Original subtitles

Egypten, jordens rigeste arkæologiske skatkammer.

Den er fantastisk!

Under ørkenen...

... ligger en urgammel civilisations hemmeligheder.

Man forstår, hvorfor faraoerne valgte dette sted.

I en hel udgravningssæson...

... har vi fået unik adgang til -

- at følge arkæologerne.

Jeg ræser, fordi jeg er så spændt!

Det er en indgang.

De afslører begravede hemmeligheder...

De har vist fundet noget.

Jøsses!

En sfinks!

... og gør opdagelser, der kan omskrive historien.

Denne gang:

Egyptologerne udforsker det hinsidige.

Alejandros team finder et 4000 år gammelt gravkammer.

- Du godeste! - Bingo!

John og Colleen tyder en vejledning til underverdenen.

Tekster, billeder og hieroglyffer gør, at man kan genopstå fra graven.

Og Suzanne gør en rystende opdagelse.

Nogen har slået en knytnæve ind i bughulen.

Det gamle Egypten var et sofistikeret samfund.

De byggede pyramiderne -

- og enorme templer, og de blev drevet af en besættelse.

De brugte deres liv på at forberede sig på døden.

I århundreder har arkæologerne forsøgt at tyde -

- de ritualer og teknikker -

- som egypterne brugte for at komme i det hinsidige.

Dr. Colleen og professor John Darnell skal til Kongernes Dal.

Vi er interesserede i at forstå fortiden -

- og at gøre den levende igen.

Foreløbig er der intet, der erstatter feltarbejde.

I de seneste 250 år -

- har dalen lokket generationer af arkæologer til.

1800-tallet var en produktiv tid, hvor man fandt over 40 grave.

Alle afslørede mere om det egyptiske liv efter døden.

Himlen er meget blå i dag.

I 1817 blev der fundet noget bemærkelsesværdigt:

Kong Seti I's grav.

For at forstå egypternes efterliv -

- må man studere hieroglyffer og billeder.

Seti I's grav er perfekt til at forstå -

- grundreglerne i egypternes tro på det hinsidige.

Under Kongernes Dal -

- går Seti I's grav 137 meter ned i bjerget.

Det er den dybeste grav i dalen.

Ti gravkamre og syv korridorer -

- er udsmykkede med detaljerede billeder på alle vægge.

Malerierne og den enorme grav -

- spillede en vigtig rolle for faraoens sjæls overlevelse.

Det er utroligt, hvor velbevarede -

- alle hieroglyfferne er.

Opdagelsen af Setis grav var et vendepunkt for egyptologien.

Eksperterne var lige begyndt at lære at tyde hieroglyfferne -

- og denne grav afslørede meget.

De opdagede, at gravens konstruktion spiller en rolle -

- i at føre faraoen til underverdenen.

Den nedadgående passage er nok noget af det vigtigste.

På væggene har vi en tekst -

- der viser, og beskriver den skrånende passage -

- der skal føre den døde til den anden verden.

Seti I's grav går så dybt -

- at den ligner arkitekturen i underverdenen.

Seti I regerede i 11 år -

- og udvidede sit imperium ved at knuse sine modstandere.

Han døde uventet, da han var trediverne.

Alligevel var Setis forberedelser enestående.

Med sin rigdom og magt byggede han dalens mest raffinerede grav.

Hurtigt, endda.

Det er vigtigt at huske, at hele graven blev gravet ud -

- og dekoreret på 12 år.

Skrivere skrev hele bøger på væggene.

Instrukser, der skulle hjælpe Seti ned i underverdenen.

"... kalder den store gud" -

- "af underverdenens guder."

Det er præcis, hvad vi ser.

Solen, den store gud, som er beskrevet -

- trækkes ned af, og her står hieroglyfferne igen -

- de underjordiske guder.

Billederne på væggene -

- viser Seti I's kort over efterlivet.

De gamle egyptere mente, at man blev udødelig -

- hvis man fulgte solguden Ra -

- som blev født i øst hver dag -

- og døde hver aften og gik ned i underverdenen.

Hvis Setis sjæl kunne navigere -

- i underverdenen med solguden -

- ville han også genfødes hver morgen i al evighed.

Så graven indeholdt værktøjer -

- og detaljerede instruktioner til den farlige rejse.

Dette er et af de bedste eksempler på -

- hvordan man overgår til efterlivet.

