Original subtitles

Så De sender to spioner til Sopinofu?

Burde de ikke lede efter forskeren? Hvem siger, de ikke gør det?

Find ud af, hvad hun ved, koste hvad det vil.

Fortæl mig om IPCRESS.

Hvad står det for?

Det her er ikke en patient -

- men et vigtigt videnskabeligt instrument.

Dalby er i Helsinki. Ved De hvorfor?

Det angår ikke mig.

Du skal afhøres i London.

Jeg vil vente på dig.

Jeg har ham på kornet.

Vi har en interesse i Palmer. Og hvis situationen ændrer sig?

Så bliver De den første, der får det at vide.

Du bliver gjort til sovjetisk spion.

Professor Dawson blev bortført af amerikanerne.

Vi kan dæmme op for det.

Det stoler jeg på, De kan.

Men efterlad ingen løse ender.

De kommer efter dig.

Kom væk, Harry.

Koncentrér dig om at komme væk fra øen i live.

Jeg tror ikke, De har det i Dem mere.

HARRY PALMER - LYNAKTION IPCRESS

USA's præsident til forsvarskommandoen den 12. juni 1963.

"Trods en vellykket prøvesprængning -

- har regeringen besluttet at stoppe udviklingen af neutronbomben -

- og fremsætte en traktat om et forbud mod alle atomprøvesprængninger."

Det gør mig ondt, hr. general.

Aldermaston atomforskningslaboratorium England

Hvem fanden er det?

Vi gav ham en skolefysikprøve. Han kunne intet besvare.

Nogle former for viral hjernebetændelse kan udvirke det.

Blyforgiftning. Eller medicinallergi.

Prognose for helbredelse?

Begrænset.

- Kan han intet huske? - Ikke siden bortførelsen.

Hvis det var en bortførelse. William, glem det.

Amerikanerne er vores allierede.

I næste måned beærer JFK os med et besøg.

Og Deres ødelæggende teorier vil være ildesete.

Brug Deres energi på at uskadeliggøre de misundelige gribbe -

- der kredser om Deres afdeling. Den nye afhopper, for eksempel.

Det lyder lovende. En fremragende forsker fra Østeuropa.

Mine agenter afhører hende, og så får De min anbefaling.

- Dræbte De hende? - Nej, Palmer. Det gjorde De.

- Vil De vide, hvad vi vil gøre ved Dem? - Byde mig på middag?

Snart modtager jeg en mundtlig ordre.

Havet under os er 1400 meter dybt.

I ly af mørket binder vi Dem til en cementblok og smider Dem i havet.

Javel.

Jeg havde spekuleret over det. Men nu er det da på plads.

Næste gang, De hører døren gå op, bliver den sidste.

Palmer var overbevist om, at Dawson var på øen.

Men han fremlagde ingen beviser. Og nu er Palmer væk.

- Men ud fra, hvad Newton sagde ... - Hun er død. Et muligt selvmord.

- Der er så meget, vi ikke ved. - Amerikanerne ved, hvor Palmer er.

Det benægter de. Vi kan intet stille op.

Af hensyn til vores transatlantiske relationer må vi lade det ligge.

- Og Harry? - Jeg håber, at han klarer sig.

Palmer er beklageligvis mindre vigtig end det gode forhold til amerikanerne.

Den 29. december 1962 tog Kennedy imod eksilcubanske soldater -

- som var taget til fange efter den fejlslagne invasion.

Mødet skulle også skabe forsoning mellem præsidenten og eksilcubanerne.

Mange mente, at han ikke havde ydet nok militærstøtte.

De herrer fra brigaden, jeg behøver ikke fortælle jer ...

Jeg får så sjældent besøg. Jeg har ikke nået at finde den røde løber frem.

- Hvordan går det? - Fint nok. Hvad med dig?

Skal vi tælle sammen?

Jeg er krøbling. Mary er skredet.

Jeg ville heller ikke ønske, at hun hang på en krøbling.

Jeg er flad, fordi invasionen ikke var officielt godkendt.

Så jeg er officielt set ikke blevet krøbling i tjenesten.

Så USA slipper for at betale til en krøbling.

