All language subtitles for Dorogie.tovarishchi.2020.1080p.W.1.H.264.dan

KAMMERATER!

NOVOTJERKASSK
1. juni 1962

Hvor skal du hen?

Til slagteren og købe rationer,
før køen bliver for lang.

Det er jo meget tidligt.

Du har ret.

De tømmer hylderne på ingen tid.

Bare der ikke opstår panik.

Alle taler
om de stigende fødevarepriser.

De snupper alt.
Selv salt og tændstikker.

De hæver mælkepriserne.

Jeg kan få kød, men mælk og kefir...

Ja.

Der går et rygte i byen.

Men Centralkomitéens instruks
siger tydeligt -

- at ændringen resulterer i højere
levestandard i nærmeste fremtid.

- Nærmeste fremtid...
- Nemlig.

Så har jeg et spørgsmål.

På Stalins tid sænkede de priserne
hvert år. Nu sætter de dem op.

De siger, vi lever under kommunismen,
og alligevel hæver de priserne.

Så nu har jeg et spørgsmål.

Har du et spørgsmål?

Du får partirationer hos slagteren,
ikke?

- Og?
- Af hvilken årsag?

Du får rationerne
for ikke at stille spørgsmål. Forstået?

Når du ikke har et svar, bliver du vred.

Jeg har et svar.
Instruksen er meget tydelig.

Partiets ord er lov.
Dem diskuterer man ikke med.

Hvis nogen glemmer det,
skal jeg nok minde ham om det.

Din taske står ved stolen.

- Hvorfor er du så oprevet?
- Ikke for noget.

- Du kan minde din kone om det.
- Er du nu jaloux?

Gale kvindemenneske!

- De deler kefir ud her, folkens.
- Der er ikke flere tændstikker.

En ad gangen!

Profitmagere!

Gør plads, kammerater.

Gør plads, kammerater.
Træd til side.

Øjeblik, Ljuda!
Værsgo, knægt. Her er din juice.

- Du kan vel vente et øjeblik.
- Jeg har kun et kvarters pause.

- Hvorfor kommer du så tidligt?
- Bedstefar vil have sine smøger.

- Ellers slår han mig ihjel.
- Rygning slår folk ihjel!

Folk dukkede op klokken syv.
Al den snak om prisstigninger.

Sådan... Boghvede.

- Der tales om krigshungersnød.
- Hvorfor fortæller du det videre?

Lettisk ost, et kilo.
Og så konserves.

Jeg siger bare, hvad jeg hører.

Når du siger noget,
så går folk jo amok.

Kutling i tomatsauce,
brislinger og en dåse torsk.

Nå, chokoladekiks.
Trojka-cigaretter.

Her var de.

- Har du andet slik?
- Chokoladecremestænger.

- Kan jeg få et par stykker?
- Ja.

Min Svetka elsker slik.
Hun kunne spise slik hele dagen.

Du kan få lidt flere.

- Du er en god kvinde, Valja.
- Det var da så lidt.

- Mange tak.
- Jeg giver gerne til et godt menneske.

- Tag også salt og tændstikker.
- Tændstikker. Bedstefar kæderyger.

Folk har taget alt.
Der er næsten intet tilbage.

Se, hvad jeg har til dig, Ljuda.
'Unicum'. Ungarsk likør.

Statsanklageren må ikke drikke det
for lægen, så jeg gemte den til dig.

Har du set ham?
Han drikker alt for meget.

- Hans lever giver snart op.
- Valja, du er så...

Jeg har købt to par strømpebukser.
Du får det ene. Tusind tak.

- Åh, Ljuda...
- Det var da så lidt.

Jeg må smutte, Valja.

- Må jeg spørge om, hvad der sker?
- Hvor?

- Kommer vi til at sulte?
- Er du en sovjetisk kvinde?

- Skulle Sovjetunionen sulte?
- Det er det, jeg spørger om.

Kan du høre dig selv?
Den snak skaber kaos. Hold din mund!

- Der er lukket. Du må gennem butikken.
- Hold mund med den snak.

Ljuda! Fik du smøgerne?

De sagde i radioen,
at priserne stiger på kefir og mælk.

Ja. Ryg ude på altanen.
Og pak ud. Jeg har ikke tid.

- Davs.
- Davs.

Der er vand på gulvet.
Forhænget skal ind i karret.

Du burde gå med BH.
Se på dine bryster. Det er upassende.

- Er det passende at bolle en gift mand?
- Hold din mund.

- Må jeg tage salami, mor?
- Gem det til i aften.

- En cremestang?
- Så tag BH på.

Det skal jeg nok.

Jeg kommer for sent til bussen.

- Snakken går på fabrikken.
- Hvilken snak?

Priserne falder -

- så de har sænket lønningerne
med en tredjedel.

Folk vil tale med ledelsen.
De vil have fat i direktøren.

Nå, så de har sænket lønnen.
Under krigen arbejdede folk i 16 timer -

- for lidt brød, uden at brokke sig.

- Jeg bad dig stoppe de sokker.
- Jeg gør det i aften.

Jeg er sent på den.

- Læg din kjole op.
- Ja, ja.

- Spis nu.
- Det ender ikke godt.

- Hvorfor?
- Priserne stiger.

Og alle de folk ved Don...
Hvem ved, hvad der sker?

I gør det værre ved at prøve
at overhale USA.

Ti stille!
Det hedder midlertidige vanskeligheder.

- Sikkert.
- Og vi holder ud.

'Midlertidige vanskeligheder.'
Kennedy burde atombombe os -

- så var vanskelighederne forbi.

Ti nu stille. Naboerne kunne høre det.

- Synes du om det?
- Jeg ved ikke...

- Skal du lave marmelade af de kirsebær?
- Nej, kompot. Kan ikke lave marmelade.

Det går da fint med hvide kirsebær.
Hvor får du sukker til kompot?

Min nabo arbejder på slikfabrikken.
Hun gav mig noget.

Kender du Anja?
Hun kom fra Moskva for nylig.

Det her er helt forkert.

Har du ikke set hende skuespillerindens
frisure i den nye film?

Jeg er ikke skuespiller.

Og du bør holde op med den snak.

Vil du bare se så trist ud?
Du burde da se godt ud.

Må kvinder ikke se godt ud
på arbejde?

På Stalins tid
sænkede de priserne efter krigen.

Mit hoved er ved at eksplodere,
og din radio larmer!

Man afholdt sensibiliseringsaktiviteter
for lærerstaben på instituttet.

