Original subtitles

LYKKEN

Mor?

Sov nu. Far sover, så du skal ikke larme.

- Vækkede de dig? - Måske, men det gør ikke noget.

Sikket smukt vejr. Sikken herlig søndag.

Sover de?

- Til lykke. - Igen?

Det er fars dag hele dagen.

- Gisou, er mors kjole ikke smuk? - Den er smuk ligesom mor.

- Hun er lige så koket som dig. - Jeg er ikke særlig koket.

Gisou, kommer du?

Gisou!

Nu skal I sætte jer ind i bilen.

Ja. Børnene er trætte nu.

Pas på foden. Kom så.

J. CHEVALIER SNEDKER

Vent...

Sig 'til lykke med fars dag' til far.

Til lykke med fars dag til far!

Tak, skat. Hun er sjov...

- Vil De ikke sige noget? - Hvad skulle det være?

Hvad som helst. De er så god til at udtrykke Dem.

- Hvor var vi? - De talte om arternes revolution.

'Evolution.' Hvor kommer organisk liv fra? 'Det er spørgsmålet.'

- Joseph! - Godaften. Hej.

- Hej. Har I haft en god søndag? - Ja. Hvad med jer?

- Ganske fin, tak. - Sikken fin salat, du har.

- Grøn og fin, ikke? Det er fars dag. - Ja, og onklernes dag.

Ja.

- Mine kære. - Hej. Værsgo...

- Tak. Behold dem. Vi har så mange. - Madeleine.

Hej.

- Får man ikke et kys? - De er beskidte og trætte.

- Fint vejr. - Ja.

- Giv mig nu et kys. - Han er ikke så kælen som Gisou.

Han kan snart selv svare. I dag sagde han 'Madeleine' og 'tog'.

- Nå? Sig: 'Hej, tante Madeleine.' - Han er stædig. Vi har hygget os.

- Vi så tv og sov lidt til middag. - Lidt? Til klokken 17.00.

- Det gjorde vi også. - Jeg gik en tur og så dem sove.

Vi går hjem og lægger dem i seng.

Tid til at gå, børn. Vil du have bilen i aften?

Nej. Vi tager aldrig i byen. Jeg tager bussen i morgen.

- Godt. Farvel. - Farvel.

- Farvel! - Farvel.

- Det var sødt af dig. - Tag blomsterne med.

- Godnat, lille ven. - Godnat.

- Godnat. - Godnat, mor.

- Godnat, lille mand. Godnat, skat. - Godnat, far.

Der er så smukt på landet.

Jeg ved ikke, hvad jeg foretrækker.

Duften af skoven, græsset eller floden.

Så er der mad!

Lad os spise.

- Er klokken allerede 12.00? - Det er varmt.

- Tog du også Josephs madkasse? - Ja. Det er jo mandag.

- Vil du have en? - Nej.

- Det var en god kamp i går. - Ja. Jeg så den i tv.

- Da Reims scorede... - Ja. Det var smukt.

- Skal vi spise udenfor? - Ja.

- Nej, indenfor. - Plat eller krone?

- Krone. - Du vandt.

Hvor er Pierrot?

- Der i vinduet hos Adele. - Ja. Han er på besøg.

- På slikbesøg... - Jeg vil også have slik.

- Det får du. - Opfører du dig pænt?

Han er bedårende.

- Jeg er hos Adele. Goddag. - Goddag, madame Chevalier.

- Goddag. Er der snart bryllup? - Ja.

Kom ind, madame Mercier. Sæt Dem ned.

I lørdags ledte vi efter en kjole i Paris, men hun er så kræsen.

Nej. Konfektionstøjet passede ikke og var umoderne.

Jeg vil have en kjole, jeg så i Elle, med en kappe.

- Kan De sy sådan en? - Ja. Til hvornår?

- Næste lørdag. - Så kort... Men det kan jeg godt nå.

- Nej. Kjolen skal være lang. - Ja. Men det er kort tid.

Vi har en stofprøve med.

Og her er modellen.

Lad mig tage Deres mål.

- Skal De have høje hæle på? - Selvfølgelig.

Far er kommet hjem. Hej, hest. Hej, far.

Går det godt?

Far, har du sukker i lommen, som jeg kan give hesten?

