All language subtitles for The.Paradise.S01E06.720p.BluRay.x264-FLHD

- Denise er forelsket...
- Det er vi nok snart alle sammen.

Jeg ved ikke, hvad De ser, sir,
men jeg ser sm�rdej og fedt.

- Sam, de har rejst langt.
- Og kostet meget!

Jeg synes, vi skal s�tte prisen,
s� vi kun s�lger nogle f�.

Jeg bliver aldrig klog p� dig.

S�lger vi dem for billigt,
bliver de hver mands eje.

Det er bedre at udnytte dem til
at lokke beundrende kunder ind.

De burde f� din egen disk.
De bliver en stor succes.

Fuglene skal have deres egen disk.
Var det dumt at bede om ansvaret?

Nej, fantastisk!

N�r de er v�k, kan du s�lge glas,
herrekonfektion, undert�j, overt�j...

- Pauline, er du ked af noget?
- Det er muligt.

Hvem hjalp dig, da du var ny? Hvem
s�lger fugle, og hvem s�lger knapper?

Du vil have fuglene!
S� skal du tale med mr Moray.

Jo, men s� sl�r min tunge
altid knuder...

- S� m� du affinde dig med knapperne.
- Du har ret. Jeg taler med ham.

- Der er han.
- Jeg m� t�nke over, hvad jeg vil sige.

Ser han ikke anderledes ud?

Det er nok kun i dine �jne.

Nu da miss Glendenning er ude af
legen, regner du vel med at snuppe ham.

S�dan t�nker jeg ikke.

Tro ikke, at vi alle kan behandles
som Burroughs! Mig k�ber De ikke ud!

Det stemmer.

Fuglene skal v�re i kundernes blik,
s� snart man kommer ind.

- Ja, m�ske.
- Vi kan h�nge bure i loftet.

Kan du sige, hvad der bekymrer dig?
Er det Burroughs?

Nej, Katherine.

Der er en slags forsoning, men vi leger
vist samme kattens leg med musen.

S�t en stopper for det.
Det kan du godt.

Sl� dig til ro. Katherine kunne have
accepteret Adler, men afstod.

Hvorfor? Hun elsker dig,
lad det v�re nok.

- Mr Moray... K�rlighedsfuglene...
- Synes du om fuglene, Pauline?

Sir, knapper er ikke retf�rdigt.

- Vil du passe fugledisken?
- Det lyder som en god id�. Moray?

- Ja, hvorfor ikke?
- Tak, De vil ikke blive skuffet.

Jeg vil s�lge dem alle og flere til.
Hvis der kommer flere!

F�r i tiden fl�j fuglene frit...

Edmund, jeg har en mirakelkur
mod alle dine plager:

Op med hum�ret!

Jeg undskylder. Historien med Peter
m� have v�ret pinlig for dig.

At v�re genstand for sladder giver
ens ry en vis glans, synes du ikke?

Jeg var dum. Jeg havde bildt mig ind,
at du ville k�mpe h�rdere.

Jeg kunne vel ikke konkurrere med en
mand, som stiftede et b�rnehjem?

Moray...

Alt, jeg har gjort
for at vise, at jeg elsker dig...

Nu forst�r jeg, at det kun har f�et
dig til at tro, at jeg er lunefuld.

Enten jager jeg dig
eller flygter fra dig.

Elskede, hvis jeg blot kunne
vise dig... at jeg er p�lidelig.

Hvis jeg fik mulighed for at bevise...

Jeg har v�ret moderl�s n�sten hele
livet. Jeg kan tage mig af en mand.

Jeg ville blive dit fristed.
Det lover jeg.

Kunne det v�re anderledes
mellem os?

Er det, hvad du �nsker?

Jeg l�nges efter fred.
Ro i sj�len.

Op med hum�ret!

Arthur?

Du st�r og driver i portene!

Clara...

- Synes du om Sam?
- Det er klart.

- Han er bare s�dan en sjover.
- Synes du om mr Moray?

Synes du om... mr Jonas?

Det er ikke s� let
at synes om... en skygge.

Men jeg vil ikke st� her
og snakke, n�r kroen venter!

- Far, jeg f�r det bedre i morgen.
- Det tror jeg ikke.

Jeg har set dig f� det v�rre.

Katherine, hvad skal vi g�re
ved det her?

Jeg fors�gte med Peter.
Jeg lover, jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Det ved jeg.

Far...