Man forstår,
at en voldsom forøgelse -

- af landbrugspoduktionen er umulig
uden at følge Den Øverste Sovjet.

Ja, alle støtter prisstigningerne.

Virkelig?
Jeg har en rapport, som siger -

- at de studerende, Karelskij,
Borisova og Grigorijev har sagt -

- at de er utilfredse med disse tiltag.

En stålværkstekniker
på lokomotivfabrikken, sagde -

- mens han spillede domino i sin have -

- at 'på Zarens tid var der kød nok.
Det er der ikke mere.'

Og der er andre eksempler.

Hvordan går det med Partiets
forklaringsproces, kammerat Sijomina?

Alt forløber planmæssigt.

Kammerat Jeremin
har afholdt forklaringsaktiviteter.

- Ja.
- Vi har rapporter om det.

En fabriksarbejder, kammerat Lepilov,
sagde: 'Partiet og regeringen arbejder -

- konstant og uophørligt med
det sovjetiske folks bedste for øje.'

'De vil skabe et bedre liv for os.'

'De har min fulde støtte.'
Det er flertallets holdning.

- Udmærket.
- Men der var spørgsmål.

'Var det en fejl at forbyde kvæghold
til eget brug i byerne?'

Jeg afholder et møde i dag kl. 15,
hvor vi drøfter dette emne.

Kammerat Semasjkin tager til fabrikken
og samler ungkommunisterne.

Jeg tager af sted straks efter mødet.

- Så planen skrider frem.
- Hvad er det?

- Er det fra fabrikken?
- Nej, det er længere væk. Måske et tog.

Et tog?

Ja. Det er Loginov.

Hvabehar?

De har nedlagt arbejdet på
Novotjerkassks lokomotivfabrik.

Uroligheder? Strejker arbejderne?

Ja, kammerat Basov.
Jeg har lige modtaget en rapport.

Ja, vi skrider straks ind.

Den regionale komitésekretær er på vej.
De ved allerede det hele i Moskva.

- Hvordan er det muligt?
- KGB's hovedkvarter.

Hører du, hvad jeg siger?
Ingen må forlade instituttet.

Tag alle deres optegnelser.

Lad dem alle bestå deres eksamen
i politisk økonomi.

Den regionale komitésekretær er på vej.
Han kan være her når som helst.

Så I, hvor vred han var? Han ville
hverken tale eller stå ud af bilen.

Jernbanedriften er afbrudt.
Det her er oppe på statsligt niveau.

Jeg er færdig.

Jeg bliver udstødt af Partiet
og gjort til skoleleder i en landsby.

Hvordan kan det være vores skyld?
De svarer jo direkte til Basov.

Så sig du det til Basov!

Der kommer til at rulle hoveder.
De anklager os alle.

Ved I, hvad morgendagen bringer?
Partibogen inddrages.

Man ender som tekniker ude på sletterne.

Det er en forbrydelse.
Folk fatter ingenting.

Vi er omgivet af de benådede.
De ved, hvad de skal udbrede.

Det var os, der overså det
og ikke forklarede det tydeligt nok.

- Det er vores skyld.
- Så tag du ansvaret for det.

- Det gør jeg også.
- Så ender du som sygehjælper.

Hold op med at skræmme mig.

- Jeg anmeldte og forklarede.
- Gjorde du?

Jeg sagde, vi skulle besøge fabrikken
og se, hvad der foregik.

Jeg nåede ikke byggeriet,
men var alle de andre steder.

Vi ved alle, hvad du har lavet.

På cafeerne med ungkommunisterne.

Gale kvindemenneske.

Gør plads. Gør plads
for den regionale komitésekretær.

LOKOMOTIVFABRIK

Gør plads
for den regionale komitésekretær.

Gør plads! Flyt jer!

Forhold jer i ro.
Gør plads for komitésekretæren.

Gør plads! Flyt jer!

- Sluk den sirene!
- Arbejderne vil ikke slukke den.

Det er, fordi du er en tåbe.
Tåbe! Arbejdere!

Det er en flok bøller.
Ved du, at Khrusjtjov ringede til mig?

Der er møde i Centralkomitéen.
Har I haft sensibiliseringsaktiviteter?

- Ja.
- Hvordan kan det her så ske?

Strejke på en national fabrik!

En strejke i vores socialistiske
samfund! Hvordan er det muligt?

Du må ud og tale til folkene,
kammerat Basov.

Fabriksledelsen sænkede priserne i går.

- Priserne?
- Mage til frækhed.

Priserne?

Hvad skal jeg nu sige til dem?

Du må berolige dem, kammerat Basov.
Sig, at vi taler med deres ledere.

- Vi bøjer os ikke for bøller.
- Vi kan sige, vi ser på tallene.

Du afgør ikke, hvad jeg skal sige!

Kammerater, jeg står her
med et direktiv fra Centralkomitéen -

- og Sovjets ministerråd
om prisstigningen på kødprodukter.

Denne prisstigning
vil sikre en snarlig overflod -

- af disse produkter
i forretninger og kantiner.

Vi lever i en herlig tid, kammerater.
Fald til ro, kammerater.

Det sovjetiske folk, som ledes
af sovjetstatens kommunistparti...

Skynd jer væk, kammerater.
Vi burde sætte hæren ind!

- Du bør søge i sikkerhed, Basov.
- Jeg skal give dem strejke!

Hallo!
Du taler med komitésekretær Basov.

Hvad? Hvor? Få fat i ham!

- Vil du stadig tale med de mennesker?
- De vil ikke høre på nogen nu.

Jeg er medlem af militærrådet her.
Send soldater til Novotjerkassk!

Kavaleri. Radioofficerer.
Sæt 505. Regiment i beredskab.

Skynd jer ud på gangen, kammerater.
Vi skal længere ind i bygningen.

- Få mig straks ind til byen!
- Det er umuligt.

Fabrikken er omringet af folk.

- Og her er ingen bagudgang.
- Hvor er dine mænd?

De har sendt 50 soldater,
men de kan ikke trænge ind.

Folk er gået amok.
De har væltet min bil.

- Kan vi så ikke slippe ud?
- Det ser sådan ud, kammerat.

Skynd jer! Hurtigere!

Videre! Følg mig!

Kl. 11 samledes folk på pladsen.

De ville have ledelsen
til at forklare lønnedgangen.

- Hvem er det?
- En rengøringsdame.

Grundskolen. Tre børn.
Et barn på børnehjem. Manden er død.

