All language subtitles for The Alien Perspective

Kevin?

- Ja, hej.

Hej, kom indenfor.

- Okay, her er pakken.

Så hvad ved du om historien bag dette?

- Jeg ved, at det angiveligt er fra et ulykkessted

i New Mexico fra St. Augustine-sletten.

Skede i 1947 inden for få uger
af det formodede Roswell-ulykke.

Hvis det bare er rester fra et flystyrt,

så er det ikke så værdifuldt eller ikke så interessant,

men hvis det viser sig, at det er
rester fra en nedstyrtet UFO

eller et nedstyrtet rumfartøj fra et fremmed rumfartøj,

eller hvad det nu måtte være,

så er det uvurderligt.

Så det er uvurderligt.

Så vi har disse mærkelige overdragelser,

disse kappe- og dolklignende overdragelser,

som ganske vist er sjove

og relativt morsom

og lidt bekymrende fordi du,

Jeg ved ikke, om andre ikke følger med i det her.

at andre mennesker ikke ville have lyst til det,

at nogen kunne forsøge at få det fra dig.

Og du ved jo, vi ved ikke, at det ikke er tilfældet.

Jeg er fysikprofessor,

vi opererer ikke på denne måde

og jeg ved ikke hvordan, du ved,

om der er andre grupper eller andre lande

der gerne vil have deres
hænder på dette, som du ved,

måske går igennem nogle, du ved,

filmstillængder for at gøre det.

De fleste videnskabelige dokumentarer ser på

et møde med en udenjordisk civilisation

fra vores synspunkt,

men lad os vende det på hovedet.

Hvordan ville det være, hvis du var en del af

et møde om avanceret civilisation

jordboere for første gang?

- Nå, sæt mig selv i personaen

af et fremmed væsen og siger,

her er vi, vi kommer i fred.

Du ved, det er bestemt noget, jeg ville håbe på.

- Hvis rumvæsener er intelligente, er de også nysgerrige,

og den nysgerrighed vil tvinge dem til at gå ud

og undersøge alt, hvad de har adgang til,

som kunne inkludere os.

- Hvis jeg er et væsen,

Jeg vælger folk, der kan
formidle mit budskab på en måde, der

ville efterlade meget lidt tvivl.

- Hvorfor skulle de have så omfattende

direkte interaktioner med os

når alt, hvad de
kunne have brug for fra os,

de kunne tage uden rigtig at have

at blotte sig overhovedet,

vi ville egentlig ikke engang have brug for

at vide om deres eksistens.

Det faktum, at vi gør det, ville indikere, at de er

hvad end de ønsker
at vi tænker på en bestemt måde,

nok mere om os selv end om dem.

- Mit navn er Elisa Quintana.

Jeg er astrofysiker hos NASA Goddard

og jeg er viceprojektforsker

til NASAs testmission.

Dette er satellitten til undersøgelse af exoplaneter.

Dette er en rummission, der leder efter planeter

uden for vores solsystem,

inklusive dem, der er små som jorden.

I sidste ende leder vi efter planeter

som er i en Guldlok-zone,

så de ikke er for tæt på
deres stjerne, hvor det er meget varmt,

De er heller ikke så langt væk, hvor det er meget koldt.

De er i et tempereret område

ligesom Jorden er omkring solen.

De er i en region, der ville tillade det gode vand

på en planets overflade.

Ved hjælp af denne transitmetode kan vi bestemme

på størrelse med en planet, dens kredsløb

og vi kan i sidste ende bestemme hvilke planeter

er i disse stjerners beboelige zoner.

Så i de tidlige dage af søgen efter andre planeter,

Vi fokuserede virkelig på sollignende stjerner.

Det, vi nu ved, er, at den mest almindelige type stjerne

der har planeter, er disse M-dværge.

Så det er stjerner, der er mindre, køligere

og rødere end solen

og de udsender forskelligt lys.

Så de udsender lys i det infrarøde område.

De er meget, meget forskellige fra solen.

Planeter, der udvikler sig i
beboelige zoner af disse stjerner

vil have et meget anderledes miljø.

Jeg spekulerer ofte på, hvilken slags liv

ville udvikle sig under infrarødt lys.

Hvordan er fotosyntese?

Vi har disse grønne planter, der udvikler sig under solen.

Skal vi have sorte træer

eller vil vi få en ny form for liv

som vi slet ikke kan forestille os

som dannes på disse stjerner

som er de mest talrige på himlen.

Et stort mål for NASA er at
find en anden jordlignende planet

som kunne have liv,

selv intelligent liv.

- Jeg synes, det ville være fascinerende, hvis

vi skulle finde intelligent liv

som var meget anderledes end vores.

Et liv hvor vi kunne lære

og virkelig fremme os selv.

Så hvad er det endelige mål her?

Når generationsprogrammet finder ud af det senere hen

at der ikke blot er liv der,

men der er en civilisation der,

hvad sker der nu?

- Det er et rigtig godt spørgsmål.

Alle er så fokuserede på
bygger det næste flagskib

det vil afbilde jorden, og hvad så?

Altså, jeg gætter på-

Så hvis vi finder liv på en anden planet,

Hvad er de næste skridt, NASA vil tage?

Hvad er de næste skridt, der
vil fællesskabet gøre?

Skal vi kontakte og
kommunikere med disse andre planeter?

Og det er et helt nyt diskussionsområde

som folk rent faktisk taler om.

Og jeg ved ikke, hvad de næste skridt ville være.

SETI-instituttet har en procedure

for hvis de skulle finde liv,

de har faktisk, du ved, en manual.

Der er en korrekt procedure for at skrive en publikation

og hvad skal vi gøre nu.