Moray t�ver kun med at gifte sig,
fordi han vil v�re tro mod Helene.

Det er en slags �resf�lelse, han har,
og det synes jeg, er meget fint.

Men det er ikke til at b�re. Hvordan
skal jeg kunne elske nogen efter ham?

Han elsker mig, men...

...hvorn�r er han parat til
at gifte sig?

Det bliver m�ske tidligere,
end du tror, min skat.

Nu ikke flere t�rer. Sov nu.

I morgen skal du str�le.

- Denise, er du v�gen? Det er jeg.
- �h, Pauline...

Jeg er v�gen - nu.

Jeg kan ikke sove. Jeg ser kun fugle.
S�t nu, jeg ikke s�lger nogen...

S� bliver det knapper igen.
Det her bliver en s�vnl�s nat!

- Skal du snakke hele natten?
- Jeg vil ligge og t�nke p� fugle.

Clara...
Tag ledelsen en halv time.

Denise, f�lg med mig.

Hvad har jeg gjort?

S�t dig.

- Fort�l...
- Hvad skal jeg fort�lle, miss Audrey?

Jeg har haft tilsyn med piger l�nge,
og jeg genkender forelskelse.

Nogle piger sv�ver p� skyerne. De
plejer desv�rre at miste deres arbejde.

Eller ogs� g�r k�rligheden ondt.

Hvem er det?

Ma'am, jeg forsikrer, jeg er ikke...

- Det var ikke meningen.
- Det er mr Moray...

Jeg vil ikke f�le s�dan, miss Audrey.
Hver dag fors�ger jeg at holde op.

Jeg t�nker, at det er h�bl�st,
skubber f�lelserne til side...

Men de er ikke til at d�mpe.

Milde skaber...
Nu skal du h�re godt efter.

Du er d�mt til skuffelse. F�lelser
forsvinder, n�r man ignorerer dem.

Hvis du derimod kom til
at afsl�re dig selv...

Du ville ikke v�re den f�rste,
som giver efter for �jeblikket.

Jeg vil udtrykke mig enkelt.

S� l�nge han er din chef, kan du v�re
hans "lille mester" og avancere.

Men et eneste kys
ville g�re dig til kvinde for ham.

S� bliver du som Clara. Du f�r lov til
at blive, men aldrig at avancere.

Det ville hvile en skygge
over hver tjeneste.

Du har ambitioner - jeg ved ikke,
hvad en kvinde skal med dem.

- Men et kys ville �del�gge dem.
- Hvad skal jeg g�re?

Hengiv dig til noget nyt:
Forn�gtelse.

Kan du det?

- Er det forkert at give dem navne?
- Jeg har allerede d�bt de fleste.

Det her er Bertie og Sally.

Mr Dudley, m� jeg konsultere Dem
i et temmelig f�lsomt sp�rgsm�l?

Naturligvis.

For f�rste gang ville jeg �nske,
at jeg var kunde.

Jeg ville tage Sally og Bertie
med hjem - hvis jeg havde r�d!

Sam, m� jeg pr�ve
at s�lge til dig?

Jeg fors�ger at overtale dig,
og s� ser vi, hvordan det g�r.

G� ind gennem d�ren.

Sir, det er s� behageligt
at se fuglene, n�r man v�gner.

De er s� lykkelige sammen,
n�r de fors�ger at gl�de hinanden.

De ville gl�de ethvert hjerte.

- Jeg tager et par...
- Virkelig?

- Hvad synes De om Denise, mr Dudley?
- Udm�rket pige. Villig til at l�re.

Men hvad tror De om hendes... fremtid?

- Hun vil klare sig godt.
- Jeg pr�ver p� en anden m�de.

Som ung betragtede jeg mig selv
som ganske tiltr�kkende.

De str�ler stadig, miss Audrey!

Pauline vil gerne behage.
Clara har en forf�rerisk tiltr�kning.

Men Denise...

Er det indbildning,
eller har hun?

- Hun har noget s�rligt, m�ske... sj�l.
- Det var det, jeg frygtede.

Det var det, jeg frygtede mest.

Denise...
K�rlighedsfuglene...

Vi kunne m�ske have varer til herrer
hos damerne. M�ske p� parfumedisken.

Og p� m�ndenes diske kan vi tilbyde
kamme og s�lvb�rster til damerne.

S� kan han og hun handle sammen.
Hvad synes du?

- Hvorfor sp�rger De mig, sir?
- Fordi du er min lille mester.

