All language subtitles for John Wayne Gacy Devil in Disguise - S01E02 (2021) WEB.dan

At spille klovn var afslapning
for mig. Jeg nød at underholde børn.

Folk slapper af på forskellige måder.
Nogle går ud og drikker.

Jeg tog klovnesminke på
og slappede af.

Jeg nød det. Jeg gjorde det kun
to gange om måneden.

Du brugte det altså ikke
til at lokke børn?

Nej. Vi besøgte hospitaler
og underholdt børnene der.

Vi underholdt dem ikke
med håndjern.

Vi brugte kun ballondyr,
småt legetøj og den slags ting.

Men vi lavede også parader,
og om sommeren den 4. juli

deltog jeg i fire parader på en dag.

Jeg har altid sagt,
at når jeg fik klovnesminke på,

så gik jeg i barndom.

Det var sjovt at være en klovn,
fordi man kunne være sig selv

eller bare slå sig løs og fjolle.

Man kunne lave falde på halen-komik
og more sig.

Derfor nød jeg at spille klovn.

Klovne har fået et dårligt ry på
grund af det, de har brugt i min sag.

ANDET AFSNIT:
ADVARSELSSIGNALER

Gacy var selvsikker,
da vi indledte undersøgelsen

og frem til de sidste 2,5 dage,
måske.

Det virkede som en måned,
men det var kun ti dage.

Og det var katten efter musen
med overvågningsholdet og Gacy.

Vi sad på et tidspunkt
på en restaurant,

og han fortalte om sit
frivillige arbejde som klovn.

Han sagde:
"Dave, hvis du deltager i en parade

udklædt som en klovn
og ser en køn pige,

kan du lægge armen om hende
og mærke lidt."

Han sagde: "Ved du, hvad?
Klovne kan slippe af sted med mord."

Hårene i nakken på mig rejste sig.

For han var så sikker på, at han
ville slippe ud af denne krise.

Gacy fremstod som en almindelig fyr.

Han så ikke dyster ud.
Han lignede bare en almindelig fyr.

Jeg tænkte:
"Kunne denne fyr være et uhyre?

Kunne han have dræbt Robert Piest?"

Piest forlod sin arbejdsplads
for at drøfte et job med Gacy.

Så man mente, at Gacy var en af
de sidste, der havde set Rob Piest.

Da Gacy indså, at vi anmodede
om en ransagningskendelse til,

gik han så hurtigt fra
at være selvsikker

til ikke at have noget at leve for.

Vi vidste, at han var ved at knække.

Under første ransagning

havde en politimand åbnet
krybekælderen, som var ret stor.

Han kiggede derned og så ikke noget.

Så blev det indlysende, at der var
flere mennesker, der var forsvundet.

Og en af betjentene,
der befandt sig huset,

sagde, han havde opfanget
en rådden lugt i udluftningskanalen.

Da vi gennemførte
den anden ransagning...

Vi havde ledt alle vegne,
så vi besluttede at grave.

Er der en lommelygte deroppe?

Jeg stod og holdt en lommelygte
ind over krybekælderen

for en af bevisteknikerne.

Han sagde: "Jeg tror, vi har noget."
Så de fortsatte med at grave.

Så fandt vi en venstre lårbensknogle
uden kød på.

Han gravede videre og fandt
en venstre lårbensknogle til.

Ingen har to venstre lårbensknogler.
Og så fandt han en tredje.

Der vidste vi, at vi havde meget
mere, end vi havde regnet med.

Alle stoppede.

Da vi fandt de første knogler,
stoppede og omgrupperede vi.

"Lad os se, hvad det næste trin er."

Da jeg nåede frem til gerningsstedet
på Summerdale,

var retsmedicineren Robert Stein der.

Jeg indså,
at hvis Stein var der midt om natten,

så måtte det være noget stort.

In Des Plaines, Illinois ved Chicago

blev en mand, der har siddet inde
for sexforbrydelser, afsløret.

I dag fandt man ligene
af mindst tre unge drenge

begravet under hans hus.

Man mistænker ud fra, hvordan der
ser ud nede i krybekælderen

med flere jordbunker,
at der er flere lig dernede.

Det her burde ikke være sket.

Disse unge mænd og drenge
ville stadig være i live i dag,

hvis nogen havde været opmærksomme
på advarselssignalerne.

Gacy er en 36-årig entreprenør,

der klædte sig ud som klovn
for at underholde til børnefester.

Han havde siddet i fængsel
for en sexforbrydelse i Iowa.

Der gik ikke lang tid, før vi indså,
at huset på Summerdale

ikke var det eneste sted, vi burde
lede efter ledetråde angående Gacy.

Jeg rapporterede om Gacys tid i Iowa,
hvor han blev anholdt for sodomi.

Billedet, man fik derfra,
lignede i høj grad det, man fik her.

De burde have set det,
der skete i Iowa.

En historisk detalje. Din anholdelse
i Iowa... Hvilket år var det?

1968.

1968. Og i en nøddeskal...
uden at gå i dybden med detaljer...

Hvad var grundlaget
for dommen i Iowa?

Grundlaget...
Det var en dom for sodomi.

Det eneste, jeg nogen sinde
blev dømt for, var sodomi.

Sønnen af et medlem af
Repræsentanternes Hus hævder...

Han var anklageren.

Han hævder,
at han blev seksuelt misbrugt af mig.