I inskriptionerne finder Colleen bevis for, at ikke kun faraoer -

-kan tage turen ned i underverdenen.

Folk fra det nordøstlige Egypten -

- nubiere fra syd og libyere fra vest.

Det var ligegyldigt, hvor man kom fra.

Man kunne få samme velsignede efterliv som Egyptens farao.

Men for at finde ud af, hvordan Seti kom videre -

- må Darnell-parret tyde inskriptionerne i gravkammeret.

225 km syd for Kongernes Dal, i Aswan...

... udgraver spanske arkæologer en anden gammel nekropol.

Qubbet el-Hawa var elitens gravplads.

De 4500 år gamle grave -

- giver vigtig viden om begravelsesritualer -

- og egypternes forberedelse til efterlivet.

Det er teamets 10. sæson her.

Men egyptolog Martina Bardonová -

skal stadig vænne sig til, at dagen starter kl. 5.00.

Jeg går i seng ved midnat.

Nu skal jeg ændre døgnrytme.

Det er en slags jetlag. Arbejdsjetlag.

Men man elsker jo jobbet, så man står op.

Denne sæson fokuserer Martina på en ny grav.

Jeg leger minearbejder.

Hun håber, at skakten fører til et gravkammer.

Jeg vil udgrave i den nedre del.

Jeg overvejer, hvad der er bedst.

Hele væggen er fuld af termitter.

Det var derfor, jeg gravede videre her, midt i skakten.

Termitter findes tæt på fødekilder, almindeligvis træ.

Insekterne tyder på, at der kan være noget bag væggen.

Imens tager Martinas chef -

- professor Alejandro Jiménez-Serrano, en pause.

Det er nok en af dagens bedste øjeblikke.

Hvad sker der?

Martina har fundet et forseglet kammer.

Bingo! Vi har vist endnu et intakt gravkammer -

- der hvor Martina graver.

Så går vi!

Egyptiske grave er blevet plyndret i årtusinder.

En urørt grav ville være en enestående opdagelse.

- Kan jeg træde der? - Ja.

Det er okay.

Her har vi en væg af sten og gips.

Den forsegler nok noget.

Jeg mistænkte det, men jeg var ikke sikker.

Hvis det er et intakt gravkammer -

- kan det indeholde mumier og gravofre.

Det er 4000 år siden -

- nogen har set, hvad der er bag væggen.

Nu står Alejandro over for en udfordring.

Han kan ikke slå væggen ind til gravkammeret.

Der kan være dyrebare genstande bagved.

Bed José om at tage pc'en og kameraet med.

Men han har en plan.

Vi inspicerer ved hjælp af boret, før vi åbner kammeret.

For vi ved ikke, hvad vi finder.

Han tror, den er cirka 40 cm tyk.

Det ser let ud, men det er det ikke.

José!

Det er et lille kamera med lys på -

- så vi kan se, hvad der er bag væggen.

Langsomt.

Vent. Det er grus.

Der er ingen keramik.

Det ligner snarere en korridor.

Jeg tror ikke, vi er nået til gravkammeret.

Arkæologi er frustrerende, når man ikke finder det, man forventer.

Men sådan er det.

Præmien er nå ind til gravkammeret.

Vi skal fjerne alt det her, og så finder vi nok en mur til.

Så vi må arbejde lidt mere.

Alejandro kan ikke se, hvor stort kammeret er.

Der kan være tonsvis af grus, der skal fjernes.

I Kongernes Dal er antropolog Susanne Bickel fra Schweiz -

- tilbage i sin 10. sæson.

I dag skal de åbne en grav -

- som sidst blev gravet ud i 1970'erne: grav 61.

Der er spænding og forventning.

Susanne håber at finde gravens oprindelige ejer.

Det kan kaste nyt lys over, hvordan man -

- sendte de døde ned i underverdenen.

Den her var ikke så godt.

Ekstremt snæver og ikke færdig.

De er kun lige begyndt at forberede den.

Hvorfor gjorde de den ikke færdig?

Så længe man ikke rører den, flytter den sig ikke af sig selv. Men...

Jo, det gør den vist.

Det er nok bedst at gå ud.

Det hele kan kollapse.

Det er virkelig slemt.

Nu skal de prøve at gøre graven sikker -

- før de kan grave videre.

Professor Bickel har udgravet 11 grave i dalen.