Hun råbte:
'Fede svin! Død over kommunisterne!'

- Hvem er det?
- Det er to af mine folk.

Her har de stoppet toget.
De smed et stakit på sporene.

Bøller smadrer togvinduerne.
Der sidder folk derinde.

- Vi må finde bagmændene.
- Der er jo 4000 af dem derude.

Der er altid bagmænd.

Han er højrøstet. Bagmand.

Find ud af, hvor han arbejder.
Få fat i hans adresse.

- Han skal muligvis anholdes.
- Javel.

De opdagede, at vores mand tog billeder,
så de pryglede ham og smed ham ud.

Vi må være mere forsigtige. Andet?

De vil sende delegationer
til andre fabrikker og få dem med.

Der er soldater derude.
De slipper ikke ud.

Bed dem holde øje med alt.
Fotografen blev pryglet, og du er her.

Hvem er stadig derude?
To andre?

Ja. Ja.

Lederne fra Moskva er her.
Alle skal op i direktionskontoret.

- Hvem er kommet?
- Vistnok viceministerpræsidenten.

Det bliver barsk.

Nå.

Har I klokket i det?

- I har klokket i det.
- Vi skrev rapporter hver eneste dag.

Nå, så I skrev?

I har klokket i det!

I skulle have hindret det
ikke skrevet om det.

Hør her. Situationen er alvorlig.

Nikita Khrusjtjov har personligt
beordret Regeringskomitéen -

- til at tage til Novotjerkassk.
Lederne ventes her om to timer.

Kammeraterne Kozlov og Mikojan.

Komitélederne tager så straks
herned til Novotjerkassk.

De ledsages af folk fra KGB
og KGB's sikkerhedsgruppe.

Det er i alt omkring 50 mennesker.
Hvor kan de indkvarteres?

Hos ham!
Nordkaukasus' Division.

Vi træffer forholdsregler. Højt hegn.
Alle faciliteter er sikrede.

Der er opsat kommandopost,
og den røde løber er parat.

- Og kommunikationen?
- En regeringsfrekvens er klar kl. 17.

Hvor er det?

Her.

- Og hvad med hæren?
- Forsvarsministerens ordrer udføres.

På områdekommandant Plijevs ordre
er 200 elever fra militærakademiet her.

Yderligere en division står klar.

Artilleriskolens elever står klar.
Det er 500 mand.

Generalen ankommer
til Novotjerkassk kl. 17.

Artilleribeskydning?

Beskydning?
De har ikke nogen ammunition.

Hvorfor mobilisere hæren,
hvis de ikke har ammunition?

Det er general Plijevs ordre.
Ingen ammunition må udleveres.

- Efternavn?
- Oberst Fedorenko!

Oberst Fedorenko,
på vegne af regeringskomitéen -

- giver jeg dig ordre til
straks at uddele ammunition.

Javel.

Nikita Khrusjtjov er rystet over -

- at komitésekretær Basov er spærret
inde på fabrikken og ikke kan slippe ud.

Pøblen vil ikke
lade vores folk komme ind.

- Soldaterne har også prøvet.
- Soldater uden kugler er ikke soldater.

Godt. Jeg sender mine folk.

De er dog bevæbnede.

Vi kunne lige så godt dø derude.

Det er det rene Bangladesh!

- Vi er nødt til at vente, kammerat.
- Hvor længe skal jeg så vente?

- Hjælpen er på vej.
- Og hvad har du gjort? Jeg er rasende.

- Det sker snart.
- Nå, så det gør det.

Vi skal evakuere politiske arbejdere.
Hvem er komitésekretær Basov?

Oberst Gerastjenko, KGB's specialstyrke!

- Hvor pokker blev I af?
- Vi har været her siden i morges.

Det var ikke let at trænge ind.
Vi må skynde os.

Følg med. Alt er under kontrol.

Det bliver trangt og ildelugtende.

Vi undgår ikke at blive snavsede.
Pas på, at I ikke falder.

Du bliver her! Det er dine arbejdere!

- Men, kammerat Basov...
- Flyt dig!

Det er din fabrik.
Du sagde, at her ikke var en bagudgang.

- Lad være at standse køen.
- Kom!

Pas på hovedet.

Venstre om. Fremad march!

Tillader du, kammerat Kozlov?

Nå, kammerater,
har nogen noget at bidrage med?

Så hør efter.

Ingen oplysninger må slippe ud af byen.
Hvad har man gjort for at sikre det?

Der er opsat radiointerferens
med fem køretøjer rundt om byen.

Alle sendinger opspores og aflyttes.

Alle telefonssamtaler aflyttes.
Alle breve læses.

Der opstilles kontrolposter.
End ikke en flue kan slippe ind.

Jeg har spørgsmål til de kammerater,
der har ansvar for nødsituationer.

Udenrigsministeriet?

505. Regiment er i byen
for at beskytte ejendomme.

KGB Direktorat og byens politistation,
fængslet, banken -

- byrådets og partikomitéens bygninger.

Benzintanken og elværket
er også overvåget.

Tillader du, kammerat Kozlov?

Vi tager en særlig samtale med dig,
kammerat Basov. Så sæt dig ned.

KGB siger, at byen består af kriminelle,
som har afsonet deres domme.

Hvad gør man for at neutralisere
disse kriminelle elementer?

Ud fra de indsamlede data kan vi se -

- at de lokale virksomheder har
en meget høj personaleudskiftning.

Ledelsens sjusk har ført til -

- at mindst en tredjedel af arbejderne
er nylig løsladte forbrydere.

Tillad mig...

Man skal huske på,
at Don-regionen -

- og i særdeleshed
Novotjerkassk-distriktet -

- historisk set
altid har været højrisikozoner.

Det var centre for
kontrarevolutionær kosak-aktivitet -

- som altid har haft
anti-sovjetiske tendenser.

Det skyldes agitatorer.
Voice of America! CIA!

Lad mig fortsætte.

Vi må være tålmodige. Jeg ville ikke
skabe en anspændt atmosfære.

Vi må undersøge det hele i dybden.

I morgen, når alt er gået i sig selv,
må vi tale med folk.

- Anhold dem alle sammen!
- Hvem sagde det?

- Efternavn!
- Sijomina.

Novotjerkassks bykomité.
Produktionssektoren.

Glem ikke,
at efter den 20. partikongres -

- vendte tidligere politisk kriminelle
og afsatte folk tilbage til byen.

Disse mennesker nærer stor vrede
mod den sovjetiske regering.

