All language subtitles for Familier.som.vores.S01E02.Separating.the.Wheat.from.the.Chaff.1080p.NF.WEB-DL.DD+5.1.Atmos.H.264-playWEB_track4_[dan]

Partierne var inde.

Kun statsministeren ved,
hvad der skal ske.

Jeg må understrege,
at der er skærpet tavshedspligt.

Det gælder alle!

Jeg overvejer
at kaste mig ud i noget med en gut.

-Nej, hvor lyder det godt.
-Han hedder Elias.

Vil du ind? Er det ikke derfor, du er her?

Danmark ligger lavt,
så det kan ikke betale sig at sikre os.

Så hellere flytte ud.

Din bror siger, de lukker landet ned.
Vi må sælge alt og flytte til udlandet.

-Sælger du huset?
-Det er ved at gå ned.

-Så er der det med min bror.
-Hvad med ham?

Hvad er det,
dig og din homoven brygger sammen?

Regeringen vil evakuere Danmark
på grund af det stigende vandspejl.

Man vil gerne have os af sted i god tid
inden Europas grænser begynder at lukke.

Her onsdag 7. juni,
fem døgn efter offentliggørelsen,

er der opstået en del uro
rundt omkring i landet.

Der er varslet
flere anti-exitdemonstrationer,

og folk hamstrer både varer og kontanter,
og det skaber en del trafikale problemer.

Flere lande i EU har meldt ud,
at de indfører skærpet grænsekontrol,

og at man fremover skal søge om ophold.

Frygten for lukkede grænser får flere og
flere danskere til at søge ud af landet,

før de har reel opholdstilladelse.

Udrejsestyrelsen gør opmærksom på,

at de, der rejser med det offentlige,
automatisk vil få opholdstilladelse.

De, der derimod flytter for egne midler,
skal selv sørge for arbejdstilladelser,

indrejsepapirer
og eventuelt opholdstilladelse.

Finansministeriet har sendt
en pressemeddelelse ud om,

at danskerne ikke behøver
hæve deres penge, da driften af bankerne…

Det er sgu da utroligt!

Politiet opfordrer til at lade bilen stå.

-Ja, hallo, hvad så?
-Rising & Søn har ringet og ringet.

Slap af. De kan bare komme og hente…

-Jeg har talt med dem…
-Hold nu lige din kæft.

Danmark er i panik,

og så stresser de over nogle fliser.
De kan komme hente dem. En anden ting…

Få fat i min bror,
ellers kører jeg derned,

uanset om han ligger og føder
eller knepper, eller hvad han laver.

Hvad fanden laver du, mand?!
Du var ved at køre mig ned!

-Du var ved at slå mig ihjel.
-Hvad er der galt med dig?

Danmark ophører med at
eksistere og bliver et industrielt område

med vindmøller, solceller og serverparker.
Men hvad med os danskere?

-Kan vi få repeteret udflytningsfaserne?
-Ja, sådan er det tænkt.

Fase 1 er i fuld gang. Borgere,
der selv kan finansiere deres rejse.

Den kommer til at foregå løbende.

Fase 2 bliver udflytning med
offentlige tilskud fra august til januar.

Så har vi fase 3, som er udflytning af
social- og sundhedssektoren

samt kriminalforsorgen.
Og det er fra januar til april.

Og så kommer sidste fase,
som bliver udflytningen af beredskabet,

som bliver engang før august næste år.

-Hej.
-Hejsa. Er din far hjemme?

Far…

Far.

Ja.

Så.

-Hejsa.
-Hej.

-Hej.
-Ja, jeg er Lars' advokat.

Vi har sendt dig en hel del mails og også
ringet en del gange her de sidste dage.

Ja, vi kan tale sammen nu.
Vi kan også tage den med politiet.

-Politiet? Hvad skal vi tale med dem om?
-Det ved du jo godt, din idiot.

-Så, rolig. Det er klart, vi alle er lidt…
-Hvad sker der?

Du prøver at sælge dit hus,
og sænker prisen med 1,7 millioner,

lige inden alt det her sker,
lige inden hele markedet crasher.

Vi tænker, der måske er en sag her
for anklagemyndigheden. Om insiderviden.

Øh…

-Insiderviden? Det tror jeg ikke.
-Det tror jeg.

For du vidste det. Gjorde du ikke?

-Hvem kender du? Du må kende nogen.
-Vi har annulleret handlen.

Altså, prøv at høre en gang her.

Jeg har sat mit hus til salg,
og du har købt det.

-Vi har en købsaftale uden forbehold.
-Vi har jo seks dage.

Kender du ikke reglerne?
Hold kæft, hvor er du dum.

Hvad ved jeg?
Jeg har bare sat mit hus til salg.

-Så må vi finde en pris…
-Banken har ført pengene tilbage.

Fra deponeringskontoen. Så…

Hm.

Hvad fanden laver I så her?

Min klient vil have en forklaring,
og du bør hæfte for alle omkostninger.

