Original subtitles

Det er uoverskueligt i verden lige nu. Tusindvis går til grunde.

Den her sag med Danilo vil forsvinde. Hvad der sker i Danmark, bliver i Danmark.

Jeg melder mig. Jeg kan ikke mere.

Jeg meddeler ambassaden i London, jeg kan starte tidligere.

Så tager vi derover nu.

-Elias. -Laura!

Tag den båd til Stegna i Polen. Jeg kommer og henter dig.

Farvel, Danmark!

-Vi skal skifte låsene. -Det er sket en misforståelse.

Vi kan ikke komme længere.

-Bartek. -Elias.

Hej, Laura. For helvede. Hvad så?

-Du skal tage til Elbląg. -Jeg kommer.

Er jeg der ikke inden aften, tager du ned til din mor.

Betjenten kører dig.

Kom med mig.

Undskyld?

Hvor skal vi hen?

Jeg skal møde min kæreste på togstationen.

-Hvad skal vi her? -Skal du ikke pisse?

For det skal jeg.

Du må ikke bruge din mobil. Det er ulovligt, okay?

Du er flygtning. Så brug den ikke.

Okay.

Hvem er han?

Er han en rigtig politimand eller bare en…

…tosset vagtmand?

Han er ikke glad for flygtninge.

Men han er god nok.

Han hjælper dig, hvis du gør, som han siger.

Han kender de rigtige mennesker.

Bare hav tålmodighed, okay?

Jeg taler med ham.

-Kan vi ikke bare lade ham gå? -Er han din kæreste eller sådan noget?

Undskyld? Må jeg låne din telefon?

Min telefon?

-Okay. -Tak.

Er det det sidste tog herfra?

-Ja, det tror jeg. -Okay.

Tak.

Aah!

Hej. Vil du låne telefonen igen?

-Må jeg? -Ja.

-Scorekarl! -Sådan!

Tak for lån.

Hej. Jeg hedder Tomek.

Jeg synes, du er meget smuk.

Vil du snakke? Altså ikke i telefon. Med mig.

Ikke?

Okay.

Jeg vil betale dig for at snakke med mig. Okay?

Jeg er ikke til salg.

Du kan tale.

Hvor meget skal du have?

Jeg er stadig ikke til salg.

Alt er til salg. Hvis prisen er rigtig.

Hør her. Vær ikke nervøs. Vi gør dig ikke noget.

Vi er bare glade, fordi vi skal hjem.

Og jeg synes, du er meget smuk.

Men måske også lidt bedrøvet.

Er du sulten?

-Har du noget mad? -Lad mig se. Værsgo.

Og hvad koster du så?

Dig kan jeg lide.

En stærk kvinde.

Skål. Drik, min ven.

Og ikke mere så bedrøvet.

Skål.

Ikke på tom mave.

Selvfølgelig. Det er klart.

Skål! Drik bare!

-Det skal nok bliver sjovt! -Godt gået!

Et sted bag det sorte vand

Steg en ung soldat til hest Og bød sin pige ømt farvel…

I larmer meget.

Det gør de altid.

Jeg tager mig af det.

Stille.

Så skal du synge.

Vil hun synge?

Drik vodka!

-En ordentlig slurk! En til! -Syng, syng!

Okay. Okay.

-Okay, hun vil synge. -Syng, syng.

-Hvor er hun fra? -Hun er en af os.

Du har danset med mig i 20 år

Og du har lært mig de trin Jeg følger, men ikke forstår

København

Du er kun alt, jeg har

Når dine tusind øjne lukker i

Og mørket maler dig uendelig

Og dine døtre, de vil mig intet godt

-Flot! -Vores pige er supergod!

-Har du fået sovet? -Lidt.

-Lad ham nu være. -Det er for sent.

For sent.

Hvor skal du hen?

Fang ham, for fanden! Vis ham, han ikke skal være her. Hurtigt!

-Lad ham være. Han har ikke gjort noget. -Hold kæft!

Der er mange piger i verden Men allerflest i Ukraine

Der hører mit hjerte til Ved siden af min elskede

Hej, hej, hej, I falke…

-Okay. -Okay.

Ja. Ja, sådan. Ja.

Du skyder!

-Wow. -Wauw.

-Man skal holde godt fast. -Ja. Skal jeg skaffe dig en?

Nej, det er lige meget.

Jeg kan ikke lide skydevåben.

Jeg vil helst undvære dem.

Jeg er en fucking Bambi.

Vil du hellere have et kys?

