Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Hej. Jeg hedder Jon.

NETFLIX PRÆSENTERER

Jeg skriver musikteater og er en af de sidste af min art.

Undskyld. På det seneste har jeg hørt den her lyd.

Allevegne hører jeg et tik, tik, tik…

Som en tidsindstillet bombe i en dårlig B-film eller en tegnefilm.

Lunten er tændt. Uret tæller ned,

mens flammen kommer nærmere og nærmere og nærmere,

indtil… lige pludselig…

Det her er Jonathan Larsons historie.

Tillykke med årsdagen. Jeg elsker dig.

Før Tony-statuetten.

RENT - UDSOLGT!

Før Pulitzerprisen.

Før…

Vi dedikerer denne premiereaften til vores ven Jonathan Larson.

…vi mistede ham.

Alt det, I nu skal se, er sandt.

Undtagen det, Jonathan opdigtede.

Det er den 26. januar 1990.

SUPERBIA LÆSEPRØVE

Vi befinder os i det øde, ufashionable ingenmandsland

mellem SoHo og Greenwich Village.

Jeg har to keyboards, en Macintosh-computer, en kat,

en imponerende samling af CD'er,

kassettebånd og plader med andre folks musik.

Boghylder, der segner under vægten af teaterstykker og romaner, jeg ikke skrev.

Jeg har en original dystopisk rockmusical…

…som jeg har skrevet på i otte år…

…og omskrevet igen og igen.

Jeg har afslag fra alle de store og små producenter,

teatre, pladeselskaber og filmselskaber, der findes. Og om lidt over en uge…

…så fylder jeg 30 år.

Ældre end Stephen Sondheim, da han debuterede på Broadway.

Ældre end Paul McCartney, da han skrev sin sidste sang med John Lennon.

Som 30-årige havde mine forældre allerede to børn.

De havde karrierer, fast løn og huslån.

Om otte dage vil min ungdom for altid være forbi, og hvad kan jeg prale af?

Tillykke med fødselsdagen!

Stands nu op

Tag timeout

Få dig en plan

Før kampen den er tabt

Tryk på stop

Spol tilbage

Find nu dit fokus

Før de siger stop

Tiden bare løber

Rynkerne ses, nu blegner drømmen

Du bare træder vande Men alt stridere bli'r strømmen

Drop panikken, bliv på dækket

Al modstand er forgæves

Trods alt så sker det Bare en gang i dit liv

De synger "happy birthday" Du har bare lyst til at tude

Det er ik' en almindelig fødselsdag Det er 30/90

Hvorfor skal man blive ældre? Jeg er 22 indeni

Bliver 30 i 1990

Bang, du er død Hvad gør du så?

Hvad gør du så?

Hvad gør du så?

-Jeg har lavet ti kopier. -Du er en engel.

-Det er sidste gang. -Ja. Tak.

-Jeg giver. -Jeg betaler.

-Lad være. -Nogen skal gå ud med skraldet.

-Jeg hører, du flytter fra Jons lejlighed. -En æra slutter.

Vi hører ham ofte flæbe om morgenen.

Det taler vi ikke om.

-Carolyn, kommer du næste fredag? -Hvad sker der?

-"Superbia"-workshoppen. -Har han ikke nævnt det?

-Nu du siger det. -Det er mit livs chance.

Det er første gang, at andre end os ser forestillingen.

Godt, du ikke gør noget stort ud af det.

I en vis alder holder man op med at være en forfatter, der arbejder som tjener,

og bliver en tjener med en hobby.

Boo-Boo, lader du dig nu styre af frygt eller kærlighed?

Gør et nyt forsøg Du må ikke give op

Prøv nu en gang til Før dit brændstof slipper op

Vennerne bliver tykke Hovedhåret bliver tyndere

Du har det som en stjernespiller På et hold, der aldrig vinder

Bevar roen. Hold dit fokus Du må ikke tabe modet

Om ikke andet så er vennerne hos dig

De synger "happy birthday"

Du vil bare løbe din vej En dag som alle andre

Men 30/90, hey

Kan du vær' optimistisk? Du er ikke mer' ung charmør

Bli'r 30 i 1990 Bum, du er passé

Hvad gør du så?

Hvad gør du så?

Hvad gør du så?

-Gik du bare? -Nej, jeg sagde op først.

-Det er præcis det samme. -Nej, jeg har to uger tilbage.

-Jeg lader mig styre af kærlighed. -Hvad?

Rosa har en anden klient, Craig Carnelia.

-Rosa, din agent, som ikke ringer tilbage? -Ja, hende.

Hun inviterede hele teaterbranchen til Craigs workshop sidste år.

Og i pausen havde en producent allerede skrevet en check til ham på 10.000 dollar.

-Bare du ikke behøvede at tænke sådan. -Det er dyrt at lave kunst.

-Nej, det er dyrt at lave kunst her. -Men det hele værd.

-Den er smuk. -Ja, ikke?

Hvor får du pengene fra?

Peter Pan og Klokkeblomst

Hvor ligger Ønskeøens land?

Smaragdbyen er løbet løbsk

Siden troldmanden misted' sin forstand

Man kan høre deres stemmer

Glemte drenge, krokodiller

Du er ikke vild med At skulle vælge, onde hekse

Valmuemarker, mænd der står og lurer

Tigerliljer, rubinsko

Et er sikkert, tiden løber

De synger "happy birthday"

Bar' det hele kun var en drøm

Men det er mere som dommedag

Fuck 30/90

Jeg står her midt i stormen

Men kan ingen regnbue se

Fylder 30 i 1990

I mine hænder Er bolden nu

Jeg vil have alt Det er min tur

Og verden kalder Det er nu, det gælder

Jeg vil være barn Og aldrig blive ældre

30/90

30/90

30/90

Hvad gør jeg så?

30/90

Hvad gør jeg så?

Mine damer og herrer, giv en hånd til bandet og til mine meget kære venner…

Roger og Karessa på vokal.

Fredag aften.

Det er Deborah. Susan har afleveret din musik til aftenens dans…

Men højttalerne virker ikke.

Hej, Pookie. Hvordan var Philadelphia?

Jeg tog fra lufthavnen til et mødelokale og tilbage igen.

Lyder fantastisk.

Michael var en fantastisk skuespiller.

Han spillede altid hovedrollen i skolen. Og så flyttede vi til New York.

Jeg er træt af at vågne kl. fem og stå i kø ved teaterfagforeningens hus

i håb om, at instruktøren vil se nogen, der ikke er medlem og så,

når jeg så endelig kommer ind, så synger jeg måske seks takter,

før de afbryder mig og kalder mig det forkerte navn: Juan, Pedro, Carlos…

Og en uge senere fik han så et job på et smart reklamebureau

med en fed løn, sundhedsforsikring og tandbehandling.

Han fortrød aldrig.

I betragtning af at du er flad, kunne du godt bruge mindre tid på at lave fest.

Hvad skal man med penge, hvis man ikke bruger dem på sine elskede?

Du har ingen penge.

-Javel. -Rykkeren har ligget her i en uge.

-Jeg har styr på det. -Ja, meget.

Snart er jeg her ikke til at huske dig på det.

-Hvordan overlever jeg dog? -Ja, har du fundet en ny bofælle?

Jeg har haft travlt med min workshop.

Hvilken workshop?

Hvor sjovt.

Hvad tid er forestillingen?

FRYGT ELLER KÆRLIGHED?

Kl. 20.

Dansen skulle være fantastisk, men musikken elendig.

Susan er fra en lille by i Midtvesten.

Hun læste biologi for at blive læge, måske undervise,

men så forelskede hun sig i stedet i moderne dans.

