All language subtitles for Pinocchio

- Hvad med noget om en konge?
- Ja. Og hans smukke datter.

Og en heks. Eventyr med konger
og overnaturlige indslag hitter.

Lad mig klare skriveriet,
så ordner De udgivelsen.

Jeg ved, at inspirationen ikke...

...falder ned fra himlen?

Strålende. Det er den slags
inspirerende tanker, vi mangler.

Kom med et nyt eventyr, Collodi.
Læserne venter, børnene spørger.

Bare rolig. Der er styr på det.
Tag De tilbage til Florens.

- Hvad siger jeg til børnene?
- De må godt køre nu.

Jeg har et fabelagtigt eventyr.
Et vidunderligt eventyr.

Et fantastisk eventyr!

Jeg skal bruge et eventyr
med det vuns.

Men hvorfor løj jeg for ham?
Jeg har jo intet skrevet.

Find på noget, træhoved.

Hallo?

Hallo, er der nogen?

Hallo?

Er det Skattefar, spilder De tiden.
Jeg har ingen penge.

- Tag nogle høvlspåner, hvis De vil.
- Nej, jeg søger snedkeren Geppo.

Carlo Lorenzini,
også kendt som Collodi.

Mit skrivebord rokker så meget,
at jeg knap kan skrive.

- Er De forfatter? Hvad skriver De?
- Eventyr for børn.

Men min forlægger kalder dem
"Fortællinger for hele familien."

Børn er vidunderlige.

Det siger jeg, der kun har
nogle træstumper som selskab.

- Hun er smuk. Hvem er hun?
- Jeg afhenter skrivebordet.

Mange tak.

Der var engang en konge...

Nej...

Nej, nej, nej!

Kom ind, Elisa.

- Hvad er der?
- Snedkeren er her.

Godt. Det er skrivebordets skyld,
at jeg ikke kan skrive.

Selvfølgelig, hr. Collodi.
Naturligvis er det skrivebordet.

- Jeg sender Geppo ind.
- Nej. Vent.

- Hvad ved du om ham?
- Han er vist en god håndværker.

Ja, men hvad ved du om ham?
Jeg så et portræt af en kvinde.

- Er det hans kone?
- Ja, hun døde for to år siden.

Da deres søn blev født.

- Og drengen?
- Han døde kort efter moderen.

Vis ham ind.

- Er det skrivebordet?
- Ja, det er.

Fornemt snedkerarbejde.

Det er virkelig udsøgt håndværk.

Jeg købte det med fortjenesten fra
min første bog. Den skal opsættes.

Men det har de sagt i ti år...

Det er kerneved, træets hjerte.
Det er flot og stærkt.

Levende.

Det gjorde mig ondt
at høre om Deres kone og søn.

Ja...

Jeg kan ikke
bare sætte det på igen.

Jeg skal skille bordet ad
og opbygge benet igen.

Kom til mit værksted
i morgen eftermiddag.

Et hjerte af træ...

...der lever!

Bliver levende!

Der var engang...

Der var engang en konge,
der havde en smuk datter.

Og så var der en heks... Nej!

Og så var der en heks... Nej!

Der var engang...

...en træstamme.

- Mester Geppetto.
- Mester Cherry.

Jeg kan ikke lide marionetter.
Uhyggelige ting med malede ansigter.

- Marionetteater er en kunstart.
- Selv har jeg et arbejde.

Siger du, at jeg ikke har det?

Se på det her træ.

Hvad ville du lave af det?

Du ville lave en lille træske
og lægge den på kaminhylden.

Der ville den ligge blandt
alle de andre træskeer. Usolgt.

Jeg ville derimod
tage denne træstamme -

- og forvandle den til penge.

Farvel.

Mester Cherrys ord
borede sig ind i Geppettos hjerte.

Den stakkels snedker havde ikke
solgt noget i månedsvis.

Alle de smukke skeer.
Men intet at spise med dem -

- i den kolde, strenge vinter.

Det er alt, de kan bruges til.

Jeg må sikkert smide mig selv
på ilden. Jeg ved det.

Den slags snak vil du ikke høre.

Men se mig lige.
Mindet om dig...

...er alt, jeg har tilbage.

Hjælp! Du gør mig fortræd!

Hvem var det?

Hjælp!
Du hugger mig i stykker!

Hold op! Det kilder.

Træet er forhekset.

Mester Cherry!

Jeg hørte stemmer.
Har du det godt?

Naturligvis.
Hvad var det, du ville?

Må jeg låne lidt træ?
Jeg har fået en bestilling.

Jeg skal lave en dukke.

- Virkelig?
- Nej, egentlig ikke.

Jeg er bare ensom. Du ved,
hvordan det er ikke at have selskab.

Hvad taler du om?
Jeg har masser af venner!

Forretningskolleger, kunder...

Så det er kommet så vidt?

Du vil lave en trædukke
til at holde dig med selskab.

Det er dejligt med selskab.

Jeg bliver helt bevæget.

Du behøver ikke sige mere.

Tag dette træ.

Hvad? Giver du den bare væk
uden brok?

- Lad mig skrive et gældsbrev.
- Nej, tag den med.

Jeg har ikke brug for penge.
Tag den med hjem!

- Jeg kan ikke tage imod den.
- Jo.

- Det kan jeg ikke.
- Jo, det kan du.

Nej.

- Jo, det kan jeg.
- Nej...

Tak. Jeg betaler det tilbage.

Da han kom hjem, begyndte
Geppetto at skabe en dukke.

Jan arbejdede hele natten
og lagde hele sin sjæl i arbejdet.

Opsat på at skabe en dukke,
der var så fin og vellavet -

- og med så levende øjne -

- at folk ville snappe
efter vejret, når de så den.

Sådan.

Nu er du færdig.

Og du er en flot dreng.

Blinkede du?

Træøjne kan ikke blinke.

Nej...

Nej, du er virkelig ved
at blive skør.

Hvad skal jeg kalde dig?

Hvad hedder du?

Dino?

Nej, ikke Dino.

Pasquale?
Nej. Pasquale bor i byen.

Giacomo?

Nej, det lyder ikke rigtigt.

Hvad hedder du?

Pinocchio?

Ja. Pinocchio.

Du hedder Pinocchio.

Nej, nej, nej...

Det er bare et stykke træ.

Jeg er udmattet.
Det er på tide at gå til ro.

Godnat, Pinocchio. Sov godt.

- Hvem er du?
- Nogle kalder mig Den blå Jomfru.

Andre kalder mig La Fée Bleue,
eller Hada Azul.

Men du kan kalde mig fe.

- Det er underlige navne.
- Synes du det, Pinocchio?

Pinocchio. Det var det navn,
som manden gav mig.

Geppetto. Han er din far.

Er han min far?

Er du sikker? Han ser ikke
ud til at være... lavet af træ.

Det gør du heller ikke.

Hvad har du lavet? Før var jeg
en dukke. Nu er jeg en ægte dreng.

Du er en dreng af kød og blod.
Men dit hjerte er en dukkes.

Er mit hjerte lavet af træ?

Først når du hører dit hjerte slå,
er du blevet en rigtig dreng.

- Jeg vil være en rigtig dreng nu.
- Er du sikker på det?

Der kræves lydighed og visdom.
Du skal adlyde din far.

Og lære at skelne
mellem ret og uret.

- Det lyder ikke sjovt.
- Jeg er ikke en underholdningsfe.

- Er du klar til at begynde rejsen?
- Stop en halv...

Før var jeg af træ. Jeg kan ikke
forstå alt det her på egen hånd.

- Du vil få hjælp.
- Jeg vil ikke omgås en pige.

Det bliver ikke mig, Pinocchio.

En fårekylling?

- Professor Fårekylling?
- Stille. Det er et bibliotek.

- Kan I ikke se skiltet?
- Hvilket skilt?

- Hvor er jeg? Hvem er I?
- Hun er en fe, og jeg er Pinocchio.

Du skal hjælpe dette barn med
at blive en rigtig dreng.

Hvor interessant.
Hvor spændende...

Hvordan skal jeg formulere det?
Nej!

Forvandl mig til
en fårekylling igen.

Du bliver en fårekylling,
når du har klaret det, jeg bad om.

Det her er ikke blå magi.
Det er afpresning!

Nuvel... Jeg har intet valg.

Glem det. Jeg går ikke rundt
med et talende kæmpeinsekt.

Du er den eneste, der kan se ham
og høre hans kloge råd.

Et usynligt, talende kæmpeinsekt?
Finder du på det hen ad vejen?

Skrækkeligt barn. Han kan måske
koges med nogle gulerødder?

- Glem det. Jeg har fået nok af dig.
- Stille.

I vækker Geppetto.

Vil du have dit ønske opfyldt,
så skal du følge godhedens vej.

Men hvis du
afviger fra den vej...

- Vær en god dreng.
- Vær god.

Held og lykke, begge to.
Prøv at undgå at skændes.

Leg ikke med tændstikker
og husk at børste tænder og...

Vær hjemme før midnat.

Nej. Det er jo et andet eventyr.

Lykke til, Geppetto. Du får
den bedste gave i verden.

Men du skal gøre dig
fortjent til den.

Vent. Var dét det hele?
Ingen instruktioner?

Hvem der?

Hvem der?

Kom frem. Kom frem
med hænderne over hovedet!

- Hvem er du?
- Det burde du vide. Du døbte mig.

- Pi...
...nocchio.

Dukken?

Nej, det kan ikke passe.

Det var dig, der skabte mig.
Og nu genkender du mig ikke.

- Du er ikke levende.
- Jo, jeg er en levende dreng.

Selvom mit hjerte
stadig er af træ.

Men når jeg hører det slå, er jeg
en rigtig dreng. Det sagde feen.

Feen?

Er her også en fe?

En trædukke bliver levende,
og nu er der også en fe.

Jeg bør måske ikke nævne
den talende fårekylling?

Nej, gør ikke det.

Du lever.

Forstår du det?

Du lever!

Se. Hvis du bare var her.

Kan du også se ham?

Han lever!

Jeg lever!

Jeg lever!

Hvad mener du med det?

Hvad det betyder?

Hvis jeg ikke er ved
at blive skør eller drømmer...

...betyder det,
at du har et liv at leve.

Og hvad skal man
bruge sit liv til?

Er det godt eller skidt?

Det er smukt.
Det er vidunderligt.

Men hvad man skal med det...
Det må jeg overveje.

Det er faktisk sådan, at jeg
skriver en afhandling om det.

