Original subtitles

En film af Frelle Petersen

Du kan hænge din frakke her.

Der...

Så tog vi de her blå på.

-Godmorgen, Elsa. -Morgen.

Jeg har en ny person med mig i dag.

-Godmorgen. Jeg hedder Sofie. -Kom bare ind.

-Hvordan har du det i dag? -Jeg har det fint. Men jeg sluger det her.

Åh? Lad mig se.

-Lad os se, hvad der sker. -Ja. -Ja.

Jeg vil bare løfte den lidt.

-Det ser meget bedre ud nu. -Ja.

Jeg brugte en yvercreme. Det er det eneste, der virker.

-Er det din første dag? -Ja. -Ja, og du er mit første besøg.

Vil du prøve at hjælpe hende med stomiposen?

Tag nogle handsker på.

Elsa har allerede gjort tasken klar.

Ja, jeg foretrækker den lidt varm.

Du kan bruge fodskamlen.

Først fjerner du dækfilmen.

Jeg tager den.

Du satte den på lidt skævt.

Du starter fra bunden og kører fingeren langs kanten for at forsegle den.

Hvad hvis jeg sætter den forkert på?

Så tager du den af igen. Bare sørg for, at den er skæv.

Ja.

-Noget i den stil? -Ja.

Lidt mere herovre.

Lidt mere skævt.

Og glat det så ud hele vejen rundt -

så den er ordentligt forseglet.

Du kan presse hårdere.

Det vil ikke skade mig.

-Har jeg gjort det forkert? -Nej, det ser godt ud.

-A+. -Fantastisk.

Elsa er ekspert i at træne folk, Ikke sandt, Elsa?

Ja, jeg har undervist mange mennesker.

Og jeg skal nok lære dig det, bare rolig.

Så skal vi bruge lidt mælk og fløde.

Hæld lidt på den og tag den med til Elsa.

Hun spiser i stuen.

Køkkenbordet er kun til hendes puslespil.

-Jeg har grød til dig, Elsa. -Tak for det.

Skal jeg skubbe bordet ind?

Ja, tak.

Ja, bare tryk på den.

-Hvad var det nu, du hed? -Sofie.

Er det i orden? Og hvad med din juice?

Tak, det er nok en god idé.

Sådan. Det er noget af et puslespil.

Ja, det vil holde mig beskæftiget i et stykke tid.

-Det er i hvert fald stort. -Ja, 3.000 stykker.

-Er det rigtigt? -Ja.

-Fantastisk. -Ja, det er meget.

-Er der andet, jeg kan gøre for dig? -Nej, tak.

Når du er alene, lad det stå ude til tørre.

Det tager for lang tid at tørre det i hånden.

Vi gør det i dag fordi vi er to om det.

Det er tid til at gå.

Elsa, vi tager af sted nu.

Vi ses senere.

Men du glemte noget!

Nå, ja.

Undskyld mig.

Vi glemte det vigtigste, Elsa.

-Ja, det gjorde vi. Nutella! -Ja.

-Jeg kan ikke undvære. -Det plejer jeg aldrig at glemme.

-Nej. -Det er virkelig lækkert.

-Min datter elsker det også. -Det er dejligt!

Så vi smutter. Vi ses senere, okay?

Ja, tak skal du have. Farvel, farvel.

Så vi lavede bare stomipleje.

som er tildelt ti minutter.

Og personlig pleje, medicinadministration -

og morgenmad og den slags og den slags er fem minutter hver.

Så alt i alt er det 25 minutter.

Så inden for 25 minutter skal du være færdig med det hele.

Så hvis du tørrer opvasken, vil du ikke have tid nok til alt det andet.

Nej, det kan jeg godt se.

Det er den daglige rutine.

-Har du en datter? -Ja. -Clara. Hun er 10 år.

Det er vidunderligt.

-Har du børn? -Ja, to drenge. To og fem.

Så en masse vild energi.

Ja, det er rigtigt.

-Hvis du lægger din arm her. -Det gør så ondt!

Er du klar til at blive rullet rundt?

Sådan. Så er det nu.

Lad os tage benene med.

Gør ikke så meget ud af det.

Lad os se på det.

Ja, det ser fint ud. Så er vi færdige.

-Det bør ændres. -Hvorfor?

Det hele er løst, Frederik. Kan du ikke se det?

-Okay, så køb en ny. -Det gør så ondt.

-Er du okay, Laila? -Ved du hvad? -Ja.

Og ved du hvad? Jeg havde en diner.

-Oh? Her i byen? -Ja.

Oppe på hovedgaden.

-Det kan jeg godt huske. -Virkelig?

-Det var godt. -Ja, jeg kom der som barn.

Jeg plejede at have ... Jumbo Burger.

Ja, Jumbo-burgeren var god.

Men mine pølser, de grillede...

...de var gode, det kan jeg godt sige dig. Det var en god forretning.

Og vidste du det?

Borgmesteren ville komme ind flere gange om måneden.

Han var vild med mine pølser. Jeg siger dig, han elskede dem.

-Han kunne godt lide pølser. -Ja, det kan du tro.

-Zola har ikke skræmt dig væk endnu? -Nej. -Nej, ikke helt.

-Har I været forbi Laila? -Ja. -Ja, vi kommer lige derfra.

Sofie har hørt alt om cafeen.

-Det betyder, at hun kan lide dig, Sofie. -Jeg er glad for at høre det. -Jeg er glad for at høre det.

Jeg har hørt, at den grillede pølse på Laila's Diner -

blev kaldt Borgmesterens pik.

-Katrine, vær sød. -Du er ude af kontrol.

-Gik alt godt? -Ja, vi har mødt en masse søde mennesker.

-Godt. -Sofie springer bare ud i det.

Det er, som om hun har gjort det i årevis. Så...

Fint. Katrine, jeg har stadig brug for, at du at krydse dine klienter af.

Er det ikke bedre at tage sig af de pæne borgere end at stirre på en iPad?

Vi er nødt til at krydse af, så vi ikke begår fejl, det ved du godt.

Katrine har arbejdet i hjemmeplejen i 34 år.

Ja, gennem pest og kolera, og det, der er værre!

Katrine begyndte i stenalderen.