Og i bund og grund
afpressede han mig med det.

Det handlede i sidste ende
om oralsex, og det var samtykkende.

Jeg hedder Karen Kuzma.
John Wayne Gacy var min bror.

Den John, jeg kendte, var en god
person, venlig, hårdtarbejdende.

Han elskede familien.

Jeg prøver at udpege tidspunktet,
hvor jeg så en stor forandring i ham.

Og det var i Iowa,
at den store forandring fandt sted.

Da han flyttede til Iowa, var det,
som om han blev en anden John.

John flyttede, da han mødte og blev
gift med sin første kone, Marlynn.

Hendes far havde Kentucky Fried
Chicken-virksomheder i Iowa.

Han ville have, at John skulle komme
og hjælpe med at drive dem.

Hans svigerfar forsøgte
at opbygge noget for sine børn,

og derfor ville han have,
at John skulle komme

for at lære
og videreføre virksomheden.

Da John kom til Iowa,
kom han ind i en Jaycee-afdeling.

Gacy var et fremtrædende medlem af
Waterloo Junior Chamber of Commerce,

kendt som Jaycees.

Det var unge forretningsfolk, der
gjorde sig klar til at blive ledere

i forretningslivet,

hvilket kunne oversættes
til ledere af Waterloo.

De forretningsfolk har altid kunnet
påvirke myndighederne

og borgmesteren,
og herskede på en måde over byen.

John var sikkert den bedste til at
rekruttere medlemmer ifølge Jaycees.

Han beskæftigede sig med alt det,
der gav ham flere kontakter

og førte ham frem.

Gacy blev stort set
den vigtigste mand i lokalsamfundet.

Så han var en af deres vigtigste
personer, en af deres store ledere.

Jeg flyttede til Waterloo i Iowa
og blev hædret som årets mand,

fordi jeg arbejdede hele tiden
og blev afdelingschef for Jaycees.

Jeg drev rekrutteringskampagnen,
og vi brugte selvfølgelig pornografi.

Gennem herrefester forøgede vi
medlemsantallet fra 150 til 400.

400 medlemmer i den Jaycee-afdeling.
Vi brugte pornofilm.

Vi havde en pige inde på et værelse.

Så det var sådan, det skulle gøres.

Vi forøgede vores medlemstal på den
måde, så ingen sagde et ord om det.

Gacy forsøgte
at få en gruppe mennesker

til at beskæftige sig
med de samme aktiviteter som ham.

Gacy sagde til dem:

"Vi er seksuelle væsner.
Vi nyder det. Lad os svælge i det.

Og på visse aftener,
når I har indtaget et vist antal øl,

og I har set nogle herrefilm...
Hvorfor ikke?" Den indstilling.

Han ønskede det som normen.

"Alle er indblandet i seksuel
aktivitet uden for ægteskabet,

så hvorfor kigger I på mig?"

Vi tog op for at besøge John i Iowa.

Da vi kom derop, sagde han:
"Jeg har lagt planer for os.

Jeg er medlem af Jaycees,
og jeg skal tage med til en fest."

Så vi tog med.

Og hen mod slutningen af aftenen
sagde han:

"Jeg tager ikke hjem med jer."

Da vi hoppede ind i bilen,
var det ikke Marlynn og John.

Det var hende og en anden fyr.

Hun tog ham med hjem, og jeg vil tro,
at John tog med hans kone hjem.

Næste morgen kom John hjem,
og denne fyr gik på samme tidspunkt.

Så jeg gik udenfor med John
og sagde til ham:

"Tænk, at du bragte os
i den akavede situation.

Ron og jeg pakker og tager afsted."

Jeg blev virkelig ked af det.

Jeg er ikke snerpet.

Hvis du skal gøre den slags,
så gør det, når du er alene.

Du skal ikke invitere mig
og blande mig ind i det.

Når jeg kigger tilbage på det med
partnerbytte og al den galskab,

spekulerer jeg på, om det ikke
var en forløber for alt det andet.

John Gacy havde
en dominerende personlighed,

så folk gjorde det,
han ville have dem til.

Han brugte dem som legetøj til
at opnå seksuel tilfredsstillelse.

John var gift, havde to børn,

og vi blev ringet op og fik at vide,
at han var blevet anholdt for sodomi.

Det knuste min far på det tidspunkt.

For han troede, at John havde styr
på tingene, og så blev han anholdt.

Vi modtog rapporter om,
at han havde tvunget en ung mand,

en mindreårig,

Don Voorhees, til at deltage
i en seksuel handling med ham.

STÆVNING

Han var søn af et medlem
af Repræsentanternes Hus i Iowa.

Og jeg syntes,
at det var modigt af så ung en mand

at træde frem
og fortælle politiet sin historie.

Vi undersøgte sagen
og tiltalte John Gacy for sodomi.

Det var en lov,
der var møntet på mænd,

der krævede, at unge mennesker skulle
udføre seksuelle handlinger for dem

eller være modtagere
af de seksuelle handlinger.

Da han blev anholdt for sodomi
med en 16-årig i Iowa,

var Gacy opstillet som kandidat
til formandskabet for Jaycees.

Han skrev mange inspirerende tekster
for dem om, hvordan man manipulerer,

hvordan man indfører sine idéer
i andres sind.

Han mente,
han kunne tale sig fra alt,

og det lykkes ham i mange tilfælde.