Det går ikke. Jeg har stadig en kæreste.

Men hvor?

Et sted derude.

Skynd jer, for satan!

Vis ham, han ikke skal være her!

Lad være! Lad være! Stop!

Stop!

Du har danset med mig

I 20 år

Og du har lært mig de trin Jeg følger, men ikke forstår

København

Du er kun alt, jeg har

Når dine tusind øjne lukker i

Og mørket maler dig uendelig

Og dine døtre

De vil mig intet godt

Og dine øjne

Lyser mig hjem, når jeg får nok

Hej, mor.

Mor.

Pis og lort.

Laura!

Hej! Ååh, du er kommet.

Du har forandret dig.

Er der sket noget med dig?

Nej.

Alt er fint.

Mathilde?

-Hej, Laura. Jeg fik din besked. -Hej.

Hej!

Hej.

Hvor er det godt at se dig. Shit, du er blevet tynd. Hvor er du?

I Bukarest. Jeg kom i morges.

-Ej, det er megafedt at se dig igen. -Ja, også dig.

Øh, undskyld, det larmer lidt her.

-Det er fint. -Hvor er du?

-Jeg er i fucking Finland. -I Finland?

Uhm-hm. Ja.

Hvad hedder det nu… Du har ikke hørt noget fra Elias, vel?

-Jeg ringer, men kan ikke komme igennem. -Nej, jeg har ikke hørt fra ham.

Undskyld. Det er min tur.

Han er nok bare uden dækning. Han kommer jo nok om et par dage.

Men det er så sødt, at han følger efter dig.

Ja.

Hvad med dig, hvordan er Bukarest?

Sådan her.

Fuck, der er klamt.

Er der mange, der bor der?

Øh, ja. Jeg deler seng med min mor.

Jeg må lige skaffe en seng, inden Elias kommer her.

Og så skal du bare sige, I er gift. Så får I et værelse selv.

Okay.

Nå, men er det sådan, at I skal bo, så?

Ja.

Du skal ikke være der. Det er fucking klamt.

Så må du finde ud af et eller andet. Altså… få et eller andet op at stå.

Få et arbejde.

Og, bum, så kommer Elias også.

Bum? Du er jo så glad, skat. Hvad sker der?

"Noget op at stå." Det ville min far synes var sjovt.

Det må du ikke sige.

Jo. Du har totalt farhumor.

-Skynd dig! -Øh… shit, jeg bliver nok nødt til at gå.

Luk røven!

Laura, hvad er det, der sker?

Fuck, det er koldt!

-Jeg tager mig sammen. Jeg elsker dig. -Okay, vi ses. Elsker dig! Hej.

Nårh, søde.

Hej! Ej, hvor er det vildt at være her.

Se, nu er vi her. Så er vi her.

Wow. Det giver så mange minder at være her, det gør.

Her har mor været så mange som barn, skat. Så boede jeg lige derovre.

-Hvad bliver det? -230 euro.

-Amalie, hvad siger han? -230.

230.

Jeg har…

Jeg har… jeg har kun 200. Jeg har ikke flere end det her.

Har du nogen?

Det er de sidste, jeg har.

Altså, jeg har 40, men så er alt væk. Du skal ikke give ham drikkepenge, vel?

Nej, nej.

-Tak. -Vil De have penge tilbage?

-Ja, du vil have penge tilbage. -Ja tak.

Fint.

Her er smukt, hvad?

-Er det ikke fint? -Jo.

-Goddag. -Goddag.

Vil De tjekke ind? Deres bagage?

Nej tak.

Jeg søger hr. Boyer.

-Er han på arbejde i dag? -Ja.

Vil De sige, Amalie er her?

-Så gerne. -Tak.

Ej, Mikkel, her sad mor altid.

Altid sammen med morfar og onkel Nikolaj. Derinde ved pejsen.

Det er helt vildt at se det igen.

Skat.

-Hr. Boyer? -Ja.

Det er Amalie. Kan De huske mig?

Jeg talte med Deres kone i går.

Jeg kom her sammen med min far hver sommer.

Jeg legede med Deres søn, Rafael, lige derovre.

-Ah! Amalie! -Ja.

Ja. Undskyld. Undskyld. Undskyld. Ja. Amalie.

-Min kone sagde i næste uge. -Okay.

Hr. Boyer? Vi har nogle problemer.

Vi er knibe.

Og jeg tænkte på, om De kan hjælpe os.

Min søn mangler et sted at sove.

-Mener du her? -Ja, i aften.

Åh.

Øøh…

Ja.

