hvorfor? -Det ved jeg ikke. Ring til ham.

Det er det støv, Morten har hvirvlet op.

-Frederik Olsens navn er nævnt. -Hvem er Frederik Olsen?

Han påstår, jeg har smurt ham for at få byggesager igennem.

-Har du det? -Ellers var alting gået i stå.

-Nå, jeg kommer bare igen senere. -Nå, nu tror hun... Ja.

Når Amanda har fået en idé, er hun ikke til at stoppe. Det ved du jo.

-Ved hun, at jeg kommer her? -Nej, det ved ingen.

Jeg må snart af sted. Jeg sagde til min mor, at jeg kom hjem i aftes.

-Dejligt, du blev. -Jeg er træt af at lyve for hende.

Det er uværdigt.

Der er en ledig stilling som attaché i Paris. Vi kunne tage derned sammen.

-Jeg er ved at starte forretning. -Så kom, når du har tid.

Bliv, så længe du vil. Der stiller ingen spørgsmål.

-Opgiver du Landstinget? -Det ville ikke gøre mig noget.

-Hvordan forklarer du din mor det? -Jeg siger det, som det er.

-Jeg fortæller hende om os to. -Vil hun forstå det?

Hun havde en affære for år tilbage. Hun vidste ikke, at jeg vidste det.

Jeg så, hvor ondt det gjorde, da hun brød forbindelsen.

Jeg tror, hun har fortrudt, at hun mistede ham. Hun vil forstå mig.

Det er jeg sikker på.

-Hvad siger de andre? -De er kede af det. Det er vi alle.

Kan vi komme næste år? Der ved jeg ikke, hvordan det ser ud for mig.

Når du har fået et barn.

-Har du talt med Jesper? -De spiller sidste gang i aften.

Han kommer i morgen, og så skal vi snakke om det hele.

-Du skal ikke regne med... -...At han gifter sig med mig?

Det gør jeg heller ikke. Hvad vil han så snakke om?

-Vil du have, jeg er med? -Nej, jeg vil tale med ham alene.

Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke var mere opmærksom, før jeg skrev under.

-Det gik jo så hurtigt. -Jeg havde ikke mine briller med.

Hvad siger du, Fie? Er det rigtigt, hvad de siger?

Det ser desværre sådan ud.

Jeg havde da ikke drømt om, at jeg skulle sælge hotellet nu.

Godt, Arne er rejst. Det ville have gjort ham mere ondt.

Thygesen har sikkert hørt om det.

Nej. Jeg har sagt til Iversen, at jeg selv ville sige det.

Det er svært at sælge, sådan som tiderne ser ud.

Skulle vi prøve at tale med Morten?

-Det går godt med hans forretning. -Han har brug for pengene.

Nej, vi skal ikke blande Morten ind i det her. Frokosten skal være færdig.

-De har spist godt. -De ved ikke, hotellet skal sælges.

-Edith, ikke så højt. -De er jo gået.

-Far fik ikke frokost. -Han spiser deroppe.

-Har han sagt noget om lånet? -Vent med at spørge til i morgen.

Han har fået et brev, der bekymrer ham.

-Hvad handler det om? -Det er intet vigtigt.

Du ved, når din far hidser sig op... Velbekomme.

Hvor går damernes tur i eftermiddag?

Til stranden, tror jeg. Hvad siger du, Olga?

-Stranden er udmærket. -Må man invitere sig selv med?

-Det ville da være hyggeligt. -Ja, gå I bare.

-Det var ikke for at trænge mig på. -Nej, nej, det...

Det gør De heller ikke. Jeg er bare lidt træt.

Jamen så... Skal vi mødes udenfor om en halv time?

Det passer fint.

Må jeg sige noget? Jeg synes, du er lidt afvisende over for doktor Ploug.

-Jeg forstår ikke, hvad du mener. -Du har intet sagt under frokosten.

Du vil ikke med, fordi han skal med. Du har været sådan siden Skagen.

Giv mig en grund.

Hvordan skal jeg kunne give en grund til alt det, der foregår i dit hoved?

Doktor Ploug tænker det også. Det kan jeg se på ham.

Pjat, Lydia. Det er pjat.

-Hvornår må gæsterne få det at vide? -Du skal ikke tale om det her.

-Skal de finde ud af det næste år? -Fru Andersen sender et brev.

Så vil jeg gerne se, hvor mange der kommer næste år.