Så hvis vi kan få dig til skriver under,
så kan vi godt henlægge sagen.

-I skal gå nu.
-Hvor vidste du fra, at det ville crashe?

-I skal gå nu.
-Jeg er nysgerrig.

Jeg har ikke mere.

-I kan ikke få mere. Gå af sted.
-Hey!

Stop.

-Hvad fanden laver du?
-Nu skriver du under her, okay?

-Vil du slås?
-Skriv under.

Skal vi tage den nu, foran din datter?
Er det det?

-I skal gå nu.
-Lars, lad os gå nu.

Hold kæft en nar.

Hvad skete der der?

Vi har mistet alle vores penge.

-Jeg ringer til Nikolaj.
-Jamen hvad så?

Det er den forkerte liste.

Den er ikke opdateret.

Det er det, der er problemet…

Det er simpelthen løgn, det her!

-Nikolaj, kan du tale?
-Jacob, du skal ikke ringe her.

Vi har lige haft besøg af en advokat,
der talte om insiderhandel.

Jeg går lige ud og tager den.

-Hvem har du talt med om hvad?
-Jeg har ikke sagt noget til nogen.

Du kan være rolig.

-Shit!
-Nikolaj, vi har mistet alt.

Vi har mistet det hele.

Alle vores penge stod i det her hus.

Det er noget lort, det ved jeg,
men I er ikke de eneste.

Hele landet er ved at gå fuldstændig amok.

Jeg har ingen indtægt,
og det har din søster heller ikke.

Jacob, jeg kan ikke…

Nu kommer din søster.
Jeg lægger på. Vi tales ved senere. Hej.

Hej.

Salget er annulleret.

Nu har vi det, der står på kontoen
og det, vi har kontant. Lad mig se engang…

Så… som det ser ud nu,
ryger vi af sted med det offentlige.

-Hvad?
-Vi kan ikke finansiere noget selv.

Øhm. Kan du ikke ring til Gilles
og få en aftale med ham?

Paris?

-Jeg kan jo ikke…
-Du må tage derned, altså.

-Det er pissedyrt.
-Alt er næsten udsolgt. Mange vil af sted.

Jeg kan se her, en billet koster…

En tiendedel af,
hvad vi har tilbage at leve for.

Jeg tænker, det er bedst
at tage derned. Hvis du skal få et job,

og vi skal bo i Paris,
må du tale med dem i hvert fald.

Ja.

Vi skal have styr på,
om vi alle kan få ophold.

Jeg ved ikke, om det er nok,
at jeg får et arbejde.

-Fik du tjekket Sorbonne?
-Laura kan få ophold som din datter.

-Hun er over 18.
-Ja, men hun er hjemmeboende.

Din bror sagde, ophold kræver et job,
eller at man er tilmeldt en uddannelse.

Laura, du ville søge historie,
var det sådan?

Ja, jeg kan godt søge som udlænding
efter de nye regler,

men det kræver en god ansøgning
og et vildt højt snit.

Og kan du få det, tror du?

Ellers må du ansætte Laura i firmaet.
Kan du ikke det?

Jeg kan ikke ansætte hele familien.
Skal jeg sige, I er mine assistenter?

-Og din far og Lene.
-Du kan ansætte din egen datter!

-Ja, men så ikke Amalies far og hans kone.
-Går de forud for mig? Hvad med mor?

Det ved jeg ikke!
Hvor skulle jeg vide det fra, Laura?

Vi kan ikke engang klare os selv.

Jeg kan ikke tage mig af din mor.
Sådan er det.

Fucking cykel, det her!

-Du har haft et forløb i psykiatrien.
-Ja. Det er længe siden.

Jeg har ph.d. i neurobiologi
og underviste oprindelig i genetik.

Så har jeg været journalist i mange år,
og nu er jeg på sygedagpenge.

Jeg gik ned med stress,
så jeg må helst ikke skrive.

Har du et fysisk handicap,
kan du søge ophold i Norge.

De tager imod 25.000 kronisk syge
og handicappede.

Okay.

Stress lever desværre ikke
op til kriterierne.

Men jeg kan sandsynligvis tilbyde
dig ophold i Rumænien

i en forstad til Bukarest.

-Bukarest?
-Der kommer mange danskere til det område.

Det er langt væk.

Otte mennesker per lejlighed,
men der arbejdes på forbedringer.

I får en lejlighed med rindende vand,

og det er tæt på grønne områder
med rig mulighed for at opleve natur

og få noget frisk luft.

Jeg ville måske gerne…

Kunne vi undersøge muligheden for,

at min mor kunne komme
med min familie til Paris?

Min mor er en dygtig videnskabsjournalist,
som har vundet en masse priser.

Og hvis hun kommer til at skrive igen,
så har hun jo ikke brug for mere hjælp.

Men hun kan ikke
få ophold i Frankrig igennem os.

Altså, du tilhører ikke
den kvote af danskere, de tager officielt.

Som egentlig er meget lille.

Fordi de har så mange fra Holland af.

