All language subtitles for Ice.on.Fire.2019.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS.da

Gennem 250 år
har vi været deltagere i -

- historiens største
videnskabelige eksperiment.

Siden den industrielle revolution -

- har vi brændt over 1,4 billioner
ton CO2 af i atmosfæren.

Det har ændret livet på Jorden.
Især på Arktis.

Den smeltende sne og is
har nu udløst flere klimakriser -

- der truer selve livet på Jorden.

Men denne foruroligende fremtid
ligger endnu ikke fast.

Vi har længe haft alternativer
til fossile brændstoffer.

Og vi har nu fundet ud af
at fjerne CO2 fra atmosfæren -

- så vi kan vende klimaudviklingen.

Hvis vi kan vende
klimaforandringerne i tide -

- vil det være en hidtil uset bedrift
i menneskets historie.

Men uret tikker.

Ifølge forskerne skal disse
ændringer straks sættes i værk.

Ved dette vendepunkt må vi lade
de eksperter komme til orde -

- som viser os det, de har brugt
hele livet på at afdække.

Nu er det deres tur
til at blive hørt.

De er forskerne,
researcherne og nytænkerne -

- som har fundet ud af,
hvordan vi bevarer vores verden.

ROCKY MOUNTAINS, COLORADO

Flere projekter kræver,
at man indsamler prøver.

Et af dem er CO2-optegnelserne.

Det er nødvendigt,
at man kommer herop -

- og tager en prøve hver tirsdag.

Det er mig, der skal køre herop
for at tjekke målingerne.

Vi fortsætter,
som vi altid har gjort.

At holde øje med,
hvad vi gør ved atmosfæren -

- er en alvorlig og besværlig opgave.

Gennem 50 år har dedikerede
forskere fra hele verden -

- rejst til de samme steder
hver uge -

- og taget prøver af drivhusgasserne,
som fører til klimaændringerne.

Vi er oppe i 3,5 kilometers højde
i Niwot Ridge -

- i forreste række
af Rocky Mountains i Colorado.

Her har NOAA
længe indsamlet CO2-prøver.

AIRCOA
CO2-ANALYSEAPPARAT

Vi bruger disse glasflasker
til at indsamle prøverne.

Når de er fyldt med luft,
tager vi dem med -

- og så bliver de
analyseret i Boulder -

- sammen med lignende flasker
fra hele verden.

Prøvestederne ligger gerne
placeret så højt -

- da luften er godt blandet
og derfor repræsenterer atmosfæren.

Der er en indsugning på taget.

Når jeg tænder pumpen,
suges der luft ned i flaskerne.

Vi arbejder med kulstofkredsløbet
og drivhusgasserne -

- og CO2 og metangas er de to store.

Ved første prøve i 1968
var der 322 dele per en million.

Vi ved endnu ikke,
hvordan det ser ud nu -

- men det ligger nok omkring 408,
så tallet er steget lidt.

Nu lægger jeg alt på plads
til næste uge.

NOAAS mission har altid været
at måle kuldioxid i atmosfæren -

- sammen med andre gasser,
der påvirker kulstofkredsløbet.

To prøver indsamles hver uge
fra flere steder i verden.

Vi vil se, hvordan gasserne
ændrer sig med tiden.

Det gør vi ved at blive ved
med at indsamle prøver.

Vi samler ind på omkring 60 steder.

De fleste prøver tages på øde steder
langt fra befolkede områder.

Her måler vi seks gasser,
der påvirker kulstofkredsløbet.

Det er CO2, metangas,
kulilte, molekylært hydrogen -

- nitrogenoxid og svovlhexafluorid.

Systemet kører i døgndrift
fem dage om ugen.

Jeg sætter luftprøverne
i manifolden -

- og sætter målingerne i gang.
Så kan jeg gå herfra.

Jeg står for NOAAS Global Greenhouse
Gas Reference Network.

Vores mål er -

- at levere data,
der er fuldt kalibreret -

- kvalitetskontrolleret
og dokumenteret.

Data, der stadig kan bruges
om 100 år eller senere.

Så når klimaforandringerne
finder sted nu og i fremtiden -

- vil der eksistere troværdig
information til forskerne -

- så de kan finde ud af,
hvad der faktisk skete -

- og hvordan klimaforandringerne
rent faktisk fungerer.

Nutidens CO2-målinger
blev igangsat af Dave Keeling.

Han beskrev tilstanden i havet -

- og begyndte at tage prøver
langs vestkysten i 1956.

Han så, at midt på eftermiddagen -

- var koncentrationen
den samme overalt.

Så kom han på tanken om -

- at der findes noget,
vi kan kalde baggrundskoncentration.

Han begyndte målinger på Mauna Loa -

- og ved Antarktis' kyst.

Under den sidste istid for
mellem 20.000 og 11.000 år siden -

- steg CO2-mætningen fra
200 til omkring 280 ppm.

Det tog CO2-mætningen 6000 år
at stige 80 milliontedele.

6000 år.

Før 1850 lå CO2-værdien
tæt på 290 ppm.

Nu stiger den to ppm om året.

Den stigning skyldes
uden tvivl mennesket.

På trods af det,
vi har set op gennem historien -

- vil jeg kalde det en eksplosion.

Det er sket med et sæt
i forhold til geologiens tidsregning.

Mængden af CO2 er steget
siden den industrielle revolution.

Hvilken betydning får det for os?

Vi ved, at for meget CO2
fører til klimaændringer.

Det ændrer vejrmønstrene
og de livssystemer -

- som samfundet er afhængige af.

Vi har altid vidst,
at fossile brændstoffer var giftige -

- men vi troede kun,
at det gik ud over mennesker -

- eller andre
individuelle livsformer.

Det er kun i løbet af min levetid -

- at det er blevet
skræmmende tydeligt -

- at CO2 i atmosfæren
har gjort den varmere.

Drivhuseffekten påvirker
alle livssystemer på planeten.

Da jeg indså det midt i 90'erne -

- begyndte jeg at tale om det
og har gjort det lige siden.

Når man taler om
farlig opvarmning af planeten -

- taler man om noget
i størrelsesordnen to grader celsius.

Det svarer til 3,5 grader fahrenheit
i forhold til førindustrielt niveau.

Der begynder vi at se de værste -

- og potentielt uoprettelige
skader ved klimaændringerne.

Isen smelter, og vandstanden stiger.

Permanent tørke omkring ækvator
og så videre.

Det vil være katastrofalt,
hvis isen smelter -

- på Grønland og ved Vestantarktis.

Samtlige verdens store kystbyer
vil blive oversvømmet.

Det betyder mindre jord -

- og klimaflygtninge,
der rejser bort.

Folk rejser fra troperne,
da der bliver for varmt at leve.

Det bliver for varmt for landbruget.

Afgrøderne i troperne vil give
langt dårligere afkast.

Man vil altså se en verden -

- med mindre jord, mad og vand
og flere mennesker.

Det kan kun føre til
nationale katastrofer.

RADIOISOTOPLABORATORIUM
UNIVERSITY OF COLORADO

I over 30 år har jeg arbejdet
ved en CO2-målestation.

Jeg troede, vi ville gøre noget
ved sagen for 30 år siden -

- så jeg kunne lave noget andet,
men jeg er her stadig.

Hvis man ser på forholdet mellem
kuldioxid og havoverfladen -

- vil man finde
flere interessante punkter.

Når CO2-værdien stiger til
omkring 400 milliontedele -

- bliver der så varmt, at dele af
Antarktis og Grønland smelter.

Disse dele kalder vi iskapperne.

Indlandsisen i Vestantarktis
ligger under havoverfladen -

- da den sidder fast på bunden.

Når den smelter,
svarer det til et løbsk godstog -

- som er umuligt at stoppe.

Og det er faretruende tæt på nu.

Den anden grænse ligger
omkring 600-700 milliontedele.