Så du trækker forhuden tilbage -

Tag en ren klud...

...dyppe den i vand og så vaske den...

Man vasker det af, der er under forhuden, men uden at bruge sæbe.

Vær forsigtig omkring urinrørsåbningen.

Slimhinden er er meget sart.

-Vil du have min plads? -Ja, tak.

Super, Ella. Husk at trække hagen ind.

Fedt, Asta! Fantastisk.

Ja, super!

Fint, Clara. Perfekt.

Okay! Meget godt.

Hej, skat.

Du gjorde det godt. Du er ved at blive rigtig god.

-Jeg kan ikke vente til søndag. -Jeg kan heller ikke. Er far her ikke?

Så må du hellere komme af sted.

Hils fra mig. Vi ses på søndag.

Farvel, farvel.

Bølge-bølge. Hej, Sofie!

Hej, Freddie.

Du må ikke sidde i sofaen. Kan du se, at han kysser mig?

-Troels, kom og tag ham. -Kom, Freddie. Kom, Freddie.

-Du er sådan en lille slyngel. -Hej, hej, fra Djævleøen.

Hej, Troels. Jeg er startet i hjemmeplejen, mor.

Ja. Hvordan var din første dag? Tørrer du gamle røve nu?

Jeg gør også en masse andre ting. Jeg kan godt lide det. Det var den rigtige beslutning.

Det føles godt at gøre en forskel for nogen.

Åh, min Gud! Nu er han her igen! Du er sådan en lille slyngel!

Det er rart at mærke, hvordan de ældre...

Nej! Bliv nede. Bliv liggende.

Jeg mener...

Ikke noget med at hoppe op i sofaen. Troels!

Kan du få fat i skinnen?

Der.

Og hvis du løfter benet lidt? Ja, det er rigtigt.

Du kan lægge den ned igen. Det er rigtig godt.

Sådan en vil jeg gerne have.

Du skal have en toffee når du sidder op.

Vi er bare nødt til at ændre det.

Jeg tjekker lige det her.

Her er din dyne. Jeg er tilbage om to minutter, okay?

Jeg har skåret ned på både kaffe og disse.

Men jeg kan ikke stoppe helt.

Hvis jeg er nødt til at stoppe, kan de lige så godt aflive mig.

Ja, det gør jeg også. Ingen tager mine cigaretter fra mig.

-Det skaber en bestemt atmosfære. -Det gør det helt sikkert.

-Katrine? -Ja? -Ja.

Pers bagdel er lidt rød. Skal jeg smøre noget på?

Ja, er der noget barrierecreme eller zinkcreme?

Han har altid den rødme.

Du skal påføre et tykt lag fordi han skider hele tiden -

på grund af alle de karameller.

-Så vær sød at gøre det. -Okay.

-Jeg vasker ham først, okay? -Ja. -Ja.

Vi vasker altid først og påfører det derefter.

Jeg bør nok gøre mit.

-Jeg kan starte med at tømme dem her. -Det behøver du ikke at gøre.

-Ja, de fleste af dem er alligevel mine. -Formentlig.

Vi må ikke sætte sengegærder op. Det betragtes som magtanvendelse.

Men vi lavede en aftale med Vera -

fordi hun er bange for, at han falder ud.

Vi må heller ikke ryge i deres hjem. heller ikke, men det har jeg gjort i årevis.

Hvad med Vera? har hun brug for hjælp eller ...?

Nej, kun Per er berettiget til hjemmepleje. Vera er for veltrænet.

Vi får hele tiden nye regler.

Nu kan vi ikke lave mad på komfuret. Grød og den slags.

Den skal opvarmes i mikrobølgeovnen, Men jeg lytter til de gamle.

De ved bedst, og vi finder en måde at gøre tingene på sammen.

-Du har en god kemi med dem. -Tak.

Hvem er vores næste stop?

Ups.

Lorenz. Er det okay, hvis jeg gør det alene?

I næste uge må jeg klare det selv.

Ja, du kan lige så godt springe ud i det den dybe ende. Held og lykke med Lorenz.

Ring til mig, hvis det bliver til tredje verdenskrig.

Kan du hente nogle batterier fra skuffen? Mit ur er gået i stå.

-Jeg tror, de er i den tredje skuffe. -Højre.

-Her kommer endnu en. -Jeg var bekymret for min kollega.

-Hun har været væk for evigt. -Jeg har ikke kidnappet hende.

-Kan du fodre havens fugle? -Nej, vi har travlt i dag.

Men du har lokket hende til at at skifte batterier?

-Ja, den stoppede igen. -Vi har skiftet dem 100 gange.

-Hvad med at få et nyt ur? -Det er fint! Du gør det bare forkert.

-Start vaskemaskinen nu, hvor du er her. -Ikke i dag. Vi har fri.

-Farvel. -Farvel.

Det er altid den samme gamle historie. Det gør alt sammen meget godt.

-Vil du sige farvel til din lillesøster? -Bye-bye.

-Har du talt med hendes dansklærer? -Nej. -Nej, om hvad?

Clara er bagud i stavning -

så hun vil have hende til at øve sig.

Åh?

Jeg syntes, hun gjorde det fint. Og vi øver os.

-Jeg videregiver bare, hvad hun sagde. -Ja, tak. -Ja, tak.

-Vær god. -Sikker.

Det er godt nok koldt i dag, skat.

-Der er du jo. -Skal vi have svensk gryderet?

Nej, jeg laver kylling og pommes frites. Vil du hellere have svensk gryderet?

Måske får vi det i morgen, skat. Se, hvad jeg har.

-Ta-dah! -Et nyt spil!

-Jeg syntes, det så sjovt ud. -Kan vi spille efter aftensmaden?

Der er noget vi skal gøre først, ikke?

O-N-E-S-T-L-Y.

Kan du huske det tavse brev?

Som i "time" og "honest" og "heir"?

-H. -Godt, skat. Prøv igen.

Du har noget der.

Og der.

-Jeg spytter på dig. -Jeg spytter på dig. -Hvad? -Hvad?

Nej! Det kan du ikke gøre.

Man må ikke spytte på folk.

Du ligner en and.

Kom nu, Clara!

Vi skal af sted om 16 minutter, ellers når vi ikke bussen.