Du skal kunne dokumentere
en ret høj minimumsindtægt

eller noget ansættelsesforhold…

Plus et minimumsbeløb på kontoen.

Vælger du at gå den vej,
er du ikke berettiget til hjælp fra os.

Med andre ord
ikke længere en del af vores system.

Men kan jeg ikke bede om noget mindre,
end det koster i det offentlige program?

Hvis alle fik hjælp til de steder,
de ønsker sig,

havde vi ikke råd til dem,
der har brug for det.

Hvordan skal vi så se hinanden?

Hun er sygemeldt. Nogen må hjælpe hende.

Altså, jeg tror desværre,
at det bliver svært

at rejse frem og tilbage
og besøge hinanden som tingene er nu.

Som dansker skal du søge visum
til de fleste steder.

-Hvad vil du have, vi skal gøre?
-Det hele er blevet stramt faktisk.

Så, skat, se på mig. Se på mig, ikke?

Vi finder en vej, ikke også?
Os to, det gør vi altid, ikke?

Vi holder sammen, ikke også, skat? Så.

-Okay?
-Ja.

Men det siger far bare også.

Der går et par minutter,
før vi åbner for eksamen.

I skal lige have lidt tålmodighed, tak.

Hvorfor skal vi op i dansk?
Jeg skal til Schweiz.

Har du glemt noget?

Det tror jeg, du har.
Du har glemt at slappe lidt af.

Hvad så?
Har I fundet ud af, hvor I skal hen?

Måske Paris. Min mor siger,
jeg skal søge ind på Sorbonne.

-Sorbonne? Shit, mand!
-Men det kræver, jeg nailer dansk i dag.

Og resten af mine eksamener faktisk også.

Hvad med dig?

Jeg prøver at overtale bandet til
at tage med til Finland.

Jeg er jo halvt finne.
Min mor er der. Det er det vigtigste.

Hvad med…

Jeg ved ikke engang, hvad min mor skal.

Altså, hun ved det ikke engang selv.

Hmm.

Altså, er det ikke bare noget med,
at vi tager til Finland sammen så?

Skal du ikke med os?

Så må I gerne komme ind, alle sammen.

Nej.

-Overvej det.
-Uhm.

I skal ikke åbne op!
Vi lukker ikke op for nogen i dag, okay?

Anders, du lagde bare på, din klovn!

Corfix og Tardini
var lige ved at købe Amaliegade.

De tror, der går lang tid,
før folk flytter, men de faldt fra.

Banken stiller ikke
nogen garanti alligevel.

-Så lukker vi jo.
-Ja, der er også en anden ting.

Din bror fik solgt stort set det hele.
Det er derfor, han ikke vender tilbage.

Jeg fik fat på Elberg.
Han bekræfter, at han har solgt.

Nogle dage før offentliggørelsen.

Han har vidst det, det lille fuckhoved.

Hej. Storebror her.
Du bad mig om ikke at ringe,

men nu gør jeg det,
for jeg har brug for hjælp.

Ring til mig,
så snart du hører det her. Hej.

Peter… Peter. Vi bliver nødt til
at tale om, hvad vi gør…

Ring til min bror,
indtil han tager telefonen.

Altså, hvis ikke vi får den bankgaranti,
så må han jo betale for os.

Stop med det ringeri.

Hvad laver han? Han åbner da ikke!

Du skal ikke åbne! Jeg sagde,
du ikke skulle åbne den skide dør.

Hvorfor lukker du folk ind,
når jeg siger, du ikke skal? Utroligt!

-Hvad…
-Peter!

Hvad sker der? Hvad sker der,
Gorm? Hvad har du gang i? Hvorfor…

Jeg har sagt, du ikke skal komme her.
Og slet ikke med dine venner!

-Det står lige her, det hele.
-Hvad?

-Opgørelsen. Alt, du skal bruge.
-Jeg skal ikke bruge noget.

Vi har ikke aftalt et møde.

Du skal ikke komme her,
og slet ikke komme med dine venner.

Jeg har arbejdet
for din familie i 16 1/2 år, Peter.

-Jeg kan ikke betale mine folk.
-Du skal ikke være her. Gå.

Du skal ikke stå her og flæbe. Kom nu.

Fuck nu af med jer!

Rolig. Slap helt af.
Vi finder ud af det. Rolig.

-Peter!
-Lad nu være.

Parker omme bagved.
Så de ikke kan se, om vi er hjemme.

-Nå.
-Ja, sorry.

Min bror er ved
at blive fuldstændig sindssyg.

-Nå for fanden.
-Alle er ved at blive vanvittige.

Hvis de tjekker mig,
så kan det spores tilbage til jer.

-Det forstår jeg. Så send ikke sms'er.
-Det ved jeg.

-Lad være med at ringe hele tiden.
-Det forstår jeg godt.

-Hvad sker der med din bror?
-Jeg tror, han mister det hele.

Virkelig?