- Men det ville du ikke forstå.
- Indrøm, at du ikke ved det.

Hvem taler du med?
Nå, jo... Fårekyllingen.

- Hvad er det her?
- Det er verden.

En ny dag er gryet.

- Jeg vil se den nye dag.
- Kom tilbage. Der er koldt.

- Koldt? Jeg fryser ikke.
- Som du vil.

Pinocchio!

Nej!

Nej, hold op.

- Hvad er det?
- En kærre. Der skal et æsel for.

- Hvad er et æsel?
- Hvad det er?

Det er et dyr.

Der er et æsel!

Nej, det er en fugl.
Æsler kan ikke flyve.

Hvorfor flyver fugle?

Tja, fordi... de har vinger.

Hvorfor har de vinger?

- Vil du vide alt i dag?
- Jeg vil se verden! Kom.

Hvor skal vi nu hen?

Det var dig, der gav mig ben.

Pinocchio!

Undskyld.

Pinocchio!

Det er da løgn.
Collodis bog i førsteudgave.

Den må jeg have.

Pas på.

Hvad laver du?!

Forsvind!
Tror du, at det er en svinesti?

Skandaløst.
Din slubbert! Midt på gaden.

Tak, men jeg har allerede vandet.

Undskyld, jeg kunne ikke
holde mig længere.

De må undskylde ham.

- Man kan ikke klandre et barn.
- Han ved ikke bedre.

Men det burde hans far gøre.
Er De hans far?

Ja, jeg...

Og De lader ham gå klædt i
sækkelærred og tisse i haver?

Vi har ikke
kendt hinanden så længe.

Jeg mener...

- Hvorfor går han ikke i skole?
- Måske går han i skole.

- Hvad får Dem til at tro andet?
- Jeg er lærerinden.

- Hvad er en lærerinde?
- Utroligt. Jeg er chokeret.

Jeg hedder Pinocchio. Goddag.

- Geppetto.
- Laura.

I er heldige, skoleåret er lige
begyndt. Kom med ham i morgen.

Jeg vil ikke gå i skole.

- Hvad laver man i skolen?
- Timen begynder klokken otte.

Jeg ved, det er min skyld. Men jeg
har kun haft en søn en halv time.

Det er på tide, at du lærer,
hvordan man opfører sig.

Pinocchio?

- Hvad griner du af?
- Har du aldrig set et glasskab?

Selvfølgelig. Jeg er ekspert...

- Pas på, jeg kan bryde i brand.
- Kun hvis du er lavet af træ.

Selvfølgelig er jeg...

...ikke lavet af træ.
Jeg vil bare have nogle af dem.

Køb en til mig også.
Med ekstra fløde.

Hvad for noget "køb"?

- Hold op. Jeg blev ikke født i går.
- Det blev jeg.

Du fatter ikke,
hvad jeg taler om, vel?

At købe noget...

...betyder
helt enkelt at bede om det.

Vil du købe en kage,
så går du bare derind -

- og siger, hvad du vil have.

- Det her bliver sjovt.
- Jeg elsker sjov.

En pose...

En munkering...

...og to kiks.

Værsgo.

- Jeg vil have flere munkeringe.
- Flere?

Det glæder mig at se
en dreng med så god appetit.

- Sådan. To pennyer.
- Nej tak. Jeg vil kun have dem.

Nej, du skal
give mig to pennyer.

Hvorfor vil du have to pennyer,
når du har en butik fuld af bagværk?

Stop, din tyv!
Og du, din skurk, var med til det.

Stop dem! Tyve!

Skal man altid løbe så langt,
når man køber noget?

Du fatter virkelig intet?
Vi købte dem ikke, vi stjal dem.

Vi er tyve.

Far ønsker nok ikke,
at jeg er en tyv.

Hvem tager sig af, hvad han synes?
Der er for mange fædre i byen.

Men jeg stikker af herfra.
Jeg vil til Legetøjslandet.

- Hvordan er der dér?
- Man kan spise slik og kager.

Der er ingen voksne,
der bestemmer.

Man behøver hverken gå i skole,
i seng eller at børste tænder.

Det lyder skønt.
Lad os tage dertil.

Nej, vi må vente,
til de henter os.

De løb den vej! Efter dem!

Her, tag posen og løb den vej.
Den er sikrere. Vi ses.

- Hvad hedder du?
- Lampwick. Skynd dig!

- Er det dig? Pinocchio!
- Jeg kan ikke stoppe.

Drengen er en tyv.

Grib ham. Han er en af dem.

- Taget på fersk gerning.
- Giv mig posen, din!

- Stop! Pinocchio, hvad skete der?
- Han er med i en tyvebande.

De var mindst et dusin.
Tretten store drenge.

Men jeg holdt stand.

Jeg ville bare købe nogle kager.

Kan De ikke glemme det?
Han er jo uskyldig.

Uskyldig? Han er en forbryder!

Og De skal forestille en far?
De burde skamme Dem!

En dreng i hans alder
bør kende forskel på ret og uret.

I min alder?
Jeg er kun en dag gammel.

De har ret. Det er ikke hans skyld.
Det er min.

Jeg bad ham stjæle.
Han adlød bare sin far.

Hvad venter I på? Anhold mig.

Pinocchio, gå lige hjem.

Jeg kommer hjem,
så snart jeg kan.

Det er ikke, som De tror.

Så, ind med jer.

Det er min celle. Sæt dig der
og lad være med at fylde.

Det er...
et hyggeligt sted, du har.

Har du selv indrettet det?

Jeg vil have en stor tallerken
pasta, to kyllinger, tre høns -

- en stor tallerken bagte kartofler
og fire desserter med ekstra fløde.

Fe, lytter du?

Pasta, kylling, høns, desserter!

- Du burde skamme dig!
- Hvad betyder "skamme"?

At man får en grim fornemmelse
i maven, når man begår fejl.

Min mave føles frygtelig tom.

- Er dét det samme?
- Nej. Fatter du det ikke?

Det er din skyld, at din far
sidder i fængsel. Du er hjerteløs.

Ja. Mit hjerte er af træ. Du skal
hjælpe med at skaffe et ægte.

Vær ikke næsvis.

Pinocchio... Nej.
Gør nu ikke noget dumt.

Det er om at holde hovedet koldt,
når andre taber deres...

Hvad sidder du inde for?

- Jeg er en tyv.
- Er det alt?

Hvad? Jeg er Birkeskovsbanditten.
Jeg er berygtet.

Jeg kan ikke holde tal på
alle de folk, jeg har udplyndret.

Jeg kan ikke lide løgnere.

Du har ret.
Jeg er ikke Birkeskovsbanditten.

Hvis sandheden skal frem...

...så er jeg en svækling.

Jeg sidder her,
så min søn kan slippe.

Geppetto forklarede,
hvordan han endte i fængslet.

Men klogt nok udelod han
det om fårekyllingen og feen.

Pinocchio strejfede om
i gaderne på jagt efter mad.

Har De lidt brød til
et stakkels barn? Er der nogen?

Luk op. Vær sød at lukke op.
Jeg skal have mad!

Luk op.

Alle har noget at spise. Alle!

Det er kun stakkels mig,
der intet har.

Kast noget ud til mig!

Lod du dig anholde
for at beskytte din søn?

Kun en far kan forstå,
hvilke ofre vi yder for vores børn.

Se. Det er min knægt. Luca.

Alle kalder ham Dæmonen.

Du må være meget stolt.
Han har tabt sin første tand.

Nej, hans venner slog dem ud,
da de legede. Børn!

- Hvor er den lille dæmon nu?
- Han går i sin fars fodspor.

Der må være noget,
som jeg kan spise.

Det kan ikke spises.

Far, hvor er du?

Geppetto. Husk, at hvis din søn
skal blive en god dreng...

Disciplin. Bare rolig.
Jeg skal nok få skik på ham. Ciao.

Hvad gør vi nu?
Fortæl mig det.

Stille. Lad mig tænke.

Jeg kan lide dette sted.
Desuden er jeg sulten og tørstig.

- Og træt.
- Hold op, din idiot.

Vil du have, at alle lægger
mærke til os med det samme?

Det er let at hakke på en,
der er mindre end en selv.

Hvis bare
vores stakkels mor var her.

Så ville jeg slippe for at passe
en så dum bror som dig.

Lad nu mig klare det.

Min gode herre...

Vi har brug for et råd.

Hvis vi går den vej...
Er der noget smukt at se der?

- Storebror. Se de der.
- Tak.

Se. De ser ud som os.

Ham der er en flot fyr.

Ikke sandt?

Hvad står der?

Der står, at min bror er
en berygtet imbecil.

Berygtet imbecil?
Det kan jeg lide.

Det lyder festligt, ikke?

- Du burde få trykt visitkort.
- Sikke en god ide.

- Vi ses snart igen.
- Nej.

I vil heller ikke se min søn,
efter jeg er færdig med ham.

EFTERLYST

Jeg skal
opføre mig som en far.

Herefter skal han lære,
hvem der bestemmer.

Jeg vil opdrage ham.

Af og til kræves der en fast hånd.

Sikke søde ord. Understregning,
fed skrift, store bogstaver.

Nu skal drengen
få sin ende varmet.

Pinocchio. Luk op.

- Luk døren op!
- Jeg kan ikke. Jeg sidder fast.

Hør ikke på ham.
Det er bare et trick.

Jeg advarer dig...
Jeg er ikke i humør til det.

- Luk op!
- Jeg kan ikke bevæge mig.

Jeg er klistret fast til gulvet.

Sikkert. Som om jeg falder for
det gamle trick.

- Pinocchio. Er alt i orden?
- Far, hjælp mig!

Kom så.

Hvorfor skulle jeg absolut bruge
mit bedste træ til døren?

- Jjælp mig!
- Jeg kommer!

Jeg skal bruge stigen.

- Her er jeg.
- Pinocchio!

Der er ingen fare. Det skal nok
ordne sig. Vær ikke bange.

Jeg har været så urolig.
Kan du forstå det?

Er det en straf? Jeg har set
hårdere boganmeldelser.

Hvem kan det være?

Geppetto. Jeg vil have min stig...
Hvem er det?

- Det er... Han hedder...
- Pinocchio.

Har du allerede
glemt mit navn, far?

- Han kaldte mig far. Hørte du det?
- Far?

Han er min søn.
Hvad er der galt i det?

Jeg har allerede
sagt for meget. Farvel.

Men hvor?

- Stigen står omme bagved. Tak.
- Men?

