All language subtitles for The.Last.Viking.2025.1080p.WEB.H264-EGEN_track4_[dan]

Der er mange mennesker
i denne verden.

Dem, der er raske og ikke syge.
Dem, der er mænd og ikke kvinder.

Dem, der er kloge, ikke dumme.
Smukke og ikke grimme.

Og så er der dem,
der er det hele på én gang.

Baldur og Arni var
både raske, smukke og kloge.

Sønner af storhøvdingen.

Hjemvendt fra et togt gav han dem
en økse med skaft af perlemor -

- fra havene på verdens bagside.

Men en sommerdag kom bygden under
angreb, og alle måtte søge ly.

For den mindre Baldur var øksen
for tung, og det kostede ham tid.

Baldur mistede
sin venstre arm den dag, -

- og hans virkelighed
var for evigt forandret.

Følelsen af at være anderledes
og udstødt tærede på hans sind, -

- og pludselig vidste Baldur
ikke længere selv, hvem han var.

Han følte sig hverken rask,
klog eller smuk længere.

Han var blevet mindre værd
end de andre.

Storhøvdingen, der havde svoret,
at alle var lige meget værd, -

- kunne ikke blot se til, mens
hans yngste søn gik til grunde.

Han besluttede sig for, at alle
drenge, mænd, gamle og nyfødte -

- under hans stordømme
også skulle give deres venstre arm.

Han vidste, at hvis alle er gået
i stykker, er ingen gået i stykker.

Og når Baldurs virkelighed
ikke stod til at ændre, -

- så måtte virkeligheden
omkring ham ændre sig i stedet.

...tiltvang røvere sig adgang -

- til værdihåndteringscentralen
Loomis i Glostrup.

Røverne beskrives som brutale
og meget målrettede.

Flere vidner har set to stationcars
i området ved gerningstidspunktet.

Hvad sker der, Anker?

Pak en taske til mig, Freja.
Og find mit pas. Nu!

Hold nu op. Hold nu op.
Stop nu med det der! Hjælp mig!

- Manfred...
- Vi skal grille i aften.

- Vi skal have de store hakkebøffer.
- Jeg bliver nødt til at tage væk.

- Du skal gøre noget for mig.
- Hvor skal du hen?

- Alt bliver fint. Freja er her.
- Jeg vil gerne have, du også er her.

Jeg kommer tilbage, ikke?
Den her nøgle, den skal du spise...

Nogle gange skal du lade mig
tale færdig først.

Når den kommer ud, så skal du sluge
den igen, indtil alting er sikkert.

Hører du, hvad jeg siger?

Inde på banegården, skab nummer 23.
Du har nøglen nu.

I det skab er der en taske. Grav den
ned i skoven oppe ved mors hus, -

- ude ved det gamle egetræsbord,
hvor vi holdt din fødselsdag.

Kan du gøre det for mig?
Du er den eneste, jeg kan stole på.

- Må jeg begrave den et andet sted?
- Anker, du må hellere komme.

Anker.

(sirener)

(helikopter)

Hvem er du, Anker?

Jeg er Anker.
Jeg er Anker Andersen.

Er du mønsterfangen, som
fortjener at blive prøveløsladt, -

- eller Anker,
der slog en medindsat 31 gange, -

- fordi han væltede kaffe
ud over din sudoku?

Eller Anker, der røver en transport
og medvirker til mord?

Jeg er mange ting,
men jeg er ikke morder.

Jeg har aldrig slået nogen ihjel.

Jeg har haft meget vrede i mig
til mange mennesker.

Til min familie. Til min far...

...fordi han forlod os.
Til min bror.

Men jeg har fået styr på
mit temperament og mig selv.

Hvad har du at anmærke til, at 41,2
millioner aldrig blev lokaliseret?

Jeg har... Jeg har gennemgået
det her forløb med jer mange gange.

Havde jeg vidst, hvor de penge var,
så havde jeg fortalt det for længst.

Prøv at høre her. Jeg er stoffri,
og jeg har ikke drukket i 11 år.

Jeg er ikke voldelig mere. Jeg ved
ikke, hvad jeg skal kunne gøre mere.

Altså jeg kan kun sige, at jeg er
en anden, end jeg var dengang.

(det ringer på døren)

- Vil du ikke åbne?
- Nej. Jeg venter lidt endnu.

Kan du...

- Hej, brormand.
- Hej.

Han har købt 60
af dine yndlingsrundstykker.

Han har ikke sovet i en uge.

Tror du, der er rundstykker nok der?
Hva', Manfred?

- Det glemte jeg. Han hedder John nu.
- Hvorfor det?

Fordi han ikke vil hedde Manfred.
Alle kalder ham John.

De blomster har John samlet
og tørret og klistret op sådan der.

Det er superflot. Hvorfor fanden
vil du ikke hedde Manfred mere?

- Hvad nu?
- Nej, John...

Hold nu op med det der.

Du kan ikke bare komme hjem
og så tro, at alt er det samme.

Alt er blevet værre, siden mor døde.

Han har savnet dig så meget,
og nu tror han, du rejser igen.

Kan du ikke sige undskyld
og sige, du nok skal blive?

Jeg har også tænkt mig at køre
en tur. Op til mors hus eller noget.

Det er da en god idé.
Så kan I blive deroppe nogle dage.

Dem, der har købt huset,
de lejer ud til Airbnb.

Jo, bare husk
at kalde ham John, okay? John?

(det ringer på døren)

Nej, det må du sgu undskylde.
Det blev meget dramatisk.

Hvad laver du? Vi har ikke mere
med hinanden at gøre, Flemming.

Jeg skal have alle dine penge,
Anker, ellers så går det galt.

Alle mine penge?
Du har fået din halvdel.

Dem har jeg brugt, og jeg har
opbygget en masse klatgæld, -

- og jeg har lovet,
at du ville hjælpe mig.

Nej, nu får jeg lyst til at slå dig.

- Hvor meget skylder du?
- Jeg skal have alle 20 millioner.

Men du har til på mandag.
Hvad sker der med den der dørkarm?

Altså det er jo pissefarligt.
Ved du hvad?

Den fikser jeg. Jeg tager
lidt værktøj med på mandag.

(hund gør)

Kan du godt spise en til?

Det kan du godt.
Kan du godt spise en til?

- Hvor har du den hund fra?
- Det er vores hund nu, Anker.

Hvis du bliver her.
Vil du godt det?

Vil du godt ud at svømme sammen
med mig og hunden, Anker?

Nå, nu har vi fået en ny hund.

(dør smækker)

Giv mig så hunden.
Bente står dernede.

- Giv mig den. Bente står dernede.
- Hvad for en hund?

- Det er den hund der, for helvede!
- Så har den gemt sig der igen.

Men så vil den jo gerne bo her.

Jeg må hellere lave
noget vand til den.

Nej! Det er ikke hendes hund.
Det er en anden hund.

Og så lige nu, når den elsker
mig og Anker så meget.

- Kom her. Bente ringer til politiet.
- Vi skal ikke have noget politi.

- Giv hende nu den hund, Manfred!
- Kald ham nu John!

- Så kan det også være lige meget!
- Han tager folks hunde.