Spis din morgenmad.

Jeg ved godt, det er tidligt.

Vi klarer det ikke, og det vil jeg heller ikke.

Jeg er bange for, at vi er nødt til det.

Det er vigtigt, at jeg kommer tidligt i dag.

Det er min første dag på egen hånd -

og de ældre har brug for hjælp til at komme ud af sengen.

Spis, skat. Er du med?

Værsgo. Jeg sætter dine tænder i.

Der.

Og din bluse.

Så er det nu.

Og din arm...

-Vent, vent. Hvad er der sket? -Jeg har problemer med at bøje den arm.

Det burde du ikke gøre! Den er gået i stykker.

-Jeg er så, så, så ked af det. -Du kunne ikke have vidst det.

-Skal vi tage på skadestuen? -Nej, det er bare lidt ømt.

-Er du sikker? -Ja. -Ja. Det er bare den her gamle krop.

-Jeg er så frygtelig ked af det, Elsa. -Det skal du ikke være, du vidste det ikke.

Nej, men...

Så hvordan plejer du at gøre det?

Vi begynder normalt med armene og så hovedet til sidst.

Okay.

-Vil du række mig de grønne handsker? -Ja.

-De her? -Ja.

Værsgo.

Det er den slags, man bruger til at skrubbe nye kartofler og gulerødder.

-Vil du række mig den? -Ja, den her?

Hold da op! Det er rigeligt.

Jeg laver ikke mad længere så jeg kan lige så godt bruge dem til det her.

-Meget smart. -For at skrubbe de døde hudceller af.

-Min svigerdatter gav mig dem. -Har du brug for en hånd?

Så du ikke mister balancen?

Nej, det gør jeg ikke.

-Kan du nå dine ankler? -Ja, men ikke så godt som dig.

Det kan jeg, fordi jeg har lavet gymnastik hele mit liv.

Det er dejligt. Jeg er gymnastikinstruktør.

Er du virkelig det? Er du børneinstruktør?

-Ja, 9-12 år. -Det er en god alder.

Hvor dejligt. Jeg vil helt sikkert komme og se et af dine shows.

-Værsgo. -Hallo!

Hej.

-Hej. -Hej.

-Hej. -Hej.

Jeg har noget til dig.

-Godt. Jeg er næsten ude. -Det tænkte jeg nok.

54 kroner. Bare så du ved det.

-Hvornår kommer min mors badestol? -Bruserstol? Det ved jeg nu ikke.

-Tror du, at du kan finde ud af det? -Har du bestilt en?

-Ja. -Jeg får nogen til at tjekke op på det.

-Så du sender aben videre. -Jeg ved ikke, hvem der bestemmer. -Jeg er ny. Jeg er ny her.

-Men hvis du har brug for en, så skaffer vi en. -Hun tror det.

Hvorfor skulle du ikke få en?

Hvorfor skulle du sætte spørgsmålstegn ved det?

Vil du gribe fjernbetjeningen og skifte kanal, så jeg kan se min krimiserie?

Ja.

-Er det her? -Ja.

Og skru venligst op for lyden.

-Kan du lide det? -Ja, nu kan jeg høre det.

-Følger du med i den serie? -Ja, jeg ser det hver dag.

Så er det nu, der er ved at ske noget.

Hvad handler den om?

Den handler om en ung dame der arbejder for politiet.

Hun tror, at hun bliver forfremmet til chef -

men i stedet bliver hun sendt til en lille landsby.

Den er fuld af skøre mennesker.

Og hun skal bo hos sin far.

Så der sker alle mulige ting.

Det lyder sjovt, måske skulle jeg give det en chance.

Ja, det bør du.

-Så hun bor hos sin far? -Ja.

Han bor i landsbyen med alle de skøre mennesker.

Jeg ved ikke, hvorfor hun bor med sin far.

-Hvilken slags skøre mennesker? -Jeg er ikke sikker.

Vi har altid haft landsbytosser også i denne by.

Og det gør vi stadig. Jeg er vel en af dem.

Er du en af dem? Det har jeg svært ved at tro.

Helt sikkert.

Jarl, du har kødboller eller hashbrowns.

-Det gør ingen forskel for mig. -Foretrækker du ikke det ene frem for det andet?

Nej, de smager stort set smager stort set ens.

Mere end noget andet Jeg vil gerne have nogle spejlæg.

-Stegte æg? -Ja. Jeg elsker dem.

Jeg kan bare ikke lave dem længere.

Min datter kommer en gang om ugen, og hun laver spejlæg til mig.

Jeg varmer hashbrowns og laver nogle spejlæg til dig.

-Det er ikke meningen, at du skal gøre det. -Det bliver vores lille hemmelighed.

Sikke en dejlig lille hemmelighed!

Hvordan vil du gerne bruge dine point? eller hvad du nu kalder det?

Punktbesparelser.

Jeg vil gerne bruge min på samme måde som altid, til at komme lidt ud.

-Vil du have den med denne gang? -Ja. -Ja, så fortæl mig mere.

Maden er klar, skat.

Har du lavet dit hjemmearbejde eller bare kigget på TikTok?

-Jeg har ikke nogen lektier for. -Okay.

Jeg havde ikke energi til at lave svensk gryderet i dag.

Er du okay?

-Hvad sker der, skat? -Hvad sker der? -Ikke noget.

Hvad er der galt, skat?

Hvorfor er du ked af det?

Far og Hannah tog til sushirestauranten uden mig.

-Den, du virkelig kan lide? -Mm.

Og far ved, at at det er min yndlingsrestaurant.

Ja...

Jeg er sikker på, at far bare ikke tænkte over det.

Han ville helt sikkert ikke ønske at gøre dig ked af det.

Er alt i orden, skat?

Mm.

-Har I talt om at tage af sted? -Ja. -Mm.

Så er det ikke så mærkeligt, at du er ked af det.

Åh, jeg kan se den spidse negl.

-Det har generet mig i et stykke tid. -Jeg er sikker på, at det har.

-Hvor gammel er din datter? -Hun er 10 år.

Sikke en skam, at du skulle skilles med sådan en ung en.

Nå, men...

-...du ved... -Men hvis det er for det bedste.

-Det var den rigtige beslutning. -Ja, den rigtige beslutning.