Det var ikke kun Donald Voorhees,
der havde klaget over Gacy i Iowa.

Når det lykkes ham at få
disse unge drenge med hjem til sig,

skulle han bare sørge for at gøre dem
ude af stand til at bevæge sig.

Så udnyttede han dem.

Gacy troede,
han var hævet over loven.

Han mente tydeligvis,
at ingen ville tro på

en anden persons anklager mod ham.

På det tidspunkt,
hvor den unge fyr anmeldte mig,

afpressede han mig for flere penge.

Han sagde: "Jeg gav dig et blowjob.
Betal for det."

Jeg sagde: "Tal med din far." Han
havde et dårligt forhold til faren.

Men de gik virkelig til mig.

ANKLAGER GACY FOR SODOMI

John angrede ikke noget som helst.
Da han blev anholdt i Iowa...

"Det er ikke min skyld.
Det er knægtens skyld."

Han havde ikke det følelsesmæssige
apparat til at føle noget.

Han var bare...
Du ved, en flad linje.

Hvad min mor og far angår, troede de,
at John blev bagvasket,

fordi han og en anden fyr
stillede op til valg.

Det handlede alt sammen om Jaycees
og en politisk post.

Jeg kan ikke rigtig forklare det,
for jeg ved ikke,

om John fortalte sandheden, eller ej.

Men min mor og far troede på det.

De forstod det med sodomi.

men mente ikke, han skulle
tiltales for samtykkende sex.

UDSÆTTELSE AF SODOMISAG

Gacy trak tiden ud mellem anklagen
og retssagen.

I de efterfølgende måneder
hørte vi flere gyserhistorier

om hans forsøg på at intimidere
og tilmed eliminere sagsøger.

MAND ANHOLDT FOR AT HYRE UNG MAND
TIL AT GIVE TÆSK

Vi indså, at han var i besiddelse
af en hel del ondskab,

der ville dukke op igen,
hvis vi ikke sendte ham i fængsel.

Så vi tiltalte ham
for yderligere en række forbrydelser,

som i sidste ende førte til, at han
indgik en aftale om sodomianklagen.

GACY ERKLÆRER SIG SKYLDIG I SODOMI

Den aften, dommen skulle falde,

besøgte vi hans kone Marlynn,
der nu havde søgt om skilsmisse.

Hendes far fortalte os en ting,
han havde hørt efter anholdelsen.

Han følte, at John i bund og grund
selv var skyld i det.

Han havde modtaget klager
fra restauranterne, han ejede,

om, at John til tider
var "lidt for venlig"

over for de ansatte
på en forkert måde.

Han viste ingen sympati for ham.

Han ville bare have John ud
af sin datters og børnenes liv.

John Wayne Gacy blev idømt
ti års fængsel

i Men's Reformatory i Anamosa.

Anamosa er for yngre mennesker,
der har begået kriminalitet.

Og ved hjælp af rehabilitering

kan vi måske sende bedre mennesker
tilbage ud i samfundet.

Dette er Men's Reformatory i Anamosa.
Indenfor er der 629 indsatte.

Jeg var 21 år og sad kun inden
for dets mure i 1,5 år.

Et tiltalepunkt for falskneri
og et tiltalepunkt for indbrud.

DU VIL SYNES OM ANAMOSA

Fængslet i sig selv
ligner Ivanhoes slot.

Det er den bedste måde
at beskrive det.

Jeg ville nødig bo der igen,

men det ligner i det mindste ikke
helvedes venteværelse.

John Wayne Gacy.

Inden for murene
var han kendt som Gacy.

Jeg hørte aldrig
nogen kalde ham John.

Her kom Gacy
og rekrutterede til Jaycees.

Han gik rundt til folk og sagde:

"Det er noget, du kan få tiden til
at gå med." Så jeg meldte mig ind.

Det var sådan, jeg mødte ham.
Og så begyndte vi at hænge ud.

Vi spillede kort hver aften
og talte altid om et eller andet.

Men Gacy løj om, hvorfor han var der.

Hans udgave af historien var,
at han blev knaldet

for at vise teenagere pornofilm.

Og han talte bestemt ikke
om seksuelle overfald på nogen.

Han havde denne store, fede
hemmelighed, han skulle holde på,

medmindre han ville forlade fængslet
i en kiste.

For det var det, der skete
med seksuelle afvigere dengang.

Se det var allerede lykkes ham
at bringe sig

i stilling
som en ret indflydelsesrig indsat.

Jeg hedder John Gacy
og kommer fra Waterloo, Iowa.

Du har en vis myndighed her.
Hvad er din titel?

Jeg er køkkenchef i køkkenet.

Jeg har ni kokke under mig,
som jeg holder opsyn med

i madområdet.

Køkkenet tilbød nogle af de
mest prestigefyldte job i systemet,

og Gacy fik mange privilegier,
fordi han gav mange privilegier.

Når han lavede mad som kok,
indyndede hans sig hos vagterne

ved at forsyne dem med de bedste
bøffer og det bedste kød.

Uden for køkkenet var det kun vagter
og administrativt personale,

der gik i hvide skjorter i fængslet,
men han fik også lov til det.

Det er ikke fængselstøj, vel?

Det var blå denim dengang,
og det er orange nu.

Det betød, at han havde forbindelser

ikke kun på vaskeriet,
men på renseriet.

Han modtog en præmie
fra National Jaycees

for at være den bedste
afdelingschef i fængsel.

