All language subtitles for Badehotellet.S05E03.NORDIC.720p.WEB-DL.H.264-WEEDPOT.da

- Kommer De fra smeden?
- Ja.

Jeg er her.

Jeg tænkte, om De stadig var her.

Tænk, hvis han kommer herop
og frier til dig igen.

Jeg skal ikke giftes, Lydia.

Hillerød Is ringede.
De vil have en reklamefilm.

Der er ingen penge,
før det træ er solgt.

- Skal vi holde fast i det træ?
- Det jyske er billigere!

- Jeg hører med Morten.
- Hvorfor skal han blandes ind i det?

En dag skal vi to bo sammen.
Indtil da skal du bor her.

- Mor kommer så tit, hun kan.
- For du er min lille pige.

Så går jeg ned til far, indtil I er
færdige med at lægge puslespil.

Karbad, Edward! Det ligner dig ikke.

- Nå jo, der er jo filmoptagelse.
- Ja, ja, det er fint.

- Nu passer du vel på, Edward?
- Passer på hvad?

- Fru Molin er meget smuk.
- Fru Molin er også meget gift.

Åh ja, det glemte jeg. Det er jo
helt forbudt område for dig.

Hvad skal det betyde?

Ikke noget. Nu vil jeg lokke Hjalmer
ud på en tur. Han er så magelig.

De har det fint.

- Hvem?
- Børnene, Hjalmer.

- Jeg ville se, hvordan de havde det.
- Nå ja, ja.

- Severin lægger puslespil.
- Javel.

- Bagefter går vi alle en tur.
- Ja, gør I det.

- Alle sammen, Hjalmer.
- Jeg bliver og hygger mig.

- Du trænger til noget frisk luft.
- Ja, du har nok ret.

- Andersens Badehotel.
- Toldinspektør Ostenfeldt.

- Har De et værelse?
- Vi er helt optagede.

- Der skulle da være nye værelser?
- De er optagede.

- Også det, der ligger overfor?
- Det er privaten.

Der kunne ikke klemmes en ind?
Jeg lover, han ikke snorker.

Er det dig, Morten?

- Det var du længe om.
- Det gør du altså ikke igen.

- Kommer du i morgen?
- Jeg tager fra København nu.

Er der noget nyt om Anne?

Jeg har skrevet, men hun har ikke
svaret. Det går ikke, at hun lyver.

Hvis hun har fået en kæreste, er hun
nødt til at sige det til hende.

- De andre har altså fået tiører.
- Hvis der ikke er flere...

Hvordan tror du,
det er for de mennesker?

Det er folk,
der ikke har noget arbejde.

Måske er det en fra din familie. Skal
vi bare sige, at der ikke er mere?

- Jeg har lagt tiører i krukken.
- Den er tom.

Jeg har lagt dem herhen.

Hver gang der kommer nogen,
skal jeg høre på det der.

Kunne vi ikke lægge tiørerne
i den sædvanlige krukke?

- Valter.
- Ja. Jeg skal bare aflevere den her.

Nå, regningen.

Det var for tidligt, den var gået
i stykker. Han har skrevet mindre på.

Tak.
Det var pænt af Dem at cykle herud.

Det var ikke noget.

Jeg tænkte...

nu jeg var her, så havde jeg lige
en besked til frøken Edith.

Hun er inde i spisesalen.
Skal jeg lige hente hende?

Jo...

- Gå De bare derind, Valter.
- Tak.

Ja, undskyld jeg forstyrrer.
De arbejder -

- men jeg var lige ude med
regningen, og så ville jeg hilse på.

Nå.

- Jeg ved godt, at De aldrig har fri.
- Det var ikke det, jeg sagde.

Nå. Så har De måske
ligefrem fri i aften.

- Nej, ikke i aften.
- Nå. Det var ærgerligt.

Hvis jeg nu havde fri i aften,
hvad så?

Så ville jeg bare høre -

- om De måske havde lyst til
at gå en tur ned til vandet?

- Hvis De ikke har fri, så...
- Det kan vi godt!

- Hvis De kommer klokken ni.
- Jamen så kommer jeg klokken ni.

Havde han ikke forstået,
hvad du sagde sidst?