- Fordi jeg er involveret i eftersøgningen

for udenjordisk intelligens,

folk vil spørge,

Tror du virkelig, at der findes rumvæsener derude?

Jeg mener, tror du, der er noget liv derude?

Og selvfølgelig gør jeg det.

Jeg mener, det er egentlig derfor, jeg tog jobbet.

Og hvorfor tror jeg det?

Det er ikke kønt, for vi fandt det.

for det har vi ikke,

men hvad vi nu ved, og noget vi ikke vidste

for selv 25 år siden er universet bare et chok,

en blok med planeter.

De er omtrent en billion planeter

lige i Mælkevejsgalaksen

og vi kan se billioner af andre galakser,

så det er en masse planetfornøjelse, ikke sandt?

Der er så mange verdener derude, at man kan tænke sådan,

nej, kun jorden har
produceret liv eller intelligent liv,

Det lyder som en masse hybris for mig.

Det viser sig, at teknikkerne
bruges til at studere galakser,

hvilket var det, jeg plejede at gøre.

SETI bruger mange af de samme teknikker

som jeg brugte til at studere galakser.

Med andre ord, du ved, store antenner,

kald dem radioteleskoper

og bare pege dem i den retning

af nogle nærliggende stjerner

håber på, at der er nogen på en planet

omkring de stjerner, der udsender et signal

som vi kunne opfange og bevise

at vi har lidt selskab der.

Hvad så hvis vi får et signal?

Jeg mener, vi får måske et signal fra det ydre rum i morgen,

næste uge, næste år,

Om 10 år ved vi det ikke,

men hvad sker der?

Jeg kan fortælle dig, hvad der virkelig vil ske

fordi vi har haft falske alarmer,

og i en falsk alarm,

du ser, hvad der rent faktisk sker.

Medierne begynder at ringe

fordi der ikke er nogen tavshedspligt.

Alle sender e-mails eller sms'er

eller ringe til deres mor eller hvad de nu laver.

Så nyheden om, at vi har opfanget et signal, kommer ud

inden for få minutter og oplevelsen

som vi har haft, er når det sker,

selv før vi har tjekket
om det er ægte eller ej,

de lokale tv-stationer, aviserne

og medierne begynder at ringe.

- Forskere har et mysterium på hænderne.

Signaler fra det ydre rum bliver registreret.

Hvad er mest spændende ved
dette signal fra det ydre rum

er, at det gentager sig hver 16. dag.

- Hvis signalet er stærkt nok

nogle mener at øge muligheden

at den blev sendt bevidst af rumvæsener.

- Én radio versus bølgelængde
lys blev omdannet til lyd.

- Så hvis jeg var en rumvæsen,

Hvordan skulle jeg finde intelligent liv på Jorden?

Eller for den sags skyld,

noget liv på jorden?

Nu er det at finde liv et lidt enklere problem

for rumvæsnerne end at finde intelligent liv

fordi alt de skal gøre er at bygge et stort teleskop

og analysere atmosfæren på vores planet Jorden.

Og de ville opdage, at 20% af atmosfæren består af ilt.

Og normalt er det ikke en komponent

af gasserne i planeternes atmosfære,

men det er vores.

Så hvis rumvæsnerne kan finde ilt i vores atmosfære,

det ville være en stærk indikation på, at der er

en eller anden form for biologi her, i det mindste fotosyntese.

Det ville ikke fortælle dem det
Homo sapiens er selvfølgelig her,

men hvad ville det være, hvis de kunne bygge store antenner

og tag vores fjernsyn
eller vores radarer eller vores FM-radio

fordi hvis der har været tid nok

for at disse signaler kan nå ud til dem,

de tager den op og siger,

Jamen, vi ved ikke, hvad der er dernede,

men uanset hvad, er det ret smart

fordi de kan konstruere en sender.

- I lang tid slog jeg hovedet mod væggen

leder efter en teori om bevidsthed

rent fysisk ville det fungere.

Jeg er David Chalmers,

Jeg er professor i filosofi ved New York University

hvor jeg også er meddirektør for

Center for Sind, Hjerne og Bevidsthed.

Jeg er filosof, så jeg tror
om grundlæggende ideer

om sindet, om verden,

om viden, om virkelighed.

Hvordan er det menneskelige sind overhovedet muligt?

Jeg tænker på kunstige sind.

Kunne en computer have et sind?

Findes der ikke-menneskelige sind
i dyr eller endda fremmede sind?

Jeg tænker over virkelighedens natur.

Er verden omkring os virkelig?

Hvordan kan vi nogensinde få en sand viden om virkeligheden?

Eller er alt dette på en eller anden måde en illusion eller en simulering?

- Simuleringshypotesen
er blot hypotesen

at vi lever i en computersimulering.

Forstået i bogstavelig forstand,

ikke blot som en metafor,

Vi kan tænke på atomer, ligesom bits kan.

Nej, at der findes en eller anden avanceret civilisation

der konstruerede en fysisk computer

og derefter køre et eller andet program på den computer

og vi er en af de
informationsmønstre inden for det.

- Den ærværdige filosof Renée Decartes sagde,

hvordan ved du, at du ikke bliver narret

af et ondt geni, der er
stimulere dine sansesystemer

at skabe en følelse af verden omkring dig

når intet af dette er virkeligt?

Nå, den moderne
versionen af det spørgsmål er bare

Hvordan ved du, at du ikke er i en computersimulering?

lige nu, hvor alt dette ville virke virkeligt, men det er det ikke.

- Ja, simuleringshypotesen betyder ikke

at forudsætte, at
civilisationen udfører simuleringen,

det ville nødvendigvis være vores efterkommer.