Vi kan lade varehuset f�
et k�rlighedstema.

P� disken for papirvarer
kan vi m�ske have romantiske kort.

Parfumeret brevpapir. Hvad er der,
Denise? Er der sket noget s�rgeligt?

Nej, sir, jeg... blev bare lidt uvenner
med en af pigerne om fugledisken.

Netop. Pauline...
Hun vil gerne vise sig frem.

Mr Moray...

Fjer...

- Fjer?
- Ja.

Dem kan vi pryde damekonfektion med,
da vores bevingede venner er popul�re.

Ja. Fjer, naturligvis.
Tak, miss Audrey.

Denise, hj�lp mig med udt�nke
et smukt arrangement. Kom.

M�nten i f�rste felt. At hinke ruder
l�rte jeg af far, som l�rte det af sin.

Den skal blive i feltet.

En rude betyder en fod,
to ruder to f�dder. Kom.

Hvad er der?
Jeg elskede at hinke ruder!

- Hvad ville du lave, hvis du solgte?
- Jeg s�lger ikke.

- Men hvis. Som Burroughs.
- Jeg ville aldrig s�lge.

- Ville du forsvinde som Burroughs?
- Nej, denne gade er jo mit hjem.

- Hvad mon Burroughs ville...
- Hvad har han med vores ruder at g�re?

Jeg er blevet r�det til at komme i
bedre hum�r, og det vil jeg g�re. Se...

G�r du os selskab
p� s�ndagsg�turen?

Det er den eneste fridag.
En god m�de at rense hovedet p�.

Jeg har solgt en fugl. Jeg sagde:
"Madam, de vil give Dem stor gl�de."

"Mere end gl�de - lykke.
Hver dag i Deres liv."

Mr Moray s� mig. "Hver dag begynder
med himmelsk lykke."

- Du er en perle.
- Vel ikke Sally og Bertie?

Nej, dem har jeg ikke solgt.
Jeg sagde, de ikke var de bedste.

- Han er kunde i banken.
- Conrad Jessop...

N�ste fredag ejer han lejem�lene
p� alle ejendomme i gaden.

Da jeg k�bte fris�rsalonen,
v�gnede han-

- og nu skal jeg g� til ham,
hvis jeg vil ekspandere?

Det er endnu v�rre.

Jeg overtr�der god bankskik
ved at fort�lle det her...

Jessop vil opk�be samtlige lejem�l
p� begge sider af Tollgate Street.

- The Paradise?
- Han bliver din v�rt.

Og n�r han har fuld ejendomsret,
s�lger han ikke til dig uanset pris.

S� udlejer han
p� korte lejem�l.

S� er du i hans vold. Jo bedre det g�r
dig, desto mere vil han klemme dig.

N�r du vokser,
bliver hans navn et mareridt for dig.

Tak for advarslen, Deres n�de, men
jeg aner, at De har mere i tankerne.

- Jeg kunne k�be lejem�lene.
- Er det Deres hensigt?

Jeg er bankmand og har intet �nske om
at eje ejendomme i min alder.

S� bliver det mig,
der m� sl�s med Conrad Jessop.

S�t nu jeg ville for�ge dit l�n.

S� kunne du selv k�be ejendomsretten.
Blive v�rt for hele gaden.

Og n�r sm�butikkernes lejem�l udl�ber,
kan du n�gte at forny dem.

Det ville kr�ve
et meget stort bel�b.

Jeg ser ingen anden m�de
at komme ud af denne situation.

Ville De v�re villig til at g�re det?

- Til dig.
- Nye st�vler. Til mig, sir?

- Hvorfor det?
- Hvor gammel tror du, jeg er?

Det ved jeg ikke. 100 �r?

N�sten. Og jeg lever ikke evigt.

Jeg l�gger m�rke til dig. Du er ikke
diskenspringer som Sam. Du ser ting.

Mr Moray vil f� brug for dig.

Tror du, at du kunne klare
at tage over efter mig, n�r jeg er v�k?

- Det ville jeg synes om.
- Jeg fort�ller om ting, jeg ser.

Og du fort�ller om ting, du ser.
Lyder det godt?

Vi to skal l�gge m�rke til,
n�r nogen har noget i tankerne.

Har du noget i tankerne?

- Nej, ingenting.
- Hold h�nden op.

Se p� min. Helt stille.
Jeg er en mand uden noget at skjule.

Vis mig din h�nd.