Typisk John.

Det var virkelig en af de større
afdelinger i hele staten.

Jeg vil på ingen måde
bagatellisere det, John gjorde,

men John havde nogle gode træk,

og et af dem var, at han forstod
at være en leder for folk.

Dengang havde John læst
en artikel om et par,

der drev en minigolfbane, som de ikke
længere havde råd til at drive.

John kigger omgående på det
og taler med fængselsinspektøren:

"Dette er en herlig adspredelse
for gutterne."

Fængselsinspektøren siger:
"Fint. Ring til dem."

Det gør han... Og John fortæller dem,
at det er en nonprofit...

Han sagde end ikke, han var en fange.

"Men hvis I donerer det til fængslet,

som er en non-profit,
får I et skattefradrag."

ANAMOSA FÆNGSEL FÅR EN GOLFBANE

I næste øjeblik sender vi
en lastbil fra Prison Industries ud

for at hente resterne
af denne golfbane.

Jeg har et smil på læben, for jeg
kan godt lide, når noget er smart.

Og det er smart.

Hans navn er forbandet nu,
men havde han valgt en anden vej,

var golfbanen
blevet opkaldt efter ham.

Hans tid i fængsel...

Jeg tror, at han talte mere
om måltiderne, han lavede,

minigolfbanen...

Man skulle tro,
at han ombyggede fængslet sådan,

som han talte om det...
Han var topmanden dernede.

I det lille lukkede miljø havde folk
som John en masse magt.

Menneskers natur forandrer sig ikke,
når man låser dem inde.

De er stadig mennesker
med alle deres dyder og fejl.

Hvis John Gacy havde ønsket,
at nogen skulle dræbes,

kunne han have fået det gjort.

Magten var der.

Jul i Anamosa.
Hvordan ser disse 629 mænd på det?

Anderledes, end vi gør, selvfølgelig,
men det er stadig jul.

Hvad med julen?
Gør I noget særligt for gutterne?

Juleaften serverer madafdelingen

småkager og varm chokolade
for mændene i fængslet.

Et år efter John kom i fængsel,

blev min far syg,
og første juledag døde min far.

John følte, at han dræbte far.

Han følte, at det, han havde gjort,
forårsagede fars død.

Vi måtte overbevise ham om,
at far døde, fordi han drak.

Det dræbte far.

Det var skammen over at ryge
i fængsel, der tyngede hans sind,

for John havde altid søgt
hans anerkendelse.

Et af de stærkeste minder,
jeg har af John Gacy,

var at gå ude i gården med ham
hver aften og bare tale.

Og han blev bare knust
over sin fars død,

og at han ikke kunne være der.

Han følte, at han på en måde
havde svigtet sin far.

Jeg så ham kun græde,
da han talte om sin far.

Hvad med din far, John?

Du sagde, at du aldrig
kunne tilfredsstille ham,

og at han talte om dig
på en nedværdigende måde.

Jeg hadede ikke min far.

Men du havde en hård opvækst med ham,
ikke?

Min far var gammeldags,
havde fået en begrænset uddannelse,

men var en god forsørger
med stærk vilje og stærke holdninger.

Han var desværre også alkoholiker.

Mishandlede han dig?
Slog han dig nogen sinde?

Når han drak,
blev han en anden person.

Min far slog alle sin børn
hele tiden. Ja.

John var sædvanligvis hans mål.

Far mente, at min mor forkælede ham,
behandlede ham som en baby.

Og når han fik for meget at drikke,
tog John det værste.

Da far døde,
ringede min mor til mig og sagde:

"Vi prøver at få John hjem,
for jeg er helt alene."

Hun var en invalid. Der var mange
ting, hun ikke selv kunne gøre.

Så hun kontaktede en ven, der kendte
flere mennesker her i Illinois.

Og han hjalp hende
med at skrive breve.

Og de nåede endelig igennem til Iowa.

Jeg har siddet her i cirka et år
og to uger.

Hvor længe har du planlagt
at blive her?

Jeg håber,
jeg slipper ud engang i maj.

RIVERVIEW UDSLUSNINGSFÆNGSEL
NEWTON IOWA

På grund af Johns historie
som eksemplarisk fange

følte de,
at han var blevet rehabiliteret,

så efter 18 måneder kom han hjem.

Dommeren idømte ham ti år,
som var den maksimale straf.

Men det så Iowas
prøveløsladelsesmyndighed bort fra.

De godkendte hans prøveløsladelse
efter 1,5 år.

Han gik i hvid skjorte,
lavede mad for fængselsinspektøren

og byggede en minigolfbane
foran fængslet...

Så Illinois accepterede
prøveløsladelsen.

Jeg tror, at der var penge med i det,
men alle de indblandede er døde.

Så det er en lukket sag.

Det endte med, at vi blev løsladt
den samme dag, og han sagde:

"Kommer du til Chicago, så ring.
Så kan vi tage ud at spise."

Den sidste gang, jeg talte med ham,
var ved hoveddøren.

Ud fra et retshåndhævelsessynspunkt

beklager jeg, at man ikke videregav
oplysningerne om denne mand.

Det er det, der går mig mest på.

Vores system var ikke
veludviklet nok til,

at vi kunne overvåge folk,
der var prøveløsladt.

Vi gjorde det bare ikke.

Men vi havde et bjerg af oplysninger
om manden,

der havde været til kolossal hjælp
for de lokalsamfund,

hvor han endelig havnede.