Anhold dem,
og idøm dem lovens strengeste straf.

De lokale mener noget andet,
kammerat Mikojan.

Jeg vil endda sige noget helt andet.

Sid ned, kammerat Sijomina.

Skriv dine argumenter ned,
og giv dem til mig personligt.

Behøvede du at sige noget?
Hvad er der i vejen med dig?

Du burde have stoppet mig.

Oberst Plijev, du har hørt
forsvarsministerens ordre.

Bøllernes gangsteragtige adfærd
og ballade skal standses.

Hærenheder skal hindre
protesten i at nå ind til byen.

Sker der noget, så giv ild.

Kære komitémedlemmer, jeg gav ordre til,
at man ikke uddelte ammunition.

Ifølge forfatningen
må hæren ikke skyde på folket.

Oberst Plijev,
husker du opstanden i Budapest i 1956 -

- hvor fascister hængte
og flåede kommunister?

- Ja.
- Voice of America kaldte dem 'folket'.

Det er sært, at din holdning minder
om en fjendtlig radiostations.

Hærens formål er
at beskytte landet mod ydre fjender.

Som formand
for denne regeringskomité -

- beordrer jeg dig til at uddele
ammunition til dine soldater!

Kammerat Sijomina har ret.

Bøllerne må ikke få lov til
at komme ind i byen.

Hvis uroen på fabrikken fortsætter,
må vi skride til anholdelser.

Men frem for alt kan vi ikke tillade,
at informationer slipper ud af byen.

Og især ikke til udlandet!

Alle veje til og fra byen
skal afspærres. Forstået?

Vi opretholder en blokade
de næste par dage.

- Hvad tid lod de jer gå?
- Kl. 21.

Folk ville ikke gå,
men soldaterne skubbede os ud.

- Den regionale komitésekretær kom.
- Jeg ved det. Jeg var der.

- På fabrikken?
- Hele bykomitéen var der.

Jeg så dig ikke.

Der var biler overalt,
så man ikke kunne komme ud.

Sekretæren talte,
men folk blev bare vrede.

Vi vil tale på en organiseret måde.

- Hvad mener du med det?
- Vi går til bykomitéen.

Du skal ingen steder!

Alle fra vores laboratorium går med,
så det gør jeg også.

Vi lever i et demokrati.
Forsamlings- og ytringsfrihed.

Ytringsfrihed.
Jeg har set jeres ytringer.

Drukkenbolte og bøller.
De stinker af vodka.

Måske fik nogen sig en dram,
men de er bare arbejdere.

Arbejdere skal arbejde.

De er en flok alkoholikere.

- Jeg har et pas og mine rettigheder.
- Du skal ikke nogen steder.

Har du ikke set alle soldaterne?

Er du bange for vores soldater?
De ville aldrig skyde på folket.

Hvorfor er de folk fra Moskva her?
Khrusjtjov må have sendt dem.

Khrusjtjov...

Khrusjtjov smed Stalin ud
af Mausoleet og startede det hele.

En diktator burde ikke
ligge ved siden af Lenin.

Han henrettede uskyldige mennesker.

Hvad ved du om Stalin?

Jeg ved det hele.
Khrusjtjov fortalte sandheden om Stalin.

Den 20. partikongres
afslørede sandheden.

Hvorfor sagde Khrusjtjov ikke noget,
mens Stalin stadig levede?

Hvorfor sagde ingen af dem noget?

Så snart han var død, kastede de sig
over ham for at redde sig selv.

De var alle bange for Stalin.
Det var du da også, ikke?

- Hvor skal du hen?
- Lad mig være!

Du kommer tilbage lige nu!

Hvordan er det her gået til?

Vi kæmpede i Stalins navn hver dag,
og nu tramper de på ham.

Dengang gav det mening.
Hvem var fjende, og hvem var ven?

Hun er en af os,
men nu giver det ingen mening.

Hvis Stalin havde levet,
var kommunismen allerede opnået.

Ikke sandt?

Hvorfor er du tavs?

Jeg vil nødig se noget af det.
Jeg er glad for, at jeg snart skal dø.

- Lad bare det hele brænde.
- Også du?

- Hvad nu? Hvor har du det fra?
- Fra kisten.

Er du forrykt?
Du kan ryge i fængsel for den uniform.

Jeg skal begraves i den.

- Hvad er det?
- Guds Moder fra Kazan.

Din oldefar velsignede
min fars bryllup med det.

Og din bedstefar din mor og mig.

Når jeg dør,
kan du lægge det i min kiste.

2. juni 1962

Kommunistpartiets lokalkontor

Pioner- og skolebørnspaladset
er blevet indviet.

En kær gæst, Nikita Khrusjtjov,
kom og besøgte børnene.

- Aner han ikke, hvad der sker her?
- Han burde måske have spurgt dig?

- Det er mig, far. Er Svetka kommet?
- Hun tog nogle madder og gik.

Bliv bare siddende.
3000 mennesker marcherer mod byen.

De bærer billede af Lenin og røde faner.
De vil tale med folkene fra Moskva.

De opsøger bykomitéen. Altså os.

De kommer da ikke herind.
Der er kampvogne og soldater.

Andre arbejdere har sluttet sig til dem.
Bliver de 5-6000 går det galt.

Hvad med kammeraterne fra Moskva?

Hvad med dem?
De svarer ikke, når jeg ringer.

Måske er de til møde.

Skaren er på over 5000.
De passerer kampvognene.

Soldaterne ser ud til at støtte dem.
Vi har en halv time.

Hvem skal fortælle os,
hvad vi skal gøre?

Klap i.

Novotjerkassks bykomité, Loginov.
Må jeg tale med kammerat Basov?

Er han der ikke?

Basov er hos panserdivisionen
sammen med Kozlov og regeringsfolkene.

Folket er her.

Ja. Vi afventer ordrer

Hvad fanden?
Gå ud til folkene.

Gå ud til folkene. Javel.

Det er ikke os, de har brug for.
Hvad skal vi sige til dem?

At Moskva gerne så dem døde?

De har Lenin-portrætter med.
De bruger Lenin mod den sovjetiske stat!

Kammerater,
skaren er ved at trænge ind i bygningen.

Vi kan ikke holde stand meget længere.
Skynd jer væk.

Hvordan skal vi slippe ud?

Gennem vinduet på anden sal
og ned ad brandtrappen.

- Det er højt.
- Jeg hjælper dig.

Kammerat!
Hvor skal du hen, kammerat?

