Original subtitles

-Henrik, din bror er her. -Han skal ikke have flere penge.

Skat, mor kommer ikke med.

Myndighederne i England vil ikke give mig ophold.

Henrik blev overfaldet i nat.

De tør ikke ringe til politiet. Min bror frygter, hvad de finder ud af.

Stop den bil!

Jeg ved ikke, hvad han har gang i.

-Det var kun mig, der skød gennem ruden. -Vi var to om det her.

Det er rørende, I vil have mig med, men sådan bliver det ikke.

Så vi kommer ikke til at se hinanden?

-Jeg kan ikke lade mor rejse alene. -Der er seks billetter til den afgang.

Vi skal til Paris!

Hvis du vælger Bukarest, ryger dit visum til Frankrig.

-Hvad vil du, Laura? -Jeg tager med de andre til Paris.

Det er nyhederne mandag den 30. oktober, godmorgen.

Det bliver en af de store afgangsdage. Tusindvis gør klar til at rejse.

Og når døgnet er omme, runder vi i alt 2,7 millioner danskere,

der har forladt deres fædreland,

siden regeringen annoncerede udflytningen af landet

for næsten fem måneder siden.

Udenrigsministeriet oplyser, at korridoren denne gang kun er åben i 36 timer.

Folk opfordres til ikke at efterlade deres biler på vejene,

men give sig tid til at finde regulære pladser, så alle kan komme frem.

Mor.

-Shit, hvad er klokken? Skal vi af sted? -Det er fint. Den er kun otte.

Vi har masser af tid.

Vi skal lige huske kaffen.

Ja, vi skal lige have vores kaffe.

Uh, altså.

-Tag det roligt, mor. -Vi skal også lige huske… Øh…

Nøglen i konvolutten skal sendes, så de kan komme og hente vores kasser.

Er det sikkert, du skal have de bøger med?

-Ja. -Du må kun have to kufferter med.

Det skal jeg da.

De to der, and that's it. Jeg sætter lige noget vand over.

Hvad med vitrineskabet?

Ja, hvad med det?

-Jeg bestiller noget plads. -Nej, det skal du ikke betale for, skat.

Jo.

Du skal lige godkende det på din telefon. Det står i dit navn.

Så har vi det i opbevaring til februar.

Vi satser på, vi begge to får brug for tingene på et tidspunkt sammen, ikke?

Hvornår er det? Hvornår tror du, det bliver?

Det ved jeg ikke.

Nej… Vi finder ud af det.

-Ikke? -Hmm.

Vi må lade, som om du skal over til far.

Ikke?

Og lad være med at blive for stor og voksen, inden vi ses.

Lille skat, det skal nok gå. Det bliver fint.

Ja.

Kufferterne må kun veje 25 kilo. Jeg håber ikke, de smider dem i havnen.

Hm.

Ved du hvad…

Du må gerne lige dreje her ved Sankt Annæ Plads.

-Her? -Ja.

Gad vide, om de har lavet det om.

Det er her, jeg tilbragte min studietid.

Og det var her, jeg mødte din far.

Hmm.

Det ligner fuldstændig sig selv.

Du må godt sige til far, det var sødt af ham at låne os bilen, ikke?

Laura…

Du behøver ikke at vente på, at færgen sejler.

-Vel? -Mm.

I rejser jo i morgen, så du har vel en masse, du skal.

Du skal jo også pakke dine sidste ting.

Ja.

I dag rejser tusindvis med det offentlige program

videre ud i Europa via Polen til Slovakiet, Rumænien og Bulgarien.

Udenrigsministeriet oplyser, at korridoren kun er åben i 36 timer,

og at man således ikke kan komme til sin destination…

-Hej, Dani. -Henrik, hej, hvordan går det?

Det går okay. Der er lidt mere ro på nu, så det går okay.

Vi tager først til England til januar. Vi vil gerne holde jul her.

Okay.

Nikolajs arbejde tillader heller ikke, at han rejser før.

-Skylder jeg dig penge, eller? -Nej, nej.

