All language subtitles for Worldbreaker.2025.2160p.4K.WEB.x265.10bit.AAC5.1-[YTS.LT]fi

En dag beder de dig fortælle
om, hvordan verden blev reddet.

De vil gerne vide, hvordan vi fandt
vore helte og kæmpede imod.

Men for at gøre det må du
berette om, hvordan det var før.

Du er for ung til at kunne huske,
hvor grøn verden var.

Hvor lys og fuld af håb den var.

Og hvordan vi var forblændede
af vores lykke -

- og ikke kunne se mørket,
som var begravet lige under os.

Og da det endelig kom frem,
havde det kun ét mål:

At udslette alt, der var godt.

Først kæmpede mændene imod,
for det er det, mænd gør.

Vi kæmpede, vi blødte, vi tabte.

Så vores mødre, koner, døtre,
søstre greb til våben.

De tog Kodiak-uniformen på -

- og sikrede,
at vi ikke kunne tabe krigen.

Kommandør.

- Lad dem gå.
- Kommandør.

Kommandør.

Kommandør.

- Kommandør.
- De har min støtte.

Længe leve Kodiak.

De har min støtte, kommandør.

Vi støtter Dem, kommandør.

Indtag stillingerne.

Fyr!

Fyr!

KATASTROFEN RYKKER SYDPÅ
NÆSTEN 100.000 DØDE

GLOBAL OPVARMNING
FLÆNGEN

Verden er blevet knust
mange gange, -

- og årsagerne
var altid forskellige.

Nogle gange kom de fra rummet
andre gange fra under jorden.

Nogle gange skyldtes det mennesker.
Nogle gange dyr.

Andre gange havde
årsagen ingen form.

En bakterie.
En sygdom. En energi.

Men de bringer døden med sig.
Døden er der altid.

OVERBEFOLKNING

Men efter døden
følger altid en genfødsel.

Udslettelse gennem fornyelse.

Da den første flænge
åbnede sig for 15 år siden, -

- begyndte denne
ældgamle cyklus på ny.

For sprækken havde altid været der.

Moder Jord havde bare begravet den
dybt nede for at beskytte os.

For at beskytte sine
mest skattede væsener.

- Og så ...
- Fældede vi skovene. Smeltede isen.

Så åbnede flængen,
og knuserne slap løs. Bla, bla, bla.

Unge dame, hvem er det,
der fortæller historien?

Du har fortalt den
en million gange, far.

Jeg vil have en historie om Kodiak.

Du fik en i morges, så ...
Hvor kom jeg fra?

- Ødelæggelsen af tajgaskovene ...
- Kodiak.

- Eller vi kan snuppe matematik.
- Kodiak.

- Vi tager algebra. Eller fysik.
- Kodiak.

Okay. Stille, stille.

Willa vinder igen.

Dette er historien om, -

- hvordan Kodiak
dræbte hundrede knusere -

- med ét hug med sin mægtige økse.

Det var, et år efter
at flængen var åbnet, -

- og vore tapre tropper var forsamlet
i Glasgow til deres første angreb.

Nætterne var lange,
våde og forblæste.

Kun disse historier
holdt folk i gang.

Min far er den fødte
historiefortæller.

... med knivskarpe tænder.

Han siger, at vores historier er
lige så vigtige som vores våben.

Især nu.

Historierne giver os,
der er tilbage, noget håb.

De inspirerer krigere -

- som min mor
til at fortsætte kampen.

Ude i det våde mørke.

Han fortæller mig dem ikke
for at skræmme mig, -

- men for at huske mig på,
at jeg en dag selv skal fortælle.

Historien om, hvordan vi kom væk
fra mørket og døden.

Og fandt lyset.

De var klar til kamp.

- Var der blomster på øen?
- Ja, det var der.

Tusinder af røde, lilla
og gule blomster.

Farverne var helt utrolige.

Øen var fuld af lys.

Det var smukt.

- Som i Himlen.
- Himlen?

Bare rolig. Det lyder, som om
det er tættere på, end det er.

- Var der dyr på øen?
- Dengang? Virkelig mange.

- Måske er der stadig dyr der.
- Kaniner?

Kaniner og fugle og grævlinger.

Okay, fødselsdagspige.

Nu pakker jeg nogle gaver ind.

- Mor?
- Ja, skat?

Skal du af sted igen?

Hør efter! Gå hjem til jeres blok,
og afvent instrukser.

Dette er ikke en øvelse.
Gentager: Dette er ikke en øvelse.

Gå hjem til jeres blok.
Øjeblikkeligt.

Hør efter!

Nu skal du ønske noget.

- Tillykke med fødselsdagen, skat.
- Tak.

Værsgo.

- Hvor er den smuk, mor.
- Og den er varm.

Der er koldt der.
Hun får brug for den.

"Der"?

- Hvor skal vi hen?
- Okay, nu er det min tur.

Okay. Jeg ved godt, du ikke er
min lille Willa Gorilla mere ...