Efter at have narret myndighederne...
"Han er fin. Han er helbredt."

Gacy var nu fri
til at komme tilbage til Chicago.

Men Gacy var langt fra helbredt.

Iowa State Psychopathic Hospital,
som det hed dengang,

gennemførte en hel undersøgelse
af Gacy som sexforbryder,

inden dommen blev afsagt i sagen,
som i bund og grund siger:

"Han er en sexpsykopat."

"Der er absolut ingen form for
behandling, der kan helbrede ham."

"Resten af livet forbliver han
en farlig sexforbryder."

...IMPULSIV ADFÆRD.

Gacys psykologiske evaluering
sagde helt tydeligt:

"Denne mand fortsætter
med at begå forbrydelser."

En eller anden klokkede virkelig
i det med denne sag.

For de havde
alle advarselssignalerne.

Da du blev prøveløsladt,
hvor etablerede du dig så henne?

Via Interstate Compact-aftalen
blev jeg prøveløsladt i Illinois.

Du tog til Springfield først,
ikke sandt?

Nej. Direkte til Chicago, fordi jeg
fik job på Bruno's Restaurant.

Det var et krav
i Interstate Compact-aftalen.

Man skulle have et job og en bolig.

Jeg flyttede ind hos min mor
i lejligheden.

Min far var lige gået bort.

Så jeg boede hos min mor og arbejdede
på Bruno's Restaurant som kok.

Bruno's var et pizzasted,
men også en italiensk restaurant,

og John nød sit arbejde.

Jeg tror, at han syntes om
at mænge sig med andre mennesker.

Jeg mener, han mødte
en hel masse nye mennesker,

som sikkert aldrig var
kommet ind i hans liv,

havde han ikke
arbejdet på restauranten.

Efter min prøveløsladelse arbejdede
jeg i to år på Bruno's Restaurant.

Jeg arbejdede for dem, men som
sidegesjæft arbejdede jeg for...

Jeg arbejdede fra klokken 04.00
til klokken 14.00.

Det var for kort en dag.
Ikke arbejde nok.

Så jeg begyndte at arbejde som maler,
og jeg indså, at jeg i weekenden...

eftermiddagen og weekenden tjente
flere penge, end jeg gjorde som kok,

selvom jeg fik 12-13 dollar i timen.

Jeg lånte 600 dollar af min mor,

og gennem småjobs
forlod jeg kokkeerhvervet.

Han begyndte at opbygge
denne lille ombygningsvirksomhed.

Han begyndte at arbejde med byggeri,
reparationer og ombygning.

Han ville bare gerne have succes.
Han ville gerne være kendt for noget.

Jeg ejede PDM Contractors.

PDM kunne arbejde 52 uger om året,

hvor de fleste bygningsfirmaer
lukkede om vinteren.

Det kunne jeg ikke,
for jeg havde en venteliste.

Vores virksomhed voksede så hurtigt.

Efter fængslet kom mor og John godt
ud af det med hinanden i begyndelsen.

Hans kone var smuttet med børnene.

Han forsøgte aldrig
at kontakte hende.

Og så begyndte John at tale med mor
om at finde et større sted.

Han havde brug for en garage.

Han havde brug for mere plads
til at drive sin virksomhed.

En lejlighed var ikke nok.

Og pludselig...

Mor, uden at spørge os til råds,
solgte den

og købte et hus,
han havde valgt på Summerdale.

De flyttede til Norwood Park.

Norwood Park Township
bestod af bungalower.

Små huse til små familier.

Chicagos gode arbejderklasse.
Her boede de.

Sådan var det
i Norwood Park Township.

Huset på Summerdale
blev udlejet til PDM Contractors

og dagligstuen var kontoret.

Spisestuen i huset var lidt
ligesom et bestyrelsesrum,

for det var et 2,40 gange tre meter
stort bord med store stole,

for vi brugte det til møder.

John var glad, fordi det var et sted,
han kunne starte en virksomhed.

Mor var glad... Jeg tror, hun var
glad for at være tilbage i et hus.

Men det virkede alt sammen
lidt kortlivet.

Min veninde Carole begyndte
at date ham.

Carole var min bedste ven
i high school.

Hun havde altid været
lidt lun på John.

Og i næste øjeblik skulle de giftes.

Jeg blev rigtig glad,
fordi Carole havde brug for nogen,

og John havde brug for nogen.

Jeg sagde altid til ham...
Jeg betragtede ham som en bror.

Den dag, vi blev gift...
Det var en stor spøg.

Han lavede al maden
og organiserede det hele.

Vi holdt festen i huset.

Jeg mødte John i 1972 og blev bedt
om at fotografere hans bryllup.

Det var en fin lille sag.
Meget lille, stille og roligt.

Jeg fotograferede alt i sort og hvid.

Han var en god gom... den dag.

Under brylluppet opførte han sig
anstændigt. Carole var smuk.

Hendes to små piger, Johns steddøtre,

deltog i brylluppet
som blomsterpiger.

Han var altid sød ved pigerne.
Jeg kan ikke sige nok om det.

Pigerne henviser stadig
til ham som deres far.

John slog sig ned igen.

Han flyttede Carole
og hendes børn ind.

Og så flyttede han moren ind,
Caroles mor.

Og så boede
vores mor der selvfølgelig.

Men hun ville ikke blande sig,

fordi de var gift...
de var lige blevet gift.

