All language subtitles for behave.2024.1080p.web.h264-amort_track3_[dan]

Hej! I dag skal vi tale om
Sean O'Casey - den irske dramatiker.

Han er en af de første til at portrættere

arbejderklassens oplevelser
på Abby Theatre i Dublin.

Det var første gang, nogen havde givet
stemme til dem uden status,

økonomiske midler og økonomiske fordele.

Han er den person,
der gjorde det muligt for dem...

-Det gemmer vi til senere.
-Jeg kan ikke vente så længe.

Folk kan se os.

-Mike og Sofie! Nu stopper I!
-Undskyld.

Har du ørepropper på, Sofie?
Tag dem ud.

Den eneste dramatiker, der ønskede
at skildre arbejderne, var Sean O'Casey.

Vi skal se på, hvordan han
repræsenterede de meget dårligt stillede.

-Kunne du lide det?
-Du kan ikke bare gå nu.

Det gør jeg heller ikke.

Gå bare, så kommer jeg senere

Jeg smutter lige ind i kiosken.
Vi er løbet tør for... du ved.

-Værsgo.
-Kan jeg ikke gå med dig?

Min eks arbejder der. Jeg vil ikke have
nogen problemer. Det er lige om hjørnet.

Skynd dig.
Du skal ikke tale med hende.

Jeg mener det alvorligt.

Hej. Ja, jeg har det fint.
Det lykkedes at slippe lidt væk.

Jeg savner også dig.

Du ved, hvordan mor er.
Hvis hun vidste, at jeg talte med dig...

Jeg ringer tilbage til dig.

-Forbandede svin!
-Derfor forlader man ikke gruppen.

-Det er regel 1 for overlevelse.
-Det er et villakvarter!

Du ved godt, at det er hjemsøgt, ikke?
Selv din mor ved det.

Hvorfor tror du,
hun fik stedet så billigt?

-Hvordan er hun?
-Seks på weirdo-skalaen lige nu.

Der er stadig tid, Cal.

Amen, broder.

Hvad synes du... om maleriet?

-En overvældende følelse af frygt.
-Jeg er enig.

-Gør du?
-Nej.

Den røde farve bag det sorte landskab
repræsenterer håb, der overvinder frygt.

Det handler også om,
at kærligheden overvinder døden.

Måske et mikrokosmos gennem kvinders
lidelse gennem den nedarvede sexisme

der er blevet næret i generationer
på grund af mænds depression.

Hvem ved? Kunst er subjektivt.

-Tog jeg fejl?
-Ja, du var ikke i nærheden.

Penselstrøgene er for dramatiske.
Det er mere karikatur end kunst.

-Dig havde jeg glemt.
-Surt.

Hvorfor smutter du ikke ned
i det nærmeste fritidscenter?

Jeg køber goth eyeliner til dig.
Du er vist løbet tør.

-Jeg fatter ikke, at din søster er her.
-Mor lod mig ikke gå uden hende.

Hun kan ikke drikke. Hvad skal hun her?

Hun er 16 år. Tror du, at en 16-årig
fra London aldrig har fået en drink?

-Lily virker faktisk rigtig cool.
-Gør hun?

-Aflys jagten. Jeg har fundet ham.
-Hvor fanden har du været?

-Hvad lavede du der?
-Udforskede. Det er et dejligt område.

Ja, men Polly flippede ud.

-Fandens. Hvor er hun?
-Ovenpå, tror jeg.

-Andrea!
-Mor! Åh nej.

Andrea Luca Carpenese, hvis du
forsvinder igen, kvæler jeg dig.

Tror du, han bliver bortført
af en pædofil? Han er 19 år gammel.

-Ja, men han har et babyansigt.
-Stop nu, mor.

Nu er krisen overstået,
så lad festen begynde.

Ja, her kan I slappe af
og glemme alt om Hackney.

-Hvad der skete med den stakkels pige...
-Ja, det er sygt.

-Har de fundet liget?
-Nej, Mike er stadig i chok.

-Nu kan vi slappe af i et hjemsøgt hus.
-Nej, Carlo. Huset er ikke hjemsøgt.

Forestil jer, at I ikke er i England.
I er i Caribien.

Her i villaen kan I hvile jer
og også lære noget.

-Hvornår kommer mrs Bloomfield?
-Kald hende Nancy. Hun kommer senere.

-Der var kø i Kensington.
-Hænger du ud med en berømthed?

-Hvordan mon hun er?
-Arrogant, som alle andre berømtheder.

Nej, hun lød meget sød.
Meget beskeden.

Min yndlingsfilm er
"Arrogance, det hadefulde træ".

-Er det ikke ironisk?
-Hvad mener du?

-Jeg skal have din anden mobil, Andrea.
-Okay.

