Original subtitles

Jeg forbander den dag, du første gang så hr. Dupont.

- Ditmar er forelsket i en mand. - Hvad?

- Hvad er der sket? - Find ud af, hvor barnet er.

Men nu har vi brug for, at De hjælper Ane, så vi kan få hende hjem.

- Hende? Det er en pige? - Hun hedder Emma.

- Jeg er forelsket i en anden. - Det er du godt nok gået stille med.

- Det er jo dig, Helene. - Det kan ikke lade sig gøre.

Helene...

- Den her gang der er det... - Alvorligt?

- Jeg går ud fra, du kører med ham? - Nej, vi kører med dig.

Det her vedrører ikke andre.

- Sikke en overraskelse. - Jeg tog sgu chancen.

- Har De fået solgt fabrikken? - Nej, ikke helt endnu.

- Nå, nå. Godt nytår i øvrigt. - I lige måde.

- Kom De godt igennem? - Stille og roligt.

Ja, Alice foretrak noget andet. Er der noget, jeg kan byde på?

Nej, ellers tak. Vi var nede på Skovriderkroen -

- og få en lille frokost, og så faldt jeg over dagens nyheder.

- Weyse er sgu blevet gift igen. - Nå, alle gode gange fire.

- Ja, men De gætter aldrig med hvem. - Er det en, man kender?

- Det var pokkers. - Ja, ikke sandt?

- Hvornår er det sket? - Det vil jeg gerne vide.

- Tror du, det er på hotellet? - Med Weyse ved man sgu aldrig.

- Fru Aurland. - Han skylder os en forklaring.

Så skal I tage til Jylland, fordi han er på turné og læser H. C. Andersen.

Men der står også, at om 14 dage der er han i Skagen.

- De mener... - Vi trænger til en tur på landet.

- Nå, fik du fat i Fie? - Ja, og jeg skulle hilse fra begge.

- Hvad sagde hun så? - Hun synes, vi skulle gøre det.

Ja, det er da nemt at sige, for det er dig, der hænger på den.

Nej, de kommer hjem to dage før, og Fie sørger for det hele.

Vi skulle bare fyre op. Vil du ikke lige være sød at lukke døren?

Der er lige så kolde indenfor, som der er udenfor.

Ja, vi tænder op i pejsen herinde og så kakkelovnen i spisesalen.

- De kan klapre tænder på første sal. - Vi låner nogle petroleumsovne.

Hvordan vil du finde piger? Edith venter sig, og Otilia går i skole.

De kan sikkert bruge en ekstra skilling, og Ane kan hjælpe.

Jeg vil ikke røre en finger, bare fordi de vil åbne i frostvejr.

Der er i hvert fald dejlig varmt.

Min mand har også gået og fyret op.

- Nu håber vi, I kan holde varmen. - Det er jeg sikker på.

Vi talte om, om det var klogt at tage herover midt i lockout-krisen.

Så bliver vi her bare hele vinteren. Hvad har De sagt til hr. Weyse?

- Ja, kun det, De bad mig om. - Han tror, han skal læse?

- Ja, det gør han. - Vi håber, de synes, det er sjovt.

Selvfølgelig gør de da det.

- Sagde de, hvornår de ville komme? - Vi aftalte klokken fem.

"Jeg vil ikke," sagde kongen, men den største hund -

- tog både ham og dronningen og kastede dem bag efter de andre.

Der blev soldaterne forskrækkede og alle folkene råbte:

"Lille soldat, du skal være vor konge og have prinsessen."

Hvordan gik det så, Helene? De var ikke sådan rigtigt glade.

Det var de da, Edward. Det her er Nordjylland.

Hvis ikke de kunne lide det, så var de gået.

- Jeg er fuldstændig udmattet. - Så mangler vi kun i aften.

I aften? Er det ikke først i morgen?

- Nej, de venter os om en time. - Det magter jeg ikke.

To oplæsninger på en dag? Hvorfor har jeg sagt ja?

- Fordi fru Andersen selv ringede. - Bor der overhovedet nogen?

- Ja, det gør der da. - Jeg kan altså ikke mere i dag.

Skulle vi nu ikke tage afsked? Du siger, vi ikke kan komme der mere.

Ja, det siger jeg, Helene.

Vi kan da ikke længere komme som gæster efter alt det her.

Aldrig. Det må du forstå, Helene. Sympatien vil samle sig om Hjalmar -

- og vreden vil rette sig mod mig. Den æra er forbi.

Nu starter et nyt liv.

- Heldigvis sammen med dig. - Det er jeg glad for, du synes.