Som om de ikke behøvede at være på jorden.

Du kunne forestille dig
udenjordiske civilisationer

skabe alle mulige former for simuleringer

af andre udenjordiske
civilisationer fra deres oprindelse

eller måske bare fantasysimuleringer.

- For mit vedkommende kom jeg delvist ind i dette

fordi for omkring 20 år siden,

lige efter at The Matrix-filmen kom ud,

Wachowski-familien, instruktør af The Matrix,

Lorenzo-filosofien, og de tilmeldte sig faktisk

en flok filosoffer til at skrive filosofisk

om filmen.

Så endte jeg med at skrive en artikel

kaldet Matrixen som metafysik.

Og den centrale idé var, at selvom vi er

lever i matrixen, alt sammen
dette er stadig helt ægte.

- Så det ville være ulig The Matrix i den forstand, at

hjernen selv ville være
også en del af simuleringen.

Det ville være den mest omkostningseffektive måde

at producere menneskelig erfaring.

Ikke at have disse biologiske,

Organiske hjerner flyder i næringstanke

og derefter forbinde dem via et kabel

til en virtuel virkelighed, men bare
simulere det hele.

Du kunne køre mange flere simuleringer

for den samme mængde
dollars som teknologisk modenhed

Hvis du lavede det hele i silikone, så hvis du havde dette

vådvarekomponent der også.

- Den traditionelle idé har været

at hvis vi er i en simulering,

Intet af dette er ægte.

Jeg tror, jeg har hænder,

Jeg tror, der er et bord her,

Jeg tror, der er en skulptur her.

Mange ville sige, at hvis dette er en simulering,

intet af det er oprigtigt virkeligt.

Det jeg vil sige er, at selvom vi er i en simulering,

alt dette er virkeligt.

Jeg har stadig hænder, der er stadig et bord her,

der er stadig en skulptur her.

Det er bare det, at alle disse ting er lavet

på et mere fundamentalt niveau, ud af bits,

ud af processer inde i en computer,

men digitale processer er også rigtige processer.

Så jeg vil sige, at simulering er virkeligheden.

- Vi ved ikke så meget om motiverne

eller psykologien bag disse mulige simulatorer,

men vi kan reflektere over, at hvis der er mange

af disse civilisationer ude i kosmos

med mulighed for at køre simuleringer,

det ville være tilstrækkeligt, hvis kun et par af dem

var stadig interesserede i at gøre dette

med blot en lille brøkdel af deres ressourcer.

- Så snart du begynder at tænke
om simuleringsideen,

spørgsmålet kommer op,

Hvem har skabt simuleringen?

Er det en gud?

Jeg mener, at denne simulator er en skabt virkelighed.

De er alle magtfulde, alle
måske vel vidende om denne virkelighed

det gør dem lidt guddommelige.

Samtidig,

Simulatoren mindede slet ikke om en Gud.

Det kan bare være en teenage
hacker i det næste univers

eller 26-dimensionel blæksprutte

men fra en helt anden virkelighed.

Der er slet ingen grund til at tro, at de er særligt gudfrygtige.

(lyden af tikke)

- Jeg er Dr. Michael Masters.

Jeg er professor i biologisk antropologi.

Jeg burde nok nævne, hvor jeg gør det, ikke sandt?

Ja.

Og forfatter til bogen Identificerede flyvende objekter.

Indtil nu,

Vi har set mange forskellige teorier foreslået.

Det er vigtigt at overveje alle disse

og det er dejligt at se den udvikling af dette felt

hvor det ikke bare er blind accept af én idé,

men vi stiller spørgsmål

og vi prøver virkelig at grave dybt

ind i emnet
og at finde ud af oprindelsen

af disse personer og deres håndværk.

Tydeligvis den dominerende model i lang tid

har været den udenjordiske hypotese

at de kommer fra en
en anden planet et andet sted

omkring et andet solsystem,

sandsynligvis inden for vores galakse.

Vi ville se dem komme ned fra himlen.

Vores første maverespons ville være,

de må komme fra de stjerner,

men hvis vi ser på alle deres karakteristika,

håndværket i sig selv synes at have mange kvaliteter

hvilket ville indikere, at de har evnen

at bøje tiden tilbage.

Måske er det tid til at overveje andre muligheder

og at de faktisk er fra tid snarere end rum.

- I kvantemekanik og i den generelle relativitetsteori,

der var fænomener, som vi ikke kunne

fuldt ud forstå og karakterisere.

Nu har vi matematikken til at beskrive det.

Nu har vi fysikken, og det er ikke længere skræmmende.

at konceptualisere tidsudvidelse

eller dobbeltspalteeksperimentet.

Vi har matematik, der i bund og grund kan forudsige

hvordan fordelingen af f.eks. en partikel vil være.

- Mange rapporter om disse hurtigt bevægende objekter

er at de nærmest pulserer

eller der er en udsving i dem, når de bevæger sig,

muligvis springe over dele af tiden

når de bevæger sig gennem rummet.

Og kigger på selve håndværket

og især inertielle kræfter,

hvis de er, som vi ser dem,

hurtigt skydende hen over himlen,

enhver form for inertiel bevægelse som den

vil sprøjte enhver biologisk væsen

imod det håndværk.

- Det ene hint, som jeg tror hjælper os

i forsøget på at opklare dette mysterium

er, at jeg i det mindste ikke tror på nogen biologisk enhed

ville være i stand til at krydse så store afstande.

De ville i det mindste have brug for tonsvis af mad.

De ville have brug for badeværelser.

De ville være nødt til at kræve et tyngdekraftsmiljø

Det er det samme som deres hjemverden.