Piger, hvor har I fru Andersen?

-Hun er... -Hun spiser frokost hos sig selv.

-Hvornår kommer hun tilbage? -Efter pausen.

-Hr. Thygesen er her. -Han spørger efter fru Andersen.

Han tog en fiskefrikadelle. Det er, som om han ejer det hele.

-Har fru Andersen ringet? -Nej. Det må være Iversen.

Jeg er nødt til at få ham ud. Gæsterne skal ikke se ham her.

Er det det, der står udenpå, der er i flasken?

-Selvfølgelig. -Jeg forstår godt, det går dårligt.

Man køber den dyre flaske, og bagefter hælder man billig sprut på.

-Det bruger vi ikke herovre. -Nej, det er jo det fine hotel.

Fru Andersen er først tilbage kl. 16.

Er der noget, jeg skal sige til hende?

Nå, der er ikke fuldt belagt.

Det er sidst på sæsonen. Skal jeg sige, De har været her?

Sig, at jeg ked af, hun er tvunget til at sælge. Det bliver ikke nemt.

Jeg kan måske hjælpe hende. Vi er trods alt gamle naboer.

Jeg vil se regnskaber for de sidste år. De skal være i banken i morgen.

Kan du hilse og sige hende det?

-Vil han købe hotellet? -Han vil have regnskaber.

Giv ham ikke regnskaberne, så kan han ikke købe hotellet.

Hvem skal så? Det bliver svært at finde andre.

Jeg må finde de regnskaber. Thygesen vil have dem i morgen.

Rederiet Skagerak.

-Jeg vil gerne tale med Enevoldsen. -Han er i England.

Vi venter ham tilbage tidligst i morgen. Er der en besked?

-Nej, der er det for sent. -Farvel.

Tak, så klarer jeg den selv.

-Er De sikker? -Ja, jeg skal bare have vejret.

-Hr. Berggren, der er telefon. -Vi klarer den herfra. Tak.

-Vil du have en arm, Hjalmar? -Nej. Det er fint.

Ja?

Undskyld, jeg forstyrrer. Hov, De hviler Dem.

Hr. Aurland er kommet tilbage, men han var træt-

-så fru Aurland spurgte, om jeg kunne se efter Severin.

-Det er fint, frøken Malling. -Så går vi bare igen.

-Mor! -Mor hviler sig lidt, Bertha.

-Der stod et brev til far dernede. -Hvem er det fra?

-Det står der ikke. -Må jeg se?

-Far får det, når han henter os. -Han kommer ikke, Bertha.

-Vi skal selv tage hjem. -Hvorfor?

Kom her.

-Far er der ikke, når vi kommer. -Hvor er han?

-Han er i Amerika. -Amerika?! Hvad laver han der?

-Det er noget forretning. -Må vi ikke komme med?

-Kan du ikke ringe til ham? -Nej, Bertha.

Far skal med damperen allerede i dag.

Kitty, så er jeg her. Droschen venter dernede.

-Er det Dem, fabrikant? -Jeg skal hente frøken Hansen.

-Hun er allerede blevet hentet. -Er hun kørt til damperen?

Nej, ikke damperen. Frøken Hansen er ikke helt rask.

Det troede jeg, fabrikanten var klar over, nu det er hans niece.

-Hvad fejler hun? -Noget med nerverne.

Hun blev utilpas og støjende. Jeg har også hensynet til de andre lejere.

-Jeg ringede efter hendes far. -Hendes far er død.

Så ved jeg åbenbart også der mere om fabrikantens niece, end han selv gør.

Frøken Hansens far lever. Hun har en let omgang med sandheden.

Hun har sikkert fortalt Dem om en filmrolle i Amerika.

Det er derfor, vi skal derover. Hun har fået et brev fra en instruktør.

Mauritz Stiller?

Stiller kan ikke have sendt det brev. Han døde for tre år siden.

De levende gør hun døde, og de døde gør hun levende.

Frøken Hansen lever i en fantasiverden. Mærkelig pige.

Det behøver jeg ikke sige til Dem. De kender vel nok Deres niece.

Jeg er træt af at høre på Deres uforskammetheder. Forsvind!

-Hvad er dommen, Helene? -Hjalmar vil tale med os begge to.

Tale med din mand? Det gør jeg ikke.

Han kan gøre, hvad han vil, men jeg stiller ikke op til ydmygelse.

