Original subtitles

-Hej, mor. -Laura!

Du har forandret dig.

Du har ikke hørt noget fra Elias, vel?

Jeg ringer, men kan ikke komme igennem.

Vi fandt ham bag McDonald's. Han så ikke for godt ud.

Lucas, stak du bare af midt om natten?

-Hvorfor hjælper du ikke din bror? -Hvad?

Vi er endt her i Frankrig. Uden noget.

Vi har ikke engang et sted at sove.

Måske kan De bruge en til at gøre rent?

Kan du huske Danilos søn?

Ham har jeg slået ihjel. Det var en fejl.

Danilo vil gerne købe deres gamle gård tilbage.

Vi skal have skaffet os nogle penge. Jeg skal nok få mig et job.

Amalie. Ikke den vej. Du skal gøre rent i nummer 19. Skynd dig.

-Amalie? -Ja.

-Ah, Amalie. -Ja?

Vi kan ikke fortsætte på den måde.

Du er ikke forsikret. Bogholderen stiller spørgsmål.

Jeg er ked af det.

Men hvad så?

-I har stadig lejligheden, ikke? -Jo.

Og du har sparet op af din løn?

Ikke meget.

Nå…

Hvis du får arbejdstilladelse, kan du komme tilbage efter jul.

-Du kan lave mad ikke? Hæderligt? -Jo.

Når du er færdig, så kig over på kontoret.

Okay.

Tror du, han er syg?

Nej. Han er træt. Han er ikke syg.

Mikkel?

Du skal ikke vække ham.

Hvorfor vækker du ham? Jeg siger, du skal lade være.

To sekunder. Jeg tjekker, om han er syg.

Hold kæft, og lad mig gøre noget, uden du har en holdning til det.

Vil du have noget at drikke? Mikkel?

Mikkel?

-Put ham ind i seng. Han har spist. -Du bliver fucking ved!

Jeg blev fyret i morges.

Okay.

Jeg tror kun, vi har hundrede og…

…tredive euro tilbage.

Så kan vi jo ikke det her.

Jeg snakkede med, øhm… med Laura i dag.

Fanny har solgt en artikel.

Hun har faktisk solgt en hel serie artikler.

Og Laura hun arbejder også nu.

Okay.

Og de holder så jul i deres nye lejlighed.

I Bukarest. Der kan man ringe efter en læge.

Få hjælp fra det offentlige.

Bo et sted, man rent faktisk må bo.

Få Mikkel i børnehave.

Men altså… jeg ved selvfølgelig ikke, om vi overhovedet kan få ophold der nu.

Vil du gerne det?

Jeg ved det ikke, skat.

Det ved jeg ikke.

Altså, Jacob, jeg savner jo også Laura, ikke?

Rigtig meget endda.

Og København og alle vores venner.

-Mm. -Hele vores liv.

Men jeg savner nok mest dig.

-Du er helt væk. -Men det er jo også…

-Er vi ikke gået ret meget ned? -Det er jo vores liv nu.

Ikke?

Som vi bygger op sammen.

Det kan jeg godt se noget godt i, faktisk.

Ikke?

Du er stadig en virkelig dygtig arkitekt.

Ikke?

Du kan godt finde noget.

Vi skal nok få ophold på et eller andet tidspunkt. Begge to.

Altså, jeg skal nok tage mig sammen.

Så tager jeg mig sammen og går ud og får et nyt arbejde.

Ikke? Hvis du siger det.

Det vil jeg gerne.

Ikke? Så kan du tage dig af Mikkel.

Men vi kan også tage over til Laura i Bukarest.

Men altså, skat, hun er 19 år. Hvor længe bliver hun der?

Hun er 20.

Her i november.

Ja, okay, det kan jeg godt huske.

Jeg kan også godt huske, at det var i det her land, du friede til mig. Ikke?

Du har faktisk friet to gange til mig i det her land.

Og jeg ved godt, vores drømme på det tidspunkt måske var

lidt anderledes end det her.

En lille smule.

Men altså, hvis du giver op nu…

…så bliver det hele bare meget værre.

Ikke?

Det må jeg så nok bare lade være med.

Hvorfor griner du?

Jeg griner ikke.

Jo, du gør.

Jeg smiler.

Jeg kan godt lide dig.