- Far er hjemme. - Smager sukkeret godt?

- Er du her? - Ja, hos Adele.

- Godaften, Francois. - Godaften, Adele.

- Er du allerede hjemme? - Sikken velkomst. Goddag.

- Hvor er det rart at se dig. - Sådan skal man tale til sin mand.

- Skal De giftes? Til lykke. - Vores Yvette forlader Fontenay.

- Jeg flytter til L'Hay-les-Roses. - Det er bedre end Kremlin-Bicêtre...

De skal ikke overdrive...

- Det vigtigste er at blive gift. - Prøv den på mandag.

- Og seks meter stof, ikke? - Jeg kommer med det i morgen.

Farvel, madame Mercier og Yvette.

Har du haft en god dag, knægt?

Far...

- Hvad er en dag? - Det er, når det er lyst.

Og sol? Hvorfor spurgte du Pierrot, om han har haft en god sol?

- Skal du ikke hilse på mig? - Jo. Jeg kommer nu.

Du lavede en bommert. Hendes mand er begravet i Kremlin-Bicêtre.

Jeg havde ret. Forestil dig et bryllup i en krypt.

Hvor er du dum.

- Jeg er sulten. - Vi skal spise om fem minutter.

I morgen skal jeg til Vincennes.

- Det er et job, der tager flere dage. - Skal din onkel ikke med?

Han vil give mig ansvar. Han går snart på pension.

Far, giv mig lidt brød.

Bare, han tager sig af tilbud og regninger.

- Hvor ligger posthuset? - Derhenne, til højre.

- Nummer 34 i Fontenay, tak. - Hvor sjovt.

Jeg skal snart arbejde der.

Jeg stiller Dem igennem. Bås nummer et. Fontenay? Nummer 34.

- Værsgo. - Joseph? Det er mig.

Vi har et problem.

Din kunde havde glemt skorstenen.

Den blev sat op, så der er ikke plads til skabet. Skal jeg fikse det her?

Godt. Jeg tager nye mål. Godt. Og så kommer jeg.

- Er De færdig? - Nej. Ikke endnu.

La Roche? Stil mig om til Noirmoutier.

- Så ses vi der snart. - Ja. I begyndelsen af juli.

- En, to, tre, fire og fem. - Tak.

EN HERRESÆBE!

Alt er i orden. Annie passer børnene klokken 20.30.

Vi kan se en film klokken 21.00.

- Det ville være rart. - Hvis det er en western.

- Der er ingen heste. - Er det en fransk film?

Ja. Brigitte Bardot og Jeanne Moreau spiller sammen for første gang.

- Hvem af dem kan du bedst lide? - Mig?

- Som kvinde. - Som kvinde? Dig.

Jeg gik tidligere, men kommer tidligt i morgen. Tag med på værkstedet.

- Jean! - Du ligner en vinleverandør. Sluk!

- Vi lever også i weekenden. - Her, Jean! Rose på din navnedag.

Lækkert. Du er som en far for mig. Gå ind, og hent nogle glas.

- Har du en proptrækker? - Her.

- Jeg gav den gas for at nå herhen. - Du kom lige til tiden.

- Ja. Det er tid til en slurk. - Nej, tak.

- Der er fest. - En skål for mit helbred.

- En cigaret? - Vi drikker og ryger...

- Hvem har ild? - Her er din Sankt Hans-ild.

Nej. Der skal ikke mere på nu.

Giv tante Therese det her.

Tak. Perfekt!

Gisou, giv far den her.

Ja, mor.

- Har I forberedt gaflerne? - Ja.

Det bliver lækkert.

- Vi skal have flammer til spiddet. - Bliver det grillet?

- Ja, røget kød er bedre. - Det spiser cowboyer.

- Og indianere. - De spiser mere krydret mad.

Med peberfrugter?

Rødhud spiser rød peber.

- Der er lukket. Han er her ikke. - Så kører jeg bilen ind.

- Hvad er der? - Satans. Det blev en pige.

Det blev en pige.

- 3,1 kilo. - Født klokken 14.00.

'Nøglen ligger det sædvanlige sted. Jeg kommer klokken 22.00. Paul.'

Jeg ville have en bror.

- Endelig en niece. - Jeg låser, så ingen tager børnene.