Gad vide, hvad hr. Weyse tænker, når han ser, at alle gæsterne er her?

Han bliver i hvert fald overrasket. Hr. Weyse og fru Aurland.

- Det er godt nok mærkeligt. - Kommer hr. Aurland?

Nej, men han er vist blevet spurgt.

- Så er der ekstra dunke petroleum. - Tak skal du have.

- I må selv slæbe dem op. - Det kan vi da også nok.

- Fie sagde, hun ville være hjemme. - Nu er de jo på vej fra Aalborg.

- Grevinden siger, der er koldt. - Så må du finde et ekstra tæppe.

- Hun siger også, ovnen ikke virker. - Så må hun skrue op for den.

Det har hun forsøgt, far. Jeg kan heller ikke.

Det her bliver det sidste. Det aller, allersidste.

- Tak skal du have, Peter Andreas. - Der har vi fyrmesteren.

Der må være nok at se til, hvad? Måtte jeg ikke låne Deres telefon?

- Ja, værsgo, hr. Frigh. - Mange tak.

- Goddag, hr. Molin. Forstyrrede jeg? - På ingen måde.

Jeg slås med min kammerherretale. Ringer De fra Jylland?

- Ja, vi er lige kommet herop. - De turde godt tage af sted?

Det må regeringen ærligt talt løse, ellers må vi vælge nogle andre -

- hvilket jeg ikke ville have noget imod.

- Heller ikke jeg. - I det triste har jeg en god nyhed.

- Der kom brev, før jeg tog af sted. - C.W. Obel?

- Salget er faldet på plads. - Det siger De ikke?

Det siger De ikke! Hvor er jeg lettet.

Ja, altså på Deres vegne, hr. Frigh. Og alt er, som det skal være?

Ja, nøjagtigt som De har forhandlet os frem til.

- Jeg er Dem stor tak skyldig. - Det var da så lidt.

De honorerer mig jo. Jeg mener i henhold til aftalerne.

- Deres salær, selvfølgelig. - Ja, bare ved lejlighed.

Det er ikke pengene, det drejer sig om, men glæden ved at hjælpe Dem.

Jeg underskriver i dag og kører selv til Aalborg og afleverer kontrakten.

Det er storartet og endnu engang tillykke.

Tak skal De have. Jamen så vil jeg gå videre. Hils Deres søde hustru.

Ja, hun er stadig i Stockholm. Spiller "Et dukkehjem".

Men så når De taler med hende. Farvel, hr. Molin.

Farvel, hr. fabrikant.

Nå, du er allerede klædt om. Havde du en hyggelig tur herover?

Ja, såmænd. Og hvad med dig og fru Fjeldsø og hendes søster?

Jo, vi havde en hyggelig tur. Kan du holde varmen?

- Ovnen klarer det fint. - Jeg har noget, jeg skal fortælle.

Det her er nødt til at blive mellem os, Alice. Fabrikken er solgt.

- Jeg fik kontrakten. - Så skal jeg vel ønske tillykke?

- Jeg ved, du har ønsket, vi... - Otto, du behøver ikke.

- Det er jo din fabrik. - Tak.

Undskyld, jeg vidste ikke... Jeg ville bare høre, om De ville med ned?

Ja, jeg kommer nu.

- Hvornår bliver De skilt? - Separationen udløber om 14 dage.

Vi kunne være blevet skilt, hvis Otto havde indrømmet sin utroskab.

Det tænkte jeg. Det må være tilfældet med hr. Weyse og fru Aurland.

- Ja, De siger noget. - Georg tror, det er sket her.

- Det havde vi da opdaget. - Det samme siger Deres mand.

- Det vil de nok ikke afsløre. - Det kan jeg ikke forestille mig.

Vi går ned til kaffe nu.

- Kom nu, Olga. - Lad nu være med at herse med mig.

- Jeg fryser. - Du behøvede ikke at tage med.

- Nej, men nu er vi her. - Jeg havde ikke noget imod at rejse.

Det har du sagt. Du får det til at lyde, som om du var fri for mig.

Hvorfor siger du det? Jeg tænker bare du og hr. Weyse.

Jeg kan ikke se grund til at fejre, at han er brudt ind i et ægteskab.

- Goddag. - Vi fik at vide, at De ikke kom.

- Det var heller ikke meningen. - Tillykke med den lille nye på vej.

- Deres mor er rigtig stolt. - Ja.

Ja?

- Jeg troede ikke, du kunne slippe. - Det troede jeg heller ikke.

Du har da en god varme.

Jeg blev ikke klar over, om det var mig eller ovnen, han skældte ud.