Jeg ved præcis, hvordan det føles,
mester Cherry.

Far, jeg er sulten. Jeg har ikke
spist, siden jeg blev født.

Du skal få et festmåltid.
Vent, så skal du se, hvad jeg har.

Se her...

- Hvor er festmåltidet?
- Pærer er lækre.

Tja, er der intet andet, så...
Men du skal skrælle dem.

Og fjern kernerne
og kernehusene.

Du er vel nok kræsen.

Værsgo.

Jeg fik mad i fængslet,
så jeg nøjes med kernehusene.

Hvad er der ellers?

Der er kun skræller tilbage.

Tja, jeg må vel
tvinge dem i mig.

- Har du ingen manerer?
- Du har ikke lært mig det.

Nej, du har meget at lære.

Og det har jeg også.

Timer! Ved du, hvilken dag det er?
Det er din første skoledag.

Du skal møde frøken Laura
og alle de andre børn.

- Vil Lampwick være der?
- Der er mange børn at lege med.

- Så lad os gå.
- Nej. Du kan ikke gå klædt i en sæk.

Det er min fineste sæk.

Det er min eneste sæk.

Rødt klæder dig.

- Hvad er "rødt"?
- Rød er en farve. Denne her.

- Hvordan er skoene?
- Fås de i rødt?

- Gør ikke nar. Passer de?
- Perfekt. Alt passer.

Jeg vil se mig selv i spejlet.

Jeg er... smadderflot.

En ting til.

Sådan.

- Min søn er klædt som en prins.
- Jeg er en prins.

Ved du, hvad der ellers sker i dag?
Jeg vil begynde at arbejde igen.

- Hvorfor det?
- Nu har jeg en at arbejde for.

Giv den tilbage.

Hvad er der galt?

Jeg kan ikke gå i skole.
Jeg er ikke som de andre børn.

Da du var af træ,
vil du opleve lidt stivhed...

Nej. De har bøger.
Det har jeg ikke.

Du mener en retstavningsbog?

- Gå hjem og lav en til mig, far.
- Nej, men jeg kan købe en.

- Godt. Se, om de fås i andre farver.
- Gå hjem og vent i værkstedet.

Tre pennyer. Det kunne
lige så godt være trehundrede.

VI KKØBERALT

Pinocchio.

Din retstavningsbog.

Hvor flot. Og den er min.

Må jeg se. Jeg elsker lugten
af lærdom om morgenen.

Tak.

Dit hjerte slår så hurtigt.
En dag vil mit hjerte slå som dit.

Kom.

Nu ligner du
en rigtig skoleelev.

- Hvor er din jakke?
- Den var så gammel.

Jeg gav den væk.
Det er for varmt.

Mester Cherry.

Se! Jeg har fået
en retstavningsbog.

Den har
omslag og sider og...

Solgte du jakken
for at købe bogen?

- Du er et fjols.
- Det forstår du ikke.

- Du har ingen børn.
- De giver bare sorger.

Vent du bare. Det var derfor,
jeg ikke ville have nogle.

Nej, det var børnene,
der ikke ville have dig.

Gentag det, hvis du tør!

- Nu går jeg i skole.
- Tal ikke med fremmede.

- Og opfør dig pænt i skolen.
- Jeg lover at være artig.

Farvel, mester Cherry!

- Han har dine øjne.
- Ja. Jeg malede dem selv.

Lad være. Jeg vil ikke!

Slip mig!

Hør!

Er det en høflig måde
at tiltale to gentlemen på?

Hvorfor gjorde du det?

Se lige tøjet.
Han er vist en prins.

- Du ved vel, hvad det betyder?
- Han dater kun piger i glassko.

Nej, din dumrian!

Det betyder, at han er rig
og muligvis meget tåbelig.

- Min yndlingskombination.
- Hvad hvisker I om?

Vi beder tusind gange
om forladelse, Deres Højhed.

Hvordan kan vi stå til tjeneste,
unge prins?

Prins?

Det er huen, ikke?

Hvad sagde jeg?
Nu ser vi, hvor dum han er.

Med den kongelige titel følger
naturligvis store pligter.

- Gør der?
- Ja. Kan du se de tasker?

De er proppet med mad.

Det er din kongelige pligt -

- at hente dem til os.

Ejer I dem? Jeg vil ikke
anklages for tyveri igen.

- Oprørende.
- Forfærdeligt.

Naturligvis er de vores.

Af sted med dig.

Skynd dig,
ellers når vi det ikke.

Pinocchio. Hvad laver du?

Skolen begynder.

Far bad mig være artig.
Jeg hjælper mine nye venner.

Han fortalte dig også,
at du ikke må tale med fremmede.

Pinocchio. Gør det ikke!

Tak, Deres Højhed.

Deres Majestæt...

- Hvad er der derinde?
- Det er dukketeater.

Et uværdigt skue,
unge herre.

Under din værdighed, unge mand.

Det lyder sjovt.

- Hvordan kommer jeg ind?
- Han fatter intet.

Han har ingen kontakt
med virkeligheden.

Sådan er de kongelige.

- Og hvad er din undskyldning?
- Tja, min...

Hej. Jeg vil se dukketeater.

Så gerne, unge mand.
Det koster tre pennyer.

- Men jeg har ingen penge.
- Ingen gysser, intet show. Næste.

Pinocchio. Skolen er derovre.
Du kan stadig nå det.

Nej, jeg vil se dukketeater
i stedet for.

Du lovede. Husk, hvad feen sagde.
Hvis du er uartig...

Og hvad så?
Hvad kan hun gøre?

Hun er en god fe.
Hun siger bare:

"Vær en god dreng, Pinocchio,
ellers bliver jeg blå og besværlig."

Sikke bange jeg bliver!

Min retstavningsbog
er tre pennyer værd.

Ser man det.

Det er den "artige" Pinocchio.

Jeg havde ret.
Børn giver kun sorger.

Stakkels, vildledte Geppetto.

- Billet, fårekylling?
- Hvordan? Kan du se mig?

En kasserer skal se alt.

Folk har alle mulige kneb
for at slippe gratis ind.

Har du ingen billet,
så forsvind.

Hop hjem til marken,
hvor du hører hjemme.

Jeg sagde det jo.

- Harlekin, hvad laver du her?
- Løber ærinder for mine herrer.

Før du går,
skal du få noget af mig.

- Kom i gang.
- Skal jeg give dig det?

Jeg sagde jo, at det var i orden.
Giv mig det.

Det skal jeg nok.

Der fik jeg sandelig en.

- Se!
- Hvor?

Jeg kan intet se
uden mine briller.

- Der.
- En af os.

Er du sikker?

Du store. Han er en af os.

Det er en dukke.

Se mig lige.

- Slut dig til os.
- Ja, gør det.

Hele verden er en scene,
men rampelyset er heroppe.

Hvad er det for noget
umoderne tøj, du går i?

- Har du set dig i et spejl?
- Og det skal komme fra dig.

- Slut dig til os.
- Han virker lidt tøvende.

Velkommen.
Du er blandt venner.

Lad os tage et kig på dig.

Jeg kan ingen etiket se.
Hvad hedder du?

Jeg hedder Pinocchio.
Men... jeg var en rigtig dreng.

- Det må du have drømt.
- Men jeg har en far.

Vi stammer fra kernetræ,
ikke fra mennesker.

Det har du ret i.

- Publikum bliver utålmodigt.
- Spil, før han hører det.

- Hvem er "han"?
- Pinocchio, gem dig!

Hvis han får øje på dig...

- Fordømte dukker!
- Hvad sker der?

Pjerrot og Harlekin, rejs jer.
Hvad er der med jer?

- Vi vil se forestillingen.
- Vi vil have pengene tilbage.

- Frøken Laura. Har De set Pinocchio?
- Ikke siden i går.

- Kom han ikke i skole?
- Nej, det gjorde han ikke.

- Han gik herhen i morges.
- Fulgte De ham ikke første dag?

Jeg beder
tusind gange om forladelse.

Jeg er ikke så god til
at være far. Hvor er han?

Pinocchio!

Har De set en lille dreng
med hvid kegleformet hue?

Maria, har du set en lille dreng
med en hvid kegleformet hue?

Min søn er forsvundet.

Pinocchio!

Pinocchio!

Mirakuløst. Sensationelt.
En marionet uden tråde.

Du vil gøre lykke...

...iAmerika.

Undskyld, hr. Ildsluger.
Men hvor ligger Amerika?

- Det er et stort land bag havet.
- Jeg vil gerne hjælpe til.

Men jeg kan ikke
lade min far være alene.

Du er lavet af træ.
Din far var en træstamme.

Nej. Min far hedder Geppetto,
og han leder efter mig.

Når han finder mig,
så bliver det værst for Dem.

Han er seks meter høj
og har muskler som bjerge.

Slip mig!

Glem din far.
Dit gamle liv er slut.

Du skal med mig til Amerika.

Jeg vil ikke sige det.

Jeg vil ikke sige det...

Hvad var det, jeg sagde?

Jeg stillede et let spørgsmål.
Har du set min søn: Ja eller nej?

- Ved du, hvor han er?
- Nej, og det beklager jeg ikke.

Han var doven, en ballademager
og en dårlig søn.

Du kan prise dig lykkelig.

Havde jeg bare haft tid,
så brækkede jeg din hals.

Min hals og jeg venter på dig.

Har De set en lille dreng
med hvid kegleformet hue?

Undskyld mig. Undskyld.

Har De set en dreng
med hvid kegleformet hue?

Desværre.

Fårekylling.

Fårekylling.

Fårekylling!

Goddag, kære fe. Jeg hviler mig
ovenpå det anstrengende...

Professor. Er det sådan,
du ser efter Pinocchio?

- Jeg bad dig våge over ham.
- Ja, men lad mig sige noget.

Den dreng er lige så ustyrlig
som en båd på et stormende hav.

Det er umuligt at følge med.

Kære fårekylling...

Hvis Pinocchio bare var uartig,
havde jeg så behøvet din hjælp?

Nej.

Pinocchio er
en meget speciel lille dreng.

- Ja, men...
- Ingen "men".

Find ham, før ildslugeren
tager ham med til Amerika.

TilAmerika?

Det må ikke ske.
Stakkels Geppetto.

Stakkels Geppetto.

Jeg tager straks af sted.

Jeg går, så hurtigt jeg kan.

Jeg er på vej.
Stakkels Geppetto.

Jeg er på vej!

Pinocchio!

