Original subtitles

- Beret om Paris. - Igen?

- Jeg var der blot en gang. - Fortsæt.

Jeg besøgte et kloster i Frankerriget uden for Paris.

En dag tog munkene mig med sig. Det var fantastisk.

Staden rejser sig tilsyneladende fra vandet.

Jeg har aldrig set noget lignende.

Murene er vældige, og inden for dem er der bygninger af marmor og sten.

Og så er der kirkerne!

Jeg mindes endnu, hvordan kirkeklokkerne kaldte til bøn.

Men frem for alt mindes jeg de vakre kvinder.

- Det har du ikke fortalt. - Det var lige før, jeg...

...betvivlede mit kyskhedsløfte.

- Hvad taler de om? - Hvem?

Ragnar og ham præsten.

Der sidder de, sammenkrøbne hos hverandre.

Viderværdigt.

- Lykken står dig bi. - Hvordan det?

Du har ingensinde været gift.

Jeg ville ikke drage tilbage, om ikke for mine børn.

Du har dog børn.

- Torun. - Hvad er der, Bjørn?

- Er du tørstig? - Nej.

Jeg er ikke tørstig. Eller hungrig. Eller egentlig levende.

- Hvem søger I? - Torstein.

Jer begge?

Torstein er draget til Valhal.

Hun kommer sig.

Hjælp hende.

- Hvor er mine drenge? - Jeg må fortælle dig noget.

Jeg spurgte, hvor mine drenge er.

- Rollo! - Hvor er Sigi?

Sigi er død.

Hvordan?

Ubbe og Hvitserk faldt gennem isen.

Sigi reddede dem, men druknede. Vi bjærgede ikke hendes lig.

- Guderne tager fejl. - Guderne tager aldrig fejl.

Det er min fejl.

Jeg var ikke god mod hende. Det er sandheden.

I ved det alle. Det er min fejl.

Rollo!

Rollo!

Hvorfor drog Sigi omsorg for vore børn?

Vi skiftedes. Det kunne have været mig.

Jeg spurgte ikke dig, Helga. Jeg spurgte dig.

Helga har ret. Vi så efter hinandens børn.

Det var da sært, al den stund Sigis børn er døde.

Jeg skal se Torun.

- Torun? - Nej! Kom ikke hid.

- Nej! - Hvad er der?

- Kan jeg hjælpe dig? - Jeg ønsker ingen hjælp.

Hvad kan De gøre ved dette?

Rollo! Vil du have en skænk til?

Hvorfor ikke?

Fyld bægeret! Hans kvide er end ikke druknet.

- Hvad sagde du? - Hør, en af mine sønner faldt.

Vi har alle mistet nogen: Brødre, fætre, venner.

Hvad gør dig særlig?

I bør ikke vække harme i mig.

Se ham lige! Hvis du var Ragnar Lodbrog...

Farbror, hold op!

- Hvad gør du? - Vær ikke dum! De slår dig ihjel.

Hold jer væk!

- Du får ikke lov til det her. - Væk, Bjørn! Jeg vil ikke dræbe dig.

Om guderne vil det, ske da deres vilje.

Jeg vil slås mod jer alle!

Dræb ham, Bjørn!

Rejs dig!

Slå mig!

Slå mig!

Hvorfor lod du Sigi passe mine sønner?

Det har jeg sagt.

Hvorfor gik drengene ud på en tilfrossen sø?

Hvad tror du?

De er nyfigne som deres fader.

- Er det alt? - Hvad mere er der at sige?

Vil du ikke have samleje?

Hvad er der? Bolede du så meget i England, at du er mæt?

Flere kan måske slutte sig til bosætningen.

Jovist. Lad dem tjene en kristen konge.

I et kristent land. De kan måske endog blive kristne.

- Det er deres valg. - Hvem spurgte dig, præst?

- Floke! - Hvad? Han er kristen.

Han har altid været kristen. Jeg ved ikke, hvorfor Ragnar lytter til ham.