Jeg kan også godt lide dig.

Kan du?

Ja.

Det er lang tid siden, du har smilet.

Hallo?

Det er Petra.

Øhm…

-Hvem? Undskyld… -Petra.

-Petra? -Elias' mor.

-Undskyld, jeg er lige på arbejde. -Du må undskylde, at jeg ringer juleaften.

Er Elias okay?

De har fundet hans ting.

De blev fundet i vandet.

Efter en oversvømmelse eller højvande eller noget.

Undskyld, at jeg ikke har ringet før.

Jeg har været helt ude af mig selv, og jeg har håbet hver dag.

Er han… Er han død?

Ja, det tror vi.

Der… der var en rygsæk, og de fandt også en kælk.

Jeg ved ikke, hvad han render rundt med en kælk for.

Og jeg ved ikke, hvad han har rodet sig ud i.

Laura…

Laura.

Hallo?

-Petra, jeg bliver nødt til at gå, men… -Ja. Ja, ja.

Din søn er ikke død.

Hvorfor siger du den slags, min skat?

Fordi…

…han har lovet mig at komme.

Nej, nu skal du… Du skal gå tilbage til kirken.

Ja, gå tilbage til kirken.

Så går du over på den anden side af gaden og til venstre ad den lille sidevej der.

Ja. Det er rigtigt.

Jo, men du skal ikke…

Du skal ikke… Nej, der skal du ikke gå hen.

Du skal gå i modsat retning. Ja, nemlig.

Ja, vi ses lige om lidt.

Yes, hey.

Hej, skat.

Der bliver holdt danskerjul på skolen med dans rundt om et træ og sådan noget.

Vil du ikke med?

Øhm…

-Måske senere. -Vi kan da bare vente på dig.

Jamen jeg skal også have fat i Mathilde.

-Hun har fået sig en kæreste. -Nå! Hvor dejligt. Hvem er det?

En eller anden skør finne på 30.

Hold da op.

Øhm…

Er der noget nyt om Elias?

Nej… Nej.

Nej. Øhm…

Ikke rigtigt.

Christel kommer nu, helt spontant.

Hun har ikke nogen at fejre jul med, så hun tager ned på skolen,

og så møder vi alle de der danskere, der skal have noget undervisning.

-Christel? -Ja. Din ven.

Og min engel.

Vi har ikke set hinanden, siden vi ankom. Hun blev sendt til Timişoara.

Hun overvejer faktisk at komme her og bo. Herovre.

Det ville være dejligt. Så har jeg hjælp med at booke undervisning

og til at indrette mit kontor og alt det der, jeg er dårlig til.

Der er hun. Det er lige før, jeg tror, hun har sin søn med.

-Lucas? -Ja. Kæmpe drama.

Han savnede sin mor.

Øhm…

-Hej. Jeg rendte lige forkert. -Det er også lidt svært at finde. Kom ind.

Hej, Laura! Hej. Hvor er det fantastisk at se dig.

-Glædelig jul. -Glædelig jul.

-Jeg har en lille ting med. -Jeg troede, Lucas var med.

Nå! Nej. Nej, han ombestemte sig jo. Det er snart et par måneder siden.

Han mødte en sød dansker på politistationen,

som han bor hos nu. Så…

De er blevet rigtigt gode venner.

Ej, godt han har en at være sammen med, det lille pus.

Men ærgerligt, han ikke kommer.

-Så her bor vi. -Wow.

Så skal vi have noget kaffe.

Lucas skal faktisk holde jul med både danskeren og hans mand i aften.

Hvor godt.

Laura, han taler lige så meget om dig.

Han er helt vild nu. Spiller 14 timer i døgnet.

Så han bliver hos dem i England.

Men vi prøver at få ham herover på besøg til sin fødselsdag til sommer.

Sæt dig ned. Kommer du ikke ind, Laura?

Øh, jo.

Det er ret smart, for de to danskere skal til Albanien

og købe en gård til en eller anden.

Så kan de tage Lucas med hertil.

Hvorfor ringer I ikke til ham?

Ej, det ville han elske!

Jeg, øh…

Hallo?

Hej. Er Lucas der?

Ja, lige et øjeblik. Lucas, Lucas, det er din mor igen!

Hej, skat. Jeg har en overraskelse til dig.