Der ville være så mange nuancer.

Der ville være lang afstand
gange på hundreder af år,

måske endda tusinder eller titusinder.

- Den eneste mulige måde, de kan gøre dette på

at overleve disse kræfter er
ved at kontrollere passagen

af tid i deres relative
referencerammen inde i det fartøj.

Mens vi ser en hurtig acceleration,

Det kan være en meget langsom acceleration for dem.

En god analogi er at se på

hvordan forskellige organismer opfatter tid.

Så når vi prøver at slå en flue,

Vi ser det som denne fluesmækker, der kommer ned

med en meget høj hastighed.

Mens den flue,

fordi den opfatter tid

med forskellige rammer pr. tidsenhed,

kan se den fluesmækker komme ned meget langsomt

og den siger, jeg er nødt til at komme ud af vejen for dette

og den bevæger sig ud af vejen

og vi føler, at vi lige har misset det

og det føltes som om, den havde hele dagen til at flygte.

Så det samme gælder, når man taler om

tidens relativitet uden for

også biologiske organismer.

- Det får mig til at tænke, at tingene

som vi ser på, ikke er biologiske.

De kunne betragtes som livsformer

bare fordi de er så avancerede

at de kan bygge disse ting,

men de er måske ud over hvad
vi beskriver det som traditionelt liv

og hvordan vi beskriver, hvad der er
levende og hvad der ikke lever.

- Der er en række rapporter om nærkontakt

det synes at bekræfte
denne tidsrejsemodel.

Amy Rylands, som blev taget fra sit hjem i Australien

og blev fundet kort tid efter,

men mange hundrede kilometer væk.

Hun blev kørt til hospitalet umiddelbart efter

og lægerne fandt ud af, at
væksten af hendes kropshår

var i overensstemmelse med at have været væk i flere dage.

Og manglen på mad i hendes mave

var også i overensstemmelse med det.

Dette ville indikere, at uoverensstemmelsen

mellem hvor længe hun rent faktisk var væk

og hvor længe hun rapporterer at have været væk

forklares bedst i sammenhæng med tidsrejser.

- Der er også ideen om tidens retning.

De kunne endda komme fra fortiden.

Men hvad med tilbage i tiden?

Hvad med lige i tiden, oppe i tiden eller nede?

Vi kan ikke engang konceptualisere
hvordan det fysisk ser ud.

Men hvad nu hvis dette er muligt

og nogen har mestret det

og de kommer fra en tid over os

snarere end foran os i vores fremtid?

- Vi kan ikke bedømme arters intelligens

i det ydre rum efter vores målestok.

Vi kan ikke antage, at de bare er

hundrede år mere avancerede end os.

I så fald, ja, de kan ikke nå os.

Men hvis der er tusinder af år foran os,

nye fysiklove begynder at åbne sig.

- Før min oplevelse hos Rendlestrom,

Jeg troede ikke på UFO'er,

troede ikke på den slags fænomener,

ville forsøge at afkræfte alt, hvad jeg nogensinde har hørt om det.

Jeg troede, at enhver, der ville tro på den slags

var enten slået ud, skør eller delirisk.

Men alt det ændrede sig efter
at gå ind i skoven den nat.

Det var december 1980.

Det var højdepunktet af den kolde krig

og jeg blev tildelt de to baser

der blev kaldt RF Bentwaters
og RF Woodbridge, England.

Og imellem de to
Basen var Rendlesham Forest.

- Det var nærmest en perfekt storm af

Hvad gør en UFO-sag overbevisende.

Flere vidner.

Vidnerne var militærpersonale.

UFO'en blev sporet på radar.

Dette var en landing,

ikke lys på himlen.

Og alt dette er bakket op,

ikke blot ud fra vidnernes udsagn,

men af selve regeringsfilen.

- Natten hvor hændelsen fandt sted

Vi arbejdede en midnatvagt.

Alt startede normalt.

Faktisk,

det var ret hverdagsagtigt.

Midt i at få min første kop kaffe der,

Jeg får et opkald fra den centrale sikkerhedskontrol, CSC.

De sagde, at jeg er nødt til at svare Østporten.

En gang ved østporten

Jeg mødtes med stabssergent Steffans.

Han var den ledende politibetjent.

Og jeg sagde, hvad sker der, Bud?

Og han virkede rystet, og han virkede ked af det.

Han tog sin finger og begyndte at pege

over mod Rendlesham Forest

og så kiggede jeg derover og sagde,

Hvad er det?

Du ved, jeg kunne se noget lys,

som et boblelys over skovens krone.

I den mørkere del af skoven mod jorden

man kunne se lys i flere farver tænde og slukke.

Mens vi er midt i den samtale,

Sergent Coffey, den øverste kontrollør,

kommer tilbage, siger han, vær rådet,

sagde han, jeg tjekkede lige långivers radar,

østlig radar og Bentwaters radar.

Og vi mistede kontakten med en bogey,

en eller anden form for fartøj for 15 minutter siden.

Så vi fik bekræftelse på et muligt flystyrt.

Bud siger, nej, den styrtede ikke ned, Jim.

Han sagde, den landede.

Da vi nærmede os skovbrynet

Jeg har flyver Kazak bag mig omkring 45 meter.

Han står for patruljeposten.

Jeg har flyverhuler 25 til
30 fod herovre til min højre.

Normalt ville man høre vinden gennem træerne.

Der var slet ingen lyd.

Faktisk var der uhyggeligt stille.

Så jeg kunne ikke høre ligesom, du ved, skovens dyr.

Jeg kunne ikke engang høre mine fødder på skovbunden,

det, der havde snavs på sig.

