Original subtitles

Ja, måske. En lønforhøjelse eller forfremmelse.

Tror du, du får en lønforhøjelse? Jeg fik jo en sidste år.

Gjorde du det? Nå, det vidste jeg ikke.

Tjek det her ud. Se, hvor forskrækket han bliver. Kæft, det er grineren!

Tak. Den kunne jeg ikke leve uden.

- Det er jo bare porno. - Det er også en arbejdsplads.

- Jeg gad godt at blive vækket sådan. - Det er jeg ikke i tvivl om.

Marius var hjemme kl. 10 om morgenen.

Præcis derfor kan jeg ikke overskue, at hun vil have børn.

Kan du huske Adam? Han er blevet en taber, der aldrig laver noget.

Guys, må jeg lige sige noget?

Det er altså en kæmpe skrøne, at man ikke kan gå ud, når man har børn.

- I har børn, ikke? Hvor mange? - To hver.

- Og det går fint. - Hvornår har du sidst været ude?

- Altså mig? - Ja.

Yes! Så er der vist ikke mere vand i den, vel?

Far, hvordan smager skyerne egentlig?

Det skal du ikke tænke på nu, Svend, for nu skal du fucking sove.

- Hvad så med heksen? - Heksen?

Mor har sagt, der kommer en heks, hvis jeg ikke sover.

- Har mor sagt det? - Ja.

Fuck, hvor er hun dum.

Svend? Jeg lover dig, at der ikke er nogen heks.

Og, Svend? Ikke kalde mere nu, vel? Der er ikke mere vand i vandhanen.

Har du sagt til Svend, at der kommer en heks, hvis han ikke lukker øjnene?

- Det var da bare en godnathistorie. - Hvad? Okay.

Jeg bliver sindssyg af, at han ikke kan sove.

At true børn til at sove virker ikke som et råd fra sundhedsplejersken.

Det hele var meget nemmere, da du var på barsel.

Har du det ikke også sådan? Måske kunne du gå ned i tid.

Bare for en periode, så vi kunne få lidt mere luft.

- Det har jeg ikke lyst til. - Perfekt. Det var et forslag.

- Så kan du selv gå ned i tid. - Og det har du ret i, skat.

Folk arbejder jo også, selvom de har børn.

- Det skal der sgu da være plads til. - Der skal være plads til mange ting.

- Ikke? Eller hvad? - Jo... ja.

Undskyld. Jeg er bare så træt.

Jeg vil gerne være mere tjekket over for Lars.

Jeg føler, jeg glemmer ting hele tiden.

Måske du skulle få taget en demenstest, skat.

- Det var overhovedet ikke sjovt. - Nej.

Prøv at høre... Lad os vente.

Vi venter bare. Jeg kan vente til 2027.

Er det så slemt?

- Svend, tag sko på. - Kom nu! Vi skal af sted!

- Nu kommer jeg for sent igen. - Tag sko på!

Godmorgen, søde. Hvad så? Har der været børnekaos her til morgen?

Morgenshowet med børnene kan være så sindssygt, ikke?

Jo... ja.

Det er næsten rart at komme på arbejde bare for at slippe for dem.

De der morgener nogle gange... Er det ikke rigtigt?

Hjemme hos os er det 45 minutters ukoordineret kaos.

Ja? Sådan har vi det heldigvis ikke.

Vi har struktureret vores hverdag helt fascistoidt nærmest.

Altså... det har vi også. Det er man jo nødt til.

Vi har en køkkenø, så alle måltiderne glider nemmere.

Ja? Vi har virkelig også bare lavet... planer.

- Ja, ikke? - Jeg ville dø uden min køkkenø.

- Hej, Louise. Glemte du vores møde? - Nå, det...? Jamen... nej.

Ved du hvad? Jeg er her jo nu, kan man sige.

Louise, jeg tænkte på, om du kunne have lyst til at gå lidt ned i tid?

- Nej. - Det er kun for at hjælpe.

Skulle vi ikke tale om Gård- & Landbrugsforeningen?

Men jeg har brug for en, som ikke er så presset.

Jeg har lige snakket om, hvor lidt pressede vi er derhjemme.

Jeg tænkte på at give den til Ann. Så kan du fokusere lidt på at lande.

Okay, men jeg har været tilbage i et halvt år nu. Jeg er landet.

Men nu er du kommet for sent i to uger i træk. Også i dag.

Der er også en grund til, at jeg kom for sent i dag.

Jeg måtte på hospitalet, Lars.

Hvad...?

