Original subtitles

Han lod, som om han ikke så mig. Jeg fik næsten ondt af ham.

Jeg tænker at genoptage min skuespillerkarriere.

De vil opnå det, De ønsker, men De må frigøre Dem for alt, der hæmmer Dem.

Fru Aurland, jeg går ud og starter vognen.

Mærkeligt, der skulle en hugorm til, for at vi kunne se Severins far.

Var det rigtigt, at du blev hos mig, når børnene er hans?

- Barnet? Det er jo givet væk. - Tror du, Ane har beholdt det?

Jeg er sikker på, det hænger sådan sammen. Du er blevet taget i skægget.

De har taget mit barn. Jeg ville have fortalt dig det.

Jeg sagde: "Der bliver ikke noget af det der." Ikke før, vi er forlovet.

Og ved du hvad? Så sagde Valter: "Jeg har det lige sådan."

Vi tænker bare fuldstændig ens. Det bliver ikke som med dig og Morten.

- Mig og Morten? - Ja, I er ikke engang gift.

Så lang tid har Valter og jeg ikke tænkt os at vente.

- Din far er tilbage. - Hvor har han været?

Han har bare været ude og køre lidt.

- Er der noget nyt om barnet? - Nej, desværre.

- Kørte de ikke ud til børnehjemmet? - Ane ved ikke hvilket børnehjem.

Men Meta, damen i Kibæk, hun var der jo.

- Ja, det var hun jo. - Jamen så må hun da vide det.

Nej, jeg tror, du skal vente. Ane, hun er lige faldet til ro.

Hun har ikke sovet hele natten.

- Hvad skal du? - Ikke noget. Gå bare ned.

- Er det til din prøve? - Gå nu ned, Edith.

- Tænk, at du skal være lærerinde. - Det skal du altså ikke gå og sige.

- Det sagde jeg også til Valter. - Du har fortalt det til ham.

- Er din prøve om geografi? - Jeg ved ikke, hvad prøven er om.

Om det er regning, skrivning, historie eller geografi.

- Skal jeg hjælpe dig? - Hjælpe mig? Med hvad?

Jeg kan pege på et af landene og spørge dig, hvad det hedder.

- Jeg kan bare læse, hvad der står. - Ikke, hvis jeg har en finger for.

- Hvad hedder det her? - Det er Indien.

Nej, det er forkert. Det hedder Forindien.

Jeg ved, det er Forindien, men det er stadig Indien.

Bagindien det er Burma, Siam og Fransk Indokina.

Alt det har jeg ikke engang spurgt dig om. Hvad hedder det her land?

- Det er Belgisk Congo. - Nej, det...

Jo, det er rigtigt. Hvad med det her?

Ja, det er Sverige, Edith.

Altså kan du bare alle lande i hele verden?

- Hvor er Amanda? - Hun er nede hos Philip og arbejde.

Det var godt. Jeg har lige fået kontrakten på cementfabrikken.

- Det var hurtigt. - Ja, ikke? Der er knap gået to døgn.

Det betyder ikke, at Morten vil snyde dig.

Therese, hvis du lige gider at lukke døren udefra. Jeg skal tale med Max.

Morten har foreslået et mageskifte, hvor jeg beholder byggefirmaet -

- mod at han får cementfabrikken, som er mindre værd, hvilket er mærkeligt.

- Jo, det ved jeg ikke... - Max synes også, det er mærkeligt.

Så er det, jeg tænker, at der er lusk i foretagendet.

- Du tror, han har fundet guld? - Ja, det er det, Georg tror.

Jeg ved ikke, hvad han har fundet, men vi skal finde ud af det.

Så hvis du smutter en tur ned til Aalborg, så kan du kigge ind.

- Skal jeg spionere din kompagnon? - Jamen han vil jo ud.

Du skal bare lige tage forbi og se, om der er nogle store ordrer.

Er det her ikke en sag mellem dig og Morten?

Der kommer en dag, hvor du og Amanda skal arve. Har du tænkt på det?

- Nej, ikke lige for nyligt. - Det vedkommer dig, ikke?