Men det er stadig hårdt for hende.

Selvfølgelig er det det.

Men sådan er det det er nogle gange.

Jeg savner mine børnebørn.

Har du ikke set dem i et stykke tid?

Nej, fordi de bor...

...på østkysten.

-Jeg ser dem ikke så tit mere. -Har de ikke besøgt dig?

Og jeg ser heller ikke min søn og svigerdatter heller ikke.

Jeg savner dem også.

Det forstår jeg godt.

Men sådan er det det er nogle gange.

Lad os sænke dig lidt.

-En af dem. -Ingen karamel nu. Tid til at lægge sig ned.

Jeg sænker langsomt din seng. Er du klar?

Der.

Der.

Jeg putter bare din arm ind.

Der. Vi må sørge for, at du har det godt.

-Hvad? -Hvad? -Jeg vil gerne have, at du har det godt.

-Har jeg tænkt mig at sove nu? -Jeg tager bare en kort lur, så kommer jeg tilbage.

Hvem er du?

Jeg er Sofie fra hjemmeplejen.

Okay, Vera. Han sover nu. Jeg er tilbage om et par timer.

Jeg har lavet kaffe. Men hvis du ikke har tid...

Jeg tror godt, jeg kan tage en hurtig kop.

Jeg sagde farvel til min mand for mange år siden.

Han er ikke min Per længere, og det har han ikke været i årevis.

Så jeg føler, at det bedste ville være -

hvis han døde fredeligt.

Jeg ledte efter en ny seng til dig i går i møbelbutikken, mor.

Hvorfor det? Jeg har ikke brug for en.

De har disse elevationssenge, og de er gode for dig, når du...

Jeg har allerede en seng.

-Okay, Grethe, jeg går nu. -Vil du gå ud med skraldet? -Ja.

-Vil du have den tømt? -Ja, tak.

Har du ikke lært hvordan man bruger et håndklæde?

Vil du bare lade den stå?

Vi vasker den kun og lader den tørre.

Ja, det er en kompliceret opgave.

Vi skal holde os til tidsplanen.

Ja, du er fuld af undskyldninger.

-Vi ses, Grethe. -Ja, farvel.

Jeg kan ikke tro, at de ikke gør det!

-Men den her er så fin. -Vores skatter betaler hendes løn!

-Den her? -Ja. -Ja, det er den bedste.

Der.

Vil du betale for mig?

På torsdag er der en actionthriller med titlen Léon.

"12-årige Mathildas familie bliver myrdet -

i deres lejlighed i New York."

-Åh, nej. -Ja. -Ja.

"Hun søger tilflugt hos sin nabo, Léon."

"Han bryder sig ikke om uventede gæster men kan ikke få sig selv til at sige nej."

-"Da hun finder ud af, at han er lejemorder..." -Sæt et X på det.

-Vil du gerne se den? -Ja. -Ja.

Lidt mord og action.

Jeg troede ikke, du kunne lide vold.

Jeg kan godt lide lidt vold og kriminalitet.

Men dit morgenshow er ret stille.

Jeg kan godt lide at vågne stille og roligt.

Men om aftenen Jeg kan godt lide lidt action.

-Noget med mere bid. -Ja.

Og den her måske.

Hej, Elsa.

Elsa?

Elsa?

Gik du i seng igen?

Ja, jeg har det ikke godt.

Hvordan det?

Jeg er svimmel og føler mig underlig.

Det er jeg ked af at høre. Har du feber?

-Jeg ved det ikke. -Du er varm. -Ja. Jeg ringer til sygeplejersken.

Nej, du skal ikke bruge din tid på en gammel krage som mig.

Vi vil sikre os, at du er okay.

Du er altid så god ved mig.

Hans er sådan et gnavent røvhul!

Han er altid så vred.

Katrine, vi taler ikke om de ældre på den måde.

Men det er han!

-Har du mødt ham, Sofie? -Ikke endnu.

Ham og hans forbandede hår! Du ved...

Vi kan løse hans problem på ingen tid. Vi kan barbere det hele af.

-Et problem mindre for os. -Åh, wow.

Sofie, kan du arbejde en vagt i morgen?

-Jeg har min datter indtil søndag. -Og hun kan ikke være alene?

Jeg er så underbemandet i de kommende uger og især i morgen.

Jeg spørger min eksmand.

Måske kan han hente hende i aften.

Vil du have noget af det med?

Vi vil have det ekstra sjovt næste gang, okay?

-Er der andet? -Ja, den her.

Okay. Super.

-Vi ses. -Ja. -Ja. Og tak for det.

Min mand begyndte at samle på dåser.

Jeg syntes, det var en skør idé -

men så voksede det på mig og vi gjorde det sammen i mange år.

Den dåse der fandt vi på en ferietur til Harzen.

Det er dejligt.

-Han blev skudt. -Hvad? -Hvad? Hvad? Hvornår?

-Han skulle have været skudt for længe siden. -Han havde det fint, da jeg var hos Grethe.

-Han var en skidt fyr. -Ja, men ved vi, hvem der skød ham?

Det gør så ondt.

Jeg vil have den ud til siden! Du forstår ikke en skid!

Dum som en dørnegl! Kom så i gang! Det er derfor, du er her!

Du lærer det aldrig! Har du aldrig redt en mands hår?!

Du er en kælling!

Giv mig den kam! Sådan her!

Sådan. Jeg er færdig med det!

Sofie, har du et øjeblik før du går?

-Vi ses. -Ja. -Ja.

Sofie. Jeg har fået nye billeder af mine børnebørn, men ingen rammer.

Hvor får jeg fat i rammer?

Det ved jeg ikke.

Det bør du spørge din søn om.

-Arbejd sammen med mig, Laila. -Jeg gør det!

Det gør ondt, når man gør det.

Jeg har tømt kateterposen.

Er du okay?

-Der er blevet klaget over mig. -Om dig?

Fra Othea, Grethes datter.

Hvad handler klagen om?

Hun siger, at jeg har en attitude, og at jeg ikke gør mit arbejde og den slags.

Du ved, hvor god du er til dit arbejde.

Og hvor er de alle sammen glade for dig.

Hun er bare en idiot.