Så sådan går det med mig.

Men jeg rodede mine ting igennem.

Og se, hvad jeg fandt.

De var gode mænd. Jeg samler ikke på minder.

Jeg vil have, at du beholder det.

Tænker du nogensinde på, at det kunne være gået anderledes?

- Hver eneste dag. - Der skulle bare en F11-eskadrille til.

En skide eskadrille. Mere skulle han ikke sende.

Vi kunne have marcheret ind i Havana og røget en cigar.

Det kunne vi.

- Du har stadig hans billede på væggen. - Jeg er irer. Jeg stemte på ham.

Det gjorde jeg også.

- Er der noget, jeg kan gøre for dig? - Ja da. Før du går ...

Der er en kaliber .38 i soveværelset og en æske ammunition.

Det er bøvlet at lade med én hånd.

Hvis du kommer en kugle i kammeret, før du går -

- vil jeg være dig meget taknemmelig.

Vi er glade for, at De vil stille Dem til rådighed for vores forsvar.

Absolut ærlighed vil gavne Dem, selv om det kan være ubehageligt.

- Jeg forstår. - Tak. Så går vi i gang.

Lad os starte ved begyndelsen. Fortæl os om Deres barndom.

- Et sted at bo? - Ja.

- Deres forældre har da et fint hus? - Ja, men jeg vil ikke bo der længere.

- Hvorfor ikke? - Det angår ikke Dem.

- Altså til Dem og Deres forlovede? - Kun til mig.

- Og når De bliver gift? - Jeg skal ikke giftes.

- Det troede jeg ellers. - Men det skal jeg ikke.

Hvorfor ikke?

- Lavender Gardens 41. - 41? Det er jo Palmers.

Han får jo ikke brug for den foreløbig.

De var vel ikke glad for ham?

For vi får ham næppe at se igen.

- De må være skuffet. - Det siger alle.

- Er De da ikke det? - Skuffet?

Over at vi føjer kommunisterne og søger fred og forsoning -

- ved at give afkald på vores overlegne våbenstyrke?

"Skuffet" kan slet ikke dække det.

Jeg ofrede syv år af mit liv. Syv år med skænderier i Pentagon og Kongressen.

Syv år med at levere det våben, der kunne uskadeliggøre deres kampvogne.

Og så trækker præsidenten stikket.

Livet er hårdt.

- Vi tjener efter bedste evne. - Netop.

Projektet har givet mange gevinster. Jeg har nydt vores samarbejde.

Da vi tvivlede på et aktiv, sikrede Deres teknik hans loyalitet.

Jeg hævder ikke at forstå menneskehjernens fysiologi.

Men at kunne forme en mand og styre, hvordan han tænker -

- hvad han tror på og gør ... Det er interessant.

- Han blev beskadiget under processen. - Men det virkede.

Neutronbomben sprang.

Hr. general, hvad vil De mig egentlig?

Som De ved, sætter jeg en ære i at vide alt om mine samarbejdspartnere.

Jeg kender til Deres skuffelser i forhold til vores højagtede leder.

Og jeg er her i dag på vegne af flere ligesindede mænd -

- der ligesom jeg har svoret på at forsvare forfatningen.

- Det gælder vist også Dem? - Mine skuffelser?

- Lad os tale om den engelske spion. - Palmer?

- Hvor er han nu? - I internationalt farvand.

Officielt set er han forsvundet.

Medmindre vi kan gøre nytte af ham, forsvinder han for evigt.

Man må kunne få noget ud af en sådan mand.

Tidligere, vanæret soldat med plettet straffeattest.

Ingen forsvarer ham, når det går galt.

En forrykt og farlig mand -

- som er i stand til at begå en afskyelig forbrydelse.

Er det tilskyndelse til en forbrydelse? Måske burde jeg underrette FBI.

Hvad forhindrer Dem i det? Og hvad vil De fortælle dem?

- Selv om jeg deler ... - Nationens sikkerhed er truet.

Det ved De lige så vel som jeg.

Det eneste, De skal spørge Dem selv om, er -

- hvad De vil gøre ved det.

Undersøg ham.

Det franske landkøkken

Nu skal De sove, mr. Palmer.

