All language subtitles for Human.Flow.2017.1080p.AMZN.WEBRip.DD5.1.x264-QOQ da

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
nl Dutch
en English
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French Download
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal)
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish Download
es-419 Spanish (Latin American)
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

Jeg vil have retten til liv.

Som leoparden ved kilden, som frøet som åbner sig.

Jeg vil have den første menneskets rigtigt.

Nazim Hikmet, turkisk poet (1902-1963)

Lidt varmt te. Var findes det varmt te?

Her er teen. Godt, godt, godt.

Drik teen.

- Mange tak. - Du er et gode man.

- Vi kan tage med ham til ilden. - Ja, gå til ilden.

- Dit navn? - Jeg hedder Muhammed Havesan.

- Hvor er du fra? - Irak. Salah ad-Din.

- Lejren der? - Hva?

- I Irak. - Irak, Salah ad-Din.

IRAK

I Irak bor 277000 flygtninge, de fleste på flugt fra Syrien.

Efter den USA-ledda invasionen 2003-

- har 268000 mennesker døde i voldsomme konflikter i Irak.

Mere end fire millioner irakere har været tvunget til at aflevere sine hjem.

Vi gav os af for fire år siden, for det var så skrækkeligt der.

Alle pladser mødtes af missiler som kom fra Jobar.

Ja, missilerne kom fra Jobar uden advarsel.

Missiler fra Jobar regnede ned.

En flygtning er en person med velbegrundet angst for forfølgelse -

- på grund af sin race, tro, nationalitet -

- og tillhörighet til samhällsgrupp eller politisk åskådning.

FN: S flyktingkonvention (1951)

LESBOS, GRÆKENLAND

The Telegraph:

Mere end 56000 flygtninge kommer-

-til Grækenland på en uge.

2015 og 2016 kom det mere endnu en million flygtninge til Grækenland.

De fleste af dem kom fra Syrien, Afghanistan og Irak.

Kommer det en andre båd?

Det kommer en andre båd. Det kommer to både til.

Hvor langt væk?

- Hvor langt væk? - En halv time.

Efter som der er sten. Først er vandet op her og senere derhen.

Hvis de bliver grebet der må de panik og triller i vandet.

De tror at vandet når her, men vandet når her.

Tror du at det her fortsætter?

Det er meget svært at sige. Vi kan ikke sia om fremtiden.

Men alt som har drevet mennesker på flugt findes tilbage der.

Konflikterna raser. Syrien er nu det land som flest mennesker flygter fra.

Det er meget ustabilt der.

Nu er det roligere. De sidste to dagene har det knapt kommet nogle.

Men det er også ekstremt koldt. Vinteren er her nu.

Når vejret bliver værre, da foråret kommer-

- er det meget sandsynligvis at det kommer flere igen.

Det er svært at forudse hvordan mange.

Men vi må forberede os, Grækenland må forberede sig på-

- at igen tage imod så mange som vi har set 2015.

Denne mageordne hændelse har også påvirket Europa på mange sæt.

Vi er nu på øen Lesbos.

Her kom en halv million mennesker, de fleste af dem flygtninge-

- til Europa. En helt mageløs vej som mennesker har valgt at tage.

Bare i fjor kom det over en million til Europa over Middelhavet.

Og disse bevægelser har vi ikke set på mange årtier.

Ikke senere anden verdenskrig har så mange flygtet og kommet til Europa.

Men det er noget som vi må forvente i det globale sammenhængen-

-med alle millioner flygtninge.

Mere end 65 millioner mennesker har været tvunget til at flygte fra sine hjem.

Det er det højeste antallet senere andre verdenskrigens slut.

Flygtningene rejste fra Lesbos-

-i håb om at få asyl-

- i Tyskland, Sverige og andre europæiske lande.

Die Zeit:

Angivelagde Merkel: Vi klarer det.

Hvis bare vilje findes så er intet umuligt.

Min vilje er stærk. Hvis Gud vil det, er intet umuligt.

Jeg er, tak og lov, viljestark og beslutsom.

Vi er på den her båden til havs.

Vi skal til et land som hjælper os og vi skal tilbagebetale tjenesten.

Mihemed!

- Tag på dig dine støvler, min søn. - Tapen så?

- Jeg tog væk den. Tag på dem nu. - Nej, den er tilbage!

- Og den her. - Den er tilbage!

Jeg skal tage væk tapen.

Vi levede i harmoni der. Vi havde det godt.

Vi kunne dyrke vore afgrøder der i fred.

Vi ville ikke flygte udenlands. Vore forfædres område blev taget fra os.

Vores kvæg blev taget fra os. Der er intet tilbage, alt er borte.

Rohingyakvinnor har våldtagits. Tusindvis har våldtagits og mördats.

Alligevel forbliver vi loyale. Vi vil ikke tage til vold mod dem.

For rohingyer er fromme muslimer.

Og islam tillader os ikke at tage til vold.

Vores tro er endnu stærk.

Rohingyafolket er en muslimsk minoritetsgruppe fra Burma-

- der de har våldtagits, plundrats og förföljts.