Altså, du ved,

jeg var bekymret for dig sidste gang.

Nå.

Så talte jeg med min søn om, at han skulle kigge over.

Altså se, om alt var okay.

Vi albanere kender den slags banditter, du var bange for.

Så… Men vi kan ikke finde ham. Vi kan ikke finde min søn.

I nogen tid nu.

Over en måned, mand.

Så…

-Hej, Nikolaj. -Hej.

Den kvinde, han er gift med, hun er meget ulykkelig.

Hun giver mig stress. Hovedpine.

Altså, hun tror, han er stukket af.

De var lidt uvenner efter brylluppet. Altså…

Hun er sur over, at han spiller poker.

Du ved, bam, bam. Og så var han væk.

Jeg ved godt, at det er længe siden, men…

…jeg tænkte, om han havde været forbi her for at se, om du var okay.

Jeg kan ikke lige huske, hvordan din søn ser ud, Dani.

-Jeg så ham sidst, da han var dreng. -Jeg har et billede.

Der har ikke været nogen her.

-Så… -Okay.

Han var nok sur. Så han tog sin bil, og så pssst…

Vi ses, min ven.

Og sig, hvis I ser ham. Sig, hvis I ser min søn.

-Vi ses. -Ja.

-Jeg bliver nødt til at se et billede. -Nej, du skal ikke spørge om noget.

Du bliver lige her.

Hold da kæft, der er mange mennesker!

Husk, at jeg har sendt dit nummer til Christel, Lucas' mor.

-Ja. -Så er der en, du kender.

Ja, tak.

Jeg sætter dig af her. Jeg kommer, når jeg har fundet en plads.

Tak, skat.

Det er kun tilladt at efterlade biler i afmærkede områder.

Vis hensyn, og hold trafikken åben for busser og rejsende.

Det er kun tilladt at efterlade biler i afmærkede områder.

Vis hensyn og hold trafikken åben for busser og rejsende.

Privat sejlads?

Świnoujście?

Hvad?

-Świnoujście. Har du papirer? -Nej.

Kom. Privat sejlads.

Świnoujście uden papirer?

Det er kun tilladt at efterlade biler i afmærkede områder.

Vis hensyn, og hold trafikken åben for busser og rejsende.

Nej, det kan man ikke. Det ved du udmærket godt.

Hvad gør vi nu? Der sidder to børn her, der gerne vil sige farvel til deres far.

Der kan ikke længere udstedes danske pas.

Er du i tvivl om reglerne for visum, henvend dig til Borgerservice

ved udgang 11. Det var udgang 11.

Jeg er her.

Hvorfor dytter de?

Fra nu af tuder den hver halve time, indtil sidste færge sejler.

Det er den, I skal med.

Må jeg se din billet?

-Jeg skal ikke med. -Så må jeg bede dig forlade køen.

Nej, hun må godt blive. Det er min datter. Jeg ved ikke, hvornår vi ses igen.

Nej. Det foregår normalt i kiss-and-ride, men det er fint nok.

Må jeg se pas, billetter og rejsedokumenter?

Er det så her, vi siger farvel?

-Så, kom. Gå nu videre. -Ja, undskyld.

Jeg ringer hele tiden, så finder vi ud af, hvornår vi kan ses igen, ikke?

Hør. I må gå igennem nu.

Hav pas, rejsedokumenter og billetter klar.

Jeg bliver nødt til at gå, ikke?

Jeg elsker dig.

Du skal være ambitiøs med dit liv, ikke?

God rejse til Paris, ikke?

Det bliver godt, skat, ikke? Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig, mor.

Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig. Og husk det, ikke?

Nu går jeg, okay? Godt.

Mor.

Hav nøglekort klar og boardingkort.

Kahytsnummeret står på boardingkortet.

Der er et marked for privat transport,

som myndighederne nu advarer imod.

Det er primært folk, som har opholdt sig illegalt i Danmark,

som søger gennem Polen og mod Tyskland.

-Hallo. -Hej, jeg hedder Christel.