Har du noget i tankerne, Arthur?

- Ja, sir.
- Vil du fort�lle om det?

Jeg kan hj�lpe dig:
Er det Burroughs?

Jeg s� ham stige ind i Deres vogn
den aften, han forsvandt.

Godt. Og nu...

Det er ikke s� klogt
at omg�s med Edmund Lovett.

Han er ikke mr Morays bedste ven.

- Jeg skylder en undskyldning, Moray.
- Hvorfor dog det?

Jeg har sp�ndt ben for dig og
Katherine. Jeg tilkendegav min tvivl.

Advarede dig: "S�rer du hende, knuser
jeg dig." ikke s�rt, at du t�ver.

Det var forkert af mig.
Nu har du min velsignelse.

Min opmuntring! Tal med Katherine.

Sir... Hvorfor har De?

Du har optr�dt beundringsv�rdigt,
Moray.

Jeg ser klarere nu. Jeg sov godt i nat
for f�rste gang i flere uger.

Katherine er st�dig, men det
er tydeligt, at hun elsker dig.

Det er p� h�je tid,
at jeg respekterer det.

Og vi to er n�sten kompagnoner nu.

N�r du har k�bt lejem�lene-

- kan du berolige dig selv med,
at intet kan true din virksomhed.

Jeg vil ikke opholde Dem mere.

- Hvad ville han?
- Han gav mig sin velsignelse.

- Tilladelse til at fri til Katherine.
- Det er intet at fnyse ad.

Han har v�ret meget afvisende!

Glendenning p� din side...
Du forst�r vel, hvad det betyder?

Uanset hvordan man ser p� det, er det,
hvad du skal. V�gn op, mens du kan!

Kunderne kommer ind, og der st�r du.
Kan det blive bedre?

Fuglene er s� smukke. Og kloge,
klogere end mig! Nu kender de mig.

- Jeg har aldrig set dig s� tilfreds.
- Her skal jeg v�re, til jeg gifter mig.

Jeg har h�rt, at fugle kan sidde
p� ens hoved, ens h�nd!

Det ville v�re fint at vise kunderne!
Vores st�rste attraktion.

- Pas nu p�... �h nej...
- �h, Sam...

- �h, Sam... �h, nej...
- Rolig. Den er nok ikke n�et langt.

Sally!

- Hun kommer m�ske tilbage frivilligt.
- Hvor er hun? Jeg kan ikke se hende...

Vi f�r fat p� hende. Tag det roligt.

- De fugle kan vist blive 15 �r!
- Synd at holde dem i bur.

- For de er sikkert gode at spise!
- Du har f�et nye st�vler...

- Jeg fik dem af mr Jonas.
- Det var p�nt af ham.

- Han l�rer mig at blive som ham.
- S� har han h�je tanker om dig.

Jeg har aldrig h�rt, at mr Jonas har
favoriseret andre. Hvorfor netop dig?

- Det ved jeg ikke.
- Du virker bange. For hvad?

Hvad har mr Jonas sagt?

- M� jeg g� nu, sir?
- Arthur...

Du kan altid komme til mig. Sig, hvad
du er bange for. Du er tryg hos mig.

- Skal jeg fort�lle dem det?
- Nej, s� afskediger de dig.

Fuglen er en formue v�rd.

- Vi skal finde den.
- Den kan v�re fl�jet langt v�k.

Den m� v�re et sted.

- De ser, at den er v�k.
- Vi skjuler det, til vi finder den.

Ikke en eneste dag vil du fortryde
det her. Det vil jeg ikke tillade.

Jeg vil fork�le dig med k�rlighed.

Dudley...

Jeg har nyheder.

Du kan p�tage dig hele �ren.

- Hvad laver du her s�?
- Venter p� dig.

- Hvad g�lder det?
- Arthur er bange for Jonas.

Var det alt? Alle er bange for Jonas.
Han f�les som en omvandrende trussel!

Det er derfor,
han er s� brugbar for os.

Han k�bte st�vler til Arthur.
Det betyder vist noget, men hvad?

Overlad Jonas til mig.
I to irriterer vist bare hinanden.

Skulle jeg v�re s�rlig f�lsom?
Tal med Arthur, og se hans frygt.

Jeg vil tale med Jonas.

G� hjem. Du har familie.
Jeg tager mig af Jonas i aften.

Og nyheden?

Arthur s� Burroughs stige ind i en
vogn med mig den aften, han forsvandt.