Enhver forælders drøm, ikke?

Hun flyttede til New York uden at kende et øje.

Fire år senere har hun danset for alle de store koreografer: Paul, Trisha, Merce.

1990 var året, hvor hun endelig skulle med i et dansekompagni.

Ikke bare gå fra job til job, men have en kunstnerisk familie.

Og hun var klar. Hendes tid var kommet.

Og så brækkede hun anklen under en prøve.

Seks måneder senere danser hun igen, det er bare…

Det, der føltes så rigtigt, og hvor hun var sikker…

Pludselig er hun ikke så sikker mere. Men Susan er kunstner.

Hun er ligeglad med at se sit navn i New York Times.

Hun er ligeglad med, om hun danser for 5 eller for 5000.

Og så er der vores forhold.

Du ved godt, han ikke har råd, ikke?

Han elsker at gøre noget ud af tingene og særligt ud af dig.

Vi har gjort så meget for ham, og så går han.

Freddy, du får mine mixtapes som minde.

Jonathan Larsons berømte Moondance Diner mixtapes.

Alle elsker musicalsange til arme riddere.

Det er altså ikke kun musicalsange.

-Er mixtapes et følsomt emne? -Åbenbart.

-Jeg er glad på dine vegne. -Er du?

Jeg er også meget bitter og misundelig og hader dig lidt lige nu.

-Jeg mener… Han slipper ud. -Det er din tur næste gang.

-Jeg blev ringet op i sidste uge. -Fedt.

-Til et krydstogt. -Hvad er der galt i det?

Det er i Arktis, så stort set alt.

Alt er forkert. Arktis.

-Hvordan har du det? -Det har været en god uge.

T-celletallene er gode. Min læge er forsigtig optimist.

-Godt. Du ser godt ud. -Det ved jeg.

-Men til krydstogtet er jeg nødt til… -At få strammet op.

Scott og jeg sang madrigaler i high school.

Er det rigtigt?

Jeg gjorde det kun for at få fisse.

Jeg mødte Scott i SoHo, og han ville så gerne med.

-Javel. -Jeg kommer aldrig til kunstnerfester.

De har altid de bedste stoffer.

-Scott er i finansverdenen. -Chokerende.

-Hvad laver du? -Jeg er musicalens fremtid.

Velkommen. Jeg skal have mig en drink.

Den fyr er hylesjov.

Det her er livet, bo-bo, bo-bo bo

Det her er livet, bo-bo, bo-bo bo

Det her er livet, bo-bo, bo-bo bo

Bohemelivet

Badet er i køkkenet Sæben den er væk

Bjerge af opvask Hygiejnemødres skræk

Toilettet er i skabet

Du må be' til Der er lys derinde

Ikke i dag!

Svingdørsbofæller Hør her, hvad man når

Fjorten mennesker på kun fire år

Ann og Max og Jonathan Og Carolyn og Kerri

Tim var bare gæst Som en var forelsket i

Margaret, Lisa, David, Susie Stephen, Joe og Sam

Og Elsa, kongens fogeds drøm Hende som forsvandt

Glem nu ikke naboerne Michelle og Gay

Mere som familie End familien, hey

Tiden går Kun minderne består

Jeg burde al den stund Have kone, barn og hund

Facaden sprækker Så lad os drikke

Inden vi tænker Er det her mit liv?

-Ja! -Det her er livet, bo-bo, bo-bo bo

Det her er livet, bo-bo, bo-bo bo

Det her er livet, bo-bo, bo-bo bo

Bohemelivet

-Bohemelivet -En gang til.

Bohemelivet

Bo-bo, bo-bo bo

-Det var fandeme fantastisk! Wow. -Ja, Scott.

Hej. Alle går.

-Jeg har bare brug for frisk luft. -Her er hundekoldt.

-Hvor er din frakke? -Det ved jeg ikke.

I en bunke et sted.

-Det er pænt. -Det er fængselsprammen.

Nå ja.

Jeg hørte, at de hyrer nye danselærere til Jacob's Pillow.

-Gør de? -Ja.

Et par timer om ugen, resten af tiden er ens egen.

-Gratis dansestudie når som helst. -Kan vi lige tale sammen?

Om hvor fantastisk du var i aften.

-Tak. -Jeg mener det.

Jeg elsker bare at se dig danse.

Jeg overvejer at søge.

Jobbet i Jacob's Pillow. Vi var der i sommer og se Mark Morris.

-Nå ja. -Ja.

Ligger det i Berkshires? Så du vil flytte til Berkshires?

Så jeg slipper for at knokle 30 timer om ugen for at betale husleje. Hvorfor ikke?

Måske kan jeg endda komme i form.

Okay. Ja. Lad os flytte.

-Jeg mener det. -Ditto her.

Skal vi bo i en tømmerhytte? Skal vi jage… agern?

Skal vi… samle egern?

Hvad snakker du om?

Det er Berkshires. Folk har sommerhuse der. Du har været der.

Kan vi ikke godt gå ind?

Undskyld, men jeg begynder at blive følelsesløs.

Du er et stort pattebarn. Tag den her.

Wow.

Kan du lide den?

Havde du ikke travlt med at komme ind?

Det job i Berkshires…

-Det lyder fantastisk. -Jeg har allerede søgt det.

-Har du? -Ja.

-Og jeg fik det. -Det er fantastisk.

Jeg starter til juni.

Okay. Så det er bare sommeren over?

Nej, det er fast.

Jon?

Berkshires? Det er meget langt fra Manhattan.

Ja. Hvorfor gør hun det lige nu? Og hun siger: "Du skal tage med mig."

-Hvad svarede du? -"Jaha."

Hvad skulle jeg sige? Jeg anede det ikke. Jeg kan da ikke forlade New York.

-Sig, hun skal flytte ind hos dig. -Hvor?

Du har brug for en ny bofælle. Det er to fluer med et smæk. Værsgo.

Hvad med din kæreste, David?

-I var gode sammen. -Det gik ikke.

Der er en fokusgruppe på jobbet. Vi søger folk. Skal jeg sætte dig på?

Så du kan narre mig over til fjenden?

Nej, så jeg kan vise mine kolleger, hvor dygtig du er.

-Jeg vil ikke arbejde med reklame. -Det skal du heller ikke.

Du skal skrive jingler.

Du finder konstant på jingler for sjov skyld.

Du finder på sange om vores morgenmad. Det kan du få penge for.

Når "Superbia" bliver sat op, så får jeg alligevel penge for min musik.

Sandt.

Så er vi her. Hjem, kære hjem.

Hold… da… op.

Michael kaster nøglerne til parkeringsvagten.

En boligblok med parkeringsvagt?

Friske blomster i forhallen. En gammel hvid dame med en lille hund.

Er det her virkeligt?

Slut med At traske byen rundt med 15 kilo vasketøj

I det kolde vintervejrlig

Slut med At ta' trapperne

Eller kaste nøglen ned Fordi dørtelefonen mangler

Slut med Fejl i ellen

Slut med Skæve gulve

Slut med At spytte Ultrabrite ud

På opvask I den eneste vask, der er

Sig hej til mit walk-in-closet

Propert som Park Avenue

Hej til mit massive træbord

Sådan vil jeg ha' Sådan vil jeg ha'

Sådan vil jeg ha' mit liv

Slut med At klatre over folk, der sover

Før du kommer ud ad døren I din opgang

Slut med

Giftig røg fra gasovne Som er ulovlige

Eller eksploderer Mens du sover

-Slut med -Dryppende lofter

-Slut med -Huller i gulvet

Slut med At bade i køkkenet

Mens din bofælle spiser morgenmad

Og du sprøjter vand På hans cornflakes

Hej til et skinnende nyt parketgulv

Så vokset som en rig piges ben

Hej, hr. opvaskemaskine

-Sådan vil jeg ha' -Sådan vil jeg ha'

-Sådan vil jeg ha' -Sådan vil jeg ha' mit liv

Slut med Eksotisk

Slut med Neurotisk

Slut med Alt der ik' er automatisk

-Vi er på vej op -Vi er på vej op

-Op til East Side -Op til East Side

Op til toppen og en luksuslejlighed

Hej til vor helt egen dørmand

Han er en hyggelig fyr

Hej, kære ven, og hvordan går det så?