Alle er røvtrætte af ham.
Du er nødt til at kalde ham John.

I sidste uge glemte jeg det,
og så stak han sig med en kødgaffel.

Ej, John... John.

Hvis jeg står
ved det gamle egetræsbord, -

- hvor i forhold til bordet
har du så begravet tasken?

Hold nu op med det der, Manfred.

- Jeg ved ikke, hvem du snakker til.
- Stop det nu. Jeg gider det ikke.

- Hvorfor vil du hedde John?
- Fordi jeg er John.

- Men hvorfor er du John?
- Men hvorfor er du Anker?

Jeg er ligeglad med,
hvad du synes. Jeg er John.

John Lennon.

John Lennon?

Nu må du kraftedeme holde kæft!
Undskyld, hvad fanden sker der?

Du ligner ham jo ikke engang. Du har
ikke engang de rigtige briller på.

Dem er jeg jo ved at spare op til.
Du skal acceptere det her, ellers...

Ellers så stikker du dig selv
i hovedet med et fonduespyd?

Jeg kan sagtens slå mig selv ihjel
med sådan et spyd der.

Jeg har haft store planer om det.
Men vi får jo aldrig fondue.

Stop det nu. Manfred,
nu fortæller du, hvor den...

- Er han okay?
- Hvem?

Min bror, Manfred Andersen.

Nå, Andersen? Det er kun
overfladiske skrammer.

Kan jeg så ikke tage ham med hjem?

Vi skal jo beholde ham, da der er
tale om et selvmordsforsøg, -

- men hvis du sniger en 500-mand ned
i lommen på mig, så kan du tage ham.

- Vil du have, jeg skal bestikke dig?
- Der var en, der blev forarget.

- Men hvad fanden tænker du på?
- Det var for sjov, for fanden. Ikke?

Din bror ligger nede på 8C.

Er du okay?

Kan du sidde i en bil?

Jeg forstår det godt.
Du har savnet mig.

Og du er forvirret og såret over,
at jeg ikke har været der.

Ja... Men nu er jeg her.

Kom så.

Jeg har brug for, at du kører med
mig op og viser, hvor den taske er.

Så gør vi noget sammen bagefter.
Ikke, Manfred?

(brag)

Er du okay?

Må jeg godt holde den?

Ja, nu er vi væk
fra hende den dumme.

Dissociativ identitetsforstyrrelse.

Hvor vi andre er én person, -

- så veksler Manfred mellem
flere forskellige personligheder, -

- og lige nu er han fastlåst
i et alter ego som John Lennon.

Jeg bliver nødt til at tage ham med.
Jeg har brug for at tale med ham.

Du har savnet ham,
men Manfred kommer til at blive her.

Hvorfor? Han har ikke
gjort nogen noget.

Han har forsøgt selvmord og stjålet
ni hunde siden oktober sidste år.

Manfred ved godt, hvem han er.
Det der er noget, han leger.

Det er som regel
en årelang proces, -

- som involverer en kombination
af terapi og medicin.

Og nogle patienter forbliver
deres alter ego resten af livet.

Vi ved, at dissociativ
personlighedsforstyrrelse -

- opstår på grund af traumatiske
oplevelser tidligere i livet.

Det kan være 10, 20, 30 år siden.

Manfred!

Hvad fanden laver du?
Han slår os ihjel.

Den økse bliver hængende her.
Og tag hjelmen af. Vi skal i skole.

- Nej, jeg skal på togt.
- Nej, du skal ej.

Stop med at opføre dig så unormalt.
Du er for stor. Alle griner af dig.

Du er ikke viking.
Vikinger findes ikke.

Jeg findes jo.

Anker, er I derinde?

YACHT TIL SALG

Der har vi formanden for
antikorruptionsafdelingen.

Otte Fernet Branca, Lilian. Tak.

Lothar Nielsen fra psykiatrisk.
Kan du huske mig?

- Skal du ud at sejle med din bror?
- Nej, han er røget på den lukkede.

Det er måske meget godt.

- Har han fået en diagnose?
- Dissociativ identitet...

Dissociativ identitetsforstyrrelse.

Har du købt otte Fernet Branca'er
til dig selv?

Jeg bestiller altid otte.
Ellers ser det så voldsomt ud.

Dissociativ identitetsforstyrrelse
er en rigtig møgdiagnose.

Det er vanvid.
Han tror, han er John Lennon.

Jeg havde en Michael Laudrup
på forvaringen.

Han vekslede også mellem
Jesus og John Wayne.

Det var helt umuligt for køkkenet
at vide, hvad de skulle servere.

Der sidder en fyr ude på Amager,
som tror, han er Ringo Starr.

Så mangler vi bare Paul og George,
så kan vi samle bandet.

Hvorfor går det helt galt for ham nu?
Han burde være glad for at se mig.

Han har kunnet håndtere
delpersonligheden indtil nu, -

- fordi der ikke har været konflikt
mellem selvbilledet og omgivelserne.

Det forstår jeg ikke en skid af.

Lad os sige, at jeg går rundt
og vil kaldes Napoleon.

Så vil mine omgivelser
opfatte mig som idiot.

Det vil påvirke
mit selvbillede negativt.

Men hvis vi nu bygger en kopi af
Versailles, hyrer 200 tjenestefolk, -

- giver mig en hær
og lærer mig fransk, -

- er det ikke så underligt,
at jeg er Napoleon, -

- og derfor vil mit selvbillede
forblive intakt.

Så længe omgivelserne spiller med,
så er alt godt.

Hele opgangen kalder ham John.
Han skriver fucking autografer.

Jeg kan da ikke bare lade,
som om han er John Lennon.

- Ville det ikke være helt forkert?
- Hvor har du været de sidste 20 år?

Da IKEA åbnede,
var der 46 forskellige varenumre.

I dag er der 12.000 produkter.
Alle er blevet unikke.

Alle har ret til
deres egen unikke virkelighed.

Så kan du nok også holde ud
at kalde din bror for John Lennon.

(børnemusik)

Godt, du er oppe.
Du skal se her engang.

- Værsgo, en skjorte til dig.
- Hvor lang tid har jeg sovet her?

Jeg kørte forbi patientregistret for
at se, om Ringo stadig sidder der.

Altså. En Anton Wulf Espersen -

- blev i juli 1996 indlagt
på psykiatrisk center på Amager -

- og tror, at han er trommeslageren
Ringo Starr fra The Beatles.

Det var din egen idé.
Jeg tjekkede alle afdelinger.

Hvad var min egen idé?

At samle The Beatles for at omringe
Manfred med hans egen virkelighed.

Men Paul McCartney og George Harrison
var svære. Der er ingen i Danmark.

Jeg var tæt på helt at give op, -

- men se så her,
hvem der sidder i Sverige.

Må jeg præsentere
Hamdan Falk Sjöberg, -

- indlagt på afdeling 53,
Norra Stockholms psykiatri.

Og gæt,
hvem Hamdans delpersonligheder er.

Paul McCartney eller?

Sir Paul McCartney, tror jeg nok,
Hamdan foretrækker, du siger.

Han er mere end det. Hamdan veksler
mellem mere end 40 delpersonligheder.