Du er heller ikke interesseret i, at der kommer en fremmed ind.

Der findes stolthed, ære og familie -

- og vi er i familie, Max. Det samme blod.

Ja, næsten. Er det ikke nemmere, at du bare selv kører derned?

Hold nu op. Jeg kan jo ikke rende rundt og udspionere min kompagnon.

Du bliver mere og mere bekvem. Får du nu kaffen bragt op?

- Skulle jeg bestille til dig også? - Nej tak.

Så sover de. Drengene.

- Nå, det var da godt. - Vil du så med til Skagen bagefter?

- Skagen? - Det talte vi om i morges, Hjalmar.

Sygehuset vil gerne se Severin, og hr. Weyse har tilbudt at køre.

- Det var kun, hvis du havde lyst. - Nu var I af sted sidst.

Hvis du synes.

- Hvad læser du? - Om det tyske rigsstatsvalg.

Nazisterne har mere end fordoblet deres mandater.

- Hvordan skal det her ende, Helene? - Jeg troede ikke, du læste aviser?

- Jeg må holde mig opdateret. - Hvor længe har det stået på?

Er det derfor, du har haft så travlt med, at jeg skulle ned og bade?

I betragtning af de hemmeligheder, du har budt mig, må den her være lille.

De sagde, de kom fra børnehjemmet, mere ved Meta ikke.

Hvordan kan hun bare lade to helt fremmede gå med barnet? Hvordan, far?

Piger på diskrete ophold er hendes levebrød -

- og Ane brød den aftale, hun havde lavet med Jespers far.

Så du vil ikke gøre noget? Find ud af, hvor barnet er.

Nu begynder du ikke at give hende falske forhåbninger. Hører du?

Nå, fik du sovet lidt?

Jeg tror, at Molly har lavet et par mellemmadder til dig.

Så, værsgo.

- Du vil have godt af at spise lidt. - Jeg vil betale pengene tilbage.

Alle sammen.

Børnene er tilbage i Sæby. De har haft en herlig tur.

- Har de ringet? - Nej, det var Jørgen, der ringede.

Han foreslog, at du bare henter dem, når du tager toget hjem på onsdag.

Men du kunne også køre med mig? Det ville måske være mest praktisk.

Det kan du lige tænke over. Vil du en tur til stranden senere?

- Otto, jeg har lige været der. - Det var jeg ikke klar over.

- Hvordan går det med fabrikken? - Vi har ikke hørt fra C.W. Obel.

- Hr. Molin har et øre på telefonen. - Så skal det jo nok gå.

Er det en god idé at være beruset, hvis C.W. Obel ringer?

Jeg har ikke brug for at få noget at vide fra en -

- der har formøblet de penge, jeg har tjent.

De penge var hr. Varmings, ikke dine.

- Undskyld, men der er telefon. - Asta Obel?

Nej, det er til fruen.

Til mig?

- Hvem er det? - Jeg fik desværre ikke fat i navnet.

Ja, så er det snart helt slut, hr. Molin.

Sommeren. Den var her fuld af håb og drømme -

- men intet varer evigt, er det ikke rigtigt?

Det gælder om at nyde hvert eneste øjeblik.

- Hvem var det? - Erik Wettergren fra Dramaten.

Nå... Hvad ville han?

Være sikker på, at han havde forstået dig, da du bildte ham ind -

- at jeg ikke ønskede at vende tilbage til teatret.

- Hvad svarede du? - Jeg udleverede dig ikke, August.

Jeg sagde, det var rigtigt, men nu har jeg skiftet mening.

Det blev han rigtig glad for at høre. Vi mødes i Stockholm om nogle dage.

- Om nogle dage? - Ja.

- Hvordan vil du komme derop? - Med toget.

Jamen hvordan vil du betale for det, lille Alma?

Du har foræret alle vores penge væk.

Har direktør Wettergren ringet?

Ja, jeg kunne ikke lade være med lige at telefonere til Erik -

- og foreslå, at han talte med Dem selv.

- Han ringede også for lidt siden. - Det var da godt.

Fik De så ryddet den lille misforståelse af vejen?