-Hey, Laura. Hvad så? -Hey, lille ven. Hvor er du blevet stor.

Lad være med at kalde mig "lille ven".

Har du det godt? Du er tilbage på din skole?

Ja, det går meget godt.

Jeg skal holde jul hjemme i huset. Der er vist noget mad, der driller lidt.

Jeg træner bare lige lidt.

Nå! Hvor ambitiøst.

Skal I så have dansk julemad?

De har fundet en and og pyntet lidt op. De er ret sjove, faktisk.

Jeg har godt nok tænkt meget på dig, Lucas.

Hm?

Hver gang jeg kigger på solen, faktisk.

Den brænder jo endnu.

Ja.

Jeg har også tænkt på den tegning, du gav mig.

Lucas…

Kan du huske min ven Elias?

Mm.

Det lyder måske lidt mærkeligt, men…

…jeg ville høre, om du ved, om han er okay.

Det ved jeg ikke.

Hvor skulle jeg vide det fra?

Det ved jeg ikke.

Sådan noget kunne du jo bare engang.

-Lucas! -Ja, to sekunder!

Er du vokset fra mig, Lucas?

Nej.

Lucas! Kom så!

Jeg kommer nu!

Hav det godt, min ven.

Glædelig jul.

Vi ses, Laura.

Jeg købte hele butikken.

Ja, det er ikke pakker, der mangler.

Nej.

Her er Radio Danmark.

Vi sender julehilsner til danskere i hele verden.

I dag fra Bratislava med juleklip og nisserier.

Men vi starter som altid med et nyhedsoverblik.

Udflytning på det offentlige program er snart gennemført

og afsluttes efter planen i januar.

Det vurderes, at 95 % af befolkningen nu har taget ophold i et andet land.

Beredskabsstyrelsen er ved at give op overfor enkeltindivider,

som nægter at rejse.

FN's tropper har tilbudt at hjælpe de allersidste ud,

før vandet stiger for alvor,

og arealet skal omdannes til nok verdens største vindmøl…

Hallo.

Hey, skat.

Halløj.

-Hey, far. -Halløjsa.

-Hvad så? -Ej, far, sidder du og ryger?

Hvad? Nej, ikke… Ja, eller…

Jeg ryger meget… Jeg ryger næsten aldrig.

Hvordan går det? Glædelig jul, for fanden!

-Tak. Er I okay? -Ja, det synes jeg da.

Mikkel og Amalie er gået i seng, fordi Amalie skal op i morgen tidlig.

Hun har fået nyt job på et nyt hotel, i receptionen, og…

Jeg har prøvet at få noget julekonfekt op at køre med din lillebror.

Og han har fået en lille gave.

Som er ret lousy. Det er sådan en lille plasticdut fra en legetøjsautomat.

Men han virker glad for den.

Nok om det.

Hvad med dig?

Jeg savner dig.

Har du grædt?

Skat?

Jeg synes bare, alt er væk.

-Ja. -Og… og Elias.

Ja, det sagde du godt.

Hvad er det, man siger?

Sorgen er kærlighedens pris.

Altså, hvis man har mistet noget, så er det, fordi man engang har fået det.

Er du klog nu, far?

Nej.

Nej, jeg prøver bare at sige, at hvis man har…

Det er måske meget godt at prøve at se, om man kan veksle tanken…

Prøv at lytte til mig, skat.

Please.

Jeg siger aldrig den her slags til dig.

Prøv at lytte til, hvad jeg siger.

Jeg lytter til, hvad du siger.

Please.

Nogle gange tror jeg, man skal prøve at veksle tanken om det, man har mistet

til en taknemmelighed for det, man fik.

Du lytter overhovedet ikke.

Jo.Okay, jeg lytter. Altså…

I hvilken bank er det lige, man veksler det der?

Ja…

Det kan du godt have ret i.

Det har jeg svært ved at finde selv.

Holder I ikke jul?

Mm.

Er du ved at falde i søvn?

Ja.

Ja.

Jeg bliver her.

Det synes jeg, du skal.

Du behøver ikke at lægge på.

Nej.

Far?

Ja?

Kommer I hen til os?

Øh… jeg ved det ikke.

Kan vi ikke lige…

Kan vi ikke snakke om det i morgen? Så kan vi tage alt det alvorlige der.