Iron Man, Gustav Mahler,
Schopenhauer, Davy Crockett, -

- Heinrich Himmler
og guitaristen George Harrison. Hva'?

Han er både Paul McCartney
og George Harrison?

Ja, ikke på samme tid.
Er det ikke fantastisk?

Vi har to medlemmer
af The Beatles i én. Og Iron Man.

- Ham gad man drikke en fadøl med.
- Hvorfor fortæller du det?

Vi samler bandet omkring Manfred og
gør hans virkelighed til virkelighed.

Kan du slet ikke huske det?
Napoleon.

Da vi hentede Manfred, sagde du,
vi skulle finde et lydstudie.

- Har vi hentet Manfred?
- Hvor fuld var du?

Du slog en hospitalsvagt
gentagne gange i ansigtet.

Det må vi lige få talt om.

- Du har nogle issues med vrede.
- Hvor er Manfred nu?

Jeg gav ham 60 mg Diazepam.

- Hvornår vågner han?
- Han er på benene om fem-seks timer.

Vi kører ud til Amager efter Ringo,
til Sverige efter Paul George -

- og så ned til din mors hus
at bygge øvelokale.

- Jeg foretager et medicinsk studie.
- Hvad har jeg sagt om min mors hus?

Det lyder som det perfekte sted
til at vække minder.

Men vi er nødt til at køre i IKEA.

Du skal gå væk fra mig.
Fuck af med dig.

Vi dropper IKEA,
og så kører vi bare sammen.

- Bliv væk fra mig!
- Vent nu lidt.

Det er en kæmpe overreaktion.

Hey.

Vi er her. Vi er ved mors hus.

Vi bliver nødt til at sove her, -

- og så viser du mig, hvor tasken er,
i morgen tidlig. Okay?

Godt.

(slag)

Gud, hej. Velkommen til.
Jeg hedder Margrethe.

- Hej. Anker.
- John.

I skal bo derovre.
Jeg viser jer det lige.

Nej, det er fint.
Vi har boet her, da vi var små.

Gud, sjovt. Men så skal I da ind
at se huset og spise med.

Manfred er ikke så glad
for store selskaber.

Manfred? Han sagde lige,
han hed John.

Anker, nu er jeg virkelig sulten.

Hyggeligt.

Og så har vi jo fået
nogle virkelig gode museer heroppe.

Ja... Nej, jeg tror bare,
vi går nogle ture i skoven -

- og graver lidt efter orme
til fisketure og sådan noget.

- Nej.
- Vil du have et glas solbærsaft?

Hvordan kan det være, I er gift,
når han er så grim, og du er så pæn?

Er det også derfor, I ikke har
nogen børn? Fordi han er så grim?

Hvad er det for noget at spørge om?
Er du fuldkommen idiot?

Det skal hun sige undskyld for.

Hun har kaldt mig det der
hele dagen.

Du skal sige undskyld
til mig og Werner.

Jeg har ikke sagt noget, der er løgn.
Så kan jeg bare sige, du er grim.

Så er du slet ikke pæn mere.
Prøv at se, hvor grim hun er.

- I skal ud herfra lige nu! Forsvind!
- Slap af. Han har en diagnose.

Siden han var lille, har Manfred
kæmpet med, alle har været efter ham.

Ej, undskyld. Vi vidste jo ikke,
du havde en diagnose.

- Sådan noget må I sige.
- Du smadrede ham lige i hovedet.

- Ja, hun går også til boksning.
- Det var et lille jab.

- Nå, men nu vil jeg gerne have saft.
- Ja. Undskyld.

Hvad med dig, Anker? Er du til jazz?

Måske skulle du fortælle helt kort,
hvad der er sket med dit ansigt.

- Det behøver du ikke.
- Hvordan blev du grim?

- Det er helt okay.
- Men den korte version, ikke?

Det var en helt almindelig fredag
ligesom alle andre.

- Vi skulle have ti gæster.
- Har I ti gæster hver fredag?

- Det har vi heller ikke.
- Alt var klart herhjemme.

Montepulcianoen var åben,
og stegen var i ovnen.

Det var dengang,
vi stadig spiste kød.

Så skulle jeg bare lige hente
to peberfrugter til en salat.

- Historien ændrer sig hele tiden.
- Hvad har jeg nu sagt galt?

Det var farsfyldte peberfrugter.
Vi skulle prøve en afghansk opskrift.

Jeg havde lige mistet
hele mit fundament, -

- fordi jeg endelig havde besluttet
at opgive min modelkarriere.

Men Werner opdagede så,
han kun havde købt otte peberfrugter.

Så jeg var på vej ned for
at købe to ekstra peberfrugter.

Hvorfor skal du både købe ind og
lave mad? Laver hun slet ikke noget?

Nu er det at købe to peberfrugter
jo ikke en voldsom opgave.

Men det koster mig hele mit ansigt.

Men jeg opgav
min karriere og mit liv, -

- så du kunne få ro til
at designe din kollektion.

Hvad er det for en kollektion?

Det var en unikakollektion,
som jeg arbejdede meget på dengang.

Werner har designet tøj i 40 år,
men aldrig fået noget produceret.

Nu har han givet op og prøver
at lave en børnebog i stedet, -

- men det går heller ikke så godt.

Det er jo så ikke helt rigtigt.

- Jeg var i gang med at fortælle.
- Kan du ikke gøre historien færdig?

Præcist, tak. Undskyld.

Jeg var i færd med at parkere.
Dengang røg jeg stadig, -

- så jeg stikker en cigaret i munden,
griber ud efter indkøbslisten, -

- og i det øjeblik jeg åbner døren,
så kommer airbaggen. Slam!

Fabriksfejl. Velkommen til helvede!

Hvorfor havde du
en indkøbsliste med?

Vi manglede nogle andre småting.
De er ikke så vigtige.

- Så du fik cigaretgløden i hovedet?
- En cigaretglød er 1400 grader varm.

En airbag kommer med over 300 km
i timen, så gløden blev tværet ud, -

- og jeg mistede
hele 40 % hud i min ansigtsregion.

- Tak for mad, men jeg tror, vi...
- Der var også gode ting ved det.

De udbetalte en erstatning, fordi jeg
også mistede evnen til at designe.

Men hvorfor kunne du ikke designe?

Når man designer modetøj, John,
så er det altafgørende, -

- at man ser verden
igennem andre menneskers øjne.

Men hvis man så bliver i tvivl om,
hvem man er... og det gjorde jeg.

Jeg blev eksistentielt forvirret,
og min designkarriere sank i grus.

Hvilken karriere? Du har ikke
designet så meget som en sok.

Du har arbejdet i otte år på en
børnebog, du aldrig får gjort færdig.

Jeg bliver ked af det, når du siger
sådan nogle modbydelige ord.

- Jeg siger bare sandheden.
- Hvad kunne jeg sige om sandheden?

Hun var håndmodel i en Kahlúa-reklame
tilbage i 1987. Og det var det!

Ja ja. Sådan er det.
Men tænk, hvilket spild.

Og det var bare for to peberfrugter.

Og de andre ting på indkøbslisten.
Dem, der ikke var så vigtige.

- Ja.
- Ja.