-Du er ikke vred over mobilen, vel?
-Hvordan kan jeg være vred her?

-Tak, fordi du ordnede det hele, mor.
-Det var så lidt, Chichi.

Tag dig af pigen. Jeg tror ikke,
hun kan enes med sin søster.

Mærkeligt, at India tog hende med.
Har du hendes mobiltelefon?

-Hvad sker der her?
-Jeg har ikke set "Fredag den 13."

Jason Voorhees, en af de
mest ikoniske mordere.

Hun hævder at være fan af seriemordere.

-En rigtig seriemorder.
-Sadist.

Du ved ikke, hvad en sadist er.
Brug ord, du kender.

Lad os gøre det til
en mindeværdig weekend.

-Og din mor kastede en sko efter dig!
-Det er hun god til.

-Det var ret sexet.
-Kom nu!

-Tænder du på det?
-En fyrig ældre kvinde? Ja da.

Hvad er der? Kom nu, gutter,
I kan ikke skamme jer mere.

Hej Lily. Jeg ved ikke, om India sagde
det, men alle skal aflevere deres mobiler.

Jeg har ikke nogen.
Jeg tror faktisk ikke på dem.

-Tror du ikke på mobiler?
-Nej, spørg India.

De gør, at regeringen
kan holde øje med os.

-Hvorfor ser du Nancy-videoer på TikTok?
-Jeg er ikke en neandertaler.

-Hvad kigger du på?
-Der står en mand udenfor.

Det er bare gartneren.
Udlejeren sagde, at han ville være her.

-Hvad skriver du?
-Jeg tegner.

-Jeg vidste ikke, at du tegnede.
-Er der andet, mrs Carpanese?

Nej, det tror jeg ikke.

-Kald mig Polly.
-Hvad du end har lyst til.

Hun er endnu værre end den anden.

Hvem tror du, der er heldig weekenden?

-Heldig?
-Du ved, hvad jeg mener.

Hvem får lagt rør ind?
Hvem bliver valgt som knaldperle?

-Måske India.
-Sexet, men lidt uhyggelig.

-Og lesbisk.
-Hvad?

Har hun ikke præsenteret dig for Susie?
Du er ikke en nær ven, vel?

Nej, nej. Folk laver grin med dig.
Du har en uskyldig kristen udstråling.

-Hvad med Lily?
-Ja, hun er noget særligt.

-Hun er 16 år.
-Jeg er med.

-Og så min mor.
-Hende udelukker jeg ikke.

-Det ligger til familien at smide ting.
-Italiensk temperament.

Jeg kan se, at du er en italiensk nar

-Hvad med Nancy?
-En berømthed? Det vil pynte på dit CV.

-Du er skør.
-Tak.

-Vi har vist misset Keira.
-Virkelig?

Åh, Andrea Carpenese rødmer.

Jeg havde glemt hende. Vi er
gamle venner. Det ville føles underligt.

Jeg har Haley...
Haley, pigen fra arbejdet.

-Hører du aldrig efter?
-Jo, når det gælder kvinder.

Vi mødtes på arbejdet.
Det er ikke officielt, men det er seriøst.

-Ved din mor noget om det?
-Hun bliver skør, hvis hun opdager det.

-Jeg mente det ikke på den måde.
-Du sagde det selv.

Gå ind på dit værelse.

Hej og velkommen til en ny episode
af Manerer og Etikette.

Jeg, Nancy Bloomfield, underviser folk i,
hvordan man opfører sig socialt.

I dag skal vi tale om relationer.

I hvilken alder er det passende
at starte et forhold?

Hvad fanden, Lily!
Hvad laver du herinde?

-Makeup.
-Har du ikke taget din egen?

Mor siger, at makeup skjuler
de svages ufuldkommenheder.

-Og du vil ikke spørge din søster?
-Hun er ikke ligefrem generøs.

-I stedet bryder du ind på mit værelse?
-Jeg behøver ikke at interagere.

Ifølge far begår man en fejl,
hvis man beder om noget.

-Sikke en underlig familie.
-Ja.

Hvad er det, du lytter til?

-Ingenting.
-Det ser ikke sådan ud.

-Det er bare musik.
-Jeg lyttede til den podcast i morges.

Jeg troede,
Polly havde konfiskeret alt udstyret.

Den er i stykker. Jeg kan ikke forbinde
den eller tage billeder med den.

Jeg må beholde den, hvis jeg
bruger den til uddannelse.

-Okay, tak for makeuppen.
-Du spurgte aldrig.

Det er vel ikke Andrea?
Den perfekte mand? Ikke Andrea.

-Hvorfor tror du...?
-Du har kendt min søster i 15 år.

Jeg har ikke hørt dig tale om drenge
en eneste gang.