Sandt. Jeg ved ikke, hvorfor Ragnar lytter til mig. Ikke når han har dig.

Godnat. Må guderne våge over jer.

- Bjørn! - Hvad er der?

Sikket spørgsmål. Hvad har du lavet?

- Jeg sloges med min farbror. - Med Rollo?

- Ellers havde de dræbt ham. - Jeg fatter det ej.

Det er lige meget.

Skal du se Torun?

Nej. Hun vil ikke se mig.

Mangler hun mig, siger hun til. Hun er en kvinde, ikke et barn.

Godnat.

Hvad dølger du?

Jeg er ingen dåre, Helga. Noget hændte, mens vi var borte.

Noget hændte, der medførte Sigis død.

En vandringsmand kom.

Vi havde drømt om ham, Aslaug, Sigi og jeg.

Han kaldte sig Hårbard. Han fortalte historier og helede folk.

Han stillede Ivars lidelser.

- Hed han Hårbard? - Ja. Det sagde han.

Hvad mere gjorde han, denne Hårbard?

Han forlokkede Aslaug. Hun lå med ham.

- Thi kunne hun ikke passe børnene. - Og han hed Hårbard?

- Er du vis om det? - Ja, men hvad forskel gør det?

- Han var skyld i Sigis død. - Nej, det var han ikke.

- Hendes fejl, din fejl, alles fejl. - Hvad mener du? Du kyser mig.

Hårbard er intet menneske. Han er en gud.

Han gæstede jer, og det må fejres.

- Selv når det fører til død? - Da leder det ligeledes til liv.

Sådan er guderne. Ragnar må forstå det.

Det sømmer sig ikke for mig at fortælle det til Ragnar.

Nej, du har ret. Jeg må gøre det.

Jeg må tale med jarl Ingstad!

- Jarl Ingstad? - Herinde.

Jarl Ingstad! Vi har netop hørt om Deres hjemkomst.

Deres ejendomme, agre og jarledømme... Alt er Dem fraranet.

- Hvad siger du? - Det er sandt. De er blevet afsat.

- Skån mig. Jeg er blot budbringeren. - Afsat af hvem?

Kalv.

Kalv...

- Umuligt! - Trods det er Kalv jarl af Hedeby.

Jeg hjalp dig i Wessex. Nu søger jeg din bistand til at styrte ransmanden.

Du drog godvilligt med til Wessex.

Og hvis der bliver borgerkrig, vil vi lide et stort folkespilde.

- Er dit jarledømme så betydende? - Ja.

- Hvorfor? - Fordi det retteligen er mit!

Tja... Det gavner fast aldrig at kives med dig, Ladgerda.

Lad os tale med ham.

Hvem er Hårbard?

Hvem er Hårbard?

Hvem er Hårbard?

Vil du vide det? Så skal jeg fortælle om Hårbard.

Og om hvad han var for din søn.

Sønnen, du vanskøtter.

Da du farede bort, hjalp Hårbard ham.

Han befriede Ivar for pine.

Se, hvor fredfyldt han er. Han sover.

Han kunne aldrig sove før.

Hårbard bragte hans lidelser til ophør.

Var han god, denne Hårbard?

Ja, han var en god mand.

- Judith? - Ja.

Hvad er der galt, Judith? Du har været sådan i flere dage.

- Er du syg? Skal jeg tilkalde munken? - Nej.

Han kan ikke hjælpe mig i min tilstand.

Tilstand?

Hvilken tilstand?

Svar mig! Jeg er din mand.

- Jeg er med barn. - Hvabehar?

Jeg er med barn.

Umuligt. Vi har ikke ligget sammen, siden vor søn kom til.

- Du sagde... - Det er sandt.

Hvis barn er det?

Hvis barn er det?

Gode Gud.

Gode Gud!

Åh, Gud!

Min søn.

- Hvad er der? - Intet.

Følg med mig.

Denne mand er lige kommet. Han er bonde og har hjulpet nordboerne.

Fortæl min søn, hvad der er hændt.

Tvistemål er opstået mellem nordboerne og nogle jordejere.