- Ja. - Er du okay?

Det var ikke mig. Det var noget nær familie.

- Er det noget alvorligt? - Vi er lige ved at finde ud af det.

Det vigtige er, at jeg godt kan passe mit arbejde -

- og Gård & Landbrug. Det mener jeg virkelig.

Okay. Vi har præsentation for kunden fredag aften.

- Fedt! - Bastian er direktøren.

Han kommer fra Jylland og skal hentes på Hovedbanen kl. 18.

- Jeg skriver det lige ned. - Ja.

Vi får nok brug for noget lækker mad.

- De er tossede med sushi. - Så noget mad kl. 18?

Bastian skal hentes kl. 18, og så har vi brug for noget mad.

Fire og en og to og tre og fire -

- og en og to og tre og fire -

- og en og to og tre og fire og en og...

Måske skulle vi finde noget andet til ham. Fodbold eller karate.

- Hvorfor? - Fordi han er elendig til det.

Han ligner jo en idiot. Han har nul talent for det.

- Skal han ikke bare have det sjovt? - Det tror jeg ikke, han har.

Hvis han gik til karate, ville han få noget disciplin.

På fredag har du dem alene. Jeg skal arbejde om aftenen.

- Det kan jeg ikke. - Men det er en kæmpe kunde.

Jeg skal i byen.

- Skal du i byen? - Det har Sigurd og jeg aftalt.

- Hvorfor er det mærkeligt? - Du plejer bare ikke at gå i byen.

Hvornår har jeg sagt: "Skat, jeg er færdig med at gå i byen"?

- Hver gang du har drukket. - Det er, når jeg blander.

- Så har jeg drukket vin, sprut og... - Klart. Det er det.

Det er det da. Hvis jeg drikker ren bajer, ikke? Ren pilsner-tricket.

- Så kan jeg drikke 20 genstande. - Sejt.

- Ej, hvor er du... - Ren pilsner-tricket.

Så må jeg jo lokke mine forældre med noget sushi.

Det er en disciplinærskole. Vær stille. Ellers må I finde en anden.

- Forstået? - Selvfølgelig. Undskyld.

Og stræk op. Lille smil. En og to.

Jeg har brug for at komme til tiden, okay?

- Jeg er ude at købe ind. - Jeg skal til den præsentation.

Jeg skulle hente Svend og købe ind. Det er derfor, jeg har taget bilen.

Det er fint. Jeg tager bare cyklen.

- Hej! - Hej, hej.

- Hej, skatter. Hej, mus. - Så godt, I kom. Hej, far.

Jeg er desværre nødt til at gå allerede.

Jeg skal hilse fra momme. Hun var ikke glad.

De havde serveret musaka, så nu begynder jeg at tage noget med.

Svend og Mathias er i Meny. Jeg er desværre nødt til at gå nu.

Meny? Så skal vi ikke have sushi.

- Skal du ikke have din taske med? - Jeg glemmer alting for tiden.

Det har du ikke fra mig. Jeg husker som en elefant.

- Dement bliver jeg aldrig. - Selvfølgelig gør du ikke det.

Sanne, du har stået i døren nu i en halv time.

- Vi ses! - Ja, vi gør. Kør forsigtigt!

- Jeg har min Hövding. - Nå ja. Du bruger airbag.

- Jeg føler ikke, de er sikre. - Ellers ville de ikke blive lavet.

Karens søn Karl falder med sådan en airbag.

- Der skete ingenting heldigvis. - Mor, jeg har brug for at gå nu.

- Tak for det. Vi ses! Hej! - Hej, hej, skat. Kør forsigtigt!

Det er en vin til 85. Jeg gider ikke at drikke sådan noget.

- Hold kæft, jeg glæder mig! - Det skal vi bare blive bedre til.

Vi kan da godt gå ud et par gange om måneden. Vi er jo ikke for gamle.

Jeg har en hel liste over ting, vi skal nå. Der er også en stripklub.

Det skal vi ikke. Nej, vi skal ikke på stripklub. Sigurd, nej.

Det skal vi ikke, men så er der en lille potjoint.

Det skal vi heller ikke. Hvor har du den fra?

- Fra nogle af de unge på arbejdet. - Ej, det må man ikke.

- Single malt whisky. - Jamen... nej.

- Jeg skal bare have bajere. - Kom så.

- Whisky på den hyggelige måde. - Hyggewhisky? Nej.

- Far skal putte mig. - Ja, men han vil hellere drikke.

Svend, nu smutter jeg, skat. Kan du hygge dig med mormor og morfar?