- Tror du, der er kidnappere her? - Nej. De skal bare sove i bilen.

- Gisou bliver glad. - Det gør vi også, håber jeg.

Sikken smuk fugl.

- Hvem er han? - Johan den gode.

Tror du, at han var gift med Anna den gode?

- Mademoiselle. - Fontenay igen?

Nej, Paris. Diderot, 5613.

Diderot, 5613...

Med monsieur Chevalier? Det er hans bror.

Er det dig? Bravo. Ja. Vi er meget glade.

Isabelle? Sikket fint navn. Nej. Jeg er på forretningsrejse.

Jeg vil sende et telegram. Det angår et telegram...

- En lykkelig begivenhed? - Ja.

- Onkel igen. Hvad bliver det? - I nevøer eller penge?

Penge. Jeg har tre søskendebørn og to børn.

Er det Deres børn? 40 centimer. Billigt for en familie.

- Hvornår begynder De i Fontenay? - I juli. Det er snart.

- Men hvor ligger det? - Bare følg rosenduften.

- Er det dyrt at ringe til Tel-Aviv? - Ja.

Jeg spiser ikke med dig i dag.

Jeg går igen. Hvor får man den bedste kaffe her?

Cafe du Chateau, ikke Le Castel.

Hvad gør jeg med min madkasse? Skal jeg give løverne eller bjørnene den?

Laver Deres kone honning?

Ja. Det kan man godt sige... Hun laver god mad og er sød.

Jeg vil gerne have en kaffe til. Tjener!

Tjener, to kaffe!

- Arbejder hun ikke? - Jo. Hun er syerske.

- Og hvad er De? - Snedker. Kan man ikke se det?

- Nej. - Lugter jeg ikke af savsmuld?

Nej. De lugter af landet.

Jeg kan lide det på landet. Hvad med Dem?

Jo. Men jeg kan også lide, at gå i biografen og danse.

Jeg frygter, at Fontenay er for dødt.

Ja. Der er roligt.

FRISTELSE

MYSTIK

- Hvorfor flytter De til Fontenay? - Jeg har fået en ny lejlighed.

Gennem min bror. Han arbejder med dæk i Abidjan, altså bildæk.

Han lader mig bo der og overtager den, når han kommer hjem om to år.

Jeg ville arbejde tæt på mit hjem, så jeg søgte om at blive overført.

Om lørdagen kan jeg tage tilbage til Vincennes og more mig.

Der er bal om lørdagen og to biografer i Fontenay.

- Der er ikke store cafeer, men roser. - Hvor smukt.

Det er Dem, der er smuk.

- Vil De ikke gå lidt... se slottet? - Indvendigt eller udvendigt?

- Indvendigt. - Udvendigt.

Godt.

Men jeg skal lave mit arbejde færdig i dag.

- Kan De sætte hylder op hos mig? - Ja. Hvornår?

På lørdag flytter jeg sengen og mine kufferter klokken 14.00-15.00.

- Et hus ved torvet. - Avenue Paul Bert?

Ja. Nummer fire, indgang B, femte etage til højre.

Jeg hedder Emilie Savignac.

Emilie, jeg elsker Dem.

Ja. Jeg er glad for at kende Dem.

- Nå? - Hvorfor?

Ikke for noget. De er utrolig.

De tror ikke på mig, men jeg lyver aldrig.

- Jeg skal tilbage til arbejdet. - Allerede? Jeg bliver og nyder solen.

- Jeg bliver her. - Så går jeg...

Farvel.

- Vi ses på lørdag klokken 16.00. - Kan De huske adressen?

- Indgang B, femte etage til venstre. - Nej, til højre. Farvel.

Farvel, Emilie.

JEG ELSKER

Stoffet er fint, men svært at styre. Jeg kommer ingen vegne.

- De vil også have til brudepigerne. - Det burde de have sagt.

De kom vel i tanker om det i sidste øjeblik.

Jeg har arbejdet meget i dag.

Jeg blev færdig i Vincennes. Jeg fik to flasker vin.

Herligt!

- Garagen tager lang tid at male. - Det haster ikke.

Men gem den, så Pierrot ikke opdager det.

- Se. Er den ikke fin? - Jo. Den bliver rigtig fin.