- Er forhandlingerne slut? - De brød sammen.

- Og du kan rejse? - De handler kun med Venstre.

Hvis V tror, at de med S og R kan nå frem til et resultat -

- der kan forhindre en lockout og redde landbruget, så held og lykke.

Dejligt, du kom. Det tror jeg også, brudeparret vil synes.

Det er ikke på grund af dem, at vi er her, vel, mor?

- Er det ikke snarere din maskerade? - Maskerade?

Det er så vigtigt for dig at fremvise os som en normal familie.

Man har vel lov at være glad. Det er du da også, ikke, min dreng?

- Jo, jo. - De sagde, du var kommet.

Goddag, Mitzi.

- Der sparkede han igen. - Mitzi er sikker på, du får en søn.

Det er en dreng. Det kan jeg mærke. Kom, læg din hånd her.

Har min mor fortalt, at Max først kommer senere?

Ja, det har hun sagt, fru Berggren.

- Der er da noget glædeligt på vej. - Ja, det kan ikke skjules længere.

Tillykke. De har allerede købt barnevogn?

- Nej, det er ikke min. Det er Anes. - Ane? Altså Fies lillesøster?

Ja, hun fik en lille pige for 10 måneder siden. Hun hedder Emma.

- Det vidste jeg slet ikke. - Hun er rigtig sød.

Det var en værre historie, men det gik fint.

Ja, fru Berggren vidste ikke, at Ane havde fået Emma.

Edith, kunne du se, om vi har saltkar på bordene?

- Ja, det er der, fru Andersen. - Måske kunne du lige se igen.

Jeg skal heller ikke forstyrre mere.

- Der er ingen grund til at snakke. - Jeg sagde ikke noget om Jesper.

Hun kunne nok ikke forstå, at Jesper havde hentet den lille -

- men alligevel ikke ville være far, selvom han ikke er forlovet.

Nej, det tror jeg heller ikke, så derfor taler vi ikke om det.

- Nej. - Nå, der kommer de.

- Så lykkedes det jer at komme frem. - Ja, endelig.

Morten. I fik jer nok en ordentlig vippetur, hvad?

- Det var lidt bevæget. - Især for en landkrabbe.

Du så da også lidt bleg ud. Er gæsterne ikke kommet?

- Jo, det er flere timer siden. - De holder oppe i plantagen.

- Vi må hellere se at komme i gang. - Vi er da i gang.

Det kan jeg da se. Hvordan går det på seminaret, Otilia?

Det går fint. Jeg er også ved at lære at spille klaver.

Kan du spille klaver? Så kunne du spille til mit og Valters bryllup.

- Hvornår er det? - Inden ungen kommer.

- Kan jeg hjælpe med noget her? - Du kan gå over til Peter Andreas.

Han trænger vist til lidt selskab.

- Velkommen, alle sammen. - Mange tak, fordi De ville åbne op.

Det gør vi gerne. Men der er blevet ringet fra Skagen, og fru Aurland...

- Jeg mener fru Weyse... - Så er de sgu nok forsinkede.

Nej. Hr. Weyse har mistet stemmen -

- og fruen sagde, at han blev nødt til at melde afbud til arrangementet.

- Melde afbud? - Betyder det, de ikke kommer?

- Ja, desværre. - Er hun stadig i telefonen?

Nej. Jeg tænkte, om jeg skulle have fortalt det, men jeg nåede det ikke.

- Nu får du ikke svar på væddemålet. - Hvad er det for et væddemål?

Din far har væddet med hr. Frigh, om den lille affære er sket her.

Her? Her på hotellet? Det håber jeg sandelig ikke.

Nej, fandeme nej! Jeg tager til Skagen og henter ham.

Så tager jeg med, Madsen.

- Vi har et glas, mens De venter. - Hvor betænksomt.

- Er fru Andersen ikke fortvivlet? - Der skal mere til at slå hende ud.

Hvor dejligt.

- Skål, Amanda. - Skål.

- Du skal være far. Tillykke. - Ja. Tak.

Hvordan går det med Philip?

Det går fremad, men langsomt. Han slipper ikke for men.

- Har man fundet ham, der gjorde det? - Nej, men det var flere.

Philip hørte stemmer, og da han gik derud, så blev han slået ned.

- Han nåede ikke at se, hvem det var. - Det er også oprørende.

- De burde dømmes hårdt. - Nu arbejder han igen.

- Vi har jo vores lille firma. - Ja, hvordan går det med det?

Så nu skal I sgu se, hvem vi rendte ind i oppe i Skagen.