-Der sætter jeg grænsen. -Vær sød at komme med.

Goddag, Weyse. Tak, fordi De kom.

Kan De slukke cigaretten? Jeg har problemer med vejrtrækningen.

Tak.

-Vil De være rar at sætte Dem? -Ja.

Det er en lidt ubehagelig situation for os alle tre.

Det ville være mest fair, at jeg selv fortæller, hvad jeg har besluttet-

-især fordi det får konsekvenser for Dem.

Det er jeg ikke i tvivl om. Vil De indkalde den samlede presse-

-eller hvordan skal jeg trækkes gennem søgelyset?

-Lad Hjalmar tale færdigt. -De ser mig som hævngerrig.

Det er jeg ingenlunde, hr. Weyse.

Jeg har i eftermiddag haft en samtale med min hustru.

Så vidt jeg har forstået, ønsker hun at blive i ægteskabet.

Ja.

Ud fra den forudsætning foreslår jeg, at vi griber det an på følgende måde.

Jeg har noteret det hele ned i min lommebog.

Punkt et.

Severin er min søn. Det samme er tilfældet, hvis der kommer en til-

-som resultatet af Deres forhold til min hustru.

Børnene vil aldrig få andet at vide.

De, Weyse, vil aldrig gøre krav på faderskabet.

Ingen er tjent med, at det her kommer frem.

Nej.

Punkt to. Fremover vil vi være dus.

De vil kunne komme forbi og besøge børnene-

-som vil lære Dem at kende som onkel Edward.

Når vi mødes heroppe til næste sommer, tiltaler jeg Dem som Edward-

-og De er velkommen til at kalde mig Hjalmar.

-Det vil forekomme ganske naturligt. -Ja, ganske naturligt.

Det var så punkt to. Så har vi punkt tre.

Der er opstået en tiltrækning mellem Dem og min hustru-

-som ikke er til at negligere. Jeg har et forslag, hvis det fortsætter.

Det kommer det ikke til.

En udenoms ægteskabelig affære kan være svær at standse.

Det er slut.

Ja, men skulle det fortsætte-

-vil jeg foreslå, at min hustru besøger Dem én gang om ugen.

Det kan være alle andre dage end torsdag. Det er min skakaften.

Ikke om torsdagen. Javel.

Det er mest praktisk, at det er en fast ugedag.

Ja, men det var det hele.

Nå, så er der middag. Det kan vi alle tre godt trænge til.

-Forstyrrer vi? -Nej, jeg skal til at spise.

-Vil I have noget med? -Vi har spist. Har du nogle glas?

-Hvad fejrer vi? -Det fortæller Max selv.

-Skål. -Skål.

-Fru Andersens bedste. -Etiketten røg af i oversvømmelsen.

Max er kommet med i den store arkitekturbog.

-Jeg skulle fortælle det. -Rasmussen ringende.

-Hun skulle læse det tre gange. -Der skulle ikke være fejl.

Tillykke. Det bliver svært. Skal du følge kunstneren eller købmanden?

-Det bliver ikke svært. -Du har ikke sagt nej til Madsen.

-Vent, til jeg har ordnet lånet. -Har du spurgt din far?

Vi har spillet første sæt. Andet tager vi i morgen.

Stik mig Ditmars lighter. Han glemte den, da han var her.

Har du haft besøg af Ditmar?

Hvor er lighteren? Har han været at hente den?

-Hvad er det med Ditmar? -Ja, hvad er det?

Vi ses en gang imellem.

-Hvor dejligt. -Ja.

Han taler om at flytte til Paris, så det kan være, jeg tager derned.

Vi besøger jer.

Vi får masser af tid, nu hvor Max ikke skal arbejde for min far.

Skål.

Doktor Ploug var ikke i dagligstuen.

-Det tænkte jeg ikke på. -Gjorde du ikke?

Det er, efter at jeg har fortalt ham, at jeg går i spiritistforeningen.

Det undrede ham. Det undrede ham, fordi han troede-

-vi spillede bridge sammen. Hvorfor har du sagt nej?

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, da han foreslog det.

Det sårede ham meget.

Olga, vær sød at fortælle, hvad der skete, da I spillede i Skagen.

Ingenting.

Det var noget, han sagde bagefter.

-Det tænkte jeg nok. -Hvad?

Han er betaget af dig. Det kan jeg mærke.

Du finder også ham sympatisk.

