All language subtitles for Haven - S02E02.dan

Tidligere...

- Audrey Parker?
- Hvem er du?

- Agent Audrey Parker.
- Jeg kender hende. Læg pistolen.

Her sker ting, jeg ikke kan forklare.
Jeg kan umuligt have din hukommelse.

Vi er anderledes.

Jeg forstår dem, og jeg kan hjælpe dem.

- Kan du ikke føle smerte?
- Nej.

- Du skal se det her.
- En tatoveret mand vil slå mig ihjel.

Jeg beklager, Nathan.
Der er ingen enkle svar.

- Min far holdt sammen på byen.
- Det er din opgave nu.

Politichefens død
kom som et chok for os alle.

Jeg vil godt takke jer alle
for den støtte, I har vist mig.

Min far sagde altid, at Haven er mere
end blot en by. Det er en familie.

Jeg er glad for, at I kom i dag.
Tak.

Politichefen ville have været stolt.

- Jeg hader at holde tale...
- Nu forstår jeg hvorfor.

- Tak, fordi du kom, Beattie.
- Det var godt, at det var i dag.

I går var jeg lidt... ophængt.

Hej, Nathan.
Din far var flink mod mig.

- Har du set Duke?
- Prøv på hans skib.

Davs, Frank.
Har du fået de øl, jeg bestilte?

- De står på lageret.
- Fedt.

Den flår os i stykker!

Murray ...!

Det er ikke muligt!
Jeg har jo begravet dig!

- Hvor blev han af?
- Hvem?

- Hvad skulle det være?
- Mineralvand.

- Med appelsinskræl.
- Med appelsinskræl.

Giv os to.

Hvis det her bliver ved,
må jeg snart have vodka i også.

Bare det ikke er tequila.
Kan du huske påskeferien?

Ja, desværre.

Det her er ret akavet. Tak, fordi du
ikke angav mig til din agent Howard.

Det er din agent Howard,
som interesserer mig.

Hvis vi skal finde ud af, hvorfor du
har min hukommelse, må vi finde ham.

- Hvem talte din agent Howard med?
- Politichefen, Nathan, Duke.

Vi var på hans skib, så måske
skulle vi prøve at tale med ham.

Din agent Howard
kan ikke gemme sig for evigt.

Jeg skulle lige til at finde dig.
Er Duke her?

- Her er for mange politifolk.
- Du bløder ...!

Hvordan skete det?

Hvad laver du?

Jeg kunne mærke det.

Jeg har følelse.

- I skal finde den!
- Det var nok bare et husdyr.

Jeg kender gale hunde.
Jeg blev angrebet som barn.

Ingen meldinger
om bilulykker eller brand...

Jeg har ikke set brandsår
som det siden Irak.

Jeg så ikke noget.
Folk blev som tossede helt uden grund.

Og du så ingen på vej ind?

Nej. Jeg ville hilse på min kæreste,
men hun var ikke mødt.

Jeg vil have politibeskyttelse!
Jeg betaler faktisk skat. Delvist.

Nej, du gør ej. Fald ned.

Fald ned?
Jeg så min kommende morder.

Det er en forbandelse at vide,
hvordan man skal dø.

Det lød ikke godt, men...

Hvad smiler du ad?

Forbandelser kan ophæves.

- Hvad skal det betyde?
- Jeg fik følelsen tilbage i morges.

- Så hvis jeg stikker dig en...
- Dør du. Men jeg ville mærke det.

Det har du truet med siden 5. Klasse.

Så...
Hvordan er det at være normal igen?

Jeg har ikke haft tid
til at bearbejde det.

- Du mener...
- Nej, jeg mener bearbejde.

Find fyren, så fikser jeg nogle damer,
som kan hjælpe dig med at bearbejde.

- Jeg skal arbejde.
- Jeg giver.

Pænt af dig, men nej tak.

- Der er ikke noget blod fra kvinden.
- Og ingen hår eller savl fra hunden.

Sheilas zombie-mand
efterlod ingen jordspor.

Tak for hjælpen
og fordi du ikke angav Audrey.

Jeg vil også finde ud af,
hvad der sker her.

- Hvad har I fundet?
- Intet. Måske var det hallucinationer.

- Forårsaget af hvad?
- Snarere af hvem.

Jeg tager hen på stationen
og ser, om noget lignende er sket før.

Jeg har prøvet at finde en rationel
forklaring på alt det, der foregår her.

Haven kan være et testområde.
Måske er der dumpet giftige præparater.

- Du burde tage jord- og vandprøver.
- God idé. Vandet først...