-Sådan vil jeg ha' -Sådan vil jeg ha'

Sådan vil jeg ha' mit liv

Sådan vil jeg ha'

Drømmer endda

Sådan vil jeg ha' mit liv

Blokér ikke dørene.

Dig nede bagved. Blokér ikke dørene.

Er sangen stadig ikke færdig?

Det er aldrig sket før. Jeg… Jeg skriver normalt en sang på en dag.

I sidste uge skrev jeg en sang om sukker på tre timer.

-Om sukker? -Sukker

Fint og raffineret Billigt og godt

Gør mig eksalteret

-Hvorfor gør du det? -Som en øvelse.

-I hvad? -I at skrive sange om hvad som helst.

Hvorfor ikke prøve at skrive en sang til din musical,

der skal opføres om seks dage?

Ira Weitzman, leder af musikteatret på Playwrights Horizons.

Første og hidtil eneste teatermenneske, der vil lave en workshop med "Superbia".

Måske har jeg slet ikke brug for den.

-Det har du. -Du…

Det er du den eneste, der nogensinde har sagt.

Så i de fem år, du har skrevet på musicalen…

Otte år.

…har ingen andre sagt, at du mangler en sang til Elizabeth i anden akt?

Ingen.

Jeg lyver.

Der er en, der har sagt det.

I årevis var jeg med i en gruppe for folk, der skriver musikteater.

Flydende krystaller, digitale tal

De flyder i et gråt display

En gang om ugen samlede vi få overlevende medlemmer af vores hendøende stamme.

Vi så en af os præsentere sit arbejde for et panel af…

Rigtige komponister.

De teaterlegender, der skabte de Broadway-shows,

som vi havde slæbt vores forældre med ind til byen for at se.

De deler dagen op

Hver uge var der et nyt panel.

Tæller langsomt

Måler øjeblikke

Den aften, jeg præsenterede, var stemningen elektrisk.

Er det virkelig ham?

Det var det.

Stephen Sondheim.

Jeg begynder.

Jeg er rådvild. Hvad er det for en forestilling?

Er det samfundsdebat? Science fiction?

Og musikken. Er det rock? Broadway? Både og? Hvad siger du, Steve?

Jeg er ret uenig, Walter. Det er en musical, der ved præcis, hvad den er.

Ja. Selvfølgelig.

Du har skabt en meget original og fascinerende verden.

Problemet er, at det er svært at følge den følelsesmæssige tråd.

Detaljerne forhindrer os i at relatere til karaktererne.

-Giver det mening? -Okay.

Ja, vi er enige. Det følte jeg også. Vi siger det samme, bare forskelligt.

Men musikken var der bare ikke.

Jeg syntes, at sangene var gode.

Ja, okay. De enkelte sange.

Jeg kan særlig godt lide den, den unge mand synger sidst i første akt.

Førsteklasses tekst og melodi. Flot.

"Førsteklasses tekst og melodi."

Tak.

De ord var nok til at holde mig i gang de næste to år.

Du mangler en sang til den unge kvinde.

-Elizabeth? -Det er forestillingens vendepunkt.

Hovedpersonen skal vælge sin vej, og nogen er nødt til at vække ham.

Okay.

Sjovt. Jeg ville sige præcis det samme.

Angående musikere… Hvis der kun er fire,

så skal jeg have opdelt basstemmen. Det er til dig.

Tak. Jon, det er en læseprøve. Du får et klaver.

Jeg har skrevet rockmusik. Så jeg skal minimum bruge synth, trommer, guitar…

En god sang skal lyde godt helt uden instrumenter.

Lad os bare lave sangene a cappella.

Måske skulle vi bare droppe sangene. Så kan vi hurtigt få publikum ind og ud.

Jeg ser i budgettet, om jeg kan finde penge til en musiker mere.

To mere. Plus klaver. Det er minimum.

Har du talt med Rosa?

Hej, Rosa. Det er Jonathan Larson, din klient.

Jeg har lagt en masse beskeder.

-Rosa Stevens er stadig din agent, ikke? -Jo jo. Vi snakker hele tiden.

Har hun fået sendt invitationerne ud? Der er ikke så mange, der har takket ja.

Det er fint. Ingen har flere kontakter end Rosa.

Hun skal nok få nogle gode folk til at komme.

Ja ja.

-Vi ses mandag. -Jeps.

Den første prøvedag. Og vær nu sød at få den sang færdig.

Tak, Ira. Tak for alt det her.

DU ER

Jeg har en besked til mr. Sondheim. Jeg hedder Jonathan Larson.

Jeg har en besked til Joe Papp. Til Bernie Gersten.

Til chefen for Shubert Organization. Til La MaMa.

Det er Larson, L-A-R-S-O-N. Ikke Parson.

Det er banebrydende. Det bliver stort. Den har enormt kommercielt potentiale.

Jeg ville bare sikre mig, du fik plads.

Jeg ved, han har travlt. Det ville være fantastisk.

Intet pres. I skal komme.

Kommer du? Vi reserverer en plads.

"Superbia" på Playwrights Horizons kl. 10. Fredag kl. 10. Det bliver så godt.

I må ikke gå glip af det. Mere kan jeg ikke sige.

SIDSTE RYKKER

De burde vise alle Sondheim-musicals på PBS.

Men "Sunday" er da en god begyndelse.

Men hvorfor kan han ikke bare sige, han elsker hende?

Hvorfor kan han ikke være kunstner og elske hende?

-Han elsker hende. -Men kan ikke vise det.

-Det er et personligt problem, ja. -Jeg siger…

Mænd!

Bernadette i det korset… Se den talje…

Hvordan gjorde han det?

-Har du fået hul på den? -Næsten.

-Ring, hvis du mangler inspiration. -Nej, gå ikke. Bliv lidt.

Du kan sove i dit gamle værelse.

Skriv sangen, Boo-Boo.

…med AIDS.

North Carolinas senator, Jesse Helms, frygter, loven sender et forkert signal.

Hvis stiknarkomaner og homoseksuelle mænd standsede deres aktiviteter i dag,

så ville vi aldrig mere se et AIDS-tilfælde her i landet,

ud over dem vi allerede har.

Henry Champ fra Washington.

CHEFEN ER HELT GAL PÅ DEN

-Hej. -Gud, hvor jeg elsker dig.

De vil have et svar senest onsdag. Så kan vi snakke om det?

Jobbet.

Jo.

Kan vi snakke om det i morgen? For jeg er nødt til at færdiggøre den her sang nu.

Helt sikkert.

-Er du sikker på, at du er sikker? -Ja.

Okay.

Du virker ikke sikker.

-Godnat, Jonathan. -Godnat.

Jeg kommer senere.

NY SANG DU ER

DIN

DU ER

Dagen gryr og bryder frem

Johnny går og vanker

Holde ud eller give op?

