All language subtitles for The Passenger (1975) 720p.BluRay.X264-AMIABLE.DAN

Undskyld, frue,
men kan du sige mig hvor ...?

Taler du engelsk?

Hvilken vej?

Venstre.

Stop. Stop.

Hvad er der?

Hvor skal du hen?

- Hvor lang tid tager det?
- Cirka tolv timer.

- Hvad er der? En lejr?
- Ja, en slags militærlejr.

- Hvor mange mennesker?
- Det siger de, når vi ankommer.

Har de våben?

Det siger de også, når vi er der.
Det hele.

Nej. Nej.

Lort.

Pis...

Fint nok!
Jeg er ligeglad!

- Vand.
- Ja, sir.

Kom ind.

Monsieur, Deres drink.

- Tak. Sæt det på bordet.
- Ja, sir.

- Der er ingen sæbe.
- Nej, sir.

"Nej, sir".

Robertson?

Robertson?

MÜNCHEN
BOX 58

- Hallo.
- Ja, jeg vil høre om flyafgange.

Der er kun to afgange om ugen.
Den næste er om tre dage.

Fint.

Kom ind.

Jeg er ked af at forstyrre.

Lyset var tændt og jeg tænkte,
du måske ville have en drink.

Ja, kom ind.
Jeg så dig på flyet.

Jeg henter nogle glas.

Min navn er Robertson.
David Robertson.

Det er første gang,
jeg er i denne del af Afrika.

- Kender du meget til området?
- Nej, jeg har aldrig varet her fur.

Jeg er journalist.
Mit navn er Locke.

- Da ikke David Locke?
- Jo.

Jeg har ofte læst dine artikler.
Jeg er glad for at møde dig.

- Skal du skrive en artikel?
- Jeg er ved at sætte noget sammen.

Forskellige ting
til en dokumentarfilm om Afrika.

Jeg er heldigvis færdig nu,
eller næsten færdig.

Hvad mangler du?

Jeg vil gerne i kontakt
med guerillagrupperne.

Alle ved, de kæmper heroppe.

De har lige anholdt nogle landmand.
Det har du nok hørt.

Ja.

Men jeg må have fulgt det forkerte spor.

- Der er ikke så mange heromkring.
- Men du er ikke journalist, er du?

- Nej, jeg er på forretningsrejse.
- Sådan et gudsforladt sted?

Jeg har været så mange steder
i løbet af de sidste år, -

- at det ikke gør
den store forskel længere.

Smukt. Synes du ikke det?

Smukt? Det ved jeg ikke.

Så stille.
En form for... venten.

Du virker besynderligt poetisk
af en forretningsmand at være.

Gør jeg?

Har ørkenen ikke den samme
indvirkning på dig?

Nej, jeg kan bedre lide mennesker
end landskaber.

Der bor mennesker i ørkenen.

- Har du familie?
- Nej. Ingen familie, ingen venner.

Kun få forpligtelser,
som et dårligt hjerte.

Jeg burde ikke drikke.
Hvad med én til?

Hvorfor ikke?
Hvad så nu?

Jeg fortsætter vel rundt i verden.
Jeg er en globetrotter.

Jeg tager livet, som det kommer.
Det er vel noget andet med dig?

Ja, det er noget andet.

Man du må da også have
været rundt omkring.

Ja, det har jeg vel.

Hvad med Umbugbene?

Du har sikkert aldrig været i Umbugbene?

- Nej.
- Et forfærdeligt sted.

Lufthavne, taxier, hoteller.
De er alligevel alle ens.

Det er jeg ikke enig i.
Det er os, der er de samme.

Vi fortolker enhver situation,
enhver erfaring på samme måde.

- Vi tilpasser os bare.
- Vi er vanedyr?

Noget i den retning.

Hvor hårdt man end prøver, er det så
svært at slippe af med sine vaner.

Måden, vi taler til de mennesker på, -

- måden, vi behandler dem på.
Det slår fejl.

Hvordan får man deres styrke?
Ved du det?

Det fungerer sådan, mr. Locke, at du
arbejder med ord og skrøbelige ting.

Jeg kommer med varer, konkrete ting.
De forstår mig straks.

Ja. Måske.

- Hvor skal du hen bagefter?
- London, og så München, tror jeg.

Bare for anklage på nogle
af de gamle steder.

Jeg har ikke været i London i tre år.

- Ja, sir?
- Der er en mand i nummer 11.

Han er død.

- Mr. Locke?
- Robertson.