- Du driller.
- Ja. Alt det der har jeg prøvet.

- Hvor tit sker de her ting?
- Vi skal bruge jer på busstationen.

Ofte.

- Det var din idé at spise frokost her.
- De har jo den gode root beer på fad.

Hvad er det, der sker?
Se lige efter.

- Gør det selv.
- Nej, gør det nu.

Hvad er det? Hvad så du, Dave?

Det er ikke muligt...

Hun kan ikke være her.
Det kan hun ikke.

- Hvorfor forstyrrer du mig, Ian?
- Jeg har gang i noget stort.

- Det tror jeg gerne.
- Men jeg skal over grænsen.

Jeg tager ingen passagerer lige nu.
Jeg leder efter nogen.

- Kom nu. Ligesom i gamle dage.
- Du røg ind, og jeg betalte kautionen.

- Jeg kan betale kontant.
- I så fald skal du spørge Buck.

Han har ikke
dine kontakter hos kystvagten.

- Det mener du ikke...
- Tænk over det, så kommer jeg senere.

Nej, du skal ikke komme!

- Vent!
- Den kommer!

- Hvad laver du?
- Han angriber os ...!

- Kan du ikke se ham ...?
- Vent, jeg skal lige tale med dig!

Alt i orden?

Vent! Jeg skal tale med dig.
Ring 911.

Han klarer den. Han blev så bange,
at han fik et hjerteslag.

- Det var godt, I nåede at komme.
- Ikke mig. Jeg blev helt lammet.

Det føltes så virkeligt.
Jeg kunne lugte popcorn...

- Det var en klovn. Det lyder dumt...
- Mener du klovnen med tænderne?

Ja.
Der var et tivoli i femte klasse...

Jeg blev tvunget ind i Hurlumhejhuset,
og så var han der bare lige pludselig.

- Det var bare en dum klovn...
- Men jeg har aldrig været så bange.

Det må være det, folk ser,
når de ser pigen.

Det, som de frygter allermest.

Det stemmer overens
med en rapport om en Bob Taylor.

- Han barrikaderede sig mod Bigfoot.
- Det rimer med dagens begivenheder.

Men hvis Taylor så hende for en måned
siden, hvorfor er andre så ikke ramt?

Og blev du ikke ramt?

Jeg ved ikke...
Jeg plejer at gå fri.

Vi må finde hende,
inden nogen kommer til skade.

Jeg hører, om Vince kan tegne et
portræt. Nogen må genkende hende.

- Kommer du?
- Nej, jeg trænger til en klovnepause.

- Klovne...
- Glem ikke, at du kan mærke smerte.

- Er du her, Duke?
- Om fem sekunder ryger du i vandet.

Jeg har penge.
Det skal nok kunne betale sig for dig.

- Jeg har gang i noget stort.
- Men du er lige så velklædt som altid.

Det er snart slut.

- Hvad er det, du har gang i?
- Du vil ikke fortryde det.

Nej tak.

- Studierektor Dolores Bachman.
- Det var af sympatigrunde.

- Det kort spiller du aldrig igen.
- Det var lavt. Men jeg skal nordpå.

- I morgen, ikke?
- Jo...

Er hun her på grund af dig?
Hun er FBI-agent.

Smut,
så finder jeg ud af, hvad hun ved.

Hils biskoppen og søster Katherine.

- Det var ikke den tatoverede mand?
- Nej, Ian kan jeg klare.

Men det ville være skønt,
hvis I ledte efter ham.

- Ham, du så, findes ikke rigtigt.
- Hvabehar?

En pige får folk til at hallucinere.
Jeg kan ikke tro, at jeg siger det...

Det er jo fantastisk.
Det er da godt nyt.

Du siger altså, at det var indbildning?
Tak. Hav en god dag.

Du skal ikke takke mig. Hjælp mig.

- Audreys agent Howard har været her.
- Han var mest sammen med Audrey.

Jeg havde nok at se til
med min egen... situation.

Sagde han, hvor han skulle hen?
Overnattede han her?

Nej. Jeg ved det ikke.

Du har jo øjnene med dig...

Jeg havde en agent om bord, så jeg
prøvede mest at slippe af med ham.

- Og apropos det...
- Godt forsøg.

Men jeg er også svær at slippe af med.

Mig og de 20 kystvagter,
jeg kan få til at komme...

Du er sexet, når du truer.

- Måske fik kameraerne noget.
- Jeg vidste, du satte sikkerhed højt.

Jeg er til sikkerhed.
Denne vej...