Jeg ved, alt er forandret.

Intet er som før, men…

Vi har rejst hele dagen.

Med tog fra Paris.

Og fra stationen måtte vi tage en meget dyr taxi.

Vi har mistet alt.

-Vi har mistet alt. -Ja. Jeg ved ikke…

Det er lidt forvirrende.

Vi har ingen ledige værelser.

Alt er optaget.

Her er mange gæster, som du ser. Jeg ved ikke…

-Men jeg tænkte, at De måske… -Jeg kan tilbyde arbejde.

-Okay. -Det er fint. I næste uge.

Du har vel en arbejdstilladelse?

-Nej. -Åh…

Men måske kan De bruge en til at gøre rent eller noget?

Indtil jeg får mine papirer.

Det er altså svært.

Jeg er meget ked af det, men…

Og jeg har travlt på grund af…

Vi er endt her i Frankrig.

Uden noget. Og det er min skyld.

Men vi har ikke engang et sted at sove.

Jeg aner ikke mine levende råd.

Og Amalie har altid omtalt Dem som et rart menneske.

Sådan husker hun Dem.

Vores land findes ikke mere.

Vi har rejst langt.

Vi håbede, De kunne hjælpe os med at finde et sted, bare for i nat.

Jeg beder Dem.

Jeg forstår. Altså…

Okay. Jeg…

Kom med mig.

Kom.

-Hvad er det? Er det brutalisme? -Nej, skat, det er et højhus.

Man fandt ud af at bygge lejligheder ovenpå hinanden.

Så kunne der bo mange mennesker. Har du hørt om det?

-Jeg søger arbejde. -Ikke meget arbejde.

Vi sælger ikke så meget.

Måske kan jeg sælge dem her? Jeg kan sy.

Nej.

-Måske gøre rent? -Det gør jeg.

Okay. Men tak.

-Fint nok. -Hvad siger du?

Det er fint nok. Jeg går lige herind.

Jeg hedder Laura. Jeg søger arbejde.

-Arbejdstilladelse? -Nej, jeg har ingen arbejdstilladelse.

Arbejde? Måske sætte ting på hylderne? Eller gøre rent?

Nej, jeg vil ikke købe noget. Jeg…

-Jeg ringer lige på. -Nej, glem det. Vi har ikke råd til det.

Jeg skal bare lige se det.

Tror du, de har internet?

-Hallo? -Må vi se lejligheden?

Der er badeværelset.

Her er også separat toilet.

-Badeværelse? -Ja.

Vi har gas. I kan lave masser af mad.

Aha. Fint.

Herinde er stuen.

Her er vindue med udsigt til parken. Dejlig, frisk luft…

-Du kunne sidde her og skrive. -Hvor er du god, hvad?

En, to, tre, nul, nul euro.

300 euro.

Plus tre…

…lună… måneder.

Okay, jeg er med.

-Ja, vi… Tak. Merci. -Tak.

Jeg tror, det er denne her. Den er lutheransk.

Mm.

-Skal vi gå ind? -Ja.

I kirken kan De dele Deres tanker og sorger med os.

Mange tak. Vi håber, han kommer.

De er et godt menneske.

Hvad siger han?

Øh, først sagde han, at han græder med os, og at han synes, det er uretfærdigt.

Og så sagde han, at vi ikke skulle fortvivle, hvis Elias…

Altså, hvis Elias var død.

Og at han gerne ville give os noget mad, og at han…

…inviterede os til at være en del af menigheden.

Elias skal nok komme.

Han er ikke død.

Tak.

Kom, skat.

Vi kommer igen.

Gad vide, hvad der kommer til at ske for verden.

-Jeg ved det ikke. De siger, det vender. -Ja, om 40 år. Jeg har læst på det.

Det er kun måske. Lad os nu se, hvad der sker.

I hvert fald sidder vi her nu, og vi hører ikke fra Elias, og…

…du ser ikke din bror og din far, og vi har ikke en skid, vi har ingenting.

Altså…

-Nej, men vi sidder her begge to, ikke? -Jo.

Vi ligger ikke på bunden af et hav.

Nej.

Og du får endda lidt penge hver måned. Du har en seng.

-Forstår du, hvor forkælede vi er? -Hold nu op. Jeg ved det godt

Jeg ved det godt. Jeg har lov til at brokke mig.

Men…

-Men vi skal have skaffet os nogle penge. -Ja.

-Jeg skal nok få mig et job også. -Ja.

Men kan du ikke ringe til ham der redaktøren, du skriver med?