Han opdagede, at jeg nåede at sælge,
inden det hele gik ned,

så nu spinder han en syg logik om,
at det, der er mit,

det er familiens,
og derfor er det også hans.

Nå, men vi har også lige noget, vi skal
fortælle, for vi har nogle planer, Jacob.

Når Nik er færdig med sit arbejde her,
så flytter vi til Reading.

Og så skal vi have os et barn.

-Nej!
-Jo.

Nikolaj har talt med Jane
og Amanda derovre, og de virker friske.

Og de blev glade.
Du skal ikke sidde og grine.

Undskyld, det er, fordi du sidder
og tuder samtidig. Undskyld! Fantastisk!

I skal være far og far.
Jeg må lige ringe til Amalie.

Nej, vent lige lidt.
Det skal lige være på plads først.

Nå.

-Du tuder hele tiden, skat.
-Hvad sker der? Jeg er blevet gammel.

-Jeg ved ikke, hvad fanden der foregår.
-Tillykke, for fanden!

-Det er fantastisk.
-Hør, skal vi skåle for det?

-Ja, lad os gøre det.
-Skål for far og far.

Skål.

-Jeg burde ikke drikke. Jeg er i bil.
-Jo, jo. Danilo kører dig hjem.

-Nu bliver du her og drikker med os.
-Han hjælper os her.

-Hvor er det fantastisk!
-Grin ikke.

-Jeg griner ikke.
-Du griner ad mig.

-Hvad så, Nik? Er der noget derude?
-Nej, det tror jeg ikke.

Er du sikker? Der har været
nogen i buskene derude allerede.

Måske min bror. Noget har der været.

Det er hele landet jo.

Ret mange vil gøre ret meget
for at få fat i penge lige nu.

Politiet har problemer med
at holde på deres folk.

-Nik han har hentet riflerne ned.
-What?

-Ja.
-Nå for fanden!

Jeg tror, vi skal give Jacob P9'eren.

-P9'eren?
-Ja.

Det er et håndvåben.

Et håndvåben?

-Alle mennesker går jo amok.
-Er det nødvendigt?

Det er jo ikke kun min bror.
Det er alle, også i udlandet.

-Har du hørt om det, der sker i Polen?
-Hvad?

De har passet godt på ukrainerne,

men nu strømmer det ind over grænsen
med hollændere og alle de andre,

der rejser østpå, så nu har de fået nok.

-Hold da kæft…
-Flygtninge smaskes ned af private vagter.

Vi føler en forpligtelse over for dig.
Ikke kun på grund af min søster.

Nej, fordi vi kan lide dig.

-Skrider Amalie, vil vi giftes med dig.
-Det har vi faktisk snakket om.

-Den perfekte mand at komme hjem til.
-Jeg er den bedste mand at komme hjem til.

-Skål!
-Skål!

Tillykke!

Ej, for satan!

Kig på den, og brug affyringen,
eller energien fra affyringen.

-Hvad fanden sker der? Slap af!
-Undskyld! Er du sur?

Jeg blev da forskrækket!

Kunne I låne nogle penge af Henrik?
Hvad fandt I ud af?

Jeg tror, vi finder ud af det selv.

Ja, det vil vi helst.

-Det vil måske din far.
-Hvad?

Han har ringet nogle gange.

-Har min far ringet?
-Han er begyndt at ringe.

Prøv at høre.
Hav ikke noget med min far at gøre! Vel?

Han skal ikke have en fucking krone.
Han er en snylter…

-Men han ringer jo.
-Den snylter stjæler alle andres penge!

Han skal bare fucking væk.
Du skylder ham ikke noget.

Hvordan… Hvordan kommer du tilbage så?

Min søn henter mig.
Han er i København med sin bil.

-Undskyld, hvad hedder du igen?
-Danilo.

-Danilo.
-Ja.

Jeg hedder Danilo.
Det betyder "Gud er min dommer".

Nå, for helvede! Eller nå for Søren
eller hvad, man siger til det.

Nå. Hvad siger dommeren til,
at jeg får mig en lille en på bagsædet?

Er det et problem?

Det ved jeg ikke, hvad han siger.

-Han siger: "Godt Danilo, at du kan køre."
-Ja.

Ja, det er jeg meget taknemmelig for.

-Han kommer lige om lidt, tror jeg.
-Hmm.

-Vi ses, hej, hej.
-Hej.

Vi ses, far. Hej, Lene. Hej.

Hej. Kom godt hjem, ikke?

-Hej, skat.
-Hejsa.

-Er du fuld eller hvad?
-Jeg blev ædru, da jeg så din far.

Stop med det der. Fanny sidder derinde nu.

-Er Fanny her?
-Ja.

Hvorfor det?

-Det ved jeg ikke. Hun sidder derinde.
-Hun har aldrig været her før.

Jeg går ind.

Jacob…

Jeg kan godt forstå,
at min søn ikke fortæller mig noget.

Men du… du har vidst det hele tiden.
Har du ikke?

Du har bare gået og gemt dig.

Hvorfor ringede du ikke?