Nej. Så jeg var nødt til at love
at gå en tur med ham i aften.

- Du har da ikke fri i aften.
- Jeg tænkte, om vi kunne bytte?

Jeg kunne ikke sige nej til ham.

Så er aviserne kommet.

Kan vi så bytte, Otilia?

Ja.

Så er Deres avis kommet, hr. Aurland.

Tak skal De have.
Ikke et ord til min hustru.

Jeg har heller ikke sagt noget.
Skal jeg tage den gamle med?

Godt, De huskede det. Jeg læser den,
når familien er gået på stranden.

Man er nødt til at vide,
hvad der sker.

Ja, ikke,
at jeg ikke nyder denne bog.

- Den kender jeg ikke.
- Nej, det er I.P. Jacobsen.

Ham kender jeg godt, men jeg har kun
læst Marie Grubbe og Niels Lyhne.

Jeg var ikke klar over, at De
læste litteratur, frøken Otilia.

De er velkommen til at låne.

Jeg har kigget lidt på hylden,
når jeg har støvet af.

- Jeg har læst dem alle sammen.
- De har læst dem alle sammen?

Ja, det har altid interesseret mig.
Da jeg kom på højskole -

- havde jeg en lærer,
der fortalte om den gode litteratur.

- De skulle da være skolelærerinde.
- Det var også min drøm.

Ja, det kan ikke lade sig gøre.
Den slags koster.

- Jeg har det fint, som jeg har det.
- Vil De ikke låne denne her?

- Jo, men nu er De ved at læse den.
- Jeg kan fint vente.

Det vil jeg da meget gerne.
Mange tak, hr. Aurland.

Jeg skal nok skynde mig at læse den.

Olga, har du set,
hvad der står i avisen?

Jeg har dårligt haft mulighed
for det.

De skriver om dig.

- Om mig?
- Og doktor Ploug.

- Må jeg se?
- Der.

Det er om den bridgeturnering,
I vandt sidste sommer i Skagen.

Der står, at I deltager igen i år.

Hvordan kan de skrive det,
når jeg ikke har talt med dem?

- Kan det være doktor Ploug?
- Hvorfor skulle doktor Ploug?

Fordi han håber, nu da du
ikke svarer på alle hans breve.

Det kræver et svar.
Han skal ikke love mig ud til noget -

- som jeg ikke har bedt om.

- Går det lidt bedre med maven?
- Nej, men tak for interessen.

Stakkels August.
Skulle du ikke blive hjemme?

Hvordan skulle jeg kunne det?
Jeg har foreslået at se på det træ.

Hele vores fremtid afhænger af,
om Madsen køber det.

Jeg har ikke råd til
at betale hotelregningen.

Det skal du ikke bekymre dig om.
Gå du bare ud og bad!

- Jeg skal ikke bade. Det er filmen.
- Hvad for en film?

Med hr. Weyse,
som fru Berggren står for.

- Jeg aner ikke, hvad du taler om.
- Reklamefilmen for Hillerød Is.

En reklamefilm? For Hillerød Is?
Skal du deltage i det?

Ja.

Jeg ville kunne huske,
hvis du havde fortalt -

- at du skulle lave
en reklamefilm med hr. Weyse!

Jeg ved ikke,
hvorfor du ikke har forstået det.

Måske græd barnet samtidig.

Så har du lige hvisket det,
og så var det fortalt.

Jeg hviskede det ikke.
Du sagde, det var i orden!

Så gør. Gå du ned og gør dig til
med en tredjerangsskuespiller.

Lad os endelig gå planken ud, Alma.

Det vil sikkert more majestæten,
når han sidder i biografteateret.

"Næ, er det ikke Molins hustru,
der reklamerer for en ispind?"

Børnene og jeg har tænkt på at tage
en tur til Skagen. Har du lyst?

- Nej tak.
- Vi kunne være som en lille familie.

- Vi er ikke en lille familie.
- Nu da vi spiller kroket...

- Det var for børnenes skyld.
- Nå ja. Så kører vi.

Du har besluttet at sælge fabrikken?

- Hvem har dog fortalt dig det?
- Fru Madsen. Du har sagt det.