Når du er på ferie med ham, lytter du til
en podcast om at få fat på en fyr.

Hvad hvis det ikke er Callum?
Det er tydeligt at se.

-Er det så tydeligt?
-Ja, for en pige.

-Fyre lægger ikke mærke til det.
-Gudskelov. Sig det ikke til India.

Hun hader ham.

Hvis hun ikke ved noget nu, vil hun
finde ud af det på et tidspunkt.

Jeg ved det godt. Tak, Lily.

I dagens program taler vi om relationer.

I hvilken alder skal man begynde at date?
Hvordan er den perfekte partner?

... du bør mindst være 21.
Det betyder ikke, at du ikke kan date.

At date uden pres for at
at have sex er faktisk befriende.

Rynk ikke på næsen af det, selv om
du bliver betragtet som en tøsedreng.

Du må være gartneren.
Udlejeren sagde, at du skulle arbejde.

Jeg arbejder hele tiden.

-Jeg hedder Polly. Hyggeligt at møde dig.
-Charles.

-Har du arbejdet her længe, Charles?
-Ja, et par år.

-Nå da? Et, to?
-Ti år.

Det er mere end et par år.

Vi vil ikke gå i vejen.
Sig til, hvis børnene generer dig.

-Børnene?
-Jeg kalder dem børn, men de er 19 og 20.

Det får mig til at føle mig gammel.

-Har du børn, Charles?
-Ja... en pige.

-Hvor sødt. Hvor gammel er hun?
-Kassen bliver ikke lettere.

Hvor er det dumt af mig.

Vi ses senere.

Alle er så mærkelige.

Keira.
Keira ville lave noget sjovt, ikke?

-Er det allerede så slemt.
-Der er kun gået et par timer.

At vente på en berømthed
er overraskende kedeligt.

-Gættelege?
-Vi har prøvet det. Callum ødelagde det.

Ikke at ville lave brusescenen fra Psycho
ødelægger vores venskab

og krænker filmkunsten.

-Du behøvede ikke at tage dit tøj af.
-Jeg tager kunst alvorligt.

Jeg forsøger at glemme det syn.

-Mor sover. Vi kan gøre hvad som helst.
-Men der er intet at lave.

-Jeg kan fortælle om det hjemsøgte hus.
-Er Villa Helen hjemsøgt?

Tag jer ikke af ham.

Fyren, der ejede stedet, blev sindssyg.

Han var forretningsmand og blev rig,
selv om han var forældreløs.

Han voksede op på gaden i London
og blev lommetyv for at overleve.

Lidt ironisk, ikke? Han var god til det.
Han skabte sig et navn.

Men alt ændrede sig, da han mødte sin kone.

-Helen.
-Den eneste ene.

Hun fik styr på ham. Da de blev gift,
byggede han villaen til hende.

Desværre døde hun, da de var
flyttet ind. Af en sygdom, tror jeg.

Han må være blevet vanvittig af sorg,
for tilsyneladende

påstod han, at han kunne høre
hende kalde på ham hver aften.

Han vandrede rundt i årevis om natten,
mens han ledte efter sin kone.

Da han døde, hævdede folk,
at han stadig var her.

De så ham efter mørkets frembrud,
mens han ledte...

...efter ting at stjæle,
og efter mennesker.

-Wow!
-Ja, ikke?!

-Det er det værste bullshit!
-Der er 11% chance for, at ånder findes.

Der er ikke beviser nok til
at støtte nogen af siderne.

Vi ledte efter Andrea for at sikre os,
at han ikke var blevet taget.

Men du blev vist taget.

-Hvad fanden?
-Hvad mener du?

Hans mor kan ikke høre os.
Alle her er ligeglade.

Nej, alle er ligeglade.

-Der kan du se.
-Jeg ser en pige fra arbejdet.

-Stakkels pige.
-Sig det ikke til mor.

-Alkohol! Vi har brug for alkohol!
-Ja! Det er trods alt fredag aften.

Jeg har ikke været ædru på
en fredag aften, siden jeg var 14.

Der er ingen sprut i skabene.

-Alkoholiker.
-Tøsedreng.

-Gartneren.
-Er her en gartner?

Hans navn er Charles.
Han har alkohol.

Baseret på mine observationer

er det i skuret,
som han besøger hvert 45. minut.

Hvorfor ser du på den fyr?

-Han er sød.
-Kvinder.

Jeg kommer. Et øjeblik, tak.

Kære Nancy. Undskyld.
Har du ventet længe?

-Du må være Paula.
-Polly.

-Polly. Det har været en lang dag.
-Ja, du må være udmattet.

Ja, det er jeg. Jeg trænger til
en drink ... eller fem.

Det var en joke, Polly.

Jeg er en stor fan. Børnene
glæder sig glæder sig til at møde dig.