- Tak.
- Ja, tak for en super aften.

Prøv lige at se. Vi fandt de her ting
inde i væggen, da vi byggede om.

Er det dig, der har snittet
de der figurer?

Nej, Manfred havde en periode,
hvor han var vild med vikinger.

Er du okay?

Ja, jeg er bare træt.

- Sov godt.
- Okay.

Hvad tid skal vi fiske sammen
i morgen, Anker?

Vi går først ud i skoven
og graver efter orme.

Hvor vi plejede at holde vores
fødselsdage. Kan du huske det?

Næ. Men jeg har jo også holdt
alle mine fødselsdage i Liverpool.

Jeg vil gerne ud at fiske. Jeg gider
bare ikke gå igennem skoven.

Og jeg gider ikke,
hvis vi skal lede efter en taske.

Nej nej. Vi leder efter orme.

Du forstår slet ikke,
hvordan det er at være mig.

Folk kan virkelig godt lide mig.

- Fordi du er John?
- Ja.

Fordi jeg er John.

(slag og skrig)

Du havde ét job. At sørge for,
din bror ikke blev til grin i skolen.

Jeg vidste jo ikke,
han havde den med.

Det var jo bare for sjov.

Synes Freja, det er sjovt,
når hun bliver drillet hver dag?

Er det sjovt,
at han skærer runer inde i huset?

At vi skal til forældremøde, og alle
de andre forældre griner af os?

Manfred er meget syg, Anker,
og han har brug for hjælp.

Og du har ikke hjulpet ham i dag,
har du det?

Manfred har jo ikke selv valgt
at være viking.

Manfred, rejs dig op.

- Skal vi ikke gå ned til søen?
- Vi skal lige have orme først.

- Jeg kan ikke lide at være her.
- Ikke sig det hele tiden nu.

Jeg vil ikke være her. Jeg kan
virkelig ikke lide at være her.

Tag det roligt, ikke?
Stille og roligt.

Mig og min bror, vi holdt altid
vores fødselsdag ovre ved det bord.

Vi behøver ikke at fiske. Kan vi
ikke bare gå tilbage til huset?

- Eller køre hjem til Freja?
- Så så, rolig.

Ja... Jeg har jo heller ikke
lyst til at være her, vel?

Men vi kan ikke tage af sted,
før vi har tasken, Manfred.

- John, undskyld.
- Taske, taske, taske!

Du taler kun om tasker!

Stop nu. Hold nu op.
Det mener du ikke, det der!

Har du markeret stedet
med en vikingerune?

Hvor er du en spade.
Hvad hvis nogen kom forbi?

Kæft, en tumpe.

Bare gå. Bare gå! Jeg har
ikke brug for dig mere. Gå!

- Hvad fanden er det?
- Det er Balder.

Balder?

Vores hund.

Du kan slet ikke huske ham?

Hvordan fanden kan du huske det,
hvis du er John?

Hva'?

Det er noget, du spiller.
Du lyver jo. Kom nu!

- Giv slip! Jeg vil ikke være her!
- Hjælp mig nu, for fanden!

Jeg vil aldrig herud igen!

Giv slip, eller jeg dræber
mig selv med noget ild!

Godt, jeg slipper,
men så bliver du her, -

- og så taler vi
stille og roligt sammen. Okay?

Lover du det?

Så slipper jeg.

Din fucking idiot, mand! Pis!

Hej.

Har du og Manfred været oppe
at slås nede i skolen i dag?

Der var nogle af de store,
der slog ham.

Havde han så sit vikingetøj på igen?
Og sin hjelm?

Fru Sejersen fortalte,
at der var to vikinger.

Det var, for at han ikke
skulle føle sig alene.

Jeg tog bare en hjelm på.
Far, de slår ham hver dag.

Og det er kun blevet værre nu,
hvor han ikke har sin økse med.

Jeg stolede på dig. Du stod her
og svor, at du ville hjælpe!

Undskyld.

Manfred lider af
en meget slem sygdom, -

- og det bliver værre, hvis du går
med ind i hans syge virkelighed!

Far, det var en fejl.
Det sker ikke igen.

Det lover jeg.

Det er for sent.
Så nu bliver I to nødt til at lære, -

- at virkeligheden
kan gøre rigtig ondt.

Så nu går I ned til skovrideren,
hvor I overdrager Balder til ham -

- og venter på, han afliver ham.

Afliver ham?

I dag skal Balder aflives,
fordi du har handlet, som du har.

- Balder har ikke gjort noget.
- Lad være med at græde, din svans.

En viking har ikke ondt
af sig selv eller af andre.

En viking lærer
at leve med sin skæbne.

Og i dag vil I to lære,
at enhver handling, -

- I foretager jer her i livet,
har en konsekvens.

Nu går I ned til skovrideren, og så
tager I Balders døde krop med hjem.

Så giver vi ham
en rigtig god begravelse.

(skud)

(spiller "Wouldn't It Be Nice")

- Hvad sker der?
- Din ven har samlet hele bandet.

Ham med skægget siger,
han kan lære mig at spille guitar.

Hvorfor har du ikke sagt det?
Det er et fabelagtigt projekt.

Du har vores fulde opbakning,
for vi er kæmpe Beatles-fans.

Kæmpe!

Jeg trækker lidt mere strøm til jer.
Bare sig til, hvis I mangler noget.

- Hvad laver du?
- Den tager vi ikke lige nu.

Alle vil bare i gang med at øve.
Her har vi Paul George fra Sverige.

Og Ringo, som er stum, hvilket de har
valgt ikke at skrive i hans journal.

Det er Johns assistent, Anker...

Jeg har sagt det til nogle af jer,
men jeg vil have, at I forstår, -

- at jeg kun er med, hvis I ikke
havde noget med Holocaust at gøre.

Ellers er jeg ude!

Og vi taler altså om den rigtige
Holocaust. Den i Tyskland.

Ja... Men det er der ingen,
der har her. Er det ikke rigtigt?

Du ligner jo slet ikke John Lennon.

Men du ligner da heller ikke
nogen af alle dem, som du er.

Hemmeligheden ved at spille guitar
er at tænke som en bæver.

Er bævere gode til at spille guitar?

Der er ikke nogen bedre. Jeg skød
min første bæver, da jeg var tre.

- Ind i din spasserbus og kør igen.
- Prøv lige at se potentialet her.

Det er
et psykiatrisk eksperiment...

- Vi laver ikke et band med tosser!
- Det bestemmer du ikke.

- Prøv at høre engang.
- Tag det nu roligt. Slap nu af!

Anker, jeg skal dø!

Undskyld. Jeg ville slet ikke
have sagt det her.

Men jeg har
fremskreden prostatakræft.

Og det her er så en sidste chance for
at opnå noget inden for det fag, -

- jeg trods alt har viet...
hele mit liv til.

Det er jeg ked af at høre,
men I skal ikke være her.

Du begår en fejl. Det er din bedste
chance for at få Manfred tilbage.

Men jeg kaster håndklædet i ringen.
Jeg kan ikke mere.

Lothar.

Hvor lang tid ville der gå,
før han blev sig selv?

Så ville du se fremskridt snart.
Når de har indøvet et par numre.