Ja, selvfølgelig.
Manden i nummer 11 er vist mr...?

Locke. David Locke.

- Ja, netop.
- Han var vist avismand.

Det er meget uheldigt. Der er ingen
læge nu, og intet fly i tre dage.

Hvad gør vi med ham,
mr. Robertson?

Jeg går udenfor.

Mr. Robertson.

- Mr. Robertson.
- Ja.

Han er død, mr. Robertson.

Hvad vil I gøre?

Vi sender liget ind til byen. Heden.
Det må gøres meget hurtigt her.

- Der er regler. Det er meget trist.
- Ja.

Ved De om mr. Locke var religiøs?

Der er en katolsk mission
tæt på. Tror De?

Det er sikkert fint.

Ja.

Biblioteket. David Locke?
Ja, okay.

Martin, du kendte nok David
bedre end os andre.

Han var vist i Afrika
for at lave en film for dig.

Det er rigtigt.

Jeg vil først sige, hvor forfærdelig
oprørt jeg er over hans død.

Det var så uventet.
Han var stadig så ung.

Hvis du skulle sige, hvad der gjorde
David til sådan en god journalist, -

- hvad ville du så sige?

Først og fremmest hans baggrund.

Det at være britisk, men uddannet
i USA gav ham et andet perspektiv.

Og så var han fantastisk
til at observere.

David Locke, journalist og forfatter,
døde tirsdag, 37 år gammel.

Hvor var du i dag? I morgen
eftermiddag på Ossington Street?

Elsker dig Stephan

- Skal De på ferle?
- Det kan man sige.

- Hvor vil De aflevere bilen?
- Det ved jeg ikke.

- Hvor skal De hen?
- Jeg har ikke besluttet mig.

Kig på listen over vore kontorer.

Jugoslavien.
Jeg tager til Jugoslavien.

- Dubrovnik?
- Ja, der er dejligt.

- Hvor længe?
- Resten af livet.

Hvorfor køber De ikke en ny bil?

- Værsgo.
- Tak.

Mr. Locke.

David.
Hvad fanden laver du?

- Er du skør?
- Ja.

Rachel, hvor skal du hen?

Mr. Robertson?

Mr. Robertson.

Gik noget galt i lufthavnen?
Vi regnede med, De tog kontakt.

Ja. Der var lidt problemer.

- Kan vi tale nu?
- Tale?

- Det kan vi vel.
- Det er mr. Achebe.

Vi er taknemmelige for
Deres hjælp, mr. Robertson.

De har taget mange chancer
for vores skyld.

Fik De det, vi ville have?

- Har De papirerne?
- Papirerne? Ja.

Kig hellere på dem og sig, hvad I synes.

Ja.

Fint. De fik også FN-riflerne.

- Ærgerligt med luftværnsvåbnene.
- Ja.

Det er meget godt.

Godt, det hele er der.

Jeg er ked af luftværnsvåbnene.
Jeg håber ikke, det er en stor fejl.

Deres fly er alligevel ikke
meget værd for tiden.

Vi kan sagtens undgå dom.

Det største problem er den hjælp,
regeringen får fra Europa.

- Det er jo ikke overraskende.
- Her er første udbetaling.

- Vil De ikke se efter?
- Jeg er sikker på, det er i orden.

Næste udbetaling er i Geneve, som aftalt.

De kender nummeret.
Og næste møde er i Barcelona.

Det er der ikke ændret ved.

Jeg har hørt meget om
Dem, mr. Robertson.

Jeg ved, De ikke er som de andre.
At De tror på vores kamp.

Det er en stor hjælp for vort folk.

De skal vide, regeringen har agenter,
der sikkert vil blande sig.

Hvis det sker, håber jeg,
De vil tage kontakt.

- Vi hjælper med alt, hvad vi kan.
- Tak.

Hils Daisy.

- Hvem?
- Daisy.

- Farvel.
- Farvel.

- Farvel.
- Tak.

I guder.

Undskyld.

På laboratoriet klokken fire.
Tak.

- Rachel.
- Må jeg godt sådan komme forbi?

- Må jeg se på?
- Ja. Sæt dig herover.

- I orden?
- Det tror jeg.

Hr. præsident, vil De sige noget om
arrestationerne af udlændinge?

Det er et anliggende for retten.

Det er op til retten at sige noget.

Har United Liberation Front stadig
kontrol over de nordlige provinser?

- Kæmper guerillaerne stadig?
- Måske.