-Er det Fanny? -Er det dig med Lucas?

Ja. Jeg ville bare lige fortælle dig,

hvor glad min søn og jeg har været for din datter.

Hende kan du være stolt af.

Tak skal du have. Er der noget med, du er på den her færge også?

Jeg er her nu.

Jeg tænkte, vi kunne få den samme kahyt, hvis du har lyst?

-Ja. -Man får ikke sin egen.

Øh…

-Jeg finder dig. -Vi ses.

Kom fremad. I skal denne her vej.

Fremad. I skal længere frem.

Hav nøglekort klar og boardingkort.

Hvor længe skal vi vente?

Ja… Vi skal lige lære det, der er nye indrejseregler,

men I skal nok komme med, ikke?

Fremad. I skal længere frem.

-Hej. -Hej.

-Hvad så? -Hej, Laura.

Er du okay?

Er du ked af det, skat?

Vi skal være i lufthavnen 7.30. Er det okay, vi spiser tidligt?

-Øh, ja. -Hvad sagde din mor? Gik det o.k.?

Ja. Jeg går lige nedenunder.

Snart, måske.

Er du okay?

Er han træt?

Han er træt. Han er ved at være der. Vi spiser om lidt.

Jeg tager med mor.

Hvad mener du?

Det kan du da ikke.

Altså…

De sejler om 45 minutter.

Du har jo ikke nogen billet, altså.

Jo, jeg har en billet.

Hvordan?

Jeg har købt en billet til Laura.

Altså, hvad fanden sker der?

Du har ikke ophold. Hvad har du tænkt?

Jeg kan få ophold, fordi jeg kan bo hos mor.

Og jeg kan få det godkendt af Borgerservice på færgen.

Kan I tage Mikkel med ovenpå?

Hvad havde du tænkt med os, hvad havde du tænkt med Mikkel?

Hvad med Elias?

Jeg kan ikke komme ind i Bukarest.

Jeg har ophold i Finland. Og i Frankrig på grund af mit studievisum.

Jeg har ikke noget til Bukarest.

Laura, du skal ikke derned! Du er ung, du har livet foran dig.

Stå ikke i skyggen af din mor.

Hun er helt alene, far. I har hinanden, det er alligevel bedre.

Undskyld, Elias.

Laura, vi taler lige sammen. Vi taler lige hurtigt sammen.

Kom engang.Kom!

Prøv lige at stoppe! Bare lige stop to sekunder.

Du er ved at ødelægge det hele. For dig selv og for Elias.

-Jeg ved det godt, men… -Du risikerer at blive slået ihjel!

Der er tolv tæskehold i Polen, der hader flygtninge.

-Forestil dig, de finder dig helt alene. -Far.

Kan du ikke blive her? Bliv nu her, please.

Så finder vi ud af det. Jeg hjælper dig med din mor.

Du må ikke gøre det, skat. Please, hold nu op.

Gør det for mig.

-Jeg siger farvel nu, far. -Prøv at høre…

Hvad, hvis der sker dig noget? Hvad?

Det er en anden verden. Du må ikke gøre det.

Jeg forbyder dig det, skat. Jeg forbyder det, skat.

Jeg forbyder dig at tage afsted! Nej, Laura, please! Kom nu!

Please…

Det kan du ikke.

Jeg bliver nødt til at passe på mor.

Vil du ikke nok blive?

Vent lidt.

Sig farvel til din søster. Hun skal ud på en tur.

-Laura! -Du skal også sige farvel.

Godt.

Hvad sker der, Laura?

Jeg skal lige sige hej til Elias, så kører jeg.

Hvor er far?

Jacob?

I skal have nøglekort klar. Boardingkort klar.

Fanny!

Fanny, for helvede!

Kom nu!

Jeg kommer om to minutter.

Hold lige min plads.

Kom så, vi skal have de sidste om bord nu.

-Holger, hvad laver du her? -Så, så.

Jeg har noget til dig her, ikke? Det er en computer.

En gave. Den er helt ny. Den kan det hele og alt det der.

Nej, den er ikke varm.