Kammerat?

Hører I mig? Jeg er her.

Kan I høre mig?
Jeg afventer ordrer.

Kan I høre mig?

Kom ind. Her er Gøgen.

Hvad skal du her?
Forsvind øjeblikkeligt. Nu!

Hvad laver du her?
De er inde i bygningen!

Skynd dig!

Stille. Lad mig tale.

De vil ikke forklare sig.

Den Røde Hærs ledere har indsat
Sovjetstaten. De må forklare sig.

Nemlig!

Se, hvad de spiser her.
Cognac og ungarsk salami.

Ud med jer!

De har spioner.
Forsvind med jer!

Ryd området!
Forlad pladsen nu!

- Ellers skyder vi!
- Skyder I på det arbejdede folk?

Få dine folk væk nu.
Søg over mod muren der.

- De har kun løse skud.
- Klap i. Få dem væk!

Så hvad skal vi gøre?

Her gør vi sgu ingen gavn!

Kammeraterne fra Partiet
kom ikke uden grund.

Mikojan og Kozlov.
De skal nok ordne det.

Måske skulle vi prøve
at få fat i dem igen.

Lad!

I stilling!

Skyd!

Hvor skal du hen?

- Kolja? Hvor er Kolja?
- Det ved jeg ikke.

En pige... Svetka!

Radiotransmission til arbejdere.

En klud!

Det skal nok gå godt.

Luk døren!

Hvor skal du hen?

Hvem skød?

Hvem skød?

- Kammerat general.
- I fik ingen ordrer. Hvem skød?

Vi skød ikke mod folk.
Kun op i luften.

Hvad er det så for lig,
der ligger derude?

Alle går amok.

Er Svetka hjemme? Har hun ringet?
Gå ind, og tag det der af.

- Svetka? Har hun sovet her i nat?
- Ja, men hun gik igen.

- Jeg skal tale med Tamarka.
- Tamarka er her ikke.

- Tamarka?
- Nej. Min bror.

Få ham på hospitalet.

KGB er overalt.
De spærrer ham inde i ti år.

Svetka! Svetka!

Tamarka, du og Svetka var sammen.
Hvor er hun?

Jeg ved det ikke. Vi stod der,
og så løb hun sin vej... Skud...

To idioter, der valser rundt
med banditter og bøller!

- Du sladrer ikke, vel, Ljuda?
- Vask trappen, din idiot!

HOSPITAL

Luk mig ind! Bykomitéen!

- Luk os ind!
- Rør mig ikke!

Gør plads! Gør plads!

De vil ikke lukke mig ind.

- Har du været i lighuset?
- Hvor?

Gå til højre nede ved hjørnet.
Der er soldater.

Stop! Lægen har travlt!

Jeg sagde jo, at lægen har travlt.

- Luk mig ind.
- Han kommer ud.

- Har du en cigaret?
- Nej, det har jeg ikke.

Han er snart færdig.
Så kommer han ud for at ryge.

Hvem er den næste?

- Sid ned.
- Nadesjda Konovalova.

- Patronym?
- Mikhailovna.

Nadesjda Mikhailovna. Jeg, der er ansat
i den eller den organisation -

- er forpligtet til ikke at afsløre
nogen oplysninger til nogen -

- om de fortrolige hændelser, som fandt
sted 1. og 2. juni i Novotjerkassk.

Jeg er informeret om,
at hvis jeg videregiver oplysninger -

- kan jeg straffes efter straffeloven,
muligvis med dødsstraf.

Fornavn, efternavn og patronym.
Dato og underskrift.

- Hvad er det, jeg ikke må afsløre?
- Intet. Her er ikke sket noget.

Uanset hvem der spørger, svarer du:
'Jeg ved ikke noget.' Forstået?

Hvem skulle jeg fortælle det til?

- Stod du i mængden ude på pladsen?
- Ja, det gjorde jeg.

Piskede du en stemning op?

Det er en helt anden sag.
Nu kan der ikke klages.

Ti stille og følg med.

Næste!

Jeg må tale med dig.
Min datter... Jeg kan ikke finde hende.

- Hvor gammel er hun?
- 18.

Hun er så høj
og har fletninger med blå sløjfer i.

- Må jeg ikke nok gå ind og kigge?
- Lad os gå ind.

Er det hende?

- Nej.
- Godt, for der er ikke flere piger.

To kvinder. Resten er mænd.

Doktor!

- Kan jeg komme ind på hospitalet herfra?
- Uvedkommende har ikke adgang.

Nu skal jeg have en smøg.

- Hvor er Faina?
- Derhenne.

Lad mig se de sårede, Faina.

- Jeg kan ikke finde Svetka.
- Hvordan er du sluppet ind?

Du følger med mig.

Sårede? Hvad taler du om?
Her er ingen sårede.

Ingen må komme ind på hospitalet.
Her er karantæne.

Er du forrykt? Jeg har lige
underskrevet en tavshedserklæring.

Næste!

Svetka er her ikke.
Jeg ser efter, men ring ikke til mig.

Jeg ringer fra en mønttelefon.

Jeg håber ikke, at hun dukker op her.
De, der gør, vender aldrig hjem igen.

De sårede gemmer sig derhjemme.

- Næste!
- Gå nu.

General, jeg har fået at vide,
at blodet ikke kan vaskes af pladsen.

Det har kogt sig ned i asfalten.

Så læg ny asfalt på hele pladsen.
Gør det straks.

Forstået.

Goddag.
KGB's afdeling i Novotjerkassk.

Hedder din datter Svetlana Sijomina?

- Ja.
- Må jeg tale med hende?

Hvor er hun?

- Du må være Ljudmila Sijomina?
- Ja.

Og du fortæller mig,
at din datter ikke er hjemme?

Ja. Det er hun ikke.

Du er sektorleder
i Parties bykomité, ikke sandt?

I må godt gå.

Må jeg se hendes pas?

Pas?
Ja, nu skal jeg finde det.

- Bedstefar pjatter bare.
- Udmærket.

- Noget galt?
- Nej.

- Vil du have et glas?
- Nej tak.

Fordi du er i tjeneste?

- Var du på 'Azov'-santoriet?
- Ja, det var jeg.

- Jeg sang i koret ved talentshowet.
- Det husker jeg ikke.

Så du ved ikke, hvor hun er?

- Mon hun er uskadt?
- Hun er ikke blandt de sårede.

Jeg har været overalt i byen.
Jeg kan ikke finde hende.