Cirka 500000 rohingyer har flygtet-

- til Bangladesh, Thailand og Malaysia.

Time:

Burma bedriver en etnisk udrensning-

-af rohingyamuslimer-

-siger en FN-talesperson.

Nogle gange skammer mig vi da folk kalder os statsordne mennesker-

-båtfolk...

Og mange andre navn.

Vi har også følelser. Vi er også mennesker.

De giver os alle slags navn: Båtfolk, landstrykare.

Og alt på grund af militärjuntans tyranni-

-som har ødelagt vores fremtid.

Ikke i himlen eller midt på havet eller ved at gå ind i bergsklyftor.

Ingen steder i verden findes en plads for at undfly illdådens verkningar.

Dhammapada, buddhistisk skrift, omtrent 200 f. Kr.

NORDLIGE GRÆKENLAND

New York Times:

Migrantkaoset vokser-

- mens et splittrat Europa kæmper for at ordne krisen.

Ja, vi gik med de andre.

Vi vidste ikke at det skulle være så hårdt. Det var vældigt hårdt.

Min kone har diskbråck.

Og jeg har et hjertefejl. Jeg fik en pacemaker implanteret for nylig.

Men vi gik.

GREKISK-MAKEDONSKA GRÆNSE

I begyndelsen af 2015 startede europæiske lande lukke-

-sine grænser for flygtninge-

- og titusinde satte sig fast i Grækenland.

13000 flygtninge samledes i byen Idomeni i nordlige Grækenland-

- i håb om at grænse til Makedonien skulle blive åbnet igen.

Hvor fik du sallaten fra? Sig det til os.

Situationen i lejren begynd blive vældigt dårligt-

-for alle grænser er lukket nu.

Først lukkede grænse til Makedonien.

Senere grænserne til Slovenien, Kroatien og Serbien.

Så disse mennesker kan ikke forsøge komme til Tyskland.

De sidder fast her. Der er 13000 mennesker i lejren.

De fleste er fra Syrien, Irak og Afghanistan. De flygter fra krig.

Jeg snakkede med folk som flygtede fra bomberne for nogle uger siden.

Og de sidder fast her. Det har regnet senere i mandags.

Alle er dyngsura. De kan ikke tør sine tøj.

Det kan nogle gange tage to timer at få en kop suppe.

Så situationen er desperat.

Gennem den her lille lågen gik i fjor mere end en million mennesker-

-på sin vej til Europa.

De gik gennem den her lågen langs jernbanesporet-

- og gik først gennem Makedonien senere til Serbien, så gennem Kroatien.

En million mennesker gik gennem den her lågen.

Da Berlinmuren følte 1989-

- fandtes det elleve lande i verden med grænsestakit og grænsemure.

2016 havde 70 lande bygget grænsestakit og grænsemure.

SERBISK-UNGERSKA GRÆNSE

- Hvor længe arbejder du i dag? - Til klokken seks.

- Hvornår mødte du din familie senest? - Sidste ugen.

- Hvornår skal du køre hjem næste gang? - Hvis fem der.

Håber du får et problemfrit skift.

Tak.

Europa er et interessant fald-

- for Europa er så færdig kontinenten der flyktingkonventionen fødtes.

Det var et af de oumbärliga og afgørende initiativ-

- som anden verdenskrig bragte med sig.

Og krigens rædsler.

I begyndelsen lå fokus vældig meget på Europa.

Interessant at cirklen er sluten og fokus igen er på Europa.

Men 1951 var så færdig-

- et af de største flygtningproblemerne eller måske huvudproblemet så-

- de flygtninge som kom over järnridån.

Så fokus lå på individuelle individer som flygtede fra østblok.

Daily Ekspres: Europæiske muren:

Ungarn deler kontinenten i to-

- med et rigtigsom stakit for at stoppe migranter.

EU: S medlemslande har traditionelt haft-

-en meget godt asylmekanism.

Det her gik meget smidigt da antageblød var lave.

Da mennesker startede komme i store tal-

-så kollapsede systemet.

Man ser hvordan de ungarnsk soldaterne og politibetjentene-

- løser fælles oplysninger langs grænse her.

En vigtig rolle for den ungarnsk hæren er at understøtte politiet.

Det er deres fælles pligt at sikre grænse.

Hvorfor er det vigtigt?

Som vi allerede har sagt så er grænsestakittet et fysisk forhindring.

Vi behøver en stærk menneskelig nærværelse for at overvåge den her gränsesidan.

SYRISK-JORDANSKA GRÆNSE

Cirka 1,3 millioner syrier-

-har taget sig ind i Jordan-

-og søgt beskyttelse fra krigen i Syrien.

I begyndelsen af krisen havde vi-

- 40-45 overgange langs vores grænse med Syrien.

Når vi har taget imod dem flytter vi dem til et boende.

Efter det begynder vi samarbejde med hjälporganisationer-

- med FN-myndigheder, for at flytte dem til lejr i Azrag.

Men vi fik ned antallet grænseovergange-

-til fem styk.

Totalsiffran er 553000.