- Du stikker dig og sviner den til. - Jeg er ren.

- Kig på din bluse. Det går nok. - Skælder du mig ud, får du smæk.

Gad vide, om jeg når at blive færdig.

Overanstreng dig ikke. Du kan vel sige nej?

Nej. De har inviteret os lørdag eftermiddag.

Så kan jeg se, hvordan kjolen sidder.

- Jeg skal arbejde på lørdag. - Nå.

Tag derhen med børnene. Jeg kan hente dig, hvis du vil.

- Skal vi gå i seng? Jeg er træt. - Det er jeg også.

- Adele, se bruden! - Godt, du kaldte på mig.

- Det var al arbejdet værd. - Hun ser fremragende ud.

- Nå? - Meget fint.

- Ja. Meget fint! - Det er værd at kigge på.

- Vi ses i eftermiddag. - Ja. Men min mand arbejder.

Tag et foto, så jeg kan vise min mand den.

- Vi ses. - Det var flot klaret.

Hvor er bruden fin. Se.

Kom her. Tættere på hinanden. Tilbage.

Tættere på hinanden. Smil.

Tættere på hinanden. Stå stille. Det var det.

Sådan ser her ud...

Jeg elsker også dig.

Jeg er lykkelig. Vær lykkelig, og bare rolig.

Jeg er fri, trives med det, og du er ikke den første. Elsk mig.

Sikken glæde.

- Champagne. - Ja. Vi skal skåle for pigen.

Hun bliver en uge gammel i dag.

- Vi hælder lidt på hendes hoved. - Tøm jeres glas nu.

- Jeg går ind og henter hende. - Pas på.

- Sæt dig ned. Den klarer jeg. - Pas på.

Tøm jeres glas!

Tøm nu jeres glas.

Sådan. Skål for familien.

Kig ordentligt på champagnen.

- Må Isabelle få lidt champagne? - Skål for smukke Isabelle.

Skål, Francois!

Therese...

Det stikker.

Vil du have kirsebær?

- Kig på mine øreringe. - De er rigtig fine.

Babyen drikker.

Lille baby, smil til mig.

Kig på mig.

Opfører du dig pænt? Sover du?

Tante Therese, kom, og se vores hule.

Den er flot. Bliver det et legehus til Isabelle?

Nej. En jagthytte til Robert og mig.

- Piger har ingen adgang! - End ikke mig?

Du må gøre, som du vil, men du skal ikke altid bære den dreng.

Han skal gå. Jeg holder en pause.

Bare rolig. Vi har ikke travlt.

Jeg kan lide det, når vi alle er samlet, men jeg savner Gisou.

Hun står klistret til vuggen. Hun vil have en lillesøster.

Jeg vil også have mange børn, men vi bør vente.

Ja. Det tror jeg også.

Bliv ikke udmattet. Vi skal have tid til at hvile os.

Er det det, du kalder 'at hvile os'?

Også det.

- Der kan man se... - Jeg skal lave et skab.

- Jeg spekulerede på, om du kom. - Vi skal da sætte hylder op.

- Er det sandt? - Ja.

Jeg vil stille skabet op ad væggen med den her ovenpå og hylden her.

- Her... - Nej. Vi begynder med skuffen.

Bliv ikke her. Jeg synes for godt om dig. Sæt dig der, til jeg er færdig.

- Jeg skal bruge nogle flere plader. - Er du allerede færdig?

Ja, for i aften. Jeg laver det i morgen eller på onsdag.

Må jeg komme nærmere nu?

- Sig til, hvis jeg kan gøre andet. - Tak. Et bræt med to bøger måske.

- Du kom tilbage... - Kunne du ikke mærke det?

Jeg frygtede, at du allerede var blevet træt af det nye.

- Hver dag er ny for mig. - Er du også lykkelig hjemme?

- Meget. - Er du ikke træt af din kone?

Nej. Jeg elsker hende. Vi har det godt og morer os.

Og børnene overrasker os hver morgen.

- Hvad med mig? - Jeg fandt dig og faldt for dig.

POSTFRØKEN

MEGET

TILTRÆKKENDE

TÆNKER

MEGET

ØMT

LIDENSKABELIGT

HELE TIDEN

FORFÆRDELIG MEGET

PÅ

DIG

TÆT PÅ DIG

TIL DIG

DIN FRANCOIS

Goddag, mademoiselle.