Goddag, alle sammen. Det var vel nok en overraskelse.

- Ja, der er sket et mirakel. - Weyse har sgu fået stemmen tilbage.

- Det må være chokket. - Tillykke med brylluppet.

- Ja, tillykke. - Tak. Hyggeligt at se jer alle.

- Ikke, Edward? - Jo, det er hyggeligt.

- Jeg vil da også godt sige tillykke. - Tak, frøken.

- Jeg oplever ikke det her. - Du slipper for at læse op.

Ved du, hvad jeg har lyst til? At snige mig ud ad bagindgangen.

- Tage vognen og køre langt væk. - Det var da sødt af dem.

Så du ikke deres nyfigne blikke? "Næ, hvordan er det dog sket?"

- Sådan oplevede jeg det ikke. - De havde inviteret Hjalmar.

Og frøken Otilia, der knap nok kunne få over sine læber og ønske tillykke.

Jeg kører. Det er ikke os, der har arrangeret det her.

Nu er vi her. Det var pinligt nok at melde afbud. Det er vores venner.

Det bliver hyggeligt, hvis vi gør det hyggeligt. Smilet frem.

Heldigvis fik jeg fat i vognmand Larsen.

Det er Hjalmar. De sagde jo, han ikke kom. Kom så her!

Nå, der er I.

- Gæt, hvem der er kommet. - Ja...

Goddag, hr. Weyse og Helene. Tillykke endnu engang.

- Tak, Hjalmar. - Kom nu, sæt jer her.

Undskyld, jeg ikke kunne sige sikkert, om jeg kom.

Ender det med lockout?

Der foregår intense forhandlinger hjemme hos statsministeren.

Skål for det!

Skål.

Kastanjesuppe.

Du kan se. Det kommer til at gå helt fint. Alle er søde.

Det dufter godt.

Der bliver virkelig spist op.

Jeg skulle hilse og sige, at det var den bedste dyresteg, de har fået.

- Vi skal have skænket madeira op. - De har ellers drukket godt.

- Særligt hr. Weyse. - Skål, I pragtfulde mennesker!

Det har ikke ødelagt stemningen, at hr. Aurland kom.

- Hvorfor skulle det også det? - Det kunne være, han var knotten.

- Sådan er hr. Aurland ikke. - Så skal vi have desserten ind.

Hvis der skal holdes tale, må vi nok hellere lige vente lidt.

- Det er frøken Vetterstrøm. - Vi skal udbringe endnu en skål.

- Ja, skål. - Tillykke.

Skål.

- Ja, så kan du godt sætte dig igen. - Jeg er ikke færdig.

- Af hvad? - Jo...

Du sagde, at det virkede, som om jeg ikke synes, du skulle tage med.

Det er altså ikke rigtigt. Det er bare, fordi...

Du synes nok, det er lidt mærkeligt, det, jeg nu vil sige.

- Det skulle ikke undre mig. - Det er nemmere, når alle hører det.

Jeg er blevet forlovet.

- Hvad er du? - Jeg er blevet forlovet.

- Med hvem? - Med Hans.

- Hans? - Ja, Hans.

Lille Lydia, Hans er jo død for mange år siden.

Det er ikke den Hans. Det er Hans Henrik Ploug.

- Doktor Ploug? - Ja.

Vi har set en del til hinanden, ja, for du ville jo ikke.

Jeg har også haft ham med i Spiritistisk Forening -

- og han kommer senere i aften, og så rejser vi videre sammen i morgen.

- I rejser? - Ja, dr. Ploug vil vise mig Schweiz.

- Jamen... - Jamen tillykke, frøken.

Tillykke.

Tak.

- Vil du have lidt vand? - Hvad?

Frøken Vetterstrøm er blevet forlovet med doktor Ploug.

- Ham den gamle? - Så gammel er han da heller ikke.

Så har vi vel fået overraskelser nok for i dag. Skal vi gå ind?

- Nu er det hr. Aurland. - Kære brudepar.

- Kære, kære kontorchef. - Nu må De ikke afbryde.

Det er min tale. I dette øjeblik, mens vi sidder her -

- sidder der ansvarlige partier fra Folketinget hos statsministeren.

De uansvarlige må så være dig, Ditmar.

Jeg har påtaget mig at være sammen med jer. Det kan godt være tungt.

Må jeg minde om, at det stadig er mig, der har ordet?

Nu er det kontorchefen, der taler. Han kommer med en vigtig meddelelse.

Ja, det gør jeg faktisk, for det er jo det smukke ved vores demokrati -

- at vi kan tale sammen, og hvad er det vigtigste? Det er tillid.