Jeg begyndte at føle mig statisk
elektricitet i mit ansigt og min hud.

Mine bevægelser var anstrengte.

Sammenligning for det ville
være som at gå gennem en pool,

vand i taljehøjde.

Jeg kigger over min højre side i cirka 4,5 meter rundt

er som en lysvæg.

Da vi nærmer os skovbrynet,

Jeg begynder at se en dannelse af et fartøj,

trekantet i form.

Jeg har også fornemmelsen,

Dette kan ikke stå i nogen af Janes flyboger.

Og det er ikke et fly, der er designet

af noget som helst på denne planet.

Mine følelser var overalt.

De løber fra spektret,

fra at være bange til at være ærefrygt.

Jeg fik mit kamera,

Jeg smider den ud.

Jeg optog så meget film som jeg kunne.

Men jeg begyndte at kigge under fartøjet,

Jeg troede, jeg var nysgerrig.

Jeg spekulerede på, hvordan det her er
sidder over skovbunden?

Og da jeg kiggede nedenunder

Jeg kunne ikke se andet end lys under den,

som hvidt lys.

Der var tre fordybninger i jorden,

trekantet.

De var sandsynligvis en tomme, halvanden tomme dybe.

På en eller anden måde skabte dette lys disse fordybninger.

Jeg tænkte, måske er det
stadig mobil, eller den kan bevæge sig.

Og jeg troede, jeg kunne presse
fartøjet for at se om det, du ved,

hvis du for eksempel havde en bil derude,

du kunne skubbe den til siden, og du ville bevæge dig,

Du ved, en halv tomme eller tomme.

Dette var solidt.

Håndværkets hud,

den var fuldstændig glat.

Der var ingen fængslende som
sort glas, der var skinnende.

Da jeg rørte ved den,

den var varm at røre ved.

Jeg fandt senere ud af, at den havde stråling.

Jeg fik et glimt af siden af fartøjet,

det lignede at skrive.

Jeg tænker, åh fedt, du ved,

Det vil sige NASA eller Sovjetunionen.

Når de kommer tættere på det, er det ikke at skrive,

men flere billedlige glyffer tegnet på den.

De målte omkring tre
fod bred og fem tommer høj.

Og så oven i de billedlige glyffer,

de havde en større glyf, der var trekantet

med en større cirkel omkring.

Jeg var bare fuldstændig forvirret.

Intet af det giver mening.

Jeg kan ikke rationalisere det.

Det er ikke noget, jeg nogensinde har set før eller i dag.

Dette fartøj med stråling

skød al filmen ud på mit kamera.

Fartøjet begynder at generere
mere hvidt-blåt lys.

Og jeg ser fartøjet begynde at stige

og den går op til skovens krone

og den svæver bare der et øjeblik

og drejer derefter til højre

og på et øjeblik er den væk.

Da den lettede,

den havde ingen luftforskydning,

den havde ingen lyd, den havde intet sonisk boom.

Ingen af dem, den var blottet for de to.

En af de tanker jeg aldrig havde givet udtryk for i den,

ikke engang i bogen,

Jeg troede, at der var en stærk mulighed

håndværket var organisk,

selve håndværksskindet var af metal og alt det der,

men det virker organisk.

Selv udseendet virker organisk

på grund af selve fartøjets struktur.

Fra deres perspektiv,

det var bestemt ikke fjendtligt.

Lad mig frit gå rundt og undersøge det.

Tillod mig at tage noter,

tillader mig at røre ved den.

Det giver mig mulighed for at have en udveksling med den.

Jeg tror, at intentionen var at kommunikere,

derfor var den der.

- Den amerikanske flåde har endelig anerkendt videoen

ser ud til at vise UFO'er, der flyver gennem luften-

- Er ægte.

De viser faktisk luftfænomener

Søværnet kan ikke forklare.

Og at det faktisk er vores forståelse

fysikken ikke kan forklare.

- Det er flådepiloter.

Det er ikke som en landmand, der måske ikke aner det

hvordan et fly er konstrueret.

Korrekt.

- Det er forvirrede eksperter.

Angående luftfart har du ret.

- Det er en kæmpe nyhed, der kan knuse

hele vores opfattelse af
universet og vores plads i det.

Den amerikanske flåde har bekræftet eksistensen

af uidentificerede flyvende objekter.

- Mit navn er Kevin Day.

Jeg er en tidligere ledende operationsspecialist.

Mit job under Tic-Tac-kampen,

Jeg var luftforsvarsekspert

assisterer skibets kaptajn.

Den 10. november eller omkring tog jeg op for at kontakte.

Jeg bemærkede disse virkelig bizarre radarkontakter

på min radarskærm.

Grunden til at jeg siger, at de var mærkelige, er fordi

de var i en gruppe på mellem fem og seks

på den specifikke dag.

De var 28.000 fod og sejlede hundrede knob.

Normalt noget så højt, der går så langsomt

vil falde ned fra himlen.

Så jeg begyndte at koordinere med bridgeteamet

for jeg ville faktisk have, at de skulle fortsætte,

det vi kalder storøjekikkerten,

og prøv at finde dem på himlen, for jeg ville have nogle

en slags visuel information om disse ting.

- Kevin var meget standhaftig
om at jeg skal gå frem og tilbage

fra brovingerne, der taler til mine udkigsposter

og scanner himlen for luftkontakt.

Det var bare ikke rigtigt et arbejde, jeg havde brug for at lave.

Jeg skulle styre hele broen den aften.

Det var virkelig nysgerrigt for mig
at Kevin var så bekymret

at chefen på broen finder luftkontakterne.