De b�rer ingen skyld, mr Moray.
Det var Burroughs egen fejl.

Han var ude p� at knuse Dem-

- fort�lle, hvordan han kom ind
en s�ndag morgen-

- og s� Dem st� over
Deres hustrus lig.

- Hun faldt. Det var en ulykke.
- Og hvad han h�rte Dem sige...

"Hvad har jeg gjort?"

Ord, som hvem som helst
kunne have sagt.

Helene faldt.

Jeg dr�bte hende ikke. Hun faldt.

Ja, men Deres uskyld ville ikke
beskytte Dem mod Burroughs anklager.

Hvis De havde giver ham, hvad han
forlangte, havde han forlangt mere.

Han havde forfulgt Dem med bagtalelse
og trusler om ruin.

�delagt alt, De har bygget op.

Hvorfor skulle han tillades
at leve af mistanke og sladder?

Jeg ved, hvad der hviskes.
S�t nu jeg fortjener det?

Nej, sir. Hvorfor skulle han have lov
til at van�re mindet om Deres hustru?

Jeg var dum at tro, at jeg kunne
leve igen. Sl� mig til ro.

Arthur forst�r ikke rigtigt,
hvad han s�.

Han er blevet ven med Edmund Lovett,
men siger ingenting.

Det her g�r over.

HER D�DE HELENE MORAY

Er der ildebrand?

- Mr Lovett...
- Hvorfor kommer De her f�r daggry?

- Den tegnede tekst p� gaden udenfor.
- Hvilken tekst? Hvad taler De om?

N�r mr Moray kommer ned,
ser han, hvad De har skrevet-

- og denne gang
henter han betjenten.

Hvad er det for en beskyldning?!
Kom bare med betjenten!

Har nogen set mig?
Nej, for jeg har ikke gjort noget!

Hvad laver De? Fingrene v�k,
det er min butik!

- Hvad ville Deres niece sige?
- Det er jo vanvittigt! Forsvind!

De kan ikke engang give hende arbejde.

Det ved hele gaden. Det ved Denise.
Og nu kaster De skam over hende.

Undskyld.
Jeg ved ikke hvorfor...

Jeg beklager...

De er farlig, mr Lovett.

- Mr Jonas?
- Undskyld, at jeg besv�rer Dem.

Vil De hj�lpe mig, miss Audrey?

- Hvem har gjort det her?
- Edmund Lovett.

Hvorfor skulle han...
g�re den slags?

M� jeg v�re oprigtig, miss Audrey?
I to stod hinanden n�r engang.

Det er l�nge siden.

Siden hans niece kom hertil,
har han v�ret fuld af vrede.

En mand, som kan miste besindelsen.
Jeg er bekymret for ham.

Forst�r De, hvad han kan v�re vare
i stand til?

Kan De tale med ham?
Kan De...

...r�dgive ham.

Opmuntre ham til at flytte fra
gaden... for hans egen skyld.

Hvorfor henter han ikke betjenten?
Jeg er ruineret. En simpel forbryder!

- Hvorfor gjorde du det?
- Han beskyldte mig for det her.

- Jeg havde frygtet det her.
- Det var vel ikke derfor, du slog ham?

Han sagde, at det var skammeligt, at
jeg ikke kunne give min niece arbejde.

- Jeg kan bede mr Moray vise n�de.
- Nej, g�r ikke det. Aldrig!

�h, Edmund...
Jeg kigger ind i aften.

Kom, Denise, vi skal videre.

Hvorfor henter han ikke betjenten?

Ja?

Mr Jonas, jeg vil gerne undskylde.

Min onkel har v�ret urolig,
men han siger, at ordene ikke var hans.

- Enhver ville ben�gte det.
- Jeg tror p� min onkel.

Intet menneske, ikke din onkel, skal
kaste sin skygge over mrs Morays grav.

Da jeg var ny her, sagde De, at det var
forbudt blot at n�vne mrs Moray.

Hvorfor er mr Morays sorg
s� �mt�lelig?

Da jeg kom her til byen, havde jeg
mistet h�bet i andre byer.

Der gik rygter om arbejde her,
men jeg blev afvist ved indgangen.

En mand med kun en arm menes ikke
at kunne g�re gavn nogen steder.

Senere m�dte jeg tilf�ldigt
mrs Moray p� gaden.

Alle andre steder spurgte man:
"Hvem er du? Hvorfra? Hvad vil du her?"