-Bertrand? -Bertrand?

Bertrand.

-Hvad? -Jeg ved ikke…

Altså skrive en artikel, som han kan købe af dig i næste uge?

Altså, er I ikke venner?

Hvor godt kender du ham?

Vi kender hinanden ret godt.

Jeg boede jo i Bruxelles, så…

Vi kender hinanden rigtig godt.

-Årh, han var så pæn. -Mor, stop.

-Det må jeg godt sige. Han var pæn. -Det vil jeg ikke vide noget om.

Jeg ringer til ham. Jeg ringer til ham. Det gør jeg.

-Men, altså, han var vidunderlig i sengen. -Mor, shh!

Du er simpelthen for meget.

Det er Nikolaj.

-Graham fra ambassaden. -Hej, Graham.

-Vi hører, du allerede er i England. -Jeg er her.

Vi tog tunnelen.

Vores hus her er ikke klart endnu.

Vi kom lidt før og må bo i kufferterne i et par uger.

-Er du klar til at tage fat? -Ja.

Vi drukner i sager, så det er godt, du er kommet tidligt.

Vi har faktisk allerede en opgave til dig.

Tag hen på politistationen.

Det er en ledsageopgave. En dansk statsborger uden papirer.

Okay.

-Jeg sender oplysningerne senere. -Ja.

Hvad så?

Altså, jeg er ikke blevet bedt om at møde på en politistation i et andet land før.

Jeg tager med. Prøv at høre.

Det er fint. Nik, der sker ikke noget. Nu sidder vi lige her.

Og så siger jeg lige til dig: Der sker ikke noget.

Det har vi besluttet os for nu.

-Okay? -Ja.

-Goddag. Jeres pas, tak. -Ja.

-Værsgo. -Tak.

-Det er i orden. Kør bare ind. -Tak.

Er du nervøs?

Altså, vi har slået et menneske ihjel.

Goddag. Nikolaj Engberg fra Den Danske Ambassade.

Migrationskontoret. Vi skal hente en hr. Johansen.

Hvad var dit navn?

Nikolaj Engberg. Det er min mand.

Henrik Aksel Beenfeldt.

Hvad sker der?

Det ved jeg ikke lige.

Jeg er ikke sikker på, det her var en god idé.

Godt. Vi beholder jeres pas.

-Nej, øh… -Og har I tasker, skal de efterlades her.

Vil I komme ind?

Tak.

-Vil du stille dig her? -Ja.

Vend dig om. Tag jakken af, og giv den til min kollega.

Op med hænderne.

Skal vi løbe… gå?

-Vær venlig at stå stille. -Ja.

De har vores pas. Vi kan ikke…

Godt. Kom med mig.

Kom med mig.

Værsgo at tage plads.

Altså, skal vi afhøres nu, eller hvad sker der?

Det tror jeg.

Altså… så slutter det nu, eller?

Det ved jeg ikke.

Okay.

-Vi bliver sammen, Henrik. Ikke? -Ja. Ja.

Vi fandt ham her bag McDonald's for et par dage siden.

Han så ikke for godt ud.

Er det ikke rigtigt?

Han er den tavse type.

Han har boet hos George og hans kone, Mary, de sidste par dage.

Han ville ikke tilbage til skolen.

Hvorfor overgav I ham ikke til de sociale myndigheder?

De har rigeligt at se til.

Hvad skete der?

Han havde plads på Liverpools fodboldakademi.

Men han vil hjem til sin mor.

Hun er i Bukarest.

Og det har I ikke bemyndigelse til.

Nej. Der kommer du så ind.

Ja.

Men de er meget kede af det i klubben.

Han var den bedste spiller i sin aldersgruppe.

Vi fik ham til at vise os lidt. Vi ventede lidt jonglering.

Men han er smaddergod.

Ikke også? Det er synd og skam, Lucas.

Du kunne tjene en formue som prof.

Men de beholder kun dem, som brænder for det.

Hej, Lucas. Jeg hedder Nikolaj.

Det der, det er Henrik.

Vi hjælper dig med at komme hjem til din mor, hvis det er det du vil.

Mm.

Jeg har fået et værelse til ham.

-Så var det bare en dreng. -Mm.

-Er du okay? -Ja, ja.

-Jeg skal lige ringe i forhold til ham. -Ja.

Hvad så, Lucas?

Stak du bare af midt om natten uden en krone på lommen?

Ja.

Du siger ikke så meget.

Er der noget andet, du vil have?

Okay.