De skal skrive det om, monsieur. Lad mig vise Dem hvordan.

- Værsgo, monsieur. - Tak.

- Du er god til at elske. - Det er du også.

- Har du været lykkelig med en mand? - Ja. En gang.

I tre måneder.

Men han forlod mig og forsvandt.

Så ventede jeg på lykken igen, og denne gang var jeg tålmodig.

- Blev du ked af det? - Ikke rigtig.

Jeg kan ikke lide at være ked af det.

Jeg var... hvordan skal jeg sige det? Lidt fraværende.

Nu er jeg her. Jeg er mig selv, mener jeg.

Det er det, jeg kan lide ved dig. Det er det samme for mig.

Jeg er ikke blevet en anden, efter jeg mødte dig.

Jeg er tværtimod blevet mig selv i højere grad.

Jeg mødte min kone, da jeg var soldat i Chelons.

Vi blev forelsket og gift.

Havde jeg mødt dig først, ville jeg bo sammen med dig nu.

Det er normalt at dyrke sex, når man elsker hinanden.

Men jeg mødte hende først og giftede mig med hende.

Og jeg elsker hende. Hun har gjort mig lykkelig.

Og så mødte jeg dig. Jeg kan lide dig, og jeg elsker også dig.

Jeg har lykke nok til jer begge. Man kan samle på lykke.

- Du kan lide at have to kvinder. - Ja, måske. Jeg har ikke opsøgt det.

Men vi kan ikke mødes så ofte.

Nej. Men når vi mødes, er det rart.

Så kan vi tænke på det bagefter.

Vi er sammen.

Det er ubehageligt at tænke på dig sammen med din kone.

Du ved, at jeg elsker hende. Jeg kan ikke lyve. Vi mødtes jo bagefter.

Tænk bare på, at vi er heldige, at vi fandt hinanden, og at du lever.

Ja. Det er sandt.

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker også dig.

Kan du fortælle mig en ting?

Betyder hun og jeg det samme for dig?

Nej. Det er meget anderledes. Du er bedre til at elske og nyder det mere.

Du er så fantasifuld. Du er som en ung vin. Du gør mig beruset.

Og jeg ved, at du også nyder det af hele dit hjerte. Therese derimod...

Hun kan også lide at elske, men hun er mere behersket.

Jeg tager initiativet, og vi kan lide det på den måde.

Hun kan lide at hygge sig med mig.

Hun er øm og altid nærværende, og vores børn ligner hende.

- Der kan du se. Jeg er ærlig. - Ja. Det er godt.

Du har lært mig en anden leg. Vi ligner hinanden mere.

Therese er som en hårdfør plante. Du er som et frit dyr.

Og jeg elsker naturen. Sådan er det.

Sikken tale.

- Forstår du det? - Ja. Jeg forstår fransk og Francois.

FORSIKRING

TILLID

Nogle lader til at savne fabrikken om søndagen.

De ser også sådan ud i ugedagene. Jeg fik en ny kunde.

- Hun er grim, tyk og ser ond ud. - Sig, at du ikke har tid.

Det gjorde jeg også.

Du ville have stukket hul på hende, hvis du så hende.

Du gør altid, som jeg ønsker, bortset fra når jeg vil have chokoladeris.

Jeg kunne spise mine livretter hver dag. Radiser og chokoladeris.

- Og dig som en ekstra dessert. - Ja. Men man skal skifte menu.

- Hun dansede ikke, hun drømte. - Hun er forelsket.

- Ja. - I en af os?

- Nej, så havde jeg sagt det. - Hvem er det så?

Det vil jeg ikke tale om.

Jeg kan ikke lide mystik, men kærlighed er hellig.

- Hjertet er skjult. - Det matcher ikke brochen.

- Tag ham med en søndag. - Nej. Det er ikke det samme.

Jeg kan kun lide at gå ud med jer.

- Hun fortæller mig det. - Du kan vel danse med mig alligevel?

- Vil du danse? - Ja.

- Hej. - Hej.

- Goddag. - Er alt vel?