Der er ikke tale om en misforståelse, hr. Weyse.

Min mand ønsker ikke, at jeg vender tilbage til teatret.

Hvad med det her?

Har vi ikke et, hvor han bare er en lille smule glad for is?

Jo. Der er det her.

Er det virkelig, hvad der er? Var vi fuldstændigt bedøvede den dag?

Jeg synes da, der var et, der var godt.

Der er selvfølgelig også det her.

Philip!

Hvad er klokken? Jeg lovede bare Max, det ikke blev sent.

- Vi er også snart færdige. - Tager du ikke med op?

- Jeg tror, jeg springer over. - Nej, du gør ej.

Jeg har ikke lyst til at møde Ditmar igen. Han er også videre i sit liv.

Jeg har slet ikke set ham. Han spiser på værelset. De siger, han er sløj.

Du er oppe?

- Går det bedre? - Nej, ikke rigtig.

Jeg bliver ved med at føle mig utilpas. Jeg kører hjem i dag.

I dag? Jamen min lillebror og hans venner kommer jo.

Det har jeg glemt.

Vi har talt om det hele sommeren. De kommer i dag.

Jeg har glædet mig sådan til at vise dem alt. De bliver jo kun to dage.

Du virker ikke særlig varm længere. Jeg tror, du er ved at få det bedre.

- Hvor mange? - De er vist seks i alt.

- Og de er gået fra Tyskland? - Nok ikke på én gang, Edith.

Nå. Valter har engang gået 30 kilometer på én dag.

- Det forbavser os ikke. - Men der er ikke flere værelser.

- Nej, de skal bo i telt. - Så kan du øve dig på dit tysk.

- Edith! - Jamen jeg siger det jo bare.

Morten er stadig i England. Han er først tilbage i næste uge.

Jeg har lyst til at råbe så højt af Jespers far, at han fortæller det.

Jesper kan få det ud af ham. Han ønsker ikke, at Ane har det sådan.

- Nej, det er nok rigtigt. - Jeg kan bare ikke finde ham.

Der er slet ikke nogen Jesper Duelund.

Beau Chapeau, De taler med frøken Duelund.

- Goddag, det er Fie, Anes søster. - Hvem siger De?

Fie, Anes søster. Jeg ville bare aftale med Anes ting.

Anes få ejendele er pakket sammen og sendt af sted fra stationen.

Det var pænt af Dem, tak. Frøken Duelund?

Jeg har lovet at ringe til Deres nevø Jesper, men jeg har ikke hans nummer.

Jeg ved udmærket godt, hvad De er ude på.

Deres søster holdt ikke den aftale, der blev indgået.

Ane vil betale alle pengene tilbage, hvis bare Deres bror vil fortælle -

- hvor barnet er kommet hen. Frøken Duelund?

Nå, De har slået Dem på røgvarene, hr. vekselerer?

- Imod lægens anbefaling. - Ham skal De ikke lytte til.

Hvad skulle vi ellers leve af i tobaksindustrien?

- Nå, har De hørt fra fru Asta Obel? - Nej, ikke endnu.

Ikke endnu, men dagen er jo heldigvis ikke gået, fabrikant.

Men mon ikke vi havde hørt fra dem, hvis de var interesseret?

Det er alt for tidligt at konkludere efter min mening.

Som De hører, salget af Deres tobaksfabrik -

- ligger mig stærkt på sinde, og det er ikke på grund af mit salær.

Så langt fra. Så langt fra.

Men jeg mærker jo, hvor vigtigt det er for Dem, fabrikant.

Såmænd. Men ikke for min hustru.

Hun foretrækker, at fabrikken bliver, så vores søn kan overtage den.

Så er det godt, at det ikke er hende, der skal træffe beslutningen.

De har fuldstændig ret. Godt, det ikke er hende.

- Må jeg komme ind et øjeblik? - Ja.

Det, De sagde før med, at Deres mand ikke ønskede -

- at De vendte tilbage til teatret. Ikke for at blande mig -

- men det handler vel lige så meget om, hvad De selv ønsker?