-Åh, tak for din generøse donation.
-En glæde. Kom indenfor.

-Er alt i orden?
-Ja... Alt er godt.

-Mit værelse?
-Naturligvis.

-Er det her?
-Ja.

-Har nogen set gartneren?
-Nej.

Kom nu, det her er ikke
en sikkerhedspolitisk mission.

-Åbn døren, Andrea.
-Du kan åbne den.

-Kan du ikke prøve, Cal?
-Hvad hvis det er en sexhule?

-Hvad er en sexhule?
-Jeg åbner døren.

I kan lede. Jeg holder vagt.

-For fanden da.
-Sikke et rod.

Det her er et godt tegn.

Lad os finde sprutten.

-Er det dametøj?
-Han må være en rigtig player.

-Skal vi sige det til Polly?
-Nej, hun er paranoid i forvejen.

-Fundet noget?
-Ikke endnu.

Det handler om rejsen,
ikke om destinationen.

Det er sjovt at lede efter ting.

Vi har alle vores egen mission.
Det er fedt.

Jeg vil hellere være cool og fuld
end cool i et lurvet skur.

-Hende pigen fra arbejdet...
-Hun hedder Haley.

-Det er ikke Haley fra Fairview, vel?
-Jo, det er hende.

-Hende med tænderne?
-Ja, hun var ti år. Hun er blevet voksen.

Det er jeg sikker på, hun er.

-Bingo!
-Ja, for fanden!

Jeg troede, vi skulle have en flaske,
men det her er en hel kiosk.

-For satan da.
-Det kan man godt sige.

-Det er virkelig dig.
-Ja. Men hvad har vi her?

-Min velkomstgave?
-Ja, frue.

Mm, lækkert.

Okay, så ses vi i morgen tidlig.

-Tænk at idioten tabte sprutten.
-Pyt. Vi henter mere i morgen.

-Tror du ikke, at gartneren opdager det?
-Han er for fuld til at bemærke det.

-Godt at have dig her, Ind.
-Det er altid godt at have mig i nærheden

Jeg mener det alvorligt.

Vi har ikke set meget til hinanden længe.
Susie og livet ... du ved.

Ja... Det må du undskylde.

Jeg er her, hvis du vil snakke.

Tak, Ind. Det betyder meget for mig.

-Jeg troede, jeg var lebbe.
-Skiderik.

Hvordan har din far det?

Det må være svært for ham,
når du er væk.

Ja, det er det.

Han er stadig min far...
Selv om... jeg ved det ikke.

Visse ting har ændret sig.

Da jeg var yngre,
gik han tit i kiosken hver søndag

for at købe en avis.
Han kunne godt lide at gå ture.

Han kom altid tilbage med tre ting.
Avisen, et ugeblad til mig

og en rose til min mor.

Det var sådan en lille ting,
som ikke betød noget dengang.

-Men nu...
-Det lyder specielt.

Ja, det var specielt.

Han har ikke gjort det,
siden mor...

Jeg tror ikke, han læser nyheder længere.

Hvordan har du det? Jeg ved,
at du og Sophie var tætte.

Ja... Det er mærkeligt.

En dag er hun der...

Man må ikke miste håbet.
Måske er hun stadig derude.

Netop.

Du er så stærk, Ind.
Jeg ville ønske, jeg var som dig.

Nu skal vi sove.
Det er en stor dag i morgen.

Er du nervøs over det?

Lidt, det er meget underligt.
Men hun er en berømthed.

Jeg vidste ikke,
at du gik op i den slags.

Jeg er som Pandoras æske.
Åbn mig og se, hvad du finder.

-Godnat, Keira.
-Godnat.

India?

Andrea?

-Godmorgen.
-Du forskrækkede mig.

-Undskyld, Polly.
-Du er tidligt oppe, ligesom mig.

-Mor siger, man skal stå op med solen.
-Ja, selvfølgelig.

-Nancy er her, ikke?
-Jo. Glæder du dig til at møde hende?

Jeg tror, hun har mange kloge ting
at dele med jer piger.

-Hvad med drengene?
-Drenge er drenge.

Hvad så, nørder?
Har nogen set min eyeliner?

-Du løb måske tør for ting i går.
-Godmorgen, India baby.

Polly.
Berømtheder sover vel længe.

-Nancy kommer snart. Har du sovet godt?
-Nogen bankede på min skide dør i nat.

-Dit sprog!
-Jeg kunne falde ikke i søvn igen.

Jeg hørte ikke noget.
Gjorde du, Lily?

-Hun taler med Chucky udenfor.
-Chucky?

-Charles, gartneren.
-Nå, sådan.

-Buongiorno, mor.
-Buongiorno, amore mio.

-Hvad er der til morgenmad?
-Hvad siger du?