Er svære tanker

Johnny er faret vild

Livet er en skærsild

Kan han sætte spor

Hvis han mangler ord

Johnny er i tvivl

Susan længes væk herfra

Væk fra konkurrencen

Susan hun vil have mig med

Kan Johnny stå distancen?

Johnny er faret vild

Livet er en skærsild

Kan han slå sig til ro

Og fortsat gro?

Johnny er i tvivl

For Michael der går alting let

For lykken står ham bi

For Johnny går det meste galt

Kan han nå sin drøm Ligesom sin ven?

Johnny giver Susan ret

Ambitioner gør os skøre

Michael synes nok, at Johnny går for langt

Med de ting, som Johnny kæmper for

Johnny er faret vild

Johnny er faret vild

Livet er en skærsild

Hvem kan man bli' Når man ikke er fri?

Johnny er i tvivl

STILHED = DØD

Livet er en skærsild

KRÆVER FORANDRING EN KATASTROFE?

Johnny er i tvivl

Johnny er i tvivl

Johnny er i tvivl

Johnny er i tvivl

Johnny er i tvivl

Johnny er i tvivl

I tvivl

Johnny er i tvivl

Freddy er på skadestuen.

Hvad?

Han vågnede lørdag med feber.

Han havde kulderystelser.

Vent… Nej.

Han sagde, at hans T-celletal…

De var perfekte for fire dage siden.

De må være faldet.

Pis.

-Han klarer den. -Ja.

Jeg mener det. Du ved, hvor irriterende stædig han er.

-Ikke? -Jo.

Vi burde være sure over, at han svigter os til søndagsbrunchen, ikke sandt?

Okay.

Freddy, pis. Jeg burde tage på hospitalet. Hvornår? Jeg skal skrive.

Hvornår skal jeg skrive? Jeg skal tale med Susan. Besøge Freddy. Ringe til Susan.

Hvordan kan du tænke på din forestilling, når din ven er på hospitalet?

Hvad laver jeg her? Jeg er nødt til at træde ud ad den dør og gå.

Men klokken er 9.30 søndag morgen på Moondance Diner.

Jeg går ingen vegne.

Se op!

Har I noget af det vidunderlige jødiske brød?

Det er "holly", søde. De kalder det hollybrød.

Vil du have challah-brød?

-En eller anden, tag så de æg. -Tranquilo. Tranquilo.

Termina tu obra.

Harrington, fire personer.

Moondance, hvad er der?

Det var en Ghostbusters-reference.

Reservationer? Nej, vi er en diner.

-Mit rugbrød? -Navn?

-Richard. -Hvor mange?

-Caplan. -Hvor mange er I?

-Med C. -Hvor mange?

C som i "cat".

-Jeg er med. -Må vi bestille?

-Øjeblik. Hvor mange? -Det er ikke en matematikprøve.

Bestille.

Tak for tålmodigheden.

Jeg sagde omelet uden blommer. Det er derfor, du kun er tjener.

Anspændthed.

Brækkaos på dametoilettet.

-Regning. -To mimosaer.

For hun har fået nyt job. Kom Baileys i kaffen og vodka i juicen.

Et eller andet.

Balance.

BLT klar.

Si se quejan que se enfría, no es culpa mía.

Møg. Carolyn.

-Carolyn. -Hallo.

-Har I Baileys? -Øjeblik.

Du godeste.

Brunch.

Søndag

I den blå, sølvblanke diner

På de grønne, gule, røde barstole

Sidder fæene

Som burde spise hjemme

Ikke betale på en søndag

For en kold orangejuice eller bagel

På de bløde, grønne runde barstole

Sidder fæene

Med kanel i deres kaffe

Eller koffeinfri te

For evigt

For evigt

I den blå, sølvskinnende diner

Flyder det grønne, orange, violette ævl

Fra de fæ

Som har råd til det

Og drikker kaffen lys

Og mørk

Og kolesterol

Og bumser, bumser, bumser

Alle råber efter brød

I en lille SoHo-café

Som ligger på Manhattan

På en helt almindelig

Søndag

Søndag

Søndags

Brunch

SØNDAG MUSIK OG TEKST: JONATHAN LARSON

Mandag morgen.

Min første øvedag til "Superbia"-workshoppen, som stadig,

hvis I skulle have glemt det, mangler en afgørende vigtig sang.

Vejen derhen går via dødsriget.

Teaterdistriktet.

En tur på Times Square, hvad ser man så? Mange grimme huse, de smukke er få

Glamour og stil er skiftet ud med bling Et tomt spektakel med billige ting

Sådan er spillet

Hvorfor skal jeg så spille spillet? Sådan er spillet

Jeg skal være skør for at spille spillet

Selv på Off-Broadway er kampen svær Businessfolk bestemmer, hvad der går der

Sådan er Amerika, uden ambition Alt handler om det ydre og facon

Sådan er Amerika, der engang var størst Skid på produktet, sæt pengene først

Skriv noget til TV og giv køb Skriv noget lort og tag pengene og løb

Tusinder af dollar, det blev, som det blev Ingen går op i, hvad pressen skrev

Glem bare Shakespeare, Beckett og Molière Sådan er spillet

Hvorfor vil jeg spille spillet?

Jeg skal være skør for at spille spillet

Sådan er spillet

Sådan er spillet

Sådan er spillet

Sådan er spillet Og hvad så?

Jeg skal til audition på rollen som Gamle Metusalem.

Velkommen på vegne af Playwrights Horizons.

Tak, fordi I er med i den her spændende nye musical

af en spændende ung komponist, Jonathan Larson.

-Han er ikke engang 30. -Tak, Ira.

Det er musicalens første rigtige workshop.

Og nu er I en del af familien. Er der spørgsmål, før vi begynder?

Ja…

Kan du… Kan du måske forklare den?

Forklare hvad?

Bare musicalen. Historien.

Den er lidt forvirrende nogle steder. Ikke på en dårlig måde.

"Superbia", en fremtidssatire på en forgiftet Jord,

hvor de fleste mennesker bruger hele livet

på bare at stirre på deres skærme

og se på den lille elite af de rige og magtfulde,

som filmer deres egne fantastiske liv som tv-shows.

En verden, hvor menneskelige følelser er blevet forbudt.

Det her bliver den første musical skrevet til MTV-generationen.

Det er min…

Skal det forestille at være aliens?

Niks, ikke aliens. Men den foregår i fremtiden.

Farverne i dag er sort-rød-sort

Stoffet vil selvfølgelig være kilowatt

Trenden i dag er at sige Adjektivet "sjovt" om alt

Perfekt. Fortsæt.

Du er nomineret i to kategorier

"Årets ansigt" og "Bedste hår"

Forbered en tale til dit fotoshoot

-Din agent Tim Pursent, han er der -Rigtig godt.

-Du sagde, du skulle bruge trommer. -Du milde. Farvel. Fantastisk arbejde.

Nej, jeg sagde, jeg skulle bruge et band.

Det er 100 dollar per musiker.

Ja. Og dit årlige driftsbudget er vist 500.000 dollar, ikke?

Hidtil har 12 takket ja til at komme.

Du har ikke brug for et band til 12 mennesker.

Hvis du vil have flere musikere, må du finde pengene et andet sted.

Beklager.

Tak for alt.

JEG VILLE GERNE TRYLLE ALT DET HER VÆK

Jeg var til tre venners begravelser sidste år. Den ældste var 27.

Pam, Gordon, Ally.

Freddy er ikke engang… Han fyldte 25 for to uger siden.

Og ingen gør nok.

Jeg gør ikke nok. Der er ikke tid nok, eller måske spilder jeg bare min tid.