- Har Isabelle ikke forandret sig? - Hun er vokset. Hun er rigtig sød.

Din tante er lige så vild med hende som med Gisou.

- Døtre og dukker... - Hej, chef.

Hej. Jeg kan også lide dukker. Jeg mødte en til ballet i lørdags.

- Hun lignede Dalida, men uden accent. - Skørtejæger!

- Man skal passe på... - Hej.

- Hej. - Du mangler bare guitaren.

Bare rolig. Jeg er god til duetter, hvis jeg hyppigt skifter partner.

Hellere have en, der er god.

Du er ung. Når man har haft en, vil man have dem alle.

- Medmindre du er som Francois. - Han er lykkelig.

- Troskab er godt. - Den samme kvinde hele livet?

Din kone er smuk, men hele livet...

Jeg er ikke lunefuld. Når jeg elsker, kan jeg ikke holde op.

I er unge, og det er fint nok-

- men det er mandag, så I skal arbejde for at få en pension en dag.

Det gælder også de ældre. Jeg elskede min far.

Jeg tænker ikke så ofte på ham, men jeg elsker ham stadig.

- Der er mange mennesker her. - Så føler jeg mig mindre ensom.

- Jeg begynder klokken 13.00. - Samme her. Kan det virkelig passe?

- Jeg kan nive dig. - Det er ikke det samme.

- Elsker du mig virkelig? - Hvad?

- Du sagde 'elskede'. - Det er sandt, tilmed når jeg sover.

- Hvad er klokken? - 09.00.

- Børnene er udenfor og har spist. - Giv mig et kys i stedet for kaffe.

- Kys eller kaffe? - Det hele.

- Du er heldig. Det er klart. - Far og mor, skal vi ud på landet?

Francois, kom, og drik din kaffe.

Francois!

Francois.

Lidt sukker.

Og din teske.

- Gisou, gå derhen. - Gå hen, og leg derhenne.

- De er søde. - I august kan Joseph passe dem.

Hvis tante Madeleine går med til det.

- De er trætte. Jeg henter dem. - Vent.

Har vi det ikke godt?

Det er det bedste sted. Når jeg tænker på vinteren...

- Gør ikke det. - Nej. Jeg er så lykkelig.

Ja. Du er hele tiden glad. Mere end sædvanligt.

- Kan man mærke det? - Ja. Er det på grund af sommeren?

Kom nu, børn. Nu skal I sove til middag.

Gisou og Pierrot, skynd jer. Nu skal I sove til middag.

Pierrot!

Læg dig ned.

Gisou.

Hvad er det, der gør dig lykkelig? Fortæl.

Jeg føler en ekstra glæde. Det er svært at forklare...

Du ville ikke kunne forstå det. Du bliver måske ked af det.

Ked af det?

Du har ret. Jeg er klodset.

Francois, tal til mig.

- Nej, glem det. - Jeg forstår det. Jeg er ikke dum.

Skat, det var ikke det, jeg mente. Du ved, at jeg ikke kan lide at lyve.

- Er du ked af det? - Jeg ved det ikke. Jeg lytter.

Bliv ikke ked af det. Det er enkelt:

Du, jeg og børnene er som en mark med æbletræer. En firkantet mark.

Pludselig ser jeg et æbletræ, der vokser uden for marken-

-og det blomstrer på samme tid.

Det giver flere blomster og flere æbler. Forstår du det?

Ja. Det tror jeg. Er der en, der elsker dig ligesom mig?

- Ikke ligesom dig. - Er du også forelsket?

Ja. Det skete bare... Og det gjorde mig rigtig glad.

Hvor længe har jeg delt dig med en anden?

I en måned. Men du skal ikke betragte det på den måde.

- Har jeg forandret mig? - Nej.

- Er jeg mindre sød eller kærlig? - Nej. Men jeg elsker kun dig.

Jeg elsker dig. Kig på mig.

Jeg elsker dig.

Det er, som om jeg har ti arme til at kramme dig, og du har ti til mig.

Vi er flettet sammen, men det er, som om jeg har fået flere arme.

- Jeg tager intet fra dig. - Er hun ikke misundelig?

Nej. Hun vil ikke tage noget.

- Vil du ikke leve med hende? - Nej. Forstår du det?