Ja.

Vi lader være med at lægge på, ikke?

Hm-m.

Godnat, min skat.

Godmorgen.

Godmorgen.

Havde du mareridt?

Ja.

Men det er fint nok. Det har jeg nogle gange.

I kommer ikke, vel?

Det tror jeg ikke.

Jeg ville virkelig gerne, men, øh…

Jeg tror ikke, jeg kan med Mikkel og med…

Og jeg har også en masse samtaler, jeg skal til her i januar.

Og det… det er ikke, fordi at jeg ikke…

Ja.

Men du skal nok få det op at køre derovre.

Det er jeg sikker på.

Det bliver godt.

Ja.

Vi ses, far.

Vi ses.

Jeg elsker dig, far.

Jeg elsker dig.

Hej, skat.

-Er du okay? -Kommer nu.

Kan du tage Mikkel? Jeg skal smutte lige om lidt.

Ja.

Yes.

Farvel.

-Vi ses. -Ja.

Du er smuk.

Tak.

Hvad så?

-Jeg vil gerne hjem. -Ja.

Det vil jeg også.

Hej, skat.

Vi ses.

Laura.

Værsgo. Her er hun! Godt.

Ja, jeg fylder op. Tag et med meget i. Godt nytår.

Godt nytår!

Pas på bord fire.

Pas på bord fire. De fyre nogle liderkarle.

Godt nytår.

Fem, fire, tre, to, en!

Godt nytår!

Godt nytår!

Godt nytår.

Du er ikke herfra, vel?

Nej.

-Hvor kommer du fra? -Jeg er fra Danmark.

Hvad laver du her?

Jeg er flygtning.

Det gør mig ondt.

-Hvad hedder du? -Laura.

-Jeg hedder Tom. -Tom. Tom.

Vent.

-Skynd dig. -Okay.

Nå… Hvad med i morgen? Har du lyst til…

-Nej. Nej, nej. -Er du sikker?

-Ja. -Vi kan…

Nej, ellers tak.

Farvel. Farvel.

Farvel.

Så er jeg på vej.

-Hav det lige godt, skat. Hej så længe. -Hav en god dag.

Hallo.

Elias?

Hej, Laura.

Hvor er du?

Altså, jeg troede, du var død.

Vi troede alle, du var død. Hvad sker der?

Ja, det troede jeg egentlig også.

Jeg skulle hilse fra min mor.

-Undskyld, jeg ikke har ringet noget før. -Hvad er der sket? Er du okay?

Jeg var udsat for et overfald.

Jeg lå i koma i en måned.

-Åh nej! -Og ingen vidste, hvem jeg var.

Brugte lang tid på at komme mig.

Og jeg kunne ikke rigtig tale med nogen, så…

Hvor er du?

I Polen.

På sådan et genoptræningscenter. Jeg ved ikke lige…

Jeg ved ikke… Jeg håber bare, jeg kommer til at gå igen.

Ja…

Jeg skal jo være best man til Mathildes bryllup.

Nå ja.

Ej, men det er så vildt, at Mathilde skal giftes.

Du må give hende et kæmpe smækkys fra mig.

Altså, Elias, du har fået de beskeder, jeg sendte til dig så? Eller hvad?

Ja.

Okay…

Jeg vil bare sige, at, øhm…

…at…

…jeg mente det, jeg skrev.

Det er jeg også glad for.

Jeg ville så gerne have haft, at du var her.

Jeg savner dig.

Jeg savner også dig, men tingene er ikke helt de samme mere, Laura.

Jeg sover ikke godt om natten, og så har jeg svært ved at gå.

Jeg kan sgu ikke så meget alene.

Altså…

Jeg kunne passe på dig.

Tingene er så heller ikke de samme for mig længere, Elias.

Er der sket noget?

Altså, nej, men…

Altså, jeg sover heller ikke så godt… om natten… længere.

Så, kunne vi lade være med at kunne sove, sammen?

Ja, okay…

Øhm… Laura, det…

-Det kan jeg ikke. Altså… -Nej. Okay.

-Men, øhm… -Jamen, øh…

Vi… ses nok… en eller anden gang, så.

Ja.

Hav det godt, Laura.