Det skulle ellers have været
en overraskelse.

Men C.W. Obel er meget interesseret.

Skulle din søn ikke have mulighed for
at køre fabrikkerne videre?

- Tænker du ikke på det?
- Det tænker jeg på.

Han skal ikke få trukket det ned
over hovedet som en forpligtigelse -

- en forventning. Fabrikken har stået
mellem dig og mig, min egen.

Men jeg føler en lettelse,
som du slet ikke aner.

- Kan du ikke mærke det?
- Jeg kan mærke, du er forandret.

- Så har jeg bestilt kaffe. Goddag.
- Goddag.

Børnene og jeg er på vej til Grenen.

- Nej, hvor spændende!
- Ja.

Da vi var deroppe for to år siden,
ville han ikke stige ud af bilen.

- Han håber, at De skifter mening?
- Så håber han forgæves.

Skal vi ikke fejre det med et stykke
kage? Jeg går lige ind og bestiller.

- Skal I ikke af sted?
- Max er blevet kaldt til telefonen.

- Svenskerne vil have svar nu.
- Det kan de ikke få.

Enten afbestiller vi, ellers så
hæfter vi os for hele bestillingen.

- Nå, Molin...
- Undskyld forsinkelsen.

- Goddag.
- De er ikke dårlig, vel?

Nej, nej, det er bare varmen.

Jeg har det strålende.
Jeg glæder mig til vores udflugt.

Vi er havnet i en situation.
Svenskerne skal have svar nu.

Kan de ikke vente, så De selv har
haft mulighed for at se det træ?

De har en anden køber, der presser
på. Hele byggeriet bliver forsinket.

Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
Beslutningen er jo Deres.

Jeg kan kun sige, hvad jeg selv ville
gøre, hvis jeg var i Deres sted.

Tag det som et råd fra en, der ingen
interesse har i bygningstømmer.

- Vareprøven var tør, ikke sandt?
- Jo, jo.

Det burde give en formodning om,
at resten er af samme kvalitet.

Sammenholdt med den betydelige
besparelse, De opnår, så...

Ja, det ville nok være udslagsgivende
for mit valg, men...

Beslutningen er ikke min,
hr. Madsen, den er Deres.

Vi aflyser.

- De aflyser det jyske træ?
- Nej, det svenske.

Det er du sikker på?

Georg, du skulle ikke lige høre
Morten? Det er Georgs kompagnon.

Om forladelse! Jeg troede, De kunne
træffe beslutningerne alene.

Det kan jeg også. Max, giv dem
besked. Therese, du klapper i.

Skal vi komme af sted?

Jeg ville bare sige,
at vi er klar dernede.

Fru Molin melder fra.

- Jeg er ked af det. Det går ikke.
- Hvorfor ikke?

Jeg troede, jeg havde talt
med min mand om det.

Vekselererens hustru
skulle have sagt nej.

- Jeg håber, De kan finde en anden.
- Det skal laves i dag!

Holdet er dernede, og kunden kommer
forbi og ser optagelser i morgen.

Skal jeg tale med Deres mand?

Bestemt ikke. Desuden er han kørt
med fru Berggrens far.

- Så må jeg selv.
- Hvad må du selv?

- Være kvinden.
- Stop, stop, lille Amanda.

Det går ikke.
Ikke, at du ikke er køn -

- for det er du,
men din alder... Næ, næ.

Jeg kan jo ikke se
på sådan en ung pige uden at...

- Eller... Hvad vil folk ikke tænke?
- Hvad gør vi så?

Skal jeg ikke tage noget af det,
frøken Madsen?

Nej, nej! Fru Aurland er jo ikke
skuespiller. Hun har ikke erfaring...

Fru Aurland?
Kunne De gøre os en lille tjeneste?

Jo, selvfølgelig. Hvad?

- Hvad sker der på stranden i dag?
- Det skal lave en reklamefilm.

Det er fru Berggren og hr. Dupont.

- Hr. Dupont? Er han også heroppe?
- De er der vist hele eftermiddagen.

- Er I på vej på stranden?
- Ja, som vi aftalte.

- Hvis jeg var jer, ville jeg vente.
- Hvorfor?