- Far, jeg er 15 år.
- Ja, men du har aldrig haft en.

Så jeg tænkte ...

Du er så nuttet. Jeg elsker ham.

- Hvad er det?
- Det er en hund.

Helen Travis i Blok 9 laver dem.
Overskuddet går til veteraner.

Måske finder vi dig
en ægte en en dag.

- Hvad hedder han?
- Han er jo din nu. Du navngiver ham.

Så er det nu, frue.

- Fem minutter.
- Javel.

Willa. Pak den. Kun det vigtigste.
Tøj, støvler, termoflaske. Okay?

Og ham også.

- Hvor længe skal vi være væk?
- Bare pak, Willa.

Men far ...

Kun det vigtigste.

Kun det vigtigste.

MONSTRE

- Skat.
- Okay. Jeg er okay. Jeg er okay.

Min elskede.

Du lukkede flængen.
Jeg forstår det ikke.

Når én lukkes, åbnes en anden.

Vi kan ikke holde dem væk længere.

Vi mistede den 8. bataljon
for to timer siden nær Coventry.

Du godeste.

Der er 15 veteraner
alene i den her blok.

Vi kan stadig kæmpe.

- Det gjorde I. I har kæmpet.
- Jeg kan godt kæmpe igen.

Hør her. Hvis du får ét bid
eller bare en lille ridse ...

- Og det siger du.
- Der er gået 72 timer. Jeg er okay.

Du er ikke fuldstændig immun,
uanset hvor sej du er.

- Nå, så du synes, jeg er sej?
- Ja.

Generatoren er død. Det var så det.

Hey, hey, hey, hey.
Det er okay.

Det skal nok gå.

Det er okay.

Denne vej. Hurtigt!

Gå hen til den sidste lastbil.
Nu, nu, nu.

- Hvor tæt på er de?
- Otte km nordpå.

- Er der hybrider?
- Selvfølgelig.

Og kommer du ikke derind nu,
så bliver du selv til en af dem.

- Den her kører til Mercy Bay, ikke?
- Jo.

Ind med dig.
Jeg skal op foran og lede konvojen.

- Vi ses, når vi når frem, okay?
- Mor ...

- Hvor skal vi hen? Far, hvor ...?
- Et sikkert sted. Kom.

Jeg er ligeglad med,
hvem din kone er.

Hvis du så meget som
nyser eller hoster ...

Hvis det sker for mig,
så skyder jeg mig selv.

Hurtigt.

Luk øjnene.

Ved du, hvorfor mænd
bliver inficeret og ikke os?

- DNA'et, ikke?
- Fordi vi ikke har tid til det pis.

I er ikke totalt immune,
uanset hvor seje, I tror, I er.

Nej, det er der ingen, der er.
Alle kan blive inficerede.

Mandens hjerne er simpel.
Synapser på lige rækker.

Ensrettede veje. Infektionen
brænder hurtigt gennem dem.

Vores hjerner er som spind,
der fylder det hele.

- Og som krydser sig selv.
- Vi er mere komplekse.

Nemlig.

- Er min hjerne mere kompleks?
- Du er en teenagepige.

Du er nærmest uforgængelig.

Klar til kamp.

- Ligesom Kodiak.
- Hvad er der med Kodiak?

Han er ikke kvinde.
Han har dræbt over 100 knusere.

- Han må være blevet kradset.
- Kodiak kan ikke blive inficeret.

Jeg har hørt,
at han er halvt knuser.

100 knusere? Jeg har hørt,
det var 300.

- Tallet er ligegyldigt.
- Hans kælebjørn dræbte 50.

Kælebjørn? Kodiak er en bjørn.
Se på våbenskjoldet.

Han fik sit navn fra bjørnen. Han
fandt den som unge i Anchorage.

Min far har kæmpet ved hans side.

Hvis jeg havde en mønt for hver mand,
der påstår det ...

- Sig noget til dem.
- Det er lige meget.

- Det var under den skotske blitz.
- Ingen kom uskadte derfra.

Nemlig. Ingen.

Har Kodiak en bjørn?
Det har du aldrig fortalt mig.

Det er lige meget.
Det er bare historier.

Men han kæmper som en bjørn.
Sådan skal vi også kæmpe.

Med alt, vi har.

Jeg tror, jeg vil kalde ham Bjørn,
for han kæmper sammen med Kodiak.

Velkommen i familien, Bjørn.

Vi er snart fremme, skat.
Prøv at få sovet lidt.

- Hvorfor er vi stoppet?
- Knusere! Knusere!

Retræte! Retræte!

Bliv i vognen.

Pas på!

Løb, løb, løb!

- Denne vej.
- Far.

Kom med. Ned. Ned.

Af sted. Af sted.

Op, op, op.

Under. Kom så.

Nej!

- Mor!
- Kom.

Kom. Jeg har dig.

Du er okay nu.

Det var den sidste. Kom.