I laboratoriet dokumenteres og analyseres fundene.

Også menneskelige rester.

Den er fantastisk!

Professor Salima Ikram fra Kairos amerikanske universitet -

- er balsameringsekspert.

Hun undersøger, hvordan egyptere forberedte sig på efterlivet -

- gennem balsameringen.

Vi ved allerede visse ting om balsamering -

- fra forskellige perioder, men vi lærer stadig.

En, to. Lad os se, hvordan den går under.

Jeg tror, at tæerne er viklet ind separat.

Og så har de lagt et større stof ovenpå.

Og derefter bandt de dem sammen.

Kropsdelene giver vigtig information om -

- hvordan balsameringsteknikken udviklede sig over tid.

De holdt sig ikke altid til reglerne.

Nogle gange var noget -

- trendy et stykke tid, men døde ud, så der var forskellige stilarter.

De gamle egyptere mente, at efter døden -

- skulle sjælen vende tilbage til kroppen.

En opløst krop vil være uigenkendelig og sjælen fortabt.

Så Egyptens elite blev mumificeret.

Man vaskede afdøde rituelt og fjernede de indre organer.

Med saltposer tørrede man liget ud.

Hjernen blev taget ud gennem næsen, men hjertet blev siddende.

De mente, at sjælen levede videre i det.

Til sidst viklede de mumien ind og dækkede det med harpiks -

- så afdøde ville kunne genkendes i al evighed.

Her er et enestående eksempel på balsamering -

- hvor man kan se, at benet -

- ligner et levende ben.

Det er, fordi de har skåret det op og udstoppet det.

De lavede statuer af folk.

Efter døden bliver man hulkindet og indsunket.

Dette genopretter faconen.

Så bliver man mere varig og statuelignende.

Efter en dags udgravning er grav 61 tømt for sten.

Egyptolog Elina kan nu undersøge den på nært hold.

De begyndte nok, men indså, at det ikke var sikkert.

Så de gjorde den ikke færdig.

De ledte nok efter et andet sted.

Gravene skulle kunne bestå for evigt.

Dalens finkornede kalksten var det perfekte materiale.

Men flaget kalksten, som denne, er ustabil.

De avancerede ingeniører -

- og gravbyggere indså, at stedet var uegnet.

Da udgravningen er færdig -

- går det schweiziske team videre til et andet sted.

I Aswan har Martina udgravet en skakt i to dage -

- i håb om at finde et intakt gravkammer.

- Jeg går ned. - Nej, den er lille. Du er stor.

Martina får øje på noget bag gruset.

- Jeg kan se... et låg. - Et låg?

- Jeg kan se en del af kisten. - Kiste?

Det, Martina troede var en korridor, er gravkammeret.

Den ser fin ud, men der er grus på.

Men jeg kan ikke nå derind.

Det er en terrakottakiste og stenen er låget.

Den er vel en meter lang og en halv meter bred.

- Han ligger i fosterstilling. - Eller også var det et barn.

- Det her er gravkammeret. - Ja.

Så vi må gå anderledes frem.

Tillykke!

Vi har ikke dokumenteret sådan en grav før.

Han er ædt af termitter.

Kisten er ekstremt skrøbelig.

At flytte stenene kan få den til at kollapse.

Men kun sådan kan de se, om der ligger et lig i.

Okay, vi fortsætter.

Nord for Qubbet el-Hawa ligger nekropolen Qurna.

Den er fra 1500 f. Kr.

Her er over 300 grave.

De tilhører højtstående egyptiske tjenestemænd.

Egyptolog Laurent Bavay -

- har udgravet denne grav i otte år.

I bunden af en 18 meter dyb skakt har han fundet noget.

Et papyrusdokument, som den døde skulle bruge i underverdenen.

Der er fundet papyrusfragmenter i rummet her.

Andre er blevet fundet langs væggen i første rum.

Papyrussen lå ved siden af liget i kisten.

Graven er nu tom, og Laurent stykker fragmenterne sammen -

- for at analysere den gådefulde tekst.

Det er et meget interessant fund.

En papyrus er "De dødes bog".

"De dødes bog" er en rejseguide gennem underverdenen.

Dokumentet placeres i kisten ved siden af mumien -

- for at blive brugt som en GPS.

Den skal føre en til destinationen.

Billederne i den 3500 år gamle bog -

- forestiller besværgelser.