Og når De vågner, er alt forandret.

Fortæl os om årene før Deres anholdelse. Hvordan var atmosfæren på instituttet?

Til tider skræmmende. Under Stalin var vi vant til frygt.

Men man skulle være forsigtig. Man vidste ikke, hvem man kunne stole på.

Havde De en fyr?

- En fyr. - Tjo ...

Ikke nogen særlig.

- Men en fyr eller fyre? - Ja.

- Tilfældige kærester. - Fortæl mig om dem.

- Dem alle sammen? - Ja, dem alle sammen.

Han er en voksen mand. Han forsvinder ikke bare.

Amerikanerne kontrollerer øen. De hævder ikke at kunne finde ham.

Og det tror De ikke på?

Jeg ved det ikke.

Men De er også indblandet i det, ikke? De arbejder for regeringen?

- Ja. - Som spion, ikke?

Jo.

Og hvordan fungerer det?

Jeg mener, hvad laver De egentlig?

Indsamler efterretninger og laver analyser.

Og udnytter folk. Det hører med til jobbet.

Finder deres svagheder og presser dem til at hjælpe os.

Det er vist det.

Vi udnytter de ærliges godhjertethed og de uærliges skyldfølelse.

Alle har noget. Vi lyver for dem og narrer dem -

- så de stoler på os, selv om de burde lade være.

De fortæller os hemmeligheder, selv om det kan koste dem dyrt.

Og hvis det går godt, får de lov til at tro, at det er dem, der narrer os.

Mens vi holder os for øje, at de måske spiller det samme spil.

Er De god til det?

Ja.

Velkommen til Kina, Harry. Nød du flyveturen?

Vores amerikanske venner har været så venlige at fortælle os alt om dig.

Og det betyder, at vi ikke behøver spilde en masse tid med spørgsmål.

Jeg har forstået, at du var i Korea?

Du dræbte mange mennesker, Harry. Mange mænd på én nat.

Mange kinesiske mænd.

Du skød dem.

Jeg vil føre dig tilbage til den tid, Harry.

Du skal føle, hvad du følte dengang.

Kan du se fjenden, Harry?

Det er fjenden.

Du kommer til at føle smerte nu. En smerte dybt inde i din sjæl.

Smerten vender tilbage igen og igen. Når du er parat til at dræbe fjenden -

- hører smerten op.

Er De slet ikke bekymret for følgerne af Deres handling?

Følgerne?

Myndighederne har for vane at straffe familien. Og De har jo en bror.

De gør ham ikke noget. Han har ikke medvirket til min flugt.

Han bor i Moskva og er et respekteret medlem af partiet.

De kan alligevel forfølge ham og hans hustru og børn -

- for at straffe Dem for at være rejst. Bekymrer det Dem ikke?

Nej.

Det gør de næppe.

Han er en god borger. De lader ham nok være i fred.

- Jeg tror, at hun lyver. - Om hvad?

Faktuelt set virker det alt sammen ganske plausibelt.

Men følelsesmæssigt har jeg svært ved at tro på hende.

- Alice? - Jeg er enig med mr. Chilcot-Oakes.

Hun skjuler noget.

For at være ærlig stoler jeg ikke på hende.

Tak. Selv om jeg nærer respekt for Deres intuition -

- vil jeg bede Dem holde Dem til fakta i rapporten.

Og så træffer jeg min beslutning derudfra.

Lige en ting til. Hun siger, at hendes bror ikke vil lide overlast.

- Vi ved jo, at det ikke er sandt. - Ja, det er en mulighed.

Det er mere end det. Det er deres sædvanlige fremgangsmåde.

Om en uges tid giver ambassaden os besked om, at han er anholdt.

Og så skal vi beslutte, om hun skal have det at vide eller ej.

Bare rolig, Harry. Jeg ved, at det gør ondt. Men det er snart overstået.

Snart er du hjemme igen.

Når du er parat, falder du i søvn, ligesom da du ankom.

Og når du vågner igen, er du tilbage i England.

Måske kan Deborah og Pete tage sig af dig.

Og alle bliver så glade.