Jeg tænker bare, fru Molin, sådan som jeg har lært Dem at kende -

- denne sommer, og alt hvad jeg har hørt om Deres karriere på teatret -

- det ville være synd at holde Dem væk fra scenen.

Det skal jo også praktisk kunne lade sig gøre.

Min mand ønsker ikke at støtte min rejse til Stockholm.

De mener vel ikke togbilletten?

- Jeg har desværre ikke egne midler. - Ved De hvad?

Deres karriere skal da ikke komme an på noget så ligegyldigt.

- Jeg kan ikke tage imod Deres penge. - Jo, De kan. De skal.

De er kunstner. De skal spille teater.

Når Deres mand ser Dem spille, så vil han indse, at han tog fejl.

- Det er alt for meget, hr. Weyse. - De kan betale mig tilbage senere.

Her. Tag dem nu, ikke?

Nej, De skal da ikke græde. Hvad er nu det for noget, fru Molin?

- Nej! Det går ikke. - Det er slut med August og mig.

Fra jeg mødte Dem første gang, har jeg kunnet mærke, vi tænker ens.

Ja, det gør vi. De har hele tiden hjulpet mig og villet det bedste.

Ja, det vil jeg.

Undskyld. Nu tænker De det værste om mig.

- Det gør jeg bestemt ikke. - Jeg vil gerne forklare.

Jeg kommer ind til Deres værelse i aften.

- En af pigerne så Dem gå herind. - Ja, jeg er her. Jeg står her.

- Severin er vågen, og vi er klar. - Jeg kommer.

Ja, det er sygehuset i Skagen. Severin, hugormebiddet. Farvel.

- Deres hustru er kørt til Skagen. - Kunne jeg få en kop kaffe mere?

- Naturligvis. - Sig mig, hvordan går det?

- Får De læst lidt? - Ja, når der lige er en pause.

Og tak for rådet om globussen.

Det er den unge grevindes lillebror, der er kommet fra Tyskland.

De skal bo i telt oppe i klitterne.

Så vidt jeg forstår, så er de medlem af det, der hedder "Hitlerjugend".

- Nu skal jeg finde Deres kaffe. - Ja, tak.

- Min bror er kommet fra Tyskland. - Ja, det forstår jeg.

- De har fået besøg? - Det er Ditmars fætter.

- De er gået hele vejen fra Hamborg. - De ved ikke, der går tog herop.

Nazister kan jo lide at marchere.

Goddag, Heine. Har I haft en god tur?

- I har da vejret med jer. - Ja, det har været fint hele vejen.

- Vi har kun haft lidt regn. - Og du har taget dine venner med?

Prost, Günther, Herman, Bernt, Rolf.

Velkommen til Nordjylland.

- Der er så meget, vi skal vise jer. - Det bliver nok mest Mitzi.

- Jeg er nødt til at rejse i dag. - Allerede?

- Jeg troede, du havde lavet det om? - Det kunne ikke lade sig gøre.

Møder i Landstinget. Jeg håber, at I alligevel får et par gode dage.

- Det kan du ikke være bekendt. - Jeg tror, de klarer sig udmærket.

Du har vidst det hele sommeren. De er her kun to dage.

- Det kan du vel klare. Hvad er der? - Ikke noget.

Mitzi fortæller, at I løb ind i hr. Dupont for et par dage siden.

Er det derfor, du har så travlt med at komme af sted?

Er det ham, du ikke kan glemme?

Ditmar, hr. Dupont er fortid. Nu er du gift.

Det var det dengang, du opgav din store kærlighed?

Du skal ikke bilde mig ind, at du aldrig tænkte på ham -

- at du aldrig så hans ansigt, når du tålte samværet med far!

Du har ingen ret til at besmudse den kærlighed. Du er forgabt i en mand!

Det er imod naturens orden. Jeg forbander den dag, du så hr. Dupont.

Han har fordrejet hovedet på dig.

Måske burde jeg meddele turneringen i Skagen, at vi ikke deltager.

- Hvorfor det? - For at sige, at vi ikke kommer.

- De har tilmeldt os uden at spørge. - Det synes jeg ikke, du behøver.