- Der er virkelig mange brandmænd.
- Brandmænd! Det vil jeg ikke!

- Hvorfor spiller I ikke tennis?
- Tennis?

Ja, der er jo en bane
på Hotel Udsigten.

I taler hele tiden om, hvem der
er bedst. Jeg vil være dommer.

Nu er det ikke en udfordring for mig
at spille tennis mod Mitzi.

- Det er, fordi du ikke tør.
- Mitzi, jeg tør godt.

- Bevis det.
- Det er ikke sikkert, det er ledigt.

Det kan jeg da undersøge.
I kan klæde om imens.

Hr. Weyse sidder i liggestolen,
og De kommer gående forbi ham.

- Skal jeg se på ham?
- Det er Weyse, der ser efter Dem.

Men så hører han ismanden, der råber:
"Hillerød Is!"

Straks glemmer han alt
om kvinden i strandkanten -

- rejser sig, standser
og ser lige mod os og siger...

- Hr. Weyse?
- Ja!

Der troede De nok,
at De kendte min største svaghed -

- men Hillerød Is smelter mit hjerte.

Ej, hvor bliver det sjovt.

- Skal vi lige prøve uden kamera?
- Ja.

Hvis De sætter dem i stolen, og hvis
De, fru Aurland starter herhenne...

Jeg håber, I er klar over, at der er
stor forskel på at være en kvinde -

- der går hen ad en strand
og spille en kvinde.

Jeg tror, Amanda har forklaret det.

- Det gør hende ikke til skuespiller.
- Det er jeg enig i, hr. Weyse.

Jeg tror, De skal sætte Dem.

- Er De klar?
- Så klar, som man nu kan være.

Ja, så begynder De at gå,
fru Aurland.

Hillerød Is!

Hillerød Is!

Og tak!

- Det var perfekt, fru Aurland!
- De var fantastisk!

Hr. Weyse?

Hr. Weyse, De skal rejse Dem.

- Har han råbt?
- Ja. To gange.

Skal vi prøve med kamera?

- Hvad er det?
- Det er en kop kaffe.

Det kan jeg godt se. Jamen tak.

- Vil du også have en småkage?
- Jeg skifter ikke mening, Edith.

- Jeg siger aldrig nej.
- Jeg spørger aldrig.

Hvis du gjorde,
ville jeg ikke sige nej.

Jeg ville være en kammerat!

- Hvad skændes I om?
- Edith har glemt, hun ikke har fri.

- Hvornår kommer han?
- Klokken ni.

- Jeg kan godt tage din vagt.
- Vil du det? Tak! Tusind tak!

- Skal du servere?
- Ja, når du ikke vil!

Jamen...

Så gør jeg det!

- Hun er bare misundelig.
- Det var lettere sidste år.

Dav, Ane.

- Hvad laver du i Aarhus?
- Jeg er på vej hjem fra København.

- Jeg ville se, hvordan du havde det.
- Jeg har det godt.

- Og damen, der har forretningen?
- Frøken Duelund?

Ja, det går meget godt.
Hun er hos damefrisøren.

- Hun ringede til Fie i lørdags.
- Fie har godt skrevet.

Jeg har ikke fået svaret hende.

Goddag. Jeg tager over herfra, Ane.
Hvad kan jeg hjælpe med?

Jeg er ikke kunde.
Jeg kom for at hilse på Ane.

Det er familie.

Må jeg invitere Ane
på en kop chokolade?

Ane har ikke fri nu.

Det er jeg klar over,
men jeg skal videre nordpå.

Ja. Undskyld.

Jeg kommer her som en fremmed.

Det er mig, der undskylder.
Det er elskværdigt af Dem.

- Selvfølgelig kan hun få fri.
- Tak skal De have.

Ane, husk den pæne hat og fortæl,
hvor den kommer fra.

Ja?

Jeg troede, det var min hustru,
der var tilbage.

Edith og jeg har byttet vagt.
Jeg når ikke at læse bogen i aften.

Behold den bare. Det haster ikke.

Men... Der er lige en ting,
frøken Otilia.

- Har De tid?
- Ja. Naturligvis.

Vil De ikke sætte Dem?
Ja, sæt Dem bare.