Så vil der ikke være
mere indlandsis på planeten.

Havoverfladen vil stige
omtrent 80 meter.

Vi er godt på vej
mod de 600-700 milliontedele.

Det er en af de mere
interessante grænser -

- i vores forhold til planeten.
Vil vi skubbe klimasystemet -

- så langt ud af balance,
at indlandsisen vil smelte?

Ja, den har ændret sig.

Islands natur oplever ændringer
på grund af klimaforandringerne.

Man ser det tydeligt på sydkysten.

Vores største gletsjer
er Vatnajokull. Vandgletsjeren -

- hvis man oversætter det.
Den er skrumpet meget.

Alle lægger mærke til det her -

- hvis de kører langs sydkysten.

De kører over Islands længste bro -

- på næsten en kilometer, og der er
næsten ingen vand under den.

Man tænker: "Hvorfor bygge så stor
en bro over næsten intet vand?"

Det skyldes klimaforandringerne.

Floden ændrede retning,
da gletsjeren svandt ind.

Så nu står den som et monument.

En symbolsk ting fra fortiden.

Arktis er meget anderledes nu.

Her ser man tydeligst
klimaændringernes følger.

Forskerne har opdaget,
at det, der sker her -

- har store følger
for resten af planeten.

Jeg måler drivhusgasser på Arktis -

- og undersøger,
hvordan de ændrer sig med tiden.

Jeg er bekymret over
temperaturstigningen på Arktis -

- og dens indvirkning
på alle de arktiske systemer.

Det er utroligt vigtigt
at være klar over -

- at ændringerne i vandstanden
og alle de andre forandringer -

- kan ændre vejrsystemet,
og det har en global effekt.

Vi ved, at ændringerne ikke kun
har betydning for Arktis.

Gennem 50 år har jeg
arbejdet med havisen -

- og hele Arktis
har ændret sig meget i den tid.

Mængden af is
er ikke kun skrumpet ind.

Man ser heller ikke de store
isområder som før i tiden -

- med kolossale isskruninger
og utroligt tyk is.

Det dramatiske islandskab
er helt forsvundet.

Forrige måned var jeg
ved Beringshavet -

- i et område, hvor der plejer
at være masser af isflager -

- men vi så ikke nogen.

HISTORISKE OPTAGELSER
TO TIL FEM METER TYK IS

Isen var meget tynd.
Kun omkring 30 centimeter.

Det Arktiske Ocean bliver nu
til vand om sommeren.

Det er et stort tab,
hvad skønhedsfaktoren angår -

- men også hvad angår måden,
planeten fungerer på.

Isen forsvinder,
fordi der bliver varmere.

Det er alle klar over,
men der sker mere end det -

- da så mange andre
feedback-mekanismer er i gang.

Følgerne bliver langt værre
end blot isens forsvinden.

Arktis bliver varmere tre gange
hurtigere end resten af kloden -

- og temperaturforskellen i forhold
til de lavere breddegradder mindskes.

Det betyder,
at jetstrømmen bliver svagere.

Så vil den gå fra
at være en næsten ret linje -

- til at have store udsving,
der går mod nord og syd.

Når man har de udsving -

- kan polarluften komme ned
til lavere breddegrader -

- end normalt i et område.
Men mod øst eller vest -

- kommer varm luft længere nordpå,
end den plejer.

Så oplever man det vanvittige vejr,
som alle taler om.

Desværre finder
disse ændringer sted -

- på de breddegrader,
hvor der produceres mest mad.

Vores evne til at brødføde alle
påvirkes pludselig af ændringerne.

Man kan ikke fjerne så meget is,
uden at det får andre følger.

NORDPOLENS STÆRKESTE HAVIS
KNÆKKER FOR FØRSTE GANG

Vores handlingers følger
begynder at gå op for os.

Forskernes forudsigelser
går hurtigt i opfyldelse.

Vi lider under voldsomt vejr, tørker,
oversvømmelser og brande -

- og overalt bliver det værre
og mere uforudsigeligt.

VARMEREKORD I HELE VERDEN
I DEN FORGANGNE UGE

VERDEN BRÆNDER OG OVERSVØMMES
KLIMAÆNDRINGERNE ER HER

SKOVBRANDENE I CALIFORNIEN
I 2018 SET FRA RUMMET

DEN VARMESTE MÅNED
MÅLT PÅ JORDEN NOGENSINDE

FORSKERNE VED KUN EN TING:
DET BLIVER VÆRRE

Det begyndte at brænde
samtidig flere steder.

Over 7000 bygninger gik tabt.
Omkring 3000 hjem.

Ved brandens start,
da det var værst -

- blev omtrent
100.000 mennesker evakueret.

Det er et kollektivt traume.

Det lød som og lignede en krigszone.

Hanley-branden nåede hertil
på en dag.

Det tog omkring en dag,
før 200 bygninger var brændt ned.

Denne brand startede om aftenen
og nåede Santa Rosa på fire timer.

Man kan kun sammenligne arealet.

Da brandchefen fra Cal Fire
kom hertil for at hjælpe -

- rystede han på hovedet og sagde:
"Jeg har aldrig set noget lignende."

Det var ikke til nogen trøst,
men her står vi altså.

Hvis det sker igen,
hvordan beskytter vi så borgerne -

- og vores infrastruktur?

Hvad kan vi selv gøre
for at undgå det?

Her har været tørke i fire-fem år.

Det går ud over buske og træer.

Vindhastigheden ved Geyser Peak -

- blev målt til 174 km/t.

Hvad kan man så stille op?

Når noget brænder,
må man bare finde ud af -

- hvor ilden bevæger sig hen
og hvor hurtigt.

Jeg troede ikke,
at branden undslap bakkerne -

- og nåede til Santa Rosa.
Det gjorde jeg ikke.

Bilerne blev væltet.

Der var gløder
på størrelse med skotøjsæsker -

- som fløj rundt,
længe før ilden nåede hertil.

Grenene blev knækket af træerne.

De brændte ikke, men blev knækket af.

Disse naturkatastrofer
er så almindelige nu -

- at folk ved,
det også vil ramme dem.

Det handler ikke om "hvis",
men "når".

Alle har forstået,
at klimaændringerne er her -

- og man bør forberede sig på det.

Klimaændringerne betyder
flere udslettelser -

- men det er ikke første gang.

Geologiske forskere har påvist -

- en sammenhæng mellem CO2-stigninger
og de seneste fem masseudryddelser.

Kulstofkredsløbet har en tydelig
indvirkning på klodens liv.

Hver gang der har været
en CO2-stigning -

- svækkes livets spind.
Til tider ødelægges det.

MASSACHUSETTS INSTITUTE OF TECHNOLOGY

Jeg har arbejdet med sammenhængen -

- mellem kulstofkredsløbet
og masseudslettelser.

Og om kredsløbet oplever ustabilitet
i den sammenhæng.

Kulstofkredsløbet er samspillet
mellem livet og miljøet.

Det er en vekselvirkning
mellem fotosyntese -

- hvor kuldioxid tages
ud af atmosfæren -

- og forvandles til ilt
samt organisk kulstof.

Den anden del af vekselvirkningen
kaldes respiration.

Der forvandles plantestoffet
til kuldioxid.

Sammenlagt fjernes
der 100 gigaton kuldioxid -

- fra atmosfæren og havene årligt,
som derefter vender tilbage.

Det er altså 100 gigaton ud
og 100 gigaton tilbage.

Vi spæder til med otte procent
på grund af de fossile brændstoffer.

Det er en stigning på otte procent
i forhold til naturens orden.

Det bliver til mere,
end vulkanerne bidrager med.

Planeten er altid i færd med
at genbalancere dens cyklusser.

Vandcyklussen, nitrogencyklussen
og kulstofcyklussen.

Tænk på det som
en konstant bevægelse.