Først gjaldt det agerskel, som er helt vanligt.

Så blev det alvorligt. Jeg holdt mig udenfor.

Drik din vin, pris Gud og lad verden stå. Det siger jeg altid.

Hvad skete der så?

En af nordboernes gårde blev anfaldet og nedbrændt. Nogle mistede livet.

Og hvad sagde angriberne til nordboerne?

De sagde, at det kun var begyndelsen, og at de ville slå dem alle ihjel.

Som du ved, er bosætningen og mit forbund med Ragnar Lodbrog -

- meget vigtige for mig.

Jeg ønsker, at en pålidelig person drager did med en stor styrke -

- og ser til, at trætterne får en ende!

Men du er just vendt hjem til din hustru og dit barn.

Jeg forstår, hvis du ikke vil forlade dem.

Jeg gør det.

- Hvis du er sikker... - Jeg gør det, sagde jeg.

Atter engang, Ragnar...

Nej, kong Ragnar har aldrig været her før.

Hvad ønsker en konge af en ydmyg seer?

- Der er en stad ved navn Paris. - Paris, ja. Jeg har set dens porte.

- De syner nu for øjnene af mig. - Hvad betyder det?

Præcis, hvad jeg siger. Jeg lyver ikke om mine syner, kong Ragnar.

Men stundom tier jeg, thi mennesker tåler ikke for meget virkelighed.

Fortæl, om det er mig beskåret at indtage Paris.

Det er ikke de levende, men de døde, der skal indtage Paris.

- Ikke de levende, men de døde? - Jeg ser også...

...at bjørnen bliver kronet af en prinsesse.

Hvilket varsler ilde for dig, kong Ragnar.

Hold op. Jeg vil ikke slås.

Jeg har bestemt mig. I år skal vi angribe Paris.

Paris? Hvad er "Paris"?

Et godt spørgsmål, min broder. Paris er en stad i Frankerriget.

- Næste! - Hvorfor har du ikke nævnt det før?

Jeg siger det nu.

Det vil ikke blive let.

Efter alle beretninger er Paris en vældig -

- muromkranset og velbeskyttet stad.

Aldrig har vort folk forsøgt eller drømt noget lignende.

Men jeg er begyndt at tænke på det...

...og drømme om det.

Athelstan! Kom, kom!

Athelstan har været i Paris.

Og vandringsmanden, der fortalte om England, nævnte også staden.

Vi må finde ham! Ja!

Det er godt at have håb og mod som rejsefælle.

Men en endnu bedre fælle er kundskab!

Vi vil tage dette sted!

- Og dit løfte? - Hvilket løfte?

Du ville tage med mig til Hedeby og tale med tronraneren.

Kalv!

Du ved, hvorfor vi er her.

Du har stjålet min adkomst og mine jorder, skønt du svor mig troskab.

Overantvord både land og titel.

Hej, Kalv.

Kan vi diskutere det i enrum?

Som De vil, kong Ragnar.

Vær god at sætte dig.

Jeg undgår helst blodsudgydelserne, som en borgerkrig vil medføre.

Må jeg kalde dig jarl Kalv?

Til våren drager jeg i leding mod et rige, der hedder Frankerriget.

Jeg så gerne, at du, dine mænd og dine skibe -

- gjorde os selskab.

- Og hvis jeg afslår? - Da mister du alt.

- Selv mit jarledømme? - Mit jarledømme, mener du vel.

Tag det med min tidligere kone. God vind.

Sæt dig, Ladgerda. Jeg forstår, at du hader mig.

Jeg blev født i Hedeby, og jeg sætter en umådelig ære i at være dens jarl.

Jeg har bedre krav på det end dig.

Skønt jeg højagter dig.

Jeg er ikke tilhænger af titler.

En titel er blot en mulighed for at hjælpe folket, og det vil jeg gøre.

Du forrådte mig, og du planlagde at gøre det.

Du må have planlagt det længe.

Det gjorde jeg, ja.

- Trods at jeg attråede dig. - Attråede du mig?

