Original subtitles

Det lyder nok chokerende, men jeg er ikke Siri.

Hun foregiver at være sin søster.

Ja, men kunne hun tale sandt?

– Hvor er kameraet? – Jeg får det op.

Alle vil gerne væk indimellem.

Hvordan kommer man ud?

– Det her sted er bare... – Ja.

– Hvad laver Graziella her? – Nej, det er Svala Imberg.

– Dr. Silva, det er dr. Kowalska. – Min nye skygge.

En psykopat lader sig ikke tøjle af samvittigheden.

– Tror du, at Siri er psykopat? – Jeg må have det tilbage.

– Hvad? – Hold nu op. Det er alvor.

I tog mit fingeraftryk. Tjek det, så ved I, hvem jeg er.

Dit bluff er blevet afsløret.

Med dig keder man sig aldrig.

Hvad fanden laver du?

– Lad mig være! – Undskyld, Siri.

Herregud...

Siri!

– Har du kameraet? – Nej.

– Hvorfor vil du have mig dræbt? – Det vil jeg ikke.

Fandens. Herregud, Siri!

Jeg vil gerne beholde fingrene.

Skal jeg fortælle Carol, at det var dig, der tabte det?

– Ingen brækker dine fingre. – Tager dem.

Ikke brækker dem, tager dem.

Fandens! Det er Carol, vi taler om.

Har denne Carol gjort det før?

– Der er kameraer og værter. – Sker der aldrig ulykker?

Nej, Siri. Giv mig kameraet, ellers siger jeg det til Carol.

Det er dit ansvar.

Fandens... Okay.

Okay. Et kamera...

– Går det godt, Siri? – Super.

– Fint. Sov godt. – Margot har fået det bedre!

Nej! Hvad i ...?

– Hvad laver du? – Fandens!

Hvad fanden, Siri?

– Hvordan kom du ind? – Du vidste, jeg kom!

Du flyttede kvisten på døren. For fanden, Siri.

Jeg ville bare overraske dig med lidt blomster fra drivhuset.

Det gør jeg aldrig igen.

Du kan ikke bare...

Værter... eller Carols folk?

De må ikke finde mig her. Jeg smutter. Vi ses.

Jeg har aldrig været her.

Jeg kommer!

Siri...

Åh gud! For fanden da!

Hvad er der sket? Hjælp!

– Jeg sagde det jo... – Det er okay.

Margot!

Fandens. Margot!

Margot!

Det er okay. Hjælp! Fandens...

– Hjælp! Han bløder! – Hvad fanden?

– Træd tilbage! Hvad er der sket? – Hjælp mig! Han bløder!

Bliv der!

Har hun overfaldet ham?

Hun har ingen sår på knoerne, og kameraerne lyver ikke.

Han var allerede ilde tilredt, du hun kom.

Dalen har ellers været sikker, indtil Svalas ulykke og al den vold.

Stop. Zoom ind på hende.

Afspil den her.

Stop.

Hendes reaktion er meget interessant.

Hun udviser normale følelser. Empati og angst.

Siri er en god skuespiller.

I vil vel beholde hende i kategori 1 til observation?

Slet ikke. Gør hende i stand, og lad hende gå tilbage.

– Er du sikker? – Helt sikker.

– Hvad? Sender I mig tilbage? – Det er dit hjem, Siri.

Så I, hvad der skete? Vedkommende er stadig derude.

– Så du, hvem det var? – Nej.

– Ved du, hvem det var? – Nej.

Bare rolig. Vi har folk, der leder efter den skyldige.

Det bliver undersøgt til bunds.

Corin var ude trods udgangsforbuddet. Du er indendørs.

– Er det sikkert? – Helt sikkert.

Corin må have haft en konflikt med nogen.

Og som du ved, ordner man ofte den slags i mørket.

Men hvis du er bange, kan du altid bede dr. Silva om medicin.

Flere piller? Nej tak.

Du er stærk.

Du sover sikkert bedre i din egen seng.

Okay? Du skal nok klare dig.

Jeg håber, at I alle har mødt vores nye kollega, Sofia Kowalska.