Det er det totale antallet-

- mennesker som er kommet ind gennem overgange med bare grænsevagter.

Det totale antallet flygtninge i Jordan er 1,4 millioner.

Det modsvarer et inflöde af 60 millioner mennesker-

-til USA eller EU.

Efter de arabisk-israelske krigene 1948 og 1967 er Jordan værdland-

- for over 2 millioner palestinska flygtninge og deres efterkommere.

PBS: Verdens største lejr for syriske flygtninge-

-har udviklet sin egen økonomi.

Jeg vil have at vi... Tag et billede da han sidder så der.

Undskyld.

Jordan har historiskt set-

- virkelig været en korsvej for mennesker.

Helt senere antikkens karavaner-

- til nu så Jordan er værdland for mennesker fra hele regionen.

Vi ser vores rolle som den som holder døren åben-

-og lyder mennesker søge beskyttelse her.

For at bevare nogen følelse af værdighed og et hjem-

-til de kan vende hjem.

Genomsnittsvistelsen for en flygtning her er 25 år.

Den humanitære aspekten er vældigt, vældigt vigtig.

Man må altid være medmänsklig.

Jo mere immun man bliver for menneskers lidende...

Det er vældigt, vældigt farligt.

Vores region er hårdt prøvet.

Vi har vanskeligheder til hvilken vej man end kigger.

Og det er livsvigtigt for os at bevare denne medmenneskelighed-

- for et sundt samfund, for en rask fællesskab og for sunde relationer.

Washington Post:

75000 syrier er fangede tæt på grænse til Jordan.

Jeg er det havet og har havnet i en skål.

Baba Tahir, persisk poet, 1000-talet.

SYDLIGE ITALIEN

Mere end 210000 afrikanske flygtninge kom til Italien 2015 og 2016.

CBC News:

Afrikanske flygtninge siger-

- at syrier ikke er de eneste som behøver hjælp.

At være flygtning er meget mere end en politisk status.

Det er den mest gennemgribende formen af grusomhed-

-som kan utövas mod et menneske.

Ved at berøve personen al slags sikkerhed-

- det aller mest grundlæggende som behøves for et normalt liv-

- ved at groft nok udelad den person på nåde og unåde-

- til nogle gange vældigt ogästvänliga værdlande-

-som ikke vil tage imod flygtningen.

Man berøver med tvang den menneske alle de aspekter-

- som gør livet ikke bare uthärdligt, uden meningsfyldt på mange sæt.

ATEN, GRÆKENLAND

Deutsche Welle:

Flygtninge fra Idomeni forsøger tage sig ind i Makedonien-

-skønt grænse er blevet lukket.

Europa har besluttet at lukke den makedonska grænse for afghaner.

Hvad skal I gøre? Hvad er jeres plan?

Vi har ingen plan.

- Vidste I at grænse var lukket? - Nej.

Nej, ikke før du sagde det. Ingen sagde det til os.

De sagde at de tænkte lukke grænse om to, tre måneder.

Vi troede ikke at det skulle gå så hurtigt.

- Hvad skal vi gøre om den er lukket? - Vi kan ikke køre tilbage.

Ingen forlader sid land let.

Man udsætter sig bare for flugtens umbäranden-

-for at finde tryghed.

For at finde fred et eller andet sted.

Er du søvnig?

Gør ikke så der.

- Gør ikke så der. - Mor, vil du have den her?

Ja, men pille mig ikke i øjet med den der.

En smugler tog os fra Iran til Tyrkiet-

-for vi kunne ikke vejen.

Vi var i Tyrkiet i en måned, for vi kunne ikke rejse over havet.

Det var mange unge kvinder og mange familier med os.

Smugglarna tog ud dem i skoven.

De havde våben. Vi kunne ikke gøre noget.

Nogle af pigerne blev voldtaget. Det var vældigt, vældigt hårdt.

Senere kørte vi over vandet og vi kom til Grækenland.

Ingen hjalp os. Hverken græsk politiet eller FN-menneskerne.

Ingen tog hånd om os eller spurgte os om noget.

IDOMENI, GRÆKENLAND

Jeg skulle ville se lederne komme her og sove her en nat.

Kun en nat, for at se om de kan sove i de her tälten.

Klarer de af lidelsen?

Slanger, øgler, edderkopper. Her findes alle slags dyr.

Og smitsomme sygdomme-

-febersygdomme og diarré.

Hver gang jeg ser et tog spørger jeg Gud-

-om vi skal komme herfra en dag.

Hver dag undrer vi hvilken side vi skal havne på.

Vi tæller hver eneste øjeblik.

For vi er som jernbanespor som aldrig mødes.

Og hvis vi læner os mod hinanden så vælteder hjertets tågvagnar.

Sherko Bekas Kurdisk poet (1940-2013)

Er grænse lukket?

Ikke åben?

Hvor går I, mennesker? Hvor går I?

Taboush, min kat, jeg har ledt efter dig. Jeg var så urolig.

Han er så sød.

Det her er min storebror i Syrien.

- Hvor gammel er han? - 28.

- 28? Meget ung. - Ja.