Jeg har på fornemmelsen, at vi har et hængeparti rent professionelt.

Hvad angår Deres evner som efterretningsagent.

Den samtale bør vi fortsætte.

Hvor er Palmer?

Jeg vidste, at De ville spørge. Det er et rimeligt spørgsmål.

Alt det, vi ved.

Karl Davitz var en 26 år gammel løjtnant i hæren -

- med et uplettet generalieblad og udsigt til en lovende karriere.

Davitz skulle flyve fra Sopinofu tre dage efter prøvesprængningen.

Men han drak sig fuld under forhold, som stadig bliver efterforsket.

Han sov over sig og kom ikke med flyet.

Men ifølge mandskabslisten gik han om bord på transportflyet som planlagt.

Da vi fik besked, var flyet landet i Californien.

Derpå brugte nogen løjtnantens pas til at tage et fly fra San Francisco -

- til Mexico City og derfra videre til Madrid.

Der tabte vi sporet. Vi antager, at Palmer anskaffede sig et nyt pas.

Han er tilbage i Europa, Jean. Måske endda tilbage i England.

Jeg håber, at De tror på mig.

- Du må være træt efter den lange rejse. - Kina?

- Det var satans. Det er tæt på Korea. - Alt for tæt på.

- Hvad ville de dig? - Det er svært at sige.

- Gjorde de dig fortræd? - De prøvede vist.

Jeg tror, at de vil have mig til at gøre noget for dem.

De vil vist have mig til at gøre nogen fortræd.

- Du ville aldrig gøre nogen fortræd. - Det har jeg jo gjort, ikke?

- Det er længe siden. - Du har et blidt væsen, Harry.

- De spilder deres tid. - Bortset lige fra ...

- Pete. - Undskyld, skat.

Bare glem det.

- Der var lige den fyr i Beirut. - Hvad?

- Amerikaneren. - Hvad kender I til det?

- Havde han ikke børn? To piger. - Så var der lægen på Sopinofu.

Var det selvmord eller mord? Men du havde en finger med i spillet.

- Moralsk set, altså. - Du skuffer os.

Du har ikke forandret dig.

- Hold op. Jeg slår ikke nogen ihjel. - Du er en morder.

Du er ikke andet end en morder, som venter på et offer.

- De gør ham ikke noget. - Hvor ved du det fra?

Fordi han kun kan bruges til at afpresse dig, hvis han er i live.

- Undskyld. Det er min skyld. - Nej.

Jeg troede, at jeg kunne sætte dig fri, uden at det fik følger. Jeg tog fejl.

- Vi kan intet stille op nu. - Jo.

Jeg tager tilbage. Jeg kan ikke efterlade min bror i fængslet.

Der er en anden udvej.

Jeg skal bare betale.

Noget for noget.

- Du får det til at lyde så enkelt. - Det kan det være.

Hvad slags betaling?

Stok er pragmatiker.

Det, han vil kræve, er forræderi.

Vi kan nå til en forståelse.

- Jeg tager tilbage. Sig, at jeg ... - Nej. Du er fri nu.

Jeg gør det, der skal til.

Husker De, hvor De var?

Kan De huske noget af det, der er hændt? Eller hvem De var sammen med?

Traf De dr. Karen Newton?

Var det her, De sad?

Hvad gjorde de ved Dem i den stol?

Begyndte det hos professor Radley?

Vi tænker begge to det samme.

Hør her ...

- De er meget loyal over for mr. Dalby. - De er meget velinformeret.

Han hjembragte Deres mands ring efter at have begravet ham ved jernbanen.

Jeg ville foretrække, at De undlod at komme ind på personlige forhold.

Alice ...

Der er noget, han ikke fortæller os.

Da han var i Moskva, kendte han systemkritikere.

Han var jo efterretningsagent. Men nogle af dem var også hendes venner.

De havde fælles bekendte, men nævnte aldrig hinanden.

Jeg har gennemgået alle hans rapporter fra 1952, og han nævner hende ikke.

- Dalby var allerede gift. - Ja.

Og ja, vi tænker begge to det samme.

- Wien? - Ja.

Flere handelsforhandlinger, velsagtens?

Nej.