- Her er hun.
- Jeg kan ikke genkende hende.

Det kan Vince heller ikke.
Og ingen fra busstationen heller.

De så hende ikke.
De så deres rædsler.

Vi har et spor. Gæt, hvem der så
Bobs angreb på sin kone Bigfoot?

- Brian Shaw.
- Fyren fra købmanden?

- Han ledte efter sin kæreste.
- Jeg håber, han leder endnu.

Har du hacket dig ind i hele marinaen?

"Jeg bruger kun mine kræfter
til det gode."

For det meste.

Er det ham?
Kan du forstørre billedet?

Politichef Wuornos og Howard sludrer.
Men det er svært at sige om hvad.

Det er i hvert fald en start.

- Tak. Jeg skylder dig en tjeneste.
- Det skal jeg huske.

Jackie Clark, Seekonk Street 181.
Hun mødte ikke på arbejde i købmanden.

Men hvorfor startede det i dag?

- Huden på læberne er mest følsom.
- Nu begynder du at lyde underlig.

Jeg har ikke helt vænnet mig
til at have følelse.

Da du kyssede mig på kinden...

Det var første gang i flere år,
at jeg har følt en berøring.

Jeg håber ikke,
at det føltes alt for underligt.

- Hvorfor skulle det føles underligt?
- Nej, nemlig.

Jeg ved, du er der, Jackie!

Luk nu op.

- Jeg har været så urolig.
- Det passer dårligt, Brian.

- Hvad er det?
- Jeg kan ikke se dig mere.

- Jeg kan ikke forklare. Bare gå.
- Du forlader mig ikke uden forklaring.

Jeg elsker dig,
og jeg ved, at du elsker mig.

Nej, Brian ...!
Det er ikke en god idé.

Jackie! Nej!

Døren står åben.

Det er politiet!

Brian? Læg kniven fra dig.

Det skal nok gå.
Er du kommet til skade?

Det var en indbrudstyv. Ligesom
da jeg var lille, men jeg stoppede ham.

- Jeg stak ham.
- Hvad skete der.

Jeg skulle besøge Jackie,
men der var en mand...

- Hun er her ikke.
- Hvor er Jackie?

Har Jackie opført sig underligt?

Hun havde det svært, da hendes
far døde for et par måneder siden.

Hun slog op,
fordi hun havde brug for plads -

- men vi fandt sammen igen
for et par uger siden.

Vi tror, at Jackie har en... lidelse.

Når folk ser hende,
ser de skræmmende ting.

Var det Jackie?

Nej. Jeg ville aldrig gøre hende noget.
Jeg elsker hende.

Tænk efter. Jackie er såret.
Hvor tror du, at hun er?

- Der er en galning i mit hus!
- Bliv her.

Er du sikker?

Jackie?

Er du her?

Mere blod...
Vi ved, at du er kommet til skade.

Jeg skulle bare have en forbinding.

Mrs. McCarthy skulle være på arbejde.
Sig, at jeg er ked af det.

- Vi vil bare hjælpe dig.
- Ingen kan hjælpe mig. Lad mig være!

- Hvad så, Nathan?
- Løb efter hende.

- Jackie...
- Hold op, inden jeg også gør dig ondt.

Mig gør du ikke ondt.
Se på mig.

Se på mig. Det skal nok ordne sig.

Se selv. Der er ikke noget
at være bange for.

Jeg har altid hørt,
at der sker mærkelige ting her, men...

- Hvornår startede det for dig?
- Efter min far døde.

En nabo kom over med en gryderet.

Da jeg lukkede op,
blev hun helt hysterisk.

Og det blev ved. Folk så forfærdelige
syner, når jeg kiggede på dem.

For et par uger siden holdt det op.
Alt blev som normalt igen.

- Hvad lavede du, da det holdt op?
- Jeg gemte mig i Bangor.

En fyr overfaldt mig.
Han snittede mig med kniv.

En kvinde kom for at hjælpe mig,
og hun blev ikke bange for mig.

Ingen blev bange. Så jeg kom hjem,
og alt blev som normalt igen.

Indtil i formiddags.

Jeg vil bare være normal igen.
Være sammen med Brian.

- Det gik så godt, men det går ikke.
- Det kan godt gå.

Jeg troede,
at forbandelsen var noget fis.

- Og hvad så nu?
- Jeg elsker hende alligevel.

Og nummeret forekommer kun en gang?
Er du sikker?

Send en sms, hvis du finder adressen.

Er pigen så en af dem?