Pinocchio!

Pinocchio!

Hallo!
Er dette vejen til havnen?

- Vi skal til Amerika!
- Fortsæt bare ligeud.

Ja, det var den rette vej.

Mester Cherry, er det Dem?
Jjælp mig!

Pinocchio?

Mester Cherry, hjælp!

Far, hjælp mig! Jjælp!

Fortsæt.

Stop!

Jeg vil sejle med mad i maven.
Jeg vil ikke være søsyg.

Steg en lammekølle. Nej, to.

Pinocchio!

Fårekylling, det er dig.

Ja, men er det dig?
Du ser så træagtig ud.

- Hvad er der sket?
- Vi må væk herfra i en fart.

- Hvorfor tager det så længe?
- Træet er vådt.

Hvad snakker du om?
Der er masser af tørt træ her.

Fra starten.
Kapitel 1: Hvordan endte du her?

Fårekylling, vi har ikke tid til
at skrive. Vil du ikke hjælpe?

Jeg vil hjælpe dig med...
at modnes følelsesmæssigt.

- Så må vi starte fra begyndelsen.
- Som du vil.

- Fortæl om din far.
- Hvad?

Jeg kendte ikke min.
Jeg var mellembarn blandt 2.000.

- Fårekylling!
- Jeg ved det...

Men spørgsmålet er, hvorfor du
blev forvandlet til en dukke?

Det skal jeg nok fortælle.

Men bare så du ved det,
så er jeg helt uskyldig.

Det er klart.
Siger du det?

Har De stadig ikke fundet ham?

Nej.

Jeg har ledt overalt.

Han gik måske
hjem til Deres kone?

Jeg har ingen hustru.
Der er kun mig... og drengen.

Om forladelse
hvis jeg var for hård.

Nej, De har ret. Jeg burde
ikke have ladet ham gå alene.

- Børn er sarte.
- Som kirsebærtræ?

Ja, sarte som kirsebærtræ.

Vær ikke
for hård mod Dem selv.

Jeg passer 30 børn hver dag,
og jeg begår hele tiden fejl.

Enten er jeg for streng,
eller også er jeg ikke streng nok.

- Hvordan finder man middelvejen?
- Ved at begå fejl.

Den slags
kan man ikke læse sig til.

Nu går jeg hjem.

Han kommer måske tilbage,
før det bliver mørkt.

Fortæl mig,
når han kommer tilbage.

- Tak.
- For hvad?

De sagde "når han kommer tilbage",
ikke "hvis".

Jeg var knap kommet ind i teltet,
før jeg fortrød.

Så jeg gik straks ud igen.

På vej til skole
red to vagter på hvide heste forbi.

De tvang mig til at gå ind
i dukketeateret igen.

- Hvad sker der?
- Løgnere får lange næser.

- Hold op med at lyve.
- Jeg lyver ikke. Det er sandt.

De tvang mig til
at se på dukketeater!

Det er snyd. Jeg er et uskyldigt
barn. Jeg ville aldrig lyve.

Jeg vil have min middag!

Jeg ved,
hvordan vi får en fin ild.

Fyr op med en af dukkerne.

Ud med sandheden,
før det er for sent.

Undskyld. Ingen tvang mig til
at se dukketeater.

Jeg var slet ikke på vej i skole.

Jeg løj.

Det var bedre.

Jeg troede,
at jeg sad i suppedasen.

Hej, alle sammen.

Hvorfor dette ynkelige skue?
Jeg mangler en af jer til middagen.

Dig.

Du er den sidst ankomne.

- Kom med mig.
- Store ildsluger.

Skån trædrengen.

Er vi ikke alle ens
under vores hårde ydre?

Har dukker ikke øjne?
Har dukker ikke tråde?

Går der ikke splinter af os?

Og dør vi ikke alle,
hvis De lægger os på ilden?

- Fantastisk forestilling.
- Tak. De er alt for venlig.

Så du hans "Romeo" i Rom?

Husk,
at jeg er en speciel dukke.

Det sagde De selv. Tænk på,
hvor mange penge jeg kan tjene.

Du har ret.

Det var ikke et klogt valg.

Og der kræves klogskab
for at være impresario.

Jeg fyrer ikke med dig.

Jeg tager Harlekin i stedet.

- Frels mig.
- Det er ikke retfærdigt.

Pas på,
at jeg ikke ombestemmer mig.

Tag mig i stedet.
Jeg skulkede fra skolen.

Jeg adlød ikke min far.

Se! Han græder.

Tak, fe.

Du forsøgte at gøre det rette,
og hun gjorde dig levende igen.

Og hvem er du?

Geppetto!

Geppetto!

- Geppetto!
- Lad mig være.

Du skal ikke godte dig
over mine problemer.

Jeg kan måske lave en ny dukke.

Nej.

Han var magisk.
Det kan man ikke genskabe.

Før troede jeg ikke på magi.

- Geppetto...
- Jeg beder dig. Lad mig være.

Jeg mistede min kone og mit barn
og nu yderligere et barn.

Jeg troede, at Pinocchio
ville bringe glæde ind i mit liv.

I stedet blev det fortvivlelse.

Jeg ved, hvor han tog hen.

Jeg så ham i dukketeateret.

- Du vidste det. Og sagde intet?
- Jeg var misundelig.

- Misundelig? På mig? Jeg har intet.
- Du har en søn.

Kom. Tiden er knap.

Jeg solgte min retstavningsbog
for at se forestillingen.

Den, som din far solgte sin jakke
for at kunne købe til dig?

Sikke en trist historie.

Og nu venter faderen
på sit lille barn.

Det er den sørgeligste historie,
jeg har hørt.

- Har De det godt?
- Nej, slet ikke.

Jeg var ved at tage dig fra din far.
Sikke et bæst, jeg er.

Men nu gør De det rette
og lader mig gå.

- Det er det, der tæller.
- Kloge barn.

Din far kan være stolt.

Nok om det.
Snart vender tidevandet.

Det er på tide,
at jeg sætter kurs mod Amerika.

Og du...

Gå hjem.

Giv din far
disse fem guldmønter.

Sig, at jeg er ked af,
at jeg tog dig til fange.

Jeg anede jo ikke, at...

Sikke en smuk historie.
Så sørgelig.

Så...

...sørgelig.

Vent.
Hvad med mine venner?

Lov, at De ikke brænder dem.

Det lover jeg.

Farvel, Pinocchio.

Jeg håber,
at du finder din far.

Pinocchio, vent!

Jeg er så desperat,
at jeg hallucinerer.

Jeg forestiller mig
den skønne lyd af...

...fem guldmønter.

- Deres Højhed.
- Hej.

- Hvad har I foretaget jer?
- Lidt af hvert.

- Vi har besøgt nogle folk.
- Vi har ikke spist endnu.

Hvordan var Deres dag,
Deres Kongelige Majestæt?

Først mødte jeg en ildsluger,
der ville tage mig med til Amerika.

Og så...

...gav han mig
fem guldmønter.

Fem guldmønter?

Sikke et gehør, jeg har.
Jeg burde være blevet musiker.

Jeg har dem i hånden.
Jeg skal give dem til far.

Men hvorfor nøjes med
fem guldmønter-

- når du kan få 500?

Vi kender et hemmeligt sted,
et fortryllet sted.

Kender vi et fortryllet sted?

Det kaldes Miraklernes mark.

Hvis du planter en mønt der...

...så vokser der hurtigt et træ op -

- fuldt af klingende,
klirrende mønter.

Klingende og klirrende.

- Hvorfor har vi aldrig været der?
- Kære mor, tag ham med.

- Hvor er marken? Er der langt?
- For langt på tom mave.

Men jeg tror, at der ligger
en kro i nærheden. Ikke sandt?

- Det har jeg allerede sagt.
- Sig det en gang til.

Ja. Følg mig.

Mod kroen.

Mod kroen.

Mod... kroen!

Jeg er hundesulten.

Pinocchio, stop. Et øjeblik.

Det er ikke en god ide
at gå med dem.

- De er svindlere.
- Nej. De er mine venner.

Du læser for mange bøger.
Du forstår dig ikke på mennesker.

Pinocchio, som din vejleder
forbyder jeg dig at gå med dem.

Pinocchio, tænk på din far.

Han vil ikke være fattig mere.

Han taler med sig selv.

Og så kalder han mig dum.

- Farvel.
- Dumme dreng.

Gør, som du vil.
Du hører alligevel ikke på mig.

På kroen bestilte
de to svindlere alt på menuen.

Multe i tomatsovs -

- hare med kylling og småhøns.

Omelet med agerhøne,
kanin, frøer -

- øgler og vindruer.

Pinocchio, min kære ven.
Hvorfor spiser du ikke?

Jeg er ikke sulten.

Jeg kan kun tænke på,
hvad jeg vil gøre med guldet.

Jeg vil købe en ny jakke til far.
Og en retstavningsbog til skolen.

Bravo, bravo!

Det er prisværdige intentioner.
Ikke sandt, broder?

Vel sagt.

Som tak for jeres venlighed får I
en gren med penge fra træet.

Du fornærmer os.

Det er ikke for simpel vinding,
at vi vil hjælpe dig.

Ikke?

Undskyld! Nej, det er det ikke.

Nej...

- Mere vin.
- Mere vin!

Jeg er heldig
at have så gode venner.

- Mere end venner.
- Brødre.

Skibet. Åh nej.

Pinocchio! Nej!

Han er måske ikke
om bord på skibet.

Geppetto, kom tilbage.
Du drukner bare.

Pinocchio!

Pinocchio!

Jeg har mistet min søn.
Jeg ved, at han er på det skib.

Jeg har mistet min søn.

Det er jeg ked af.

Pinocchio...

Jeg lover, at jeg vil finde dig...

...og bringe med dig hjem.

Det lover jeg.

Ja, mere guld. Mere...

Ja, mere.

Jører du, knægt.

Du, knægt.

Det er midnat. Du skal hjem.

Men... Hvor er mine venner?

De efterlod dette.

Jeg kan ikke læse.

"Kære ven. Tilgiv os, at vi
begav os af sted så hastigt..."

...men som godhjertede folk
har vi meget arbejde foran os.

Jeg hader at arbejde.

Vi venter på dig
ved Miraklernes mark.

Følg bare vejen.
Og glem ikke guldet.

Hvad siger De til det?
De er virkelig gode mennesker.

- Jeg må se at komme af sted.
- Holdt!

- Vi har en uafklaret sag.
- Er der noget galt med fingrene?