Så ser du at få lettet røven og få skrevet noget.

Du har intet skrevet, siden den klovn smuttede.

Jeg kan ikke tåle det. Jeg får stress og for højt blodtryk.

Ja, og nu er du rask igen. Nu starter du på et nyt kapitel.

For din gode gamle brors skyld, ikke?

Du er så klog, du kunne undvære hovedet. Du skal ikke sælge grøntsager i Sibirien.

-Rumænien. -Det er sgu da lige meget, ikke?

Nu ser du at komme ud af det her hul her.

Du har ikke haft det så sjovt, vel?

Så begynder du at skrive, så jeg kan følge med i, hvad du laver.

Fanny.

Du skal gøre det, du er god til, ikke?

Hvad så med dig?

Jeg er ikke god til så meget. Hold nu kæft, for helvede!

Vi ses, pomfrit.

Jacob?

Jeg tror, han kommer.

Jacob?

-Er du sikker på det her? Helt sikker? -Ja.

-Kan du ikke lade far køre? -Nej. Hvad gør jeg med nøglen?

Jacob!

Jacob, hun kører nu!

Jeg kommer!

Hvor er din rygsæk? Hvor er din rygsæk, skat?

Jacob!

Jacob, hun kører nu!

-Skat… -Laura, du skal ikke køre!

-Lad nu være. Lad nu mig køre. -Nej.

-Far, jeg vil selv køre. -Lad nu være.

Far, jeg vil selv køre.

Far, stop, ellers kan jeg ikke!

Okay, okay, okay. Okay.

Her.

Jeg har lagt nogle ting og penge i tasken, som du kan bruge.

-Okay? -Okay. Far, farvel.

Vi ses.

Vi ses, ikke?

Vi finder ud af det.

Der må være voksne i systemet, så jeg kan se mine børn.

Far, jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Du må ikke blive for længe væk, vel skat?

-Jeg bliver nødt til at køre. -Vi ses lige om lidt.

Vi ses.

-Jeg elsker dig, skat. -Jeg elsker dig.

Hej, det er Elias' automatiske telefonsvarer.

-Hej, det er Elias' automatiske… -For satan!

-Rejser vi, eller bliver vi? -Vi bliver! Vi bliver!

-Rejser vi, eller bliver vi? -Vi bliver! Vi bliver!

-Rejser vi, eller bliver vi? -Vi bliver! Vi bliver!

-Rejser vi, eller bliver vi? -Vi bliver! Vi bliver!

-Rejser vi, eller bliver vi? -Vi bliver! Vi bliver!

Rejser vi, eller bliver vi…

-Nå, farvel, gamle Danmark. -Vi har vores eget badeværelse.

-Nu tror jeg faktisk, vi sejler. -Uhm.

Er du klar?

Her er meget lækkert.

Er du?

Øh, ja.

Eller det… Det er bare… Min søn er i England, og…

Jeg er her.

Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer til at se ham igen…

Det forstår jeg godt. Også mig.

Det er jo fantastisk alt det, han skal, og det, han kan, men han er kun en dreng.

Ja…

Jeg… Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har noget med, vi kan skåle i.

Bare sådan lidt farvel og tak-agtigt.

-Nå. -Ja.

-Rejser vi, eller bliver vi? -Vi bliver! Vi bliver!

-Rejser vi, eller bliver vi? -Vi bliver! Vi bliver!

Amalie, det er mig. Jeg holder bilen på Århusgade.

Ja. Okay.

Gad vide, om der findes en protestantisk kirke i Bukarest.

Jeg tror ikke på Gud.

Nej, det er der mange, der ikke gør.

Men alligevel går vi til begravelser og køber dyre buketter til de døde

og synger smukke salmer i kirken til de døde,

der hverken kan mærke eller høre noget.

Eller hvad? Og det giver total mening.

-Jeg fatter ikke en bjælde af det der. -Måske håber vi på, at de kan.

Jeg tænker mest, man gør det for at trøste sig selv.

Jamen du behøver ikke at forstå det.