Og hvad med Susans tid? Hvornår snakker jeg med Susan?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Så Susan venter, og uret tikker.

Tik, tik, tik.

Og der er tre dage til workshoppen.

Tre dage til at skrive den sang, og hvis den ikke duer,

så duer musicalen ikke, og alt er spildt. Hvem fanden går op i en sang?

Og jeg savner Michael. Jeg har brug for at tale med Michael.

Men det har jeg ikke tid til.

Alle, som har været noget Og nogensinde bli'r til noget, kommer

Aldrig før i showbiz Har man set en ting…

Ikke løbe.

Som det her

Århundredets hændelse

En ægte samfundsoplevelse

Der mangler konsonanter i "ægte samfundsoplevelse".

-Det lyder fantastisk. -Hvorfor sagde du ikke, du kom?

-Det skulle være en overraskelse. -Det er det.

Det er tirsdag.

Jeg skal give besked om jobbet i morgen, så…

Kan du tage en pause på et tidspunkt?

Nej, jeg kan ikke tage nogen pauser.

Jeg er bare i syv sind.

Kan du bede om udsættelse? Undskyld. Kan vi tale om det i aften?

Jeg er så… Et øjeblik.

Kan vi tage det her stykke…?

-En nominering -Nominering

En nominering til "Årets ansigt"

-"Årets ansigt"? -Plug in

-Kommer jeg i medierne? -Det har du jo været

-I går, sikke et syn du var -Var jeg?

Du legede med min laser Du troede, det var en skraber

Det var jo det Der skabte det postyr

Vi kan få sendetid Min spilledåse får tid

Hvor? Hvem? Hvad vil det sige?

Alle, som har været noget Og nogensinde bli'r til noget, kommer

SÆLG DINE BØGER HER

Jeg kan give dig 50 for hele bunken.

-Du sælger dem for fem gange så meget. -50.

-Kontant? -Fint.

Åh nej. Han beholder "Godspell".

"Day by Day".

Ja, det er så godt.

Jeg vil gerne invitere dig på frokost og fejre din fødselsdag.

Ikke i denne uge.

Jeg har brug for et godt råd.

Michael, må jeg ringe tilbage? Jeg er lige midt i noget.

Den fokusgruppe, jeg nævnte, mangler stadig en person.

Det er torsdag kl. 11. Jeg ved, du er flad. Nej, glem det.

Vent. Hvad får man?

Kun 75 dollar, men det kan blive fast.

Jeg kommer.

Mange tak. Jeg mener det.

-Farvel. -Vi ses.

Alle, som har været noget Og nogensinde bli'r til noget, kommer

-Du havde ret. -Ja.

Aldrig før i showbiz har man set en ting Helt på niveau med det her

Århundredets hændelse

En ægte samfundsoplevelse

Vi må ikke lade os snyde For al den fryd

De 31. årlige ansigtskårings

Uddelingsceremoni Live via satellite i farver

Det er 18-timers sending Med pauser til reklamer

Fra et strålende, glitrende Slam bang glamorama

Alle, som er noget Kender alle, som er noget

Alle, som er noget Kender alle, som er noget

Alle, som er noget Kender alle, som vil være

Der

Må jeg høre den?

Den nye sang.

Når som helst.

Du bliver min død, Larson.

Åh nej.

Tal.

Hej, det er mig. Tag telefonen.

Jeg ved, du tjekker, hvem der ringer.

Alt lys er tændt i din lejlighed.

Jeg kan se dig.

Hej, du kunne have ringet først.

Det gjorde jeg lige. Det er også godt at se dig.

Sådan var det ikke ment.

I guder, Jonathan.

-Du er nødt til at tale til mig. -Jeg skriver, Susan.

Skriver du en fantastisk musical de næste ti minutter?

-Tak, fordi du støtter mit arbejde. -I lige måde.

-Hvad mener du? -Hvad tror du?

Nu, mine damer og herrer, præsenterer vi…

…scener fra en moderne kærlighedshistorie fortalt i sang.

Undskyld, men må jeg ikke tale om mine behov?

-Sagde jeg det? -Det var underforstået.

Hvordan det?

Du er kunstneren, jeg er kæresten. Sådan tænker du, ikke?

Det er skidt At du får det skidt

Når jeg har det skidt Når du har det skidt

Med det jeg sagde Om det du sagde

Om at jeg er dårlig

Til at vise følelser

-Kan vi tale om det senere? -Hvornår er senere?

Ikke i aften.

Hvis jeg troede At det du troede

Var at jeg ikke tænkte På at sige hvad jeg mener

Så havde min reaktion På din reaktion

På min reaktion Afsløret meget mere

Jeg har haft prøver hele dagen.

Jeg har prøvet at skrive en sang i en uge og er ingen vegne nået.

Jeg var bange for Du ville blive bange

Hvis jeg sagde til dig Jeg var bange for intimitet

Jeg har været ulykkelig i månedsvis.

Men hvis mit problem ikke er et problem Kan vi vel sige, at det er medafhængighed

Alle er ulykkelige i New York! Sådan er New York.

-Jeg tog fejl og sagde, det var min fejl -Du tog fejl

-Da du sagde -At ringen var en skidt idé

Var det sandt, det jeg sagde Om at "ringe er kedelige"?

Jeg kan ikke trænge igennem til dig. Du lukker mig ude.

-Jeg lukker dig ikke ude. -Du er konstant fraværende.

-Jeg er faktisk lige her. -Er du, Jonathan? For jeg kender dig.

Jeg er ikke sur over, at du blev sur Da jeg blev sur og råbte "rend mig"

I dine sko, efter det jeg sagde Havde jeg gjort det, du gjorde

Efter det jeg sagde

Jo, jeg har været fraværende, men efter workshoppen…

-Efter din workshop? -Efter min workshop.

-Alt er "efter din workshop". -Ja.

Hvad hvis workshoppen intet ændrer?

Ingen producent med en fed check. Du bliver ikke sat op på Broadway.

Du er stadig tjener. Du bor stadig her. Du er stadig flad.

Hvad så, Jonathan? Hvad med mig?

Jeg har det skidt med At du har det skidt med det, jeg sagde

-At jeg ikke kan vise følelser -Jeg har ondt af dig

Jeg kan ikke flytte til Berkshires. Jeg kan ikke opgive min karriere.

Det ved jeg da godt.

Hvad?

Hvad er det her? Hvad er det, du vil?

Jeg ville nok bare have dig til at sige, at jeg ikke skulle rejse.

Jeg troede, du troede Jeg reagerede overfladisk

Da jeg reagerede på dig

Selvfølgelig ønsker jeg ikke det.

-Mener du det? -Ja da.

For det er første gang, du siger det.

Åh nej.

Nu har vi været åbne

Du tænker på, hvordan du kan gøre det her til en sang.

Nu har vi fået talt ud

Nej. Hvad?

Ved du hvad, Jonathan? Nu er det nok.

Susan… Susan, vent.

Jeg håber, du får en fantastisk workshop.

Vent, Susan.

Det er midt om natten Og vi har terapi i morgen

Det er for sent til sex Så lad os sove nu

Vi venter lige på en til. Håber, vandet er godt.

-Jeg hedder Jon. -Nå ja, Michaels ven.

-Hvordan går det? -Du er sent på den.

-Undskyld. -Fint nok.

-Det var metroen. -Garanteret.

Sid ned.

-Velkommen. -Tak.

-Må man ikke gå på toilettet? -Nej.

Sagde hun, hvornår vi får pengene?

Okay. Nu, hvor alle er her…

Hej…

Lad os begynde med en brainstorm.

For at få gang i kreativiteten. Det bliver sjovt.