Jeg har lige læst om nye gadekampe
i Tyskland i forskellige byer.

12 døde, 18 døde,
andre steder 8 og 10.

Hvordan kan vi tro,
at den brand ikke når op til os -

- eller fænger en krudttønde, der
kaster Europa ud i en ny katastrofe?

Det er ikke engang 14 år siden,
at vi oplevede den værste krig.

Er vi virkelig den eneste skabning,
der ikke lærer af vores erfaringer?

Undskyld. De må undre Dem over,
hvor jeg vil hen med det -

- men det er, fordi jeg har tænkt
på det, som De fortalte mig i morges.

De skal genoverveje
lærerindegerningen.

Det er mange somre, jeg har haft
lejlighed til at følge Dem, Otilia.

Jeg må sige, at De er et af de mest
besindige mennesker, jeg har mødt.

Det har kommende generationer
brug for.

Sund fornuft over for det vanvid,
der råder verden.

- De har realeksamen?
- Ja, det har jeg.

Det skulle ikke undre mig,
at De var den bedste i klassen.

- Det var jeg nok.
- Ja.

Jeg kender Theodora Lang.
De har sikkert hørt om det?

Jo.

Hvad siger De til, hvis jeg forhører
mig om, om der skulle være en plads?

Det... Det er vældig pænt af Dem,
men som jeg nævnte...

Lad os nu tage én ting ad gangen.

Nu ringer jeg til frøken Lang,
og så ser vi på økonomien bagefter.

Har du skrevet til doktor Ploug?
Nu skældte du ham ikke ud, vel?

Lydia, en mand, der sender breve
hver dag og tilbyder en ægteskab -

- uden at opnå den mindste form
for opmuntring...

- Han ville ikke kunne forstå det.
- Hvad skriver du så?

Jeg orienterer ham om,
at vi er blevet tilmeldt -

- og hvis han kommer herop, så er det
vel det bedste, at vi deltager.

- Ja, skaden er sket.
- Så du deltager alligevel.

- Under protest.
- Du glæder dig lidt, Olga.

- Nej, det gør jeg ikke.
- Jo, du gør. Drik din kaffe.

Jeg ved ikke, hvad det er med Otilia.
Hun laver servietterne forkert.

- Er der noget, vi kan hjælpe med?
- Ja, du kan rense grøntsagerne.

Du kan pille jordbærrene
i stedet for at spise dem.

- Martha, din nabo har ringet.
- Er der sket noget med de små?

- Nej, det er din mor. Hun er sløj.
- Sløj? Hvordan sløj?

Det sagde de ikke.
Du skulle kigge hjem.

- Det gør jeg i aften.
- Jeg sagde, du måtte gå.

Det kan jeg ikke. Jeg skal have
husblasen i blød og have bagt tærter.

- Vi skal nok klare det her.
- Ja, vi er godt i gang.

- Har I lavet madeirasky?
- Martha, jeg har fru Andersen.

Jeg er sikker på,
at min far vil køre dig.

Kom nu af sted med dig.

- Jeg vandt et sæt!
- Nej, Mitzi, det gjorde du ikke.

- Du vandt et parti.
- Er det ikke det samme?

- Hvad med en tur i vandet?
- Hvis der nu er fuld af brandmænd...

Taler De om brandmænd?
Vi har lige været på stranden -

- og der var ingen brandmænd.
Vel, Leander?

- Vi har lige set Mor optage film.
- Hvad for en?

Den reklame, som fru Berggren er ved
at lave sammen med Weyse og Dupont.

Har De set min mand?
Hans vogn er derude.

- Han sidder i dagligstuen.
- Tak.

- Nå, I er kommet tilbage?
- Man kan ikke skjule noget, hva'?

- Hvordan gik det?
- Jeg har en kedelig meddelelse.

Træet var tørt, så vi har lige sparet
penge ved at købte Varmings træ.

Ja, jeg er kun glad
på Varmings vegne.

- De fik vel også lidt procenter.
- De håndører interesserer mig ikke.

Så kunne de godt have givet rabat.

Jeg kan høre, at I er tilbage.
Gik det godt?

Vi svarer ikke
på det samme spørgsmål to gange.