Planeten har taget alt det CO2 -

- der var i dinosaurerne
og planterne...

...og presset det til olie
og fossile brændstoffer.

Længe var det gemt væk,
og vi er en ung art.

Vi var nysgerrige
og gravede CO2'en op -

- som lå gemt væk i jorden.

Vi brændte den uden at vide,
at det svarede til -

- at afbrænde møbler i et hus
med lukkede vinduer.

Nu oplever vi,
at det har rystet planeten.

Der er for meget
kuldioxid i atmosfæren.

Det har betydet, at leveforholdene -

- her på Jorden nu er ude af balance.

Når jeg ser på klimaændringerne
som biolog -

- ser jeg den stigende vandstand
og de smeltende poler.

Det opfatter jeg som beviser.

Men når vi ser på, hvad der sker
med de biologiske organismer -

- i forhold til opvarmningen,
så er de allerede på flugt.

De bevæger sig mod polerne
for at køle ned.

De bevæger sig op i bjergene.

De flytter altså levehøjde.

Nogle gange flytter de
uden deres hjælpere.

En plante bevæger sig mod nord
uden sin bestøver.

På tørt forskersprog kaldes dette
"miljødisruption".

Hvis vi ændrer de forhold,
som lå til grund for alt det her -

- og for os selv...
vil det ende i det rene vanvid.

Et ustabilt kulstofkredsløb
er ikke til at forstå.

På den geologiske tidsskala
ser man af og til udbrud -

- i kulstofkredsløbet,
hvor tingene ændrer sig.

Vi kender til PETM-perioden
for 55 millioner år siden -

- og der var andre,
som var langt værre.

De var katastrofale masseudryddelser.

Den værste var
Perm-Trias udslettelsen.

95 PROCENT AF ALT LIV UDSLETTET
FOR 250 MILLIONER ÅR SIDEN

Det er rekorden,
men det, vi gør ved kredsløbet nu -

- er noget andet,
for vi ved, hvad vi foretager os.

Vi ved, at der er mere kuldioxid
på grund af de fossile brændstoffer.

Spørgsmålet er,
om det kan føre til sådanne udbrud -

- som kan skabe ustabilitet
i kulstofkredsløbet.

Hvor små forandringer
vokser til store forandringer.

Det er videnskabens definition
på en katastrofe.

For den enkelte er det katastrofalt
at miste sit hjem i en oversvømmelse.

KLIMAÆNDRINGERNE VIL SKABE
VERDENS STØRSTE FLYGTNINGEKRISE

KLIMAÆNDRINGERNE ER DEN
STØRSTE TRUSSEL MOD BIODIVERSITETEN

STIGENDE TEMPERATURER TRUER
MED AT DRÆBE FAUNAEN

KLIMAFORANDRINGER DRÆBER KORALLERNE
PÅ GREAT BARRIER REEF

DISSE TRÆER BLIVER UDSLETTET,
MEN DET ER KUN EN DEL AF HISTORIEN

VI ER ALLE KLIMAFLYGTNINGE NU

Vi kan stadig undgå
temperaturstigningen på to grader.

Men for hvert år,
hvor vi intet stiller op -

- bliver det stadig sværere
at begrænse CO2-udslippet -

- og holde os under de to grader.

Jeg ser ud i lokalet
og mærker en positiv reaktion.

Jeg hører ingen protester.
Parisaftalen er vedtaget.

FN-KONFERENCE
OM KLIMAÆNDRINGERNE I 2015

VERDENS LEDERE KALDER AFTALEN
ET STORT SKRIDT FOR MENNESKEHEDEN

RESTERENDE TID,
FØR CO2-KVOTEN ER OPBRUGT

Vi ved, vi har kommet
for meget CO2 i atmosfæren.

Men hvor meget er for meget?

Forskerne har fundet frem
til denne mængde -

- og lavet et CO2-budget,
der viser, hvor grænsen går.

Det viser os, hvor vi er nu,
hvor meget mere, vi kan afbrænde -

- og hvor meget der skal fjernes
for at opretholde livet på Jorden.

Vores største udfordring
er de farlige klimaændringer.

Og hvis vi vil undgå dem -

- må vi indse, at atmosfæren
ikke er en uendeligt stor losseplads.

Vi kan udlede omtrent
800 gigaton CO2 -

- i den begrænsede plads
i atmosfæren.

På fem år har vi allerede
udledt 200 gigaton -

- så i løbet af de næste to årtier -

- har vi brugt
al den begrænsede plads.

I Paris var det vigtigt,
at alle verdens ledere -

- blev enige om ikke at lade
temperaturen stige to grader.

Der går grænsen,
og det er yderst vigtigt -

- at over 100 nationer står bag det.

Forestil jer luften i denne bold.

Den symboliserer den mængde CO2,
der stadig er i jorden -

- i form af kul, olie eller gas.

Det er altså mængden af CO2.

Hvis vi vil begrænse
temperaturstigningen til to grader -

- må vi kun slippe
så lidt CO2 ud i atmosfæren.

Der er altså
langt mere begravet i jorden -

- end vi må udlede,
hvis temperaturen skal holdes nede.

Spørgsmålet er,
hvordan det hænger sammen.

Det er altafgørende,
at vi i de næste 20 år forhindrer -

- at den økonomiske vækst
hænger sammen med større emission.

Midt i århundredet
må vi slet ikke udlede mere.

Og efter 2050 har vi brug for
negative udledninger.

CO2-uret fortæller kun,
hvor vi står nu -

- indtil vi har opbrugt
al pladsen i atmosfæren.

Det er en stor udfordring
for menneskeheden.

Ifølge forskerne står vi selv bag
vores nuværende klimakrise.

Men det er også et problem,
vi selv kan rette op på.

Vi må stoppe med at udlede
kuldioxid som tidligere -

- ved at gå over til
vedvarende energi.

Men vi må også
trække kuldioxid ud af atmosfæren.

Klimaændringerne kan vendes,
hvis vi handler nu.

Forskerne har opdaget,
hvordan vi sænker CO2-mængden -

- og kommer tilbage
til det førindustrielle niveau.

RØDTRÆSKOV I NORDCALIFORNIEN

Man kan kun gøre
to ting med atmosfæren.

Man kan stoppe med
at sende drivhusgasser derop -

- eller fjerne CO2'en.
Længere er den ikke.

Det første gøres ved at spare
på energien og bruge grøn energi.

Det andet gøres gennem fotosyntese
på gårde, i skove -

- eller med fytoplankton i havene.
Det er de to løsninger.

Det er faktisk ganske enkelt.

Tidligere har man
fokuseret på energien.

Alt handlede om energi.
Og det er forståeligt nok.

Det giver mening at sige:
"Slut med at sende CO2 derop."

Men idet vi kun har tænkt på
ren og vedvarende energi -

- har det overskygget
de andre løsninger.

OMVENDING

AT VENDE UDVIKLINGEN VED AT TRÆKKE
CO2 UD AF ATMOSFÆREN

Formålet med omvendingen var at se,
om vores 80 løsningsforslag -

- var effektive nok til
at vende den globale opvarmning -

- på 30 år. Vi ville gå fra
reduktion til at vende den om.

Omvendingen har vist os,
at vi har flere muligheder.

Hvis vi skruer mere op
for nogle af vores løsninger -

- kan vi se en omvending i 2050.

Ja, oddsene er ikke gode,
men jeg tager gerne imod dem.

Jeg hedder Linwood Gill.

Jeg er skovrider
for Usal Redwood Forest Company.

Usal Redwood Forest
er en skov for alle -

- ejet af en nonprofit,
Redwood Forest Foundation.

Den er på 20.000 hektar,
og vores formål er at passe på den -

- på lang sigt for lokalsamfundets
økonomiske stabilitets skyld -

- og for genskabe levestederne
for skovens dyr og fiskene.