- Tænk, hvis dr. Ploug dukker op. - Hvordan skulle han kunne det?

Jeg har jo slet ikke skrevet til ham.

Måske kan han mærke, at der er turnering igen i år.

Hvordan skulle han kunne mærke det? Jeg bliver virkelig bekymret for dig.

Har I været nede og bade? Ved I, hvor Max er?

- Han er kørt. - Kørt? Hvorhen?

Han er et ærinde nede i Aalborg. Han skulle undersøge noget med fabrikken.

- Kigge Morten i kortene. - Det mener du ikke, far.

Hr. Madsen, der er telefon. Det er hr. Berggren.

Så er jeg her på fabriksbestyrens kontor. Han er til kaffepause.

Jeg måtte sige, min kone var ved at føde for at låne telefonen.

Der hænger et sjovt billede af dig, Georg. Dig og Morten.

- Det er godt. Har du fundet noget? - Alt er, som det plejer.

Ikke noget usædvanligt. Ingen store ordrer.

Det er noget, Morten har sagt. Kig i skufferne.

- Det kan jeg da ikke. - Du er alene på kontoret, så kig.

Her er et uartigt blad. Jamen altså hvad har vi her?

- Næste skuffe. - Hvad? Ja.

Altså der er ikke noget, Georg.

- Jo. Vent lidt. - Hvad er det?

Det ligner et købstilbud. Aalborg Portland tilbyder at købe.

Jeg vidste det, og det har Morten ikke sagt et ord om.

Det er der heller ingen grund til. Tilbuddet er langt under vurderingen.

Hvad søger De?

Min kone har lige født. Jeg leder efter noget at skrive med.

- Der. - Dem havde jeg slet ikke set. Tak.

- Så er vi tilbage fra Skagen. - Gik det fint med Severin?

Ja. Hvis der er mere chokolade... Severin har været rigtig tapper.

- Vi skal nok komme op med en kop. - Det bliver han glad for.

Vi så ham den unge musiker fra sidste sommer. Ham, der spillede trompet.

- Jesper? - Nå, er han i Skagen?

Ja, vi så ham, da vi kørte fra sygehuset.

- Tænk, at han har været i Skagen. - Han må spille på et af hotellerne.

Jeg prøver at ringe rundt.

Jeg ville bare sige tak. Du var så tavs på turen. Er der noget galt?

Jamen så kom ind med dig.

- Det er fru Molin. - Fru Molin? Hvad er der med hende?

- Hun vil forlade sin mand. - Vil hun det?

Vi har jo alle sammen kunnet se, hvordan det var.

- Jo, men derfra og... - Hun har erklæret sin kærlighed.

- Det må jeg nok sige. - Lige før vi kørte.

Men du er jo også betaget af hende.

- Er jeg? - Det er du da, Edward.

Jo... Vi er jo begge kunstnere, skuespillere.

- Ja, I passer fint sammen. - Du har nok ret.

- Jeg havde da ikke tænkt, at... - Man kan ikke planlægge kærlighed.

Nej, nej, det kan man ikke. Det kan man ikke, Helene.

Og hun er jo smuk.

Hun er morsom. Hun er begavet.

Hun er talentfuld. Hun er smuk.

- Ja, det har du vist sagt. - Hvis du virkelig mener det.

Det kunne da godt være. Og så kunne jeg også lære lidt mere svensk.

Ja, der kan du selv se, der er mange fordele.

- Tak, Helene. - Jeg skal ind og skifte.

Det er jo yndigt. Yndigt!

- Ja, når du ikke vil betale. - Jamen så rejs.

Rejs, lille Alma. Rejs du til Stockholm.

Men først skal du lige fortælle mig, hvad forventer hr. Weyse?

- Ikke noget, jeg ikke vil give ham. - Nej, det er vidunderligt.

Vidunderligt! Ved du hvad? Som barn der frygtede jeg nattens mareridt -

- men i forhold til de mareridt, jeg dagligt oplever med dig...

Så er det jo dejligt, du slipper for mig.

- Forbandet kraveknap! - Så, så, August.

Nu skal jeg. Du bliver nok nødt til at lære at gøre det selv.