Hun er ramt, ja.
Kunne Duke give dig noget om Howard?

Howard mødte Wuornos,
efter han var gået fra Dukes skib.

- Jeg tjekkede politichefens telefon.
- Og du bad Nathan om lov?

Han ringede til et ukendt nummer,
da Howard var i byen.

- Jeg er ved at få adressen sporet.
- Du kører ikke derud uden mig.

- Går det godt med Jackie?
- Lige nu, ja.

- Der foregår noget sært.
- Det siger du ikke?

- Jackie troede, at hun var kureret.
- Det lyder bekendt.

Men lidelsen kom igen i formiddags.

Samtidig med, at jeg slap for min.
Hvad er koblingen?

Hendes forsvandt i forbindelse med,
at en fyr snittede i hende.

Det var måske det, der skete med dig.

Tror du, at nogen kan stjæle andres
lidelser ved at røre deres blod?

Hvem ville ønske
at gå rundt uden følelse?

Da nattevagten nåede hertil
på sin runde, opdagede han indbruddet.

Ingen alarmer var gået, så tyven
må være kommet denne vej ind.

Smertefuldt trangt...
Men ikke, hvis han ingen følelse havde.

Det må være ham, der tog min lidelse.

Det eneste, han tog, var det her
puslespil fra det 18-århundrede.

Vel næppe værd
at ofre sin følelse for.

Det har jeg tænkt på.

Jackies lidelse kom igen, så måske
kan han kun have en ad gangen.

- Så kan din komme igen.
- Hvis han rører en anden ramts blod.

Men hvorfor en så omstændelig plan?

Ifølge museumsinspektøren
er det bare lokal kunst fra Haven.

Hvad kan det være værd?

Lad os så se, om det fungerer.

Asken er ikke engang varm.

Et hus er flere dage
om at brænde ned til grunden.

Hvis det ikke brændte ned,
må det være noget andet.

Men jeg begriber ikke,
hvad det har med alt det andet at gøre.

Der var mennesker i huset.

Hvad kan have forårsaget det?

Vi må tale sammen.

Tristram Carver. Han blev sendt
til Haven som tjener på kontrakt.

Han hadede byen.
Han så den som et fængsel.

- Det var altså hans puslespil?
- Han skal have lavet det.

Hver brik blev gennemsyret
af hans had til byen.

Da han så kunne lægge det,
begyndte husene at falde sammen.

Så problemerne
har altså været her fra starten?

Man tog puslespillet fra ham.
Man ville ødelægge det...

Men det gik ikke
uden at ødelægge hele byen.

I stedet spredte de brikkerne. Og
selve brættet var på museet. Ufarligt.

Byens ældste
så det efterhånden som et sagn.

- Men det var det ikke.
- Og nu vil nogen bruge det.

Pastoren ville gerne bruge det
som bevis for, at de ramte er onde.

- Kender han til det?
- Næppe. Familien holdt det hemmeligt.

- Men du kender til det?
- Jeg er god til at finde oplysninger.

- Vi må tale med familien Carver.
- De har været døde i næsten 50 år.

Brikkerne er spredt.
Hvor kan de være henne?

- Så er vi klar, ikke?
- Vent!

Du sagde, du ville være klar.

Det troede jeg også, jeg var.
Men jeg skal lige ordne noget først.

Hold nu op, jeg har jo betalt!

Hvad sker der, Ian?
Vi skal nok sejle, præcis som lovet.

Men jeg skal have en ny knap
til min navigerings-konsol.

Den gik jo i stykker.
Jeg skal bare lige købe en ny.

Skynd dig.
Jeg vil ikke tage af sted uden dig.

Til mit held kan du ikke styre den.

Indbrud på et lokalmuseum i Maryland.

Tyven slap væk, da skrækslagne
mennesker kastede sig over hinanden.

Med Jackies lidelse samlede han
brikkerne, med din stjal han brættet.

Hørte jeg rigtigt?
En hel bygning forsvandt bare?

- Hvordan vil I skjule det her?
- Snart er der ingen at skjule det for.

Stan har tjekket stamtræer for at se,
hvem der har giftet sig ind i slægten.

- Elliot, Robbins, Haskell...
- Ian Haskell var til gudstjenesten.

Han må have skåret i mig,
da vi gav hinanden hånden.

Hallo! Jeg har lige set
noget virkelig underligt.

- Hvor er Ian Haskell?
- Vildt. Det var derfor, jeg kom.

- Han kan ikke føle smerte.
- Sagde han noget om et puslespil?

Hørte du ikke? Han føler ikke smerte.