- Det er du sikker på?
- Ja. Du vil ikke fortryde det.

- Der er noget andet.
- Ja?

Manfred kunne huske,
hvor vores hund lå begravet.

Han kan sagtens være i kontakt
med sit rigtige jegs underbevidsthed.

Men... jeg vidste slet ikke,
vi havde en hund.

Eller jeg har fuldkommen glemt det.
Er det ikke underligt at glemme?

Hjernen glemmer de ting, der er
ligegyldige. Det er helt normalt.

Hvad hvis det ikke er
ligegyldige ting?

Ja, det er endnu mere normalt.
Men det er en lang snak.

Fokuser på bandet
og at få Manfred tilbage.

Du skal se Paul George spille.
Han er helt fantastisk.

- Kommer du ikke lige ud?
- Nej, jeg gør ej.

- Det er jo virkelig uhøfligt.
- Det er jo vanvid! Prøv at høre.

(de spiller ude af takt)

- Skal de ikke spille samme nummer?
- Det er vigtigt ikke at blande sig.

De skal vel spille det samme.

- Den grimme siger, jeg er dårlig.
- Alle er lige gode.

Du skal ikke lyve.
Jeg ved godt, jeg ikke er så god.

I må spille dårligere,
så det ikke er synd for mig.

Jeg ser ikke nogen, det er synd for.
Jeg ser kun pissemeget talent.

Ja ja, præcis.
Vi er alle sammen den bedste.

Det var Ankers idé, men han
siger ikke, han er bedre end nogen.

Hvis man skal have succes
med en idé, skal der løftes i flok.

En idé er ikke bare en idé.
Du skal have logistikken i orden, -

- have mandskabet til at udføre den,
og så skal du have en plan.

Så altså lidt ligesom Holocaust?

- Så er jeg ude!
- IKEA ville være et bedre eksempel.

Men lad os tage den igen.
Prøv forfra. Kom.

(de spiller ude af takt)

Stop, stop, stop!

Det lyder ikke godt.
Vi skal spille sammen. Okay?

- E-dur. Følg mig.
- Hvad gør han nu?

- Bliver han til McCartney?
- Ja, nu skifter han identitet.

Det er fantastisk at overvære.
Nu går han fra George til Paul.

(spiller "Thank You for the Music")

Hamdan tror også,
at han er Björn fra ABBA.

Han tror også,
han er Heinrich Himmler, -

- hvilket gav problemer på færgen.

Han bliver til George igen
lige om lidt. Eller Paul.

Det er simpelthen for ærgerligt.
Vi skal ikke lytte til sådan noget.

Lad da lige være.

(spiller i takt)

Da IKEA åbnede deres første varehus
i Danmark i 1969, -

- var mange ting ikke på plads.

Det var inden stregkoderne. Idéen om
at sælge inventar på den måde var ny.

Men der var en tro på tingene.
Den samme tro, vi alle har her i dag.

Bandet er genforenet.
Man mærker, -

- at man er blandt de bedste, og det
kommer de til at mærke nede i byen.

For jeg har indbetalt
tilmeldingsgebyret -

- på 250 kr.
til talentkonkurrencen nede på kroen.

Det er ikke imponerende,
men vi skal kravle, før vi kan gå.

Vi starter i det små og arbejder os
langsomt op. Fuldstændig som IKEA.

- Skål!
- Skål.

- Skal vi spille for et publikum?
- Nej, bare for en masse bævere.

240 yderst musikalske bævere,
som klapper med i alle numre.

- Men er det ikke farligt?
- Jo.

Hvis du får sceneskræk,
så forestil dig, publikum er bævere.

- Vil du ikke holde op med det der?
- Björn siger, jeg skal øve.

Men jeg vil gerne spørge Lothar,
om du kan være med til at spille bas.

Jeg er bedre til myggesangen.

(spiller "Jeg har fanget mig en myg")

(højlydt snorken)

Utroligt, man kan være stum
og snorke sådan der.

Døve drømmer jo også med lyd.
Og blinde i farve.

Jeg drømmer på tysk.
Det er ikke på grund af Holocaust.

Det drømmer jeg aldrig om,
for jeg var jo ikke med.

Jeg forbander
min ariske oprindelse.

Da jeg var ung,
farvede jeg mit hår sort.

Og gik med mørke kontaktlinser.

Ved du hvad? Nu tror jeg, du skal
sove. Du er træt, Paul George.

Der er ingen Paul George her.
Der er kun Björn. Acceptér det.

Nu sover vi, og så finder vi ud af,
hvem vi er i morgen, ikke?

(spiller "Chiquitita")

Godt, godt. Tak skal I have.

Den har I jo virkelig styr på,
så den behøver vi ikke spille mere.

- Skal de ikke spille Beatles?
- Det kommer, Werner.

Men nu synes jeg lige, vi skal prøve
at trække luften ned i maven.

Og pust ud gennem næsen. Sådan.

Måske skulle vi prøve at spille
"With a Little Help from My Friends".

Det, som Werner havde foreslået.

Jeg forstår ikke, hvad den
handler om. Den savner et lag.

- Hvad siger han?
- At den savner et lag.

Du har lige sunget om en banan.

Han skal ikke tale til mig,
for så er jeg ude!

Nu tager vi det lige roligt.
Nu skal vi være søde ved hinanden.

John, kan du ikke lige
forklare os lidt om, -

- hvad "With a Little Help
from My Friends" handler om.

- Skulle jeg kunne svare på det?
- Hvad er alle mennesker bange for?

Hvad er det, vi frygter allermest?

- Vikinger.
- Holocaust.

Ja... Ja, måske. Men endnu mere
bange for? Jeg kan give jer et hint.

IKEA-medarbejdere har noget,
der hedder en "kode 99".

Det er, når et barn er blevet væk, -

- fordi det værste,
der kan ske for et barn, er, -

- at det tror, det er alene.

Hamdan?

Jeg tror, sangen handler om børn,
der er alene i IKEA.

Jeg tror også, den handler om
nogle børn, der bor i IKEA.

Det er præcis det,
den handler om.

"With a Little Help from My Friends"
handler om, at man aldrig er alene.

At man altid har nogle mennesker,
som man stoler på og vil være der.

Har du det sådan med nogen?

Nogen, du stoler på, men som du
måske er bange for, vil forlade dig?

Ja... Skulle vi lige prøve
at spille noget andet nu?

(spiller "Chiquitita")

Ej... Undskyld. Det blev meget
dramatisk. Det var ikke meningen.

- Ved du, hvem jeg er?
- Næ...

Folk kalder mig Flinke Flemming.
Ved du så, hvor Anker er?

Rejs dig op.

Lad os gå op og vente på ham.
Vi finder ud af det hele. Kom.

Alle vil jo gerne være nogle andre.

- De unge vil være ældre og omvendt.
- Hvad hjælper det at spille ABBA?

- Nu har vi hørt jazz i 20 år.
- Så nu er jazz også helt forkert?

Når man hører det på den måde
i stilhed med rødvin og analyser.

Der står idiot i hele ansigtet på os.

Jeg har fået mere ud af at høre Paul
George synge, end jeg har fået længe.