Hun følte,
at hun ville have det bedre alene.

Han skaffede en lejlighed til hende
i en bygning, hvor han arbejdede,

på Miami, der ikke lå
særlig langt væk fra huset.

Da mor flyttede ud, sagde hun,
at tingene bare ikke fungerede.

Men mere sagde hun ikke.

Hun sagde ikke andet.

Mor beskyttede altid John.

Engang fortalte hun,
at hun var kommet hjem en aften

til en helt mørk lejlighed,

og da hun tændte for lyset, fandt hun
ham der med en anden mand

i dagligstuen.

Det skræmte livet af hende.

Hun vidste ikke, hvad der foregik.
Det skræmte hende bare.

Jeg spurgte hende, om hun fandt
ud af, hvad det handlede om.

Hun sagde: "Nå, det var ikke noget."
Hun forsøgte at beskytte ham.

Jeg er ikke i tvivl om,
at hun bar rundt på hemmeligheder,

som hun tog med i graven.

Medierne har kaldt dig
en homoseksuel morder.

Hvad mener du om homoseksualitet?

Jeg har ikke noget imod det.
Jeg er frisindet.

Jeg har ikke meget
til overs for mærkatet.

Eller for nogen mærkater.

Hævder du, at du er homoseksuel?

Nej. Jeg er bestemt ikke homoseksuel.

Jeg har intet imod det, de laver,

og jeg benægter ikke,
at jeg har dyrket sex med mænd.

-Men jeg er biseksuel.
-Er du biseksuel?

Ja.

Jeg foretrækker kvinder.

Jeg har været gift og har fået børn.

Der er i min øjne ikke noget
galt med det.

Han sagde altid, han var biseksuel.

Jeg vidste intet om sodomi-dommen
fra dengang, han var i Iowa.

Jeg kendte ikke hele historien.

Derfor slog det mig ikke som... "Du
godeste. Han har været i fængsel."

Han sagde bare, han havde handlet med
pornografi. Det var hans historie.

Efter bryllupsfotoerne ringede John
til mig med diverse små fotojobs

og også med bygningsarbejde.

Alt, hvad han ville have fotos af...
Det ordnede jeg.

Skulle en væg rives ned,
kom jeg også og gjorde det.

Så jeg fotograferede ham
som Pogo the Clown,

jeg fotograferede hans stedbørn,
hans familie til deres julekort...

John var dygtig til at sige noget
uden at sige det ligeud.

Men hvis man blev fornærmet,
fandt han altid en udvej.

Han sagde engang: "Der er penge
at tjene med fotos af homoseksuelle."

Jeg antog, fordi jeg kendte John,

at der ville være noget skævt
ved det her.

Enten noget beskidt...
eller også noget direkte ulovligt.

Han sagde: "Hvad? Hvor vover du
at sige, at man burde fotografere

homoseksuelle,
der deltager i ulovlig adfærd.

Det sagde jeg slet ikke.

Jeg talte om at tage anstændige
portrætter af homoseksuelle.

Hvad er der galt med det?
Det er ikke ulovligt."

Det er det selvfølgelig ikke,
men han havde altid en udvej.

Han var forsigtig med,
hvordan han brugte sine ord.

John kunne ikke lide
at blive kaldt homoseksuel.

Men han foretrak mænd
frem for kvinder.

Jeg indså ikke, hvor meget af det,
der foregik.

Min far havde konservative værdier.

Var man ude efter midnat, var man
ude på noget, mente min far.

Var man ude efter mørkets frembrud,
var man ude på noget.

Derfor havde jeg tendens
til at bevæge mig i modsatte retning.

Jeg kom med bemærkninger,
når han gik ud om natten.

Når jeg kom med kommentarer såsom:

"Hvis man går ud omkring midnat,
er man ude på noget."

Det var her,
jeg blev irriteret på ham.

Det var, da vi allerede
havde været gift i to år.

Han sagde: "Du lyder som min far."

Jeg sagde:
"Godt. Gid, det forfølger dig."

Jeg tror ikke,
at jeg sov særlig meget.

Vores soveværelse lå
lige ud til indkørslen.

Og til tider hørte jeg bilen
og tænkte, at han kom hjem,

men hørte ikke døren åbne.

Så stod jeg op og snusede omkring.

Hans bil holdt parkeret udenfor,
og så stod han

og talte med nogen,
og det var altid en ung fyr.

Jeg troede,
at han handlede med narko.

Det var som Grand Central Station
hele natten.

Jeg gik ud i garagen en dag,
hvor han var væk,

og jeg vidste,
han ville være væk i et stykke tid.

Og der var et rødt lys
oppe på væggen.

Han havde tunge kæder liggende
på et lagen på gulvet.

Og en gang sad jeg i hans bil.

Jeg stak hånden ind
under sædet og fandt et koben

og et par andre ting, og tænkte:
"Hvorfor har du et koben i din bil?"

Han sagde:
"Hvad helvede laver du i min bil?"

Jeg sagde: "Jeg rengjorde den."

Jeg følte, at jeg levede i denne...
At det var en slags film.

Så var der selvfølgelig mors dag.

Sidste gang vi havde noget
med hinanden at gøre,

sagde han: "Glædelig mors dag.
Det er sidste gang, vi dyrker sex."

Jeg sagde: "Er det sandt?"