Og hvad er det vigtigste i tillid? Det er sandhed.

Sandhed i ægteskab. Der skal være rene linjer.

Nu er det ikke alting, man behøver at fortælle.

Lad nu kontorchefen tale ud.

Jeg er derfor nået frem til efter lange overvejelser -

- at dele dette med dem.

Da Severin og Leander vil komme med herop, er der en ting, de bør vide.

- Hjalmar, det behøver vi vel ikke? - Det synes jeg, vi bør.

Begge er et resultat af min tidligere hustrus forhold til hr. Weyse.

- Hvordan skal det forstås? - Som jeg lige sagde.

Hr. Weyse er far til begge drenge.

Hr. Weyse er far til børnene. Både Severin og Leander.

- Edward, du kan ikke bare gå op. - Jeg kan ikke mere, Helene.

- Jeg kan ikke. - Hvad skal jeg sige til dem?

At jeg er træt? Kan du ikke lade være med at sige noget?

Jeg går lige ned og ringer til frøken Malling. Jeg siger godnat fra dig.

- Hr. Weyse, skal De ikke med ned? - Nej tak. Jeg er lidt træt.

Det var ellers noget af en nyhed, vi fik der, hvad?

- Det er godt, at De er underholdt. - Jeg har betroet Dem visse ting.

Undskyld, jeg har glemt at informere Dem.

- De er ikke sur, vel? - Nej, jeg er bare lidt træt.

Jeg tænkte sgu nok, det var her, I sad og gemte jer.

Ja, vi er lidt "trætte".

Det er der sgu da ikke noget at sige til med alle de unger, vi har avlet.

Frigh, vi har siddet dernede og regnet. De to børns fødselsdage -

- minus ni måneder, hvad har vi så?

Det her er sket, mens vi har været her.

Er det her selve gerningsstedet? Er det her, De har ordnet fruen?

Mens manden sidder med øret inde i radioen lige ovre på den anden side.

Weyse, for helvede. Frigh, tid til afregning.

Det kan ikke passe, at han har gjort det lige her.

- Men det har han altså. - I har altså væddet om det?

Ja, gu har vi da væddet om det. De trænger sgu til en forfriskning.

- Skål, farmand. - Skål, farmand!

- Det er så fint, frøken. - Sov godt, doktor Ploug.

I lige måde.

Så kom doktor Ploug. De fleste er på vej i seng.

- Hvordan gik det? - Anne har solgt en hat til en butik.

- Er det rigtigt? - Mens vi var i England.

- Hun er altså god. Det har jeg sagt. - Ja, det har du.

- Fortalte du far, at... - Nej. Det skal du selv gøre.

Det tænkte jeg nok. Men først, når gæsterne er rejst.

Ja. Men så først, når gæsterne er rejst.

- Stakkels hr. Aurland. - Du plejer at være vred på ham.

Han har ikke forstand på Tyskland, men jeg har ondt af ham.

Hans kone har gjort frygtelige ting. Det er ikke et ægteskab.

Det er også slut nu.

Godnat, Mitzi.

Det er så længe siden, vi har sovet sammen.

- Hvad får du tiden til at gå med? - Det var da et mærkeligt spørgsmål.

Jeg sidder i Landstinget. Der er ofte møder.

Så nu må vi hellere få sovet.

Er du sammen med ham?

- Hvem? - Hr. Dupont.

Hr. Dupont?

- Hvorfor skulle jeg... - Jeg ved, du har været glad for ham.

- Du sagde det til din mor. - Du hørte det? Hvornår?

I sommer. Da min bror og hans venner var her.

Da din bror var her?

Fortalte du Heine og hans venner om Philip?

- Gjorde du, Mitzi? - Nu kalder du ham Philip.

- Fortalte du din bror om Philip? - Hvorfor bliver du så vred?

Jeg forstå dig ikke, Ditmar.

Kommer du ikke herhen, Ditmar?

Ja, så nåede vi frem. Se, hvem jeg fik lokket med.

- Dav. - Kom nu herhen.

Ja, det går fremad. Jeg har da smidt den ene.

- Sæt dig nu ned. - Nej, ellers tak. Jeg må op.

- Har du hørt, Ditmar skal være far? - Nej. Tillykke.

Ja, arvefølgen på Frisenholm er sikret

Hvis du alligevel bliver stående, så sæt dig nu ned.

- Hvad er det med dig, Ditmar? - Jeg er virkelig ked af det, Philip.

- Jeg har lige fundet ud af det. - Hvad har du fundet ud af?