Nå, jeg vil absentere mig.
Middagen venter. Tak for drinken.

- Hr. Madsen købte træet.
- Ja.

Han købte hele partiet.

Vi har været i banket,
jeg har kontanter og...

denne her.

- Så vi rejser i morgen?
- Ja!

Og sætter checken ind.

Hov, hov, ikke det hele.

Kun det, jeg har lånt.

Denne her vidunderlige check...
Halvdelen af den er vores, Alma.

Det skal tilbage.

Hvorfor bliver du ved med at sige
det? Det kommer den jo også.

Alma, det er på dage som denne,
at jeg føler, at jeg ikke kan dø.

Dejligt at høre,
at du har det bedre end i morges.

Nå. Fik du lavet den lille film?

- Nej, jeg gjorde ikke.
- Hvorfor ikke det?

- Fordi du ikke ville have det.
- Jeg sagde, du skulle gøre det.

Søde, søde Alma.
Hører du nogensinde, hvad jeg siger?

Tak for i dag.
Det var dejligt, De ville være med.

- Selv tak.
- De har reddet os.

- Jeg var glad for, det kunne bruges.
- De var fantastisk, ikke, Weyse?

Jo, jo.

- Hvad nu?
- Tak for i dag.

- Det var sjovt at se.
- Godt, du var underholdt.

- Hvad er der galt?
- Galt? Er der noget galt?

- Du har været sur hele dagen.
- Det mener jeg ikke.

Så irritabel. Er det,
fordi jeg ikke gjorde det godt nok?

Nej, du var glimrende.
Du har lige fået ros.

Jo, men ikke af dig.
Du syntes, jeg var forkert.

- Nej, nej.
- Hvad er det så?

Nu har jeg i et år forsøgt
at få dig ud af mit hovedet!

Du valgte din mand, ikke?

Og så lige for øjnene af mig...

Det var jo noget, vi spillede.
Jeg troede, at man som skuespiller...

Tak! Du skal ikke belære mig om,
hvad man kan som skuespiller.

Jeg skal klæde om, og du må... Ja.

- Vi har stået på toppen af Danmark.
- Har I det?

Vi har haft en dejlig tur.
Fik du ikke min besked?

- Jo. Nu skal jeg følge jer op.
- Nej, nej, det skal jeg nok.

Du skal jo spille bridge, ikke? Jeg
har også lovet ungerne lidt dessert.

- Jamen så godnat da.
- Godnat, mor.

- Du har fået brev, far.
- Ja, det har jeg da også.

Der er kommet to.
Det ene er ikke til mig.

Der er et brev til fru Fjeldsø.
Det er havnet forkert.

Det er mig! Jeg ved ikke,
hvor jeg har mine tanker i dag.

Værsgo.

Tvillingerne er tilbage.
De vil have dessert.

Så skal vi da have pisket
noget mere flødeskum.

- Nå, far, savner du aftenkaffen?
- Jeg ville bare...

- Nå, kom Martha godt hjem?
- Ja.

- Hvad var der med hendes mor?
- Det var noget med ryggen.

I skal regne med, at Martha
må blive der i et stykke tid.

Hun kan blive der.

- Du er færdig nu, Molly.
- Nej, jeg skal lave dessert.

- Så er der komfuret og brødet.
- Det klarer vi!

Nå, jamen...

- Jamen så tak for i dag da.
- I lige måde.

- Fie, der var lige én lille ting.
- Ja.

Der er ingen grund til,
at pigerne skal høre det her.

Det er ikke så godt fat
med Marthas mor.

Naboen fortalte, at hun bare sad
på en stol og så ud i luften.

De små havde ikke
fået mad hele dagen.

Vidste I,
at Marthas far døde i vinter?

Nej.

- Det har hun gået stille med.
- Han havde mistet sit arbejde.

Og... Så fandt de ham
på loftet dagen efter.

- Er det rigtigt?
- Havde han...

Ja, ja, det er der desværre
ingen tvivl om.

Jamen dog. Stakkels Martha.

Når Martha ikke har sagt noget, så er
det nok, fordi det ikke skal ud.

- Tænk, at hun kom herud.
- Det er nok pengene.