Sig "Har du sovet godt, mor?"
Eller "Hvor er du smuk, mor."

-Hvor er du smuk, mor.
-Tak, Callum.

Har du set min hårbørste, Andrea?
Jeg troede, jeg havde lagt den her.

Hvorfor skulle jeg vide, hvor den er?
Spørg Keira, når hun kommer.

Jeg henter hende.

-Hvordan har du det?
-Det er okay, brormand.

-Det er underligt.
-Hun vil fortæller nok sprutten.

Nej, Lily er lidt speciel,
men hun er ikke en stikker.

-Jeg er ikke sikker på den fyr.
-Ikke?

Ser han ikke lidt gammel ud?

Fordi han taler med Lily?

-Hvordan vil du have dine æg, Callum?
-Røræg, tak.

Jeg er ikke sikker.
Jeg har bare ikke en god fornemmelse.

Har du nogensinde set
sådan en kraftig gartner før?

Man ser ikke sådan ud
uden at have forgrebet sig på børn.

Charles er måske lidt skør,
men han er sikkert harmløs.

-Hvad planter du?
-Mr Cunningham holder af blomster.

-Haven er meget smuk.
-Tak skal du have.

Hvad har du i kassen?

-Kun værktøj.
-Fedt.

-Har du set det?
-Set hvad?

Spøgelset. Du arbejder her,
så du må have set noget.

Jeg har set meget her.
Ting, man ikke kan forklare.

Når mørket sænker sig over huset,
bliver det... ubehageligt.

Hvad har du set?

Jeg skal gøre mit arbejde færdigt.
Tag en jakke på.

Ja, selvfølgelig.
Undskyld mig.

-Hvad laver du?
-I nat... Jeg vil ikke tale om det.

Okay. Polly spørger efter dig.
Nancys første lektion starter snart.

-Jeg er der om fem minutter.
-Okay.

-Er du okay?
-Ja. Du skal ikke tænke på mig.

Godt. Nu er vi alle samlet.

Det er en fornøjelse
at præsentere TikTok-sensationen.

Mesteren i manerer og etikette.

Miss Nancy Bloomfield

I må gerne klappe.

Hej, alle sammen.
Det er en fornøjelse at møde jer.

I kan kalde mig Nancy.

Høflighed og formalitet
er to forskellige ting.

Polly har inviteret mig til at lære jer
unge mennesker, hvordan man opfører sig.

Nu tænker I: "Skal den gamle hejre
lære mig, hvordan man lever?"

Det kan man godt sige.

Jeg respekterer din ærlighed, min ven.
Hvad er dit navn?

India.

Jeg ved ikke, om du er klar over det,

men opførsel og etikette
er unik for vores tid.

I en tid, hvor alt har en pris

koster høflighed og respekt
for hinanden ingenting.

Inspirerende, ikke sandt?

-Miss Bloomfield?
-Nancy,

Nancy.
Hvad synes du om korporlig afstraffelse?

-I hvilken henseende?
-Hvis jeg behandlede nogen dårligt...

Lad os sige,
at jeg har været en uartig dreng.

Ville du så straffe mig?

Hvis det interesserer dig,
kan vi tage det på tomandshånd.

Men nu vender vi tilbage
til min planlagte lektion.

-...på tomandshånd...
-Knyt.

Unge venner, dette er Galateo.

Kudos til den, der kan fortælle mig
hvilken slags bog det er.

-Nu begynder det.
-Stop.

Hvad hedder du, skat...?
Værsgo, Lily.

En italiensk guide om manerer, skrevet af
florentineren Giovanni della Casa, 1558.

Mine damer og herrer.
Den menneskelige encyklopædi.

Godt, helt rigtigt.

Jeg er overrasket over, at du brugte
udtrykket mine damer og herrer.

-Jeg ser kun drenge og piger.
-Præcis.

Følg med ind i spisestuen, så laver vi
nogle relevante øvelser.

Jeg kommer tilbage senere, børn.

-Goddag, mrs Carpanese.
-Mr Cunningham.

Jeg tænkte på,
hvornår du kiggede ind.

-Hvad synes du om min villa?
-Den er vidunderlig, belissima.

-Har Charles behandlet dig godt?
-Han er ret fåmælt.

-Men jeg har ikke noget at klage over.
-Det er godt.

Charles har været her lige så længe
som jeg. Det, der skete, var forfærdeligt.

-Hvad mener du?
-Har jeg glemt at fortælle dig det?

Charles mistede sin datter sidste år.

-Stakkels pige, kun 15 år gammel.
-Åh, Gud.

Ja. Bare vær tålmodig med ham.
Han er en harmløs fyr.

-Tak, fordi du fortalte mig det.
-Det er okay.