At Mitzi havde overhørt en samtale, hvor vi... Vi talte om os.

Jeg vidste ikke, hun havde sagt det til sin bror.

Var det Mitzis bror og hans venner, som overfaldt Philip?

Jeg er virkelig, virkelig ked af det.

Du er ked af det. Det er fandeme nemt. Philip var ved at dø.

- Max, sæt dig nu ned. - Mitzi ved ingenting.

Hvis hun havde vidst det, havde hun været lige så ked af det, som jeg.

Så gå op trøst hende.

Max, sæt dig nu bare ned.

Ja.

- Jeg hørte, det puslede herinde. - Jeg sidder og nyder øjeblikket.

- Har du set, det sner? - Ja.

- Må jeg se det fra dit vindue? - Selvfølgelig. Kom ind.

Jeg bliver kun et øjeblik.

Hvor er det smukt.

- Så fik vi også oplevet sne heroppe. - Ja, sammen med alt det andet.

Jeg tror, at de bedste stunder, dem har jeg haft her med gode venner -

- sammen med børnene og med dig.

Især, når jeg tænker: "Mit liv begynder, når jeg sælger fabrikken."

Jeg føler en lettelse, så jeg kunne svæve.

- Jeg er så lykkelig, Alice. - Det er jeg glad for at høre.

- Vil du ikke dele et glas med mig? - Det er vist bedst, jeg går ind.

Det ville være dejligt, hvis du blev lidt.

Otto, det der er vist ikke så godt. Vi har begge drukket lidt for meget.

Og slet ikke det der. Vi skal skilles om 14 dage.

- Hvis vi først begynder... - Jeg siger ikke noget til nogen.

Otto, jeg må vist hellere liste ind til mig selv.

Otto, jeg går nu. Otto?

- Fru Frigh. - Ploug, hvad værelse bor han?

Lige herovre i nummer 11. Er der noget galt?

Det er min mand. Han sover så tungt. Jeg kan ikke vække ham.

- Er der sket noget? - Nej, det er bare min mand.

Vi fik rigeligt at drikke i går.

Undskyld. Men fru Frigh ville høre, om De vil se til hendes mand?

- Jo, er han dårlig? - Ja, vi fik en del at drikke i går.

- Ja, ja, men nu ser vi. - Tak.

Av.

- Hvad skal du, Edward? - Jeg rejser, og det gør du også.

- Men, Edward. - Ikke nogen indvendinger nu.

Det var kun toppen af isbjerget. Bare vent til, vi kommer til København.

Det bliver ikke bare en lille notits. Det bliver side op og side ned.

Det breder sig til teatret og til filmene og til alle.

Det bliver ikke bare om, hvordan jeg har haft en sommeraffære.

Det bliver om, hvordan Edward Weyse er brudt ind i et ægteskab -

- og avlet det ene barn efter det andet.

Vi kan lige så godt se det i øjnene. Vi må immigrere til Argentina.

Vil du være sød at være stille. Der er sket noget meget ulykkeligt.

- Det er det, jeg prøver at fortælle. - Ikke os, Edward. Det er hr. Frigh.

Han er død i nat.

Ambulancen er lige kommet, men der er ikke noget at gøre.

- Så er de kørt. - Kørte fru Frigh med?

Nej, Morten kører hende.

- Det havde du nu ikke behøvet. - Vi skal ikke gå og fryse oveni.

- Har de kaffe derinde? - Jeg tror ikke, de har taget noget.

- Jeg ser lige. - Tak.

- Nå, så sluttede festen sgu. - Ja, det er frygteligt.

- Det er ikke ordet. - Hvad døde han af?

- Hjertet, tror jeg. Men fredfyldt. - Så han sov stille ind?

- Hvem fandt ham? - Fru Frigh. De sov vist sammen.

- Jeg troede, de var blevet skilt. - Ikke endnu.

Så arver hun jo det hele. Det gør hun da.

Vi må håbe, han har solgt fabrikken.

Det mener du ikke, en kvinde kan klare, far?

- Nå, hvad sagde Deres sekretær? - Det kan vente.

Nej. Jeg er nødt til at vide, om der er storlockout.

Strejken er afblæst. Der blev indgået forlig i Kanslergade sent i nat.

Ja, det er da godt, at vi kan komme hjem uden problemer.

Ja. Jeg skal sørge for, De får Deres breve.

De er vel ikke interesseret i, at de flyder et fremmed sted.

- Jeg ser ikke Dem som fremmed. - Næ, nu kommer vi i familie.

- Jeg håber ikke, De er vred på mig. - Nej. Det er, som jeg har sagt.