Jacob! Vi har tabt hele lortet.

-Det har vi da også.
-Hvad så? Hvad gør vi så nu?

Jacob, for fanden!
Du har virkelig været en klovn, du har.

Men ligegyldigt hvad, så synes jeg, at vi

starter op hos jer nede i Paris,
og så bygger vi noget op dernedefra.

-Starter noget op?
-Jeg skal først lige…

Jeg skal først vide,
hvad jeg gør med min mor, ikke?

Hvad snakker du om? Starter nede hos os?

-Ja.
-I hvad? Der er ikke noget job.

Du kunne bare have ringet!

-Hvor er Fanny?
-Hun er nede på Lauras værelse.

Jacob, hvad sker der med min far?
Kan vi ikke hjælpe ham?

-Vi kan ikke hjælpe den…
-Det bliver vi nødt til.

Fanny.

Ja. Laura inviterede mig.

I bor godt her.

Ja.

Jeg tænkte bare,

om vi lige skulle tale med mor om,
hvor hun skulle hen.

-Nå ja. Ja.
-Hun siger, I skal til Paris.

Det er da dejligt.

Ja. Hvad med dig?

Lige nu hedder det Bukarest.

-Wow… shit.
-Ja.

Øhm, far?

Jeg tænkte, om mor kunne komme med os?

-Altså til Paris?
-Ja.

Og bo sammen med os?

Altså lige nu…
Vi ved jo ingenting lige nu.

Hvis det bliver, bliver det sammen med
Amalies far og Lene og Amalies farmor.

Det har jeg lige fået at vide.

-Siden hvornår?
-Siden nu, her.

-De må finde et andet sted at bo.
-De har lige mistet alting!

-Er du klar over, hvor mor skal hen?
-Jeg ved det godt.

-Må jeg godt ryge her?
-Det er slum!

-Ja, selvfølgelig.
-Mor er sygemeldt og kan ikke arbejde.

Hvad har du egentlig tænkt dig? Hvad?

Altså, det ville være rigtigt,
hvis du tog med til Paris.

Det ville det, og det synes jeg også.

Jeg ville gerne hjælpe dig med
at finde en lejlighed og et sted at bo,

men jeg har ikke pengene til
at betale for en lejlighed til dig.

Og det, du skal leve for.
Jeg ved ikke, hvad vi selv skal gøre.

Vi har simpelthen ikke de penge.

Hvad med Holger? Kan han ikke hjælpe dig?

Han er kriminel.
Jeg skal ikke til at tage hans penge.

Han er sgu da asfaltarbejder.

Jeg spørger ikke
min bror om penge. No way.

I kan ikke gå og regne med,
at jeg skaffer dem alle sammen.

Hvor meget skylder du mig?
Du skylder mig allerede 87.000!

Jeg ved, det er gammel gæld,
men jeg kan ikke trylle penge frem.

Jeg har ikke bedt nogen om
at trylle noget frem.

Jeg beder ikke om noget.
Det kommer jeg ikke til.

-Det var ikke det, jeg sagde.
-Jeg er nødt til at gå hjem nu.

-Fanny, hold nu op.
-Vi ses, skat.

Alt er godt. Jeg forstår det godt.

-Det er ikke, fordi jeg ikke vil hjælpe.
-Nej, nej.

Jeg ved ikke engang,
hvordan vi skal skaffe os selv penge.

-Ja, det er Holger.
-Hej, det er Laura.

-Laura? Jeg kender ingen Laura.
-Laura, din niece Laura.

Hvad fanden?

-Er det dig, Laura?
-Øhm.

-Holger…
-Ja?

Jeg vil høre, om du gider at hjælpe mor.

-Det kan jeg love dig for, at jeg gider.
-Skal du lige høre, hvad det er først?

Ja, okay, jeg lytter.

Aha.

-Hvad så, har de stjålet dine penge?
-Bland dig udenom!

-327.
-Ja, må jeg lige?

327?

Øh…

Ja. Ja, nu skal du høre.

Jeg skulle overføre
nogle penge til min søster.

Så kunne jeg ikke huske den der kode
inde på det der banken. Netten… Net…

-Netbank.
-Netbank, eller hvad fanden, det hedder.

Men jeg kan huske,

at koden er noget med min hund
og et stort bogstav og et tal.

Hvis det er noget med passwords,
så skal du ringe til vores hotline,

så hjælper de med at resette det.

Okay, men…

Nu er jeg her ligesom, ikke.

Og du giver mig dem bare
i kontanter i stedet for.

-Jeg ved, der står 157.000 på kontoen.
-Så enkelt er det ikke.

Kontanter skal bestilles i forvejen,

og noget lovgivning gør,
at vi ikke bare kan udbetale pengene.

Jeg har brugt hele formiddagen
på det her lort.

Det er mine penge.
157.000, som jeg har sparet op,

og det har jeg ikke gjort ved at stå
i en bank og glo fucking lige ud i luften.

Så det er ganske simpelt og helt enkelt.