Og for geologisk CO2-lagring -

- som er et af vores hovedformål.

CO2-lagring er en vigtig del
af kampen mod klimaændringerne.

Usal Redwood Forest
er en ung rødtræskov.

Rødtræ kan absorbere mere CO2
end noget andet træ på kloden.

Træerne trækker
kuldioxiden ud af luften -

- gennem nålene
og gemmer den i dets indre.

I stammen, rødderne eller grenene.

Det er et af landets største
CO2-projekter.

Jeg er biokul-projektleder
for Redwood Forest Foundation.

Vi står midt i en usædvanlig
situation i Californien -

- med over 100 millioner
døde træer i bjergkæden.

Dem må vi bruge til noget.

Vi har de såkaldte
Western Pine Bark-biller -

- som lever af
gul fyr og andre træer.

Disse biller har eksisteret
i tusinder af år -

- og har levet i harmoni med træerne.

Men på grund af klimaændringerne
og den lange tørke -

- er millioner af træer svækkede.

De kan ikke
forsvare sig mod billerne.

Biokul er en af løsningerne
på billernes hærgen -

- af de døende træer i bjergkæden.

Biokul er en form for kul,
der kan bruges i landbruget -

- til at skabe sundere jord.

Når man afbrænder træbiomasse -

- kan omtrent halvdelen af den CO2,
der er deri -

- gemmes som et restkulstof.

Biokul kan lagre
næringssstoffer og vand.

Det er grobund for liv.

Man gemmer halvdelen
af plantens CO2 -

- og kan bruge den
og lagre den i jorden -

- til fordel for landbruget.

Vi har al den biomasse,
som skal bruges til noget.

De er en brandfare.
Der er ti brande i Californien nu.

Ved at lave biokul
kan vi sende det materiale -

- tilbage til skoven på sikker vis.
Eller vi kan tage biokullet -

- med til dalen,
hvor der er brug for vand.

En god ting ved biokul er,
at det lagrer vand i jorden.

Hvis vi kommer biokul
i ti procent af verdens jord -

- lagrer vi 29 milliarder ton CO2.

Og det er bare ved ti procent -

- og brug af "affaldsmateriale".
Det er en anselig mængde.

Og så har vi klimakompensationen.

For at holde gang i den -

- har vi folk til at holde
opsyn med skovene -

- som sikrer sig, at den CO2,
vi siger, er på grunden -

- rent faktisk er her
og bliver ved med at være det.

Vi er en model til efterlevelse -

- hvor andre kan gøre
det samme som os.

Det er ikke raketvidenskab.

Der bliver stor brug for
CO2-lagring fremover.

Og vi har brug for flere store,
gamle skove -

- hvor der aldrig bliver bygget,
som kan være der i al evighed.

Jeg hedder Kate Scow og er professor
i jord-, luft- og vandressourcer -

- ved University of California.

Og jeg er jordmikrobiolog.

Kulstofkredsløbet inkluderer
vand- og jordbaserede systemer -

- så jorden er vigtig
for de jordbaserede systemer.

Jorden indeholder to-tre gange
så meget CO2 som atmosfæren.

Jorden indgår i primærproduktionen.

Det betyder, at alle planterne -

- som afhjælper CO2-problemet
gennem fotosyntese -

- på mirakuløs vis skaber masse her.
Og ud fra hvad?

Luft? Jeg finder det stadig utroligt.

Planterne trækker CO2 til sig.
De klarer sagen og dør senere.

Nu indgår planteresterne
i det jordbaserede kulstofkredsløb.

Der er langt mere gemt i jorden
end i atmosfæren.

På økolandbrug får man ikke
næringsstoffer fra syntetisk gødning.

Gødningen udgøres af
organisk materiale.

Man kan anvende dækafgrøder
eller kompost -

- lavet af affaldsstoffer fra mad,
gårdbrug eller husdyrbrug.

Så man kan lagre op til
otte gange så meget CO2 -

- i jorden i forhold til
traditionelle systemer.

Det er faktisk ganske enkelt.

Klimaændringerne giver os
en mulighed for -

- at ændre vores adfærd
her på planeten.

Vi har set, hvad vi kan gøre,
når vi er værst. Spørgsmålet er...

Hvis vi bevidst
deltager i en helbredelse...

...tror jeg, det vil slippe
vores kreativitet løs.

Så indser man, at man har en baghave.

Eller at man har en park i nærheden.

Hvis vi ser os selv som hjælpere,
der kan redde planeten...

...er det bedre end at se os selv
som hærgende børn med tændstikker.

Man indser, at vi alle
er knyttet til dele af løsningen.

Nu sender vi direkte -

- fra min mentors hus.
Økogartneren Ron Finley.

Her bliver jeg inspireret
og lærer måder -

- hvorpå jeg kan udnytte
et lille jordlod bedst muligt.

Jeg holder af at se
kulinariske klimahandlinger -

- hvor jeg dyrker mad,
som fjerner CO2 fra atmosfæren.

Den trækker den til sig,
og så havner den tilbage i jorden.

PÅ EN GÅRD LAGRES CO2
SVARENDE TIL SYV BILERS UDLEDNING

På samme tid skabes der øko-jobs -

- og modarbejder diabetes
og overvægt i lokalsamfundet.

Hvor jeg kommer fra,
er der masser af jordlodder -

- og masser af vand tilgængeligt.

Det er et smukt eksempel på
årsag og virkning.

Vi trækker bogstaveligt talt
den farlige gift ned -

- som vi lukker ud i atmosfæren.

Man forvandler den bedst
ved at dyrke mad.

Sæt det på taget
eller i vindueskarmen.

Vi kan mærke, det bliver varmere.

Når man dyrker, tænker man fremad.
Der er ingen dommedagsmentalitet.

Man må tro på,
at man høster, hvad man sår.

Det er sådan, vi bør tænke,
når vi taler om at ændre klimaet.

Det sker ikke med det samme,
men vi må begynde nu.

THIMBLE ISLANDS, CONNECTICUT

Jeg hedder Bren Smith og er ejer af
Thimble Island Ocean Farm.

Nu er vi i Long Island Sound.

Jeg voksede op
i Newfoundland i Canada.

Jeg droppede gymnasiet
og har fisket i hele verden.

Jeg fiskede i Gloucester
i Newfoundland -

- og i Beringshavet i nogle år.

Det var industrifiskeri i stor stil.

Vi ødelagde hele økosystemer
med vores net -

- og jog fiskene længere ud til havs.

Det var ikke bæredygtigt.

Mange af fiskene
røg videre til McDonalds.

Det fik mange fra min generation
til at vågne op.

Jeg var i Beringshavet,
da torskeaktierne styrtdykkede.

Tusinder mistede deres jobs -

- og fabrikkerne lukkede,
Det lærte mig -

- at man kan opbygge en økonomi
og en kultur i 100 år.

Men hvis man ikke
beskytter ressourcerne -

- kan et økosystemkollaps
ødelægge alt på nogle få år.

Så begynder vi at forstå,
at overfiskning -

- og klimaændringer
ikke bare er miljøproblemer -

- for os ude på havet.
Det er økonomiske problemer.

Der er ingen mad eller arbejde
på en død planet.

Da jeg indså dette,
gik jeg på jagt efter bæredygtighed -

- og genopfandt mig selv
som østersmand.

Det lærte mig,
at Moder Natur skabte teknologier -

- for millioner af år siden
til at begrænse skaderne.

Glem den avancerede teknologi.
Moder Natur har tang og skaldyr -

- som lagrer fem gange mere CO2
end planterne på land.

Hver østers filtrerer
190 liter vand dagligt.

Mit job som havets pedel -

- er at dyrke
Moder Naturs teknologier.

Det er ret enkelt.

Hvis man dyrker genoprettende arter,
kræver det ingenting.

Vi har ikke brug for
frisk vand eller foder.