Min søster er lidt fængelig, ligesom De selv åbenbart.

De tænker, at når jeg ikke kunne få Dem, så vælger jeg Deres søster?

Det vedkommer ikke mig.

Hvis man går og venter på livet, så kommer det måske slet ikke.

- Ja, så er min bagage i vognen. - Har du selv båret den ned?

Ja, det kunne jeg da sagtens. Jeg kan også tage din, Olga.

Nej. Den tager pigerne, når de har ringet efter vognmand Larsen.

Vi kører Dem da til toget.

Hvad er det, Olga?

Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om hr. Frigh -

- så jeg ved ikke, hvorfor det berører mig.

Ved du hvad, Olga, kunne du ikke have lyst til at tage med os til Schweiz?

- Kunne Olga ikke det, Hans? - Jo, selvfølgelig.

- Tak, fordi De kørte med. - Er der ellers noget?

Nej tak, jeg klarer mig.

- Kunne de sige andet på sygehuset? - Nej. Det var hjertet.

Georg og jeg har talt om, at Georg kører hjem alene.

Hvis De ønsker det, kan jeg være med, når De fortæller det til børnene.

Det er pænt af Dem, fru Madsen, men det skal De ikke.

- Er De sikker? - Men det var sødt af Dem.

Jeg vil gå op og pakke.

Undskyld, fru Frigh, men det er hr. Molin i telefonen.

Han ville tale med hr. Frigh. Skal jeg sige, De ikke er her?

Det er der ingen grund til. Jeg taler med ham.

- Jeg kondolerer. - Tak, hr. Molin.

Deres mand, dette fine menneske.

Det er slet ikke til at fatte, at han er revet fra os.

Og så netop nu, hvor han stod på tærsklen til et nyt kapitel.

Al den lyst og mod til at gøre noget, nu hvor fabrikken var solgt.

- Jeg kendte ikke hans planer. - Det med fabrikken må De have hørt.

Jeg talte med ham i går. Kontrakten var kommet. Han ville underskrive.

- Det ved jeg ikke. - Det gjorde han. Det gjorde han.

Men jeg ville blot have tilbudt min hjælp, når salget skulle kundgøres.

Og det samme tilbud gælder naturligvis også Dem.

- Men det behøver vi ikke tale om. - Nej.

Men én lille ting bare. Deres mand lovede straks at afregne mit salær.

Men tag De blot et par dage. De har rigeligt at tænke på nu.

Det er venligt af Dem, hr. Molin. Jeg bliver nødt til at gå nu.

- Hvor er du flot, August. - Tænk, er Nora kommet tilbage?

Det troede jeg ikke, hun havde tid til.

Jeg spiller ikke i aften og i morgen. Jeg skal være her til din store dag.

Min store dag. Er du klar over, at Frigh er død?

Tobaksfabrikanten, der sørger for, vi er økonomisk oven vande.

Han udåndede i nat.

I går sagde han, at salgskontrakten var kommet, men nu siger enken -

- at hun ikke ved, om han nåede at skrive under.

Men det ved jeg, han har. Hun har været imod det salg fra starten.

Det skulle ikke undre mig, om hun slog ham ihjel.

- Mon dog, August. - Nej. Han har skrevet under.

Jeg skal have mit salær, ellers kan jeg ikke betale kunstmaleren.

Portrættet af majestætens hest.

Ja, den han sad på, da han red ind i Sønderjylland i 1920.

Dengang han tog den lille pige op til sig.

Jeg bestilte den bedste.

Har du foræret kongen et portræt af hans hest?

Er det derfor, du er blevet kammerherre?

Nej, August.

Hvis du er kommet hjem for at genere mig, synes jeg, du skal rejse igen.

Der er nogen, der sender mig røde roser efter hver forestilling.

Er det dig, August?

- Det tror jeg, det er. - Du vil altid være min prinsesse.

- Prinsessen fra... - Lige det der behøver du ikke sige.

Sådan. Så er du fin.

Stik nu bare op til kongen.

- Må jeg komme ind et øjeblik? - Vi skal til at køre.

Det er vigtigt, at du forstår, at jeg vidste intet om det.

- Jeg er lige så rasende... - Som hvis det var dig selv?

Tak, fordi du fortalte mig det.

Det var svært ikke at vide, hvem det var.

Jeg har fortalt min kone, at jeg forlader hende og flytter til Paris.

Ja, jeg ved godt, at jeg har sagt det før.

Det er anderledes nu.

Jeg vil også meddele, jeg træder ud af Landstinget.