-Hvorfor vil du ikke se ham? -Hvad skulle det nytte?

Nytte? Det kan godt være, det var sådan i dit ægteskab-

-men det var ikke lykkeligt.

Det ser jeg ingen grund til at svare på. Godnat.

Jeg forstår ikke, at du ikke siger ja.

Det er da klart, du ikke gør det, Lydia. Godnat.

Det er typisk dig, Olga. Du vover aldrig noget.

Du er bange for at blive skuffet. Nogle gange må man...

Jeg aner ikke, hvem du taler til, Lydia. Jeg sover.

Det var bare Severin, der vågnede.

Han sover igen.

Du er et utroligt menneske, Hjalmar.

Ikke mange havde taget det her på den måde, du gør.

Tak, fordi jeg stadig må være sammen med dig.

Søde Helene, jeg holder jo så meget af dig.

Det har været skræmmende at læse Hitlers bog.

Jeg lå ovre på Hotel Udsigten og tænkte-

-at I en tid med så meget ondskab-

-må vi passe på kærligheden.

Er hr. Enevoldsen kommet tilbage?

-Ja, han kom i morges. -Må jeg tale med ham?

-Han er lige kørt. -Sagde De, jeg havde ringet?

Jeg spurgte Dem jo, om der var en besked.

Ja. Tak.

-Edith siger, far er her. -Han skulle hente regnskaberne.

Jeg troede, han ville blande sig, når Jesper kommer.

Kan vi være på dit værelse, så de andre ikke...?

Selvfølgelig.

De må undskylde, jeg gik lige ind. Det var så varmt udenfor.

-En parasol ville De have glæde af. -Det har De sikkert ret i.

Vil De have et glas vand? Hvad kan jeg hjælpe med?

Vil De ikke sætte Dem?

Jeg havde en samtale med Ditmar i aftes. Det ved De sikkert godt.

Han fortalte, at han var forelsket. Det havde han ikke behøvet at sige.

Det kunne jeg se. Det var Dem, han havde fattet kærlighed til.

Jeg blev ikke overrasket. Der har før været tegn i den retning-

-som jeg ikke var parat til at se.

-Nu ville jeg selv hilse på Dem. -Det var pænt af Dem.

Ditmar tænker at flytte til Paris. At opgive Landstinget og godset.

Ja. Han virkede lettet, da han talte om det.

Ja, det gjorde han, men det er ikke noget, vi kan tillade os.

Han fik sin fars plads i Landstinget. Den forlader man ikke i utide.

Frijsenholm har tilhørt slægten i syv generationer.

Det er Ditmars ansvar at sørge for, at der kommer en ottende.

I vores position må man bringe ofre.

-Er det noget, De har erfaring med? -Hvad mener De?

Ingen bør ofre kærligheden for at forsvare en position.

Jeg har kun mødt Dem et par gange. Jeg har altid fundet Dem sympatisk.

Jeg er sikker på, at De godt kan forstå det her.

Jeg må hellere gå, inden chaufføren bliver urolig.

Hyggeligt at hilse på Dem.

En ting er, hvad De mener, men det er Ditmars valg.

Ja, det er Ditmars eget valg.

Han blev i aftes forlovet med sin kusine Mitzi.

De skal giftes til oktober.

-Dav. -Dav.

-Hvordan gik det i går? -Med orkestret?

Fint.

-Er de andre taget hjem? -Ikke endnu. Vi kører sammen.

-Hvordan har du det? -Ikke så godt.

Jeg vågnede og troede, jeg havde slået nogen ihjel. Det har jeg ikke.

Det er det stik modsatte.

Det er noget rod.

Du ved godt, jeg ikke kan gifte mig, ikke?

Jeg ville ønske, jeg kunne, men det kan jeg ikke.

Der sker for meget rundt omkring mig. Jeg er alt for ung.

Jeg er slet ikke så gammel, som du er.

-Hvad gør vi så? -Det bliver hårdt at være alene.

Der er jo måder.

Hvis det er det med, at du kender en læge... Det vil jeg ikke.

Det var ikke det, jeg mente.

-Skal I gå? -Vi skal i banken.

-Ane har talt med Jesper. -Jaså. Skal I giftes?

-Nej. -Det tænkte jeg nok.

-Jesper har et forslag. -Det må vente.

Nej. Nu sætter vi os ned. Mere jager det da ikke. Kom.