Nå…

Da jeg var cirka på din alder,

der var der altså også alle mulige, der ville alt muligt på mine vegne.

Min far og min bror tvang mig til at gå på kostskole og dyrke sport og alt muligt.

Jag har aldrig rigtigt kunnet følge med.

Det kunne min bror til gengæld. Han var for vild. Han er for vild.

Jeg har altid bare været mere til at læse bøger med min mor

og drikke varm kakao med flødeskum.

Det er mere mig.

Hvorfor hjælper du ikke din bror?

Hvad?

Hvad mener du?

Hvorfor skal jeg hjælpe min bror?

Nå, nu skal du høre, Lucas, øhm…

Jeg har snakket med ambassaden og dem fra akademiet der.

De er cool nok med, at du rejser.

Altså, de ærgrer sig helt vildt, men de så godt, hvordan du havde det, så…

Ja, så de har indviet i at betale din hjemtransport.

Og så tænker jeg, at vi kan følge dig til Dover.

Så tager du færgen der. Og så, når du kommer til Calais,

er der nogle Røde Kors-personaler til at hjælpe dig videre.

Så får du en billet med en bus til Wien i Østrig.

Så skal du skifte til en bus til Bukarest.

Jeg vil gerne op på mit værelse.

Ja. Vil du ikke have noget at spise…

-Jeg vil op på mit værelse. -Lucas, er det mig?

Han så mig i øjnene, og så blev han helt mærkelig.

Du kan se noget, Lucas. Kan du ikke?

-Hvad så? Hvad sker der her? -Er det noget med min bror? Hvad?

Lucas?

-Har du sagt noget til ham om min bror? -Nej.

Han kan se et eller andet. Hvor ved han det så fra?

-Nej, nej. Slap af. -Han snakkede om min bror.

-Henrik… -Du ser et eller andet. Stop! Lucas?

Henrik, du skræmmer ham.

Kig mig i øjnene. Du ser et eller andet. Er det ikke rigtigt?

-Henrik… -Du kan se noget. Hold op!

Du kan se noget, jeg har gjort. Er det rigtigt?

Henrik, han kan ikke se noget. Tag det nu roligt.

-Det står over hovederne på os! -Dæmp dig!

-Hvad fanden er det, vi har gjort? -Slap af!

Det er så tydeligt, at en lille dreng kan se det!

-Nu slapper du af. -Det er så lysende klart.

Så, nu går vi op. Kom, nu går vi.

Henrik får lige lov at sidde stille og roligt her.

Kan du lige vågne, Nik?

Hey.

Hvad så?

Jeg… må finde min bror.

Og så melder jeg mig selv.

Lad nu være. Henrik, det har du sagt før.

Der er jo ikke nogen lille dreng, der kan se noget som helst, vel?

Altså…

Jeg lader nogle penge blive til dig.

Bare sig, hvor meget du skal bruge. Og så går jeg.

Jeg skal ikke… Jeg skal ikke have nogen penge.

Jeg er gået gennem alt med dig.

Kan du huske det, Henrik?

Jeg har forsvaret dig mod dem alle sammen.

Vi har snydt dem alle sammen.

Og det er det, den lille dreng kan se.

Nik…

Shit, mand.

Nik, jeg elsker dig.

Det skal du vide. Men jeg bliver nødt til at gå nu.

Nej, du må ikke.

-Hvad laver du? -Undskyld.

Hvad fanden sker der?

Jeg gjorde alt for dig! Jeg gjorde det for dig!

Jeg har gjort alt for dig! Du må ikke gå fra mig.

Du må ikke gå fra mig!

Du må ikke gå fra mig. Du må ikke gå fra mig.

Du må ikke gå fra mig, Henrik. Du må ikke gå fra mig.

Ih, du kære, ven. Hvad sker der?

Shh.

Så, så.

Sådan…

Hej.

Åh.

Skal vi ikke af sted?

Åh. Hej.

Og hvor er ham den anden?

Han kommer ikke lige…

Har du dine ting?

De ligger derinde.

Okay.

Du ville gerne hjem til din mor, ikke?

Bussen går lige herovre fra. Så skal vi skifte et par gange.

Ved du hvad? Vi tager en taxa.

Det er lige meget, vi tager en taxa. Jeg har penge. Og så…

Du får min telefon. Her.

Så kan du ringe til din mor og sige, at du er på vej. Så bliver hun glad.

Mm.

Hvis man savner nogen, så savner man dem.

Lucas, er det… Må jeg spørge om… Er du sikker på, at du gerne vil af sted?