Regningen. Nogen skal
betale for al den mad, I spiste.

- Gjorde mine venner ikke det?
- Nej, de ville ikke fornærme dig.

Betal så!

Det er bare en skov.
Der er intet at være bange for.

- Er det ham?
- Vist er det ham.

- Hvad sagde han?
- Der er intet at være bange for.

Burde vi advare ham?
Der er der!

- Hvem sagde det?
- Vi sagde det. Lyt til os.

Ildfluerne er dine venner.

Han lytter aldrig. Se ham.
Han hører ikke, hvad vi siger.

Drengen er i fare.

Vi tæller til tre. En, to, tre.

Kom tilbage!
Gå ikke ind i skoven!

Mordere ligger i baghold.
Vend om, før det er for sent!

I prøver bare at skræmme mig.
Jeg er slet ikke bange.

Hvorfor er det så svært at fatte,
at de vil dræbe dig?

- Jeg går nu.
- Som du vil. Vi advarede dig.

Vi advarede dig...

Sådan går det ulydige drenge.

Det ene fejltrin efter det andet,
indtil det er for sent.

- For sent til hvad, herre?
- Du skræmte mig. Hvad vil du?

Jeg ville vaske gulvet.

Så det er det nye eventyr?

Det er uretfærdigt. Jeg vil vide,
hvordan det går for Pinocchio.

Ikke særlig godt, frygter jeg.
Han er på vej mod døden.

Jeg går til byen, men jeg er
tilbage til aftensmaden.

Jeg stoler på,
at du ikke rører noget herinde.

Hvordan kan De
sige den slags!

Jeg fortryder næsten,
at jeg lærte dig at læse.

Det er oprørende.

Som alle ved, har ildfluer
korte liv og trættes hurtigt.

Lige så hurtigt som de kom,
forsvandt de igen.

Nu var Pinocchio alene
i den mørke skov.

Næsten alene...

Er du klar?
Huskede du at tage rebet med?

- Ligner jeg måske en idiot?
- Ja.

- Jeg er blind!
- Vend den, din idiot.

Det var bedre.

Du ser godt ud i røverhue.

Stille. Han kommer.

Hallo!
Jeg skal hente mit skrivebord.

Geppo, er De der?

Drengen håbede, at nogen
ville komme til undsætning.

Men ingen kom. Ingen ildflue,
ingen fe og heller ikke hans far.

- Dræb mig ikke.
- Hvor er dine guldmønter?

Giv mig dem.

Giv mig dem.
Ellers dræber jeg dig, til du er død!

Små ildfluer. Tilgiv, at jeg ikke
lyttede til jer. Hvor er I?

Fortæl, hvilken vej jeg skal tage!

Det er bare en skov.
Der er intet at være bange for.

Godt,
at jeg ikke tror på mordere.

Fædre har bare opfundet dem,
så drenge ikke går ud om natten.

Elisa.

Elisa.

- Hvem er det? Er det Dem, herre?
- Ja, Elisa. Luk døren op.

Mens han sad bag et træ,
hørte han mordernes skridt -

- komme nærmere.
Jan følte deres ånde i nakken.

Bror, jeg kan lugte ham.
Han er her! Denne vej.

Hans far
har snart en søn mindre.

Sikke en skrækkelig slutning.

Så dette er frygt.
Den har jeg aldrig følt før.

Og jeg kan ikke lide den.

Kære far, kom og red mig!

- Elisa, vær sød at åbne døren.
- De burde skamme Dem!

- Skamme mig? Kære Elisa...
- Glem det.

Hvordan kan De gøre det mod
Pinocchio? De vil dræbe ham.

Han er ikke virkelig.
Han er bare opdigtet.

Han er bare en opdigtet person,
som jeg fandt på.

Elisa, luk døren op.

Hr. Collodi?

Hvad laver De her?

Hr. Collodi...

- Hvad er der?
- De faldt i søvn her.

De har slet ikke været i seng.

Det sidste jeg husker er,
at jeg sad og skrev, og så...

De bør måske hvile Dem.
Jeg kan lave et bad til Dem.

Nej, intet bad.

Kom med kaffe. Masser af kaffe.
Og den skal være stærk.

Som De ønsker.

Førte Deres anstrengelser
til noget godt?

Kaffe, kaffe!

- Reddede De dukken?
- Masser af kaffe, Elisa. Sort.

Har jeg allerede sagt det?
Mange tak.

Drengen håbede, at nogen
ville komme til undsætning.

Men ingen kom. Ingen ildflue,
ingen fe og heller ikke hans far.

Godt, jeg ikke tror på mordere.

Fædre har bare opfundet dem,
så drenge ikke går ud om natten.

Mens han sad bag et træ,
hørte han mordernes skridt -

- komme nærmere.
Jan følte deres ånde i nakken.

Stakkels Pinocchio.

Ser du nu, hvad der sker, når du
ikke lytter til magiske ildfluer?

Kom...

Mens feen reddede Pinocchio
med en fortryllelse -

- var Geppetto sikker på,
at hans søn var på vej til Amerika.

Min kære Pinocchio!

Jeg finder dig. Om jeg så skal
svømme hele vejen til Amerika.

Om jeg så skal
bygge en bro over havet.

Hvorfor ikke?

Mordere og retstavningsbøger...

Spy ild... De vil dræbe mig.

Tage mit guld
og hugge min næse af!

Godmorgen, Pinocchio.

Fe.

Tak. Du reddede mig. Du aner ikke,
hvad der var ved at ske.

Og alt det, der skete før det.

- Jeg har det skidt. Jeg er skoldhed.
- Du har feber.

Lægerne er her.
Skal jeg vise dem ind?

- Ja, Snegletta.
- Det tager ikke et minut.

- Har hun det godt?
- Ja.

Hun var en snegl, før jeg
gjorde hende til stuepige.

Hun er langsom, men pålidelig.
Jeg havde en krabbe. Katastrofalt.

- Fordi den kun gik sidelæns?
- Nej, den stjal af bestikket.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Hvem er det, der er syg?

Og du kalder dig doktor?
Er det ikke åbenlyst?

Lkke hende.
Det er mig, der er syg!

Jeg har feber.

Det er umuligt...

Kære kolleger, ved
at iagttage ham på sikker afstand -

- og uden at røre ham, kan jeg
konstatere, at patienten har feber.

- Feber?
- Det sagde jeg jo.

Godt, så går vi i gang.

Jeg har ham!

Hold op med at vride dig,
din lille slambert!

- Kors. Det er en grim en.
- Slip mig, din dumrian.

- Hvor er han? Pinocchio?
- Jeg har hans fod.

Nej, det var min fod.

Led videre.
Han må være her et sted.

Han gik måske op i røg?

- Vær ikke åndssvag.
- Skulle jeg være åndssvag?

Interessant...

Sig "ah".

Særdeles interessant.

Fe?

Kære kolleger, dette er
et meget alvorligt tilfælde.

- Hans hjerte slår ikke.
- Jeg vil nødig modsige Dem.

Men hjertet, og det er et faktum,
sidder til højre.

- Virkelig? Siden hvornår?
- Der er heller intet hjerteslag.

Derfor er drengen død.

Er han død?

Det er jeg ikke. Jeg lever.
Men mit hjerte er lavet af træ.

Kære patient,
vi har studeret medicin.

Det har du ikke,
så du kan ikke have en mening.

Derfor vil afsnittet
med din kommentar blive strøget.

Jeg ordinerer
en meget besk medicin.

Mine herrer, vi er færdige her.

Farvel, mine herrer.
Jeg beder stuepigen vise jer ud.

Det når at blive mørkt,
før hun kommer.

- Regningen kommer med posten.
- Ja.

- Også min.
- Farvel, doktorer.

- Hvad laver han med den båd?
- Den duer ikke engang til brænde.

- Han har en skrue løs.
- Han er tosset.

Godmorgen.

- Mester Geppetto.
- Frøken Laura.

Hvad laver De her?
Har De fundet Pinocchio?

- Ja, jeg ved, hvor han er.
- Gudskelov.

- Hvor er han?
- Han er på vej til Amerika.

Hvordan kan han? Jeg har aldrig
mødt en dreng som Deres søn.

Han kommer snart hjem.
Jeg vil hente ham i denne båd.

Geppetto, det er vanvid.
Selv om De får båden til at flyde -

- så skal De krydse oceanet.

Og der lever en haj
så stor som en hval derude.

- Jeg når frem.
- Jeg kan ikke se hvordan.

De må lære
at se ud over det synlige.

Prøv ikke at være kryptisk.
De er ikke en gammel søulk.

- De er en snedker.
- Døm ikke efter udseendet.

Disse hænder vil lave en båd
ud af dette træ.

En skonnert.
Verdens smukkeste sejlskib.

Man skal følge sit hjerte
her i livet.

- Hvad er der i den?
- Mange ting, der gør dig rask.

- Hvad står der? Jeg kan ikke læse.
- Der står..."ormesnot".

- Jeg vil ikke sluge det.
- Som du vil.

- Vi kan søde den med sukker.
- Jeg vil have slikket først.

- Lover du at tage medicinen?
- Ja.

Og nu... medicinen.

- Så.
- Nul!

Du lovede det.
Du hørte lægerne.

Tager du ikke medicinen,
så dør du.

Det blæser jeg på.
Jeg dør hellere, end sluger det.

I så fald må jeg vise dig noget.

Hvad vil de?

De skal hente dig,
fordi du ikke tager din medicin.

- Ser jeg så dig og far igen?
- Nej, aldrig mere.

Jeg er uartig, men ikke dum.

Vent, Pinocchio.
En skefuld er nok.

Det smagte ikke så slemt.

Du er skør.

Hold op, mester Cherry.
Kan nogen gøre det, så er det mig.

Jeg er stadig den bedste snedker,
som jeg kender.

Og med sikkerhed den skøreste.

- Og jeg hjælper. Hvad er jeg så?
- Min allerkæreste ven.

Bliv nu ikke rørstrømsk.

Når jeg ser på dig,
ser jeg ikke en utålelig nabo -

- en såkaldt snedker
med hang til træskeer.

Jeg ser kun en far,
der leder efter sin søn.

Nej, nej, nej...

Lad være.

Giv mig den. Du ved ikke,
hvad du skal med den.

Lad mig vise dig,
hvordan man gør.

Se ikke på mig,
som om jeg er din ven.

- Er det tilladt at sige tak?
- Bare du ikke græder.