Det er så uretfærdigt, når der er en som Frederik derude.

Ja, det er det. Det, hun skriver, er ikke sandt, og det ved du godt.

Ja, men det er stadig surt at blive kaldt ind til sin chef med en klage.

-Men var Rikke ikke forstående? -Jo, men det er Rikke.

Hun er nødt til at informere mig. Hun har ikke har ikke tid til at gå dybere ind i det.

Nej, prøv at glemme det.

-Du må ikke bare smide det i. -Men vi har ikke noget slik.

-Vi får noget i weekenden. -Men jeg vil have noget i dag.

-Det er ikke op til dig. -Ja, det er det.

-Stop det. -Far lader mig altid få slik.

Jeg har fri i påsken, skat.

Så vi kan bare slappe af og have det rigtig rart.

Måske kan jeg endda låne et sommerhus.

Hvad vil du gerne lave?

-Jeg har lavet havregrynstrøfler. -Æv.

Vær sød.

Det spiser jeg ikke.

Vær sød, skat.

-Vil du lege? -Det ser virkelig kedeligt ud.

-Du ved ikke engang, hvad det er. -Det ser meget kedeligt ud.

Okay, vi vil ikke spille.

Føj.

-Gå ind på dit værelse. -Hvorfor?

Jeg vil ikke have dig her når du opfører dig sådan.

-Hvad har jeg gjort? -Sig ikke "føj" og smid det ud!

-Jeg kunne ikke lide det. -Gå ind på dit værelse.

-Men... -Gå ind på dit værelse. Og nu.

Vi har fået nye retningslinjer for dokumentation af medicinering.

som du skal overholde.

Og de geniale ledere har besluttet at annullere pointopsparingsplanen.

-Hvad? -Ja. -Ja.

-De kan ikke blive ved med at gøre det her! -Det er sådan, det er.

-Så der vil være et alternativ? -Jeg tvivler på det.

De skærer ned. De troede, at de kunne klare sig uden.

-Det er ikke okay, Rikke. -Det er dumt. -Det er dumt.

-Overrasker det dig virkelig? -Ja.

Bliv ikke vred på mig. Det var ikke min beslutning.

Er det op til os at fortælle dem at det er blevet aflyst?

Nej, jeg er sikker på, at de allerede har modtaget et brev om det.

Det er helt utroligt.

Det er så uretfærdigt, at de har aflyst det.

Jeg kan ikke holde ud at tænke på hvor kede af det, det vil gøre alle de andre.

Jeg har altid glædet mig til det. Det var den eneste måde, jeg kunne komme ud og omkring på.

Hej, Per. Lad os få dig op igen.

Jeg tror ikke, du har skiftet tøj i dag. Hvem var her tidligere?

Det ved jeg ikke.

Hej, far.

Hej, far. Jeg er kommet for at besøge dig.

Ved du ikke, hvem hun er?

-Nej. -Det er din datter, dit gamle fjols.

-Mor... -Han er så senil, at jeg ikke kan tro det.

-Vær sød. -Okay.

-Har du det godt? -Ja.

-Vil du blive til kaffe? -Nej. -Nej, du har godt selskab i dag.

Din datter, Mette -

er her for at drikke kaffe med dig.

Vi ses senere.

Er du sikker på, at du ikke vil være med?

Vi har ret travlt i dag. Vi ses senere, okay?

-Hav en god dag. -Farvel.

-Ja... -Kaffe?

-Hvad? -Kaffe?

-Er du sikker på, at det er den rigtige mængde? -Ja. -Ja.

-Mor, du skal have mere at drikke. -Jeg har rigeligt.

Nej, du har brug for mere for at sluge alle de piller.

-Skynd dig, mor. Hun har så travlt! -Det haster ikke, Grethe.

Så på fredag bliver Torsten bliver flyttet til et plejehjem -

men hans to børn fortalte mig hvor glade de har været for vores hjælp.

Tak, Safi. Hav en god dag.

Jeg er glad for, at vi ikke behøver at passe ham længere, hans sted stinker så meget.

Skal vi gøre det?

Hvem er dit første stop?

Jeg ved, at du er hos Per nogle morgener. I går lå han i tør afføring.

-Og hvad så? Har du ikke skiftet ham? -Ja. Men det burde du have gjort.

-Der var ikke noget, da jeg kiggede. -Det må der have været. Det hele var tørt.

Der var ikke noget, da jeg kiggede, så hvad vil du have fra mig?

Den Per er også en stinker. Det er så ulækkert.

Hey! Fokuser!

Asta, husk, hvad jeg sagde til dig. Chin in.

Piger! Koncentration, tak!

Sidder du bare her, skat? Jeg undrede mig over, hvor du var.

-Laver du dine lektier? -Jeg øver mig i at stave.

Vil du gerne have hjælp?

Jeg har købt et nyt spil, som vi kan prøve senere.

Jeg ved ikke, om jeg har lyst til det.

Har du lyst til at se en sjov film i aften?

Nej, du falder bare i søvn.

Jeg er ikke for træt i dag. Jeg lover at holde mig vågen.

Alle siger, at hospitalsmad er dårlig -

Men i går fik vi citronfromage.

-Det lyder lækkert. -Ja. -Ja.

-Men jeg er meget glad for, at du er hjemme igen. -Ja, det er jeg også.

Jeg er glad for, at de ikke beholdt mig endnu en nat.

Ja, det forstår jeg godt.

Har din søn hentet dig?

Nej, han havde ikke tid i går.

Hvis jeg var blevet længere ville han have samlet mig op.

-Jeg har bemærket, at du har nye rammer. -Ja. -Ja.

Jeg var i stand til at få dem leveret.

-Det er dejligt. -Ja. -Ja.

De er lidt for store, men det gør ikke noget.

Skal jeg ikke lægge billederne ind for dig?

-Hvis du ikke har noget imod det? -Jeg vil med glæde gøre det.

-Min arm har sin egen vilje. -Jeg ved det. -Jeg ved det.

-Jeg henter dem. -Jeg henter dem. -Tak.

-Der. Alt er indrammet. -Ja. Det ser pænt ud.

-Vil du have den derovre? -Ja, tak.

Jeg vil gerne have min mand foran så jeg kan se ham.

-Uhm, den her? -Ja.