De har vist brug for hver en øre.

De penge skal hun stadig have
lige meget hvad.

Godaften.

Jeg synes, De hænger med hovedet.
Var det for anstrengende på Grenen?

Nej, det er fabrikken.
Køberen har trukket sig.

Nå, for fanden.
Det er jeg ked af at høre.

Godaften.

Måske skulle de
blande Molin ind i det?

Frigh har sat sin fabrik til salg.
Nu er køberen sprunget fra.

- Det hele var ellers på plads.
- Asta Obel er en kontant dame.

- Kender De hende?
- Det er svært ikke at kende Asta.

Måske kunne De tale med hende, Molin?

Vi rejser i morgen.

- Har De papirerne med?
- Ja.

De kunne vel ikke lige
kaste et blik på...

Jeg kan lægge papirerne...

Skal vi ikke tage en tur til vandet?

Det har vel ikke ændret sig
siden sidst?

- Kom nu.
- Man er vel kun en hund i snor.

Olga, vi vandt de fire spar.

Er det fra doktor Ploug?
Er det Olga?

Ja.

- Er det ham, der har tilmeldt jer?
- Nej.

Hvad skriver han så?

- Hvem er hun?
- Baronesse Leichenberg.

Det er en,
han har mødt på sanatoriet.

Det er hans nye bridgemakker.

Nye bridgemakker?
Du er hans bridgemakker.

Ude af øje, ude af sind.

Han skifter nok mening,
når han får dit brev...

Nej, mit brev!
Jeg håber ikke, at de har sendt det.

- Så får han det ikke at vide.
- Han har rigeligt at se til.

- Hvad er klokken?
- Kvart over otte. Du når det fint.

- Nu kommer han.
- Det er Morten.

- Godaften, piger.
- Jeg troede, du kom i morgen.

- Har du spist?
- Ja.

Du skal have kaffe.
Jeg skal lige slå en dej op.

- Nej, det kan vi da, ikke, Edith?
- Jo.

- Vi kommer op med kaffen.
- Så skal jeg bare op med den her.

- Det ser godt ud.
- Hov, til hr. Frigh!

- Tusind tak, Otilia!
- Hun skal ikke stå og ælte dej.

- Martha har ikke sagt noget?
- Ikke et ord.

Jeg har slet ikke kunne mærke det.

Folk er jo gode til
at skjule den slags.

Jeg er glad for, du kom i dag.

- Jeg tog omkring Ane i Aarhus.
- Gjorde du? Talte du med hende?

Ja... Hun har det fint. Hun var ked
af, at hun ikke havde fået skrevet.

- Det er ikke en mand, hun besøger.
- Hvem er det så?

Den dame, hun boede hos,
mens hun ventede barnet.

Hvorfor er det en hemmelighed?

Frøken Duelund vil ikke
kunne forstå det.

Det kan jeg heller ikke.
Hun rejser ned og besøger en dame.

De er gode venner.

- Det er bare kaffen.
- Tak.

- Hvad er det der?
- Du ville gerne have dessert.

- Vil du ikke med ned til os andre?
- Jeg vil bare sidde og læse lidt.

Som du vil.

Du behøver ikke jage mig over
og spille tennis for -

- at jeg ikke skal møde hr. Dupont.
Du gør dig unødige bekymringer.

Det er jeg glad for at høre, Ditmar.

- God læsning.
- Tak, min dreng.

Jeg troede, du pakkede.

Søde Alma, jeg lovede,
at vi skulle af sted i morgen...

Gør vi ikke det?

I princippet jo.

- I princippet jo...
- Hvad betyder det?

Det betyder, at vi rent teoretisk
kunne forlænge opholdet.

Nej.

Er du ikke enig med mig i,
at det har været en lykkelig dag?

Hvis jeg nu fortæller dig,
at det her beløb er forretten -

- hors d'oeuvren, aperitiffen?

- Hovedretten ligger her.
- Hvad er det?

Hr. Frigh skal have solgt
sin tobaksfabrik -

- men køberne er ved at få
kolde fødder. Det er udlånsrenten.

Ingen vil betale 19%.