Med alt det, der foregik...
og jeg følte, at han løj for mig,

så jeg havde aftalt et møde
med en advokat,

fordi jeg ikke ville leve sådan.

Jeg blev gift to gange, og fordi jeg
ikke trivedes i ægteskaberne...

Mine ægteskaber gik galt,
fordi jeg var en arbejdsnarkoman.

Jeg arbejdede syv dage om ugen.

Flere år senere åbnede Carol sig,

og hun sagde, at hun virkelig følte,
at han prøvede at tvinge hende ud.

Og det kan jeg vel godt forstå
med den viden, som jeg har i dag.

Han levede helt sikkert to liv.

Selvom han ønskede lykken,

drev noget ham
over mod den anden side.

Den dag, jeg forlod det hus,

sagde han: "En dag læser du om mig
på avisernes forsider."

Selvom jeg var gift med ham,
var der meget, jeg ikke vidste.

Gacy hyrede frem for alt unge mænd,
og de festede i huset.

Det var ikke kun hans venner, der
festede det, men også hans ansatte.

Det var deres andet hjem, hvor de fik
alle mulige slags marihuana,

narko, amfetamin, piller, sprut.

Og folk spurgte ham ofte,

hvorfor han ansatte
alle disse uerfarne, unge mænd.

Han fik et forhold til mange af dem.

De var de fortabte sjæle. Børn,
der ikke havde noget mål i livet

og intet andet sted at tage hen.

Trængte de til at sove et sted,
kunne de regne med John.

Der var 12 nøgler til huset.

-12 husnøgler?
-12 husnøgler.

Alle ansatte i PDM Contractors
havde en nøgle til huset,

så de kunne komme og gå,
som de ville.

Mine naboer holdt mig orienteret.

"Mand. Mens du var væk,
festede de der hele natten."

På det tidspunkt er John alene.

Et stykke tid senere
flyttede Michael Rossi ind hos John.

Hvem er Rossi?

Michael Rossi var ansat i PDM.

-Hvor gammel var han? Hvem var han?
-Han var 20 år gammel.

Michael Rossi var en flot fyr,
høflig.

Han virkede bare som en sød fyr,

der ikke kunne være indblandet
i noget upassende.

Hvis John og Michael
fik noget af hinanden,

var det indlysende på overfladen...

Michael fik arbejde, John fik
sine vægge revet ned... billigt.

Michael fik kost og logi.

John fik en
eller anden form for selskab.

John fortalte mig, at Rossi var
god til at få holdene til at arbejde.

Han kunne regne med ham.

Når han krævede noget,
blev det gjort.

Men jeg ved,
Carole ikke syntes om ham.

Vi kunne bare ikke
sætte fingeren på hvorfor.

Jeg lærte senere, at deres
forbindelse ikke kun var forretning.

Den var personlig og seksuel.

Der var mere end en person,
der var i den slags forhold til ham.

David Cram var et af de mennesker,
der til tider arbejdede for John

som bygningsarbejder.

Han arbejdede i soveværelset.
De havde et seksuelt forhold.

Han indløste checks
fra Johns virksomhed.

Han fik lov til at låne Johns bil.

Det var et setup, hvor "du giver mig
noget, så giver jeg dig noget."

Hvad angår det at være biseksuel,
hvis jeg ville dyrke sex,

suttede Rossi og Cram den af på mig,
når jeg ønskede det,

hvis de fik ting.

De to fyre var ofte i huset,
og de var der meget.

Den første gang
jeg mødte Rossi og Cram,

sagde jeg til John:
"De to er ikke til at stole på."

John Wayne Gacy,
en populær demokratisk delegeret,

blev til en person af interesse
i sagen om en forsvundet person.

Robert Piest var kun 15 år gammel.

Han forsvandt
efter at have søgt job hos Gacy.

Gennem hele undersøgelsen

talte Gacy hele tiden
om at sagsøge Des Plaines' politi

for chikane og for at hindre
hans frie bevægelser.

Så han ringer til Sam Amirante,

som var ved at forlade
den offentlige forsvarers kontor.

Og de sagsøger politiet for
at chikanere ham med overvågningen.

Sam Amirante og John Wayne Gacy
havde kendt hinanden

fra Norwood Park Town Ships
politiske cirkler.

Gacy var medlem af el-bestyrelsen,

og Amirante udførte noget
retsligt arbejdet for dem.

Han var lige holdt op
som forsvarsadvokat.

Da Gacy skulle bruge en tjeneste, som
han sagde, indkaldte han Amirante.

John Gacy var Sam Amirantes
første private kunde.

Det er dæleme noget af en begyndelse
på karrieren i det private.

Det meste af vores
overvågningsarbejde foregik udenfor.

Gacy sad inde på advokatens kontor.

I det næste øjeblik er klokken blevet
03.00 eller sådan noget.

En advokat kommer ud,
vinker Mike hen til sig

og siger: "Jeg ved,
at det er iskoldt derude.

Hvorfor kommer I ikke ind? Det er
hårdt at sidde derude hele natten."

I betragtning af, hvad der førte
til dette punkt, tænkte vi:

"Har han måske tilstået over for sine
advokater, der nu er bange

for at være derinde alene med ham?"

Det var der god grund til at tro,
så vi besluttede...

"Vi kommer ind på en betingelse.
Vi skal kunne se Gacy."

De fandt et par stole frem og sagde:
"Vi skaffer det, I vil have."