For en gangs skyld passer
terminologien med fakta.

Og fakta er:
Det er ikke længere noget problem.

Intellektuelle og journalister vil
gerne gøre et nummer ud af det.

- For at give det politisk indhold.
- Det er rigeligt.

Ser du mange af Davids interviews?

Fint. Gå til frokost.

Jeg er glad for, du kom forbi.
Hvad synes du om min idé?

- Et portræt af David?
- Ja.

- Hvorfor vil du det?
- For at mindes ham.

Og det vil gøre det nemmere
at samle alt dette materiale.

Du virker ikke begejstret.

Det er ikke det.

Det er bare journalister og interviews...

David var jo ikke så anderledes.

Jeg var der til det interview.
Jeg tog derhen, men blev kun en dag.

Jeg vil ikke være illoyal,
men han accepterede for meget.

Vi var ikke tæt på hinanden
i de sidste par år.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg siger det.

Undskyld.
Jeg håber, du laver din film.

- Elsker du ham?
- Det tror jeg.

Vi gjorde bare ikke hinanden
særlig glade.

Der er ingen kampe længere.
Situationen er normal.

Der er kun nogle få hundrede våben
i hænderne på nogle banditter.

Kan oppositionen nominere
kandidater ved næste valg?

Der er ingen opposition.
Vi er et forenet land.

- Tror De...
- Jeg tror, vi har en stor fremtid.

David!

- En halv time.
- Vi ses senere.

- Du kunne ikke lide det, vel?
- Nej.

Du involverer dig i situationen,
men får ingen rigtig dialog.

- Hvorfor sagde du ikke, han var...
- En løgner?

- Ja.
- Jeg ved det. Sådan er reglerne.

Jeg kan ikke lide, du overholder dem.

Hvorfor kom du så?

Onsdag den 5. september 1973
BARCELONA

Klokken 12, Umbraculo

Avis? Det er mr. Robertson.
Hvordan har De det?

Ja, man jeg skal ikke til Dubrovnik.
Jeg skal til Barcelona.

Rigtigt. Resten af livet.

Også til Dem. Tak.
Farvel.

Undskyld.

Er smukt.

Mit navn er Robertson.

Jeg venter på nogen,
der ikke er dukket op.

Jeg har set så mange vokse op.

Andre ser på børnene
og forestiller sig en ny verden.

Men når jeg kigger på dem, ser jeg
bare den samme gamle tragedie, -

- der begynder én gang til.
De kan ikke undslippe os.

Det er kedeligt.

- Hvor har du lært at tale engelsk?
- Skal jeg fortælle dig om mit liv?

- Ja.
- Fint.

En gang, langt væk herfra...

Officerer anklages efter MA...

- Jeg ville ikke gøre dig ked af det.
- Er Davids ting kommet?

De sagde, det mindst ville tage en uge.

- Det sædvanlige bøvl.
- Ja.

De spurgte om jeg kendte en,
der hed Robertson.

Han boede på samme hotel.

- Kan du finde ham?
- Det er muligt.

- Jeg vil gerne tale med ham.
- Også jeg.

Hvorfor forsøger du ikke
at glemme det hele?

Jeg ved, det er dumt.

Jeg var ligeglad før.
Nu han er død, bekymrer jeg mig.

Måske tog jeg fejl af ham.

Hvis du forsøger,
kan du måske opfinde ham på ny?

Martin Knight, tak.

Hvornår? Er det rigtigt?

Rachel Locke.
Ja.

Det er skønt.
Var det via Avis?

Hotel Oriente.

Tak. Du siger til,
hvis I finder ud af andet?

Godt. Farvel.

- Hvad var det?
- Martin.

Han er taget til Barcelona.

Han har måske fundet Robertson.

Leder du stadig efter ham?

Ja.

- Jeg forsøgte at huske noget.
- Er det vigtigt?

Nej.

Ved du, hvad det er?
Jeg kom helt tilfældigt herind.

Manden, der byggede det,
blev kørt ned af en bus.

- Hvem var det?
- Gaudi.

Kom.

Han byggede huset til en fløjlsfabrikant.

Dette rum var til koncerter.
Wagner.

Tror du, han var skør?

Hvordan kunne du komme tilfældigt herind?

- Jeg stak af.
- Fra hvad?

Jeg troede, nogen var efter mig.

- Nogen, der måske genkendte mig.
- Hvorfor?

- Det ved jeg ikke.
- Jeg genkender dig ikke.