Bukarest er ikke sådan…

Altså, det er ikke særlig, øh… Det er fucked. Bukarest er fucked.

Her i landet har du i det mindste en mulighed.

Du kunne blive en berømt fodboldspiller.

Hm.

Det kan jeg hjælpe dig med, hvis det er.

Lad os spise morgenmad og tænke over det.

Beredskabsstyrelsens radio. Nyhederne.

Skandinavisk Energiforsyning, som skal stå for de kommende års vindmøllebyggeri,

er nu klar til at rykke ind på Falster.

Det er tidligere end forventet,

men den pludselige vandstigning på Lolland-Falster og på Mors

har fremskyndet processen,

og de sidste beboere forventes at rømme områderne indenfor få…

Peter.

Hvad sker der, mand? Jeg slår dig fucking ihjel!

Slap af, slap af, slap af. Det er bare mig.

Tag det roligt. Jeg troede, du var død, mand.

Hvad laver du her? Du kunne godt tænke dig, at jeg var død, ikke?

Peter… Jeg solgte jo det hele. Det kan du godt huske, ikke?

Ååh.

Der ligger noget af det i bilen. Vi betaler det, du skylder.

-Det stopper nu. -Hold din kæft, okay? Bare hold din kæft.

-Jeg vil gerne bede dig om noget. -Du skal ikke bede mig om en skid.

Kan du huske Danilos søn, Aron?

Hvad? Nej, jeg kan ikke… Jo, jeg kan huske Danilo.

Det her, det er Danilos søns ring.

Og ham har jeg slået ihjel.

Hvad?

Ja.

Jeg skød ham.

Det var en fejl.

Okay.

Og jeg vil gerne have, at, øh…

…du fortæller ham det.

Så det ligesom er en fra familien, der kender ham.

Du skal give ham nogle af de euro i bilen, så han kan købe sin gamle gård tilbage.

Og hvis han vil begrave ham, så kan jeg fortælle ham, hvor han er.

Hvad fanden er der sket?

Altså…

Er du okay?

Det ved jeg sgu ikke. Altså…

Jeg er pissesulten.

Jeg tror ikke, der er noget sted at melde sig, faktisk.

Der er muligvis en station eller et eller andet, men…

-Vil du have peber? -Ja tak.

Retsvæsnet, det er flyttet over til Göteborg.

Så det der med civilisation må vi ligesom klare på egen hånd, dig og mig.

Har du virkelig tænkt dig at opsøge et fængsel?

De er jo alle sammen lukket, for helvede. Det kan slet ikke lade sig gøre.

Prøv nu at høre. Hvad med at du hopper ind i bilen sammen med mig om et par dage,

og så kører vi op til Norge? Så…

Der er et sted for os der, et godt sted, hvor vi kan være.

Og hvor jeg så også vil få mulighed for at se mine børn.

-Altså bo sammen, os to? -Ja. Så starter vi noget nyt og bygger…

Hvad laver du?

Sådan en der er jeg vågnet til hver morgen.

Hvordan tror du, det føltes?

Du har ødelagt mit liv, Peter.

Bo sammen? Altså, hvad fanden tænker du på?

Jamen da vi var børn, da kunne vi jo godt…

Ja.

Ja. Undskyld.

Det er mig, der siger undskyld.

Undskyld.

Måske er det bedre, du bare tager tilbage til ham din ven der.

Og at I så… Jeg mener, I er jo gode sammen, ikke?

Det er måske bedst for os alle sammen.

Og så må du jo leve med, at du har slået en mand ihjel.

Ikke?

Altså, det kommer du jo til at leve med.

Jeg har…

Jeg kan give dig det her nu.

Det er for en måned, ikke tre.

-Du får resten senere. -Tre måneder.

Ja, men jeg vil arbejde hårdt. Jeg har fået arbejde.

Hvis du kan vente lidt, får du resten. Okay?

-Okay. -Okay. Tak.

Tak.

Så.

Mathilde siger, de har fået ham efterlyst.

Og jeg har skrevet til alle fra gymnasiet.

Hun siger også, at de har familie i Polen, og at han måske er der.

Men…

Hvorfor har han så ikke ringet?

Han skal nok ringe.

Det håber jeg virkelig.

Laura! Laura! Laura, vil du…

-Din løn. -Tak. Tak.

Gid dit hus må have lys

Hvide blomster

Sunde børn ved bordet

Tranebærblomster…

-Her. -Nej tak.

-Men det er skik. -Nej tak.