-Kan du lide det her? -Ja, det er fint.

-Vil du gå ud med skraldet? -Ja. -Ja, selvfølgelig.

Grethe, der er en nødsituation, så jeg er nødt til at løbe.

Jeg kommer tilbage senere. Her er dit bestik. Vi ses senere, okay?

-Ja, farvel. -Ja, farvel. -Farvel.

Hallo?

-Hallo! -Herinde! Her.

Hej, Lorenz. Det er Sofie. Har du mistet balancen eller er du blevet svimmel?

Det ved jeg ikke. Jeg ramte bare gulvet.

Har du slået hovedet?

Nej, ikke mit hoved. Men jeg landede på min arm.

-Min skulder gør ondt, og jeg fryser. -Ja, gulvet er lidt koldt.

Jeg vil gerne se på din arm, Er det okay?

Jeg roterer den opad. Lad mig vide, om det gør ondt.

Ja. Klem min hånd.

-Gør det ondt her? -Nej.

-Er det okay? Ja. -Hvad laver du på gulvet? -Hvad?

-Hvordan pokker skal jeg vide det? -Hans skulder gør ondt.

Han har ikke slået hovedet. Så lad os få ham på benene.

-Hej. Skal jeg hente en løftepude? -Har du en i bilen? -Nej.

-Nej, jeg får nogen til at komme med det. -Nej, lad os bare få ham op.

Nu hvor I alle er her, kan nogen så fodre fuglene?

Lad os bare få dig på benene.

-Jeg vil gerne have, at du prøver det. -Hallo!

-Hej. -Hej. Jeg har ikke brug for den. -Prøv det. Det er også forebyggende.

-Nej, du skal ikke gøre dig umage. -Hej. -Hej.

Jeg ryddede op efter dig. Du efterlod det bare i vasken. Hvad tænkte du på?

Der var et alarmopkald, så jeg måtte skynde mig væk.

Grethe, jeg finder nogle handsker og henter din medicin.

Hvad fanden er der galt med dig? Er du fuldstændig hjernedød?

Du efterlader min mor uden noget at drikke -

og du går ikke engang ud med skraldet.

-Der var en alarm. -Jeg er ligeglad.

-Du må hellere behandle min mor godt! -Jeg behandler hende ikke dårligt.

Ja, det gør du! Hun sidder der uden noget at drikke!

Åbne skuffer og beskidt bestik. Hvad fanden tænkte du på?

Hun er i stand til at hente vand, og når en alarm...

Til helvede med alarmen.

Min mor var så forvirret. Det kunne jeg se, da jeg kom ind.

Du burde skamme dig. Du er elendig til dit job -

Og du er en foragtelig person.

Den Othea er en giftig kælling.

Jeg kan ikke holde hende ud.

-Ja, hun er en kælling. -Jeg har ikke mødt hende. -Jeg har ikke mødt hende.

Jeg har mødt hende, og vi to bør ikke være i samme rum.

Det er så dumt, for jeg kommer godt ud af det med Grethe.

Til helvede med Othea, Sofie.

-Hej. -Hej. -Hej. Har du forvekslet ugerne?

Nej, jeg var bare i nabolaget. Jeg tænkte, jeg ville tjekke klinikken ud.

Det er dejligt.

Uhm, Clara vil gerne tilbringe påsken med os. Ville det være okay?

Hun har ikke sagt noget. Jeg har taget ekstra fri.

Det er lige dukket op. Vi tager en sidste øjebliks tur til De Kanariske Øer.

-Vi vil meget gerne tage hende med. -Ja. -Ja.

Så skal vi bytte uger eller ...?

Hun ønsker faktisk at blive hos os hele vejen igennem. Er det i orden?

Alle tre uger med dig?

Hej, skat. Du var fantastisk.

Tak skal du have.

Fortæl mig, hvad du vil have med så jeg kan vaske det.

Den her.

-Og det her. -Okay.

Hvad har du ellers brug for?

-Tag den her. -men skal vi ikke spille?

Nej, tag den med dig og giv det et forsøg.

Der er aftensmad om et par minutter.

Godmorgen, Sofie.

Godmorgen.

Jeg har taget Grethe for dig.

Du ved, permanent, så du ikke behøver at gøre det.

Tak, Katrine.

Godmorgen, Elsa.

Godmorgen, alle sammen. Har du sovet længe i dag?

Elsa?

Elsa? Elsa?

Elsa!

-Hvorfor skiftede du ikke Per i går? -Jeg gjorde det.

Nej, det gjorde du ikke! Han lå i indtørret afføring med en rød bagdel!

-Slap af, gider du? -Er du seriøs?

Jeg siger, du skal gøre dit arbejde! Han burde ikke efterlades sådan!

Du skal ikke blande dig i mit arbejde!

-Men du gør ikke dit arbejde! -Ja, det gør jeg!

Nej, det gør du ikke! Han ligger der i sit eget lort!

-Du skal ikke råbe ad mig! -Jeg er nødt til det, fordi du ikke forstår det!

Hvad fanden bilder du dig ind at fortælle mig, hvordan jeg skal gøre mit arbejde?

-Stop! Kom med mig. -Det er tydeligvis ikke dit job, Frederik!

-Pas dine egne sager. -Pas dit skide job!

-Du må ikke råbe sådan. -Men det er okay, hvad han gør?

Nej, selvfølgelig ikke.

Jeg ved, at Frederik ikke er blandt vores bedste.

Men jeg må tage, hvad jeg kan få.

Sæt dig ned.

Jeg er ked af det med Elsa.

Jeg hører, at du var tæt på.

-Vil du sidde ned? -Ja, tak.

Vi ses.

-Hallo? -Hej, mor.

-Hallo? -Hallo? -Kan du høre mig?

Hej, Sofie, skat. Hej, Sofie!

-Hej. -Hej. Det larmer virkelig meget. -Hvad? -Hvad?

-Det larmer! -Vi har selskab.

Naboerne er her.

Okay. Jeg havde bare brug for at...

Troels, hent... Ikke den, den anden!

-Mor... -Jeg ringer til dig senere, okay?

Jeg kan ikke høre mig selv tænke lige nu. Troels!

Sofie, er det okay? Eller ville du have noget? Skal jeg gå udenfor?