Du tror da ikke, jeg kommer til at være alene ret længe?

- Så, stå stille. - Verden er fuld af kvinder.

Skønne kvinder. Sanselige kvinder. Kvinder, der værdsætter omsorg.

- Jamen så er det jo bare at vælge. - Det kommer jeg da også til.

Og så kan du sende et postkort, når du er tilbage i slummen.

Så mangler du bare butterflyen. Skal jeg også binde den?

Mitzi!

- Noget, jeg hørte. - Hvad hørte du?

Ditmar talte med sin mor. De vidste ikke, jeg var der.

- Han elsker en anden. - Ditmar?

- Du må have hørt forkert. - Nej.

Mitzi, sådan er mænd. Han glemmer hende snart.

Det er ikke en kvinde, det er en mand.

Ditmar er forelsket i en mand.

Ditmar pervers?

Jeg må tale med ham. Han må ud af det der.

Lad ham være. Det er det, du gør. Du lader ham være.

Ja. Ja, naturligvis.

Ham den anden, er det en gæst på hotellet?

Han bor ikke på hotellet.

Han bor i en lille hytte nede ad stranden. De ses ikke mere.

Så er der jo ingen grund til at være ked af det.

Så har Ditmar forstået, at den slags er forkert.

- Helene, kom lige med. - Et øjeblik, jeg skal lige...

Det går ikke, mig og fru Molin.

- Vil hun ikke alligevel? - Jeg har ikke talt med hende.

Fordi... Ja, fordi... Fordi jeg er forelsket i en anden.

- Det har du gået stille med. - Det har jeg været nødt til.

- Det er jo dig, Helene! - Det kan ikke lade sig gøre.

Det kan ikke lade sig gøre, med det er sådan, jeg har det -

- og det gør mig fortvivlet og rasende og forbandet!

Det må du se at komme over, for nu skal jeg sige godnat til dine børn.

- Jesper Duelund. - Det er Fie fra hotellet.

- Du aner ikke, hvor glad jeg er. - Er du det?

Jeg har prøvet at finde dit nummer. Jeg har ringet til alle hotellerne.

Hvorfor?

Du ved vel, at Ane fødte for tre måneder siden?

- Næ. - I var sammen sidste sommer.

Ja, selvfølgelig.

Du har ikke talt med din far for nylig?

- Nej. - Ane kunne ikke give barnet fra sig.

Det har din far fundet ud af. Nu har han fået barnet hentet.

- Jesper? Hvem er det? - Jeg kommer lige om lidt.

Hør her, jeg kan ikke tale.

Jeg er her med min forlovede og hendes forældre. De ved ikke noget.

Fie, jeg kan ikke forstå det. Havde vi ikke en klar aftale?

- Fik hun ikke også penge? - Hun vil ikke have de penge.

- Hun vil beholde barnet. - Jesper.

- Desserten er altså kommet ind nu. - Jeg kan ikke tale nu.

- Hvem var det? - En, der troede, jeg spillede musik.

Ej, hvor dumt.

- Eller du savner det måske? - Bestemt ikke.

Hvor heldigt. Du ved, hvordan far har det med jazz.

Falling in love again.

Never wanted to.

What am I to do? Can't help it.

Love's always been my game.

Play it how I may.

I was made that way. Can't help it.

Girls cluster to me

like moths around a flame.

And if their wings burn

I know I'm not to blame.

Falling in love again.

Never wanted to.

What am I to do? I can't help it.

- Du er tilbage. Dejligt. - Ja.

Nu bliver jeg her, og det gør du også.

Jeg skal bare ned til Philip i morgen tidlig hurtigt, før du vågner.

Ej altså, Amanda.

- Nej, Valter, hvad laver du her? - Jeg savner dig.

- Du vækker Otilia. - Jeg skal nok være helt stille.

Nej, det går ikke, det der. Det har vi snakket om.

Først, når vi er forlovede.

Jeg ligger bare lige.

- Du er dejlig varm. - Er jeg det?

Ja.

- Hvad er det, du gør? - Undskyld.

- Du kan ikke lide det? - Det har jeg ikke sagt.