Ti mod en på, at båden synker,
så snart den kommer i vandet.

- Kun ti mod en?
- Flyder den, så tager hajen den.

Og så spytter hajen den ud igen.

- Haj? Hvad for en haj?
- De driller bare.

- Hajen er intet at spøge med.
- Tog den din hånd?

Lkke kun hånden, men hele båden.
Hele molevitten med mast og alt.

- Det må være en stor haj.
- Forfærdelig!

Han kaldes
Den forfærdelige haj.

- Den har tænder som gravstene.
- Og øjne sorte som synden.

Nogle her skal arbejde.
Vi har ikke tid til jeres skrøner.

Han tror, at han kan sejle
til Amerika i den. Han er skør.

Han er hajmad.

Mester Cherry, har du det godt?

Du burde bygge en større båd.

- Er du sikker på, at du er rask?
- Fuldkommen. 50 procent!

- Du skal starte i skolen nu.
- Først skal jeg hjem.

Har du stadig guldmønterne?

- Ved du, hvad du skal gøre nu?
- Gå lige hjem og give dem til far.

- Jeg savner ham.
- Pinocchio... Der er koldt ude.

Du får brug for et halstørklæde.
Jeg henter det.

Tak.

- Farvel, Pinocchio.
- Farvel. Og tak for alt.

En ting til...
Undgå ballade.

Du ville ikke kun knuse
din fars hjerte, men også mit.

Mit er af træ. Går det itu,
så laver min far et nyt.

Men hvem vil lave et nyt hjerte
til din far og mig?

Jeg har lært min lektie.
Nu vil jeg være artig.

Jeg vil holde øje med dig.

- Skrid! Gå og leg med hajerne.
- Guiseppe, kom her.

Burde du ikke være i skole?

Kom nu, børn.

- Snedkeren gør det godt.
- Og? Han er ikke en sømand.

Han bygger sin egen kiste.

Han prøver at sælge værkstedet
for at købe træ.

Det stemmer. Jeg købte en ske.

Kom nu. Tilbage til skolen.

Undskyld, kan De sige, hvilken vej
der fører til den næste by?

Lad mig være. Jeg sover.
Jeg drømmer, at jeg er enebarn.

- Det er jo jer.
- Pinocchio!

Pinocchio...

Kære ven. Pinocchio...

- Hvor har du været? Hvad skete?
- Jeg undslap nogle mordere.

Gjorde du? Det er farligt
at færdes på vejene for tiden.

- Især for mordere.
- Tilgiv min nysgerrighed.

Men hvordan kunne en dreng
som dig overliste snu mordere?

En fe reddede mig.

Den stakkel vrøvler.

Vi ventede hele natten på dig
ved Miraklernes mark.

- Vi var så urolige.
- Ja, vi lukkede ikke et øje.

Vi udskød endda vores afrejse.

Hvordan kunne vi rejse uden at sige
farvel til vores kære Pinocchio?

Og uden hans kære penge.

Hvorfor gjorde du det?
Sagde jeg "penge"?

Jeg mente "enge". Pinocchio
og hans smukke, gyldne enge.

Jeg beklager, at I ventede,
men jeg behøver ikke mirakler.

Jeg har fire guldmønter, som jeg
giver til far. De vil række langt.

Du har så ret.

Dine fire guldmønter
rækker til meget.

Stik nu hjem
og lev lykkeligt i alle dine dage.

Eller i et halvt år.

Fire guldmønter
rækker ikke evigt.

Har du set, hvad et hus
i Florens koster nu om stunder?

Når guldet er brugt...
så står den på hårdt arbejde igen.

- Jeg kan ikke lide arbejde.
- Det kan jeg. Jeg elsker arbejde.

- Jeg kan se på det hele dagen.
- Nu er jeg ikke helt med.

Men hvis du havde
4.000 guldmønter...

...så ville du aldrig
behøve at arbejde.

Ville det ikke gøre din far stolt?

Undskyld. Er det sandt, at De bygger
båden for at lede efter Deres søn?

Jeg ved, at De vil sige,
at jeg er tosset -

- og at båden vil synke.
Men jeg vil helst ikke høre det.

Så, hvis De tillader...

Jeg kan se Dem fra mit vindue.

De har ikke engang
taget Dem tid til at spise.

Tak. Det er meget venligt.

Jeg havde også en søn.
Men jeg mistede ham.

Hvis det havde hjulpet,
så havde jeg ikke bygget én båd.

Jeg havde bygget 100.

Mange tak.

Tak. Det er pænt af Dem.

Vågn op.

Sådan.

- Det er vist godt.
- Hurtigt. Giv mig guldet.

- Værsgo at lægge pengene i.
- Hullet virker lidt lille.

Du kan grave et selv.

Det her er Miraklernes mark!

Det skal kun lidt jord til
for at kunne høste stor frugt.

- Jeg troede, vi dyrkede guld.
- Vi bør måske grave dybere.

Hvis vi ville arbejde hårdt,
så havde vi valgt en normal mark.

Så hvis jeg må.

En...

...to...

...tre... og... fire!

Sådan. Så er det ordnet.

Nej, min lille ven.
Der mangler noget.

Det var ikke mig, der tog det.
Jeg var her slet ikke.

Vand. Vi mangler vand.

Vand. Så træet vokser.

- Men her er ingen brønd.
- Vi bruger ikke brøndvand.

- Ikke?
- Nej, vi bruger kun havvand.

Passer det?
Det kan ikke passe.

Kalder du min bror et fjog?

Hvis nogen er et fjog,
så er det... Av!

Undskyld. Jeg har ikke gået i skole,
så jeg ved ikke så meget som jer.

Jeg var heller ikke
så vild med skolen.

Men nu vil jeg lære dig noget,
som du aldrig glemmer.

Havvand.

Kom af sted.

Ikke dig, din dumrian.

Ikke ringe, men du skal bruge
meget mere træ.

- Hvor vil du få pengene fra?
- Jeg sælger mit værksted.

- Det bliver din undergang.
- Nej, det bliver min redning.

Vil du følge mig til byen?
Jeg har brug for en ven.

En med bedre sans for forretning
end mig.

Jeg har nogle skeer.
Jeg kan måske få ti for dem.

Kun ti?

Men de er jo helt fantastiske,
smukke, udsøgte. De er magiske.

Vi får måske tyve for dem.

Ved du hvad. Af og til synes jeg,
at det er synd.

- Hvad?
- At penge ikke vokser på træer.

Kom nu.

Jeg kan allerede høre guldet falde
som modne citroner.

Nu kommer jeg, guldmøntstræ.
Jeg vil gøre dig rig, far!

Pinocchio. Jeg kan høre ham.

Han er halvvejs over havet.
Du har hørt mågerne.

Ja, du har ret.

Kom. Lad os gå hen
og sælge dine fantastiske skeer.

- Hvad laver du her?
- Venter på mit bogtræ.

Hvor dumt.
Bøger vokser ikke på træer.

- Men det gør guld?
- Ja, selvfølgelig. Jeg mener...

Når man planter
en guldmønt, så...

Lad mig vise det.

- Der sker intet.
- Det tager noget tid.

Gad vide, om det bliver
24 karat eller bare karotter.

Kun lidt længere.

Ja, kun lidt længere.

Mit guld.

- Det er væk.
- Hugget af dine såkaldte venner.

Nej...

Det kan ikke være sandt.
Det er ikke sandt.

Man kan kun tjene penge
ved at arbejde for dem.

Med dine hænder
eller dit hoved.

Feen bad mig gå lige hjem.
Hvorfor lyttede jeg ikke?

Det er måske ikke kun dit hjerte,
der er lavet af træ -

- men også dit hoved.

Feen...

Hun ved, hvad jeg skal gøre.

Hun ved det.

Fe?

Hvor er du, fe?

Av! Se dig for. Det var lige ved,
at du maste mig.

Snegletta!
Du er en snegl igen.

Jeg leder efter min fe.

Hun er her ikke.

- Hvornår kommer hun tilbage?
- Aldrig.

Mændene i den sorte karet
førte hende væk.

- Nej.
- Hun advarede dig, Pinocchio.

Du skulle bare gå lige hjem,
men du brød dit løfte.

Og du knuste hendes hjerte.

Far. Jeg vil hjem.

Jeg vil være artig.
Jeg lover at være artig.

Jeg vil gøre,
som jeg får besked på.

Det er for sent, Pinocchio.

Kære fe, kom tilbage.

Giv mig en chance til.

Jeg lover, at jeg ikke
spolerer det denne gang.

Far, hvor er du?

Hjælp mig. Hjælp mig!

Hvor mange flere nætter
vil du arbejde?

Undskyld, hvis larmen generer,
men jeg skal have båden færdig.

Ja. Sæt os i arbejde.

- Vil I hjælpe mig?
- Ja.

- Er det jeres venner?
- Ja.

Mange tak.

Du kan måske
forstærke rælingen?

Og...

Du kan tætne skroget,
så det bliver vandtæt.

Mange tak.

Far, jeg fandt dig.

Jeg er hjemme.

Næste morgen vågnede Pinocchio
til den bitre virkelighed.

Jan havde mistet guldet
og knust feens hjerte.

Jan havde lært, at ulydige
drenge ikke er lykkelige.

Jan besluttede sig for
at forandre sig.

Med hamrende træhjerte
drog han hjem til Geppetto.

Men selv de bedste hensigter
kan fordufte, når man er sulten.

Har du nogle penge?
Jeg er sulten.

Jeg kan give dig en skilling,
hvis du hjælper mig med kullet.

Ligner jeg et æsel? Jeg har
aldrig båret noget i hele mit liv.

Som du vil.
Men hør på mit råd:

Er du rigtig sulten, så begynd med
at sluge din stolthed.

Undskyld, giver I en skilling
til et fattigt og sultent barn?

- Hjælp mig med mørtlen.
- Er den tung?

- Så er det for hårdt. Nej tak.
- Du må lære at tage fat.

Hårdt arbejde
er ikke noget for mig.

Mit ben.

Hjælp. Det gør ondt!

- Der fik jeg dig!
- Jeg ville bare have kirsebær.

Du er en tyv!

- Kom her!
- Slip mig!

Har din far ikke lært dig,
at man ikke må stjæle?

Jeg er ikke så god til at lytte.
Hvad vil De gøre?

Du skal få lov at arbejde.

- Hvad har du der?
- Det er vores hønsetyv.

Jeg har ikke stjålet høns.

Hold op med det der!