Men det kan jo være, det hjælper at prøve.

Har du nogensinde bedt en bøn?

Nej.

Det her er min yndlingskirkebøn.

Vi beder dig, lad os forblive åbne over for underet.

-Skal jeg så sige efter? -Ja.

Okay.

Vi beder dig, lad os forblive åbne over for underet.

Så vi ikke forstener i fornuftens begrænsethed.

Så vi ikke forstener i fornuftens begrænsethed.

Og vi ikke tør tro på det, vi ikke kan begribe.

Og ikke tør tro det, vi ikke kan begribe.

Og ikke tør håbe på det, vi ikke kan begrunde.

Og ikke tør håbe det, vi ikke kan begrunde.

Og ikke tør elske det, vi ikke kan forklare.

Og ikke tør elske det, vi ikke kan forklare.

Giv os tro, håb og kærlighed.

Giv os tro, håb og kærlighed.

Sorry.

Nej, stop, stop! Nej, jeg skal med! Mor!

Stop! Stop! Nej! Åh nej.

Ah!

-Bare en lille smule. -Bup-bup.

Det er mærkeligt.

-Det er det. Det er helt fucked. -Ja.

-Så drikker vi. -Tak til Danmark.

-Tak til Danmark. -Tak siger jeg også.

-Skål. -Skål, for pokker.

Hey! Jer der.

Hey!

-Hey. Sejler I til Polen? -Ja.

Jeg nåede ikke færgen og har ingen papirer.

Du kan lige nå det.

Slap nu af, pigebarn. Ro på.

Det tager kun et par timer til Świnoujście.

Skynd dig!

Hej. Jeg hedder Adam. Ingen papirer er okay.

-Laura. Hvad koster det til Świnoujście? -1200 euro.

Undskyld. Lige et øjeblik.

-Mathilde? -Hvad så?

-Jeg rejser med min mor. -What?

Jeg nåede ikke færgen, så jeg tager med nogle private, og jeg ved ikke helt…

Jeg har sagt farvel til dem alle sammen.

Sindssygt!

Men hvad med Elias? Hvad gør I så med jer to?

Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre faktisk.

Men altså skat, du kan ikke tage sådan en båd der.

Det er pissefarligt og, altså…

Altså, tag hjem og tænk over det, eller…

-Nej. -Laura.

Jeg må løbe. Vi snakkes.

Ingen telefon. Sluk. Tak.

-Telefon er ikke så godt her. -Okay.

-Afgang. -Så sejler vi.

-Sæt dig derhen. -Godt. Giv mig dem der.

Hej. Jeg hedder Laura.

Hvad skriver du?

Det er noget, jeg har lovet min bror.

Jeg er journalist,

men jeg har haft det lidt vanskeligt, så jeg har ikke skrevet meget længe.

Hvorfor?

Jeg har været sygemeldt.

Hver gang, jeg begyndte at skrive, så kunne jeg ikke stoppe.

Så glemte jeg at spise og glemte at sove.

Blev du indlagt?

Uhm.

Hmm.

"Til min datter.

Til min bror.

De første ord i meget lang tid.

Hvis jeg var født i gamle dage og på vej til Amerika på en sejlbåd,

der knagede,

ville jeg bede til Gud om at komme sikkert over havet.

Nu må jeg tro på naturen

og håbe på, at Vorherre alligevel hører os.

Mig og de fremmede

med Søren Kierkegaards 70.000 favne vand under os

på vej til det nye land.

Det er svært at tro på, at det går godt.

Men vi skal tro."

Ingen telefon. Sluk dem. Gå ned og tjek.

Tak. Ingen telefon.

-Telefoner, okay? -Hey, giv mig din telefon.

-For satan! -Ingen telefon, tak.

-Hej, far. -Telefoner, tak.

-Kan jeg lige tale med dig? -Jeg må ikke.

Telefoner.

Sluk telefonerne.

Far, jeg ringer senere.

Okay, jeg ringer tilbage senere.

-Giv mig den skide telefon! -Giv mig min telefon!