Vi bruger hverken gødning eller jord,
så det er -

- planetens mest
bæredygtige fødevareproduktion.

Søgræs er en fantastisk tang.

Det er starten på det nye køkken.
En meget hurtigtvoksende plante.

Det suger fem gange så meget
CO2 til sig som landplanter.

Det kaldes "havets rødtræ".

Nu starter vi med søgræs -

- men der findes
10.000 spiselige planter i havet.

Noget af planten bliver til nudler.

Det her er biobrændstof,
som bliver til gødning eller foder.

Hvis køer får tang, reduceres
metanudledningen med 90 procent.

Det er fantastisk.
Og køer, får og geder -

- har spist søgræs i århundreder
på Hebriderne og i Maine.

Mængderne er enorme.
Vi får 10-20 ton per 0,4 hektar -

- og 150.000 skaldyr.
Hvis man forstørrer det op -

- til Washington-størrelse,
kan man brødføde hele verden.

Hvis man dyrkede
på fem procent af USA's farvande -

- ville man skabe 50 millioner jobs -

- og lagre CO2
svarende til 20 millioner biler.

Vores gårde afhjælper
også forsuringen.

Søgræsset skaber noget
kaldet Halo-effekten -

- som reducerer syreindholdet
og lader vores østers -

- og andre skaldyr få tykkere skal,
så de ikke lider under forsuringen.

Man troede, klimaændringerne
ville komme ganske langsomt -

- men nu er de her.

Vi fiskere kan heldigvis
arbejde med noget i samme boldgade -

- og jeg er stolt over
at kunne brødføde mit land.

Jeg er en del af hæren,
der forhåbentlig redder planeten.

Hvis vi slipper ti store CO2-enheder
ud i atmosfæren -

- vil omkring fem blive der.

2,5 ender i planterne,
og 2,5 ender i havet.

Hvad gør man så med et forsuret hav?

Naturen klarer det
ved at lave flere skaller.

Det kaldes "marin sne".
Dyrene lever i vandet -

- og laver skaller
af calciumcarbonat.

Problemet er, at planeten elsker
at arbejde over millioner af år.

Det gør vi ikke.

Spørgsmålet er,
om den proces kan gøres hurtigere.

Vi må overveje alle muligheder.

Der er flere hypoteser,
der stadig skal afprøves.

En løsning kan ligge i mikroskopisk
liv ved navn marin sne.

Hvad har vi brug for?

Planeten, som den var engang.

Den skal være,
som den var for 200 år siden.

Højere koncentrationer af kuldioxid
forsurer havene.

Havene mister evnen til
at lagre CO2 fra atmosfæren.

Det må vi gøre noget ved.

Vi må hjælpe systemerne,
som sender CO2 rundt -

- mellem atmosfæren, planterne,
jorden og havene.

Den marine sne har brug for
lidt hjælp fra os.

Vi skal fjerne kuldioxiden
og producere ilt.

I havet kan vi placere -

- bittesmå mængder jern.
Det skal være ganske lidt.

Det har intet med gødning at gøre.

Vi har brug for omkring
seks kilo jern -

- for at igangsætte processen
på 100.000 km2 i havet.

Cellerne danner organisk matrix -

- som ligger til grund for
dannelsen af marin sne.

Når denne matrix fremkommer -

- tiltrækker det cyanobakterier
og heterotrofe bakterier -

- som koloniserer bakterierne
og vokser.

Så lader vi dem passe sig selv -

- da de kan være
i dvaletilstand længe.

Vi sporer partiklerne
i over fire måneder.

De kan altså flyde omkring
og lagre organisk stof.

Når de bliver tunge,
synker de simpelthen til bunds.

Ændringernes hastighed -

- og temperaturstigningerne betyder,
at vi må gøre noget.

Jeg er 100 procent sikker på,
at vi kan opnå...

...en omorganisering,
så vi samarbejder med naturen.

Vi har længe vidst,
at vi har fungerende teknologi -

- og den implementeres allerede.

Nu handler det bare om politisk
velvilje og størrelsesforholdene.

Vi har brug for
flere løsninger på samme tid -

- for at komme krisen til livs.

Det er altafgørende,
at vi går over til vedvarende energi.

Af de fem løsninger var nummer to
ikke overraskende vindenergi.

VINDTURBINER
PÅ ORKNEYØERNE I SKOTLAND

Det overraskede os,
at det lå højere end solenergi.

Solenergi lå nummer otte og ti.

Solen er vores største ressource
og får alt andet til at blegne.

Det ved vi, men vi har ikke -

- kunnet høste energien billigt.
Det har ændret sig nu.

Fotovoltaik er allerede
billigere end fossilt brændstof.

Solenergi er kommet langt.

I 80'erne installerede Carter det
i Det Hvide Hus.

Reagan rykkede det senere ned.

Først i 2001, da Tyskland begyndte
at bruge solenergi i stor stil -

- har det kunnet betale sig for os.

Vi vil kunne dække hele behovet
med sol- og vindenergi.

Vi mangler bare en måde
at opbevare energien på.

Hvis hele USA
skal køre på fotovoltaik -

- kræver det et område på 80.000 km2.

Det vil give energi nok
til alle elnet i USA.

Mount Signal leverer strøm
til 70.000 huse i San Diego.

Senere skal energien
køres til Sydcalifornien.

Prisen på strømmen fra Mount Signal
er lavere end på fossilt brændstof.

Desuden kan man
være sikker på udgifterne.

De ændrer sig ikke de næste 25 år.

Det ser man ikke
med de fossile brændstoffer.

I Californien bruges der
meget solenergi.

Det troede man ikke på
for ti år siden.

Men nu dækker solenergien
op til 25 procent af forbruget.

Det er ikke blevet dyrere,
og vi findes stadig. Det fungerer.

Og det er lykkedes os
at reducere CO2-udslippet.

Vi ser nu forsyningsselskaber,
der vil købe solenergi.

Vi oplever en ny indstilling -

- men man undervurderer
stadig fotovoltaikkens værdi.

Folk forstår ikke,
at det om fem år er langt billigere.

Vi kan benytte det om natten.

Kombineret med vindenergi
vil vi opleve -

- at vi kan leve
udelukkende med vedvarende energi.

Det lader sig gøre nu.
Der skal ikke opfindes noget nyt.

Vi har teknologien.

Nu skal de ansvarlige -

- for ressourceplanlægningen
og infrastrukturen forstå -

- at det er en anderledes teknologi,
som bliver billigere med tiden.

Rent kul vender tilbage.
Det er helt sikkert.

Min regering sætter stop for
krigen mod kul.

Vi får rent kul. Meget rent.

REN ENERGI BESKÆFTIGER FLERE
END FOSSILE BRÆNDSTOFFER I USA

VERDENS STØRSTE KULSELSKAB -

- LUKKER 37 MINER,
DA PRISEN PÅ SOLENERGI FALDER

PRISEN PÅ GRØN ENERGI
PRESSER INDUSTRIEN

SOLENERGIEN KNUSER SIN EGEN REKORD -

- FOR BILLIGSTE ELEKTRICITET,
"DER NOGENSINDE ER PRODUCERET"

Det kan være svært at lære
folk om videnskabelige fremskridt.

Tag nu den udfordring -

- og tilføj en dedikeret indsats -

- fra investorer i fossilt brændstof
og deres lobbyister -

- hvor de vil mislede og forvirre
offentligheden og lovgiverne.

Vi må ændre vores energisektor -

- og gå fra fossilt brændstof
til vedvarende energi.

Det vil ikke passe folkene,
der bakker op om fossilt brændstof -

- og som har millioner investeret
i vores fortsatte afhængighed af det.

Og de har kæmpet med
næb og kløer for, at det fortsætter -

- ved at angribe forskningen,
der påstår, at klimaændringerne -

- skyldes de fossile brændstoffer.