- Børste tænder. - Jeg skal gå nu. Kan I to gøre det?

- Nej. - Skat, nu har jeg en idé.

Vi børster dem to gange i morgen, og så børster vi dem ikke i aften.

At sove med munden fuld af bakterier er med til at udvikle paradentose.

Jeg tænker, han overlever én nat uden at få tandkødsbetændelse.

- Nu har jeg sagt det. - Kan I lige hygge jer?

- Du skal læse godnathistorie. - Ja.

- Vil du ikke? Den ligger lige der. - Jeg tror, han vil have sin far.

Sigurd? Jeg læser lige en hurtig godnathistorie for Svend.

- Så skrider vi bagefter. - Så tag lige den her.

- Det er bare en hyggewhisky. - Jeg siger ikke noget.

- Er du så glad? Læg dig ned! - Ja.

"Lotte Racerbil og det forsvundne dæk".

- Har du været ved Comosøen? - Nej, det har jeg ikke.

Hej. Hej, hej.

- Du nåede det lige. - Selvfølgelig. Hej, Lars.

- Dav. Helle. - Velkommen til København.

Helle er Gård & Landbrugs marketingchef.

Det er lige før, vi er samlet. Så mangler vi bare Bastian.

- Er han på trapperne? - Ja, han kom med dig, ikke?

Faktisk så... Min bil er på værksted, så han kommer bare i en taxa.

Skal jeg lige ringe og høre, hvor langt han er?

Jeg tror, han holder ude foran. Lige et øjeblik.

Sproget er jo vidunderligt og finurligt, ikke?

Lavazza er med dobbelt Z, men det udtales med T, ikke?

- "Lavatza", ikke? - Ah! Hold kæft, mand.

- Han ved sindssygt meget om Italien. - Det er ved at være sivet ind nu.

- Det tog lidt tid. Er jeg bagud nu? - Nup den der.

Og det er altid italiensk kaffe, du får serveret, ikke?

- Caffe latte, cappuccino, cortado. - Cortado er spansk.

Nej, det er det sgu ikke, du.

- Det er italiensk. - Det er spansk.

- Nej, det er det fandeme ikke. - Det er også ligegyldigt.

- Så er alt jo ligegyldigt? - Far?

- Vil du ikke nu? - Jo, men vi sidder lige...

- Jeg har spurgt, om I ville passe. - Far!

Radicchio. Mange tror, det er radicchio.

- Vi følger lige op på den. - Vi skrider, Sigurd.

- Gåbajer! - Han sover. Han er så sød.

- Vi smutter nu. - Af sted med jer.

- Jeg har lavet lasagne til jer. - Vi bestiller bare noget.

- Jeg har lavet det til jer. - I spiser det bare i morgen.

- I skal ikke tænke på os. - Men det har vi gjort.

Min veninde Karen. Hendes søn har også børn. Du har mødt dem.

Når han laver lasagne, laver han en hel bradepande.

- Køler det ned, ind i fryseposer... - Far!

- Så frys lortet ned. Skidegodt! - Det er jeg glad for.

- Mathias? - Ja.

Du er lige nødt til at gå ind til Svend. Han er helt oppe at køre.

- Det er et eller andet med en heks. - Hvad sker der?

Hvad så, skat?

- Ikke mere snak om heksen nu, vel? - Hvad hvis mormor er heksen?

Mormor er da så sød. Hun snakker meget, men hun er ikke en heks.

Det er nærmere morfar, der er en heks. Rolig. Det var for sjov.

Mænd kan ikke være hekse. Der findes kun damehekse.

- Så de findes? - Nej! Nu holder du fucking op!

Undskyld, skat. Skal jeg lige blive og ligge, til du er faldet i søvn?

- Ja. - Undskyld, okay?

Så luk øjnene, skat.

Luk øjnene. Svend? Luk øjnene!

Så skal I bare se. Så er der mad. Håber, I er sultne.

Jeg troede, vi skulle have sushi.

- Goddag. - Hej, Bastian.

- Kunne du ikke finde det? - Jo, jo, men jeg blev jo glemt.

Jeg har stået i en time på Hovedbanegården og ventet.

Er det ikke bare noget med, at jeg får tændt for præsentationen?

Jeg synes, du sagde noget med, at din bil var gået i stykker?

- Det må være en misforståelse. - Det er lidt utjekket.

Louise har forberedt rigtig mange gode ting. Her er både snacks og...

Ej, undskyld! Jeg vil gerne beklage. Der har været lidt meget den her uge.