-Hvad er det så? Hvad foreslog han? -Jesper har talt med sin far.

Den fine tandlæge. Jeg håber, han giver knægten en overhaling.

Det skal du ikke regne med. Han vil betale for det hele.

-Sådan sagde Jesper det ikke. -Hvad så?

De vil finde et sted, Ane kan være, til hun skal føde.

Når barnet kommer, finder de en god familie til det.

Så vil jeg få en bankbog med 20.000 kr.

20.000 kr.?

Mod at Jespers navn aldrig bliver nævnt i forbindelse med barnet.

De hjælper med en ny tjenesteplads, hvis hotellet bliver solgt.

-Er det det, du vil, Ane? -Hvad skal jeg ellers?

Jeg har sagt, at hvis Ane vil beholde barnet, hjælper vi.

Du kan ikke give mig 20.000 kr.

Jeg kan godt forstå, at pengene frister.

Men den dag, du har født, og de tager dit barn fra dig...

...der bliver du aldrig dig selv igen.

Jeg har prøvet det.

Jeg troede også, det var det bedste.

Jeg var jo så ung. Ligesom dig.

Jeg troede, at savnet ville forsvinde med tiden, men...

Det gjorde det ikke.

Det blev bare værre.

Jeg tænkte på Morten hver eneste dag.

-Jeg fik ikke sagt farvel til Leif. -Det er også trist for din mor.

Hun fik ikke sagt farvel til den rare hr. Kokholm.

Der er en overraskelse på Deres værelse.

-Hvad er det? -Det vil jeg ikke sige.

Der er du.

-Hvornår er du kommet? -En time siden.

-Ingen vidste, hvor I var. -Jeg havde ikke ventet at se dig.

-Her er jeg så. -Hvorfor?

-Kræver det en forklaring? -Ja.

Jeg savnede jer. Jeg er ked af-

-at du skulle være her alene hele sommeren.

Jeg har haft brug for at tænke for at sætte tingene på plads.

Jeg indser nu, at vort ægteskab er det vigtigste i mit liv, Alice.

-Jeg håber, du kan tilgive mig. -Jeg tilgiver dig.

Det er jeg glad for.

Vores ægteskab er ikke det vigtigste i mit liv.

-Hvad mener du? -Jeg vil tale med en sagfører.

Jeg forlader dig.

Det har du ikke tænkt igennem.

Det er præcis, hvad jeg har. Og jeg har haft god tid til at tænke.

Jamen...

Hvad skal du leve af? Du kan ingenting.

Ikke noget, nogen vil betale for. Penge fra mig har du ikke ret til.

Der kom et brev i går. Jeg troede, du var i Amerika, så jeg åbnede det.

Det er fra Kitty. Hun beklager, at hun ikke kunne rejse med dig-

-og minder om jeres forhold sidste sommer.

-Må jeg se? -Nej, det må du ikke.

Det gemmer jeg til min sagfører. Det kommer til at koste dig lidt.

Fik du fat på Per Emil Mortensen? Hvad sagde han?

Fandt de noget fra dengang? Skal du i fængsel, Georg?

-Nej, Therese. -Så de fandt ikke nogen papirer?

-Dem har Frederik Olsen fjernet. -Hvad ville han så?

Det var grundene. Dem, jeg købte af Ditmar. Kommunen vil bygge på dem.

-Det lyder da meget godt. -Therese, vi bliver tordende rige.

Gør vi?

Vi bliver så rige, som vi aldrig nogensinde har været før.

Hvor er det dejligt. Også for Morten.

Morten? Ja, ja, han får lidt, men det er mig, der skal bygge på dem.

-Ja? -Undskyld. Forstyrrer jeg?

Nej, kom ind. Kald på Amanda.

-Hun er nede at bade. -Der bliver travlt på tegnestuen nu.

Kommunen har haft kig på grundene i Emdrup.

Jeg har sagt, de kun kan bygge derude, hvis det er os, der bygger.

-Begynd at ansætte flere folk. -Det bliver så uden mig.

-Hvad skal det sige? -Jeg har andre projekter.

-Hvilke projekter? -Grundene ved Vesterport.

Jeg har en idé til noget i stål og beton.

Der har vi jo været, min dreng. Du kan tegne fine huse i din fritid.

-Den bliver der ikke meget af. -Du har mine folk.

Ja, men hvis jeg ikke har dig, må jeg finde en anden tegnestue.