Må jeg se hendes skrivebord og bøger?
Jeg har en ransagningskendelse.

Her.

Kammerat Sijomina,
der er udsendt et dekret om -

- at alle oplysninger om faldne -

- i forbindelse med begivenheden
i Novotjerkassk er fortrolige.

Har du underskrevet
en tavshedserklæring?

Du får mulighed for det
i bykomitéen i morgen.

Kan hun mon skjule sig et sted?

Hvad er hendes forbrydelse?

Det afgør domstolen.
Bagmændene får tre år eller mere.

Lad hende dukke op,
så kommer jeg selv med hende.

Staten skal nok få skik på hende.

- Hører du? Jeg kommer med hende.
- Ja. Selvfølgelig.

Giv os besked, hvis hun dukker op.

Men, kammerat Sijomina,
mellem os to...

Der er forbrydere og uskyldige ofre
for ansporing til oprør.

De fængsler jo ikke hele fabrikken.

Nå, jeg har flere husbesøg.

Farvel.

På grund af visse hændelser
er der udgangsforbud mellem 21 og 6.

Kun personer med særlig tilladelse
må opholde sig udenfor.

Vores betjente har tilladelse
til at skyde med skarpt.

Forlad ikke jeres hjem.

Hvornår er du begyndt at bede?

Sæt dig ned.
Jeg vil læse noget for dig.

Hvor er det nu?

Her. 'Onkel Timofej blev også dræbt.
De slog mange mennesker ihjel -

- og smed dem nøgne op i kærrer.
Hulter til bulter. Arme og ben stak ud.'

'Onkel Timofejs ben var skudt af.
Skændsel.'

'Jeg gik i skole,
men de fortalte mig -

- at jeg ikke kunne få en uddannelse
i Sovjetstaten -

- fordi min far var imod dem.'

'Så jeg kommer der ikke så tit.
Det generer mig nu ikke.'

'I skolen hører man kun
propaganda og blasfemi.'

'Folk kom og tog vores sidste majs
og gav os en bøde.'

'Mor siger, at vi dør af sult,
for det her er sket før.'

'Ikke kun her i vores landsby,
men overalt.'

Det var Nastjusja, min niece.

Altså din kusine.

Det var i 1922 eller 1923.

Så snart jeg modtog brevet,
tog jeg ned til vores landsby.

Jeg kom for sent.

De var allerede døde
og smidt i en grøft.

Begge nøgne.

De blev åbenbart først voldtaget
og så slået ihjel.

Var der nogen anden løsning?
Sig mig det.

Der foregik frygtelige ting
i Don-regionen.

Kulakkerne, den hvide hær
og kosakkerne var alle brutale.

Sjolokhov skrev om det.
Du burde læse hans roman.

Hvis Sjolokhov havde skrevet sandheden,
ville ingen have hørt om ham.

Så havde de sendt ham væk
eller henrettet ham med de andre.

Uha, nu er jeg bange!

Mig kan du ikke skræmme.

Jeg så det hele ude i skyttegravene.
Jeg ved, hvad du vil sige.

Ja, det er sandt, at du har set meget.

Men næppe noget som det her.

I landsbyen var der en gammel kosak -

- som kaldte kommissæren
for en barbar.

Så de skar hans tunge ud
og sømmede den til hans hage.

Så førte de ham rundt i landsbyen,
indtil han døde.

Så jeg kan fortælle dig, min datter,
at der ikke er nogen Gud i Don-regionen.

Og alt det her bør drøftes åbent.

Giv mig hellere noget vodka.

Det her skulle gemmes til en særlig
lejlighed. Jeg har ikke noget vodka.

Det betyder ikke så meget.
Lad os drikke for de døde.

Af sted!
Kom så!

- Jeg har intet gjort!
- Af sted!

Jeg var der slet ikke!

Stands, ellers skyder jeg!

- Stands, ellers skyder jeg!
- Misja!

Misja! De har slået ham ihjel!

- Væk!
- Misja!

Kammerat, min kammerat,
beskyt Moderlandet med alt, hvad du har.

Både på marken
og i skyttegraven.

Det sovjetiske folk bakker dig op.

Alt bliver parat til i morgen aften,
hr. general.

Civilingeniørernes orkester spiller.
100 lokale borgere overvåger festen.

Ungkommunisterne er informeret.
Der bliver dans til kl. 3 om morgenen.

Vi håber,
at byens borgere også kommer.

Dans...

Har du nogensinde eksekveret en dødsdom
eller set den eksekveret?

Nej, kammerat general.

Det har jeg. Mange gange.

Ved du, hvordan man gør?

Man anbringer dem på kanten af en grav
og trækker en sæk over hovedet på dem.

Men at binde deres hænder er svært.

Man tager et reb.
1,20 meter pr. person.

Man samler hænderne med håndfladerne udad
og slår to løkker om dem.

Begge ender af rebet skal ind
mellem hænderne og strammes.

Hver hånd får sin egen løkke.

Jeg kunne nok gøre det
med lukkede øjne nu.

Hvorfor fortæller du mig det,
kammerat general?

Fordi arbejderne har fat i noget.

Vi lever under socialismen, ikke?

De værner bare
om deres forfatningsmæssige rettigheder.

Jeg var også blevet vred.

Nu tænker du vel:

'Enten bluffer han,
eller også er han sindssyg.'

Nej, det tænker jeg ikke.

Det burde du.

Det, at vi lever under socialismen,
er også fortroligt.

3. juni 1962

Stands!

Passér.

DANS I AFTEN KL. 19

Passér.

- Efternavn?
- Sijomina.

Gå til lokale 24.

Læs det her.

Forstår du, at begivenhederne
1. og 2. juni er fortroligstemplede?

Skulle du afsløre noget,
kan du straffes efter straffeloven.

Der er noget, jeg må fortælle dig.

Er din datter vendt hjem?

Nej. Og hun er heller ikke på
hospitalet.

Har dine folk ikke fundet hende?

Der var kun otte lig i lighuset,
men jeg så mange flere end det.

De blev kastet op bag i en lastbil.

- Efter mødet tager jeg til lighuset.
- Lad være med det.

Hvad ved du?
Du ved noget.

Der var flere lig,
men de kommer ikke i lighuset.

Politifolk fra andre distrikter
har begravet ligene forskellige steder.

- Hvor?
- Hvorfor vil du vide det?

- Hvor? Jeg tager derhen.
- Måske gemmer hun sig i byen.

Måske. Men jeg tager stadig derud.