Ikke handelsforhandlinger.

Det er faktisk ikke det, jeg laver.

- Undskyld, jeg forstår ikke ...? - Jeg arbejder ikke for handelskammeret.

Jeg leder en efterretningstjeneste under forsvarsministeriet.

Jeg er vel ret beset spion.

Det har jeg været siden 1948.

- Året før vi blev gift? - Ja.

- Jeg har fået nok af bedrag. - Javel.

Er der andet, du vil fortælle mig?

Betingningsmodeller og deres fysiske og neurologiske fordele.

Hovedvektorer til underbevidste kognitive triggere.

1. Intervention med farmakologisk udløst serotonin-noradrenalinrespons.

2. Psykologisk modtagelighed af emne via fysisk nedbrydning.

3. Chokpåvirkning af emne via tidligere traume.

4. Repetitiv påvirkning via audiovisuelle sensoriske stimuli.

5. Synkronistisk sløvning.

Det er fra hendes kalender.

LSD, amytal og amfetamin udløser en forvirret kognitiv tilstand -

- der minder om søvndeprivation og gør patienten følsom over for suggestion.

Nye anskuelser kan indgives, og fremtidig adfærd kan styres.

Kan du se din fjende, Harry?

Når du dræber fjenden, hører smerten op.

Behandlingen kan medføre kroniske kognitive skader.

Men vores forskning tyder på, at det kan skyldes abstinenser.

Genoptages stimulus og medicin kan den kognitive funktion genoprettes.

Wien Østrig

Det er næppe let for Dem.

De er trods alt patriot, ligesom jeg.

Men også realist.

De må have vidst inderst inde, at vi ville få denne samtale.

De vidste, at det var en fælde. Og at hvis De faldt i -

- ville De en dag skulle betale prisen.

Vi kan vel nå frem til en fornuftig aftale?

"En fornuftig aftale"?

Typisk engelsk. Lad os begynde med, hvad De ønsker.

For det, De giver mig, vil jeg sætte Lavotjkina fri af hendes pligter -

- over for fædrelandet og os.

Og jeg garanterer, at hendes slægtninge kan leve deres liv i ro og mag.

- Det er det, De ønsker, ikke sandt? - Jo, det er det.

De kunne have købt den frihed, men De valgte at bruge vold.

Det tilgiver jeg Dem.

Men nu hvor De kommer til mig, er prisen steget.

De bliver som Burgess og Maclean og sender mig alt, De får nys om.

Helt enkelt. De forråder Deres land.

Til gengæld kan den kvinde, De elsker, leve i fred og fordragelighed med Dem.

Og når De en skønne dag bliver afsløret og må flygte fra Deres hjemland -

- tager jeg imod Dem i Moskva med et kys på hver kind -

- og en medalje. De bliver en helt.

De får en fin lejlighed, og vi kan mødes og sludre og drikke te og spille skak.

Jeg ved, at det ikke var det otium, De planlagde. Men det er ikke så ilde.

Det er bedre end at leve med et knust hjerte.

Han bad mig gøre det utænkelige.

Og det chokerer mig, at jeg ikke længere finder det så utænkeligt.

Jeg har fortalt mig selv, at jeg nok skal finde en udvej.

Jeg er jo efter sigende så begavet. Jeg har lige så stor erfaring som ham.

Der er en udvej.

Men fordi jeg er begavet og erfaren, ved jeg -

- at der ikke er nogen udvej. Jeg sidder i saksen.

Du behøver ikke tage en beslutning. Ikke lige nu.

Tag hjem og sov. Hvil ud.

Så tænker du mere klart.

Jeg tager ikke hjem, Polina.

Jeg havde aldrig forestillet mig, hvad jeg ville gøre for dig.

Gab op.

Sådan.

- Klar? - Er De sikker på det her?

Før ham væk.

Professor Dawson?

Jeg vil bede Dem fortælle mig alt, hvad der er hændt Dem.

Alt, hvad der er hændt.

Hvad ...?

General Cathcart, undskyld, at jeg ringer midt om natten.

Vi har et problem.

De kan få en til at gøre hvad som helst, de ønsker.

Tekster: Text mediator