Husets historie med dødsfald
er bare for forfærdelig.

-Husets historie?
-En legende om husets tidligere ejer.

Spøgelset? En af drengene, Callum,
har talt meget om det.

En fjollet historie.

Nej, nej. Min kære, det er sandt.

Nå, men så vil jeg passe på
alle spøgelserne.

Jeg kan give dig en guidet tur.
Det koster 50 pund ekstra.

-Jeg skal tilbage til børnene.
-Selvfølgelig. Jeg vrøvler bare.

Du har mit nummer,
hvis du har brug for noget.

Jeg er ikke tilgængelig i et par dage.
Jeg tager min søster med til Costwolds.

-Hvor vidunderligt.
-Costwolds...

-Nu skal jeg tilbage.
-Ja, selvfølgelig.

-Nyd dit ophold.
-Tak.

Nu hvor introduktionen er overstået
lad os gå videre til min favorit.

Nu skal vi øve os på det, vi har læst.

Vi skal alle sammen til en lækker
middag med prominente gæster.

Det er skønt
med så mange middage.

Man ved aldrig. Mine herrer, hvad gør I
først, når I spiser middag med en dame?

-Drikker dem fulde.
-Ja, for pokker.

Nej, Callum. Alkoholindtag bør være
moderat for begge køn.

Din første fejl var, da vi satte os ned.

Man skal altid trække damens stol ud.

Skal man trække den ud?
Det er Callum rigtig god til.

Jeg er en mester i at trække den ud.

Alle tiders.
Det må du vise mig senere.

Andrea, hvordan forbereder du
gæsterne til middagen, som italiener?

-Jeg lægger bestikket på bordet.
-Hvordan?

Næsten rigtigt. Nu skal jeg vise dig,
hvordan man lægger det korrekt.

Var der andet?

Jeg serverer maden
og siger bon appetito.

Det var din anden fejl.
Galateo påpeger tydeligt

at man aldrig siger bon appetito, eller
bon appetit, som de fleste gør i dag.

Det udtryk kommer fra de rige
jordejere, som gav deres tjenere mad

for at dække over det faktum,
at de så ned på de fattige.

Måske skulle vi glemme en bog, der blev
skrevet for flere hundrede år siden.

Paven tjener vist godt på det.

Ja, tiderne ændrer sig, India.
Det er kendt

at reglerne i teksten er baseret på
en tid, hvor kvinders rolle var...

At føde børn og tie stille.

-De havde ikke mange muligheder.
-Det passer mig perfekt.

Vi når nok ikke videre.

Til i morgen vil jeg bede jer krydse
jeres favoritter i Galatea-bogen af.

Tak, Nancy.

Hold kæft, hvor er det koldt.
Lad os bare tage sprutten og gå tilbage.

-Jeg er ked af, at jeg tabte flasken.
-Det sker.

Hun så så smuk ud i den bluse.

Jeg kan ikke tro, at hun er så fit.

Jeg er stolt af dig.

-Yo!
-Åh... Hej, Charles.

Jeg tror ikke, vi er blevet præsenteret.
Andrea, og det er min ven Callum.

Hej, makker.
Jeg synes om dine overalls.

-Hvor skal I hen?
-Vi går bare en tur.

Her er smukt.
Meget velplejet, makker.

Det er mørkt.
Jeg synes ikke, I skal være ude i mørket.

Hvorfor ikke?

Vi bør gøre det nu.
Kom nu, lad os komme i gang.

Der er noget galt med ham.

-Keira, kan vi tale sammen?
-Ja, selvfølgelig.

-Jeg tror, jeg går ud og pisser.
-Fint.

Det er uhøfligt.

-Hvad er der?
-Er du okay? Du virkede sløj i morges.

-Jeg sov ikke så godt.
-Heller ikke jeg. Sengene er hårde.

-Vi kunne ikke komme til Charles' lager.
-Ærgerligt. Jeg trænger til en drink.

Ja, for pokker.
Men du får det nok bedre uden.

-Hvad mener du?
-Du er jo ikke god til at drikke, vel?

-Sludder.
-Husker du Callums 18-års fødselsdag?

-Du gav mig en masse shots.
-Sikke en aften.

-Det der er forkert.
-Hvor længe har du stået der?

-Jeg synes ikke om det der.
-Du prædiker for de frelste.

-Jeg er enig. Det er ikke i orden.
-Hvad skal vi gøre?

Har du et nøgenbillede af Andrea?
Du ved, hvor den er helt lille.

Nej, desværre. Han var en vidunderlig
baby, men han var bange for kameraet.

Det er min bedste idé. Hvad har du?

-Vi kan barbere hendes hår af.
-Jesus, det er ondt.

Okay.
Men vi må finde på noget.

Vi må lade dem lære af deres fejl.