Han hedder Björn. Han tager sit liv,
hvis du kalder ham det igen.

Man kan ikke bare vælge
sit eget navn.

Det gør man sig fortjent til
eller får af sine forældre.

Jeg kan ikke kalde mig selv
for kong Werner.

- Det skal afspejle virkeligheden.
- Du fylder, Werner.

Hvis alt har lige værdi,
har intet værdi.

Jazz og Beatles er bedre end ABBA.
Rask er bedre end syg.

Det er objektive sandheder,
som ikke kan diskuteres.

Man må have en fælles virkelighed.

Det er jo helt vanvittigt, Margrethe.

Nu kan du ikke kendes ved dig selv,
bare fordi du har hørt en sang.

Margrethe vil bare gerne accepteres
af omverdenen som den, hun er.

Når man ser ud, som jeg gør,
ser ingen en for, hvem man er.

Alle tror, man er dum,
når man er smuk.

Først da jeg var sammen med Werner,
begyndte folk at tage mig alvorligt.

Da de kunne se, at jeg åbenlyst ikke
gik efter udseende eller penge, -

- men søgte et intellekt,
jeg kunne spejle mig selv i.

Jeg forstår dig.

Jeg har været i mange forhold, hvor
de ikke tog mig for mine kvaliteter.

De ville bare have en trofækæreste
med det perfekte nordiske look.

Mit lyse hår og mine blå øjne
har altid været en forbandelse.

Hvad er det, du graver efter?

Orme.

- Med en metaldetektor?
- Ja, det...

Jeg kan godt bare lide at grave
og se, hvad jeg støder på.

Okay. Jamen så er vi da nede på
nul normale mennesker på matriklen.

Jeg synes, det er helt fantastisk
at se, hvordan du passer på din bror.

Altså, hele det der med bandet
og tage ham tilbage hertil og...

- Nå, jeg tror, jeg graver videre så.
- Ja ja. Jeg skal da ikke forstyrre.

- Jeg mangler også fire kilometer.
- Hvad siger du?

- Jeg mangler også fire kilometer.
- Ja. Okay.

Han svarer ikke. Nej, undskyld!

Så tager vi bare en finger.

- Vil du ikke godt lade være?
- Tag det roligt og tag en indånding.

Kan du ikke gøre noget andet?
Slå mig noget mere?

Er du ikke sød
at holde op med at græde?

Undskyld. Er der ikke noget,
jeg kan gøre? Hvad som helst.

Kan du så sætte håret op igen,
så du ligner en lille arbejdsdreng?

Det kan jeg da sagtens. Sagtens.

- Så skal jeg lige på toilettet.
- Ja. Vi er jo voksne mennesker.

Hvis du prøver på at flygte,
så slår jeg dig ihjel.

Ja ja.

Hvem vil du ringe til?

Ej, det var dumt gjort af dig.

Nej! Du er død!

Det er fuldstændig umuligt at finde
på en ny historie til en børnebog.

Jeg har en masse gode karakterer.
Det er bare, som om...

Der mangler noget,
så universet bliver unikt.

Der er over 1900 børnebøger,
som har en and som hovedperson.

- Hvorfor syr du ikke noget?
- Hvad skulle jeg sy?

Sy noget til dem derude. De har haft
det samme tøj på, siden de kom.

Jeg kan godt lide Björn. Han siger,
jeg kan blive rigtig god til guitar.

Er du ked af det?

Hvis du er ked af det,
må du godt sove i min seng.

Er du klar over,
hvor meget jeg har gjort for dig?

Vil du ikke nok være sød
at hjælpe mig her?

(der hugges brænde)

Hej.

- Det er ikke din økse.
- Det kan sagtens være, det er jeres.

Den var her, da vi overtog huset.
Vil du have den?

Den skal være inde i værkstedet.
Den må slet ikke komme ned.

Den skal hænge der.

Nå ja. Det kan jeg da godt se.

Sådan.

Er det dig, der har lavet
de der tegn over det hele?

Det er ikke tegn. Det er runer.

Der er også en masse andre
af jeres gamle vikingeting.

Nu skal du se.

Jeg fryser.
Jeg vil ikke være her.

Skal jeg lave noget varm kakao?

Hvad er det,
Anker leder efter ude i skoven?

Han har fortalt, det er en masse
penge, så du kan godt sige det.

Det er underligt, du spørger,
når jeg ikke ved det.

- Hvorfor kan Anker ikke finde dem?
- Han kan ikke huske noget.

Ikke engang
hvordan man sætter en rune.

Sætter en rune? Hvad betyder det?

Når man har en hemmelighed, så sætter
man en rune. Så man kan finde byttet.

Og Anker vil have dig til
at sætte en rune et sted tæt på her?

Jeg vil gerne se, hvordan
man gør. Du kunne vise mig det.

Tror du, jeg er skør?
Jeg er ikke skør.

Det er Anker, der er skør.

Han kan ikke huske nogen ting.
Det er ham, der er skør.

Margrethe, har du tid til at komme op
og se noget, jeg har syet?

- Jeg er midt i noget, Werner.
- Men det er nu, Margrethe. Nu!

Undskyld.

Jeg kommer nok til at sy hele det om.
Jeg er usikker på farverne.

Det er farvet bæver.
Må vi beholde tøjet?

Det skal jeg undersøge.
Der er sikkert noget skatteteknisk.

- Godmorgen, Anker.
- Godmorgen, John.

Har du set, hvad Werner har syet?

Og alle har insisteret på,
at jeg også skulle have et sæt.

Jeg presser det i retning af Beatles.
McCartney opfandt Sergeant Pepper, -

- fordi de var trætte af at være
sig selv. En helt ny identitet.

Du synes sikkert, det er fjollet,
men det kommer til at virke.

Jeg synes, det er helt genialt.
Vi er på rette vej.

- Hvad end du gør, så bliv ved.
- Okay, jamen så gør jeg det.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Jeg ved, du leder efter pengene.
John har fortalt mig det hele.

Ja, bare rolig, jeg ringer ikke
efter politiet eller noget.

Hvorfor ikke?

- Fordi jeg vil det samme som dig.
- Okay.

- Og hvad er det, jeg vil?
- Jeg tror, du vil væk.

Men du kan ikke finde pengene.

Jeg kan få John til
at fortælle os, hvor de er.

Os?

- Skal vi stoppe med de små spil?
- Hvad for nogle små spil?

Hold nu op. Jeg har jo set, hvordan
du har kigget på mig, siden I kom.

Og jeg forstår godt, du opfatter mig
som uopnåelig, men...

...Werner og mig har faktisk ikke
været lykkelige sammen i mange år.

- Det kan man ikke mærke på jer.
- Det er bare en facade.

Jeg skal nok tage med dig,
når du rejser.

Du har fortalt Margrethe
om pengene?

Nej. Jeg har kun fortalt om runer.
Du har lige fået mange penge.

Nu fortæller du,
hvor resten af pengene er!

Nu kommer Freja.

Freja!

- Han er ikke fulgt efter dig?
- Det tror jeg ikke.

Jeg tog toget. Jeg vidste ikke,
hvad jeg skulle gøre.

- Er I okay? Er Manfred okay?
- Du kan ikke bare komme her.