De kom med sprut: "Snup en drink."
De kunne ikke gøre nok for os.

Men vi kunne ikke se Gacy.

Advokaterne kom ud med Gacy.
Han lignede en omvandrende død mand.

Hans øjne var lukkede,
han hang fremover,

og det så ud, som om han sov,
så han lagde ham på sofaen.

Vi kunne se ham gennem glasset,

og vi talte med advokaterne om det,
vi havde set

i de sidste ti dage, hvor vi havde
overvåget ham, og at han var farlig.

Vi havde begge et sært ansigtsudtryk,
trådte tilbage og sagde:

"Vær forsigtige. Når han vågner,
ved vi ikke, hvad han gør.

Vi har hørt, at han er voldelig,
kan gøre folk fortræd

og er uberegnelig, når han vågner."

De fik et meget chokeret
ansigtsudtryk.

De fik øjne på størrelse
med underkopper. Advokaten sagde:

"Hvis han prøver at køre,
så skyd hul i hans dæk.

Vi kan ikke sige noget,
men lad ham ikke slippe væk."

Så de havde noget
meget presserende i tankerne.

Omkring klokken 07.30-08.00

vågner Gacy, hopper op fra sofaen,
stirrer lige ud i luften,

han lignede en vild mand,
flåede døren op,

hoppede ind i sin bil og kørte.

Vi skyndte os til fods
hen til vores biler,

så vi kunne følge efter ham.

Det første sted, han standsede,
var en Shell-tank.

Han går ind på benzintanken
og giver et dobbelt håndtryk

og viser en vis ømhed
over for ejeren.

Det gjorde Gacy aldrig.
Så det var lidt sært.

Han ligner en,
der siger farvel for sidste gang.

På et tidspunkt hiver han en...
Jeg kunne se det på afstand.

Det lignede en pose græs.

Han lagde den i den unge mands lomme,
ekspedientens.

Og han kørte igen som en galning.

Mike fulgte efter Gacy,
og jeg gik ind på tanken.

Da jeg kom ind, tog knægten græsset
frem og kastede det efter mig.

Han sagde: "Jeg har ikke købt det.

Han gav mig det.
Han giver sine ting væk."

Vi kørte efter ham fra benzintanken
og havnede ved David Crams hus.

Han standser, går ind i Crams hus...
De kommer begge ud.

David Cram kommer over til mig og
spørger, om han må køre i Gacys bil.

Jeg sagde: "Hvis du har et kørekort,
får du ingen problemer med os."

De kører fra Crams hus
over til Di Leo's restaurant

i Chicago-området.

Og Gacy går ind.

Pludselig hopper Cram ud af bilen,
går over til os og siger:

"Gacy sagde lige,
han har dræbt 33 børn."

Jeg indså, hvor stor sagen var.

Og Cram siger, at Gacy forsøger
at tage sit eget liv.

Han ville besøge sin fars grav
på en kirkegård

og derefter tage sit eget liv.

Men Dave havde en pose marihuana.
"Så lad os knalde ham for marihuana

og se, hvad der sker."

Jeg hev Gacy ud af bilen
og skubbede ham op ad bagklappen.

Jeg råbte stort set,
at han var anholdt.

Det var kun for marihuanaen, og vi
vidste, at kriminalassistenterne

anmodede
om en ransagningskendelse.

Vi gav ham håndjern på,
smed ham ind i vores bil

og kørte ned til stationen.

Kort efter ankomsten på stationen
brokkede Gacy sig over brystsmerter.

De kørte ham derfor på skadestuen.

Der sagde de: "Lav en komplet
screening. Gør, hvad der skal til."

De ville beholde ham der, indtil de
havde fået ransagningskendelsen.

Mike blev på stationen,
jeg blev hos Gacy.

Kort efter vi kom, sagde han:

"Der er telefon til dig, Dave."
Jeg tog telefonen.

Det var kommissær Kozenczak,
der var i Gacys hjem. Han sagde:

"Vi fik ransagningskendelsen.
Vi var nede i krybekælderen,

og efter vores første spadestik

fandt vi knogler dernede.
Menneskelige rester."

På det tidspunkt
anholdt jeg Gacy for mord.

Gacy var en vellykket entreprenør...

Frivillig hos de lokale Jaycees,
hvor han underholdt børn som klovn.

-Han bliver tiltalt for mord.
-Dræbte 32 teenagedrenge.

Efterforskningen varer i flere uger.

Det var ligesom at være i chok.
Vi blev også skuffet.

Vi håbede inderligt på, at Robert
Piest ville blive fundet i live,

men vi indså her,
at det ikke ville ske.

Der var nogle omkostninger ved Gacys
tidlige løsladelse fra Anamosa,

for havde han afsonet sin straf,
ville han have siddet inde til 1978.

Så havde forbrydelserne aldrig
fundet sted.

Og så ville der være langt færre
personer, der var blevet påvirket

af John Wayne Gacy.

Gacys mørke hemmelighed...
at dette var en dødens hus,

et rædslernes hus...
kendte man ikke til.

De har fundet de rådnende rester
i jorden i krybekælderen

under Gacys hus.

De forventer at finde mange flere.

I det øjeblik, myndighederne
opdagede, at der lå lig begravet,

og de begyndte at bryde gulvet op,

begyndte John Waynes Gacys
hemmeligheder at flyde ud af huset.

Tekster af: Martin Speich
plint.com