Vi spørges ofte om,
hvordan vi kan vide -

- at CO2-stigningen
skyldes menneskelig aktivitet.

Svaret er, at vi efterlader
fingeraftryk i atmosfæren.

Og et af vores fingeraftryk -

- er kulstof 14, radioaktivt kulstof.

Når vi brænder kul, olie og naturgas,
efterlader det et spor -

- som vi kalder kulstof 14-underskud.

Fossilt brændstof er så gammelt,
at der intet kulstof 14 er tilbage.

Vi kan præcist måle, hvor meget
fossilt brændstof vi brænder -

- ved at måle
kulstof 14 i atmosfæren.

Det er naturens
eget verifikationssystem.

De har overbevist nok folk
og sået nok tvivl til -

- at det er sværere nu
end tidligere -

- at gøre noget ved klimaændringerne.
Det er deprimerende.

Det er en skadelig agenda,
som brændstofselskaberne -

- og deres bagmænd praktiserer.

Det er farligt og skaber
kaos på vores planet.

De profiterer simpelthen
på udslettelsen af Jordens liv.

At benægte klimaforandringerne -

- især når det gøres af folk,
der burde vide bedre -

- er en forbrydelse, som bør for
Den Internationale Domstol.

GREELEY, COLORADO

Mens klimabenægterne
har fået udskudt handlingerne -

- er der dukket et mere
ildevarslende problem op.

Forskerne har registreret stigende
mængder metangas i atmosfæren.

Metan er en kraftig drivhusgas -

- som kan øge
temperaturen endnu mere.

Øget metan betyder,
at vi er nået til et afgørende punkt.

Men hvor kommer det fra?

Og hvor meget øger det
klimaændringernes fart?

Forskerne har travlt med
at afdække det.

Vi står ved University of
Wyomings mobillaboratorie.

Her kan vi måle,
hvad der er i luften, vi indånder.

Så kan vi finde frem til
emissionskilderne og dampene.

Vi kan se,
hvor forureningen kommer fra -

- og hvad der fører til
den stigende metankoncentration.

Herinde har vi flere instrumenter.

Vi har en PTR-MS-maskine -

- der måler skadelige stoffer
som benzen og toluen.

Vi har også et CRDS-spektroskop
til måling af metankoncentrationen.

Vi ser data fra disse
instrumenter med det samme -

- takket være et indsug
i vores mast -

- som fører luft
ned til instrumenterne.

Vi har opdaget,
at der var flere metankilder -

- hvor vi indsamlede prøver,
end vi regnede med.

For at præcisere,
hvor metangassen slipper ud -

- skal man være tæt på kilderne.

Laboratoriet lader os finde
de største lækager.

Firmaet har boret en ny megastruktur.

Det er 22 brønde midt i
et nyt kvarter i Western Greeley.

Der var modstand mod det
på grund af størrelsen og stedet.

Jeg har hørt, at borgerne -

- ikke får at vide,
hvad der foregår på stedet.

Der er bygget mure op -

- og staten gør ikke sit bedste
for at formidle kommunikationen.

Vi så, at der blev sluppet
kolossale mængder gas ud.

Flammernes gule farve viser, at det
ikke er fuldstændig forbrænding.

Vi bliver ved med
at finde frem til kilderne -

- for at se,
hvad lokalbefolkningen udsættes for.

Hvor der produceres olie og gas,
er der så meget metangas -

- i atmosfæren,
at det kan ses fra rummet.

Det var tilfældet for
Four Corners-området.

Vi er nærmest detektiver,
og vi kortlægger -

- hvor vi ser de største udslip.

FARMINGTON, NEW MEXICO

I 2014 kunne NASA-forskere
sammen med NOAA -

- University of Michigan
og andre forskere -

- se en metansky på størrelse med
Delaware i Four Corners-området.

Det er den største sky
af metangas i USA.

Stedet, vi står på her,
er ground zero.

Hvis man fandt midten
i den Delaware-formede sky -

- ville den ligge her, hvor vi står.

Man ved, at denne sky af metangas -

- skyldes udslip fra boringer,
blandt andet her -

- såvel som afbrænding af kul
og andre fossile brændstoffer.

Man fandt skyen på grund af
NOAA og NASAs teknologi -

- efter man fik FLIR-kameraer -

- som er infrarøde kameraer,
der lader os spore de udslip -

- der lader metangassen samle sig.

Man skal huske på,
at der er gået 60 år eller længere -

- med udslip og skødesløs adfærd
her i San Juan Basin -

- på 400.000 hektar, hvor 30.000
brønde har ført til metanskyen -

- som har samlet sig.
Det er et bevis på -

- hvad boring efter naturgas
fører til i den sidste ende.

Folk glemmer,
at brøndene skabte metanskyen -

- og at de dagligt gør det værre.

Her er en naturgasbrønd,
som der er mange af -

- i San Juan Basin
og mange andre gasfelter i USA.

Den her har en kraftig læk.

Der er ikke brug for andet end
en svensknøgle og lidt teflontape.

Det kunne hurtigt ordnes.

Jeg drømmer om at få investorer
i olie og gas herind -

- og lade dem stå her og se lækagen.

De skulle se det gange 18.000
i San Juan Basin -

- så de stoppede med
at bekæmpe de love -

- der beskytter min familie
og skatteyderne i New Mexico -

- og som giver beskyttelse
for de vestlige stater.

De skal ud af bestyrelsesrummet
og hen til denne brønd -

- for at se en lækage,
der let kan ordnes.

Da jeg hørte,
at Scott Pruitt fra EPA -

- kendte til de data, der påviste -

- at metanlækager
og de medfølgende kemikalier -

- skader børn langt mere,
end de skadede mig -

- gjorde det mig så vred, at han igen
ville fjerne beskyttelseslovene.

Hvis nogen kom til min gård
for at skade mine børn -

- ville det være over min døde krop.

For 250 millioner år siden
var metangasudslip -

- skyld i følgevirkninger,
der dræbte meget af livet på Jorden.

Nu taler man om,
hvorvidt metangassen på Arktis -

- og i permafrosten
og havene i hele verden -

- vil have en tilsvarende
hurtig og ødelæggende effekt.

Hvis metangassen slipper ud,
kan det føre til øget opvarmning.

Vil metangassen være grund
til Jordens undergang?

Det spørgsmål forsøger forskerne
desperat at besvare.

Jeg leder Center for
arktisk gashydrat, miljø og klima.

Her arbejder 50-60 forskere
på at få indblik i -

- metangassens indvirkning
på det globale klimasystem.

Metangassen lagres under havet
i store reservoirer -

- på steder, vi kender til,
men som vi ikke ved meget om.

Vi prøver at kvantificere
mængden af metanhydrat -

- og afgøre,
hvor stabilt det er i fremtiden.

JÜRGEN MIENERT
ANSVARSHAVENDE I CAGE

Metan er en af de mest
aggressive drivhusgasser.

Heldigvis har det en kort levetid.

Jorden har sit eget system
for at regulere mængden af metan -

- der går fra havene til atmosfæren.

Systemet er ganske effektivt -

- men det ændrer sig,
da havstrømmene ændrer sig -

- sammen med temperaturerne
og havets kemi.

Mængden af metangas
blev holdt i balance -

- men de seneste år
er den steget drastisk.

Vi ved ikke, hvor det kommer fra -

- og det betyder,
at videnskaben er tvunget til -

- at forklare politikerne, hvad der
sker med metangassen i atmosfæren.

Hvor kommer den fra,
og hvad er det, der er ustabilt?

Vi har udført
meget omfattende målinger.

Vi har målt på havbunden, i havet -

- ved havoverfladen
og i luften på samme tid -

- for at forstå, hvordan metangassen
reguleres i dette system.

Store mængder er lagret på havbunden.

Det er så meget,
at kun en lille ændring -

- kan gå ud over havet
eller atmosfæren.