Jeg skal bare overføre
100.000 til min søster.

Det ser ikke ud til, jeg bare kan overføre
100.000 heller. Ring til vores hotline.

Det er nogle penge, jeg har tjent,
og jeg vil gerne hjælpe min søster.

Jeg flytter mig ikke herfra,
før jeg får mine penge. Fatter du det?

Hvad fanden sker der?
Folk står ude på gaden og tudbrøler.

-Er du sindssyg?
-Jeg må bede dig om…

Hvad hedder du? Jeg vil gerne vide…
Så skal jeg kraftedeme, du… Kom her!

-Hvad hedder du?
-Ud!

Velkommen til Paris og Charles de Gaulle.

For Deres egen sikkerheds skyld
bør De beholde selen på…

Her er mange mennesker.

Ja, i Paris? Og det slutter ikke.

Vi bliver også invaderet af folk
fra Normandiet,

Nordfrankrig, Vendée-regionen og Holland.

Selvom vi har bygget dæmninger til dem.

Det er så vildt. Alt det, der sker.

-Hvad, hvis det her ikke lykkes?
-Det skal det.

De bygger også diger ved Seinen nu.

Gilles kan ikke sige nej.
Jeg glæder mig faktisk til at se ham.

Jacob, jeg tror,
du skal være hvilende i dig selv.

Og eksklusiv, men ikke for krævende, vel?

De ved godt, hvem du er.

Siger erhvervspsykologer sådan til folk,
når I er på arbejde?

Okay. Undskyld, altså.

Goddag.

-Hej.
-Hej.

-Goddag, begge to. Velkommen.
-Tak. Jacob.

-Elodie Morel.
-Hej. Amalie.

Gilles er desværre blevet kaldt
til et vigtigt møde.

Det er jeg ked af. Jeg har talt
med ham, og jeg skulle hilse.

Okay. Men jeg troede…

Fortæl mig, hvad du har forestillet dig,
du skulle lave her hos os.

Jeg har arbejdet hernede før, som du ved.

Næ, Green Module.

-Jeg udviklede Green Module.
-Smukt.

-Det grønne Paris.
-Sammen med Gilles.

Vi har fulgt hinandens arbejde siden.

-Undskyld, hvis jeg var lidt ivrig.
-Nej, det er helt i orden.

Vores land er ved at blive lukket ned,
så vi skal have styr på det hele.

-Hmm.
-Planen er at slå os ned her.

-Åh.
-Vi elsker Paris.

-Dejligt.
-Og…

Jeg leder efter det rette sted at starte,
og det kunne være her.

Gilles er meget glad for dig,
og vi er beærede over, at du tænkte på os.

Jacob, dit arbejde taler for sig selv.

Øhm…

Vi har bare ikke nogen oplagte
projekter til dig lige nu. Desværre.

Men vi er enige om, at nu hvor I begge
to planlægger at flytte herned,

så vil vi gerne hjælpe jer, hvis vi kan.

Og derefter kan vi gå i dialog om det.

Vi vil rigtig gerne arbejde med dig
på et tidspunkt i fremtiden.

Øh, nu siger jeg det ligeud. Øh…

Jeg har andre muligheder. Firmaer,
som jeg skal tale med senere i dag.

Måske skal vi have noget på det rene.
Jeg foretrækker at arbejde med jer.

Jeg kender Gilles.
Og jeg mener, jeg har noget at tilbyde.

Udmærket. Jeg må lige
ringe til Gilles og tale med ham.

Jeg ved ikke, om han når tilbage i dag.

Vi rejser i morgen.
Tilbage til vores børn,

så vi er nødt til at have
en aftale på plads før.

Okay.

-Jeg vil nødig stramme den…
-Nej, nej… I får besked. Okay?

Giver det mening at se på lejlighed,
hvis vi ikke ved, om de vil ansætte dig?

Lad os nu se.

Det er for sent at aflyse nu.
Han er der om lidt.

Leder I efter noget tæt på universitetet,

kunne det være her.

Jacobs datter skulle læse
i Danmark, men det bliver ikke til noget.

Det gør mig ondt at høre om jeres land.

Alle i min familie taler om det.

Det er fedt her, men altså,
jeg ved sgu ikke.

-Tror du, den er for dyr?
-Det er for dyrt, men jeg ved ikke…

Tak. Den er flot,
men jeg tror ikke, vi kan tage den.

Gilles har lige ringet.
Jeg kender ham ret godt,

og han var flov over,
at han ikke kom i dag.

Åh.

Men han er indstillet på
at betale depositummet.

Har I andre steder på hånden?

-Nej.
-Nej.

Jeg skulle sørge for, I følte jer hjemme,
og at du ikke tog et andet job.

-Ring, hvis I har brug for noget.
-Det gør vi.

-Og velkommen til Paris.
-Tak.

Hav en god dag.

What?

-Hvad skete der lige der?
-Jeg tror, vi har fået lejligheden.

-Seriøst?
-Han har bedt om et møde i morgen tidlig.