Ja. Imedens jeg planlagde at styrte dig, attråede jeg dig.

Den følelse har aldrig sluppet sit tag.

Hvad skal jeg bruge det til?

Hvad lyster du at bruge det til?

Man valgte altid Ragnar før mig. Min far gjorde det og min mor -

- og så Ladgerda. Hvorfor skulle jeg ikke forråde ham?

Hvorfor skulle jeg ikke skrige ad ham: "Se, jeg lever også!"

Livet er mig ligegyldigt. Intet gør nogen forskel.

Ragnar er min far, min mor, Ladgerda, Sigi...

Han er alt, jeg ikke kan gøre. Alt, jeg ikke kan opnå.

Jeg elsker ham. Han er min bror. Han har tilgivet mig.

Men jeg er så arrig!

Hvorfor er jeg fremdeles så arrig? Sig mig det, o seer.

Ellers skal jeg sige det. Det er, fordi jeg er uduelig.

Jeg er tom indeni af mislykket stræben og ulykkelig kærlighed.

Mit liv er forødt.

Hvorfor udler du mig?

Rollo, hvis du kendte gudernes plan for dig -

- ville du danse nøgen på stranden.

- Jeg forstår ikke. - Som jeg sagde til Ragnar.

En bjørn skal ægte en prinsesse, og du skal deltage i vielsen.

Forlad mig nu.

Vikingernes bosætning Wessex

Død over de vantro.

Kom!

Mine venner, vi gjorde det for dette.

For Vorherre!

Fadervor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn.

- Hvor skal du hen? - Jeg aner det ikke.

Men din far vil ikke kæmpe for min ære, så jeg kan ikke blive her.

- Vi har været her før... - Forsøg ikke at holde mig tilbage.

Gør, som du vil. Du er en fri kvinde.

Jeg ved, at du vil fare til Paris. Jeg har drømt om os tre der.

Forstår du? Du kan ikke tage af sted.

Du er en mand nu, Bjørn. Te dig som en.

Du ved ikke alt om denne Hårbard.

Om Hårbard og din hustru.

Helga har røbet alt.

Hun fortalte, at Hårbard tog Aslaug fra vore børn.

Fra dine sønner.

De vandrede af sted sammen og sneg sig ind i fiskehytterne og...

Mange gange.

Helga siger, at hun stank af fisk.

Sådan var det. Det var, hvad der skete, mens du var væk.

Vent! Der er mere at berette.

Ved du ikke, hvem Hårbard er? Hårbard er et af Odins navne.

Odin belå din hustru. Odin gæstede Kattegat!

Jeg skammer mig over -

- at mit kongelige æresord ikke betød en snus for visse af jer.

I planlagde denne vanlykke indbyrdes.

I tiltog jer retten til at forbryde jer mod et forbund -

- som jeg indgik i i god tro!

Gud ved, hvad nordboerne vil sige til disse usømmelige handlinger.

Mit æresord som konge af Wessex -

- vil intet betyde for dem!

Det går ganske enkelt ikke.

Jeg tåler ikke forræderi. Vagter!

Pågrib ham! Og ham og ham. De er alle troløse!

- Og lord Radolf skal også pågribes. - Eders Majestæt!

Jeg har aldrig udvist ham andet end ømhed.

Er dette svig min løn?

Forsvind fra mit åsyn!

Og Æthelwulf, tror du, at du slipper let?

Forsvind, alle som en! Jeg vil tale med min søn i enrum.

Tak! Tak, min søn!

Du klarede mit ærinde strålende.

Hvordan kunne vi lade nordboerne bosætte sig? Det er ufatteligt.

- Jeg spillede min rolle godt, ikke? - Jo, fader. Meget godt.

Vi har afsløret alle de ædelbårne, der modvirker mig -

- og vi kan slippe af med dem for stedse.

Det gik vel.

Nej.

Det gik utroligt, min søn.

Selv Karl den Store ville bifalde indsatsen.

Tror du ikke?

Synkronisering & rettelse -> Mestertyven