Det her er Taboush i Syrien.

Så sødt det er.

- Jeg skal vise dig mit pas. - Ja, vi bytter pas.

- Jeg bliver syrier og du bliver kineser. - Ja. Jeg håber det.

Hvor er mit pas? Her er mit pas.

Så du tager til Kina og jeg kommer til...

- Til Syrien. - Præcis.

Tag mit, så tager jeg dit. Hvad er mit nye navn?

- Mahmoud. - Abdullah Mahmoud.

- Du må mit telt. - Mit navn er Ai Weiwei.

Så næste gang er du Ai Weiwei. Og jeg er...

Mahmoud. Rart at mødes. Hvis du vil tage mit telt...

Tag dit telt også? Så må du tage min ateljé i Berlin.

Tak. Stort tak.

- Jeg respekterer dig. - Og jeg respekterer dig.

ØSTRE TYRKIET

Vi arbejdede ikke.

Hjemme gjorde vi alting selv.

Vi bagte vores brød og manglede ikke købe noget andet.

Vi var selvforsynende.

På foråret sådde vi grønsager i haven. Vi levede på det.

Det var godt. Vi havde det godt.

Men senere da krigen brød ud...

- Folket led virkelig. - Mange...

Ikke bare vi.

Vi ønsker at alt skal blive godt igen. Forhåbentlig stopper lidelsen.

Det tabte spiller ingen rolle, men det må blive fred.

Drab må stoppe og livet må blive værd at leve.

Alle unge mennesker som dødes. Alle de...

Vi er dybt fortvivlede.

Det er alt vi har at sige. Hvad mere findes at sige?

30 millioner kurdere lever i de bjergsområder-

- som strækker sig over Iran, Irak, Syrien og Tyrkiet.

De kæmper for sin kulturelle og politiske selvstændighed.

En massiv offensiv af den turkiske militæret 2015-

-drev 500000 kurdere på flugt.

Vi slavade i 20-30 år for at bygge vores hus her.

Vi byggede huset for vore barns, for vores families fremtid.

Vi byggede det ikke for at staten eller PKK-

-skulle slås og ødelægge det.

Det må blive fred igen. Vi vil have vore rettigheder.

Vores identitet, vores sprog. Det er det vi vil have.

Brødre skal ikke ballade. Vi vil ikke at politiets mødre skal græde.

Vi vil ikke at soldaternas mødre skal græde.

Gerillasoldaternas mødre skal ikke græde.

I marts 2016 sluttede EU og Tyrkiet et aftale-

-for at stoppe flygtningstrømmen.

EU kunne nu send tilbage flygtninge til Tyrkiet.

Tyrkiet fik 6 milliarder euro i støtte og visumfria rejser til Europa.

Jeg vil ikke se dig græde.

Hvis du vil vende tilbage til Tyrkiet-

-så tager vi tilbage i morgen tidlig.

Hvis du vil køre til Tyskland, så tager vi til Tyskland i morgen.

Er du ikke min storebror? Jeg følger dig over alt, selv til helvede.

Du er min storebror og jeg følger dig over alt.

Sig bare hvad du vil, så skal jeg gøre det af sjæl og hjerte.

Årstiderne er ikke fire. En uge er ikke syv dage.

Et år er mere end det er.

Og mindre.

Adonis, syrisk poet (født 1930)

Funktionærer kom her og sagde til dem:

I må aldrig papir for at kunne fortsætte.

I kommer til at utvisas.

Enten giver I jeres af frivilligt eller så griber vi jer.

Og i går startede det.

Politiet kom her og greb aktivt mennesker.

De er hunderædde for at sendes tilbage.

Der er jo grunde til at de er her.

Jeg har irrat rundt planlöst med min søn i 60 dage nu.

Ingen har vist os vejen.

Hvis jeg vil søge asyl, præcist hvordan skal jeg gøre det?

Hvor skal jeg start mit liv?

Jeg kan ikke bo her.

Hvor mange flere dage kan jeg leve sådan her?

EU - SEND IKKE TILBAGE OS TIL HELVEDE

The Guardian:

Flygtningaftalen mellem EU og Tyrkiet-

-truer efterkrigstidens fremskridt.

RESPEKT

Kom ned der fra!

Kom ned der fra!

TYRKIET

I Tyrkiet, i århundredet broen mellem øst og vest-

- bor nu flest flygtninge i verden, over 3 millioner, fremmest fra Syrien.

Flygtninge tilbringer i snit 26 år førtrevet fra sine hjem.

Officielle lejr i Tyrkiet huser bare 10 % af flygtningene.

Resten overlever med meget begrænset humanitär hjælp.

Det her er et af børnene. Der er et til.

Han er to måneder gammel. Han fødtes her.

Men han har aldrig vaccinerats.

Hver dag må de gå en kilometer-

-og hente vandet og bære her det.

Som I ser så findes det ingen bad-eller duschfaciliteter.

Hygiejnensituationen er meget dårligt.

Undskyld.

Vi går til bilen, så til et andet sted og senere tilbage til Izmir.

Vi skal træffe dem som bor i Izmir.