Er vi ikke lige blevet mindet om, hvor kort livet er?

Jo.

- Hvad siger din mor? - Hun får sin arving.

Måske kunne vi mødes i Paris en dag. Hvis du har lyst.

Det ville glæde mig. Jeg tænker meget på dig.

Jeg tænker ikke på ret meget andet.

- Så er vi klar. - Ja. Jeg er også klar.

Nu skal jeg tage din kuffert.

- God rejse. - I lige måde.

- Skal jeg tage Deres kuffert? - Det må De gerne.

Sørgelig, Deres besøg skulle ende på den her måde.

Ja, det været en begivenhedsrig dag.

Min sekretær fortalte, Adolf Hitler bliver udnævnt til rigskansler.

Det var i radioen. En mand, der vil afskaffe demokratiet -

- bliver udnævnt, samtidig med det står sin prøve her i Danmark.

- Skal vi være glade? Bekymrede? - Ja, det ved jeg ikke.

Men hvor skrøbeligt demokratiet end er, så er det det eneste, vi har.

Det kan ikke erstattes af en enkelt mands luner.

- Edward og jeg går til stranden. - Ja.

Jeg ville bare sige farvel, hvis du var kørt, når vi kom tilbage.

- Det var pænt af dig at komme. - Farvel, Helene.

- Hvordan kommer du hjem? - Madsen har plads i vognen.

- Nej, nej, nej, det stemmer. - Tak, hr. Madsen.

Jeg er ked af, det skulle gå sådan.

Det gør os ondt. I har kendt hr. Frigh i mange år.

- Kom De bare. Vi kører nu. - Jamen så god tur hjem.

De har solgt fabrikken til Aalborg Portland.

- Kan det betale sig? - Jeg må koncentrere mig om rederiet.

Skibsfart er der heller ikke meget elastik i for tiden. Er der det?

- Men der skal stadig sejles cement. - De skal sejle cement. For hvem?

- For Aalborg Portland. - De skal sejle for Aalborg Portland?

- Det troede jeg da, De vidste. - Det har jeg ikke lige læst.

Det giver os mulighed for at flage en del af rederiet ud til England.

Fie og jeg har været i Newcastle. Der er gode muligheder.

De flytter måske ligefrem derover?

Ja, det gør vi.

- Vi har ikke sagt det til familien. - Hvad så med hotellet?

Vi har forskellige planer, men det er for tidligt at snakke om.

- Vi åbner til sommer. - Det er godt.

- Kom godt hjem. - Tak.

- Hørte du ham? - De flytter til England.

Nej, Therese. Han skal sejle cement for Aalborg Portland til hele verden.

Det var det, han skulle bruge cementfabrikken til.

Jeg vidste, at der var noget lusk. Du sagde, jeg skulle skrive under.

- Jeg banker ham. - Det har du forsøgt.

- Men han har snydt mig. - Han har ikke snydt dig.

- Han er bare klogere end dig. - Nu kører vi. Aurland venter.

Frigh fik i det mindste den sidste nat med den, han elskede.

Jeg er glad for, at ham, jeg elsker, stadig er her.

Og så er jeg lettet over, at de nu ved det alle sammen.

- Ligefrem lettet? - Det er vores drenge og vores liv.

Der er noget, jeg må sige til dig.

For mig er det her ikke en banal utroskabshistorie.

Det er en kærlighedshistorie. Vi har kæmpet imod.

Jeg er sikker på, det var meningen, at det skulle være os to.

Helene, jeg aner ikke, hvad du ser i mig.

Jeg ser en mand, der er bange for at være gift igen.

Det må du ikke sige. Det må du ikke sige.

Slet ikke...

Jo, måske. Det er jo ikke der, jeg har haft størst succes.

Vi tager bare en dag ad gangen.

- Er de andre kørt? - Ja.

Den eneste, der er tilbage, er fru Frigh.

Nå, så venter vi lige, ikke, Edward?

Jo. Jo.

- Det er lige, hvad vi trænger til. - Ja, ikke?

You must remember this, a kiss is still a kiss

a sigh is just a sigh.

Jeg forstår det ikke.

The fundamental things apply

as time goes by.

And when two lovers woo, they still say: "I love you"

on that you can rely.

No matter what the future brings

as time goes by.

Moonlight and love songs, never out of date.

Hearts full of passion, jealousy and hate.

Woman needs man, and man must have his mate

that no one can deny.

It's still the same old story

a fight for love and glory

a case of do or die.

The world will always welcome lovers

as time goes by.

Tekster: Sønstabø og Pedersen Dansk Video Tekst