-Nej, det er fint. -Godt. Du er okay, ikke?

-Mm. -Godt, skat. Vi tales ved. Vi tales ved.

Godmorgen.

-Godmorgen. -Godmorgen. Hvem er det? -Sofie fra hjemmeplejen.

Sving benene ud, Inge.

-Hvad hedder du? -Hvad hedder du? -Jeg hedder Sofie.

Har du været her før?

En gang, måske.

-Kan du selv tage den på? -Giv mig et øjeblik til at vågne.

Jeg har brug for hjælp til alt. Også med at stå op.

Jeg kan ikke gøre så meget mere.

Vi begynder med dette.

Og den anden.

Hej...

Hallo?

-Jeg vil gerne have noget smør. -Der er ikke noget.

Det er mærkeligt. Det troede jeg, der var.

Der er ikke noget smør.

Det hele er gummiagtigt i dag.

Det er så godt, som det kan blive.

Der er noget galt med din mikrobølgeovn.

Jeg kan lave en ny portion, men så har jeg ikke tid til at rede din seng.

Jeg så en sjov film i går aftes.

Jeg har set den før, men jeg kan ikke huske titlen.

Men det var virkelig sjovt.

Jeg går nu. Hav en god dag.

Ja... Tak, i lige måde.

Og Elsa var en dedikeret sjæl.

Ud over at passe børnene og hendes arbejde -

Elsa var aktiv i det lokale samfund i årtier.

Hvorfor er du så nedtrykt i dag?

Jeg har en nagende følelse af at jeg ikke har gjort nok for Elsa.

Hvad mener du med det?

Det ved jeg ikke.

Hun var bare så meget ensom.

Når jeg var hjemme hos hende, talte hun kun om dig.

Hvad mere kunne du have gjort? Flyttet ind hos hende?

Jeg ville aldrig lade min mor være alene på den måde.

Man ved aldrig.

Jeg ved, at man i andre lande bor med sine forældre og bedsteforældre.

Men hvis jeg havde boet hos mine forældre, ville du ville du have fundet mig på et sindssygehospital.

Vi er her ikke for at få dem til at overleve men for at sikre, at de lever deres liv.

Og det gjorde du bestemt for Elsa. Og alle de andre, du tager dig af.

Det må du ikke glemme.

Værsgo.

-Du burde også have en. -Jeg kan ikke lige nu, Per.

Selvfølgelig kan du det.

Det er min favorit.

Den er meget god.

Sådan. Er I færdige med at tygge?

-En mere. -Nej, ikke flere karameller nu.

Du får en lille lur, og når jeg kommer tilbage -

Vi tager en toffee, okay?

Lad mig tage indpakningen.

Det er Sofie, der taler.

Ja.

Ja, jeg ved, hvor det er.

Er der noget galt?

Så ingen har været der i dag?

Jeg kommer så hurtigt, jeg kan.

Sov godt, Per. Vi ses lidt senere.

Vera, jeg er nødt til at skynde mig. Jeg kommer tilbage senere, og så drikker vi kaffe, okay?

Det ville være dejligt.

Hallo?

Hjælp.

Jeg er herinde. Kom og hjælp mig.

Hallo?

Hej, Inge. Det er Sofie fra hjemmeplejen.

-Jeg er nødt til at stå op. -Ja, det skal du.

-Har du ligget her hele dagen? -Ja. -Ja. -Ja. Jeg er så tørstig.

Ja, sikke et rod. Jeg er så ked af det.

Kan du løfte dine ben lidt?

Og holde fast i mig? Er du klar?

-Det skal du ikke gøre. -Hvad skal vi ikke gøre?

-Kom her så sent. -Nej, vi begik en fejl.

Vi er så kede af det.

-Jeg henter noget vand til dig. -Ja. -Ja.

-Jeg er så tørstig. -Ja. -Ja. Værsgo.

Jeg tissede i min seng. Jeg kunne ikke holde det inde.

Det skal du ikke bekymre dig om.

Jeg ordner det hele og giver dig et dejligt bad.

-Vil du have noget mad først? -Nej, bare mere vand.

-Jeg vil gerne i bad. Jeg er smurt ind i tis. -Ja, selvfølgelig.

Du er pæn og ren nu.

Det er godt nok længe siden, at nogen har lavet havregrynsgrød til mig.

Og i en gryde.

Det er ikke meningen, vi skal gøre det, men du fortjener det i dag.

Det smager meget bedre. Jeg bryder mig ikke om den i mikrobølgeovnen.

Den bipper i hvert fald.

-Det er et alarmopkald. -Er du nødt til at gå?

Nej. En anden kan klare det. Jeg er her hos dig nu.

-Hvorfor har du ikke et armbånd? -Et armbånd?

Et alarm-armbånd, så du kan ringe til os.

Har du ikke talt med dine børn om det?

Jeg har ikke børn.

Så kan vi hjælpe dig.

Er der ingen, der har tilbudt dig en?

Det tror jeg ikke. Eller... jeg ved det ikke.

Det kan jeg ikke huske.

Det skal vi nok sørge for.

-Skal du tisse, før jeg går? -Jeg skal ikke tisse lige nu.

Sengen er næsten tør.

Aftenens hjælper vil lægge nyt sengetøj på.

-Så det er ikke dig? -Jeg er ikke sikker. Det er muligt.

Men hvis det ikke er mig, bliver det en af mine søde kolleger.

-Vi ses. -Ja. -Hej. Vi ses.

Vi får dig op på båren og på hospitalet.

-Hvad skete der? -Han faldt ud af sengen.

-Men hvordan? -Jeg hørte et bump.

Så jeg tænkte: "Hvad er det?" Jeg kom herind -

og der lå han på gulvet.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Hvis du træder lidt tilbage. Det er bedre for os.

-Alt er klart. -Han skal nok klare sig.

Du ligger sikkert på båren nu, Per.

-Jeg følger efter ambulancen. -Nej, hvorfor skulle du gøre det?

Fordi jeg glemte at sætte skinnen op.

Det må du ikke. Det er magtanvendelse.

Men det er en aftale, vi har med Vera og hendes datter.

Så lad dem gøre det. Hvis du havde gjort det, ville det være magtanvendelse.