Hej!

Sofia kommer fra Harvard. Men det bebrejder vi hende ikke.

– Er du faldet godt til? – Ja.

Nå, hvad tænker du om hende?

Siri Brant og hendes narrestreger.

– Atypisk. – Atypisk? Virkelig? Hvorfor?

Hun har sat sig selv i fare af altruistiske årsager.

– To gange på lige så mange dage. – Luke?

Jeg ville gerne sige, at det er vores arbejde, der bærer frugt –

– men vi må ikke være forudindtagede.

Klart, men mit instinkt siger mig –

– at det var en meget sær adfærd for en psykopat.

Sofia, de andre har hørt mig sige det her 117 gange, men...

Vi stirrer ned i afgrunden, og afgrunden stirrer tilbage på os –

– og prøver at se sig selv i en refleksion.

Vi studerer dem, og de os.

De lærer at efterligne følelser, som de ikke kan føle.

Selvfølgelig. Men det her er noget anderledes.

Hun virker faktisk til at tro, at hun er sin søster, Helena.

Ja. Det kan være manipulation, men det er stadig ualmindeligt.

Jeg tror, at det er et værktøj, vi kan bruge.

– Et værktøj? – Ja.

Fortsæt.

Har du hovedtelefoner?

God eftermiddag, hertuginde. Pænt af dig at stå op.

– Det er et elklaver! – Ja, hvad så?

Så kan du bruge hovedtelefoner om aftenen!

– Kan du ikke lide Chopin? – Jeg kan bedre lide søvn.

Det her, Siri, er hans nocturner.

Chopin skrev dem for sin ven, der led af søvnløshed.

Sig til, når Chopin kommer. Han kan spille den uden fejl.

I mellemtiden så brug høretelefonerne!

Pirrelig...

– Hvad skal du? – Finde en vej ud herfra.

– Held og lykke. – Det behøver jeg ikke.

Om jeg så skal bestige bjerget, kommer jeg væk.

Jeg forstår dig.

Væmmelige Carol har været her og stillet spørgsmål.

Om hvem der har besøgt dig om natten –

– og hvor tæt du var på Svala Imberg.

Sjakalerne omringer dig.

Du vil altså fortsætte dine konsultationer med Siri –

– som om hun var sin søster Helena?

Ja.

Der findes vist ingen bøger om forbindelsen –

– mellem psykopati og personlighedsforstyrrelse.

Men hun har valgt at forfalske en identitet.

Jeg vil gerne gå med ned i det kaninhul og se, hvor det fører hen.

Jeg kan opbygge et forhold til Helena –

– og dit forhold til Siri kan fortsætte som normalt.

Luke, hun er din patient.

Hvorfor ikke? Jeg har intet imod nye værktøjer.

Men der er noget, du skal se først.

Hej! Er det dig? Hvor skal du hen?

LIVSFARE

Ja, lad os komme væk herfra.

Okay... Kom.

Velkommen til svampeplantagen.

Desværre er de fleste her dopet til bevidstløshed.

– Er det, hvad du ville vise mig? – Nej, jeg vil vise dig mr. Bloch.

Eller fader Bloch. Han var præst.

Samt sexmorder og kannibal.

Han gik efter kvinder, der luftede hunde. Med hvalpe som lokkemad.

Alle elsker hvalpe. Godt samtaleemne.

Da han kom, havde han to øjne og alle sine tænder.

– Hvad skete der? – Siri Brant skete.

Hun ville sende et budskab til de andre:

"I skal ikke pisse på mig, bare fordi jeg er en kvinde."

Selv om hun har gjort store fremskridt –

– må man ikke glemme, hvad hun er i stand til.

– Synes du, at jeg skal lade være? – Nej, slet ikke.

Jeg siger bare, at du skal være yderst forsigtig.

Luck! Kom her!

Fandens...

Du burde ikke lave det der tai–chi–fis.

– Det er ikke tai–chi. – Jeg er ligeglad.

Det er ikke din kultur.

Du er ikke asiat. Du approprierer det.

Du tager noget, der ikke er dit.