De hjalp afdøde forbi udfordringer på rejsen -

- gennem underverdenen.

I løbet af livet kunne egypterne købe kapitler af bogen -

- så de kunne samle deres eget eksemplar.

"De dødes bog" blev produceret i værksteder.

De efterlod tomrum i teksten -

- hvor man kunne skrive sit eget navn.

Det her er en kvinde med titlen og navnet Renena.

Det i sig selv er meget exceptionelt.

Hun må have haft en meget vigtig rolle i familien.

Man ved aldrig, hvad man finder.

Det er det, der gør arbejdet så spændende.

For Laurent er det mest spændende lige begyndt.

Hans team skal analysere teksten og publicere deres fund.

I Aswan, på en kirkegård for rige og mægtige -

- skal Martina åbne sin nyfundne kiste.

Jeg tager dem her med.

Vi har lagt en del af kisten på gulvet.

Vi ønsker ikke, at den går i stykker.

Men først skal Martina ind i graven.

En sandstorm blæser ind sydfra.

De kan vare op til fem dage.

Vi har en dejlig sandstorm udenfor.

Vi kan ikke arbejde udenfor.

Men vi gør, hvad vi kan med det, vi har.

Vinden tager til.

Så Martina beslutter sig for at gå nu.

Det bliver værre. Vi skal gå imod sandet.

Gør jer klar. Det her bliver hårdt.

Da sandstormen når kulingstyrke...

... er selv de 180 meter til skakten en kamp.

Åh nej!

Det er risikabelt lige nu.

Vi vil have de menneskelige rester ud og fortsætte.

Inde i graven -

- kan de nu forsigtigt lette på terrakottakistens låg.

Den er meget tung. Du godeste!

Vær forsigtig.

Forsigtig!

Det er første gang, nogen kigger i kisten -

- i 4000 år.

Vær forsigtig. Jamen dog!

Det ligner en skrækfilm. Hvis mumien bevæger sig, løber jeg.

En rigtig grim mumie. Eller ingen mumie.

Den er ikke pakket ret godt ind.

Terrakottakisten indeholder ingen mumie -

- men et skelet indhyllet i sort materiale.

Da sandstormen forsvinder, fjerner de en enkelt krukke.

Den eneste genstand ved liget.

Arkæologiske mysterier. Ikke alt i Egypten er juveler.

Nu skal krukken analyseres, og indholdet skal identificeres.

Den kan afsløre, hvordan personen har forberedt sig til efterlivet.

Det er fantastisk.

Kroppen er ikke balsameret fuldstændigt.

Hvorfor, i de riges og mægtiges nekropol -

- er graven så beskeden?

Nu begynder forskningen.

Det bliver spændende at søge efter svar.

Lige uden for Kongernes Dal, i Dra' Abu el-Naga'...

... håber den amerikanske egyptolog Suzanne Onstine -

- at balsameringsmetoder afslører, hvordan kroppen -

-skulle spille en rolle i efterlivet.

Hver dag mindes jeg om mit ansvar for graven.

Vi må bevare det, der er her -

- til fremtidige generationer.

Hidtil har Suzanne fundet rester af over 200 kroppe.

Ægteparret Paneshy og Tarenu byggede graven til dem selv.

Men siden da er graven anvendt i tusind år -

- af andre mennesker.

Suzanne ser noget enestående på kropsdelene.

De er gennemboret af træpinde.

Pinden er jaget ind i rygsøjlen -

- for at hjælpe dem med at stå op i efterlivet.

De havde leddegigt, og det ville de slippe for i efterlivet.

Sådan her håndterede de det.

Men den slags operationer blev ikke kun udført efter døden.

Dette er en protese.

Det er proteser til det hinsidige.

De har balsameret en række pinde -

- for at erstatte en arm.

Man skal være hel i efterlivet. Det er hele pointen.

Sjælen skal kunne genkende kroppen -

- så den er fri for skavanker.

Det her er et godt eksempel på, hvor langt de gik.

Denne person var måske misdannet og manglede en arm.

Men i efterlivet har han en.

Suzannes fund viser, hvor langt de gamle egyptere gik -

- for at få et bedre liv efter døden.

Balsamereren talte med familien -

- som sagde: "Far havde svær leddegigt."

"Kan vi hjælpe ham i efterlivet?"

De tog sig af deres kære.