Hvis Frigh kan overtale Obel
til en aktieemission -

- bliver han betalt i aktier.
Jeg kan hjælpe ham med det hele.

Aktierne, emissionen
og at forhandle med Asta Obel.

Vi taler om et salær på...

Du aner ikke hvor stort.
Meget større end Varmings træ.

Hvad med Varmings penge? Vi skal
sætte dem ind. Folk opdager det.

Hvordan skulle det blive opdaget?
Forestiller du dig -

- at Varming skulle rejse til
København for at se sit depot?

Manden aner ikke, at han har et
depot. Han bliver madet med en ske.

Alma. Hvad siger du så?

- Du spørger mig om lov, August.
- Jeg er interesseret i din mening.

Vi bestemmer jo sammen.

Så på én betingelse.

Aha. Betingelse. Jamen sig frem.

- Jeg får lov at spille teater igen.
- Teater igen. Søde Alma.

Direktøren så mig,
da jeg spillede "Et Drømmespil".

Det har du fortalt mange gange.
Det er jo ti år siden.

Erik Wettergreen
er hr. Weyses gode venner.

Jeg vil bede ham om at tale med ham.

- Hr. Weyse?
- Jeg tænkte nok, det blev for meget.

Nej, selvfølgelig. Vi spørger.

Ikke vi.
Det er noget, jeg selv klarer.

- Hvad er klokken nu?
- Du spørger hele tiden.

- Hvad er den?
- Otte minutter i.

Jeg når det aldrig.

Jeg har prøvet at få fat
i Theodora Lang. Hun er i Egypten.

Tak, fordi De forsøgte.

Jeg har ikke opgivet endnu.
Hun er tilbage om et par dage.

Jeg har store forventninger
til det her. Store forventninger.

For at citere Dickens.

- Hvad var det for noget?
- Ikke noget.

Lad mig gøre det der.

Tak, Otilia! Tak!

Selv tak.

Det, jeg sagde,
da vi kom tilbage fra stranden...

Jeg reagerede lidt voldsomt.

Jeg tror, det måske er på grund af
lille Amandas fjollede film.

Så... ja, jeg blev
en smule irriteret.

Ja... og så gik det ud over dig.

Vi to er helt færdige med hinanden.
Vi har haft skønne stunder sammen -

- men alt det er forbi,
og du er tilbage hos din mand.

Og jeg... Ja...
Jeg nyder at være mig selv.

Vi to er venner.

Vi er som bror og søster.

Så skal vi nok ikke fortælle nogen,
at du er far til mine børn.

Nej, det har du ret i. Jeg mente
det også sådan mere billedligt.

Godaften.

Hende den anden sagde,
at jeg bare kunne gå op.

Ja, hun sagde, at De var her.

- Hvem sover i den anden seng?
- Ikke nogen.

Nå. Alene.

- Hvad hedder De mere end Valter?
- Jeg hedder Møller. Hvad hedder De?

- Prøv at gætte.
- Det kan jeg ikke. Du må sige det.

Edith Marie Jensen efter min oldemor.

- Hed hun også Jensen?
- Nej, Marie.

- Sætter De Dem ikke herover?
- Nej, det tror jeg ikke.

Nej!

Nej!

Nej, nej!

De skal synge en sang. Det skal ikke
være sådan en sørgelig en som sidst.

- De kan måske kun den slags.
- Nej.

- Nej, jeg kan også en anden en.
- Så lad mig høre.

Alle mine længsler,
de smyger sig om dig.

Diddeli, om dig. Duddeli, om dig.

Bare én af dine nu gik den halve vej.

Diddeli og diddelu til mig.

Pløjer jeg min ager,
så synger jeg om dig.

Diddeli om dig. Duddeli om dig.

Lærken over ploven
med sangen hjælper mig.

Diddeli og diddelu om dig.

Og så...

Der er også et vers mere.

Men det tror jeg ikke, De tør høre,
Edith Marie Jensen.

Hvorfor ikke?

Sidder jeg i kirken,
jeg titter lige til dig.

Titterli til dig.

Tutterli til dig.

Derfra og op til altret,
hvor De vil stå med mig.

Diddelu og diddeli...

med mig!

Tekster: Esther Fröhlich
Dansk Video Tekst