METANGASMÅLINGER VED ARKTIS

Denne balance kræver
langt større opmærksomhed -

- fra eksperter indenfor atmosfære,
hav og klima.

Jeg studerer
metangasboblerev i havet.

I Ruslands Arktis og Barentshavet.

Det er en strøm af bobler,
der stiger op fra havbunden.

Disse bobler består
hovedsageligt af metangas.

Gashydrat er solidt og minder om is.

Gassen kan også være fri
og stige op som bobler.

Gasemissionerne
har forskellig størrelse.

Nogle steder er boblerevene
op til 800-900 meter.

Vandybden er omkring 1200 meter.

Visse steder når
gassen næsten op til overfladen.

Det Østsibiriske Hav
er grund til bekymring -

- da der er så lavvandet.

Så metangasboblerne
kan nå op til overfladen.

Ved Spitsbergen
når boblerne næsten helt op.

Vi har varmet atmosfæren
så meget op -

- at vi er nået vendepunktet,
hvor Arktis smelter.

Vi står nu overfor muligheden for
et pludseligt klimaskifte.

Undersøgelserne tyder på,
at vi overskrider Parisaftalen -

- og temperaturen
stiger over fem grader -

- hvilket fører til flere
katastrofale vendepunkter.

Det kan føre til store mængder
metangas i atmosfæren -

- og det bør bekymre os.

Det er kun en af mange
mulige stressfaktorer.

Vi går ind i en kritisk fase,
hvor vi mangler ekspertise.

Vi ved ikke, hvad vi skal stille op.

PERMAFROST

DYBFROSSEN JORD
INDEHOLDENDE CO2 OG METANGAS

Permafrosten og metangassen
fører til stor bekymring.

Vi er nødt til
at holde skarpere øje med -

- metangassen i forhold
til klimaproblemet.

Der findes store metanreservoirer,
især i Arktis.

Der er fare for,
at vi passerer vendepunktet -

- hvor det er for sent
at vende udviklingen.

PERMAFROSTOMRÅDE I ALASKA

Det er en yderst mulig udvikling.
I permafrostjorden i Arktis -

- er der nedfrosset
enorme mængder organisk materiale.

Det kan potentielt blive til
CO2 og metangas.

Måske tre-fire gange så meget
som alt afbrændt fossilt brændstof.

30.000 ÅR GAMMEL METANGAS
FRA EN FROSSEN SØ

Hvis dette materiale
ikke længere er frosset ned -

- vil det medføre store udslip
af CO2 og metangas -

- som vi ikke kan kontrollere.

Jeg studerer emissioner fra søer.

Vi er i det centrale Alaska,
hvor der er uafbrudt permafrost.

Vi ser på mikrobiel metan.

Metangasboblerne kommer fra
døde planter og dyr -

- som har været frosset ned
i adskillige tusinde år.

Nu hvor permafrosten tør op -

- æder mikroberne kulstoffet
og forvandler det til metangas.

KULSTOF 14-PRØVE

Når permafrosten tør op -

- og der produceres metangas -

- som slipper ud i atmosfæren -

- fører det til global opvarmning,
så mere permafrost tør op.

Det hedder permafrostfeedback
og er en naturlig proces.

Men da temperaturen
stiger hurtigere -

- end den har gjort i 10.000 år -

- kan permafrosten begynde
at tø op langt hurtigere.

Så udledes metangassen i højere fart.

Når jeg besøger en sø,
prøver jeg at sætte ild til gassen.

Når metanindholdet er højt,
er gassen er meget brandbar.

Det fortæller os hurtigt,
om det er en metangassø -

- eller om det er en anden slags sø.

Der er kommet mange nye søer
på de seneste 30-60 år.

De har op til 1000 gange så meget
metangas som de andre søer,

De illustrerer de metanemissioner,
vi forventer at se -

- de næste 10-50 år,
når permafrosten smelter -

- og permafrostfeedbacken
virkelig får fart på.

Skyldes det metangas?
Eller permafrost?

Skyldes det organisk kulstof i havet,
som pludselig slippes fri?

Alle disse ting hænger sammen.

Spørgsmålet er, om der findes
positiv feedback i systemet.

Og svaret er ja.

Så det er almindelig sund fornuft -

- at jo mindre man roder op i det,
desto bedre går det.

Vi har løsningerne ved hånden,
men spørgsmålet er -

- om vi samlet kan gøre noget,
før det er for sent.

Der findes ikke
den store opbakning til det.

Ifølge Parisaftalen skal vi
reducere CO2-emissionerne -

- og lægge låg på
temperaturstigningerne.

Men det vil vi ikke være i stand til.

Teknologien, der kan redde os,
skal fjerne kuldioxid fra atmosfæren.

Så det burde være oplagt,
at det er vigtigst for os -

- at udvikle metoder,
der kan rense luften.

Sådan kan vi redde verden.
Hvorfor gør vi det så ikke?

CO2-UDTRÆKKER
ZÜRICH

CO2-udtrækkere fjerner
CO2 fra luften.

Vi har arbejdet på det i ti år -

- for at bruge mindst mulig energi -

- og gøre det prisbilligt.

Denne maskine har 40 beholdere.
De kan have alle størrelser.

Luften suges ind her.
Indeni sidder der et filter.

Varmen fra forbrændingen
driver anlægget.

Når CO2'en er fanget,
kommer den i et drivhus -

- og der anvendes den -

- til at øge mætningen
i drivhusets atmosfære.

Det gør man allerede nu
med fossilt CO2 -

- og fra i morgen
gøres det med atmosfærisk CO2.

Dette anlæg kan lukke
et kulstofkredsløb.

CO2'en føres til tomaterne
og agurkerne i drivhuset -

- og når vi spiser dem,
kommer den ud i atmosfæren.

Men da vi fanger den igen,
er det et lukket kredsløb.

Det kan være en del af puslespillet -

- der lukker et globalt kredsløb
i energi- eller transportsektoren.

Udover at bruge CO2 i et drivhus -

- kan vi anvende CO2,
vand og vedvarende energi -

- til at producere
eksempelvis jetbrændstof.

For at fange en procent
af verdens CO2-emissioner -

- kræves der omkring 300.000
af anlægget bag mig.

Det virker som et højt tal -

- men sammenlignet med
eksisterende infrastrukturer -

- så kan menneskeheden klare det.
Det er så afgjort muligt.

GEOTERMISK KRAFTVÆRK
ISLAND

Næste plan er at flytte
et anlæg til Island -

- til at fange CO2'en fra luften
og lagre den under jorden.

På to timer forvandler man
CO2 til en sten.

Så er den lagret
sikkert og permanent.

Vi vil bruge geotermisk varme
til at drive anlægget.

Det findes der rigeligt af på Island.

Derfor har maskinen kun
et lavt CO2-fodaftryk.

I dag er en særlig dag.
Vi har taget et anlæg med til Island.

Vi fjerner CO2'en fra luften,
pumper den ned under jorden -

- og lagrer den i sten
som del af Carbfix-projektet.

Vi fjerner altså CO2'en
ved at gøre den til sten.

I går førte vi for første gang
atmosfærisk CO2 ned i jorden.

Vi kan nå op på hundredtusindvis -

- sågar millioner af ton CO2 årligt,
der kan fjernes.

Det er, så vidt vi ved,
første gang i verden -

- at direkte udtrækning
af CO2 er kombineret -

- med sikker og permanent
lagring under jorden.

Det er en ny måde
at tænke på CO2 på.

Hvorfor gør vi det ikke
til en ingrediens?

Hvorfor bruger vi det ikke i plastik
eller byggematerialer?

Ved hjælp af kemi bør vi kunne lave
kuldioxid til hverdagsting.

LYSBEVÆGELSER GENNEM ET BLAD

Jeg hedder Daniel Nocera
og er professor ved Harvard.