Altså, så skal vi jo bo her.

Ja.

Velkommen til Paris.

Du nailede den sgu.

-Jeg ved ikke, hvad jeg gjorde.
-Din fucking løgner.

-"Andre muligheder."
-Hvad skulle jeg ellers have sagt?

Hvad skal vi?

Så starter vi forfra.

Skal vi tage tøjet af?

Ej så, stop lige.

Måske senere. Jeg skal lige… Altså…

Hvad?

Jeg ved ikke. Overvældende det her.

Ja.

Det er det.

-Kan du huske, dengang jeg friede til dig?
-Selvfølgelig.

Det var lige hernede.

-Det er dernede.
-Var det det?

Ikke den gade, men den næste gade.

Nu er vi tilbage.

Det var det, vi drømte om.

Ja. Der var bare så meget
mere fremtid dengang.

Det ved jeg ikke, om der er længere.

-Selvfølgelig er der det.
-Tror du?

Ja.

Bare en ny slags fremtid.

Så…

Laura. Hvad så? Hvad skal du?

-Jeg skal op til Borgerservice.
-Jeg kommer med.

Og, altså, du glemte noget.

Hvad er det med at glemme ting?

Det er ikke mig,
men dig, der glemmer ting.

Det går ikke med den pedal der.

-Det er noget pis, du har lavet.
-Kom, vi bytter.

Værsgo. Jeg kan ikke finde ud af
at lave sådan en dér.

Nej.

Det er også absurd, ikke?

Hvad går der?
15 år, så er det danske sprog glemt.

Sig nogle ord, som kun er danske,
som du ikke vil kunne glemme.

Sådan nogle æ-, ø-, å-ord, okay?

Er… øh.

-Det er ikke et ord.
-Røde pølser.

-Kakaomælk.
-Kakaomælk!

-Øl! Druk!
-Druk?

-Ja.
-Druk, det er med u.

Ja.

Er det derfor, du altid er så glad,
fordi du er så dum?

Hold din kæft!

Jeg skal have fornyet mit pas.
Har du fornyet dit?

-Nej, det har jeg sgu ikke lige.
-Hvilket nummer er det?

Åh…

-Bare gå. Skal du ikke alt muligt?
-Nej, det er fint. Vi er lige kommet.

Hvad med din kæreste?

Alberte?

Det er bare lidt mærkeligt.
Altså det, jeg ved ikke…

Det er dig, jeg tænker på hele tiden.

Det ved jeg ikke,
hvad jeg skal stille op med.

Altså…

Du er sød.

Hvad så? Bliver vi bustet?

Ja, det gør vi lidt.

"Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme…"

Du er så dårlig til at læse.
Giv mig den Jeg læser den. Giv mig den.

Hvad? Læser vi til eksamen
eller hvad? Jeg skal op i det der.

"Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme

Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme

Om lidt, saa er vi skilt ad…"

-Hej, hej!
-Vi ses, mand.

Hænderne over dynen!

-Sådan en?
-Nej, en skruenøgle.

To takker op.

-En lang stang og to tænder.
-Det er ikke et værktøj.

Det er bare et eller andet.

-Der er en edderkop i.
-Væk med den.

-Min kælk! Shit, den er lille.
-Det er ikke et værktøj, Laura.

Jeg fik den til min fireårs fødselsdag.
Dengang kunne vi alle sidde på den.

Det kan man sgu da stadig.

Under hele min barndom tog vi ud
og kælkede i Dyrehaven.

Så sidder vi her på kælken. Hyggeligt.

Hvad, savner du det?

Ja, på en måde. Det var dengang,
verden stadig hang sammen.

-Og det gør den ikke længere?
-Hvad synes du selv, altså?

Min mor er den ene vej,
min far den anden, og du er en tredje.

Du tager ikke med til Finland,
kan jeg høre.

Gør Alberte ikke det?

Altså…

Det ved jeg ikke. Hun…

Kan du ikke… Kan du ikke tage med os?

Hvad fanden… Kan vi ikke…

Altså, hele min familie er i Finland.
Vi skal op til hele min familie. Det…

Mathilde og, altså…

Laura, altså…

Det kan jeg sgu ikke.

Nej.

Det kan du selvfølgelig ikke.

Jeg er fandeme glad for,
du kunne komme, Laura.

Jeg fatter ikke, hvad de siger, mand.
Jeg er ved at blive vanvittig.

De har lukket mit kort.
Jeg kan ikke engang købe en pakke smøger.

Jeg er også blevet fyret, ikke?
Efter 23 år.

De lukker lortet, mand.

Der skal ikke bygges flere veje i Danmark.
Det er slut. Men…

Jeg bliver her. Jeg skal ikke stå på
en eller anden hullet vej i Hviderusland

og sælge tulipaner.

Jeg bliver kraftedeme her.

Altså, de har opsagt lånet i dit hus,

men fordi du har gæld i det hus,
og fordi landet lukker,

så har de ret til
at beholde nogle af de penge.