- Hvad skete der?
- De angreb, før vi kunne reagere.

Der var tre. Få folk væk fra vejen
og ind i skoven! Der er sikrere der!

- I hørte hende. Væk fra vejen!
- Ind i skoven! Hurtigt!

Kom.

Få folk væk fra vejen!

Hvor lang tid har jeg?
Fem, ti minutter?

Det er forskelligt for alle. Jeg
bliver hos dig, til det er ovre.

- Vi er i sikkerhed her.
- Dit ansigt.

Det er okay. Det er fra et menneske,
ikke en knuser.

- Der er ikke så langt. Mercy Bay ...
- Ligger vestpå. 4-5 km.

- Vi er fremme ved daggry.
- Kan du løbe?

Vil du da løbe om kap?

- Tag mit våben.
- Nej, det kan højst sinke dem.

Hør på mig. Vi skal nok klare
det her, men du må ikke stoppe.

Du må gerne være bange,
men det må ikke stoppe dig.

Lad frygten drive dig fremad.
Forstår du?

Jeg elsker dig, Willa.
Jeg er nødt til at blive her.

- Mor ... nej.
- Jeg må blive og kæmpe.

- Du sagde, vi skulle af sted sammen.
- De har brug for mig.

Du sagde "vi". Du sagde "vi".

- De har brug for mig.
- Jeg har brug for dig.

Jeg har brug for dig.
Vil du ikke nok?

Hybrider. Det er hybrider.
De kommer.

- Vi holder dem tilbage. Af sted.
- Kom.

- Af sted. Af sted, alle sammen!
- Nej, mor! Nej!

Kom med!

- Ikke den vej.
- Hvad?

- Men far, vi skal med dem.
- Nej. Af sted!

Gør det.

- Fortsæt. Vi er der snart.
- Hvor meget længere er der?

Kan du huske historierne om,
før du blev født?

- Om mors og mine fisketure?
- Da der fandtes fisk?

Jeg troede, du fandt på dem.

Vi tager den.

Den er lille,
men den kan sejle.

Så lille er den ikke.
Vi kan tage et par stykker med.

- Det her er vores vej, ikke deres.
- Men vi kan hjælpe.

Willa, det her er kun vores vej.
Vi kan ikke tænke på andre nu.

Kom.

Er det ikke sådan, verden knuses?

Kom nu. Løsn rebet.

Hey.

- Er det din?
- Nej. Nej. Vi leder bare efter mad.

Det er din båd.

- Okay, det er vores båd.
- Og I skal få mig væk herfra.

De er på vej. Kom. Få den i vandet.

Vi kommer ikke langt uden brændstof.

Tror du, jeg ville efterlade den her
med en fuld tank, folk kan stjæle?

Nej. Motoren er helt tør.

Hvor fanden er brændstoffet?

I bagagerummet på en bil
tæt herpå.

Okay. Kom så. Kom så.

Willa, bliv her. Bare bliv her.

- Kom så.
- Okay.

- Er du alene?
- Det er jeg nu.

- Har du overvejet, hvad det betyder?
- Hvilket?

At vi kun bliver ramt.

Ikke vores søstre, mødre og døtre.

Nogle kvinder er blevet ramt.
Det er den mandlige biologi.

- Det angriber Y-kromosomet ...
- Vi er onde.

Verden ville have hævn, og den
vidste, hvem der havde skylden.

Nogle ting kan ikke vaskes bort.

- Åbn den. Åbn den.
- Jeg finder lige nøglen.

- Kom så. Af sted.
- Hvad med manden?

Han stak af.
Kom. Hjælp mig.

Når jeg siger til. En, to, tre.

ET ÅR SENERE

Hvad siger du, Bjørn?
Skal vi have noget morgenmad?

Hold godt fast, Bjørn.
Vi er der snart.

Beklager, fru terne.
Jeg tager kun tre. Du får se.

Det er ikke så slemt kun at have en.

Ikke noget i snarerne?

Hvad?

Du er altid glad,
når fælderne er tomme.

- Det passer ikke.
- Vi skal jo spise noget, Willa.

Ikke bare dåsebønner
og småtterier fra haven.

- Og du har brug for protein.
- Det har du også, bønnestage.

Se.

- Jeg sagde, det var for farligt.
- Det er let, far.

Bliv nu ikke overmodig.
Hvis der sker dig noget ...

Okay, ind med dem.
Vi spiser dem, når jeg er færdig.

Læg noget brænde på.
Tørt brænde. Det våde giver røg.

Hvorfor må jeg ikke kløve brænde?

Jeg kan svinge en økse som Kodiak,
der snupper en knusers hoved.

- Modsat dig.
- Nå, så det tror du?

Vil du træne mig?

- Okay, lad mig se.
- Okay.

Kom så. Vis mig,
hvordan du svinger det sværd.

Vinder du, må du kløve resten.

Kom så.

Du er ikke klar endnu, Willa.
Du skal træne mere.