-Hej. Hvor er du smuk. -Tak skal du have.

Vi går om lidt, men vi tager lige en kop kaffe, ikke?

Hvor er hun? Ligger hun stadig derinde?

Ja. Hun spiser ikke noget. Hun græder hele tiden.

Det er da godt, Elias er i live.

Ja. Men hun har ligget derinde i tre uger.

Jeg er også ret nervøs for min bror, Holger.

Hvor er han?

Han prøver at hustle sig selv hele vejen til Thailand, den tosse.

Han ser sig selv i en hængekøje dernede, tror jeg.

Nå, men du får lige en hurtig kop kaffe.

Er det koldt derude?

Ja, lidt køligt.

-Men varmt i solen. -Jeg henter lige mine briller.

Har du læst det der, vi skulle læse?

Nej, ikke endnu.

Jeg har heller ikke fået tid.

Hej, Laura, skat.

-Hej. -Vil du ikke med i kirke?

-Og må jeg ikke nok lokke noget mad i dig? -Mor…

Hvad er der?

Rejser du fra mig?

Jeg tager til Finland.

Okay.

Har… har du ophold i Finland?

Mm, de åbner for visum.

Altså, bare sådan et besøgsvisum for tidligere danskere.

Og min veninde Mathilde skal giftes.

Nårh…

Du vil gerne op til Elias.

Ja.

Det vil jeg gerne.

Papirer og pas, tak.

Tak.

Jeg tror, Mathilde er deroppe.

Okay, tak.

Mathilde, du har besøg!

Ej!

Hej, mus!

-Jeg har savnet dig så meget! -I lige måde.

Det er så godt at se dig. Det er så vildt, alt det, der er sket.

Ja, og alt det, der skal ske. Det er i morgen. Det er helt vildt.

Det er sindssygt. Han er fucking sød. Han er så dejlig og så skøn.

-Er der kommet danskere? -Ja, en masse af gutterne.

De er i sauna og plasker vand på hinanden.

Det er et finsk bryllup. Det er sådan, man gør.

Og du skal også lige sige hej til gutterne.

Hallo, drenge! Laura er kommet!

Laura! Hey, Laura!

-Halløj! -Hej, Laura!

Skal du ikke op i saunaen?

Men, skat, altså, jeg ved ikke, om Elias han kommer.

Altså, jeg har ikke hørt fra ham.

Jeg tror stadigvæk, han er ret ramt efter alt det, som der er sket.

Han har også en eller anden mærkelig idé om, at han skal kunne stå,

hvis han skal være best man og alt det der.

Men det er slet ikke det, det handler om. Det er jo, fordi at du kommer.

Det er noget blufærdighed,

hvor at han ikke vil have, at du skal se ham på den måde.

Okay.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Vi er samlet her i dag for at vie

Johannes Leo Mäkinen og Mathilde Hakala Rasmussen.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Det aner jeg ikke.

Ja. Alt er mærkeligt nu, men…

Alt virker omsonst.

Men der er håb.

Måske kan din generation forandre det hele?

Ja.

-Skål. -Skål.

Undskyld mig.

Jeg låner lige en stol.

-Hej. -Hej.

Hvor længe går der, før du gider at tale med mig igen?

-Det er ikke, fordi jeg ikke vil. -Vi vil se dem kysse, kysse!

Er du klar?

Det ved jeg ikke…

Hey.

Se lige på mig.

Jeg har savnet dig.

Og jeg har savnet dig.

-Skål! -Skål!

Det var godt, du kom.

Selvfølgelig gjorde jeg det.

Og hvis du vil have det, så… så bliver jeg også.

Hey!

Havde jeg glemt noget?

Ja.

Du havde glemt mig.

Alle fra Danmark rejser sig op!

Kom så, Danmark! Kom så, Danmark!

Kom så, Danmark!

Og alle jer psykopater fra Finland, I rejser jer også op!

Nu skal vi danse brudevals!

Bare bliv siddende.

Nej.

Det klarer du da fint.

Ja…

Er du okay?

Klip sokkerne af ham!

Det dufter lysegrønt af græs

I grøft og mark og enge

Og vinden kysser klit og næs

Og reder urtesenge

Guds sol går ind

I krop og sind

Forkynder, at nu kommer

En varm og lys

Skærsommer