De kan åbne for din lønkonto, men…

Jeg ved ikke, hvad mit hus er værd,
eller hvad det ikke er værd.

Jeg ved, min niece sidder lige her,
og hun bliver student lige om lidt.

Hun kan ikke bo hos sin mor,
hvis hun ikke får de her penge,

og jeg er ved at være sulten.

Der er ikke mere, vi kan gøre.

Holger. Lad os få åbnet dit kort,
så kan du købe ind til weekenden.

Og så finder vi ud af resten, ikke?

I stjæler folks penge, ikke?

-Nu får du det her kort til at virke.
-Ja, det skal vi nok finde ud af.

Den er afvist.

-Prøv lige igen.
-Er du sikker på det?

Ja, der står "afvist".

Den er stadig afvist.

-Åbner du en anden kasse?
-Ja, lige et øjeblik.

Du har ikke noget andet?

Nej.

Så må du lade varerne ligge.

Okay.

Fanny, prøv at høre.
Tegnestuen i Paris vil lave en aftale.

Vi synes begge to, vi skal finde
en måde at få dig med på.

Okay. Ja.

Vi taler lige nu med Nikolaj om
en form for selskabskonstruktion,

som du forhåbentlig kan indgå i.

Øh, ja.

Glem de der penge, du skyldte.
Vi har heller ikke en krone.

-Vi finder ud af det.
-Tak.

Undskyld for sidst.

-Hej, Mathilde.
-Godt at se dig.

Hvordan gik det? Fik du 12?

Du er så fucking klog, seriøst!
Du er lige så klog som din mor.

Du kommer ind. Jeg sværger. Og lover det.

Hvad så?

Er du forelsket i ham? Sådan for alvor?

Jeg tror, det er bedst,
hvis du kommer videre, mus.

-Ja.
-Ja.

Hold fastere omkring mig
Med dine runde Arme

Hold fast, imens dit Hjerte
Endnu har Blod og Varme.

Om lidt…

…så er vi skilt ad
Som Bærrene på Hækken

Om lidt er vi forsvundne
Som Boblerne i Bækken

Vi er så den sidste årgang,
der får lov til at blive studenter

på Gammel Hellerup Gymnasium.
Det er en vildt sørgelig situation.

Det er det.

Men jeg synes ikke, at vi skal forsvinde
som boblerne i en bæk.

Jeg synes, vi skal fosse ud som en flod.

Kom så, Elias!

Vi kommer alle sammen til at lede i hvert
et hul på kloden for at finde hinanden.

Og lykkes det, så holder vi en fest.

Og vi kaster os om hinanden.

Og minder os selv om det, vi var engang,

det vi er lige nu,
det vi altid vil være, ikke?

Er I klar til verden?

Er I klar til fucking verden?

Det skal nok gå!

En, to, tre, fire!

Alle dem fra GHG, rejs jer så op!

Og alle deres forældre rejser sig op!

Og alle deres lærere rejser sig op!

Vi ses derude!

Livet er en morgengave

Sjælen er et pilgrimskor

Der står krokus i min have

Der står øller på mit bord

Under himlen hænger lærken

Som et fjernt bevinget frø

For en lærke tænker hverken
På at kæmpe eller dø

-Eller dø
-Kæmpe eller dø

Eller dø

Her er fredeligt og stille

Her er ingen larm og støj

Jeg har sået kruspersille

Og et brev med pure løg

Lad alverden slå for panden

Og bekæmpe spe med spot

Nu giver du mig de penge,
der står på min konto.

Og det kan kun gå for langsomt!

Hav det godt

Hej.

Er du klar til at tage af sted?

Ikke endnu.

Hvad? Har jeg glemt noget?

Det har du faktisk.

Mig.

Jeg vil gerne med til Paris.

Jeg søger også Sorbonne til januar.

Jeg har hørt,
der skulle være en ret dejlig pige.

Hvad med Alberte?

Er du ked af det?

Jeg kan ikke lide
at gøre andre mennesker kede af det.

Men jeg kan heller ikke lide
at forlade alt det her.

Alle de her mennesker.

Men jeg synes, det er ret fint,
hvis jeg gør det sammen med dig.

-Hvem er det?
-Det er mig.

-Det er Holger, for helvede.
-For helvede.

-Du forskrækkede mig.
-Lad være med at råbe sådan, ikke?

Her, tag de her penge.

Jeg lovede Laura at give dig dem.
Jeg skal videre.

Hvad skal jeg med dem?

Du skal til Paris, for helvede.
Sammen med Laura.

Der er kun 53.000.
Du kan jo ikke hæve penge i banken mere.

Jeg har lånt dem af Kenneth.
Der kommer nogle flere senere. Fint nok.

Ja, vi ses sgu nok ikke mere, søs.

-Hav et godt liv, ikke?
-Hvor skal du hen?

Det ved jeg sgu ikke.
Folk har fået knald i låget.

Men hey…

Jorden drejer altså stadig rundt.