Tror du, jeg gerne vil være her?
Jeg hader sgu da at være her!

Så forstår jeg ikke,
hvorfor du kom.

Du er verdens største røvhul.

Du kommer bare, og så er det hele
fuldstændig vanvittigt igen.

Kan du ikke finde dine penge?

Tror du ikke, jeg vidste, hvad
I skulle heroppe? Jeg kender dig.

Vi har ventet på dig så længe, og
nu rejser du og efterlader det hele.

Du lovede mor at passe på Manfred.
Du sværgede sgu da!

Selvfølgelig rejser jeg.
Det burde du også gøre.

- Du har spildt dit liv på ham.
- Hvis du rejser, er du ligesom far.

Hold da kæft! Den skal du
ikke køre af på mig, den der!

Nogle gange tror jeg, at jeg ser far,
hvor der er mange mennesker.

Så drømmer jeg om,
at han siger undskyld.

Jeg forstår bare ikke, hvordan man
kan forlade en familie på den måde.

Jeg ved godt,
det er sindssygt, men...

Jeg tror stadig, at han kommer og
holder en tale, hvis jeg skal giftes.

Dig og mor har talt om ham i 40 år.

Manden fandt en anden familie.

Så er det heller ikke værre. Han
kunne ikke Manfred. Det kan ingen.

Far var en lort, Freja. Du skal
bare være glad for, at han rejste.

Far var da også andre ting. Der er jo
ingen mennesker, der kun er én ting.

- Skal John ikke hjælpe til?
- Bare kom, Paul George.

Hold op med at kalde mig
Paul George! John, er du med?

Kom og hjælp. Hold op med
at have ondt af dig selv.

Hov, hov, hov!
Pas lige på epauletten.

- Du er ikke engang med i bandet.
- Ingen fatter, hvad du siger.

- Svenske idiot.
- Er jeg en svensk idiot?

- Hvad laver du?
- Jeg er da ikke alkoholiker.

Så er det af med tøjet. Nu!
Gaveboden stopper lige her.

- Af med tøjet!
- Gem kræfterne til instrumenterne.

Tror du virkelig,
du kan narre nogen?

Du ved udmærket godt, at du har
ikke blå øjne, du har ikke lyst hår.

Du er ikke Björn,
og det bliver du aldrig. Kæmpe nar!

Nej! Ikke guitaren!

- Paul!
- Jeg er ude!

- George?
- Werner?

- Björn?
- Jeg er ude. Det er slut!

Okay, han går en lille tur,
og så kører vi.

Heller ikke her. Jeg bliver
sindssyg, altså. Jeg kan ikke mere.

Du må få ham til at forstå,
at vi dør af det her.

Kan vi ikke tage af sted uden
de penge? Det er lige meget nu.

- Du kommer ind at sidde for det her.
- For hvad?

Ja, for at lukke de tosser
ud af hospitalet.

- Hvorfor siger du det?
- De ved sgu da, det er dig.

Jeg aner ikke, hvad strafferammen er
for at kidnappe fire patienter.

Men det var Lothar.
Jeg var kun med til at få Manfred ud.

- Og det var tre patienter.
- Der står fire i aviserne.

Paul George har slået Werner og
forladt bandet. Vi må med på scenen.

- Jeg skal bruge dig.
- Over 25 mennesker har købt billet.

Vi har massive problemer i bandet
og en kæmpe koncert om tre timer.

Havde jeg vidst, det var sådan
at være manager... Jeg har en plan.

Hold din kæft!
Det stopper nu... Kjeld.

- Hvorfor kalder du ham Kjeld?
- Fordi han hedder Kjeld.

- Han er psykiatrisk patient.
- Er de ikke alle det?

Præcis, Margrethe.
Det har jeg hele tiden sagt.

Lothar Kjeld Gerner Nielsen,
psykiatrisk patient.

Hvorfor er du sur over,
jeg hedder Kjeld?

- Er du heller ikke ved at dø?
- Hold nu kæft og sid stille.

- Det kan være, jeg er ved at dø.
- Nu holder I kraftedeme op!

Jeg har syet i 14 timer i streg!

Jeg kører på syv timers søvn,
og ved I hvad?

Lige nu, der skal jeg bare have
et glas bourgogne. Okay?

Nej! Anker!

Anker...

- Anker!
- Så I det?

Han slog ham.
Han slog ham med en stegepande.

Nu dør han.
Nu dør han også. Alle dør.

- Der er ingen, der dør.
- Jo, han dør.

- Så bliver jeg sendt væk.
- Hold nu op.

Hvorfor går du ikke ud
og øver dig på din koncert?

Jeg sværger, hvis du rører den guitar
igen, så smadrer jeg hovedet på dig.

Og ja, du har ret. Vi dør
alle sammen, og det er din skyld.

Nej, Anker, lad nu være.
Det er jo ikke rigtigt.

Prøv at se på mig.
Prøv at se på Freja.

- Se på hende. Det er din skyld.
- Lad nu være.

Det er din skyld, vi er i det her
hul. Det er din skyld, far rejste.

- Alt er din skyld.
- Stop så, for helvede da!

Nej, John. Vent, John!

Lad nu være!

- Hop ind.
- Nej.

- Har du grædt?
- Kør. Jeg tager bussen.

- Det er ikke flovt. Jeg har grædt.
- Jeg har grædt meget mere.

- Vi kan prøve at sige undskyld.
- Nej, jeg skal til Tyskland.

- Hvad nu hvis vi kunne samle bandet?
- Jeg skal til Tyskland!

Holocaust! Jeg ender den,
og du skal ikke stoppe mig.

Det kunne jeg da aldrig drømme om.
Men jeg kunne måske køre med dig?

Lothar, svar mig ærligt.

Har jeg ikke lyst hår,
og er mine øjne ikke blå?

Jeg er ved at blive gal. Jeg ved
ikke, om det, jeg ser, er sandt.

Jamen... Jeg ser...

- Jeg ser ikke blå øjne og lyst hår.
- Åh nej!

Jeg ser et mørkt menneske
med en imponerende skægvækst.

Men det er ligegyldigt,
hvad jeg ser.

Det, der tæller, er, hvad du ser.

Jeg ser det mest talentfulde
medlem i bandet.

Og så ser jeg en sindssygt flot mand,
som er i dyb balance med sig selv.

Og jeg ser en rigtig god kollega,
der godt kunne gå solo.

Ja.

- Det er godt. Hop ind.
- Okay.

(bil ankommer)

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Av.

Anker!

Anker?

Flemming, tag det roligt.

Anker?

Jeg skal have pengene, Anker.

Det er ikke dine. Jeg har dem ikke.

Eller jeg har prøvet at ringe.
Jeg har dem snart.

Jeg klipper en finger af din bror.
Så har du ti sekunder til at tænke.

- Og så klipper jeg en til og en til.
- Flemming, lad nu være.

Du skal nok få nogle penge.
Jeg skal bare finde dem.

Jeg vil gerne give dig nogle penge,
men jeg ved ikke, hvor de er!

Okay, det har jeg
simpelthen aldrig oplevet før.

- Normalt skriger folk overdrevet.
- Lad være med at gøre ham mere.