- Hvad vil du gøre med ham?
- Han kan tage Melampos plads.

God ide, far.

Hvem er Melampo?

- Er Melampo en hund?
- Det var han. Han døde i går.

Du kan tage hans plads.

Vil du have noget at spise,
må du gøre dig fortjent til det.

- Min nye vagthund.
- Kom så, vovse. Gø!

Jeg bider jer.

Spar dine kræfter til i aften.

Og I går ind begge to.

Det er lige før,
at man får ondt af dig.

Fårekylling. Jeg har aldrig
været så glad for at se dig.

Har du nogensinde været det?

Har du set,
hvad de har gjort ved mig?

Hvis min far så mig nu,
så ville han dø af skam.

Stakkels Geppetto.

Du lytter ikke til ham.

Jeg burde have lyttet til ham
og til feen og til dig.

Selv om du er...

Skidt med det.

- Vil du være artig eller uartig?
- Jeg vil hjem til far.

Tiden er knap.
Feen må hjælpe dig fri.

Fe, kom hurtigt!

- Hun kan ikke høre dig.
- Vås. Hun har magiske ører.

- Fe.
- Hun kommer aldrig tilbage.

Jeg brød mit løfte,
og nu er hun død.

Feer dør ikke.
Det ved jeg med sikkerhed.

Det har jeg læst et sted.

Jeg har læst det et sted.

Den flyder!

Jeg er et geni.
Et dæks-, mast- og bådbyggergeni.

- Sikke et tidsspilde.
- Nu skal vi bare hejse sejl.

- Du har vel sejl?
- Nej.

Fårekylling, vågn op.

Der kommer nogen.

Melampo.

- Melampo.
- Vov!

- Du lyder underlig.
- Har du fået hoste?

Jeg hedder ikke Melampo,
men Pinocchio.

- Hvor er Melampo?
- Han døde. Nu er jeg hunden.

Stakkel.
Han var en flink hund.

Men du er vel også flink?

Giv ham benet.

- Her. Tyg på det som forret.
- Bliv der som en god hund.

Så får du en høne,
som Melampo plejede at få.

Vær stille og bliv der.

- Vær stille.
- Hvad laver du?

Luk døren op, hund!
Du får to høns. Tre!

- Alle sammen!
- Lad os bare tage nogle æg.

Tyve i hønsehuset!

Jeg kommer!

Kom hurtigt!

Godt klaret.

- Mester Geppetto.
- Laura.

Jeg mener frøken...
Hvad laver De her?

De får brug for sejl
til Deres fine båd. Værsgo.

Jeg ved ikke, hvad...
Tak.

Men det er Deres brudeudstyr.
Det kan jeg ikke tage.

Der er plads til min mands
initialer. Hvem det nu bliver.

Jeg har masser af tid
til at finde kærligheden.

Brug dem nu, Geppetto.
Og find Deres elskede søn.

Tak.

En syltetøjsmad til?

Jeg stolede på hunden,
men den hjalp tyvene.

- Gode hunde er svære at skaffe.
- Heldigt, at drengen kom forbi.

- Ja, han kom tilfældigt forbi.
- Han er en god dreng.

- Dine forældre er nok urolige.
- Jeg har kun en far.

- Hvad hedder han?
- Geppetto. Han er snedker.

- Geppetto?
- Hvor har jeg hørt det navn?

Selvfølgelig. Det er den tossede
gamling, der bygger en båd.

- Hvorfor bygger han en båd?
- Han har mistet sin søn.

Han vil sejle tilAmerika
og lede efter ham.

- Drengen har et sjovt navn.
- Pinocchio?

Jeg må finde min far,
før han begiver sig af sted.

Du kan køre med mig. Vi skal
bare bure tyvene inde først.

- Fængslet er den anden vej.
- Jeg må gå nu. Tak for maden.

Farvel.

Jeg ved, hvad du ville sige.
At jeg gør det rette.

- Vær ikke urolig.
- Mellem os to...

Du burde ikke sige den slags,
så folk kan høre det.

Folk synes, at du er gal,
fordi du vil krydse havet.

- Hvad synes du?
- Du mangler et flag.

- Nej, Pinocchio.
- Det haster.

Hvilken vej er det?

Hvilken vej er det?

Hvilken vej skal vi tage?

- Vil du vente på bedre vejr?
- Forholdene er perfekte.

Vinden vil fylde mine sejl.

Jeg indhenter hurtigt Pinocchio.
Hjælp med at kaste los.

Laura og fiskerne
planlægger en afskedsfest.

Det er venligt, men tiden er knap.
Jeg må af sted nu.

Hjælp mig med at kaste los.

Lad os se. Mos vokser
på træernes nordside.

Solsikker
vender sig mod solen, som...

...stiger op i øst.

Og vi vil gå...

Hvilken vej vil vi gå?

Fe. Kun du kan hjælpe mig.

Det her er håbløst.

Se, fårekylling!

- Hun viser os vejen.
- Vent på mig!

Vent på mig, Pinocchio.

Far! Her er jeg, far!
Det er din Pinocchio!

Far! Her er jeg!

Vi henter ham. I med bådene.

Pinocchio, tag det roligt.

- Far!
- Tag det roligt.

- Far!
- Lad os gå. Du fryser.

- Far!
- Kom nu, Pinocchio.

Vi går ind og venter på ham.
Vær ikke urolig.

Kommer min far
nogensinde tilbage?

Han kommer tilbage. Bare rolig.

Far.
Stakkels far. Hvor er du?

Holder du aldrig
op med at jamre?

Lampwick.

Hej, knægt.

Jeg jamrer ikke. Jeg ønsker bare,
at han vil komme tilbage.

Væn dig hellere til det.
Han kommer ikke tilbage.

- Løgner.
- Jeg taler sandt.

Du har mistet din far. Nu kan du
gøre som du vil. Ligesom mig.

- Har du hørt den store nyhed?
- Jeg blæser på dine nyheder.

Som du vil.

- Hvad er det for en nyhed?
- Jeg skal rejse herfra.

- Til verdens bedste sted.
- Legetøjslandet.

- Du bør tage med.
- Nej, jeg vil vente her.

Det ved jeg.

Men du går glip af noget.
Ferien starter første januar.

Den ender den sidste december.

Det er sjov fra morgen til aften.
Ved du, hvad der sker næste dag?

- Så begynder morskaben forfra.
- Det lyder fantastisk.

Tag med mig. Vognen afgår
i morgen aften, lige udenfor byen.

Kun leg og intet arbejde.

Nej!

Farvel, Lampwick!

Farvel, Pinocchio.

Jeg finder min søn!

Pinocchio!

Reddede I ham?

Hvor er han?

Nej. Nej!

Du lovede, at alt ville ordne sig.
Du løj!

- Det var ikke med vilje.
- Du vidste, at han var død!

- Nej, Pinocchio!
- Kom tilbage, min dreng.

Jeg er ikke din dreng!
Jeg er ikke nogens dreng!

Pinocchio!

- Pinocchio!
- Hvor er du?

- Kom frem!
- Pinocchio!

- Pinocchio!
- Han er her ikke.

- Pinocchio!
- Han er sikkert på stranden.

- Hvorfor stopper vi?
- Pinocchio. Det tænkte jeg nok.

Der er plads til en til.

Pinocchio, vent!
Gør det ikke!

Fordi Pinocchio troede,
at han havde mistet alt -

- tog han til Legetøjslandet
sammen med Lampwick.

Du begår en stor fejl.

Vi er fremme!

Hop ned!

I Legetøjsland leger man konstant
og behøver aldrig at gå i seng.

- Hvad sagde jeg?
- Det er vidunderligt.

- Bedre end det. Det er...
- En drøm, der er opfyldt.

Pinocchio og Lampwick
blev forblændet af alt de så.

- Hvilken vil du have?
- Den.

Selvfølgelig, unge herre.
Værsgo.

Det var et virvar af karruseller,
klovne og candyfloss.

Alt det, forældre ikke kan lide,
og alt på én og samme tid.

Pinocchio prøvede lykken
med "Ram læreren".

Et af de mere
pædagogiske spil.

Må jeg bede om
jeres opmærksomhed.

Nu starter den mageløse,
fantastiske pudekamp!

Klar...

...parat... start!

- Hvad tror du, at klokken er?
- Der er masser af tid til sjov.

Ærlig talt,
så har jeg fået nok sjov.

Hvad? Mener du det?

Må jeg bede om
jeres opmærksomhed.

Nu afholdes der
en sengehopningsdyst.

Glem ikke,
at alle børn har ret til -

- straks at blive trætte af
deres legetøj.

Det erstattes
umiddelbart med noget nyere.

- Smid den ud. Få en ny.
- Jeg savner min mor.

Jeg elsker virkelig lyden
af børnelatter. Gør du ikke?

Le, le.

I morgen skal vi have vores sjov.

For meget sjov udmatter
selv den mest energiske dreng.

Til sidst gav Pinocchio, Lampwick
og de andre efter for søvnen -

- og for den forbandelse,
der hviler over Legetøjsland.

- Hvad laver du?
- Jeg har fået nok af dette sted.

- Jeg vil hjem.
- Se på dine ører.

Og dine ører.

Nej, det her kan ikke passe.

De forvandler os til æsler.
Lad os flygte, før det bliver værre.

Pas på, de har reb. Flygt, Pinocchio!
Lad dem ikke fange dig.

Lad mig være!

Slip mig!
Lampwick, jeg er bange.

Ene leg, intet arbejde.

Nu er legen slut.

Hvad sker der, Lampwick?
Hvem er disse mænd?

Fatter du det ikke?
Vi bliver solgt. Vi er æsler.

De sætter os til arbejde.
Hårdt arbejde.

Så længe der er dovne børn,
kan vi gøre gode forretninger.

Er Legetøjsland ikke
lidt for overdrevent?

Kan vi ikke kidnappe børnene,
forvandle dem til æsler-

- og sælge dem?

Du har ingen fantasi.

Sådan gik det til, at æslet
Pinocchio var helt alene i verden.

Nu skulle han lave noget på fire
ben, han aldrig havde gjort på to.

Jan skulle arbejde for føden.
I et cirkus.

Og nu, mine damer og herrer...

I vil grine, græde
og juble over vores nye stjerne.

Tillad mig at præsentere
det mageløse muldyr-

- det fyndige æsel,
overskrifternes øg: Pinocchio!

Det eneste æsel i verden,
der kan den lille tabel!

Fårekylling... og feen.