- Puslespillet, Duke. Det er alvor.
- Okay, så taler vi om puslespil.

Nej, han har ikke nævnt noget
puslespil. Men han vil til Canada.

- Hvor er han nu?
- Han venter på mit skib.

Jeg ringer til havnepolitiet.
De kan lukke havnen på 20 minutter.

- Skal jeg tage med?
- Nej, bliv her.

Hvis det ender galt, kan vi
få brug for hjælp fra en FBI-agent.

Timeout...
Ian er vel ikke farlig?

Er han?

Havnepolitiet er varskoet,
så vi tager det roligt.

Puslespillet er om bord.

Han har det nok i sin taske.
Det er ikke særlig indviklet.

Vi må være forsigtige.

Og husk, at han har din lidelse,
så rør ham ikke.

- Ian!
- Jeg skyder knægten!

Vi ville bare have ham
til at fjerne Jackies forbandelse.

Start motorerne. Og du går fra borde,
ellers skyder jeg Brian i hovedet.

- Hold nu op. Giv os puslespillet.
- Niks.

- Hvad er der sket med dig?
- Hvorfor jeg ikke er en taber mere?

Problemerne kom tilbage. Nu må folk
tage mig alvorligt. Nu er det hævn.

- Du har fået hævn. Folk er døde.
- Huset var kun en forsmag.

Jeg udsletter hele byen og alle,
der nogensinde har gjort nar af mig.

Jeg kan ikke mærke det.

Jeg gjorde dig en tjeneste.
Du skulle være i sikkerhed med mig.

- Jeg kan stadig ikke mærke det.
- Du skal ikke tale. Nathan!

En ambulance til Cape Rouge.

Rør ham ikke.
Du skal ikke have din lidelse igen.

Det er her.

Hvis han dør med Nathans lidelse,
så er Nathan vel kureret, ikke?

Han ville udslette byen.
Skal vi have ondt af ham nu?

Du kan stadig gøre en god gerning.
Det kan være din sidste chance.

Ved du, om Nathans lidelse følger dig?

Ja... En lykkelig slutning.

Nathan...

Jackie... Se på mig.

Det er i orden.

Du har smukke øjne.

Den er væk. Du er kureret.

Var det herfra,
Howard ringede til politichefen?

Telefonen blev afmeldt dagen efter.

Hvor længe mon Howard var i Haven,
uden at jeg vidste noget?

"Træk pælen ud af mit hjerte".
Det er min.

Eller min.

Nej.

Det her eksemplar tog Howard,
inden jeg tog til Haven. Se æseløret.

Det er ingen tilfældighed.
Han efterlod den til mig.

Han efterlod den til os. Men hvordan
vidste han, at vi ville komme her?

Vi har altid kendt Ian...
Men jeg kommer ikke til at savne ham.

- Han var træt af at være et udskud.
- Som den første knægt.

Det må have taget år
at finde alle brikkerne.

Jeg tvivler på, at han var alene
om det. Der kan være flere indblandede.

Vi skal nok sørge for,
at brikkerne ikke bliver fundet igen.

- Hvad præcis har I tænkt jer at gøre?
- Vi kender et sikkert sted.

Som en rimelig retskaffen medborger
vil jeg have en bedre garanti end det.

Det er yderst forståeligt.

Duke...

- Tak for hjælpen.
- Jeg ville bare have Ian væk.

Julia Carr er taget tilbage til Afrika.

Hun er bange for byen,
og hun er vist ikke den eneste.

Min erfaring er,
at når folk er bange -

- så enten flygter eller kæmper de.

Jeg ville forberede mig på begge dele.

Der på busstationen,
den person, du troede, at du så...

Dit værste mareridt. Var det Lucy?

Nej.

Jeg ville ønske, det var.

Det er jeg ked af.

Nej, du er ej.

Hvad tror du, bogen betyder?

Jeg er ikke sikker,
men vi er på rette spor.

- Hvor meget ved Howard om Haven?
- Godt spørgsmål.

Et endnu bedre spørgsmål er,
hvorfor han fik mig hertil.

Du gjorde noget enestående i dag.

Det er ikke hver dag, man redder byen.
Selv om det bliver tiere og tiere.

Du ved godt, hvad jeg mente.

Min lidelse er hård at leve med,
men Jackies var umulig.

Jeg kan jo leve et næsten normalt liv.
Det ville hun aldrig kunne.

Men alligevel.

Problemerne er forsvundet en gang.
Det kan ske igen.

Tekster: Claus D. Jarløv
www.undertext.se