Hvem er du?

Jeg plejede at være en anden,
men jeg byttede ham væk.

- Hvad med dig?
- Jeg er i Barcelona.

Jeg taler med én, der måske er en anden.

Jeg var sammen med de andre, men
jeg vil se de andre Gaudihuse alene.

- Dem alle sammen?
- De er gode at gemme sig i.

Det afhænger af, hvor meget tid, man har.

Jeg skal afsted i eftermiddag.

Jeg håber, du klarer det.
Folk forsvinder hver dag.

- Hver gang, de forlader værelset.
- Farvel.

Vil De have en anden bil?
Denne skal have et eftersyn.

- Fint. Bare det er en stor bil.
- For resten, mr. Robertson.

- Jeg har en besked til Dem.
- En hvad?

En besked.
Det er fra mr. Knight.

- Det kan ikke være til mig.
- Det er ikke en fejl. Værsgo.

Han sagde, han ikke kendte Dem,
men gerne ville tale med Dem.

Han bor på Hotel Oriente.
Ligesom Dem, tror jeg.

Vi har en fælles bekendt, David Locke, -

- som jeg gerne vil tale med Dem om.

Hvis De vil kontakte mig på Hotel
Oriente hurtigt. Martin Knlght.

- Er en Fiat 125 i orden?
- Fandens.

- Sagde han, han ikke kendte mig?
- Helt sikkert.

Tak. Jeg har vist ikke brug
for en ny bil. Undskyld.

Har du besluttet dig for
ikke at forsvinde?

Nej.

Derfor kom jeg. Jeg tænkte, du
måske kunne hjælpe mig.

Denne vej.

- Hvordan kan jeg hjælpe?
- Hvordan kan du hjælpe?

Det lyder skørt,
for jeg kan ikke forklare det.

Der er nogen efter mig.

- En anden én?
- Nej, den samme.

Nogen, jeg ikke vil møde.

Jeg har købt en bil.
Brugt. Meget brugt.

Jeg forlader Barcelona, men jeg skal
hente mine ting på hotellet.

- Det lyder let.
- Bortset fra, at han venter på mig.

Så jeg skal hente juvelerne og de
hemmelige dokumenter?

Ja. Jeg giver dig bilnøglerne,
mit pas og tusind pesetas.

Jeg ved ikke,
hvem jeg ellers skal spørge.

Okay.

Undskyld.
Må jeg tale med dig et øjeblik?

- Hvad er der?
- Jeg er ked af at trænge mig på.

Jeg forstår, De er en ven
af David Robertson.

- Hvem?
- David Robertson.

- På en måde, man hvem er De?
- Jeg har forsøgt at få fat på ham.

Jeg tænkte, De vidste, hvor han var.
Jeg fik at vide, det var hans ting.

- Ja.
- Jeg hedder Martin Knight.

Jeg er tv-producent fra England.

Jeg er rejst herned for at tale med
ham, men kan ikke finde ham.

- Jeg forstår. Jeg tager Dem med.
- Det er meget venligt af Dem.

Jeg lagde en besked hos Avis,
man vi må have misforstået hinanden.

Jeg tror, han nævnte Dem.
Vil De følge efter i en taxa?

Jeg skal hente en anden
med nogle flere ting.

Fint. Tak for det.
Jeg får fat i en taxa.

- Var det svært?
- Tja...

- Tak.
- Kom.

Er det din kuffert?

Må jeg stille dig et spørgsmål nu?

- Ét må du.
- Altid kun ét.

Hvad flygter du fra?

Vend ryggen til.

Jeg er løbet fra det hele.
Min kone.

Huset.
Et adopteret barn.

Et succesfuldt job.

- Alt, undtagen et par dårlige vaner.
- Hvordan slap du væk?

Der var en ulykke.

Alle troede, jeg var død.
Jeg lod dem tro det.

Det er ikke til at forklare, vel?

Nu tror jeg, jeg skal være
tjener i Gibraltar.

For oplagt.

- Måske forfatter i Cairo.
- For romantisk.

- Hvad med våbensmugler?
- For usandsynligt.

Jeg tror faktisk, det er det, jeg er.

Så afhænger det af,
hvilken side du er på.

Ja.

Jeg har lige solgt
5.000 håndgranater, 900 rifler, -

- og en masse ammunition til folk,
der kæmper i en ukendt del af verden.

- Den kan jeg lide.
- Kan du lide den?

Den kan du lide.

Hvad med dig?