-Laura? -Ingen opkald! Ingen opkald, tak.

Telefon.

Telefoner, tak.

Slap nu af. Rolig. Tag den med ro.

-Hvad siger Laura? Er hun okay? -Det er Nikolaj. Laura ringer tilbage.

Men du sagde, det var sindssygt i Polen også.

Nej, jeg tror, det er okay. De har jo den der 36-timers passage nu.

Jeg sætter dig på medhør, så hun kan høre med, din søster.

-Hej, Nik. -Hey, Amalie skat.

Talte du ikke om vagtværn, som leder efter flygtninge at smadre?

Jo, det er rigtigt.

Men jeg forstår ikke, hvorfor du er nervøs over det.

-Det har intet med Laura at gøre. -Jeg ringede bare for at høre om…

Du synes måske, jeg burde give hende din pistol med, eller er det dumt, eller?

Åh…

Det ved jeg ikke. Man skal ikke krydse en grænse med en pistol.

Er det, fordi du har givet hende den med?

Ja, det har jeg faktisk.

Jeg ved godt, jeg er et fjols, og jeg er nervøs for,

hun bliver standset i et checkpoint eller noget.

Det håber jeg ikke, at hun gør.

Nikolaj?

Hey, Niko? Hallo, er du der, Niko?

-Ja, undskyld, jeg blev lige forstyrret. -Hvad er det, I laver dernede?

Har I lukket helt ned eller hvad? Far kan ikke komme igennem til jer.

Er I okay?

Ja, alt er fint her. Øhm…

Jeg har søgt en stilling på ambassaden i London her til januar.

Vi opretter et kontor, så vi kan hjælpe eksildanskere og sådan noget.

Der har lige været noget med Henriks bror, men det er fint nu. Kan jeg lige få Jacob?

-Ja, jeg lytter. -Laura har det helt sikkert fint.

Hun er på vej til Świnoujście med sin mor, og det er jo fint, altså.

-Okay. -Altså, hun skal af med pistolen, ikke?

-Ja. -Altså smide den ud i vandet.

-Jo. -Hvad hedder det? Ud på den blå hylde.

Jeg ringer, og så må hun smide den over bord.

Ja, helst inden, hun kommer af færgen.

-Det er godt. -Ja.

-Hej, Niko. -Hey.

Hvorfor stopper vi?

-Er vi tæt på Polen? -Ja. Jeg tror, det er Polen.

Hvorfor vender vi så om?

Hvad sker der?

Det ved jeg ikke.

Måske… er det politiet.

Ingen papirer.

Læg jer ned!

Læg jer ned. Læg jer så ned.

Læg jer ned og vær stille.

Hvor sejler vi hen?

Jeg ved det ikke.

-Nej! Ikke telefonerne! -Hvad laver du?!

Bliv liggende!

Jeg sagde, I ikke måtte bruge telefonerne!

-Smed han dem i vandet? -Ja.

Jeg skal til Polen. Min mor er i Polen.

Stille!

Hvad så? Hvad sker der?

Han kan ikke finde tilladelsen, vi har liggende. Den ligger digitalt.

Den skulle også stå i vores pas, mener han åbenbart. Han er rimelig tough.

-Hvor tager det lang tid. -Det ved jeg sgu ikke.

Jeg har også vist ham det, vi har fra Benni, hvor han siger god for os.

-Jeg ved ikke, hvordan udtaler du det her? -Plan d'affaires…

-Igen. -Plan d'affaires.

Okay.

Vi har den her. Har du set den?

-Ja. -Ja.

-Prøvede du Laura igen? -Ja, hun går direkte på svarer.

Du skal bare sige, du er turist.

Det kan vi sgu da ikke.

Vi har jo søgt om arbejdstilladelse, ophold og rend mig i røven!

Vi kan ikke sige, vi er turister! Vi kan ikke rejse på turistvisum.

Det er for dumt. Vi har snakket om det.

-Tag det roligt. -Nej, jeg gider ikke.

Vi venter på svar.

Undskyld, min datter ringer.