Jeg ved ikke, hvad du mener.

Jeg ved, at du har det.

Din lille ven fortalte det. Han ville ikke.

Han forsøgte at være stærk, indtil han brød sammen.

Aflever det kamera, du bad ham låne af Carol, eller betal prisen.

– Ellers ser det skidt ud for dig. – Hvad vil hun have?

– Du kender Carols regler. – Nej, hvad vil hun have?

Du kan sikkert udføre øvelserne uden dine tommelfingre.

Okay...

– Hvad? – Hvorfor er alle bange for Carol?

Rend mig. Du ved alt om Carol.

Jeg vil ikke involveres i dine dumheder...

Det er ikke mig. Det er...

– Du sagde, sjakalerne omringede mig. – Gjorde jeg?

– Jeg udtrykker mig poetisk. – Hvem er sjakalerne?

Jeg tror, at jeg glemmer noget, jeg burde tage mig af.

Hvis jeg skal opfriske din hukommelse, koster det.

Giv mig en pakke cigaretter og en lighter.

– Mod at høre, hvordan du dummer dig. – Hvordan?

Nå, blev du interesseret? To pakker. Fuld styrke.

Ikke det lort med mindre tjære, der smager som det her damp.

Ja... Fint.

Smøger først.

Men én ting kan jeg sige gratis.

Her på stedet...

...er der ikke kun sjakaler i zoo.

Der sker forandringer i vores lille samfund.

Der sker altid forandringer. Det kan man ikke styre.

Hvordan føles det?

Det spørgsmål lyder som noget fra klichemaskinen.

Du har talt med Siri Brant.

Sagde hun det?

Værterne? Eller kameraerne?

Rend mig. Der skulle ikke være kameraer over søen.

Det er ikke kun kameraer, der ser ting.

Men nu vil jeg lede efter dem.

Det er en skidt idé at ødelægge mere af klinikkens ejendom.

Nej, nej...

Jeg vil bare vide, hvor de er.

Nogen skal jo overvåge dem, der overvåger, ikke?

Brant... En fredsgestus. Jeg ved, at du kan lide dem.

– Jeg har lige spist. – Vel har du ej.

Du har gået rundt hele morgenen og set lusket ud.

Du elsker jo dem her.

– Er du sur efter i går aftes? – Nej.

Beklager. Jeg kan jo ikke lide at blive slået.

– Du overraskede mig bare. – Ja.

Det plejer at være positivt i et forhold. Spontanitet.

Jeg må videre. Du–ved–hvem er stiktosset.

– Vent, hvem? – Kom her.

Hvad skete med Svala?

– Carol er meget oprevet. – Ulykken?

Og Siri, ud over Carol snakker de andre også.

– De andre? – XO.

XO tror, at du er indblandet.

Jeg sagde nej.

Men det må være en, der har set det kort, vi lavede –

– der gjorde det mod Svala. Forstår du?

– Hvilket kort? – Spil nu ikke dum.

Du er i fare. Carol er stiktosset.

Han vil have kortet over kameraerne. Fandens! Vi ses.

Hej!

Hej, Luck! Hvor blev du af?

Der er du jo, Siri.

Dygtig dreng.

– Jeg vil ikke have ballade. – Carol vil have kameraet.

Og du ved, hvor det er, ikke?

Nu kommer kavaleriet.

Hvis du ikke vil have ballade, sådan som stakkels lille Corin fik –

– så tag kameraet med til kapellet klokken seks.

Og tag ikke hunden med, for så sprætter jeg den op.

Siri, skynd dig! Du kommer for sent til lægeundersøgelsen!

Okay...

– Ingen hovedpine? Sløret syn? – Nej.

Okay, det ser fint ud.

Hvis der er noget, så bare sig til.

– Hvordan går det med Corin? – Ikke så godt.

Du kan besøge ham og måske muntre ham op. Stue tre.

Gør plads.

– Morfin? – Ja. 0,5.

Hej...

– Jeg er ikke den, du tror. – Jeg sagde ikke noget.

Det var Raymond, der gjorde det.

Du sagde, at du ville tage dig af det.