Der er intet i det her aftalen som favoriserer flygtninge.

Det turkiske retssystemet giver dem bare tilfældigt beskyttelse.

Det betyder at de ikke har nogle internationelle rettigheder her.

En dag kan regeringen afgøre at man skal send tilbage dem.

Regeringen kan gøre det, for de er ikke klassade som flygtninge.

Ingen internationelle rettigheder for dem.

De behøver et integrationsprogram, arbejdstilladelse, de behøver arbejde.

De behøver en grundinkomst.

For at købe mad eller betale sin hyre.

Børnene må gå i skolen.

De meste af dem har på fem år ikke gået engang en dag i skolen.

Alt var bedre tidligere. Jeg arbejdede, jeg var chauffør.

Vi omgik med vore familier. Livet var godt.

Jeg havde en løn som vi klarede os på.

Alle døde på havet.

Hans kone er begravet her.

Hans søn er også begravet her.

Hans datter også. Hans søn druknede også.

Det her er min bror Sakhi Ahmad.

Han er blevet fuldstændig gal.

Det her er min brors kone, datter og søn.

Det her er jeg, Ismatollah Sediqi, min kone Muzhgan Sediqi-

- Ramin Sediqi, Rashid Sediqi, Sadaf Ramiz Sediqi-

- Sadaf Sediqi, Reshad Sediqi, Sana Sediqi.

Vi var 17 som havde id-kort. Nu er vi bare tolv.

I kan selv se.

Jeg har intet mere at sige.

Alle mine penge er slut og vi har mistet fem familiemedlemmer.

To druknede i havet. Jeg ønsker at de var hos os.

Jeg ser dem i mine drømme.

Og de siger til mig hvad jeg vil lave.

Hvad skal jeg gøre?

LIBANON

I Libanon bor 2 millioner flygtninge fra Syrien og Palestina.

Dette er en tredjedel af landets befolkning.

I dag er vi i lejren Ein-al-Hilweh-

- som er et af verdens mest tätbefolkade områder.

Indenfor en kilometers radius bor det omtrent 100000 mennesker.

Og de som kan palestiniernas historie ved-

- at lejren har leget her i over 60 år.

Flere generationer barn har vokset op indenfor lejrens mure.

I Libanon går halvdelen af de syriske flygtningbørnene ikke i skolen.

Hvis barn vokser op uden håb, uden nogle fremtidsudsigter-

- og uden nogen følelse af at de kan gøre noget af sine liv-

- er de meget sårbare for alt slags udnyttelse, selv radikalisering.

Specielt unge mænd, teeagers som er på vej til at blive voksne.

Mange af dem er traumatiserede af ufattelige tab hjemme.

De er sure, de er frustrerede.

De vil gøre en forskel i deres folks liv.

De har set sine hjem skövlas, de har set sine familier dødes.

De er barn som selv vil kæmpe-

- for at de synes at det er så de kan hævne sig-

-for de rædsler som de har gennemlevet.

Uden minder er du ingenting.

Minderne er en del af din historie og historien en del af din geografi.

Hvor kan syrierne tage vejen?

Libanon, Jordan, Tyrkiet, Europa.

Nu hjælper de os. De vil have at vi beholder flygtningene. Det gør vi.

De vil give os penge for at uddan syrierne og få dem at arbejde-

-så at de en dag kan køre hjem.

Nu øser de ind penge i Jordan, Libanon og Tyrkiet.

De vil ikke høre mere om flygtninge. Det er deres nye politik nu.

Det er en rigtigt hyklerisk politik.

Jeg var vældigt voldsom for mange år siden. Så var jeg krigsherre.

Libanon er et lille land med 18 religiøse grupper.

Kristne og muslimer.

Vi må bevare det og ikke tænke på det fortid, men se fremtiden.

Og glemme alt om vores gamle had.

For i vores underbevidsthed hader vi hinanden.

Vi må for enhver pris indgå kompromiser.

Dialog er vigtigt i livet. Meget vigtigere end noget andet.

I denne helt usikre verden.

Jeg tror ikke at nogen ved hvor verden er på vej.

Palestinierna er verdens største flygtninggruppe.

Mere end 4,7 millioner palestinænsere bor i Gaza og i Västbanken.

Pres og media-

-filme disse brigader.

Pres og media-

-filme disse brigader.

De giver sig nu ud på Gazas gader-

-for at forkynde at Alleh-

-er med os.

Israels mure, kontrollere og patruljebåde begrænser kraftigt-

- friheden for palestinænsere i Gaza og Västbanken.

Den nye generationen er et fremtidige problem-

- for de vokser op med muren og kontrollerne-

- og det de ser er ikke... De møder aldrig israeler.

De husker ikke området før muren. Okay?

Når de bliver voksne har de bare hørt om dem og har stereotyper om dem.

Det gælder begge sider.

Israel og Egypten har blokeret Gaza senere 2007.

80 % af gazaborna er afhængig af af humanitär hjælp for at overleve.

Gaza kunne ligge på Marts.

Det er så langt væk man kan komme. En times bilväg fra Tel Aviv.