To timer mere.

For en ekstra musiker.

Så lad os begynde med, at I smider ideer på bordet, når jeg siger ordet "Amerika".

-George Washington. -Fremragende.

Abraham Lincoln.

Imperium, racisme, folkemord, Vietnam.

Grover Cleveland.

-Forfatningen. -Ja.

-Magna Carta. -Borgerrettighederne.

"The right thing to do".

-Den rette støbning. -"Den rette støbning…"

En landevej i solnedgang.

Vind i håret.

Kun horisonten begrænser dig.

Det er smukt, mr. Larson.

Det ryger på tavlen.

-Solen. -Solopgang.

En ny dag gryr.

-Altings fundament. -Hvor kommer du fra?

-Du er fantastisk. -Utroligt.

Et vindue ud til en mark.

Jeg ser de små kaniner og egern.

En nations bankende hjerte.

Hold da op.

Det er lige præcis det, det er.

Det har jeg aldrig hørt før. Du har talent.

Det her er rart.

Jeg kunne få penge for det her.

Jeg kunne få sundhedsforsikring. Pension.

En BMW, en luksuslejlighed i Central Park West.

Nej… East.

Jeg kunne rent faktisk blive belønnet for min kreativitet

i stedet for at blive afvist og ignoreret.

Resten af mit liv, måske.

Med jeres fantastiske idéer i frisk erindring

går vi i gang med opgaven.

Vi er her for at udvikle et navn til et revolutionerende produkt,

der er på vej ud i jeres butikker.

Nu får vi brug for Deres fantasi, mr. Larson.

Produktet er et smagsløst, lugtfrit kemisk præparat,

som erstatter fedt ved madlavning.

Det er testet med succes på en række pattedyr.

Godt.

Der er dog bivirkninger, jeg er blevet bedt om at redegøre for.

Hudproblemer. Fuldt hårtab. Hår, øjenbryn, øjenvipper…

Det her kan blive resten af livet.

Og endelig har der hos få brugere været rapporteret om forgiftninger…

…som krævede et kortvarigt hospitalsophold.

-Småting. -Ingen ideer er dårlige.

-"Fri olie". -Herligt.

-"Oliefrit". -Okay.

-Det sagde hun lige. -Jeg byttede om på ordene.

Det er så fint, Kim.

-"Den amerikanske drøm". -"Frihedsdrømme".

-"Nutra-olie". -Ikke dårligt, Todd.

"Taljeolie". Nej.

Jeg har det.

-Jeg har præcis… -Kom nu.

Jeg har det helt rigtige til produktet.

Sugstitut.

"Sugstitut"?

-Det er en joke. -Men ikke sjovt.

-Måske ikke for dig… -Jeg anbefalede dig.

Jeg sagde god for dig.

-Sig, jeg fik et slagtilfælde. -Det er ikke sjovt.

-Det her er mit liv. -Nej, det er ikke. Det er reklame.

Det er at regne ud, hvordan man narrer folk til at købe lort, de ikke vil have.

-Det er mere kompliceret. -Hvordan kan du tage det seriøst?

-De betaler mig. -Penge er ikke alt.

-De skader ikke. -Er du sikker?

Hvad er det, der gør dig så ædel?

-Jeg laver kunst. -Og det har verden brug for?

Faktisk. Og jeg viderefører ikke et system…

Drop skinhelligheden. Du skriver musicals. Du redder ikke regnskoven.

Bare jeg som dig kunne gå op i

at have den rigtige bil og de rigtige jakkesæt og bo i en luksusejendom.

Hvorfor må jeg ikke ønske det? Vi kan ikke alle som dig tage tingene for givet.

-Hvad? -Et liv med din elskede.

Ved du, hvad jeg ville give for det?

Hvad hindrer dig i at gå efter det?

"Hindrer mig?" For eksempel Jesse Helms og Moral Majority og lederne af det her land.

Jeg kan ikke gifte mig og få børn.

Halvdelen af vores venner er døende, den anden halvdel er rædselsslagne.

Så undskyld, at jeg køber en god bil og en lejlighed med centralvarme.

Undskyld, at jeg nyder mit liv, mens jeg kan. Jeg går nu.

-Lad os tage metroen. -Jeg vil hellere gå.

Michael.

Hallo.

Johnny, skatter. Det er Rosa.

-Hallo? -Rosa Stevens?

-Glæder vi os til i morgen? -I morgen?

-Du huskede præsentationen. -Ja da. Alle byens producenter kommer.

-Så den har bare at være god. -Ja… Det bliver fantastisk.

Lad os se, om vi ikke kan få en budkrig på din musical. Hvad siger du?

Ja, selvfølgelig.

Okay, min ven. Charlie, ring Hal Prince op.

Rosa, jeg…

Undskyld.

Ja.

Åh nej.

Hvorfor har I ikke ringet om den rykker, inden I bare lukkede for strømmen?

Hvordan kan det være?

-Som jeg lige forklarede… -Nej, hør her.

Jeg har en workshop. Jeg skal præsentere min musical om 12 timer.

Hvis De skal hæve stemmen…

Undskyld… Jeg kan betale over telefonen lige nu.

-Jeg har mit kreditkort. -Kontoret er lukket.

Jeg vil meget gerne finde en løsning nu.

Regnskabskontoret er lukket.

-Hvad skal jeg gøre? -Som jeg sagde, ring…

-Hallo. -Hej, Beth.

Hvordan har du det? Det er Jon.

-Hej, Jon. -Hej… Er Susan der?

Hun vil ikke tale med dig.

Ja…

Selvfølgelig.

Kan du… give hende en besked fra mig?

-Hvad? -Det er bare…

Jeg ville minde hende om min workshop i morgen…

Jeg har ikke ret til at spørge, men…

-Jeg ville elske, hvis hun kom. -Jeg siger, du har ringet.

Her står jeg så.

Den musical, jeg har brugt min ungdom på,

skal nu fremvises for alle New Yorks producenter.

Jeg har ikke skrevet en node eller et ord

af forestillingens vigtigste sang.

Jeg har ingen el.

Min bedste ven er rasende på mig. Min kæreste taler ikke til mig.

Og det eneste, jeg kan komme på, er:

At svømme.

Fy for en garderobe Susan ringer aldrig tilbage

Sved, fedt, ekko Lugt, fugt, snak

Skru op for lyden Varm, våd, hed, sved

Hvordan er vandet? Stræk, stræk, spyt i din maske

Sløret syn Test vandet

Snart springer du i Huden får et chok

Forestil dig smerten, smerten, smerten

En, to, tre og træk så vejret, syv

Pigen der. En, to, tre

Åh, træk vejret Blød, glat hud

To, tre. Luft og tretten

Lange ben, brun hud og vådt hår

Wow, wow, wow og vådt hår

Har Rosa overhovedet hørt mit bånd?

Spark, stræk, møllesving Hånden ud, foden strakt

Vådt hår. Slap af Den fyr er for langsom

Femten. Kan jeg klare hele fyrre

Fart på Rør hans hæl. Væk!

Svar, når jeg ringer Rød stribe. 50 meter

Hun ligner Susan Susan er underskøn

Ud, tænk ikke, ud, ud Luk det ud

Hold din skulder lavt

Rolig, ikke for hårdt

Find bevægelsen indefra

Hænder, nej Skulder, nej

Albuer, nej

Lavere fra din ryg Ja, lavere

39, 40

Center, center

Fremad går det

Gennem vandet

Nu må du vågne

-Flygt -Nu må du vågne

Nu må du vågne

Flyder, svæver

-Jeg er vandet -Du svæver højt

Du er en prins

Dronning er jeg

NU MÅ DU VÅGNE

Forestillingen begynder om lidt. Lokalet er helt tomt.