- Jo, men vi har alle sammen travlt. - Det er også helt rigtigt.

Det er også kun, fordi...

I går fik jeg at vide...

... at min far er blevet dement.

Ja...

Det gør mig ondt at høre. Hvor slemt er det?

- Slemt. - Det kender jeg godt.

Jeg har selv haft en demenssyg far.

Lad os bare komme videre, ikke? Skal vi ikke gøre det?

Det lyder godt. Tak for forståelsen. Jeg kan lige snuppe...

Jeg er bare bekymret for, om momme kan klare skiftet til plejehjem igen.

- Det kan hun sagtens. Hun er stærk. - Hvor er Sigurd henne?

Han sad og faldt i søvn, så vi vækkede ham, og så gik han.

- Nej? - Det var ikke meget bytur, I fik.

Så trætte som I er. Jeg har aldrig haft den slags søvnbehov.

- Jo, Anders. Det har du da. - Det ved du ikke en dyt om.

- Du sover jo altid. - Du sover da også.

Jeg er vågen, når jeg har lyst til det.

- Hvorfor har I ikke vækket mig? - Det var da også for dumt.

Det er ikke vores skyld, at folk ikke kan holde sig vågne.

Hvor var han dog et fint menneske. Interesseret og lyttende.

Nu var han ikke kommet herhjem for at høre jer fortælle løgnehistorier -

- om spansk kaffe fra Italien og alt muligt vrøvl om alle mulige -

- ingen nogensinde har hørt om. Hvem fanden er Karl og Karen?

- Karens... - Ja, det er det!

Jeg skulle have været i byen. Nu har I drukket rødvin i stedet.

- Du kan da gå i byen nu. - Nå ja. Alene... ud.

Skal vi ikke bare...? Tak for i aften. Tak.

Kan I overhovedet køre? Altså...

- Det... - Ja, ja, ja. Ja, ja.

- Vi smutter. Det var hyggeligt. - Hej, hej.

- Nej, nej, nej, nej... fuck. - Det falder af!

- Hej. - Hej. Der var han jo.

- Skat... - Puha, hvad?

- Du kan stadig. - Skat, lad være! Please.

- Du er så young! - Hej.

Nej tak.

- Jeg håber, det var det værd. - Altså...

Altså... har du set det her?

Det bliver usmageligt, når en ring er så stor. Det er jo helt vildt.

- Så vil man bare vise det, ikke? - Er det ikke Lauras hånd?

- Hvor dårligt har du det lige? - Jeg har det elendigt.

- Virkede ren pilsner-tricket ikke? - Det ville det have gjort, men...

Nu blev jeg nødt til at drikke mig ned i whisky alene -

- fordi dine forældre var handlingslammede.

- Jeg kom aldrig ud. - Kom du ikke ud?

Sigurd måtte gå, fordi jeg lå hos Svend i tre timer -

- mens dine forældre så fjernsyn og drak rødvin i sofaen.

- Det var da synd for dig. Øv, hvad? - Men...

Jeg tror også, jeg kom til at smide dem ud lidt...

- Hvad? Smide dem ud? - Din far tog jo ikke Svend.

Din mor snakkede om alle mulige mennesker, jeg ikke kender.

Så spørger vi bare din mor fra nu af. Det synes jeg, vi skal gøre. Super!

Du bliver nødt til at invitere dem på middag, hvis du har smidt dem ud.

Kan du ikke ringe og sige, at jeg er ked af det?

- Det var ikke mig, der smed dem ud. - Du kender dem bedre.

Skal du ikke have tøj på, hvis du skal nå til ballet?

- Nej. - Vil du hellere have Finn?

Du kan sagtens få Finn. Det vælter ud af ham, så det er fint med mig.

Det er tarveligt. Ærligt. Av, for fucking...!

Jeg fucking hader det her køkken! Lad være med at grine ad mig!

Jeg føler bare ikke, at jeg fik sagt ordentligt tak.

Jeg tror heller ikke, jeg modtog en tak fra dig.

- Må jeg invitere jer på middag? - Gerne. Vi vil gerne spise sushi.

- Ja? Det kan vi godt. - Dejligt.

- Måske ikke lige i den her weekend. - Så skulle det være i aften?

- I aften? - Det er i aften, vi kan.

Vi er ledige i aften til at gå ud at spise sushi.

- Lad os sige det. - I aften er lidt udfordrende.

- Ssh! - Okay, vi gør det i aften.

- Jeg bliver nødt til at løbe. - Sanne, vi skal spise sushi i aften!