Det er svært. Det er så nyt.

Hvis det sårer dig, gør jeg, som du ønsker.

Siger du, jeg skal undvære hende, så gør jeg det.

Jeg vil have, du skal være lykkelig. Du og børnene. Du og jeg.

Dig først og fremmest.

Jeg synes bare, at det er dumt at afstå fra liv og kærlighed-

- hvis du kan elske mig på samme måde, lige så meget eller mere.

- Måske. Det tror jeg, at jeg kan. - Kan du virkelig det?

- Sig, hvor højt du elsker mig. - Højere, fordi du er så lykkelig.

Min elskede.

Tænk, hvis vi kunne lave et tæppe af græs eller dyner af blade.

Så ville vi kunne være helt alene.

Mor?

Mor, jeg har sovet. Jeg er ikke længere træt.

Mor?

Far!

Hvor er mor? Ude i skoven?

- Det ved jeg ikke. - Skal vi lede?

Therese?

- Therese! - Mor!

- Therese! - Mor?

Mor!

- Therese! - Mor!

Therese?

Therese?

Har De set en lyshåret kvinde i en blå kjole?

- Nej, monsieur. - Det har jeg ikke bemærket.

Tak.

- Har I set en kvinde i blå kjole? - En ung pige?

- En blå kjole med noget gult? - Ja.

- Hun gik den vej med nogle blomster. - Tak. Kom!

- Har I set en ung, lyshåret kvinde? - Hvad?

Mor?

En ung, lyshåret kvinde? Undskyld... I en blå og gul kjole?

- Mor? - Mor?

- I en blå og gul kjole? - Eugene!

Se. Hvad sker der derhenne?

- Hun druknede. - Er hun død?

Vi trak hende i land og gav hende mund til mund...

- Bliv ikke her, børn. - Vi kender hende ikke.

Francois kan ikke tage sig af dem.

Vi... Jeg kan tage mig af min datters børn.

I Chelons? Så langt væk? Det går bare ikke...

- Vi kunne også... ikke, Madeleine? - Jo.

- Du er nærmest vores søn. - Det er lettere.

Tre eller fem... Og de kender allerede hinanden. Vi elsker dem.

Tak, Suzanne.

- Jeg tager Gisou. Du tager drengen. - Vi kan ikke adskille dem.

Ikke, fordi vi ikke vil have Gisou.

Onkel har ret. Hvis du er enig, Francois, tager vi dem begge.

Jeg kan mødes med dem hver søndag.

Og i midten af ugen. Hver aften, hvis jeg vil.

De er jo trods alt mine børn...

- Jeg ved det. Det er forfærdeligt. - Vi rejser i begyndelsen af august.

- Hvem bor de hos nu? - Min bror og min svigerinde.

- Vi tager til Loire. - Hvad med dig?

Jeg kommer tilbage i september. Hvad med dig?

Jeg er her. Jeg er lykkelig og ulykkelig.

Du... Tror du, vi kan tænde for radioen?

- Må jeg tænde for radioen? - Ja.

- Francois... - Du...

- Har du købt et bord? - Ja.

Og en pladespiller.

Jeg har tænkt meget på dig.

Sommeren føltes så lang.

Jeg har også tænkt på dig.

Jeg vil være lykkelig igen, hvis du vil det.

- Jeg vil ikke tage en andens plads. - Jeg elskede jer begge.

Jeg savner Therese, og jeg elsker dig. Det er alt.

Nej. Det er ikke alt. Jeg vil have, at du skal elske børnene.

Jeg har set dem. De er søde.

- Vil du ikke giftes? - Så er det nok.

Du er min lykke. Dig og dit liv.

Jeg vil have dig, men jeg kan ikke lide natten her.

- Må jeg komme i morgen efter arbejde? - Klokken 18.00 er der stadig lyst.

Og på søndag tager vi i skoven...

Emilie og far, jeg har hentet nogle pinde.

Tak, Gisou. Ja. Gå hen, og læg din lille fisk der.

Kom, så skal jeg bygge en hule til dig.

- Du skal holde pindene sådan her. - Vi kan bruge pindene.

- Kom, og hold dem. - Ja.

Jeg lader dig lære dem at kende. Jeg går en tur.

Martin Speich www.btistudios.com