Forestillingen begynder om lidt, og jeg kigger

på 60 tomme klapstole.

Hej.

Hej, vidunderdreng.

-Jeg bliver 30 på søndag. -Men så tillykke.

Tak.

-Så er du stadig ung. -Her er ingen.

Den er ikke engang ni.

Præsentationen begynder først kl. 10.

Hvor godt.

Fedt.

Okay…

-Læser du fra bladet? -Ja.

Langsomt og på mirakuløs vis begynder folk at komme.

-Johnny… -Er straks tilbage.

Det her er jo et enestående rum.

-Det er et prøverum, far. -På Broadway.

-Den ægte vare. -Vi glæder os på dine vegne.

-Tak. -Betaler de dig?

Nej.

-Næste gang. -Absolut.

-Se, til os. -Nej…

-Det er til en anden. -Javel så.

I må sidde på alle andre sæder.

Okay. Held og lykke.

-Jeg elsker dig. -I lige måde.

Hans hår er grinagtigt.

Godt fremmøde.

Ja, mest venner.

Sikke et mareridt.

Tak… fordi du kommer.

Ti vilde heste, Jon. Det ved du.

-Pøj-pøj. -Ja.

RESERVERET

Tak.

Ira, din slyngel.

-Jonathan, hvordan går det? -Rosa…

-Jon Larson. -Der er han jo.

Lige ham jeg søger. Er du nervøs? Lad være.

-Jo, lidt nervøs. -Selvfølgelig.

Den første præsentation er som at få en kikkertundersøgelse på Times Square.

Men så er det værste, der kan ske, at man har kræft.

Med en musical får man at vide, at man er død.

God forestilling. Jeg glæder mig.

Vi kan ikke vente mere. Den er kvart over.

-Jeg ved det godt. -Pøj-pøj.

Tak.

Halløj. Hej. Velkommen.

Jeg hedder Jonathan Larson.

Det behøver I ikke, tak.

Tak, fordi I er kommet her til morgen. Det her er…

-Som jeg sagde… -Stephen Sondheim.

Tak, fordi I er kommet til min musical "Superbia".

Jeg har arbejdet på den i… et stykke tid.

Og jeg håber, I kan lide den.

Tak.

Og den næste halvanden time henstår i en tåge.

Alle, der har været noget Og nogensinde bli'r til noget, kommer

Aldrig før i showbiz har man set en ting Helt på niveau med det her

Århundredets hændelse En ægte samfundsoplevelse

Vi må ikke lade os snyde For al den fryd

Alle, som er nogen, kender Alle, som er nogen, kender

Alle, som er nogen, Alle, som er nogen, kender

De vil alle være der

Og så…

…træder Karessa frem for at synge min nye sang…

…ikke engang 12 timer gammel.

Jeg lukker øjnene.

Strammer mig an.

Jeg tør ikke trække vejret.

Men da jeg åbner øjnene…

Så ser jeg ikke Karessa.

Du flyver højt

På jorden står jeg

Signalerne fader

Forsvinder for mig

Jeg viser dig, hvem jeg er

Jeg vil gøre alt for dig

Men du slukkede for volumen

Da jeg sang min sang til dig

Nu må du vågne At lukke ned er ikke vejen frem

Og du ved, hvis du ikke har glemt det

Husker du ikke begyndelsen Alt var bare dig og mig

Alt var bare mig og dig

Tillad et smil

Af vores lille leg

Kærlighed i dag er temmelig passé

Hvordan kan vi tro, den vil gro?

Du er en prins

Dronning er jeg

Nu er alt, jeg har

Flimmer på en skærm

Nu må du vågne Spænding er fint

Hvis du er et uklart billede Som flimrer kort på en skærm

Elskede, prøv Du kan mærke det

Det kræver ikke en fin melodi For at forstå

Se i mit blik Hvad ser du der?

Alt det du fik Venter dig her

Giv musikken alt, hvad du har

Ikke kun en sans Brug alle fem

Nu må du vågne

Nu må du vågne

Nu må du vågne

Nu må du vågne

Elskede, kom her

Til mig

-Hallo. -Hej, det er Rosa.

-Tak, fordi du ringer. -Du har allerede lagt seks beskeder.

Ja. Har du så hørt noget?

Jeg har ikke hørt andet end vild begejstring dagen lang.

De ringer og ringer.

Okay. Yes. Det er fantastisk at høre.

Alle siger: "Ham Jonathan Larson. Jeg glæder mig til det næste fra ham."

Hvad mener du? Hvad med "Superbia"?

Jeg har altid sagt, den var svær at sælge. Den er for kunstlet til Broadway.

Turister kommer ikke til at bruge 50 dollar

på at se en forestilling om rumskibe og robotter.

-Men det handler den ikke om. -Det ved jeg da godt, Jonathan.

Men producenterne går kun op i én ting.

Okay. Hvad så med Off-Broadway?

Det er for dyrt for Off.

Du har mange medvirkende og special effects…

-Charlie, sig jeg kommer. Jeg må løbe. -Rosa…

Tillykke med en forrygende præsentation.

Rosa, vent.

Så… Okay…

Hvad gør jeg så nu?

Skriver den næste.

Og når den er færdig, begynder du på den næste.

Og så videre og så videre, og sådan er det at skrive, skat.

Du spytter dem bare ud

i det forfængelige håb, at en af dem slår igennem.

Nu får du et lille råd fra en, der har været i branchen meget, meget længe.

I den næste skal du måske prøve at skrive om noget, du kender til.

Okay, knægt?

Ja.

Se at få spidset blyanterne.

Ja.

Lad os vente lidt og se, hvad der sker.

-Jeg har brug for et job. -Øjeblik.

Jeg undskylder for sidst. Jeg siger aldrig mere noget dårligt om marketing.

Jeg ringer tilbage.

Jeg vil lave det, du laver. Jeg vil have BMW'en og dørmanden, det hele.

-Hvad sker der? -Det er fint.

Jeg har lige brugt otte år på en musical, der aldrig bliver sat op.

Det tror jeg ikke på. Det var utroligt.

Ikke utroligt nok.

Jeg kan ikke gøre det igen, Mike. Jeg klarer ikke fem år til som tjener.

At skrive ting, ingen kommer til at se.

Og imens fabrikerer Broadway bare megamusicals blottet for originalitet,

og som intet har at sige om verden!

Er du færdig?

-Nej. -Præsentationen var fantastisk.

Det ville være en tragedie at give op.

-Det gjorde du. -Helt ærligt.

Jeg var en middelmådig skuespiller. Dem er der rigtig mange af i New York.

Ved du, hvor mange Jonathan Larson'er der er?

En.

Jeg kan ikke blive ved med at spilde tiden.

-Jeg fylder 30. -Og?

Stephen Sondheim var 27, da han slog igennem på Broadway.

Du er ikke Sondheim. Du må vente lidt.

-Jeg kan ikke vente. -Det forstår jeg godt.

Nej, min tid er knap.

-Din tid er ikke knap. -Det aner du intet om.

Jeg er HIV-positiv.

Hvad?

-Hvor længe har du vidst det? -Et par dage.

Hvem ved. Måske er jeg heldig.

Og lever et år, måske længere.

Så jeg ved lidt om, at tiden er knap.

Hvorfor sagde du ikke noget?

Du prøvede.

Jill Kramer på toeren.

Jeg er nødt til at tage den.

-Mike… -Jeg kan ikke tale om det nu.

Jill… Det er Michael.