Og til sidst:
"Hvordan mistede du armen?"

Helene spurgte ikke om noget.
Hun s� min n�d og fik medlidenhed.

Men hun viste det ikke. I stedet
bad hun mig b�re nogle pakker.

Hun bad mig hj�lpe hende...

Resten af dagen
husker jeg som en t�ge.

Hun overtalte mr Moray
til at give mig arbejde.

Jeg s� jeg hende knap nok mere,
og tre uger senere var hun d�d.

Det g�r mig ondt. Jeg forst�r,
at det plager Dem, n�r nogen...

Den, som angriber mindet
om hende, angriber mig.

Mr Dudley...

Vores bl� satin s�lger ikke. Jeg tror,
at den er for dyr. Vil De komme og se?

Et �jeblik.

- Har du v�ret ude for en ulykke?
- Det er ganske grimt.

- Jeg vil holde mig i baggrunden.
- Hvordan gik det til?

Det er venligt at sp�rge,
men det heler snart.

- Faldt De?
- De ved, at jeg ikke drikker.

Jonas, som din chef sp�rger jeg,
hvordan det gik til.

Jeg er p� varehusgulvet
og i stand til at arbejde.

- Hvorfor vil du ikke vise mig respekt?
- Jeg betvivler ikke Deres autoritet.

Der kommer kunder,
jeg tr�kker mig tilbage.

Du skal sige det.
Du skal sige, hvad der er sket.

Jeg blev overfaldet af Edmund Lovett!

Ja. Ja!

Mr Moray, jeg vil gerne forklare.
Min onkel...

Mr Moray?

Sir, hvad sker der?

Jeg fors�ger at leve i en verden
uden f�lelser, Denise.

Jeg vil ikke m�rke...

...noget som helst.

- De m� ikke straffe Dem selv s�dan.
- I tre �r har jeg afvist k�rligheden.

Og nu m�rker jeg,
at jeg kun kan lade som om.

- Hvad har jeg gjort?
- H�r nu, mr Moray...

Sig John. Jeg l�nges efter
at blive kaldt ved mit fornavn.

John...

Jeg elsker dig, John.

Jeg kan ikke g�re for det. Jeg lovede
mig selv at tie, men jeg elsker dig.

Jeg kan ikke sove, kan ikke t�nke,
og ofte husker jeg ikke mit eget navn!

Mr Moray,
mr Jonas er blevet overfaldet.

Sir, mr Dudley r�ber ad mr Jonas.
De m� hellere komme.

Piger, er hvert hj�rne
i damekonfektionen overd�digt?

Ellers sp�rg jer selv,
hvorfor det ikke er overd�digt.

Clara, tag ledelsen et �jeblik.

Pige, behersk dig.

- Edmund Lovett er fredeligheden selv.
- Han har raset mod os i m�neder!

Hvad lavede Jonas hos Lovett om natten?
Hvorfor er du blind over for ham?

Jonas er uden for kontrol.
Der ligger en hund begravet her.

- Elskede, har du sagt det til Dudley?
- Katherine, ikke lige nu...

- Vi vil deklarere det i dag.
- Tillykke!

Tak. Katherine,
jeg skal tale med Dudley.

Sludder. Jeres lykke er meget
vigtigere end varehusets forretninger.

Alt er sikkert ikke tabt.
Clara er her trods alt stadig.

Du m� straks vise, at du respekterer
mr Moray som chef og kender din plads.

Jeg tror, at John f�ler som jeg.

- John? Hvem er det?
- Mr Moray!

Han s� p� mig, som om...

Jeg troede ikke, at et s�dant
selvbedrag ville komme fra dig.

- Du er butiksassistent.
- Jeg ved, hvad jeg s�. Tro mig.

Du s� det sikkert.

K�rlighed, tilbedelse, en forening
- det betyder ikke, at det var der.

Det her er
et livsafg�rende �jeblik.

Du kan g�re, som jeg foresl�r, eller
forts�tte mod smerte og hjertesorg.

Det er din afg�relse.

- Arthur, hvor er mr Jonas?
- V�k. Jeg har ledt overalt.

M� jeg benytte lejligheden til
at meddele den glade nyhed?

Ja, naturligvis.

Mine damer og herrer. Mr Moray
og miss Glendenning har forlovet sig.

De vil sikkert �nske dem
al t�nkelig lykke.

- Lad mig lyk�nske som den f�rste.
- Tak, miss Audrey.