At du var en del af XO.

At mellem dig og dem ville ingen turde gøre mig noget.

Du sagde, at jeg var en del af dit team.

Men du har ikke noget team.

Du tænker kun på dig selv. Som sædvanlig.

Hvad er XO?

Ligner jeg Wikipedia?

Nej. Du ligner en, der trænger til en smøg.

Okay.

XO...

...er en flugtorganisation. Det er en vandrehistorie.

Det skal være en hemmelig organisation af indsatte –

– der vil gøre alt for at komme væk herfra.

Men det nytter ikke noget, skat.

For det første er stedet flugtsikkert –

– og for det andet kan man ikke organisere en flok psykopater.

Det ville være lettere at få skæve katte til at gå i flok.

Vil du have hele pakken? Hvorfor er Svala Imberg bange for mig?

Det ved jeg ikke, skat. Måske er du skræmmende i sengen.

Du har jo kneppet hende.

Dr. Kowalska. Hej.

– Er du faldet til? – Ja.

Jeg ville høre, om du måske vil med ud at jogge?

Jeg viser dig stierne.

– Det vil jeg gerne. – Godt.

Så har vi en date. Eller ikke en date...

– En plan. – Præcis.

– Skal du tale med Siri Brant? – Ja.

Dr. Fisher tænkte, det ville være interessant at prøve noget nyt.

Jeg vil ikke opholde dig.

– Prøve hvad? – Det er jo op til dig.

Men hvis Helena vil tale med nogen, er jeg interesseret.

Tror du på mig?

Jeg tror, at Hel har noget at sige. Og jeg har nogle spørgsmål.

Okay?

– Okay. – Godt.

Det første kommer nok ikke som den store overraskelse.

– Dine forældre? – De er ikke relevante.

Alles forældre er faktisk relevante.

Okay...

Min far var en praktisk mand. En bonde.

Og min mor levede et tankefuldt liv.

– Det lyder indøvet. – Det er noget, han plejede at sige.

– Var det derfor, de blev skilt? – Nej, det var på grund af os.

– Os? – Mig og Siri. Siri og jeg.

– Det er usædvanligt. – Usædvanligt?

De mente, at det var bedre.

Man bliver normalt sammen for børnene.

– Hvorfor? – Da vi var sammen, skændtes vi.

– Som alle søskende skændes? – Nej, ikke sådan.

– Hvordan så? – Det her var rigtig ballade.

– Ballade? – Ja.

Far mente, at kvinder skal kunne forsvare sig.

Så i stedet for ballet gik vi til aikido.

– Ville du hellere have lært ballet? – Nej.

Men du nævnte det.

Ja, så havde konflikten derhjemme måske ikke udartet sig.

Det begyndte som træning, men hun gik for vidt.

Hun bed og kradsede.

En gang slog hun mig med en hammer og brækkede mit håndled.

Det var ikke meningen, men...

– Hun var for... – For hvad?

For hårdnakket. Hun kunne aldrig give sig.

Og hun indrømmede aldrig et nederlag. Så blev hun gal.

Og så blev jeg sur, fordi det var så uretfærdigt.

Definer "uretfærdighed".

Hvad mener du?

Hvordan oplevede du uretfærdighed som barn?

Retfærdighed havde været ikke at stjæle mine trofæer fra skolen.

Dumme små plasticpokaler, men jeg vandt dem.

– Og hun tog dem? – Ja, jeg havde dem ved min side.

Så forsvandt de, ligesom alt mit legetøj.

Hun sagde, at jeg selv gemte dem.

Så jeg kunne anklage hende for at have stjålet dem.

Og vi fandt dem aldrig, så hun blev ikke straffet.

Det føltes uretfærdigt.

Og så delte de jer.

Det gjorde min mor.

Mor...

Og hvordan var det for dig at blive adskilt?

Kan du beskrive det?

– Det ved jeg ikke. – Prøv.

Tænk på præcise ord.

Det føltes sørgeligt. Underligt.

Jeg følte mig vred. Skyldig. Forvirret.

Lettet.

Vælg et adjektiv.