Hvor vil du tage hen?
Byen er afspærret. Ingen kommer ud.

Jeg er nødt til at tage af sted.

De høje herrer er forsinkede.
Der er en konflikt med hæren. Skandale.

Forsvarsministeren fik en reprimande,
fordi soldaterne skød så mange.

Khrusjtjov giver hæren skylden.

- Det var ikke hæren, der skød dem.
- Hvor ved du det fra?

Snigskytter. Fra taget af vores bygning
og Ungkommunisternes bygning.

- Snigskytter... De må være fra 9.
- 9.?

9. KGB-Direktorat, der har til opgave
at beskytte de øverste ledere.

Halvdelen af Politbureauet er her.
Det vrimler med KGB-agenter.

KGB slog dem ihjel,
og hæren får skylden.

Gudskelov er det ikke vores problem.
Vi har vores ofre. Giv mig rapporten.

- Hvilken rapport?
- Har du glemt det?

Du sagde det selv i går.
'Henret dem' og mere af den slags.

Centralkomitésekretær Kozlov
bad dig skrive en rapport til ham.

Hans kontor ringede i morges.
Du skal fremlægge dine argumenter.

- Har du glemt det?
- Jeg troede ikke, det var alvor.

Lad os gå, før de kommer.

- Har du fundet Svetka?
- Nej.

Hun gemmer sig hos sine venner.
Fint, så rider hun stormen af.

Ja, hun er ikke i lighuset.
Jeg finder hende senere.

Jeg må forlade Partiet.

Det er min egen skyld.
Jeg kunne ikke styre min egen datter.

Hvad var det, du sagde?
Sygehjælper ude på sletterne.

- Jeg må sone og tjene mit land.
- Vent. Kozlov bemærkede dig.

Hvis du gør det rigtigt,
så tilgiver de Svetka og meget andet.

Skriv så.

- Hvad skal jeg skrive?
- 'Kære kammerater!'

Kære kammerater...

Det har jeg skrevet. Hvad så?

'Vores partiorganisation erklærer -

- at vi støtter en hård kurs
mod disse bøller.'

- Fik du det?
- Øjeblik.

Og videre:

'Jeg kan på alles vegne sige,
at de strenge tiltag -

- som nævnes i kammerat Kozlovs rapport
med hensyn til bagmændene -

- bør føres ud i livet
så hurtigt som muligt.'

'Vis ingen nåde -

- med dem, som bryder loven
i det socialistiske...'

- Jeg nævner sensibiliseringsindsatsen.
- Det skal de nok selv nævne.

Du skal ramme en tone, de synes om.
Skriv hurtigere.

Det betyder, at de er på vej.
Bare rolig.

Husk, du taler efter kammerat Ovodov.
Jeg går derhen.

Disse bøller,
som hærgede på fabrikken.

Der er blevet sagt meget om fabrikken.
Hvorfor handlede vi ikke?

Vi klarede det dårligt,
men der var nogen, som gjorde det godt.

Lad mig være ærlig over for jer.

Denne samling rummede ikke
en eneste dygtig arbejder.

De kom og sagde: 'Stop arbejdet!'
De sagde: 'Vi strejker!'

Jeg svarede: 'I må hellere gå nu,
for hvis I ikke gør det -

- sprænger jeg jer i luften.
Jer, mig selv og hele fabrikken!'

Så løb alle de helte så hurtigt,
at jeg knap kunne se dem.

Vi skulle have flere arbejdere
som denne mand, kammerater.

Jeg burde sige, at vores arbejdere
altid har og altid vil arbejde -

- for at give vort land fremgang,
kære kammerater!

Vi skal nu høre fra kammerat Ovodov,
professor ved ingeniørinstituttet.

Åh, Gode Gud. Tilgiv mig.

Kære Gud, lad hende være i live.
Vil du ikke nok lade hende være i live?

Ljuda, er du her?

Kom ud, Ljuda!

Det er dig nu! Kom ud, Ljuda.

Jeg bønfalder dig. Kom nu ud.

- Hvordan finder vi dem?
- Hos landsbylederen i Sadonskij.

Det var ham, der begravede dem.

Har du et foto af hende?

- Her.
- Godt.

Her er også spærret.

Det er forbudt at forlade byen.

- Fjern bilen.
- Kan du ikke se skiltene?

Jeg har mine ordrer.

- Hvad nu?
- Det er ikke noget.

Følg med.

Hvad er der galt, løjtnant?
Du har set mit KGB-skilt.

Så folk hos KGB ved ikke, at der skal
særlig tilladelse til at forlade byen?

Kom med.

Vent her.

Hvad nu?

Hæren.
De hader os af et godt hjerte.

Hvad sker der nu?

Hvis de ringer til min chef,
ender det ikke godt. Vi er færdige.

Vi har jo forsøgt
at forlade byen uden tilladelse.

Det er slet ikke godt.

Vi kan sige, at der er fundet
antisjovetiske kræfter i nabobyen.

Du måtte straks tage af sted.
Der var ikke tid til at få tilladelse.

Det er noget sludder!

Sig sandheden. Din datter er forsvundet.
Vi skulle ud for at identificere hende.

Han kan være et anstændigt menneske.

Eller måske ikke.

Tja...

- Har du skydevåben?
- Ja.

Aflevér det!

Hvorfor?
Gå nu ikke for vidt, løjtnant.

Skal jeg visitere jer?
Rejs dig, og vend ansigtet mod væggen.

Aflevér våbnet!

Følg med.

Hænderne på væggen!

Spred benene.

Kom så.

- Hvad sagde du til dem?
- Ingenting.

- De var fine folk. De lod os gå.
- Uden videre?

Der er gode folk i hæren.
De bryder sig bare ikke om os.

Det forstår jeg godt.

Kammerat, min kammerat,
beskyt Moderlandet med alt, hvad du har.

Både på marken
og i skyttegraven.

Jeg ved ikke, hvad det er.
Jeg har bare fået den på hjernen.

Kammerat, min kammerat,
beskyt Moderlandet med alt, hvad du har.

Både på marken
og i skyttegraven.

- Hvad er det?
- Filmmusik af Dunajevskij.

Davs.

- Distriktsleder Gusev?
- Ja.

Kom i tøjet.

Følg med. Det tager ikke lang tid.

Det tager ikke lang tid.

Vasja?

- Hvor fører du mig hen?
- Kirkegården. For at udpege et lig.

- Jeg ved ingenting.
- Hvor begravede du ligene fra byen?