Godt. Optændingsmateriale.

Så du, hvad der skete,
da du gik på mig lige forfra?

Jeg fintede, du røg forbi mig, og jeg
kom bagfra, så jeg havde fordelen.

Bare rolig.
Jeg snitter et nyt til dig.

Bær noget brænde ind, okay?

Dagens ret:
Terneægsomelet ...

... med grønne bønner.

Kom og spis.

Hvad laver du?

Jeg kan godt lide måden,
hun satte det på.

Kan du hjælpe mig?

Okay, jeg kommer.

- Har hun lært dig det?
- Nej, jeg så hende gøre det.

Ligesom du lærer af at se mig
jage, løbe, klatre og kæmpe.

Og overleve.

Når krigen er ovre,
kan du lære resten.

- Hvad er resten?
- At leve.

- Hvordan kan hun genkende mig?
- Der er kun gået et år.

Kun? Hun ville ikke
genkende mig på gaden.

Jeg tror, du overdriver lidt.

Tror du, hun har mødt Kodiak?

Selvfølgelig. Hvorfor ikke?

Er hun sammen med Kodiak,
så er hun i sikkerhed.

Okay.

Hvad siger du så?

Det ligner hendes måde
at sætte det på.

Tak.

Kan vi spise nu?

Okay, kun én,
og så skal du spise, okay?

Én historie, og så spiser vi.

Det her er historien om, -

- da Kodiak var helt oppe nordpå.

Han samlede brænde til den lange,
kolde vinter forude.

Når Kodiak samler brænde, -

- er det ikke, som når vi
samler pinde og drivtømmer. Nej nej.

Han kunne fælde et helt træ
med sin økse.

En hel skov.

Og hver gang han svang øksen, -

- lød der et tordenbrag.

Han lavede selv sin økse -

- af en gammel engelsk eg,
som var blevet ramt af lynet.

Han smedede hovedet af stål
fra en gammel walisisk mine.

Hård som diamant. Uforgængelig.

Den dag, han tog
tilbage til sin lejr, -

- hørte han noget,
ingen anden havde hørt før.

Han var den første, der så den.
Flængen.

- Og ud af den kom der ...
- Knusere.

- Men han var ikke bange?
- Selvfølgelig ikke.

- Han var klar til kamp.
- Ja. Og han kæmpede.

Og han dræbte hundrede knusere
med ét øksehug.

Faktisk var det én knuser.

Men det var den første.
Og der kom mange flere efter det.

Men det var den første, og vi fandt
ud af, at for at dræbe dem ...

... skal man have hovedet af.

- Halshugning. Intet andet virker.
- Der er andre måder.

Kugler virker, men ikke lige så godt.

Det sinker dem, men det dræber
dem ikke. Slut. Nu skal vi spise.

- De der historier ...
- Ja?

Om Kodiak ...

- Du kender dem så godt.
- Det gør alle forældre.

- Er du sikker på ...?
- Hvad?

... at du ikke er ham?

- Willa.
- Det lyder som dig.

Stærk. Mægtig.

- God med en økse.
- Fortsæt endelig.

Vi gik i kamp, vel vidende at der
var en kæmpe der med en økse -

- skabt af lynet, som kunne skære
gennem knuserne som smør.

Kodiak giver os håb. Hvis han kan
redde denne verden fra at knuses...

Så kan du måske også.

Fordi han er dig.

Willa, de her historier er vigtige.

Vi skal fortælle om,
da flængen åbnede sig.

Om at knuserne kom og så hybriderne.
Og om hvordan vi ikke gav op, -

- kæmpede mod dem
og fandt vores helte.

Og en dag, når verden er ...

... lys og grøn og levende igen, -

- så tager vi tilbage.

- Tror du på det?
- Ja.

Hvorfor?

Fordi når jeg ser på dig,
bliver jeg mindet om det.

Om hvad?

Håbet.

Ja. Og spis så.

Du sagde, her var kaniner før.
Passer det?

Ja. I hundredvis.

Her er så koldt.

Tror du, hun kan holde varmen, Bjørn?
Nej, hun har ikke pels ligesom dig.

Jeg ved godt, at hun er i krig, -

- men hvor end hun er ...

... så håber jeg,
hun kan holde varmen.

- De kan ikke se os, vel?
- Nej. De ser ikke ligesom os.

Jeg tror slet ikke, de har øjne.
Men de har sanser, som vi ikke har.

Og hybriderne, dem bruger knuserne
som deres øjne og ører.

De er forbundet på en måde.
Hjerne til hjerne.

Men de ved ikke, vi er her, vel?
Her på øen?

Hvis de vidste det, min skat,
så var vi ikke her.

- Hvad så med landminerne?
- Det er bare for at være sikker.

- For at stoppe knuserne?
- For at stoppe hvem som helst.

Her, spis. Du får brug for energien.

Hvorfor vil de skade os,
hvis vi ikke har gjort dem noget?