De 1,8 millioner mennesker som er vore naboer-

- lever som i et u-land på vejen mod sammanbrottet.

Mennesker i Gaza har under flere timer hver dag ingen el.

Vandkvaliteten forværres.

Vi snakker om de mest grundlæggende menneskelige behoven.

Det er næsten så grundlæggende det bliver.

Er det retfærdigt? Er det jævnbyrdigt? Er det rigtigt?

Som menneske må man indrømme at det man kigger på er uretfærdigt.

Gaza har forsvundet for verden. Det har raderats fra kortet.

Vi har krig og belägringar her, men ingen tænker på os.

Over alt rundt os lukkes grænserne.

Egypten, Israel og Jordan havde ikke åbnet sine grænser-

- selv om vi var døende. Vi er i et fængsel, selvom lidt større.

Det er som en fængselscelle, selvom lidt større.

Det her er Gaza og trods alt så ler man.

Min drøm er at rejse jorden rundt på et krydstogtskib.

Men det er en meget svær drøm.

Min drøm er at rejse jorden rundt, men det er også umuligt.

Jeg vil rejse for at aflevere Gaza, men senere komme hjem igen.

Det betyder ikke at jeg ikke kan lide Gaza.

Jeg kan lide det, men jeg vil køre herfra og senere komme tilbage.

Jeg vil se verden og hvordan de lever i andre lande.

- Hvorfor er I her? - Vi tog en spadseretur.

Vi gik i samme klasse, men vi gik ud skolen og ville ses en sidste gang.

Det her er eneste sted at gå til.

Det er eneste sted man kan flygte til fra det store fængslet Gaza.

Han kom gennem tunnelerne fra Egypten.

Han kan have smugglats fra Afrika, sandsynligvis fra Egypten, her til Gaza.

Dyr føler som vi gør. De kan at kende katastrofer.

Dyr kan at kende jordskælv og oversvømmelser.

Det er ikke sjovt for en tiger at høre...

De hør meget bedre end vi. Det hør bomberne og forstår det ikke.

At have dyret her i krig i 15 der-

- og ikke kunne gå her og giv det mad. Det er ikke sjovt for et dyr.

At have et dyr her der det aldrig kan gå i græs.

Det er forkert plads for et dyr.

Et smukt dyr som dette fortjener at befries fra disse forhold.

Vi må samarbejde med fire lande, med Jordan, Sydafrika-

- Israel og med den palestinska myndigheden i Gaza.

Det behøves tilladelse for foransel og eksport, veterinärintyg-

- papir fra landbrugsministeriet, et toldbeslutning-

-forskellige mililtära tilladelse og...

Alle gik med på at hjælpe dyret at få rejse til et bedre liv.

Alle har villet hjælpe dyret.

Så i morgen sövs tigeren Laziz og køres til lufthavnen i Israel.

Kl. 21 flyver han til Johannesburg. Efter rejsen er han fri.

Han må gøre en lang rejse, men det er hans frihedsrejse.

Du dræbte mig... og jeg glemte, som du, at dø.

Mahmoud Darwish, palestinsk poet (1941-2008)

KENYA

Den tidligste folkvandringen skete-

-for 140000 år siden ud af Afrika.

I dag huser subsahariska Afrika-

-26 % af alle flygtninge i verden.

Dadaab er verdens største flygtninglejrkompleks.

Her bor op imod 500000 flygtninge fra Somalia, Eritrea og Sydsudan-

- som har flygtet fra borgerkrig og sult.

- Du ser godt ud. - Ser jeg godt ud?

Okay. Tak!

Flygtninglivet skal bare være tilfældigt.

De håber kunne vende tilbage hurtigt.

Flygtninglejr er ikke den bedste løsningen.

Flyktingantalen øger sammenlignet med tidligere-

-men ressourcerne mindsker.

Hvis man vil give et globalt eksempel, som til eksempel situationen i Syrien...

Vi ser at de europæiske lande er meget mere fokuserede på Syrien.

Men flyktingantalen i Afrika stiger.

Selv om det ikke er krig-

- så må klimatförändringarna mennesker at flygte.

Men ressourcerne mindsker.

Under de nærmeste år kommer klimaforandringer-

- at øge risikoen for tør, sult og sygdomme-

-for 250 millioner afrikanere.

2050 tæller man med at Afrikas befolkning har fordobles-

-til 2,5 milliarder.

Senere Sovjetunionens invasion af Afghanistan 1979-

- har Pakistan taget imod op til 3 millioner afghanske flygtninge.

Pakistan utvisar nu alle afghanske flygtninge af sikkerhedsgrunde.

Pakistan har været værdland til flygtninge i snart 40 år.

Mange generationer har blev født i Pakistan.

Og de har sikkert aldrig besøgt sid hjemland.

Men i et udtalelse af Pakistans præsident Ashraf Ghani uppmanades-

- alle afghaner at køre hjem igen for at bidrage til genopbyggelsen.

De fik et underskrevet dokument-

- som garanterer dem hjælp i Afghanistan-

- men som også bekræfter deres beslutning at vende hjem.