Jeg ville spørge til Downy-opgørelsen.

Jeg husker, da jeg mødte Michael.

Det var første dag på kolonien for 22 år siden.

Vi var otte år.

Jeg tænker på high school og alle vores forestillinger.

Er det her mit liv?

Jeg husker den sommer, hvor vores forældre boede i den samme by på Cape Cod.

I gåafstand. Vi mødtes på stranden hver aften.

Vi sad bare og snakkede den halve nat. Om fremtiden.

Om at vi ville flytte til byen sammen…

…finde en billig lejlighed, slå igennem… og forandre verden.

Du har ringet til Susan, Beth…

Jeg kan huske den første sommer efter college.

Vi røg en bong, og Michael fortalte mig, at han var bøsse.

Jeg tænker på alle vores venner.

Deres begravelser.

Deres forældre, ikke engang fyldt 50, der sørger over deres børn.

Jeg tænker på dem og på Michael.

Og inden jeg forstår noget, begynder jeg at løbe.

Forbi dammen, forbi karrusellen.

…ANGÅENDE HIV. FÅ GJORT NOGET VED DET

Nu tikker det så højt, at jeg intet kan høre.

Hjertet dundrer i halsen.

Blæsten rusker i træerne.

Himlen formørkes.

Jeg vil have, det skal stoppe!

Da vi var ni Michael og jeg

Gik vi til talentshow nede på Y

Vi skulle øve og blive til noget

Mike, han sang falsk Jeg sagde: "Pyt, godt gået"

Vi sang "Yellow Bird"

Og "Let's Go Fly a Kite"

Igen og igen og igen

Til det lød godt

Da vi kom ud Fra YMCA

Var det eftermiddag Og vi skulle hjem

Jeg tænkte Sådan vil jeg have det hver dag

Sådan vil jeg have det hver dag

Et løfte jeg gav

Den selvsamme dag

Mit liv skal gå Med at gøre det igen

Jeg var fyldt 16

Da Michael og jeg Var med i "West Side"

På White Plains High

Klokken tre skulle vi øve på sang

Mike var Doc, som ikke sang Fint med ham

Vi sang "Got a rocket in your pocket"

Og "The Jets are gonna Have their day tonight"

Igen og igen og igen

Til det lød godt

Da vi kom ud I verden igen

Viste stjernerne vej Månen var vor ven

Jeg tænkte Sådan vil jeg have det hver dag

Sådan vil jeg have det hver dag

Et løfte jeg gav

Nu er jeg spag

Har jeg mon det, der skal til nu i dag?

29 nu Michael og jeg

Bor i det vestlige SoHo, NY

Klokken ni har jeg en tekst eller to

Og Mike gi'r den gas på Mad Avenue

Jeg synger "Nu må du vågne

At lukke ned er ikke vejen frem"

Igen og igen og igen

Igen og igen og igen

Til alt bliver godt

Når jeg dukker frem fra h-mol eller A

Så skal jeg på job

Jeg har vagt i dag

Jeg tænker Sådan vil jeg have det hver dag

Sådan vil jeg have det hver dag

Et løfte jeg gi'r

Lige nu og her

Det her vil jeg Bruge min tid på

Det her vil jeg

Bruge min tid på

Uanset hvad der sker, så er jeg her.

Der er en støttegruppe, "Friends in Deed".

-De har et møde i morgen. -Du ser rædsom ud.

Jeg fryser.

Kom.

Åh, Mike.

Undskyld.

Søndag.

Min 30-års fødselsdag.

Tal.

Det er Steve Sondheim. Jeg fik nummeret af Rosa. Jeg håber, det er okay at ringe.

Vi fik ikke snakket, men jeg ville bare sige, at den var rigtig god.

Tillykke.

Jeg vil gerne snakke med dig om den. Når det passer dig.

Det vigtigste er, at det er rigtig godt og har en fremtid.

Og det har du også. Jeg ringer senere og indvier dig i mine tanker. Men vær stolt.

FRYGT ELLER KÆRLIGHED

HVORFOR LEGER VI MED ILDEN?

TID

PRIVAT SELSKAB

Der var en meget lille del af mig,

som var en lille smule glad for at høre, at du ikke holder op.

-Jeg ville have savnet dig om søndagen. -Skål.

Freddy er sur på din agent.

Hvordan har han det?

-Han kommer snart hjem. -Gør han?

Herregud.

-Jeg skal… -Få du styr på det.

Hej.

-Jeg vidste ikke… -Jeg vidste ikke, om du ville se mig.

Jeg er så glad for at se dig.

Hvad med præsentationen? Var der…?

-Det er jeg ked af. -Det er okay.

-Jeg ville gerne være kommet, men… -Susan.

Det ved jeg.

Hvad gør du nu?

Begynder på den næste.

Jeg tog jobbet.

Okay.

Jeg er glad på dine vegne.

Tillykke med fødselsdagen.

Tak.

Du havde ikke behøvet købe noget.

Det er til den næste.

Har du nogen idéer?

Kun spørgsmål.

Et godt sted at starte.

Farvel, Jonathan.

Den næste var "tick, tick… BOOM!"

Derefter genoptog han et gammel projekt, "Rent".

Den blev spillet på Broadway i 12 år.

Den ændrede definitionen på en musical.

Hvordan den kan lyde.

Hvad den kan handle om.

Jonathan så den aldrig.

Aftenen inden første opførelse døde han af en udposning på hovedpulsåren.

Han var 35 år.

Han havde stadig masser af spørgsmål.

TICK, TICK… BOOM! AF JONATHAN LARSON

Hvorfor denne leg med ilden?

Hvorfor stikke hånden ind i flammerne?

Hvorfor holde hånden Hvor den bliver brændt?

Selv om vi ved, det vil gøre ondt

Hvorfor tænder vi ikke mere lys?

Selv om mørket truer os

Skal vi rammes af sorg

Før vi ser, hvad der skal til?

Frihed eller bur Hvad vælger du?

Se på fuglen

Frygt eller kærlighed? Svaret er klart

Handling er bedre end ord

Sig, hvorfor vi skal gi' os fuldt

Når vi kan nå frem med rebet sejl?

-Sig, hvorfor vi siger ja -Selvom vi ved

At chefen tager fejl?

Hvorfor træde nye spor

Når den vante sti er tryg Og fuld af hygge?

Hvordan kan vi på vor vej Se folk blive kuet

Og ikke kæmpe?

Frihed eller bur Hvad vælger du?

Spørg fuglen

Frygt eller kærlighed? Svaret er klart

-Handling er bedre end ord -Bedre end

Hvad skal der til For at vække en generation?

Kan man få folk til at flyve frit?

Vågner vi ikke Og vækker nationen

Bliver verden snart til støv Hvad sker der så?

Så

Hvorfor er vi sammen med nogen

Som vi godt selv ved Ikke er den rette?

Hvorfor…

RESERVERET SUSAN WILSON

Vil vi hellere leve i et helvede

End vælge ensomhed?

Hvorfor vælge ledere, som leder galt?

Hvorfor skal der ulykker til For at starte et oprør?

Hvem er så fri, fortæl mig det?

-Sig hvorfor -Så mange har det så svært?

Frihed eller bur Hvad vælger du?

Spørg fuglen

Frygt eller kærlighed Svaret er klart

Handling gør mere end ord

Gør mere end

Gør mere end

Frihed eller bur Hvad vælger du?

Spørg fuglen

Frygt eller kærlighed Svaret er klart

Handling gør mere end ord

Gør mere end

De gør mere

Gør mere end

Handling gør mere end

Ønsk dig noget.

Tekster af: Lasse Glavind