-Vi må lade dem dumme sig.
-Det er en god idé.

Jeg er den kloge, ikke?

Sikke en gang lort.
Lyt til det her.

"Kapitel 7. Hvordan man klæder sig
for at vise respekt for andre."

-Gå ad helvede til!
-Du har ikke vores matchende sokker på.

Jeg ved det godt, Andrea.
Jeg er frygtelig ked af det.

-Kan du nogensinde tilgive mig?
-Nej, aldrig.

Vi må duellere til døden.

-Jeg kan godt lide Nancys ting online.
-Det er kedeligt.

-Hvor er Lily?
-Hun er sikkert på sit værelse.

-Hvordan går det?
-Godt, Polly.

Jeg elsker det, mor.

Jeg ved, at I ikke
havde ventet det her.

Og jeg vil ikke være en...
Hvad siger man?

-En lyseslukker?
-En sur kælling.

En sur kælling, ja. Tak, India.

Jeg vil bare gerne beskytte jer.

Men I er meget unge.

Jeg er ked af, at jeg er sådan.

Så for at sige undskyld...

Mor jer nu lidt!
Vi kan tænke på Nancy i morgen.

-Tak, Polly.
-Tak, mor. Det havde du ikke behøvet.

Jeg ville gerne.
Mor jer godt!

Nu drikker vi os fulde!

Hvad vil du?

Den her er til dig.
Vi synes, du har fortjent den.

Tak. Jeg drikker den i morgen.

Fejrer du noget særligt?

Ja.

Stop... Det ved jeg ikke.

Jeg kom på grund af Keira.

Det, hun får os til at gøre,
er så kedeligt.

Jeg savner også dig.
Jeg ved, at det kun er et par dage.

Har du set min mors halskæde, Lily?

-Er du okay?
-India er væk.

-Hvad? Hvad mener du?
-Jeg kan ikke finde hende.

Kom nu, svar! Cazzo!

-Hvorfor svarer dine forældre ikke, Lily?
-De træner om søndagen.

-De kommer ikke hjem før i morgen.
-Træner de om søndagen? Ma che idiozia!

Der er ikke noget derude.

Hun er her ikke.

-Hvad sker der?
-Vi kan ikke finde India.

-Vi skal nok finde hende.
-Nemt for dig at sige. I hader hinanden.

Jeg vil da gerne finde hende.
Hun er sikkert taget ind til byen.

-Jeg ved, hvad du vil sige.
-Nej.

-Sig det.
-Hvad nu, hvis det var spøgelset?

-Her er sgu ingen spøgelser!
-Er her et spøgelse?

Tal ikke om det skide spøgelse!

-Undskyld, mor.
-Undskyld, Pol.

Nu ingen panik.
Vi må tænke rationelt.

Vil du spørge gartneren,
om han har set noget, Nancy?

-Det gør jeg.
-Okay.

Indias mobiltelefon er væk.
Hvem ville hun have ringet til?

-En ven, en kæreste?
-Ja, Susie.

-Okay, hvad er hendes nummer?
-Kig ikke på mig.

-Hvad med sociale medier?
-Nej, hun går under radaren.

-Gå ud og led efter spor.
-Vi har lige...

-Jeg ved det godt. Kig igen.
-Okay, mor.

-Hvordan kunne jeg dumme mig så meget?
-Det er ikke nemt med børn.

Jeg har gjort
en karriere ud af det.

Charles.

Charles.

-Fortæl mig alt.
-Hvad?

Det hele! Jeg vil vide alt om spøgelset,
og hvorfor det tog min søster.

-Hvad er der sket med din søster?
-Det bør du vide.

Du ved alt om huset
og de syge ting, der foregår her.

Spil nu ikke dum! Fortæl mig det.

Du er en stædig pige.
Du minder mig om nogen.

Og hvad så?

Jeg vil være ærlig over for dig.
Det hele er noget fis.

-Hvad?
-Spøgelset, historien. Det er løgn.

En løgn, som mr Cunningham fandt på
for at lokke folk hertil.

-Hvad med alle vores ting?
-Er spøgelset en lommetyv?

Jeg skammer mig over det...
Jeg stjal det hele.

Han får mig til at gøre det
for at holde husets historie i live.

Jeg forstår det ikke.

Jeg er meget ked af det.

Men jeg har ingen anelse om,
hvad der er sket med din søster.

Her.

Jeg ville hente alle tingene
fra skuret i morgen.

Men i dag... er en vigtig dag.

Tak, tror jeg.

Hvad er det for noget?

-Et dækmærke?
-Men der er kun ét dæk.

En motorcykel.
Ingen her kører på motorcykel.

-Men du ved, hvem der gør.
-Susie.

-Så blev det løst.
-Skal vi lade det blive ved det?