-Amanda starter jo egen virksomhed. -Amandas far skal spæde lidt til.

Det gør han ikke, med mindre hendes mand tegner huse for sin svigerfar.

Sådan hænger alting smukt sammen.

Ja, værsgo.

-Fru Fjeldsø? -Bliv siddende. Jeg har en besked.

Jeg ville bare sige, at jeg ikke var sandfærdig i går.

-Jeg spiller ikke bridge med Lydia. -Det forstod jeg.

Jeg er ked af, at jeg sagde det. Jeg blev lidt overrumplet.

-Over at fortsætte bridgespillet? -Nej, over det, De sagde.

Efter at vi kom hjem fra Skagen. At De måske...

...gjorde Dem tanker. Det forvirrede mig, og det bryder jeg mig ikke om.

Jeg vil gerne spille med Dem, men De skal ikke komme med erklæringer.

-Nej. -Så er vi enige.

Jeg mener, at det kan jeg ikke love.

-Så bliver der ikke noget spil. -Skal vi ikke sige, at jeg prøver?

Jeg ved ikke, hvad det er med Dem. De virker ellers fornuftig.

Det er, fordi jeg ser, at der hos min bridgemakker-

-bag hendes kontante facon gemmer sig en passion, som fascinerer mig.

Det bliver et par lange måneder, hvis De fortsætter i det spor.

Det vil jeg se frem til.

Hvis nu... vil du så være her næste sommer?

-Hotellet bliver jo solgt. -Hvad taler I om?

-Ikke noget, fru Berggren. -Skal hotellet sælges?

-Er der planer om at sælge hotellet? -Vi har ikke sagt noget.

Vi har ikke villet forurolige gæsterne, men det ender det nok med.

-Det var dog trist. -Du er tilbage. Det var godt.

Det er sidste middag i aften, så jeg vil give champagne til alle.

-Det skal vi sørge for. -Hotellet skal sælges.

-Hvad skal det sige? -Vi ville ikke blande jer ind i det.

Fru Andersen har kautioneret for en nabo. Nu hænger hun på gælden.

-Pokkers. Hvor stor er den? -47.000 kr.

-Udsigten har meldt sig som køber. -Hotel Udsigten...

Det behøver ikke betyde forandringer.

Jeg har været derovre én gang, og det var ikke fru Andersens køkken.

-Vi kunne have hjulpet. -Er det for sent?

-Fru Andersen er i banken lige nu. -I dette øjeblik?

-Hvad er nummeret til banken? -620 i Skagen.

Skagen 620. Georg Madsen her.

Jeg vil tale med Iversen. Det drejer sig om Andersens Badehotel.

Jeg kan forstå, at der er et økonomisk mellemværende.

Sig, at jeg tager mig af det, og jeg kommer med det samme.

Hvad siger De? Hvornår er det sket?

Det er De sikker på?

Papirerne er skrevet under. Hotellet er sgu solgt.

We'll be so happy, we'll always sing

if we remember one little thing

a little kiss each morning

a little kiss each night.

Who cares if hard luck may be ahead?

An empty cupboard, a crust of bread.

A little kiss each morning

a little kiss each night.

Dreams may disappoint us

as they often do.

Bring your tears to me, dear

I'll bring mine to you.

Though hair so golden may turn to grey

I'll call you Sweetheart and always say

a little kiss each morning

a little kiss each night.

-Morten? -Hvad er du så ked af?

-Jeg har prøvet at få fat i dig. -Både i går og i dag.

-Hvad ville du? -Det er for sent.

Hotellet... Jeg har lige talt med Molly.

Jeg har lyst til at rejse så langt væk som muligt.

Hvem skulle så tage sig af alt det her?

Jeg skal ikke drive hotel for Thygesen.

Det kommer du heller ikke til.

-Jeg har betalt Mollys gæld. -Du har betalt?

-Jeg forstår ikke. -Arne Kokholm søgte arbejde hos mig.

-Han fortalte om kautionen. -Nåede du op i banken?

Thygesen havde fyldepennen fremme. Han blev lidt knotten.

De sagde, hotellet var solgt.

Jeg spurgte Molly, om hun foretrak, at jeg købte det hele.

Hun sagde, at hun altid have tænkt, at hotellet skulle være dit.

-Du har sat mit navn på. -Jeg kan tage det af igen.

Tekster: Christina Mørch Dansk Video Tekst