Kan du huske, da du lærte
om insekter, om myrer?

Om, at de dræber hvepse,
der prøver at trænge ind i myretuen?

Måske er det det. De tror, vi er
hvepse, der vil invadere deres hjem.

Og så eliminerer de truslen. Os.

Det er også vores hjem.

Det er det. Det er det.

Så vi må hellere være klar
til at kæmpe for det.

Er du klar til at kæmpe, rekrut?

33 sekunder.

Kan du ikke høre dem?
Knuserne kommer.

- Hvad gør du, når hornet lyder?
- Løber hen til hytten.

48 sekunder.
Hvilken vej fra klipperne til hytten?

- Nordpå!
- Hvor langt?

650 meter!

Hurtigere, rekrut. Kom så!
Undvig knuserne!

Hybriderne kommer!
De kommer efter din lille hund.

"Red mig, Willa!"

- 59. Hvilken vej til bådvigen?
- Østpå ... nej, sydpå!

De er lige i hælene på dig.
Kom så af sted, rekrut.

Knuserne kommer.
Kom så. Du er der næsten.

1 minut og 10 sekunder.
Hvordan dræber man en knuser?

- Hvordan dræber man en knuser?
- Halshugning.

- Og en hybrid?
- Halshugning.

- Det er ikke nok.
- Hjernen.

Hjernen skal smadres!

1 minut og 22 sekunder.

Ikke dårligt.

Men du kan gøre det bedre.
Kan du mærke det, rekrut?

Krigersmerter.

- Okay, hvad så nu?
- På pladserne.

Klar.

Kom så, rekrut!

Jeg ved det godt, Bjørn.
Han er et monster.

Din belønning.

- For ikke at dø?
- For ikke at give op.

- Det er ikke et insekt, vel?
- Gid det var. Mere protein.

- Hvad er det?
- Jordbær. Smag på dem.

De har altid vokset vildt her.
Jeg troede, de døde, -

- men den her ø er noget særligt.

De klarer sig sært nok.

- Skal vi dele?
- Nej. Du skal have dem alle.

- Jeg har spist dem før.
- Okay.

Nej, kun det røde.

Ja.

Livets små glæder.

- Dem var der flere af i gamle dage.
- Jordbær?

Glæder.

Din mor ...

Da vi giftede os, lige inden
du blev født, før flængen, -

- var hendes eneste ønske
til brylluppet en jordbærkage.

- Hvad er en jordbærkage?
- En kage med flødeskum.

- Og masser af dem der.
- Masser?

- Kunne hun lide dem?
- Lide dem? Hun åd hele kagen.

Der var ikke en krumme til os andre.

Hun var ...

Hun var festens midtpunkt.

Det har hun altid været.
Og hun elsker jordbær.

Ligesom dig, åbenbart.

Dø, knuser, dø!

Hvordan dræber man en knuser, Bjørn?
Nå, okay.

Jeg sagde jo, at hovedet skal af.
Nu er vi der snart.

Nu ikke mere brok, Bjørn,
over regnen og kulden.

Tænk, at han tror,
jeg ikke er parat endnu.

"Du er ikke stærk nok, Willa.
Til at kæmpe."

Til at kæmpe, som mor gør.

Nej. Han tror bare, jeg ikke kan
gøre, hvad han gjorde ved manden.

Men jeg kan godt kæmpe,
hvis det er nødvendigt ...

Hey!

Nej, nej, nej. Stop! Stop!

Rør dig ikke! Stop!
Hold op med at bevæge dig!

Stop! Stop! Stop!

Stop!

Okay. Det er okay.
Du skal bare ...

Det skal nok gå.

Rør dig ikke.
Bare træd et skridt tilbage.

Se på mine ben, okay?
Du tager et skridt.

Okay. Og så et til.

Okay. Rør dig ikke.

Vi går lidt væk. Okay.

Okay. Det er okay.

Det er okay.

Vil du fortælle mig, hvad der er
sket?

Er du alene?

Er der nogen derude?

Alle sammen.

- De er alle sammen derude.
- Nej, det er okay.

Nej nej. Det er okay.
Det skal nok gå.

Nej, ved du hvad? Jeg ...

Nu skal du ind at have varmen.
Lad os komme ind i varmen.

Okay. Det er okay.

Det er okay.
Tag min hånd, og så går vi indenfor.

Okay. Bare lidt længere ind.

Bliv her.

Jeg laver et bål, okay?

Lad os få dig varmet.

Værsgo.

Drik noget. Du må være tørstig.

Du bløder.

Jeg må have slået hovedet på båden.

Hvilken båd?

Vi var på vej til min bedstemors hus
længere oppe ad kysten.

Der skulle være sikrere der.

Noget kom op nedefra.

Det kæntrede båden.

Min far. Min bror.
Vi røg alle sammen i vandet.

Vi vidste ikke, at de kan svømme,
og den var stor.

Du er i sikkerhed nu.

Jeg hedder Willa.