- Jeg ved ingenting!
- Idiot!

Du så mit skilt. Jeg er fra KGB.
Du kan fortælle mig det.

- Har du børn?
- Selvfølgelig har han det.

Fortæl mig det nu!

Vent! Min datter er forsvundet.
Måske er hun herude.

- Jeg har aflagt ed om tavshed.
- Det har vi alle. Vi bliver henrettet.

Men vi siger ikke noget,
så ingen kommer noget til.

- Har du begravet ligene?
- Ja! Nu er jeg så godt som død.

Ingen bliver henrettet.
Jeg siger ikke noget. Tal!

Jeg modtog otte lig.
Jeg fik dem ind og begravede dem.

- Lagde dem i plastic og begravede dem.
- Hvor?

På kirkegården. Sig ikke noget.

- Vis os gravene.
- De ligger i andre menneskers grave.

- Hvad skal det sige?
- Sig det ikke til nogen.

Vi valgte fire grave,
der så forsømte ud.

De pårørende kommer aldrig.

Vi pakkede ligene i plastic
og lagde dem oven på kisterne.

- Er jeg nu dødsens?
- Var det dig, der begravede dem?

- Nej... Jo, det var.
- Hvorfor fire grave til otte lig?

Vi lagde et lig, hvor jorden var hård
og to-tre i de andre.

- Nu bliver jeg henrettet.
- Nej.

Vi siger ikke noget til nogen.

Jeg tror, at det er her.

Ja, her.

Du har selv begravet dem.
Kan du huske, om der var en pige?

En pige med fletninger og sløjfer?
Hende her?

Ja.
Ja, hun var der.

Se nu godt efter.
Er du sikker på, at det var hende?

Ja. Blå sløjfer. Sig det ikke til nogen.
Jeg begravede hende her.

Graven var ikke dyb. Jeg holdt hende
i fødderne. De stak ud gennem plasticen.

Der var hul i sokken. Tæerne stak ud.

- Vis os graven.
- Det var nat.

Tæer...

Tæer?

Tæer?

Vi begravede dem om natten.
Lad mig lige tænke.

Den der. Den der!

- Er du sikker?
- Ja.

- Ljuda. Ljuda!
- Slip mig!

Vis mig tæerne. Hvor er tæerne?

I siger det ikke til nogen, vel?

Der er en flaske i handskerummet.
Vil du have noget?

- Der er ingen glas.
- Skidt med det.

- Vil du have mere?
- Nej.

Kammerat, min kammerat.

Beskyt Moderlandet med alt, hvad du har.

Både på marken
og i skyttegraven.

Det sovjetiske folk bakker dig op.

De vandrer mod det endelige mål,
gennem tykt og tyndt.

Det sovjetiske folk bakker dig op
i frihedens navn.

Hvordan begynder den?

Strålende står solen op.
Duggen glitrer i græsset.

Marker og skove
blomster overalt omkring mig.

Mit elskede land,
det eneste i verden.

Mit uovervindelige sovjetiske land.

Det var jer skiderikker,
der skød folk oppe fra tagene.

Forbandede KGB.
Og så gav I hæren skylden.

I er ikke bare papirnussere,
I skiderikker.

- Vil du have et godt råd?
- Nej.

Var din mund. Du er i knibe.

Svetka blev født i 1944.

Jeg var sygeplejerske ved fronten
lige fra krigens begyndelse.

Jeg traf min elskede i 1943 ved Kursk.
Mit livs kærlighed.

Han faldt også der i august.

Jeg blev hjemsendt som gravid
og fødte Svetka.

Han var virkelig en helt.
Hvad er der?

Han var en helt, siger jeg jo.
En af Sovjetunionens helte.

Han havde en kone i Kislovodsk.

Hvad skal jeg nu tro på,
hvis ikke kommunismen?

Brænd hele lortet af.

Brænd det af, og begynd forfra.

Hold da op.
Jeg har hænder som en minearbejder.

Hvordan er det her muligt?
Jeg kan ikke begribe det.

Andre menneskers grave!

Intet navn.
Ingenting! Ingenting!

End ikke kister.
Hvorfor skal man dog skjule dem?

De skjulte dem. Hvorfor?

De mennesker skal glemmes.
Vi burde slet ikke tale om det her.

Hvorfor?
Hvordan kan...? Hvorfor?

Nå, så det er en forbrydelse,
at de skød de mennesker!

Glemme?
Hvordan skal jeg glemme det her?

Hvordan kan jeg besøge hende?
Hvordan ved jeg, hvor jeg skal gå hen?

Glemme og ikke tale om det.
Det er det, tavshedserklæringen betyder.

Men hvordan?
Det er bare helt forkert.

De er jo vores egne.
Hvordan kan det være i orden?

Ja. Det er...

Gid Stalin ville vende tilbage.

Vi kan ikke klare det uden ham.
Vi klarer det ikke.

- Dans.
- Dans.

- Tak.
- Ses vi igen?

Jeg skal ingen steder.
Det er en lille by.

Ljuda!

Her er Svetkas pas.
Hvis der sker noget, så ring til mig.

Jeg ordner det hele.

Tror du mig?

Hvad gør du?

Det tilhører Svetka.
Hvad laver du her?

Tæller pengene.

- Svetka?
- Ja.

- Hvor?
- Oppe på taget.

Nej, nej, nej.

Åh Gud! Hun er i live.

I live. Jeg vidste det, Gud.

Åh Gud, hun er i live!

Mor, det er mig.
Er alt i orden?

Ja, ja.
Hvorfor kunne du ikke ringe?

Sæt telefonen blev aflyttet.
Så forrådte jeg dig og Tamarka.

Gemte du dig hos Tamarka?

Hvad nu? Skal jeg i fængsel?
Overdrager de mig til KGB?

Nej, du skal ingen steder.
De tager dig ikke.

- Du skal pløje den jomfruelige jord.
- Der er patruljer overalt.

- Bedstefar kan ikke finde mit pas.
- Dit pas er lige her.

Vi skal nok klare det.
Jeg kender en, som kan hjælpe os.

Hvordan? Hvordan er det muligt, mor?
Jeg kan ikke forstå det.

- Tag det roligt.
- Jeg forstår det ikke. Fortæl mig det?

Alt er i orden, min datter.

Åh, Gud. Hun er i live.

Alt er i orden.
Vi skal nok blive bedre.

Vi forbedrer os.

Vi skal nok blive bedre.

KAMMERATER!