All language subtitles for Vikings.S03E04.720p.HDTV.x264-KILLERS

Ivar. Hvad er der?

- Hvor er Hårbard?
- Jeg ved det ikke.

Du må finde ham.
Ivar pines sådan.

Hvorfor husvaler De ham ikke selv?

Jeg er her.

Ivar, du kender ingen smerte længere.

Ingen smerte. Sådan.

Søvnen tynger dig.

Du bliver vældig søvnig.
Du kender ingen smerte.

Sov nu.

- Hvem er De?
- De ved, hvem jeg er.

De har mægtige kræfter.

- Er De en gud?
- Man kan jo drømme.

Og hvem ville da ikke det?

Torun.

Venner.

Venner.

Ikke længere fjender, men venner.

Jeg tænker...

Anderledes.

Vi kæmper sammen.

Vi sejrer.

Jeg stemmer i, min ven.

Kæmper vi sammen, vil vi sejre.

Så vidt Rollo, den store kriger.

Fra hammeren til korset.
Hvem har du tilstået din sjæl?

Hvem har du tilstået din tro?

Slå det ud af hovedet, Floke.
Dette er fremtiden.

Vi kan ikke bekæmpe alle.
Vi må trække på samme hammel.

Forbund, som blandt guderne.
Det er vejen frem.

Ser man det.
Dåbens magi har alligevel koglet dig.

En skæmt, du måske lod dig betage af.

- Du ved, at dåben var en skæmt.
- Nej! I har alle tømt giftkalken.

Skæmten, Rollo, er dig.

Det svider endnu, ser jeg.

- Jeg kan lindre smerten.
- Hvordan?

Læg Dem ned igen.

Hvad gør De?

Jeg burde vel takke Dem.

Ja, det burde De måske.
Jeg kan have bjerget Deres liv.

Deres bror er veg.

Han er et lydigt redskab.

Og han vil bringe Dem til fald.

- Jeg ved, at De lider på Egbert.
- Gør jeg fejl i det?

Han hytter altid sit eget skind.
Han vil styre mig og Mercia.

Jeg sloges ikke for ham.
Jeg sloges for mit folk.

Og for Dem.

- Hvordan har såret det?
- Det gør fremdeles ondt.

Læg Dem ned igen.

Bi!

- Hvor skal De hen?
- Ud.

- Hvor? Med hvem?
- Det vedrører ikke dig.

- De efterlader atter Deres børn.
- De er sikre i din værge.

- Skal De træffe ham?
- Skøt børnene.

Nej.

- Hvad gør du?
- Redder Dem.

Det angår ikke blot børnene.
De har andre byrder.

De styrer i Ragnars sted. Folk vil
træffe Dem, beslutninger skal fattes.

- Slip din dronning.
- Da skal jeg gøre det!

Jeg påtager mig ansvaret.

Man berettede om en konge,
der blev dræbt med hele sin slægt.

Men hans hustru Astrid flyede
til en ø midt i en sø.

Men jeg blev ført til øen i løndom-

- og jeg kunne hilse på Astrid.

Hun var en underskøn kvinde
og særdeles mandfolkeglad.

Hun havde en krævende kønsdrift,

- Jeg blev nødet til at beligge hende.
- Nødet?

Det siges, at hun ni måneder senere-

- fødte nok en søn, der hedder Olav.

Olav er nu storfyrste af Kiev
og hele Rusland.

- Og er han Deres søn?
- Det er jeg sikker på.

Jeg er Dem dybt forbunden.
Det, De har gjort for min søn...

...havde jeg gjort for
enhver skabning i pine.

Som Dem selv.

Mig? Intet martrer mig.

Jo. Deres ægtemand er
langt væk hjemmefra.

De gruer for, at han ikke længere
elsker og attrår Dem.

Hvorfra ved De det?

Affør Dem klæderne.

- Det er koldt.
- Gå da hjem til Deres børn.

Jeg vil ikke være hos mine børn.

Sådan.

Det er gjort. Jeg er glad.

Jeg elsker dig.

Elsker du mig?

Ja, jeg elsker dig.

- Hvad vil kong Egbert gøre mig?
- Intet som helst.

Ikke så længe jeg beskytter dig,
og Ragnar beskytter mig.

Egbert har Mercias
sande tronarving behov.

- Vil han mig ikke til livs?
- Nej, det vil han ikke.

Burgred, vi skal regere i samvirke.
Fryder det dig ikke?

- Mercerne kan tage til genmæle.
- Nej.

Både Wessex og nordboerne
slutter op om os. Forstår du?

Så bliver vi
Egberts og Ragnars fanger.

Det gør vi vel.
Men bedre fanget end fældet.

Fanger kan altid fly.

Det er ikke hans fejl.