Lettet?

Da Siri rejste...

...troede jeg ikke, det var for altid.

– Savnede du hende? – Hun er min tvillingesøster.

Når du ser dig selv savne hende som barn, hvad ser du så helt præcis?

Jeg plejede at se hende i skolen, på gaden, i skoven.

Jeg så den røde jakke og løb efter hende.

Men da jeg indhentede hende, var det en anden.

Hun var stadig i USA.

– Og du var stadig alene hjemme. – Ja.

Hvad lavede du der?

Jeg var på værelset.

Jeg lå på min side af værelset og kiggede på hendes seng.

Hendes tomme seng.

Kan du beskrive den nærmere?

Det var bare en barneseng.

Flad og tom.

Tror du, at du sørgede over hende?

Som om hun var død?

Muligvis.

– Og så fandt jeg dem. – Du fandt ...?

Det, der var forsvundet.

Mine trofæer, priser og udmærkelser. Mit yndlingslegetøj, mine pokaler.

De var gemt i madrassen.

– Hvad er der galt? – Nej, det er bare...

Jeg havde glemt madrassen.

– Hvad tænker du på? – Intet.

Jeg var overrasket over, at jeg havde glemt madrassen.

Var det alt?

Den kælling.

– Hvad er der? – Nej, det er bare...

Jeg havde glemt madrassen.

At lade Siri foregive at være Helena var en glimrende idé.

Ja, hun var meget overbevisende.

Hvis der var en Oscar for psykopater –

– ville Siri Brant være vores Meryl Streep.

Var det alt?

Hvor er hun? Hvor blev hun af?

Der er hun.

Hun har vist travlt.

Hun er på vej til kapellet. Der har vi ingen kameraer.

Hun har måske fundet Jesus.

Nej! Nej!

Raymond!

Du er gået for vidt.

Bare rolig. Raymond vil ikke gøre dig noget.

Hvor er Carol?

Ja, nemlig.

Du siges at være gal for tiden –

– og hævder at have selektivt hukommelsestab.

Jeg dømmer dig ikke. Hvis det fungerer...

Hvem vil ikke begynde på en frisk?

Jeg forstår, at du vil nulstille din karma.

Og du ved udmærket, at jeg er Carol.

Er du Carol?

Vent, jeg har dit kamera. Det er derovre.

Nå, for fanden... Jeg er faktisk ligeglad med kameraet nu.

Bare fortæl, hvad du ved om XO.

– Og kortene. – Jeg ved ikke...

– Er du med i XO? – Nej.

– Ved du, hvorfor jeg spørger? – Nej!

Jeg troede, at du ville blive til noget –

– men du er vist ikke noget særligt?

Fisher har dækket dalen med skjulte overvågningskameraer.

Vi er små laboratorierotter i hans store fyrretræsduftende labyrint.

XO har et kort med de blinde vinkler. Det vil jeg have.

Det ville være godt at have. For visse folk.

Som hvis...

...Svala ikke var ude for en ulykke, men blev overfaldet.

Hvilket er min teori. Ikke, Ray Ray?

Hun er sej, men ikke nogen nattebjergbestiger.

Det lykkedes dem kun, fordi de kunne bevæge sig ubemærket.

– Ikke? – Jo.

Så logisk set må de have været med i XO og haft kortet.

For de gik op i røg!

Inden Svala blev fundet gennembanket.

For fanden, Siri. Du har gang i noget. Jeg ved ikke hvad –

– men der er en grund til, at du fik skiderikken til at låne mit kamera.

Og så siger Ray Ray –

– at han så en klatre ud ad dit vindue i går aftes.

Så... jeg er bedøvende ligeglad med kameraet.

Jeg vil bare vide, hvem der var på dit værelse i nat.

Det ved jeg ikke.

Forstår du... Det er det her, jeg hader ved at være rimelig.

Det jeg sagde om, at Raymond ikke ville gøre dig noget...

Det trækker jeg tilbage. Få druknet kællingen.

Nej! Lad være!

Nej!

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::. www.nordicB.org

Tekster: Lasse Petersen www.sdimedia.com