Jeg så en konstellation af stjerner hænge på himlen

det virkede bare ikke til at passe.

De var i en konstellation af fem til syv stjerner

hænger cirka 45 grader i luften

og omkring 2000 fod oppe fra skibets bagbords stævn.

Og da jeg løftede kikkerten op for at se på dem,

alle stjernerne begyndte at bevæge sig på én gang

mod uret og ind mod midten.

Disse var bestemt ikke konventionelle fly.

Hver eneste ting, der var i

at kampområdet blev forvaltet.

Alt blev sporet,

alt havde et navn, et nummer,

og havde nogen, der så det på et kikkertsigte

eller sørge for, at han enten kom sikkert hjem

eller blev bortskaffet korrekt.

Det var ret simpelt for mig, at det jeg så

var ulig noget, jeg nogensinde havde set før.

Jeg vendte mig mod udkigsposten til venstre og sagde:

Så du det for fanden?

Og han nikkede til mig med åben mund

og vi kiggede bare på hinanden i et øjeblik

og kiggede tilbage op på himlen.

- På et tidspunkt kalder Sean mig ned til kamp.

Han siger: "Hej Kevin, jeg er nødt til at snakke med dig, mand."

Jeg bliver lidt bange heroppe

for det her er ligesom et åh nej øjeblik

Fordi ingen på broen ved, hvad disse ting er

og hvorfor gør I ikke noget ved det?

Jeg gik hen til AIC og sagde,

Hey, jeg vil have dig til at gå videre og opsnappe

med en af disse kontakter

Det ville tilfældigvis være Commander FRAs flyvning.

- Han siger: "Hej hr., vi har set disse genstande,"

de har været der i to uger, de er kommet ned

og han har givet os hele historien.

Han siger, vi har brug for, at du går efter det.

Vi vil vide, hvad disse er.

Vandet er helt roligt, ingen hvide hætter.

Jeg mener, det er bogstaveligt talt perfekt
San Diego, Californien-dag.

- Det er en ret kedelig afsløring

Fordi vi har kommunikationen oppe i overheadhøjttaleren

indtil det når sammenføjningspunktet

Vi hører i radioen er en Charlie,

Jeg tror, vi måske har et nedskudt fly.

Jeg ser en forstyrrelse af vandet hernede.

Jeg tjekker det ud.

- Den er omtrent på størrelse med en 737.

Den har faktisk en slags korsform.

Det tiltrækker vores øjne.

Vi er sådan, åh, det er lidt mærkeligt.

Whizoen i det andet fly kommer op

og siger: "Hej skipper, gør du?"

Og det er stort set det, han får ud af munden.

Og det vi ser er denne hvide tic-tac-lignende genstand

lige over vandoverfladen.

Den er omkring 40 fod lang,

havde ingen mærker på den

og den havde ingen vinger

og den havde ingen rotorer

og det bevæger sig bare radikalt fremad, tilbage,

venstre, højre efter behag.

Så jeg sagde, jeg går hen og tjekker det ud.

Så jeg begynder at køre rundt, og det gør det stadig

dens frem, bag, venstre, højre.

Vi når omkring klokken 12.

Jeg er bare i en dejlig let nedstigning.

Tic-tac'en går bare lidt hurtigt boop og drejer.

Så nu spejler det os.

Vi er højt oppe, vi kommer ned,

det begynder at komme op.

- Vi hører, at jeg er overheadhøjttaleren.

Åh gud, åh gud, jeg er forlovet, jeg er forlovet.

- Det her bliver interessant.

Så vi kører ligesom hele vejen rundt i en cirkel.

Jeg går ned, det kommer op

og jeg når frem til omkring klokken otte

klokken, og det er slut kl.
omkring klokken to-positionen

og jeg sænker bare næsen aggressivt

og jeg skar over cirklen

Fordi jeg prøver at flyve derhen, hvor det skal være

for jeg vil gerne være med på det.

Jeg vil se, hvor tæt jeg kan komme.

Og mens jeg kører op,

Det begynder ligesom at krydse min næse.

Da jeg begynder at trække næsen op ad den,

det siger bare puf, og så er det væk.

Jeg siger: Hey, lad os vende om.

og lad os gå tilbage og se, hvad der var i vandet.

Den er væk.

Vandet er perfekt, der er intet hvidt vand, ingenting,

den er bare blå.

- Min luftinterceptionscontroller siger,

Åh, hr., det vil du ikke tro.

men den genstand er tilbage på din capstation.

- Det var vores oprindelige mål.

hold 40 miles syd for skibet.

Den her ting forsvandt bare, uanset hvor vi var

til 60 miles på 30, 40 sekunder,

den er allerede derovre.

Og det bare, og de sporede det ikke,

den dukkede bare op.

- Hvad det end var, var det ikke Newtonsk fysik,

Det var ikke klassisk fysik,

det måtte være noget andet.

Kommandør Fravors fly er ved at løbe tør for brændstof.

så han skal tilbage til transportfirmaet.

Den næste flyvning gjorde sig klar til opsendelse.

Så går han ud på cockpittet og vinker dem ned

og han siger: "Hey, tag helt sikkert et fly."

med en At flayer pod tændt for at optage video.

Piloten hed Chad Underwood.

Efter opsendelsen fra Nimitz

og før jeg ved af det, har jeg
fik alle disse interceptions i gang

og disse kontakter falder ned fra himlen.

På et tidspunkt forekom det mig, at det regnede med UFO'er.

- Han går hen for at låse den inde og
radaren kan straks fortælle det,

den får signaler tilbage om, at den er blokeret.

Så og teknisk set er jamming en krigshandling.