Jeg er en turist,
der er blevet bodyguard.

Jeg studerer arkitektur.

- Studerer du arkitektur?
- Ja.

Hvilket indtryk gør du,
når du træder ind i et rum?

De ser på mig.
Synes, jeg er i orden.

Ikke noget mystisk.

Man lærer meget mere
ved at pakke nogens ting.

Det er som at lytte til en
telefonsamtale.

Et værelse.

- Hvordan har du det?
- Jeg er glad.

Manden sagde, han ledte efter
David Robertson.

- Hvem?
- Ham, der fulgte efter dig.

- Hvad mere?
- Ingenting.

Han sagde, han var tv-producent.
Han ville tale med dig om en ven.

Du har en aftale med Marina klokken 3
den 10. september. Husk det nu.

På Plaza de la Iglesia, San Ferdinando.

Og en anden dagen efter,
på Osuna, med Daisy.

- Osuna.
- Ja.

På Hotel de la Gloria.
Måske meget idyllisk.

Jeg kommer ikke.

Sikken skam, alle de piger.
Lucy, Marina, Daisy.

Daisy igen.
Hun ser ud til at være din favorit.

- Jeg tror, det er en mand.
- En mand?

Ja.

Da vi filmede dig i landsbyen i går, -

- forstod jeg, du blev opdraget
som en heksedoktor.

Er det ikke usædvanligt, at én som dig -

- har tilbragt flere år i Frankrig
og Jugoslavien?

Har det ændret dit syn
på forskellige stammeritualer?

Virker de nu falske og forkerte
for stammen?

Mr. Locke, der er gode svar på
alle dine spørgsmål.

Man De forstår nok ikke,
hvor lidt De lærer af dem.

Deres spørgsmål er mere afslørende
for Dem selv, -

- end mit svar ville være om mig.

Jeg var helt oprigtig.

Vi kan godt tale sammen, mr. Locke.

Hvis det ikke blot handler om Deres
oprigtighed, men også om ærlighed.

Selvfølgelig, men...

Nu kan vi lave et interview.

Du kan stille mig de
samme spørgsmål som før.

- Er alt i orden?
- Ja. Vi ses.

Martin, du er tilbage.

Det var heldigt.
Jeg forsøgte at finde dig.

- Jeg vil se det igen.
- Hvad?

- Dette her.
- Hvad er det?

Nå, den.

- Hvad skete der?
- Han forsvandt.

- Robertson?
- Det var som om, han var skræmt.

- Skræmt?
- Jeg ved ikke hvorfor.

Vi må hellere kontakte ambassaden.

De kan måske fortælle os noget om ham.

- Ja.
- Hvad?

Jeg skulle hente Davids ting i morgen.

Mrs. Locke.

Goddag. Sæt Dem ned.

Mrs. Locke, jeg kondolerer
på mit lands vegne.

Tak.

Vi har hans ting her til Dem.

Angående Deres henvendelse.

Jeg forstod, De forhørte Dem
om mr. Robertson.

- David Alfred Robertson.
- Ja. Kan De hjælpe mig?

Han var sikkert den sidste,
der talte med min mand.

Robertson er involveret
i våbensmugling i vores land.

Våbensmugling?

Kan det være ham, der dræbte min mand?

Nej.

Vi har tillid til lægeerklæringen.
Deres mand fik et hjerteanfald.

- Vidste min mand, hvem han var?
- Det tror jeg ikke.

Robertson har kontakt til
United Liberation Front.

En ret...
Hvad skal jeg sige?

En ret radikal bevægelse med en
mand, der hedder Achebe.

Nogle plagsomme mennesker.
Meget uintelligente.

- Robertson er forsvundet.
- Men han var i Barcelona.

- Hvornår fandt De ham der?
- For tre dage siden.

Vil De fortsat lede efter ham?

Ja.

Jeg har ikke været i London i tre år nu.

Ville det ikke være bedre, hvis
man bare glemte de gamle steder?

Glemte alt og bare smed
det væk, dag for dag?

Sådan er verden desværre ikke.

Det fungerer heller ikke på
den anden måde. Det er problemet.

Hvad er der på den anden side
af det vindue?

Folk tror på det, jeg skriver.
Og hvorfor?

Fordi det passer til
Deres forventninger, -

- og også til mine, hvilket er værre.

I Indien gør man...
Hov, jeg tror, båndoptageren...

- Ja, jeg må have...
- Den optager stadig.

Ja, undskyld.