- Nå. Du kan godt lide det? - Måske.

Nej, nej, fru Molin, det går altså ikke.

Altså fru Molin dog.

Helene? Hvad med det, vi aftalte sidste sommer?

- At du hører til hos Hjalmar? - Ikke på den måde.

- Hvad mener du med det? - Hjalmar og jeg har ikke...

- Ikke efter sidste sommer. - Ikke efter sidste sommer?

Helene...

Jeg troede virkelig, at det ville være anderledes med Jesper.

- De rige hytter deres. - Og det skal vi bare findes os i?

Jeg har jo sagt, at jo hurtigere vi glemmer den her sag jo bedre!

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Har du fået sovet i nat? - Ja.

- Lidt. - Så er du jo snart frisk igen.

Emma er altid så glad, når hun vågner om morgenen.

Også når hun er sammen med Meta. Hvordan har hun det nu -

- når hun vågner et helt andet sted hos nogen, hun slet ikke kender?

- Er der noget galt, Otto? - Nej, nej.

- Du var ikke til morgenmaden. - Nej, jeg gik en frisk tur.

- Du har samlet sten? - Ja, det fik jeg lige lyst til.

Men så blev jeg lidt svimmel, og så måtte jeg lige sidde lidt.

- Det går fint nu. - Du gjorde mig helt bekymret.

Jeg håber virkelig ikke, at du føler, at jeg har været en plageånd -

- her i løbet af sommeren, Alice?

Jeg ved godt, jeg har haft svært ved at komme overens med din beslutning -

- men jeg tænkte, at det er måske det bedste, når du nu har det sådan.

Jeg er glad for de ord, Otto. Tak skal du have.

Jeg håber stadig, vi kan være venner også for børnenes skyld.

Der er lige en ting til, Alice.

Fru Asta Obel ringede til hr. Molin her i morges.

De har fulgt hans forslag og vil gerne oprette et aktieselskab -

- så det ser ud til, at Frighs fabrikker bliver solgt.

Jeg ved godt, at du ønskede noget andet, Alice -

- men jeg orker ikke mere.

Ja, De må hilse Deres mand mange gange og ønske tillykke.

- Han må være glad. - Hans humør er vendt tilbage.

Han betaler også min rejse til Stockholm, så jeg vil gerne -

- give Dem de her.

Jeg skylder Dem stor tak, hr. Weyse for alt det, De har gjort for mig.

- Det var sandelig ikke noget. - Og det, jeg sagde i går.

- Jeg var nok lidt... - Det taler vi ikke mere om.

Jamen så vil jeg tage af sted.

- God tur, fru Molin. - Tak.

Og lad mig nu høre, hvordan det går i Stockholm.

Tænk, jeg har lige fundet ud af -

- at det der er selveste fru Andersen.

Det er derfor, det hedder Andersens Badehotel.

- Det er nu ikke mit hotel længere. - Nej, men De er her da stadig.

Jeg håber, De har nydt Deres ophold?

Ja, der må jeg sige, og jeg tror, jeg taler for os begge -

- det er sjældent, vi har været et sted, hvor vi har kunnet slappe af -

- og kunnet nyde hvert eneste øjeblik. Er det ikke rigtigt, Alma?

- Jo. - Så håber jeg, De vil komme tilbage.

- Vi må se, hvordan det udvikler sig. - Jeg rejser til Stockholm.

- Vi rejser da begge. - Begge?

Ja. Jeg kan da ikke have dig til at rejse derop helt alene, vel?

- Nå, bagagen? - Ja, den er båret ud.

Det er jo storartet. Farvel, fru Andersen.

- Og god tur, fru Molin. - Tak.

Skriv nu under, Georg. Få det overstået.

Jeg ved, det er en skuffelse, at Morten ikke vil snyde dig.

Så lad være med at skrive under. Sig, at I fortsætter.

Du sagde jo også til Morten, at du var ked af, at han ville ud.

Nu lægger vi den her væk, og så fortsætter I bare samarbejdet.

Men hvis jeg fortryder det, eller Morten har taget mig i skægget -

- og den her forretning er et dække over en anden, jeg ikke kender til...