-Hvorfor skulle hun forlade Lily?
-Du ved, hvordan hun er, Keira.

-Hun flipper ud over ingenting.
-Hun er en serie-flipper.

Nu fortæller vi Polly det.

-Kommer du?
-Om et øjeblik.

Som du vil.

-Åh! Hej, Callum.
-Hej, Nancy.

-Hvad kan jeg gøre for dig?
-Ingenting.

Jeg vil bare fortælle dig, at vi tror, at
India blev samlet op af sin kæreste.

Så krisen er overstået.

-Vil du komme ind?
-Ja...

Jeg synes om,
hvad du gjort med stedet.

Nancy, Nancy, stop.

-Hvad fanden?
-Så hårdt kan jeg lide det.

-Undskyld?
-Så hårdt skal vi kneppe.

-Jesus!
-Han kan ikke hjælpe dig nu.

-Du har ikke en chance.
-Det her sker virkelig.

-Vil du have det sådan?
-Hårdere.

Sådan her? Skal jeg tage dig hårdere?

Andrea? Hvad har du gang i?

-Jeg kunne ikke sove.
-Så du spillede Freddy Kreuger i stedet?

Ja, på en måde.
Hvorfor fik du det bedste værelse?

Jeg er den sejeste og sjoveste...
og den smukkeste.

Du tager ikke fejl.

Jeg var bange i dag.

Hele tiden mens vi ledte efter India

kunne jeg kun tænke på
at det kunne have været dig.

Andrea...

Polly, er du først oppe?

Polly? Hvad er der, Polly?

-Hvad er der galt?
-Andrea... mi bambino.

-Han er væk.
-Hvad? Er han væk?

-Hvad sker der, Lily?
-Vi kan ikke finde Andrea.

-Jeg ringer til politiet. Det her er sygt.
-Alle mobiler er væk.

Ingen ved, hvad der er sket.
Jeg taler med Charles.

-Hvor er Callum?
-Han taler med Nancy, tror jeg.

Nancy! Det er Callum, luk op!

Nancy, kom nu!
Det er vigtigt. Nancy!

Skråt op! Jeg går ind.

-Åh, afsløret.
-Hvad fanden er det her?

-Hvem fanden er det?
-Brandon, mand. Rart at møde dig.

-Nancy?
-Ikke nu, skat. Jeg har tømmermænd.

Det var hårdt i går. Vi blev fucked up.

Hun blev fucked, og jeg var oppe.
Er du med?

Jeg er nødt til at smutte nu.
Vi ses senere, skat.

Du er smuk.

Rart at møde dig, kammerat. Ciao!

Selvfølgelig kører han på motorcykel.
Røvhul!

Troede du, at du var
den eneste fyr, jeg havde?

-Du er meget selvoptaget.
-Fuck dig!

-Hvad er der galt med dig?
-Jeg vil ikke tale om det. Hvor er Polly?

Hun sover ovenpå.
Jeg troede, hun skulle besvime.

Sikke nogle skøre dage det har været.

-Hvad er der, Lily?
-Jeg kan ikke finde Charles.

Først India, så Andrea og nu Charles.
Det giver ikke mening.

-Charles står måske bag.
-Jeg tror ikke, det er ham.

Vi har kun en fornemmelse. Spøgelser
har ingen grund til at tage mennesker.

-Det er ikke spøgelset.
-Det troede du i går.

Charles sagde, at det bare var noget fis.
Ejeren fandt på det for at tiltrække folk.

-Charles har vores ting.
-Hvad? Hvor er tingene?

Han sagde, han lagde dem i skuret.
Han gav mig nøglen.

-Jeg henter min halskæde.
-Mobilerne er der måske.

Kom nu!

Charles? Charles!

Han er i live. Jeg tror, han er bedøvet.

Jeg henter noget vand.
Prøv at finde mobiltelefonerne.

Lily!

-Nancy, hjælp!
-Hvad råber du nu om?

Du forstår det ikke. Nancy, løb!

Åh, en joke.
Du må ikke filme uden mit samtykke.

-Hvad var det for en ting?
-Det var en person! Kom med natbordet.

Døren!
Kan vi ikke gå ud ad døren?

Polly?

Hvorfor?

Du aner ikke, hvad en mor vil gøre
for at beskytte sin søn mod ludere.

Stakkels Keira.
Du har altid haft så grimt hår.

Jeg ved ikke, hvad der er sket.

Han stjal alle tingene fra os.
Stakkels børn.

Det lykkedes mig at overmande ham,
men det var for sent.

Tak, frue. Jeg er ked af dit tab.

Andrea. Vi fandt ham i en kasse
kasse i gartnerens hus.

-Mor, hvad er der sket?
-Vieni qui cicci. Mor er her.