Plaza de la Iglesia.
Her er det.

Jeg burde tage derhen alene.

Ingen.

Hvad fanden laver du egentlig
sammen med mig?

Hvilket mig?

Det eneste, Jeg kender. Der er ingen
andre. Resten er bare...

Lad os få noget at spise.

- Mit gamle jeg er sultent.
- Nej.

- Hvorfor ikke?
- Jeg har ikke lyst til at give op.

Jeg håber, du klarer det.

Klarer hvad?

Hallo.

- Tror du på tilfældet?
- Jeg har ikke spurgt mig selv.

Jeg plejede ikke at se det.
Nu ser jeg det alle steder.

- Ved du hvad?
- Hvad?

- Jeg har set dig før.
- Hvor?

- I London.
- Hvad lavede jeg?

- Du læste.
- Så må det have varet mig.

- Hvad tænker du på?
- Ingenting.

- Señor, er det Deres hvide bil?
- Ja. Hvorfor?

En politimand leder efter ejeren.
Skal jeg bede ham komme ind?

Nej. Jeg går ud.

Han leder efter en hvid convertible
med Madrid nummerplader.

Han ved ikke hvorfor.
Vi skal med ham.

Jeg tager af sted, det er bedre.

Leder De efter bilen
eller personen i den?

De leder efter David Robertson.

Der er en kvinde,
der hedder Rachel Locke.

Hun tror, han er i fare.

I fare for hvad?

- Señora Locke? Señora Locke?
- Ja.

Señora Locke?

- Señora Locke.
- Ja.

Til receptionen.

Har De et dobbeltværelse
til den unge kvinde og jeg?

Tak.

Hvad med ambassaden? Prøvede du dem?

Hvad sagde de?

Politiet.

- Der er hul i panden.
- Hvad er det?

Det er en metalpande under
krumtaphuset. Al olien løber ud.

Hvad gør vi?

Det første sted, vi kommer til,
får vi fat i en mekaniker.

Kan den køre?

Langsomt.

Er det ikke smukt her?

Jo.
Det er meget smukt.

Vi kan ikke køre derop.
Bilen klarer det ikke.

Politiet kommer snart.
Vi må hellere komme afsted.

Der er et skib, der sejler
fra Almeria til Tanger.

Hør.

Du kan ikke bare flygte.

Hold aftalen.

Ingen kommer, ligesom de andre steder.

Men Robertson lavede de aftaler.
Han troede på noget.

Var det ikke det, du ønskede?

- Men han er død.
- Men det er du ikke.

- Okay.
- Vi tager begge afsted.

Nej.

Du tager bussen til Almeria.

Tag båden til Tanger, og læg
besked til mig hos American Express.

Jeg møder dig der om tre dage,
hvis du dukker op.

Okay.

Pas på dig selv.

Lukket.

Tak.

- Er der nogen bagage?
- Nej, ingen bagage.

Tak, mr. Robertson.

Mrs. Robertson kom
for et par timer siden.

- Mrs. Robertson?
- Ja.

Vi behøver ikke Deres pas, ét er nok.

Vi har givet jer tilstødende værelser.

Hvad ser du?

En lille dreng og en gammel kvinde.
De diskuterer, hvilken vej de skal.

Du burde ikke være kommet.

Hvad ser du nu?

En mand, der kradser sin skulder.
Et barn, der kaster med sten.

Og støv.

Det er meget støvet her.

Er det ikke mærkeligt, hvordan ting sker?

Alle de former, vi laver.

Ville det ikke være skrækkeligt
at være blind?

Jeg kender en mand, der var blind.

Da han var næsten fyrre,
blev han opereret og fik synet tilbage.

Hvordan var det?

Først var han opstemt, helt høj.

Ansigter, farver, landskaber...

Men så begyndte alt at ændre sig.

Verden var meget fattigere,
and han havde forestillet sig.

Ingen havde fortalt ham,
hvor beskidt der var.

Hvor megen grimhed.

Han så grimhed alle vegne.

Dengang han var blind, -

- plejede han at gå over vejen
med en stok.

Da han fik synet tilbage
begyndte han at blive bange.

Han begyndte at leve i mørke.
Han forlod aldrig sit værelse.

Efter tre år begik han selvmord.

Hvad fanden laver du her sammen med mig?

Du må hellere tage afsted.

Okay.

Er det David Robertson?

Genkender du ham?

Jeg kendte ham aldrig.

- Genkender du ham?
- Ja.