- Hvad er to gange et?
- To.

Det her er forfærdeligt.
Feen kan sikkert hjælpe mig.

- To gange to?
- Fire.

Nu har jeg fået nok.

Fe, det er mig. Pinocchio.

De har forvandlet mig til et æsel.

Vær sød at ophæve fortryllelsen.

Rolig. Pinocchio er et æsel
både af navn og natur.

Nu vil han vise,
hvor god en akrobat han er.

Jeg er træt.
Jeg må arbejde så hårdt her.

Feen ser så trist ud.

Hvad har jeg gjort?

Nej, kom tilbage.
Forlad mig ikke!

Jeg er så træt.

Det gør ondt. Benet gør ondt.

Op med dig.
Hvor vover du at gøre mig til grin?

Ud, ud!

Jonglører, kom!

Er det brækket?

Dit værdiløse kræ.

Nu er det kun dit skind,
der er noget værd.

Før ham væk.

Et æsel med brækket ben
var ikke til nogen nytte.

Et æsel med brækket ben
var ikke til nogen nytte.

Men æselskind
kan man bruge til meget...

Men før æslet kan blive
stolebetræk eller en fin jakke -

- skal skindet behandles.
Først skal det gennemblødes.

Fe, du må gøre noget!

Kan du ikke se, hvad der sker?

Befri ham!

Nej, Pinocchio!

Fe, jeg vidste,
at du ville hjælpe os.

Jeg vil svømme tilAmerika
og lede efter min far.

Ikke den vej. Herhen!

Pinocchio!

Pinocchio!

Luk mig ud,
dit ækle, stinkende uhyre!

Hvem der?
Er du fisk eller ven?

Jeg har været alene så længe,
at jeg ikke genkender min skygge.

Far?

Far!

- Pinocchio!
- Far!

- Du er ikke død.
- Nej da. Jeg har det godt.

Jeg var lige ved at dø.
Jeg har oplevet så meget.

Nu skal vi sørge for,
at du bliver tør.

- Er det virkelig dig?
- Jeg er lige så virkelig som dig.

- Ja, det er du. Du er virkelig.
- Næsten...

Lad mig lytte.
Nej, det er stadig af træ.

Du skulle have set mig før.
Jeg var et æsel.

Det er ikke let,
når man ikke har gået i skole.

Det her er ikke meget,
men det er vores hjem.

Der er fugtigt og mørkt,
og her stinker af fisk.

Det minder mig om middagen.
Til forret kold fiskesuppe.

Så skal vi have...

...kold fisk i en let fiskesauce,
efterfulgt af fisk.

Og til dessert...
er der tiramisu.

- Mener du det?
- Nej. Kold fisk.

Det er ikke så slemt.
Du vænner dig til lugten.

- Hvad sagde jeg?
- Du bliver snart skør her.

Vrøvl.
Jeg er ved mine sansers fulde brug.

Her... Tag en pude.

Efter et lettere måltid
bestående af... kold fisk-

- fortalte Pinocchio
alt til Geppetto.

Der var sket en hel del,
siden han var en dukke af træ.

Husker du
det første spørgsmål, du stillede?

Jeg spurgte,
hvad man skal bruge livet til.

Jeg har haft god tid
til at overveje det.

Jeg har måske ikke "svaret",
men jeg har et svar til dig.

Formålet med livet er at elske.

Har man ingen at elske,
som en hustru...

...eller en ven... eller et barn...

Så er livet meningsløst.
Ved du, hvem der lærte mig det?

- Det gjorde du.
- Mig?

Hvordan har jeg lært dig noget,
når jeg ikke har gået i skole?

Det gjorde du alligevel.

Pinocchio, det er farligt.
Rejs dig op.

Det går, så længe man ikke
sidder på tænderne. De er skarpe.

Jeg har aldrig set
så mange stjerner.

Kan du se lysene?
Der kan ikke være langt til land.

- Vi hopper i. Jeg kan klare det.
- Nej, du vækker ham.

Det er vist allerede for sent...

- Læg dig.
- Vi kan nå det.

Jeg bad dig lægge dig ned.
Du skal gøre, som jeg siger!

Nu er tiden inde.

- Er du sikker?
- Ja. Hold i den, så flyder du.

Hop i! Gør, som jeg siger!

- Sikker?
- Hop!

Hop!

Far, vi klarede det.

Far. Vi klarede det.

Vågn op, far.

Far, vågn op!

Min far.
Jeg tror, at han er døende.

Far.

Det er hjertet. Han skal have
nye kræfter, ellers går det ikke.

Efter min mening
har han brug for mælk.

Et glas hver aften.

Jeg... Jeg har ingen penge
at købe mælk for.

Jeg har ikke råd til at betale.

Jeg har gjort, hvad jeg kunne.

Nu afhænger det af dig, min dreng.

Far...

- Jeg har brug for lidt mælk.
- Hvor meget vil du have?

Et glas hver dag i en måned.

- Det bliver dyrt.
- Jeg har ingen penge.

- Det gælder liv eller død.
- Jeg er bare en fattig bonde.

Jeg kan ikke give mælken væk,
men du kan arbejde for den.

- Hvad skal jeg lave?
- Du kan male hveden for mig.

Det lyder ikke så hårdt.

Du arbejder godt.

Det er et job for et æsel,
men mit er udslidt.

Et æsel?

Lampwick, er det dig?

Pinocchio?

- Min ven. Hører du mig?
- Din stemme er så svag.

Vær ikke urolig.
Det hele skal nok ordne sig.

- Undskyld, jeg ledte dig væk.
- Undskyld, at jeg ikke blev.

- Havde jeg en far som din...
- Shh. Det var ikke din skyld.

Du behøver ikke undskylde.

- Farvel.
- Nej, vent. Dø ikke!

Lampwick, vent!

Vi tager hjem
og bliver artige drenge.

Jeg beklager, Lampwick.

Jeg er så ked af det.

Fra den dag og en måned frem
stod Pinocchio op hver morgen -

- og tog til gården
for at arbejde.

Jver dag fik han et glas mælk
til sin stakkels gamle far.

Men uanset hvor meget
Geppetto drak, så hjalp det ikke.

Far, drik det her.

Han er skoldhed.
Fe, hjælp mig!

Han er den rareste mand
i hele verden. Han elsker mig.

- Hvad er det for en larm?
- Hans hjerte er så svagt.

- Han vil dø, ikke sandt?
- Det skal vi alle i sidste ende.

- Det er ikke enden!
- Hvis du kunne kurere ham?

- Hvad ville du give til gengæld?
- Jeg forstår ikke.

Jeg ville give hvad som helst.

- Ville du give ham dit hjerte?
- Ja! Selv om det er af træ.

- En trædreng.
- Jeg ville give mit liv for far!

Ville du virkelig gøre det?

- Men... Jeg troede, du var død.
- Det var jeg.

- Hvordan var det?
- Som Florens med flere harper.

Vent, jeg forstår ikke.

Du gav mig livet tilbage.

Far?

Pinocchio, du har givet ham
det eneste, der kan redde ham.

- Mælk?
- Nej da...

Du har givet ham det mirakel,
der kaldes kærlighed.

Ved du...

...hvad jeg virkelig trænger til?

Et glas koldt vand.

Du er rask.

Jeg har aldrig haft det bedre
i hele mit liv.

- Dit hjerte slår så stærkt.
- Ja.

Men det er ikke mit hjerte.
Det er dit.

- Er det?
- Ja!

Det er det! Det er ikke af træ.
Det er et rigtigt hjerte!

Det er fantastisk,
hvad de finder på nu om stunder.

Tak.

Kom...

Mester Geppetto.
Hvordan gik det i Amerika?

Jeg nåede aldrig tilAmerika,
men det er en lang historie.

Godmorgen. Jeg er ikke bange
for jer, for jeg har intet gjort.

- Og min far er rask igen.
- Det glæder os, Pinocchio.

Pinocchio!

- Pinocchio, kom her.
- Hjælp os. Vi er uskyldige.

Kære ven.
Fortæl, hvordan vi hjalp dig.

I stjal mine penge.

Pinocchio.
Hvordan går det?

Geppetto.

Jeg mistede båden
og Deres smukke sejl.

Men De fandt, hvad De søgte.

Frøken Laura, jeg har aldrig gået
i skole, men jeg kan forklare det.

Jeg ser frem til at høre
din historie... i skolen.

Jeg vil kalde den
"Pinocchios eventyr".

- Hvad med mig?
- Den handler også om dig.

Men den handler nu mest om mig.

Farvel.

Geppetto... og Pinocchio.

I lever. En, to, tre...

- Hvad laver du?
- Jeg tæller dine lemmer.

- Så hajen åd dig ikke?
- Nej, vi undslap.

Lystig lille krabat, du har der.
Han ligner sin far. Undskyld.

En skam, at du solgte værkstedet.
En skam for mig, mener jeg.

Jeg blev jo nødt til at købe
det tilbage til dig. Her...

- Jeg kan ikke tage imod det.
- Jo. Betal mig tilbage i skeer.

Mester Cherry, du er skøn!

Ja, jeg ved det.
Intet sentimentalt ævl.

Så kun denne ene gang.

Kom.

Pinocchio.

Nu nærmer vi os enden, Pinocchio.
Det er svært.

Det er meget lettere at påbegynde
en rejse end at afslutte den.

Men vi er nået til sidste side.
Er du klar?

- Skal den ende?
- Alle eventyr ender.

Det er dét,
der gør dem til eventyr.

Farvel, Pinocchio.

Farvel, fårekylling.

Det gamle sted
har ikke forandret sig.

- Det har jeg.
- Hvad mener du?

Et træhjerte
slår måske evigt -

- men et rigtigt hjerte
elsker livet ud.

Et træhjerte
slår måske evigt -

- men et rigtigt hjerte
elsker livet ud.

Ender den lykkeligt?

Ja, det tror jeg.

Men det opdager du først,
når bogen bliver udgivet.

Men noget siger mig,
at dette eventyr lever sit eget liv.

Skal De ikke hen
og hente Deres skrivebord?

Man kunne næsten tro,
at du vil have mig af vejen.

- Hatten.
- Her.

Tak, Elisa.

Hør! Hvor skal du hen?

Du ved da godt,
at du ikke må stikke af?

Jo, far. Men i dag er det søndag,
og jeg leder efter fårekyllinger.

Tekster: Mikael Seierup
PrimeText InternationalAB

Textadmin: Www.primetext.tv
PrimeText InternationalAB