Vi giver dem et lille pakke-

- med mad og vand da de giver sig af. Og det er alt.

Ødelagt af britiske, russiske og amerikanske invasioner-

- og oprør er Afghanistan nu et af verdens farligste lande.

Vi hjælper flygtningene at køre hjem med kontantbidrag-

- og med ekstra hjælp for de mere udsatte.

Vi hjælper også Afghanistans regering-

- at for første gang tage imod flygtninge.

Afghanistan tager imod de mennesker-

- som flygtede herfra for at få beskyttelse.

Huvudutmaningen er sikkerhedssituationen, for konflikten foregår stadig her.

Det gør det svært for mennesker at vende tilbage og start om sine liv.

Mennesker kan nogle gange ikke vende tilbage til pladser de kom fra-

-for området kan være krigshärjat.

De var flygtninge i et andet land og bliver flygtninge i sit hjemland.

Det er det sørgelige med det.

Så de som vender tilbage nu er i en meget svær tilstand.

De må svært ved at start om sine liv, men bor i det mindste i sit eget land.

Mange kan ikke vende tilbage til sine byer, specielt ikke de fra Pakistan-

- for de har været flygtninge i 30 år og i visse fald 40 år.

De har ikke længere tilknytning til sine byer.

De kan ikke køre hjem og gøre krav på sin fars område.

I visse fald er deres byer for farlige for dem.

De havner i byer som flygtninge, isolerede, jordordne og hjemløse.

BERLIN, TYSKLAND

Tyskland er det fornemste målet i Europa for flygtninge-

- med sine mere end 1,2 millioner asylansökningar 2015 og 2016.

Efter som logistiken er så enorm må vi så færdig afgøre-

- hvor mennesker kan gå med sine ting.

Vi er her nu.

Og som I kan se har vi en, to, tre, fire hangarjeres.

I tre hangarjeres bor det allerede mennesker.

Det er en ting at se til at de må mad-

- og at se til at mennesker kan tage brusebad.

Men det sværeste er faktiskt at få dem at føle sig som mennesker-

- og ikke kun en i den million som kom til Tyskland.

Vi må få dem at at kende at de er mennesker og at vi bryder os om dem.

Det her er vores liv. Her i Tyskland, til og med her i lejren-

-er alt forbudt.

Man må bare gå ud med sine forældre.

At bo i det her lejren har været mit livs hårdeste tid.

Jeg bliver så less. Træt af mit liv.

Og det er ikke bare jeg. Mor og mine søskende er også less.

PARIS, FRANKRIG

Det er virkelig svært for en at illegalt tage sig over-

- tre eller fire landgränser for at søge asyl.

For hver grænse vi går over så kan man... Det er, du ved...

Man kan dø hvilket øjeblik som helst på vejen.

Da vi var i vore hemländer-

- hørte vi at i Europa så er det demokrati-

- der er det frihed, menneskelig værdighed og...

respekt for mennesker.

CALAIS, FRANKRIG

Calais er porten for mange flygtninge som vil tage sig til Storbritannien.

2016 levede 10000 flygtninge i Junglen, et provisoriskt lejr.

Jeg ser hvordan historien stiller os foran dilemman-

-som kommer til at redefinere vore liv.

Vi har to alternativ.

Enten går vi videre som et Europa-

- med tolerance og menneskerettigheder-

- mod racisme og fremmedshad og sammen.

Eller så splintres vi til et fremmedsfjendtligt Europa.

Et Europa som aldrig kommer at kunne overvinde-

- det trauma som er forudsaget af flygtningstrømmen.

Det er ikke det Europa som vi drømte om.

CNN: Junglen i Calais:

Nedrivningen af det enorme migrantlägret begynd.

Unionen bygger på de odelbara og universela værdierne-

- menneskets værdighed, frihed, jævnbyrdighed og solidaritet.

EU: S stadga om de grundlæggende menneskelige rettighederne, 2000.

Berliner Zeitung: Og nu så, Europa?

Der Spiegel: Europa er døde.

Længe leve Europa?

IRAK

I juni 2014 indtog Islamiske staten Mosul, Iraks næst største by.

En halv million flygtede. IS opstod i tiden efter USA: S invasion 2003.

I oktober 2016 startede irakiske og kurdiske styrker en offensiv-

- for at genvinde Mosul med støtte fra USA, Storbritannien og Frankrig.

IS-soldater satte ild på Mosuls oljefält da de trak sig tilbage.

300000 mennesker til blev tvunget flygte.

Newsweek:

Derfor var olien en huvudorsak til krigen i Irak.

Livet under IS er hårdt. Sygehuset er bare til for dem.

De behandler ikke civile-

- som bliver skudt eller skadede af en bombe.

De behandler bare sine egne.

Det er mangel på medicin og de giver ikke medicin til civile.

Hvis en kvinde går ud uden sin khimar-

- eller bær sin khimar uden at dække sine øjne...

Hvis hun ikke takker sine øjne-

-så tager de hende og hendes man-

-og låser ind dem i IS-fængslet.