Tre, fire og en og to og tre og fire og en og...

Ej...

Og en og to og tre og fire -

- og en og tre og fire.

For satan! Ja...

Ja... så tror jeg bare, vi smutter. Er det ikke noget med det?

Kom, skat. Far blev lidt dårlig der.

Så skal vi lige finde din jakke, så vi kan komme ud.

Det var vores chance ud af det der. Nu kan du starte til fodbold.

- Ballet er sjovt! - Hvad?

Jeg synes, ballet er sjovt.

Jeg troede, mor tvang dig til at gå til ballet.

- Men du synes, det er sjovt? - Ja.

Det fikser vi. Ingen bliver smidt ud, fordi deres forældre er blevet syge.

- Hvad fejler du egentlig? - Bare lidt sygdom, jeg har fået.

- Skal du ikke have lidt vin? - Nej tak.

Jeg har tænkt mig at starte en podcast om italiensk mad og drikke.

Når jeg ved så meget, er det dumt ikke at dele ud af min viden.

Det skal vi da fejre.

Derfor har jeg bestilt de her caffè macchiati.

Det er den lille espresso med en teskefuld mælkeskum.

Meget italiensk og kan nemt forveksles med den spanske cortado.

Det er en helt almindelig fejl, som vi alle sammen kan lave.

- Skal vi drikke den? - Ja, lad os gøre det.

- Jo, den er bestemt god. - Det var ikke så stærkt...

- Hej. - Hej, Helle.

- Og hele familien er ude. - Er de fra arbejdet?

- Lars. Louises chef. - Hvor spændende. Sanne. Louises mor.

Og jeg er Anders. Jeg er Louises far.

- Var din far ikke indlagt? - Han er lige kommet ud.

Louise har fortalt mig rigtig meget om jer. Vi har fælles oplevelser.

Du er nødt til at hjælpe mig. De tror, han er dement.

Du skal gøre noget! Er det nu, I skulle nu?

- Ja, vi skal lige samle op på mødet. - Nå ja.

Det er jo lækker sushi. Og sticks også.

Jeg troede faktisk, det var værre med din far?

- Skal vi ikke spise? - Jeg bliver stolt af hende.

- Ja, det gør jeg også. Hele tiden. - Ja, ikke? Hele tiden.

Fy for helvede! Hvad er det for noget?

Det er sushi, Anders! Vi er på restaurant!

Du er kommet til at hælde kaffe... Du skal bruge sojaen.

Hvad for noget? Nu forstår jeg ikke en dyt.

På overfladen kan det se rigtigt ud, men...

Vi vil heller ikke forstyrre. God aften.

- Jeg har ikke gjort det. - Det er lige meget.

Du tog bare den forkerte skål. Det kunne ske for enhver.

Ellers kunne du få taget en demenstest.

Ja, jeg har alderen til det. Er det sådan, det begynder?

- Vi skåler for Anders' podcast. - Præcis. Skål!

Jeg er officielt færdig med at folde den klapvogn sammen nu.

Den kommer aldrig ud igen. Hvordan gik det der?

Nu kom der lige pludselig en sød fe, der holder heksen væk.

Fuck, jeg skal ikke drikke mere. Jeg har også et liv, hvor man ikke kan.

Alt er peaket. Er det ikke bare, sådan det er?

Hvad sagde hende Helle, da hun tog fat i dig?

Hun ville have mig i en pårørendegruppe for demens.

- Hvordan kom du ud af det? - Jeg starter på tirsdag.

Fedt lavet. Har vi stadig den der Zero ude i køleskabet?

- Skal jeg ikke hente den til dig? - Nej, det er fint nok.

- Skal vi ikke lige... hvad? - Hvad? Er du sikker på det?

Kom, vi går lige herind. Kom.

- Hvad har du lavet, skat? - Kom, vi går lige herind.

- Nej. - Ej, Mathias!

Ej, for helvede! Hvad fanden har du lavet?

Jeg tænker, vi skal have lavet lidt om herude.

Det ser måske lidt kaotisk ud lige nu -

- men forestil dig, hvor fedt det ville være med en køkkenø.

Så har man et smart samlingspunkt, hvor man kan lave lektier og spise.

- Hvem fanden skal lave lektier her? - Morgenerne bliver mere glidende.

Ej, nu kan jeg godt se det. Det bliver virkelig glidende i morgen.

- Ikke? - Ikke lige i morgen, men altså...

Du ender med at blive så glad for det her.

Tekster: Rasmus Holst Dansk Video Tekst