Nej, du har ret.

- Det er en andens fejl.
- Hvis?

Syner det ikke grant, Bjørn Jernside?

Hvem førte Kristusguden ind
i vore liv?

Floke siger, vi har svigtet vore
guder for en kristen konge og gud.

Til forskel fra Floke hævder jeg ikke
at være talerør for guderne.

Men mine håb for vort folk
står uændret hen.

Som konge må jeg
forsøge at fuldbyrde dem.

- Kender Odins nyfigenhed grænser?
- Hvem ved?

Søger jeg ikke grænserne,
hædrer jeg ham ikke.

Floke truer mig med Odin, men
jeg frygter ikke at møde min gud.

Ragnar dvæler nok kun i kort tid,
inden han atter stævner hjemad.

Han er trods alt konge.

- Men du kan blive.
- Hvorfor det, kong Egbert?

Nogen skal se til,
at bosætningen klarer sig...

- ...og at høsten bliver samlet.
- Nogen skal gøre det.

Nok er jeg ikke konge, men jarl.
Jeg må hjem til mit folk.

At tale om pligter er fint og skønt-

- men der er andet her i livet.

Hvad hvis jeg beder dig blive?

Jeg har nydt dit selskab
og dit favntag.

Skønt du har gjort mig fro og salig-

- har jeg indset, at det eneste
menneske, du kerer dig om-

- er dig selv.

Hedeby, Skandinavien

Om forladelse, jarl Kalv,
men vi må overlægge noget med omhu.

Hvad er det,
jeg med omhu må overlægge?

Om Ladgerda lever, vender hun hjem
med vore unge krigere.

Stridsvante,
om muligt med et stort rov.

Og jeg regner med,
at de er hende hulde og tro.

Tror du ikke,
at tanken har strejfet mig?

Tror du ikke,
at jeg er beredt på det?

Jeg har indbudt en gæst hid.
En meget betydningsfuld person.

Han ankommer meget snart.

Meget snart.

Hvad hvisker I om?

Hvor er moder?

Jeres moder besøger Hårbard
for Ivars skyld.

Ivar behøver hende mere, end I gør,
og Hårbard hjælper hende.

En skønne dag vil du fatte, hvilke
ofre en mor må bringe for sine børn.

Hvor skal I hen?

Så, så.

Hvor er Ubbe og Hvitserk?

De gik ud.

Med ét føler jeg mig ræd.
Jeg må finde dem.

Ubbe! Hvitserk!

Stands!

Stands!

Ubbe, stands!

Ubbe?

Hvitserk, bliv!

- Fader!
- Min søn!

Ingen far kunne være mere stolt.

Din hustru har lidt et utåleligt
afsavn i dit fravær.

Jeg fandt hende ofte i kapellet,
hvor hun bad til Gud om-

- at du måtte vende uskadt hjem.

Judith.

Prinsesse.

Eders Majestæt.

Dette er min lillebror Burgred.
Krigen mod os var ikke hans værk.

Det glæder mig at høre.

Velkommen til Wessex, Burgred.

Eders Majestæt, min søster siger,
at De er gavmild og storsindet.

- Jeg overgiver mig på nåde og unåde.
- Nej, nej...

Det var aldeles uskrømtet.
Du er varmt velkommen.

Lad os sammen fejre
Mercias lyse fremtid.

Jeg sagde det jo nok. Kom!

Ragnar Lodbrog.

- Undskyld, jeg ikke kysser din hånd.
- Det venter jeg skam ikke.

Vi er som sagt ligebyrdige.

Hvordan går det med bosætningen?

Hvis du vil vide det,
bør du spørge jarl Ingstad.

- Du er såret!
- Ja, men...

Prinsesse Cwenthryth
gav mig noget helbredende.

Hvordan går det med bosætningen?

Godt. Vi har sået de første afgrøder.

Kong Egbert gav os en ny plov
og borgede for vor sikkerhed.

- Og du troede ham?
- Ja.

I har da knyttet tætte bånd.

Ja, det båder os alle.

Du ofrede dig altså for almenvellet.

Som du gjorde det, Ragnar.

Jeg er hungrig.

Hej, min broder!

Jeg synes ikke om dig.

Torun.

Hej, Bjørn.

Har du det skægt?
Der må være sejrsgilde.

Hvorfor taler du ikke til mig?

Arme Bjørn.
Du vil ikke ægte mig nu, vel?

Tal ikke sådan.

- Athelstan.
- Mine venner!

Krigen om Mercia er vundet,
men udstedets lod er endnu uvist.

Bliv, jer begge,
og værn om dets fremtid.

- Hvad kan være vigtigere?
- Jeg har alt sagt mit.

- Athelstan bliver kanhænde.
- Gør du det?