Nå, han er klog nok til at kaste sig til sin målgruppe

og han tager et passivt spor

og det er den video, du ser af tic-tac

hvor den bare sidder i midten

af skærmen virkelig stille.

Så som du ser på det nu, i dette tilfælde,

du ville faktisk begynde at se ting ske

og selv i TV-tilstand, fordi du får udstødning,

Du kender den sorte udstødning, der kommer ud,

du vil normalt kunne se en slags

noget af det kommer ud af bagenden.

Du ser ingenting.

Den her ting ligger bare der.

Den sidder bare lidt stille, og pludselig

den går til venstre.

At noget forlader synsfeltet så hurtigt

Bare styringen med poden er ret hurtig.

Jeg mener, det er bare, det er ligesom ude herfra.

Verdens bedste fly lige nu, F22 Raptor,

den kan ikke tage afsted sådan,

især hvis det er en svævning.

Jeg mener, du taler om noget

der bare sidder i rummet i vinden

og så accelererer det bare pludselig,

Fly fungerer ikke sådan.

Så det er der, jeg siger, ja, det var at observere os.

Det kunne have været i gang med at kommunikere
med hvad der end var der.

Mine spørgsmål er,

hvor kom det fra?

Det er den største.

Hvor kom det fra?

Hvad lavede den?

Jeg ved ikke om det ændrede mit perspektiv,

men det var mere af en-

Det er en validering.

Du ved, jeg har altid godt kunne lide, ja, der er mange stjerner.

Og så ser du noget i retning af dette

og gå, måske er vi ikke det, for det presser dig

til næste punkt at gå, lander man i min forhave,

så er jeg 100% sikker på, at vi ikke er alene

fordi den står i min forhave.

Men jeg kom inden for en halv kilometer fra denne tingest,

hvilket vil sige, at folk går en halv mil, er ret langt væk.

Igen, ikke når du flyver med et fly,

En halv mil er virkelig stram.

- Når tic-tac-optagelserne og gimbal-optagelserne

og optagelserne fra "Go Fast" blev alle udgivet,

de ændrede virkelig spillet for alle.

Og lytter til piloternes fortælling

under gimbal-optagelserne,

det er endnu mere forbløffende, fordi man kan høre

den rene vantro i deres stemmer.

Se på den tingest!

Den roterer.

Åh gud, makker, wow.

Hvad er det, mand?

Se den flyve!

- Nogle har sagt det

Måske er disse videobånd fup, de er forfalskede.

De er slet ikke rigtig ægte.

Nå, militæret har endelig selv indrømmet det

til det faktum, at nej, disse videobånd er ægte.

Der er noget der

der ser ud til at flytte grænserne

med hensyn til disse objekters aerodynamik.

- I hvert fald i mit eget sind,

Jeg er ret overbevist om, at
Vi havde lige opsnappet en UFO

og åh, forresten, jeg var ret ældre,

Jeg var ved at gøre mig klar til at gå på pension

og det var min sidste interception,

min sidste interception i den virkelige verden.

Sikke en fed måde at afslutte sin karriere på, ikke sandt?

Opsnappende en (bip) UFO.

Hvem gør det?

- Artiklen, som jeg skrev sammen med to kolleger

på forsiden af New York Times

i december 2017 var en virkelig stor ting.

Det havde en stor indflydelse.

Og det skete fordi
Jeg blev ringet op af nogle kolleger

at mødes med Lou Elizondo,

hvem var den tidligere chef for
et hemmeligt regeringsprogram,

et Pentagon-program, der studerer UFO'er,

som ingen kendte til.

Og da jeg mødtes med ham og fik,

vist en masse information, inklusive nogle videoer,

tog dem med til New York Times

med min kollega Ralph Blumenthal

og sådan startede historien.

Siden vi afslørede faktum
at Forsvarsministeriet

havde faktisk haft deres egne
program, undersøgte dette,

og havde studeret sager i 10 år,

det gør det meget sværere for embedsmænd

at give virkelig vanvittige forklaringer på sager

ligesom de plejede at gøre dengang Projekt Blue Book var der.

- Nu har vi flåden, der proaktivt melder sig frivilligt

at det ikke kun er denne video

og disse to andre videoer, er de legitime?

Men forresten, hey, vi ser hundredvis

af disse ting hele tiden

og vi har brug for hjælp til at anmelde dem.

Dette er en enorm forandring i UFO-fænomenet.

- Da jeg så disse videobånd,

Jeg indså, at vi så på

faktisk noget historisk.

Det plejede at være bevisbyrden

var på de flyvende tallerkenfolk.

Du så noget, bevis det.

Nu er det flyttet.

Nu ligger bevisbyrden hos militæret

at bevise, at disse objekter er

ikke noget bizart og mærkeligt

eller måske fra en anden planet.

- Jeg startede min karriere i Los Angeles

arbejder på en film kaldet To the Moon and Beyond

til verdensudstillingen i New York,

som åbnede i 1964 og '65.

Og filmen var animeret og havde visuelle effekter.

Og denne film blev set af
Stanley Kubrick og Arthur Clark

som udviklede et filmprojekt kaldet

Rejse ud over stjernerne,

som senere fik titlen 2001 A Space Odyssey.

Og det førte til, at jeg fik et job

arbejder på et foreløbigt design til filmen,

og så rent faktisk arbejder på
filmen med Stanley Kubrick.

Fordi jeg arbejdede på 2001 A Space Odyssey,

som handlede om kontakt med rumvæsner

hvilket senere førte til samarbejdet med Steven Spielberg

at lave de visuelle effekter til

Nære møder af tredje slags.