Sir...

Jeg har ingen ret til at sp�rge Dem,
en nat med Dem giver mig det ikke-

- men elsker De hende? Da De stod ved
siden af hende, ledte jeg efter tegn.

Jeg ville se lykke hos Dem,
men forg�ves. Siger De...

Du har ret.
Du har ingen ret til at sp�rge.

Denise...
Du vil vel �nske mr Moray til lykke?

Det er hans livs lykkeligste dag,
if�lge ham selv. Ikke sandt, sir?

Jeg er glad p� Deres vegne, mr Moray.

Mr Moray, hvad laver De i
damekonfektion p� en dag som denne?

De har sikkert festligheder
at deltage i.

I dag m� de sm� ting vente. Begiv Dem
til Deres trolovede. G� nu bare.

Kom ind.

Hvordan skal vi g�re en ende
p� det her?

- Har Mr Moray sagt det?
- Jeg vil ikke miste dig.

Tror du, jeg fors�ger at narre ham?

Du blev gravid en gang.

Det er sandt.
Der er ingen hemmeligheder her.

Jeg vil bare dit bedste.

Havde jeg haft en far som sig,
havde jeg ikke v�ret den, jeg er i dag.

- Moray elsker dig ikke.
- Det ved jeg.

Hold op med at forf�lge ham.
Jeg h�ber, du forst�r mig.

Hvis du vil blive her,
m� du besinde dig.

Du ops�ger ikke mr Moray.
Har du forst�et?

Har du forst�et?

Du var den venligste mand, jeg havde
m�dt. Folk udnyttede det.

- Det gjorde jeg m�ske ogs�?
- Nej da.

- Drikker du?
- Hvorfor sp�rger du om det?

- Det er noget galt her.
- Ja, det er sandt.

The Paradise og Moray.

Er der nogen anden,
der opf�rer sig som dig?

- Skal jeg bare tr�kke mig tilbage?
- Ja, straks.

G�r det nu,
inden du �del�gger dig selv.

Har Moray sendt dig
for at overtale mig?

Nej, det har han ikke.

- Du skr�mmer mig.
- Jeg har l�rt min lektie.

Jeg vil l�gge b�nd p� mig selv.

Jeg ved, at jeg er besejret.
Det f�les uudholdeligt.

Jeg kan jo ikke s�lge til Moray.

Han er et uhyre i din fantasi.

Kan du forestille dig, at du er
fri af hverdagens krig?

Ellers bliver det kun v�rre.

Du skader bare dig selv.
Lad det ligge.

Lad det ligge.

Jeg har besluttet,
at jeg ikke kan blive i varehuset.

M�ske kommer man frem til,
at din onkel ikke b�rer nogen skyld.

Jeg v�rds�tter Deres venlighed-

- men der kommer nye episoder,
det er jeg sikker p�.

- Situationen er for kompliceret.
- Jeg kan m�ske tale med din onkel.

Hvis jeg blev her, ville jeg hele tiden
t�nke p�, om der kom noget nyt.

Men det er s�rgeligt at stoppe.

Din onkels butik
havde jo ikke r�d til dig.

- Vi overlever sikkert.
- Men du h�rer jo til Paradise nu.

Vi kan stadig ses.
Jeg er jo lige overfor.

Det virker forkert at stoppe
p� grund af noget, ens onkel har gjort.

Clara, kan vi v�re venner nu?

Sig ja...
Det ville betyde meget for mig.

Det var dig, der sagde,
at f�destedet giver en samh�righed.

Kan vores samh�righed v�re.
At vi er butikspiger?

Jeg vil s� gerne v�re din ven.

Nu er der vel
en ledig plads i damekonfektion!

Denise, hvad laver du?

Denise?

Nu er det dig og mig, familien,
som du ville.

Og jeg med.

Nej, Sam.

Pauline, har du solgt Sally?

Svare p� sp�rgsm�let.

Ikke solgt, sir.

- Hvor er hun s�?
- V�k. Fl�jet ud.

Jeg �bnede buret,
porten var �ben, og hun fl�j sin vej.

- Det var modigt. Vi afventer og ser.
- Er jeg ikke afskediget?

Jeg har talt med en fuglekender.
Vi kan nok f� hende tilbage.

Var det min skyld, at du stoppede?
At du hverken har arbejde eller penge?

Jeg tror ikke, at du forst�r det,
men jeg lover, at det ikke er s�dan.