-Men jeg skulle... -Nej, det ville have været magtanvendelse.

Jeg tror, jeg skal følge efter ambulancen.

Nej, det er der ingen grund til, Sofie.

Jeg har brug for, at du går til den næste klient så vi ikke kommer bagud med dem alle.

Tag jer sammen.

Sofie, vil du hente et nyt plaster, tak?

-Gå væk! -Hans, lad mig gøre mit arbejde.

-Nej! -Jeg er nødt til at passe mit arbejde. Hold nu op!

-Nej! -Jeg er nødt til at skifte... stop det!

Du stopper! Dumme kælling!

Jeg vil ikke finde mig i det! Jeg vil ikke finde mig i det!

-Du har brug for en ren skjorte. -Jeg gør det selv!

Det er virkelig et kritisk tidspunkt at blive sygemeldt, Sofie.

Jeg bliver ved med at sige det til jer alle.

Hvis du investerer for meget tid i de gamle mennesker, bliver du følelsesmæssigt involveret.

Og så er det dømt til at gå galt.

Tror du ikke, det piner mig at jeg overså Inge -

Og hun var alene i 12 timer?

Men jeg kan ikke sætte mig til at græde i et hjørne. Det vil ikke hjælpe nogen.

Bliv sygemeldt, Sofie, og tal med med krisepsykologen, okay?

Jeg håber snart at se dig igen.

Hej, det er Rikke.

Jeg har ledige vagter. Kan du arbejde i morgen?

Er det okay, hvis vi bytter uge?

Du bliver hos far lidt længere og så kommer du hjem til mig.

Jeg er okay, skat. Jeg skal bare have styr på mig selv.

Og jeg tror, det ville være bedre på denne måde.

Men hvorfor kan du ikke være her til gymnastiktimen?

Fordi jeg er sygemeldt, du ved.

Så jeg kan ikke coache dig.

Selv om jeg virkelig gerne ville.

Okay, græskar?

Hun skal nok komme over det, du får se.

Pas godt på dig selv.

-Alt skal nok gå. -Tak. -Tak.

Vi kan ikke bare gå ind.

Selvfølgelig kan vi det. Døren er åben.

-Hej. -Hej, Sofie. Har du noget kaffe?

Jeg synes bare, det har været hårdt.

Sofie, jeg ved hvor meget det gør ondt på dig.

Jeg har selv været i de situationer.

men jeg vælger altid at fokusere på alt det gode, vi gør.

-Noget nyt om Per? -Ja. Det er hans hofte.

-Ødelagt? -Ja.

Han er lige blevet flyttet til et plejehjem.

-Hvem har Jarl? -Marianne.

-Nej. -Ja. -Ja. Det gør hun.

Okay, tag det roligt. Jeg er sikker på, at du ved bedst, nysgerrig som du er.

Spis din kage.

Jeg har tænkt på at at lave mad til jer to.

-Du mener afrikansk mad? -Ja.

Det er så forbandet krydret at det river dit røvhul op.

Kan du ikke lave kødboller eller noget eller noget i den stil? Men uden chili!

Hej.

Jeg er på vej. Jeg kom lige forbi.

Det er meget sødt af dig at kigge ind til ham.

Jeg er så ked af det, der skete.

Jeg glemte at sætte gelænderet op. Det var derfor, han faldt ud af sengen.

Altså, jeg mener...

Det er ærgerligt, at han skal ligge her nu -

men vi skulle have gjort noget for mange år siden. Det burde jeg have gjort.

Jeg prøvede at tale med min mor om at flytte ham til et plejehjem -

Men det ville hun ikke høre tale om.

Hun ønskede, at han skulle dø hjemme.

Og nu er hun lettet over at han er herinde.

Jeg er så taknemmelig for, hvor godt du passede på far.

Jeg kunne se, hvor meget det betød for ham.

Han har været en af mine favoritter siden begyndelsen.

-Han er sådan en varm mand. -Ja. -Ja.

Han har ikke genkendt mig i lang tid.

Det var godt at vide at nogen talte med ham -

og havde den nødvendige tålmodighed.

Mor kunne ikke klare det længere.

Og jeg burde nok have vendt mig mere, men jeg syntes bare, det var så svært.

Det forstår jeg godt.

Demens er meget svært at håndtere.

Det er måske lidt fjollet, men...

Jeg ved, at du og far var glade for karameller.

Han kan ikke få dem længere...

Tak skal du have.

Jeg er så glad for, at jeg mødte dig.

Jeg har tænkt på at kontakte dig.

Pas godt på dig selv.

Jeg lægger dem op her.

Sikke en dejlig overraskelse.

Jeg har faktisk en mere.

Vi kan vælge film ligesom vi plejede at gøre på cafeen.

Det er vidunderligt! Jeg betaler for det.

-Nej, det er fra mig til dig. -Åh, det burde du ikke gøre.

Så tager jeg den med mig tilbage.

Du er intet mindre end stædig.

Hvordan har du det i øvrigt?

Lidt bedre, går jeg ud fra.

Har du og din datter haft gymnastikopvisningen endnu?

Nej, det er faktisk om et par dage.

-Spændende. I den lokale sportshal? -Mm.

-Så jeg går ud fra, at du øver dig meget. -Ja, det gør de.

Jeg var nødt til at finde en erstatning. Så det er uden mig.

Det er ærgerligt. Men du vil se hende hoppe?

Jeg tror, jeg holder mig væk.

Jeg er bange for, at hun bliver ked af det, og jeg vil ikke gøre hende ked af det.

Det bliver hun ikke! Du bør gå ind og se den.

Jeg tror, hun vil have så lidt mor-tid som muligt, og jeg bebrejder hende ikke.

Da vores datter blev færdiguddannet -

Jeg blev hjemme.

Vi var lige blevet skilt, og jeg var ikke et godt sted -

og jeg troede ikke, hun ville at se mig, så jeg blev hjemme.

Men jeg har fortrudt det lige siden.

Hej, søde. Jeg håber, du får et godt show. Du er den bedste! Knus og kram, mor.

-Jeg troede ikke, du ville komme. -Selvfølgelig ville jeg det, skat.

HJEM, KÆRE HJEM

Tekst: DVT