Hvad så, Georg? Får jeg så en endefuld?

Olga, dr. Ploug kommer til turneringen.

- Vi har fået brev. - Har vi?

Ja, han har sendt det til mig. Det har jeg ikke fået fortalt dig.

- Jeg har jo sendt et til ham. - Hvorfor har du det?

Jeg fornemmer jo, du også langt inde var interesseret i ham.

Jeg er overhovedet ikke interesseret, Lydia.

Tror du så ikke, jeg selv kunne svare?

- Det må du undskylde. - Hvad skriver han? Lad mig se.

"Kæreste, kæreste fru Fjeldsø."

"Hvor blev jeg taknemmelig for Deres søsters hilsen."

"At Deres tavshed efter alle mine breve bliver afløst af dette tegn."

"At De føler det samme var mere, end jeg havde turdet håbe på."

"Ja, nogle gange er det lettere at erklære, når det ikke er direkte."

"Det forstår jeg fuldstændig. Må jeg kalde Dem Olga?"

- Hvad har du gjort? - Jeg har jo sagt undskyld.

Jeg kommer ikke til at spille bridge med den mand.

- Hvad så med turneringen? - Den må du selv klare.

- Jeg kan jo ikke spille som du. - Nej, men det bliver du nødt til.

Nå, her er du.

Teltene er væk. Jeg troede, de unge tyskere skulle være her nogle dage -

- men de er allerede videre.

Skal vi ikke tale lidt om os?

- Du ved, hvor jeg har været i nat? - Det gør jeg vel.

Det er vi nødt til at tale om.

- Denne her gang der er det... - Alvorligt?

Ja.

Ja, det er jeg bange for.

Du spurgte selv, om jeg troede, vi gjorde det rigtige sidste sommer.

Ja, men så er det jo sådan, det er.

Jeg går ud fra, at du så kører med ham?

Nej, vi kører med dig. Det her vedrører ikke andre end os.

Det er jeg glad for.

Hr. Berggren, det er Deres hustru. Hun ringer fra sygehuset i Skagen.

Amanda, hvad er der sket?

Det er Philip, han er blevet overfaldet.

- Jeg fandt ham, da jeg kom derned. - Hvem har overfaldet ham?

Det ved jeg ikke! Han er bevidstløs.

- Amanda, har der været indbrud? - Nej. Kan du ikke bare komme?

- Jeg ved ikke, om han... - Jo, jeg kommer.

Det er Philip. Han har været udsat for et overfald. Han er på sygehuset.

Han er ilde tilredt.

- Jeg kører til Skagen. - Nej, det gør du ikke.

- Jo, mor. Det bliver jeg nødt til. - Nu skal du høre her.

Alle ved, hvad hr. Dupont er for en. Hvis du tager derind -

- så vil alle også vide... Vi tager hjem nu.

I dag. Med det samme. Hører du, hvad jeg siger, Ditmar?

- Far er utålmodig. - Vi er da på vej.

Ja, ti minutter for sent. Du kender ham.

- Goddag, hr. Duelund. - Goddag.

- Jeg kan forstå, at De rejser i dag? - Ja, vi kører nu.

Jeg vil gerne tale med Dem kort.

Gå bare i forvejen. Jeg kommer lige om lidt.

Som jeg også sagde til Fie, så kan jeg ikke...

Ane har gjort alt for at beskytte Dem.

Barnet står opført som uægte -

- og Deres navn findes ingen steder, men nu må De hjælpe Ane.

- Jeg må gå. - Vi kan snakke videre udenfor.

Så kan De fortælle Deres nye familie, hvordan De avler børn heroppe!

Nej, det tænkte jeg nok. Vi har lovet, at holde Dem udenfor -

- og det står vi ved, men så skal De til gengæld finde ud af -

- hvor barnet opholder sig, så vi kan få hende bragt hjem til sin mor.

Det er jo der, hun hører til og ikke på et børnehjem.

Hende?

- Det er en pige? - Ja, det er en lille pige.

Hun hedder Emma.

Tekster: Sissel Sønstabø Dansk Video Tekst