Den passer.

Suzanne har opdaget endnu et ritual, som hjalp de afdøde.

Graven blev fyldt med genstande, der blev levende i underverdenen.

Magiske tjenere, der blev kaldt en shabti.

Efterlivet skal være let og smukt.

Men nogen skal gøre arbejdet, så det gør shabtien.

Man plejede at sende 365 figurer med den døde.

De indgik i en almindelig begravelse.

På shabtierne blev der tit skrevet den afdødes navn.

Det gjorde dem til den afdødes evige tjenere.

De har også landbrugsredskaber.

Denne fyr er klar til at arbejde i efterlivet.

Men næsten alle shabtifigurerne -

- er gået i stykker sammen med mumierne.

Det kan kun betyde én ting: gravrøvere.

I Aswan -

- undersøger Martina en ukendt gammel grav.

Graven er lille og ikke udsmykket.

Det er yderst usædvanligt på dette sted.

Hun håber, at en retsteknisk analyse af skelettet afslører mere.

Lige nu tager vi bandagen af -

- og registrerer alt.

- Martina? - Ja?

Det er en moden kvinde.

- Kan du sige en alder? - Ikke sikkert, men over 70.

Den forventede levealder var omkring 25 år.

Der var mange kvinder, der døde i barselsseng.

At finde en over 70 er ikke overraskende -

- men det er rart at finde en, der er gammel.

Jeg er den første i 4000 år -

- som ser denne kvindes ansigt.

Denne kvinde levede usædvanligt længe -

- men det er underligt, at hun ikke er ordentligt balsameret.

De flytter knoglerne, så analysen kan fortsætte i laboratoriet.

Vi kender alder, køn og størrelse.

Jeg formoder, at dødsårsagen -

- er en infektionssygdom. Måske.

Nu skal de finde flere ledetråde for at forstå -

- hvorfor kvinden blev begravet så simpelt på en rigmandsgravplads.

I lejren får de en sjælden lejlighed til at slappe af.

Alejandro får en chance for at ringe hjem.

- Hej! - Hej, far!

Hvordan går det?

- Jeg fik otte! - Otte i fransk? Tillykke!

Far, se!

Hvert år tilbringer Alejandro fire måneder hjemmefra.

Man længes hjem.

Jeg er så privilegeret at arbejde med noget -

- som mange millioner gerne ville.

Jeg klager ikke, men samtidig er det svært.

Jeg gik glip af min ældste datters fødsel.

Min kone tilgiver mig aldrig. Det gør jeg heller ikke selv.

Åh...

Lige uden for Kongernes Dal -

- katalogiserer Suzannes team en mumiesamling -

- som er flået i stykker af gravrøvere.

Op til 200 individer var begravet her i kister -

- som familierne har lagt arbejde i.

Da graven blev plyndret, blev alt ødelagt.

Egyptere mente, at for at komme i det hinsidige -

-skulle kroppen være hel. Men for gravrøverne var intet helligt.

Plyndringsprocessen er ødelæggende.

Kroppe blev flået i stykker -

- og blev efterladt hulter til bulter.

Gravrøverne var ude efter noget meget værdifuldt.

Egypterne mente, at magiske amuletter -

- kunne hjælpe sjælen med at nå til efterlivet.

En af dem var formet som en skarabæ -

- og var nødvendig i underverdenens prøvelser.

Her ville guden Anubis teste den dødes værdighed -

- ved at veje dens hjerte mod en fjer.

Et tungt hjerte var tegn på et ondskabsfuldt liv -

- og ville fortæres af et uhyre, der fangede sjælen for evigt.

Men skarabæen kunne hjælpe.

Hvis præsterne placerede den inde i kroppen -

- ville den sikre en vellykket hjertevejning.

For at beskytte kroppen -

- lagde de magiske symboler ind i den.

Men det gjorde mumierne lukrative for gravrøvere.

De vidste, hvad der var indeni og gik efter den.

Suzanne har beviser på et særlig groft plyndringsangreb.

Her ser vi spor efter en plyndring på meget personlig vis.

Det er et menneskes torso med en smule af benet.

Der er ingen bandager tilbage.

Her har nogen jaget sin knytnæve ind -

- for at komme ind i bughulen og tage amuletterne.

Denne stakkels sjæl er ikke beskyttet i efterlivet -

- men for Suzanne giver plyndringen en enestående chance.