- Han ved, hvor de er.
- Du skal ikke sige noget.

- Ved du, hvor pengene er, Manfred?
- John. Ja, han hedder John.

- Ved du, hvor pengene er, John?
- De er nede ved søen.

Men jeg viser det ikke,
hvis du gør min bror noget.

Nu gjorde du min bror noget,
så viser jeg det ikke.

Så finder jeg aldrig pengene.

- Hvorfor skal jeg herud?
- Ind i bilen. Du kører.

- Kør.
- Jeg må slet ikke køre bil.

Jeg må kun med automatgear.
Og jeg har også lige tabt en finger.

- Jeg kan ikke lide det uden Anker.
- Kør, eller jeg skyder dig i halsen.

- Hvor vil du gerne køres hen?
- Hen til pengene.

Det kan vi ikke. Det er Ankers penge.
Jeg må ikke sige det til nogen.

Nu gør det altså lidt ondt
i den hånd. Jeg er også sulten.

Kan vi spise lidt mad?
Jeg fryser også lidt.

Ja. Så kører vi.
Så kører... Nu kører jeg.

Hvordan får man den til at køre?
Det er virkelig svært.

Jeg kan ikke!
Jeg skal nok... Nu kører jeg.

Det er rigtig ulovligt,
det, du har gjort her.

- Et lille dyr går over vejen.
- Hold nu din kæft.

- Træk vejret almindeligt.
- Men det kan jeg jo ikke.

- Du behøver ikke køre hurtigere.
- Anker passer på mig. Lad os være.

- Du må ikke gøre ham noget.
- Lad være med at køre så hurtigt.

- Sæt farten ned, din idiot.
- Lov, at du ikke slår Anker ihjel.

Sæt farten ned.
Sæt farten ned, Manfred!

I har meget store psykiske problemer
i din familie. Ved du godt det?

Ja.

Anker!

Anker.

Anker.

Manfred!

John!

Manfred!

Manfred!

Min pige. Far elsker dig.

Vi ses søndag. Og der er mad.
I skal bare varme det.

(slag og skrig)

Nej, nej, nej, nej!

- Der er sket noget forfærdeligt.
- Er der sket noget med mor og Freja?

De har slået ham ihjel. Han er død.

- Hvem?
- Kom med.

Ring efter en ambulance.

Bare vent, til jeg kommer derop,
Manfred. Så smadrer jeg dig.

Du kommer ikke til at kunne gå. Du
kommer ikke til at kunne bevæge dig.

Hjælp mig! Hjælp far!

Kig væk, Manfred.

Anker, hvad gør du? Anker?

John Lennon blev ramt af fire skud,
da han ankom til sit hjem.

Han blev hastet til hospitalet,
hvor han blev erklæret død.

Gerningsmanden, Mark David Chapman,
er en fanatisk fan...

Vi snakker aldrig om det her.

Du skal sværge,
du ikke siger noget til nogen.

Du stopper med at være viking, okay?

Det skal du aldrig være mere.

Jeg var ude at samle svampe med mor,
men jeg sagde ikke noget.

Mor stod lige oven på ham.

Er du ked af, at jeg viste dig det?

Jeg tror, jeg vidste det på en måde.

Jeg troede, det var noget,
jeg havde drømt.

Det gør Freja også tit.

- Freja ved det ikke?
- Nej.

Men hun drømmer om ham.

Hun er rigtig ked af det.
Jeg tror godt, hun vil vide det.

Du må godt fortælle det til hende.

Skal jeg fortælle det til hende
for os begge to?

Tør du godt det? Det vil jeg
rigtig gerne have, du gør.

Jeg ved godt, du rejser.

Du er flov over mig.

Jeg er heller ikke altid så sød
at være sammen med.

Der er ikke nogen,
der er søde hele tiden.

Du må være lige det, du vil.

(jazzmusik)

- Hvad er der sket?
- Ja, jeg fandt hende i morges.

Hun er faldet uheldigt
på en af stenene.

Vi er hjemme nu.
Og så kom. Kom, kom, kom.

- Kan jeg gøre noget?
- Nej. Hun skal tage den med ro.

Jeg tror, jeg laver en omgang suppe.
Hun har mistet en hel del tænder.

Okay, så lad os bare tage den.
Har jeg løjet om, hvem jeg er?

Ja, måske. Min far var tillidsmand
i IKEA i Ballerup, ikke Taastrup.

Taastrup-afdelingen åbnede først,
efter de lukkede Ballerup-afdelingen.

Så ja, min far var chef -

- i det eneste IKEA-varehus,
der nogensinde er lukket.

I er klar over, hvad sådan noget
gør ved en lille familie.

Gør det mig til et dårligt menneske,
at jeg er en drømmer, -

- at jeg ikke altid hænger mig
i fantasi og virkelighed, -

- og at jeg bare prøver
at genskabe verdens bedste band, -

- jamen, så må I da godt
kalde mig syg.

Og hvis du vil slå mig igen, så har
Björn og jeg købt en ny stegepande.

Kan du tilgive mig, Anker? Hva'?

Er du vred på mig?

Jeg tilgiver. Jeg er ikke vred.

Tak, Anker.

- Så. Nu er det dem.
- Den er ikke frisk. Prøv at lugte.

- Jeg kan ikke lugte noget.
- Hold nu kæft.

Sikke en eftermiddag, hva'?
Sikke et show!

Behøver han tage øksen med?
Det er farligt.

Den er alt for stor. Hvordan har du
fået lov til at få den med ind?

- Man må godt have økser med igen.
- Ikke på scenen!

The Flying Beavers!

Så kan du ikke spille med os.

Hvis du gerne vil have den med, så
tag den med. Men du behøver den ikke.

(spiller "Twist and Shout")

(gisper)

Der er mange forskellige mennesker
i denne verden.

Og under storhøvdingen var
alle lykkelige, og alle var lige.

Alle var lige lykkelige.

Selvfølgelig var der bump på vejen
og slag, der skulle udkæmpes.

Men storhøvdingen havde altid sit
øje på, at alle er lige meget værd.

Og han vidste, at når alle mangler
en fod, mangler ingen en fod.

Som årene gik, blev alle bare
endnu mere lykkelige, end de var.

Selvom et folk, der mangler
lemmer, har dårlig balance -

- og ikke burde kaste økser efter
hinanden, holdt man ikke tilbage.

For hvis alle har dårlig balance,
så har ingen dårlig balance.

Da dagen oprandt,
hvor det utænkelige skete, -

- tænkte storhøvdingen ikke længe,
før han tog sin beslutning.

Mange var bange,
men ingen ville sige det højt.

Og storhøvdingen lagde som
den sidste sit hoved på blokken.

Og i sekunderne
inden øksen ramte hans hals, -

- så han ud over sit folk, og en
salig ro bredte sig i hans hjerte.

For de utilpassede
og udstødte, de anderledes, -

- svage, syge, de rige, de fattige,
de smukke og de grimme, -

- mændene og kvinderne og dem,
der ikke vidste, hvem de var, -

- aldrig havde han set dem
mere rolige og afbalancerede, -

- og endelig var alle
lige meget værd.

Danske tekster: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service