Han skymfas og må betale bøde.

Hemmeligheden bag vores tragedie:

Vore skrig er højere end vore stemmer.

Vore sværd er længere end vi.

Nizar Qabbani, syrisk poet (1923-1998)

MIDDELHAVET

2016 druknede mere end 5000 flygtninge-

- da de forsøgte tage sig over Middelhavet.

Hver dag flygter 34000 mennesker fra sult, fattigdom og krig i verden.

Hver gang vi tog folk fra båden dukkede flere op. Det tog aldrig slut.

Vi troede at det skulle være 400, men det var nok 720-730 mennesker.

Som gruppe var de de sygeste som jeg har set på denne mission.

Vi havde voksne med kanal underernæring.

Jeg havde en kvinde som vejede 36 kilo.

Hun var meget, meget syg.

Det var mange, mange som havde diarré og dysenteri.

Og det fandtes mennesker som havde skørbug-

- altså kronisk c-vitaminbrist som sømænd blev ramt af tidligere.

Mange af dem kom fra Eritrea, visse fra Somalia og andre lande.

De havde rejst gennem Sudan, fra Khartoum og op til Libyen.

Det var skrækkeligt at høre dem fortælle om hvad de havde oplevet i Libyen.

De holdes tilbage i flere måneder og utnyttjades.

De fik aflevere fra sig alt de havde-

- alle sine penge for at betale for rejsen og for at komme på en båd.

Det fandtes otte gravide kvinder ombord.

To af dem kunne føde når som helst.

En kvinde startede føde på vores første morgen.

Vi vidste at hun ville komplikationer-

- som gjorde at hun ikke kunne føde på båden.

Så vi tog beslutningen at vi manglede medicinskt evakuere hende.

Så hun blev taget ombord på en kustbevakningsbåt fra Malta-

- og kördes direkte til sygehuset der hun fik en velskabt pige.

Hvis barnet havde blev født et døgn tidligere havde moderen og barnet døde.

GRÆNSE MELLEM MEXICO OG USA

Skal I være her længe?

- Hvad sker der? - Vi spiller ind til en film.

Okay, men hvordan længe bliver I?

- Cirka 30 minutter. - Cirka 30 minutter?

Det er okay. I kan ikke gå ind og ud.

- Det ved jeg. Vi bare... - I er på den amerikanske side nu.

Hold jeres syd for stakittet. Tak.

- Ser du trästolpen der? - Ja.

Syd for stolpen er det Mexico og nord om stolpen er det USA.

Okay, tak. 30 minutter?

- 30-40 minutter? - Måske 30 minutter.

- Filmede I det? - Ja.

God lyd. I præcis rigtigt tid.

I er på amerikansk område. Der er skiltet. Trästolpen, sagde han.

Alle amerikaner som har levet med undtagelse for en gruppe -

- var enten immigranter eller efterkommere til immigranter.

John F. Kennedy, USA: S 35:E præsident (1917-1963)

Det bliver alltfler fattige mennesker og bare et fåtal rige mennesker.

Antallet fattige mennesker øger.

Og en gruppe rige mennesker kontrollerer alt, som økonomien.

Så længe det her systemet findes tilbage kommer migrationen at fortsætte-

-for ojämlikheten kommer til at øge.

At migrera er en menneskelig rigtigt.

Det er en menneskelig ret til at mennesker vil forbedre sine liv-

- få bedre livskvalitet, velfærd, skoler-

- omsorg om deres barn. Det tvinger mennesker at migrera.

- Smuk mor. - Tak.

Og hvem er det her?

- Min søn. - Hvor længe har I boet her?

- I 16 år. - 16 år?

- Her? - Ja.

Jeg tror at vi har gået ind i en periode i verdenshistorien-

- der menneskers bevægelser over grænser har accelereret.

Måske spiller sociale medier en rolle i det her.

Måske spiller det faktum at resandet er blevet så meget billigere-

-og effektivere en rolle i det her.

Og selv om globaliseringen har-

-haft vældigt positive effekter-

- så har den også skabt større ojämlikhet.

Og mennesker kommer oundvikligen at flytte-

-fra pladser som er usikre-

-og økonomisk ohållbara-

- til områder der der er flere muligheder-

- og mere stabilitet og muligheder til velstand.

Det bliver en stor udfordring at indrømme at verden krymper-

- og at mennesker fra forskellige religioner og kulturer-

-må lære at leve sammen.

Da jeg var astronaut så jeg-

- fra rummet hvordan hver menneske på jorden er sit eget univers.

Alle mennesker lever i en stor nation som brødre.

Syrier, indisk, kineser og amerikaner.

Alle lever sammen på denne smukke flyvemaskinen.

Og de må alle dele. Vi må alle dele.

At beskytte planeten kommer at kræve solidaritet og kærlighed-

-uden mygel-

- uden uretfærdighed, mord og undertrykkelse.

Desværre så findes det onde mennesker på jorden.

Lad os send ud dem i rummet.

Tekst: Thomas Jansson Scandinavian Tekst Service 2017.

Ansvarlig udgivere: Anders Melin

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.