Her opfandt vi det kunstige blad
og det bioniske blad.

De laver en fuldstændig fotosyntese.

Sol, luft og vand
bliver til brændstof og mad.

Tænk på fotosyntese.

Når man tænker over det,
så er det livets byggesten.

Byggestenene er
bogstaveligt talt CO2, vand og sol.

Vi bygger alt det her op.

Træ, mad, stivelse og biomasse.

Det er
en bemærkelsesværdig forvandling.

Fotosyntese er meget indviklet,
men vi lytter til naturen.

Det har vi nu gjort i 30 år.

Det gør os glade at kunne sige:

"Ja, vi gør det kunstigt -

- og ti gange bedre end fotosyntese."

Vi lavede katalysatorer,
der dækkede det kunstige blad -

- som delte vand i hydrogen og ilt.

Opfindelsens anden del
er det bioniske blad.

Det tager hydrogenet fra bakterierne
og danner brændstof.

Afhængig af hvilke gener,
jeg kommer i bakterierne -

- kan de lave materialer.
De kan lave medicin.

Vi har vist, at de kan lave gødning.

Vi kan bruge alt slags vand.
Også vand fra naturen. Havvand.

Hvis man har mit kunstige blad,
kan man gøre det i baghaven.

Vi behøver ikke at grave
og slippe mere CO2 ud.

Det kunstige blad
og det bioniske blad -

- fjerner CO2'en ved hjælp af sol
og vand og laver brændstof.

Så kommer der ikke mere
CO2 ud i atmosfæren.

Jeg er oppe imod nogle store kræfter.
Man har brugt billioner af dollars -

- og det er svært at gå fra
så stor en investering.

Det er altså problemet.

Derfor skal det reguleres politisk,
og det kræver samarbejde.

Og folk skal kende
til mulighederne og vide -

- at verden kan være anderledes.

Verden kan være bæredygtig,
nyskabende og give overskud.

Den grønne økonomi skaber millioner
af jobs, og det fortsætter kun.

Det vil overgå økonomien
forbundet med fossile brændstoffer.

At vende klimaændringerne
åbner muligheder for os alle.

Det er mere profitabelt
end nogensinde at være grøn.

Tidligere var profitten
ved at skabe et problem større -

- end profitten,
man fik ud af løsningerne.

Så løsningerne krævede tilskud -

- hvilket man sjældent fik.
Eller godgørenhed. Eller tro.

Men de folk, der skabte problemerne,
væltede sig i penge.

Vi er nu nået dertil,
at profitten fra løsningerne -

- er større end fra problemerne.
Og det er folk ikke klar over.

Man kan sagtens
stadig være godgørende -

- men det er ikke nødvendigt
for at nå frem til en verden -

- hvor vi vender opvarmningen.
Det er faktisk billigere.

Det medfører større profit,
flere fordele og flere jobs.

Det er utroligt,
og det er sket i de seneste år.

Udviklingen vil kun stige fremover,
da ingeniørerne og designerne -

- som ingen kender til,
har arbejdet utrætteligt -

- og bliver ved med det
for at skabe en ny måde -

- at være et menneske på
på vores jord.

ORKNEYØERNE, SKOTLAND

Vi har tradition for
at arbejde på havet.

Siden 70'erne har
olie- og gasindustrien i Aberdeen -

- været vigtig for økonomien
og leveret titusindvis af jobs.

Men de seneste år
er det gået ned ad bakke -

- for industrien og oliepriserne.

Men vi har masser af erfarne folk,
der kan arbejde på havet -

- og de finder nye jobs indenfor
grøn energi hos firmaer som os.

Tidevandsenergi er næsten ubenyttet.

Vi kan potentielt levere
100 gigawatt, måske mere.

Det svarer til energi
til flere millioner husstande.

Det her er verdens stærkeste
flydende tidevandsenergigenerator.

Det er en flydende platform
med to rotorer.

Når rotorerne drejer,
dannes der elektricitet -

- som stabiliseres i maskinen.

Derefter føres den ud til elnettet.

Det minder om en vindturbine
på siden med to rotorer.

For nylig oplevede vi et gennembrud.

Anlægget producerede strøm
i 24 timer uafbrudt.

Det gik faktisk bedre,
end vi håbede på.

Anlægget skabte over
18 megawattimer på de 24 timer.

Vi begynder at blande os
i mere traditionelle metoder -

- og man får øjnene op for
tidevandsenergi som en teknologi -

- der kan bruges over hele verden.

Turbinen er 63 meter lang.

Vi stabiliserer energien
på anlægget -

- og kan sende den
til Storbritanniens elnet.

Målet er titusindvis
af disse tidevandsturbiner -

- hvor der kan dannes grøn energi.
Det er meget spændende.

EMEC blev skabt
som et testlaboratorie.

Vi ved, at der findes
enorme mængder energi i havet -

- som vi forsøger at høste.

Så vi indså,
at vi måtte have et testcenter -

- der kunne fortælle os,
hvordan vi gjorde det bedst.

Vi har lagt kabler ud i havet -

- og maskinernes udviklere
kobler delene sammen.

Sådan kommer elektriciteten i land -

- og føres videre til elnettet.

Vi får altså strøm ud af havvandet.

Vi har et apparat ved navn Penguin
fra firmaet Wello Oy.

Det er i store træk
en enormt pendul på et skib.

Når skibet bevæger sig,
drejer pendulet vandret -

- hvilket genererer strøm.

Havet er ubønhørligt
og forsøger at ødelægge udstyret.

At gøre udstyret pålideligt,
robust, effektivt og billigt -

- er de udfordringer, man kæmper med.

Men vi har alkymien på vores side.

Vi har gjort havvand til strøm.

Det er vigtigt, for folk tænker på -

- om man kan gøre det i årevis.
Det har vi bevist.

Det er et stort skridt fremad.

Ingen kan påstå,
at forskerne ikke har advaret os.

At de ikke har sagt, at vi skal
begrænse udslippet af drivhusgasser.

Det bør folk være klar over.

Hvor mange vendepunkter når vi til -

- før det er for sent
at redde vores civilisation?

Eller hvor livet på denne planet
aldrig vil komme sig?

Vi må ikke nå dertil.
Og vi er så pokkers tæt på.

Vi er ved et vendepunkt.
Vi kan fortsætte og drukne, brænde -

- og sulte ihjel,
idet krisen rammer os.

Eller vi kan stå sammen
og være nyskabende.

Hvor står vi? Er det muligt?
Er spillet ude?

Eller er spillet i gang?
Vi har jo evnerne -

- mulighederne og løsningerne,
der kan vende udviklingen.

Ikke afbøde, reducere
eller stabilisere, men vende.

Når ens mål bliver større,
åbnes der op for muligheder -

- fantasi og nytænkning.

Intet bliver udelukket. Tværtimod.

Der findes ingen enkeltstående
løsning, men sammen -

- kan vi opnå omvending ved at
kombinere 80 procent af løsningerne.

Hver enkelt har så mange positive
følger og gør verden bedre.

Vi mister altså intet
ved at anerkende -

- og gøre noget ved klimaændringerne,
så hvad er problemet?

Vi er den første generation,
der oplever klimaændringerne -

- og den sidste,
der kan rette op på det.

På trods af alle disse beviser -

- afbrænder vi mere fossilt brændstof
end nogensinde før.

Forskerne har fortalt os sandheden
baseret på undersøgelser.

Vi må ikke tøve længere,
men lytte og skride til handling.

Tiden er knap. Isen smelter.

Noget skal gøres nu.
Vi har ikke andre muligheder.

Øjeblikket er inden for rækkevidde.
Lad os gribe det.

Det er op til os. Hver enkelt af os -

- at redde denne blå planet
til de kommende generationer.

Tekster: Torben Grønbæk Jensen
www.sdimedia.com