Det er frygteligt, men vi får mere at vide om -

- de allerede udpakkede kroppe.

Så kan vi undersøge dem visuelt.

Operationerne udført efter døden, og proteserne -

- er nogle af de største fund.

De viser, hvor besatte egypterne var af et bedre liv efter døden.

I Kongernes Dal, dybt nede i Seti I's grav -

- er eksperterne John og Colleen Darnell i gang med -

- at undersøge hieroglyfferne.

De vil vide, hvordan Seti planlagde at nå til efterlivet.

Det her er en god tekst.

Hver tekst spiller en specifik rolle på rejsen.

Ja, den er god.

"De, der er inden for porten, skriger, når døren lukkes."

De har fundet en af de vigtigste tekster til en sikker passage.

Den kaldes "Portenes bog".

Dette er en af portene i "Portenes bog".

Den viser, hvordan religiøse, egyptiske tekster tit er.

De er nødvendige for at navigere i underverdenen.

Billederne af efterlivet i teksterne -

- afslører, hvor forræderisk Setis rejse i underverdenen kunne blive.

Rejsen deles mellem 12 porte -

- som repræsenterer nattens 12 timer.

Hver port medfører en udfordring for den døde.

Faraoens sjæl bruger besværgelser og koder fra væggene -

- til at fortsætte sin rejse.

Uden den rette vejledning kunne Setis sjæl kastes i et ildhav -

- og plages i al evighed.

Alt, hvad der står i disse tekster -

- skal garantere kongens evige eksistens.

De er nu nået den helligste af alle gravens kamre -

- hvor faraoens lig lå.

Vi befinder os i sarkofagværelset i Seti I's grav.

Det er gravens sidste store arkitektoniske del.

For de gamle egyptere svarede det her til et rumfartøj for sjælen.

Det bragte en fra Jorden -

- til den anden virkelighed.

Farao Seti I byggede sin grav dybt under jorden -

- så hans sjæl kunne krydse underverdenen.

Religiøse tekster på gravvæggene -

- garanterede, at kongen havde de kodeord, han havde brug for.

I gravkammeret stod der en enorm stensarkofag.

På den var "Portenes bog" indgraveret -

- og den indeholdt Seti's mumie og amuletter.

De gav ham vejledningen til portene -

- så han blev udødelig.

Det var nødvendigt at vide alt det her -

- og udtale besværgelserne.

Man læser ikke bogen op, man spiller den.

Man har ikke bare amuletten. Man bruger den til at nå til efterlivet.

Billeder og hieroglyffer -

- gør graven til en genopstandelsesmaskine.

Egypterne ville elske, at moderne mennesker er interesserede i -

- hvad de gjorde og tænkte.

De troede på, at mindet om de døde -

- ville forbedre sjælens eksistens.

Som farao blev intet sparet -

- for at garantere, at Seti fik en sikker overgang til efterlivet.

Men almindelige egyptere var også godt forberedt.

I Aswan har Martinas team analyseret indholdet af krukken -

- hos den gamle kvinde.

Vi fandt kun stenflager og dele af insekter.

Insekter tyder på, at den kan have indeholdt mad som offergave.

Offergaverne lå tæt på hovedet.

De forsynede den afdøde med væske i efterlivet.

Resterne viser, at hun kun blev delvist mumificeret.

Alejandro har en teori om, hvorfor, på en rigmandsgravplads -

- at denne grav var så beskeden.

Kongegravene i Kongernes Dal -

- er dekoreret med rigdomme.

Manglen på den slags tyder på -

- at denne person ikke var højtstående.

Hun kan have arbejdet for vigtige mennesker -

- og skulle måske blive ved med at hjælpe dem efter døden.

Kvinden kan have været tjener eller sygeplejerske -

- for en af de mægtige familier, som ligger her.

Vi prøver at forstå fortiden.

Opdagelsen af et intakt gravkammer er altid mindeværdigt.

Men nu skal vi studere alle fundene.

Det er spændende. I hvert fald for mig.

Rig eller fattig...

De gamle egyptere gjorde alt for at forberede sig på efterlivet.

Relikvier, ritualer og menneskelige rester -

- giver arkæologerne indsigt i det enestående samfund.

Selv i dag prøver man at opklare efterlivets mysterier.

Tekster: Mille Dyre Egegaard www.sdimedia.com