Jeg ved det ikke.
Jeg har ikke talt med Ragnar.

Eller med Judith.

Min svigerdatter er glad ved dig.
Det har hun selv berettet.

Du gør tjeneste
som hendes skriftefader.

Tager du væk, vil hun savne dig.

Og jeg med.

De vil overtale dig til at blive.

Ja.

Der er noget mellem dig
og hende pigen.

Ja.

Du fatter det ikke.

Ingen fatter det.

Vi er alle fri til at gøre,
som vi lyster.

Taler vi fremdeles om kvinder?

Det rygtes,
at du drager hjem med Ragnar.

- Din mand er hjemvendt.
- Jeg gav mig til dig.

Efterlad mig ikke.

- Hvad har du i sinde for Mercia?
- Jeg kroner dem begge til regenter.

De står hverandre så nært.
Hvorfor vælge mellem dem?

De vil ikke herske alligevel.

- Hvem skal så?
- Dig. Du skænker dem jo kronen.

Det væsentlige for mig er,
at vi får fred i denne landsdel.

Det væsentlige for dig er,
at Wessex får magt over Mercia.

Det væsentligste er faktisk,
at jeres bosætning klarer sig godt.

I hjalp med at erobre Mercia,
og jeg lod jer grunde en bosætning.

Det var blandt det første,
vi drøftede.

Det mindes jeg tydeligt.

Du og jeg... Vi forstår hinanden.

Derfor er vi forbundsfæller,
og sådan skal det forblive.

Tænker du på dig selv
som et godt menneske?

Ja. Det gør jeg.

Er du et godt menneske?

Ja. Det synes jeg.

Er du fordærvet?

Ganske vist.

Er du?

Floke?

Hvad gør du herude?

Jeg ville tale med guderne.

De er vrede, Rollo.

Jeg frygter, at vi en dag nødes til
at vælge mellem dem og din bror.

Sålunde vil jeg aldrig
lade det blive.

Endnu engang
må du træffe et valg, Athelstan.

Tager du med Ragnar Lodbrog,
eller bliver du hos os?

Jeg har fattet en beslutning.

Jeg tager tilbage med Ragnar.

Min fremtid ligger hos Ragnar.

Det er det forkerte valg.

Du forlod dit jarledømme.

Er du ikke bange?

Nej.
En god mand styrer i mit sted.

Hvorfor skulle jeg være bange?

Alle mænd er ærgerrige.

Ikke Kalv.

Jarl Kalv.

Jarl Kalv!

- Hvad er der?
- Deres gæster er her.

Erlendur, Horiks søn.

Vi hilser Dem varmt velkommen.
Jeg har ventet rastløst.

Jeg er Dem hengiven, jarl Kalv.
Vi er naturlige forbundsfæller.

Ja, mod Lodbrogs venner og frænder.

Vi har endnu en naturlig fælle.

Ragnar ristede en blodørn på jarl
Borg, men dræbte ikke hans hustru.

Hun fødte senere en søn,
og nu er hun min hustru.

Kom, Torvi.

- Vær hilset, jarl Kalv.
- Vær hilset, Torvi.

Her er Deres søn, den retmæssige
arving til den store jarl Borg.

Kære bror, kære Burgred.
I alle disse menneskers nærvær-

- kong Egbert af Wessex, kong Ragnar
og kong Ella af Northumbria-

- vil jeg kundgøre, at jeg har
forliget mig med min fortid.

Jeg har forladt min familie alle
krænkelserne, jeg blev udsat for.

Omsider er jeg blevet min vrede kvit,
og jeg er fri for mine mareridt.

Omsider ved jeg, hvem jeg er.

Følgelig, kære bror...

Lad os fejre vort forbund-

- og skåle for sejren
over mine krænkere.

Kæreste søster, du har reddet mig.
Jeg elsker dig.

Jeg har altid elsket dig.

Ja.

For vort helbred, kære bror.

Burgred!

Jeres Nåder,
rejs jer og lad os drikke...

...for Mercias enehersker.

For Mercias dronning.

- For dronningen.
- Dronningen.

Hvorfor er I så tyste?
Har I intet at tale om?

Ikke med Dem.

Er I allerede trætte af mig?

Tænk ikke på det.
Det er på tide, at jeg drager videre.

Jeg bliver aldrig et sted for længe.

Jeg er for rastløs.

Drengen har det godt.

I fremtiden vil han ikke lide,
som han har gjort det hidtil.

Jeg har påtaget mig
en del af hans smerter.

Jeres ven Sigi er også lyksalig.

Hun er hos sin mand,
sønner og datter i Valhal.

Spørg seeren, om I ikke tror mig.

Farvel.

Hvem er De?

Blot en vandringsmand.

Synkronisering &
rettelse -> Mestertyven