Hvad hedder du?

Rose.

Men alle kalder mig Rosie.

Hvornår har du sidst
fået mad, Rosie?

Okay.

Det her er,
hvad jeg har tilbage.

- Jeg henter noget mad til dig.
- Nej.

Du skal spise noget.
Du har brug for protein.

- Bare hold bålet kørende.
- Det kan jeg ikke.

Jo da. Du skal bare lægge brænde på,
så ilden ikke dør ud.

Vil du ikke nok blive her?

Okay.

Jeg bliver et lille stykke tid.

Willa!

Willa!

Willa!

Willa! Willa Gorilla!

Mor.

Du kom. Du kom.

Vi skal skynde os. Kom.
De venter på os ved bådene.

- Men mor ...
- Vi skal af sted.

Vi kan ikke efterlade far.

- Vi må hente ham.
- Vi har brug for soldater.

Krigere som dig.
Han kan ikke kæmpe mere.

- Det kan du.
- Mig? Men mor ...

- Hvad er der? Er du ikke parat?
- Jeg ...

Er du ikke klar?

Jeg ... undskyld.

Vi er jo ikke helt immune.

Uanset hvor seje vi er.

650 meter mod øst.

Far!

Åh gud. Willa.

- Er du okay?
- Jeg har det fint.

Du har været væk hele dagen. Jeg har
gennemsøgt øen. Jeg blæste i hornet.

Jeg faldt i søvn i fyrretræslunden,
fordi jeg har trænet. Undskyld.

Sæt dig ned. Jeg laver noget mad.

Du har nok bemærket, at det ikke
er let at overleve derude.

Dåsemaden er væk. Haven er tom.

Vi lever af de sidste smuler, Willa.

Vi skal være forsigtige.
Vi skal tænke os om.

Den pistol der.
Det var mandens, var det ikke?

Vi efterlod alle de andre,
da vi tog hertil.

Vi havde ikke et valg den nat.

- Det havde mor.
- Hvad?

Hun havde et valg.
Men hun valgte at forlade os.

Mor måtte forlade os -

- for at redde verden,
og jeg skulle redde dig.

- Er I alle sammen slemme?
- Hvad?

Mænd. Er I alle sammen ...

... slemme, fordi I kan blive
inficeret, og det kan vi ikke?

Nej, Willa.

Selvfølgelig ikke.

Ikke alle mænd er slemme.

Og piger kan også blive inficeret.
Det er bare mindre sandsynligt.

- Har du dræbt knusere?
- Ja da. Jeg har fortalt dig om det.

Når eller hvis det bliver nødvendigt,
så vil du også gøre det.

- Hybrider?
- Ja.

Men det er ikke så let.
De var jo engang os.

Kunne du dræbe et menneske?

Hvis de truede dig eller din mor
på nogen som helst måde?

Ja, det ville jeg gøre.

Okay.

Du må få noget suppe i dig.

650 meter stik syd.

Okay. Spis langsomt. Jeg har
ikke mange af dem. Nyd det.

- Bor du her?
- Nej. Jeg ...

Jeg kommer væk fra alting herinde.
Det er en slags pigehule.

Er du alene ligesom mig?

Ja.

Hvor bor du rigtigt?

- Vil du se noget?
- Ja.

Sådan her så verden ud,
før flængerne åbnede sig.

- Alle så så glade ud.
- Ja, det gjorde de.

- Min far siger, at dem der hed fisk.
- Fisk?

- Hvad er det?
- Det ved jeg ikke.

De ligner lidt knusere.

Min mor sagde,
at der fandtes blomster dengang.

I tusindvis.
Med farver, du aldrig har set før.

Alting var levende.

Verden var lys og smuk.

Jeg savner min far og min bror.

Det er okay.
Jeg er sikker på, at de har det godt.

De leder sikkert efter dig lige nu.

- Hvad hedder han?
- Bjørn.

Bjørn? Er han ikke en hund?

Jo, men jeg kalder ham Bjørn,
fordi han kæmper sammen med Kodiak.

Kodiak er død.

Hvad?

Hvis han var i live,
og han kan alt det, de siger, -

- så ville vi have vundet nu.

Han kan ikke gøre det alene.

Han har brug for vores hjælp.

Kan du lide at høre historier?

Dette er historien om Kodiak
og det første slag mod knuserne.

Det var efter,
den første flænge, -

- og Kodiak var allerede
en stor leder.

Kodiak og hans mænd dræbte hver
eneste knuser, der kom mod dem.

Vi troede, vi havde vundet slaget.

Da indså de, at knuserne ikke
var deres eneste fjende.

Vi kæmpede også mod os selv.

- Så Kodiak dræbte den første hybrid?
- Og han viste os, hvordan man gør.

- Hjernen skal smadres.
- Intet andet stopper dem.

Kodiak er ikke død.

Han kæmper for os og med os derude.

Sammen lukker vi flængen,
og så er verden ikke knust mere.