Ingen telefoner her.

-Det er min ekskone. Jeg må lige… -Ingen telefoner her.

Fanny, jeg ringer om to sekunder. Jeg står i paskontrollen.

-Jeg ringer til dig. Undskyld. -Ingen telefoner.

Jeg beklager.

-Slap af. -Ja, undskyld.

-Vi har stået her i 20 minutter. -Ikke i 20 minutter.

Okay.

-I har grønt lys. -Tak. Mange tak. Tak.

Danke schön.

Danke schön.

Bonjour.

Stop!

-Hallo? -Fanny?

-Ja. -Kan du høre mig?

Jacob? Ja, hej.

Jeg kan se, du har ringet en masse gange. Undskyld, at jeg ikke…

Nå, det er bare, fordi jeg ikke kunnet få fat på dig eller Laura,

og så blev jeg bare lidt nervøs.

Jeg ville bare høre, om hun var… Om I var okay.

Ja, det er ikke sjovt det her, men tak, fordi du spørger.

-Vent, er hun ikke med jer? -Hvad mener du?

Jeg har ikke set Laura. Hvorfor skulle jeg det?

Jeg forstår ikke.

Laura er med om bord. Hun ombestemte sig og tog med dig.

Ombestemte sig? Hvad snakker du om?

-Jacob, hvor er hun? -Hun er sammen med dig, går jeg ud fra.

Fanny, hvor er du nu?

Jeg er i en sportshal i Polen. Vi skal samles i nogle busser.

Laura er ikke her, Jacob.

Jacob, jeg bliver nødt til at smutte nu. De hiver i mig. Jeg kan ikke…

Vi tales lige ved. Jeg ringer til dig, ikke?

Laura er ikke sammen med Fanny.

Laura er ikke med Fanny.

-Er det dem igen? -Ja.

Du må tage den og sige, at du ikke har tid.

-Hallo. -Sis her. Hvorfor tager du ikke telefonen?

Jeg tager den ikke, når du er med far. Jeg sidder til møde…

Okay, men vi er i Paris med oppakningen, og Laura er væk.

-I Polen? -Jeg kan ikke komme igennem på telefonen.

Vi ved ikke, om hun har nået færgen.

Har hun styr på sin roaming? De fleste tjenester er gået ned.

Det ved jeg ikke. Tjek, om hun er i Polen.

Er hun på danskerlisten?

-Kan du tjekke det nu? -Ja, slap af. Er hun på danskerlisten?

-Ellers skal I tjekke med politiet. -Jeg aner det ikke.

Nej, jeg tjekker det.

Tusind tak. Hej.

Henrik, nej, nej, nej.

Henrik, vi ved godt, hvem det er dernede.

Henrik.

Kom nu ind.

Lad nu… lad nu være.

Kom nu bare op igen.

Henrik!

Der er ikke langt ned. Jeg skal bare lige…

Henrik, for helvede, lad nu…

Kom nu ind…

Henrik, det er jo sindssygt det her. Kom nu ind, ikke?

Henrik, kom nu ind!

Arh!

-Henrik! -Arh!

Nej! Det er sindssygt. Kom ind med dig!

Du er fucking sindssyg! Er du okay?

Kom ind til mig. Kom.

Kom.

Kom, jeg har dig.

Kom. Du…

Arh!

Kom her. Kom her. Okay.

Ej!

-Jeg hader det! -Så, så, fortæl mig, hvad du hader.

Så, rolig. Rolig, skat.

Ah.

Det skal nok gå.

Hallo.

Hallo. Det er Jacob.

-Hej. -Hej, Elias. Hvor er du henne?

Øhm, jeg er hjemme.

Hjemme i… Hvorhenne?

I København.

-Er du sammen med Laura? -Nej, det er jeg ikke.

Vi kan ikke finde Laura.

Hun er ikke sammen med sin mor og ikke sammen med os.

Og hendes telefon er død.

Ja…

Okay.

Vil du hjælpe med at finde hende?

Ja.

Selvfølgelig. Det vil jeg gerne.