Jeg stoppede, fordi...

...fordi det var en plage
at blive der.

Hvis Bertie sygner hen,
g�r Sally det ogs�.

Sally? Sally?

- Kald ikke. S� bliver hun bange.
- Hvad skal vi s� g�re?

Vent.

- Det ordner sig. Vi skal nok klare os.
- Det er ikke s� let l�ngere.

Vi m� finde en m�de
at skille os ud fra The Paradise.

Se!

V�r rolig.
Vi venter, til hun kommer herhen.

Jeg har lagt m�rke til,
at der er m�nd...

At det er blevet mode for m�nd at b�re
slips i stedet for t�rkl�de. Mon...

Skal jeg sy slips?
Jeg syr jo kjoler!

Hvor mange kjoler har du solgt
i denne uge? Denne m�ned?

Du syr de fineste kjoler i byen,
men vi skal tjene penge.

Folk er mere villige til
at bruge sm� bel�b.

Hvad de har i lommen. Hvad de har
r�d til at bruge p� et lune.

Slips... Jeg kan sy lige s�
flotte slips som nogen anden!

Vi kan fremvise dem uden for butikken.

- P� gaden? Ligner det ikke torvehandel?
- Det er muligt.

Men vi f�r mad i maven, og m�ske
maling til at male facaden med.

- Vi kan sy pudev�r.
- Pudev�r?

Broderede. Onkel,
t�r du lade mig tage roret en tid?

Ja.

Jeg vil vende tilbage til syartikler.

- Men du elsker jo fuglene!
- Knapper flyver ikke deres vej.

Fugle er et modelune,
korte varer holder l�nge endnu.

Hun insisterede. Det hjalp hverken
at tale fornuft eller b�nfalde.

Tak, Dudley.

Skal vi tage en ny pige ind, sir?

Ja. Naturligvis.

- Jeg har en skuffe med ans�gninger.
- Vi skal m�ske vente et par dage.

Som De �nsker.

Jonas, jeg vil tale med dig.

Det her er dit v�rk. Du drev
Edmund Lovett til at overfalde dig!

De frygtede, hvad han ville g�re.

- Det her bad jeg ikke om.
- Det beh�vede De ikke.

Du m� ikke g�re s�dan mod mig! Hvorfor
tror du, at du m� tage en andens liv?!

Det er min pligt at beskytte Dem.
Det havde Helene �nsket.

Hun kan ikke v�ge over Dem, s� nu er
jeg forpligtet til at geng�lde hende.

Det stopper her. Forst�r du det?
Det her m� h�re op.

- Det er forkert. Denise var s� dygtig.
- Piger stopper hele tiden.

- Jeg sagde, jeg ville hj�lpe hende.
- Hvordan? Og hvorfor ang�r det dig?

- Jeg vil v�re hendes ven.
- Vi er alle venner. Men hun er borte.

- Jeg fors�gte at overtale hende.
- De gjorde nok Deres bedste, mr Dudley.

Vi vil savne hende.

Ja.

Slips...

- Ja, sir.
- Det er en god id�, Denise.

- Tak.
- Jeg kender ikke mange slipseb�rere.

Jeg er nok den eneste, jeg kan
komme p�, som foretr�kker dem.

Jeg har set en del m�nd med slips.

Det sl�r sikkert an.
M� jeg k�be et?

Naturligvis.

Du havde ikke beh�vet at stoppe.

Jeg ville ikke blive der.

Kan du komme tilbage?

Nej, sir. Ikke nu.

Og hvis jeg... b�nfaldt dig?

- Hvorfor skulle De g�re det?
- Fordi du er min lille mester.

De lod mig opf�re mig t�beligt.

De lod mig kysse Dem, selv om var
forlovet. De lod mig tale ud...

Jeg havde mine grunde.
Mine grunde til forlovelsen.

Det skete meget... pludseligt.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal g�re
det ugjort. Da du kyssede mig...

De skal giftes med miss Glendenning,
og kun det betyder noget.

Ja. Men jeg er meget ked af det.
Det betyder ogs� noget.

Edmund... Jeg undskylder
intermezzoet med Jonas.

Hvad er der nu?
Hvorfor undskylder De?

Han burde ikke v�re kommet p� det
tidspunkt. Eller have provokeret dig.

Jeg undskylder.

Det er mig, der b�r undskylde.
Jeg brugte n�verne.

Jeg er glad for,
at jeg ikke bliver anmeldt.