Du får se. Okay. Jeg må gå nu.

- Jeg kommer tilbage med mere mad.
- Klarer du dig?

Den her er til dig,
så du kan holde varmen.

Hvornår kan jeg tage af sted?

Snart.

Kom så! 33 sekunder!

Hurtigere! Det er din bedste tid!

Kom så, rekrut!

Bliv på stammen.
Koncentrér dig. Fortsæt.

Kom så! Ja! Sådan, min pige!

Du kan godt. Kom så, Willa.

Under et minut. Du har aldrig
været bedre, Willa! Fortsæt!

Din hidtil bedste tid.

- Hvad tænker du på?
- Er det knusere eller hybrider?

Bare dræb dem!

Godt.

Du har lige halshugget fire knusere.

Men nu ... nu ...

Nu kommer der en hybrid.

Jeg sætter mærker på dig. De sætter
mærker på dig. Og det er ikke mudder.

- Kom an, far.
- Kom så. Kom an.

- Er du okay, far?
- Jeg er ikke din far!

- Giver du op, hybrid?
- Hybrider giver aldrig op.

Det hjælper ikke at skjule sig,
lille gris.

Kom frit fre...

Far?

Far? Far?

Okay, okay.

Er du okay?

Okay. Okay.
Prøv at komme op.

Jeg er okay nu.

- Giv mig min pind.
- Okay.

Jeg tænder op.

- Jeg varmer noget suppe.
- Nej.

- Far ...
- Jeg er okay.

- Du spiser ikke noget.
- Jo da.

Du sulter,
så der kan være mad til mig.

Willa, vi må rationere maden,
indtil hun kommer.

Hvad hvis hun ikke gør det?

- Det må du ikke sige.
- Hvad hvis de taber krigen?

- Så har du nyttesløst skjult mig.
- Ikke nyttesløst.

Skal jeg bare blive her og bære på
sten? Og svinge med et træsværd?

Træne til en krig,
du ikke vil lade mig kæmpe i?

Jeg træner dig ikke kun til at kæmpe.
Jeg træner dig i at overleve.

Er det her et liv at leve?
Her som i et fængsel.

Vi gør intet her, mens mor er
derude og gør al...

Fem år.

I fem år kæmpede jeg.
Og din mor kæmper stadig derude!

Vi mistede alt, Willa.

Alt!

Du må aldrig sige,
at vi ikke gjorde noget.

Undskyld.

Hun elsker dig meget højt.

Hvorfor er hun så ikke her?

Jeg lovede din mor ikke at give dig
det her, før du var klar.

I dag beviste du, at du er det.

Det her var mit sværd, -

- og nu er det dit.

I morgen lærer jeg dig at kæmpe,
som hun kæmper.

- Jeg ser til kaninsnarerne.
- Godt, så får vi kaningryde.

Jeg er her igen.

Jeg håber, du kan lide sardiner.

Hvorfor gjorde hun ...?

Nej.

Åh, Bjørn.

Rosie?

Rosie, hvorfor gjorde du
det ved Bjørn?

Rosie?

Er du okay?

Hey!

Kom.

Af sted. Af sted. Kom.

Vi stopper her for natten.
Lad mig se på dig.

Er du såret?
Har du flænger eller sår?

Hvad har jeg dog gjort?

- Willa.
- Hun var en pige. Jeg troede ik...

Hør på mig. Hør på mig!
Alt det er ligegyldigt nu.

Den kaldte efter dem.
Sendte et signal.

Knusere og hybrider er forbundne.

De ved, vi er her nu,
så vi skal af sted.

- Hvor skal vi hen?
- Bådvigen.

Det er det her,
du har trænet til, Willa.

Knuserne kommer, og de vil udslette
alt her, så det ser ud som derovre.

Skal vi tilbage? Skal vi ... hjem?

Nej. Vi skal et sted hen.
Et sted, der ikke er her.

Far, jeg er bange.

Du skal lade det, du frygter,
drive dig fremad. Husker du det?

Kom. Vi er på den anden side af øen.
Vi har en lang tur foran os.

- Du sagde ikke, de kunne svømme.
- De er rovdyr.

Intet stopper dem i jagten.

De lander på stranden, fordi der ikke
er klipper. Minerne vil sinke dem.

Så kan vi nå til vigen. Er vi der
ikke, når minerne sprænges, -

- så har vi travlt.
Højst 10-15 minutter.

- Hvor skal vi sejle hen?
- Mod syd.

Vi holder fastlandet på venstre side
og fortsætter. Syd er det bedste bud.

Okay.

Mit ben.
Lad os hvile os her et øjeblik.

Det går fint. Når vi er igennem
skoven, er vi fem minutter fra vigen.

Hvor er din hue?

Jeg gav hende den.

Jeg ville bare hjælpe.

Det her er alt sammen min skyld.

Nej. Den her verden og det, der
er sket. Intet af det er din skyld.