Og jeg vidste ikke, hvornår jeg arbejdede på

Nærkontakt med at J. Allen Hynek var den, han var.

Jeg vidste ikke, at Steven Spielberg

havde læst mange af Jacques Vales bøger,

hvilket førte til, at han skrev manuskriptet

til nære møder.

Og så set i bakspejlet, når man ser tilbage
tilbage nu med det jeg ved,

mange af begivenhederne beskrevet i Nærkontakt

kunne faktisk være sket.

Og så begyndte jeg at tænke på Nærkontakt

som en dyr dokumentarfilm.

Da jeg flyttede hertil til Berkshires

og begyndte at gentænke mit liv,

et af de projekter, der kom i forgrunden for mig

startede egentlig som
en slags amatørastronom

og snakker om, om det er muligt

at professionelt fotografere og validere

eksistensen af flyvende luftfænomener.

Og jeg startede dette lille projekt

at undersøge den mulighed

og jeg kaldte det UFOTOG,

hvilket betød UFO-fotografering.

- Så gennemgik Doug systemet med mig.

Det var en Humvee med et system indeni.

med flere teleskoper, flere instrumenter,

der ville rejse sig på en
hydraulisk løft ud af taget.

Meget dramatisk.

Jeg kiggede på den og sagde til ham

hvad han allerede tænkte,

Det er en meget dyr enhed at have,

den kan ikke nå alle steder.

Der er utilgængelige områder
som et stort køretøj ikke kan nå.

Og jeg sagde, hvorfor laver vi ikke mindre fade?

og bare fordele dem.

Hvis du kigger op på himlen med disse kameraer,

Din første tanke er, okay, var det et insekt?

Var det en fugl?

En måde at indsnævre det med det samme

er at have mere end én af disse fade

kigger op i himlen.

Og hvis du har en af disse, der kigger op på himlen

herovre, så har du én udsigt.

Men hvis du har en anden, der kigger op på himlen

en halv kilometer væk -

- Ja, rigtigt.

- Og den ser det samme,

Det er ikke en lokal begivenhed,

det er noget længere væk

fordi begge ser det på samme tid.

Og så kan vi triangulere,

Vi kan få hastigheden, kursen, højden.

Det er noget, der er meget vigtigt.

Og fordi hver tallerken
vil have flere sensorer,

vi vil for eksempel kunne se,

hvis den udsender nogle gammastråler,

hvis tingen kun vises i infrarødt lys

eller hvis det kun viser sig i ultraviolet lys

langt ude i den blå ende af spektret

som du ikke kan se med dine øjne.

Og afhængigt af metoden
som de bruger til fremdrift,

de vil udsende forskellige typer stråling.

- Og uddrag et billede, der fortæller os

præcis hvad den er lavet af,

hvilke materialer den er lavet af.

De kan se hver en nit, de kan sige,

Nå, en del af det er teflon, en del af det er kulfiber,

En del af det er aluminium, en del af det er Mylar.

- Ja.

- De kan faktisk give dig en komplet opgørelse

af hvad den er lavet af.

Så jeg tænkte, måske ser vi noget

som vi aldrig har set før.

Måske er det uanalyserbart og
måske er det noget andet.

- Det er rigtigt.

- Det er det, vi finder ud af.

- Det er rigtigt, og det er det
guldklump som UFOTOGs

som i luftanomalien
Detektionssystem handler om.

Og det skal vi lave
data tilgængelige for alle.

Det er ting, der tilhører menneskeheden.

Vi har sagt dette igen og igen.

Disse data tilhører menneskeheden

og det går til menneskeheden.

- Hvad skal jeg som fysiker gøre

når nogen siger, at de
så noget på nattehimlen?

Måske gjorde de det,

måske gjorde de ikke.

Med andre ord, vi har brug for noget håndgribeligt,

Vi har brug for takeaway,

Vi har brug for noget, vi kan sige,

Aha, her er den rygende pistol.

- At have en rigtig god pistol, hvor vi kan lide det

måske endda ved hvad fænomenet er,

det måtte være noget
som vi aldrig har set før,

noget, som vores regering har indhentet

eller endda gemt væk i en privat virksomhed

eller styrtfartøj eller del af et fartøj

eller det kunne være noget af det
fænomenet gør det af sig selv.

Og jeg tror, at en af de ting

ville tydeligvis ændre alt

og ville sandsynligvis give mulighed for at træffe en afgørelse

om hvad de egentlig er.

En del af et håndværk.

- Jeg ved, at det angiveligt er fra et ulykkessted

i New Mexico fra St. Augustine-sletten.

Det skete i 1947,

få uger efter det formodede Roswell-styrt.

- Mit hold var heldigt.

I løbet af de seneste fire uger har vi været i stand til at

anskaffe materialer, som jeg anser for eksotiske.

Så ja, du har tre
helt forskellige legeringer.

Mindst én af disse prøver

viser en ekstremt høj sandsynlighed

at have kulstof-nanorør indeni dem.

Og ingen af isotopforholdene

tilhører et hvilket som helst element på jorden.

Baseret på det første laboratorium, der undersøgte dette,

vi kan objektivt sige med videnskabelig sikkerhed

at dette ikke blev skabt i vores solsystem.

Vi er bogstaveligt talt landsbyboere lige nu

forsøgte at skille en iPhone ad i det 16. århundrede.

Så ved vi, at der er flere ting

går ned på de lavere niveauer.

Isotopforhold, det kan vi ikke se endnu,

hvilket er det, vi håber at ændre

med hjælp fra Caltech.

Og igen, hvis vi beviser at isotoperne,

vi verificerer disse isotoper,

dette vil straks blive
en international skat,