Og det, der skete pigen,
det er ikke hendes skyld heller.

Det skete bare.

Her. Spis det her,
så du kan holde varmen.

Fem minutter, og så går vi.

- Vil du høre en historie?
- Nej.

Nej? Hvem er du?
Hvad har du gjort med min datter?

Ikke som de andre.
Ikke en Kodiak-historie.

Jeg vil høre en fra før.

Før?

En historie med hende i.

- De gør ondt at fortælle.
- Derfor skal du fortælle dem.

Der gik allerede rygter om det
frygtelige, der skete oppe nordpå.

Hele byer, der blev raseret.

Folk, der blev slagtet af en fjende,
som vi endnu ikke forstod.

Men det var vi ligeglade med.

Vi var lykkelige.

Aldrig før havde jeg mødt en
med så meget lys indeni.

Så meget kærlighed.

Vi vidste, at uanset hvad
der måtte komme, -

- så havde vi hinanden.

Og vi kunne ikke
vente med at få dig.

Og da du endelig kom, -

- et lille under,
et tillidsfuldt lam, -

- så græd du ikke.
Du skreg ikke.

Du havde ingen frygt.

Og lige i et lillebitte øjeblik
var verden ...

Den var ikke til at knuse.

Ikke til at knuse.

Du sagde, det ville blive svært.

Det ville have været rart
at vide hvor svært.

Jeg ved, at du er derude,
og jeg ved, du kommer tilbage.

Kan det ikke nok være snart?

Ikke for min skyld. For hendes.

Hjælp mig med at redde hende.

Nu er de her. Vi skal af sted.

- Hurtigere.
- Hvor langt er der?

Ikke langt. Hold den her retning.
Vi er der snart.

Kom så. Den vej.

Har du gjort det her?

Kodiak er ikke den eneste,
der kan fælde et træ med ét hug.

Knuserne kan ikke komme over,
så de må gå rundtom.

Medmindre vi ikke kan komme over.
Så kom så, rekrut.

Dig først. Gå planken ud.

Du har gjort det her en million
gange. Kom så. Kig på træet.

Rolig. Kig fremad.

Koncentrér dig. Godt.

Okay. Ren barnemad.

Nej, far!

Nej! Bliv der!

Hjernen skal smadres!

Det var hendes bror.

Nogen bid? Sår? Noget blod?

Godt. Kom så.

Kan du klare det?
Kan du komme over?

Hey, hvem har trænet hvem her?

Fortsæt. Lidt længere.
Gennem træerne.

- Er du okay? Kom. Op.
- Det kan jeg ikke.

- Bare prøv.
- Giv mig et øjeblik.

Det er deres far. Du skal op nu.

Willa. Det kan jeg ikke.

Det kan jeg ikke.
Du kan godt det her.

Du kan godt det her.
Det er det, du har trænet til.

Du kan godt!

Okay.

Jeg kan hjælpe dig.

Kom så.

Vi klarede det.

Båden er der stadig.

Okay. Jeg kan godt hjælpe dig ned.

Kan du huske,
hvordan man starter motoren?

- Det kan jeg vel.
- Kan du, eller kan du ikke?

Ja, det kan jeg godt.

Skær fortøjningen over, så bør den
glide ned i vandet af sig selv.

Men far, du skal ...

Nej. Nej.

- Hør på mig.
- Nej.

Jeg giver dig så meget tid, jeg kan,
så du kan sejle væk. Jeg sinker dem.

- Nej, jeg kæmper sammen med dig.
- Jeg ved godt, du kan kæmpe.

Det har du bevist.
Ikke i dag. Ikke nu.

Vil du ikke nok lade mig blive?

Lad mig gøre det her for dig.

Du er en kriger, Willa.

Du kæmper, men husk kærligheden.

Du skal elske det hele, også mørket.

Verden er helt knust, far.
Jeg kan ikke.

Verden er ikke knust, Willa.

For du er i den.

Jo.

Af sted. Vil du ikke nok, Willa?

- Willa, af sted!
- Okay.

Ét sværdhug!

Okay.

Okay, Bjørn. Det her kan vi godt.

Nej.

Nej. Nej!

Nej! Nej!

Nej!

Undskyld, Bjørn. Jeg forsøgte.

En dag beder de dig fortælle
om, hvordan verden blev reddet.

Og så fortæller du, at der var
en pige ved navn Willa, -

- som var stærk
og fuld af håb og frygt.

Willa frygtede, hvad der
skulle ske, men hun var klar.

For som i alle gode historier ...

... havde Willa en helt.

Og når de vil vide, om Kodiak
bare er en god historie, -

- så siger du ...

... at Kodiak er virkelig.

Den helt, som indgød håb i Willa.

Den helt,
som indgyder håb i os alle.

Kom så!

Kom an!

Kom an.

Så kom an.

Det her bliver historien om,
hvordan verden ikke blev knust.

Oversættelse: Jesper Buhl
Scandinavian Text Service