Original subtitles

HIDDEN - DEN FØRSTEFØDTE

Hej, Vera. Har du set Gunnar?

- Hejsa. Har du set Gunnar? - Nej.

- Ikke hele dagen? - Nej.

Gunnar.

Gunnar. Kom nu, kom nu. Forlad mig ikke. Fandens.

Af sted, af sted. Pas nu på!

Nå, gutter. Så er der løn. Okay.

Værsgo. Brug nu ikke det hele på én gang.

Giv dem direkte til konen. Direkte til konen.

Brug dem ikke på pot. Drik dem ikke op.

Ja, ja, ja. Okay, gutter. Sådan. Glimrende.

Godt arbejde, gutter. Glimrende. Ja, ja, ja.

Jonas? Jonas?

Hvad gør jeg med den?

Der er der, du bor.

Det er din polske adresse, og det er din adresse her.

- Okay? - Okay.

- Og sæt kryds der. - Godt. Okay. Tak.

Værsgo.

Du ... Har du noget i morgen?

Sikkert. Hvis du kommer tidligt.

Værsgo, chef.

Du har én ny besked.

Hej. Det er Rebecka.

Jeg ville høre, om du var i live. Jeg håber, du kommer i aften.

Jeg har jo ikke hørt andet, så ... Hej.

Undskyld, men vil du række mig den bog?

"Den sidste rejse"? Hvad leder du efter?

- "Den store gåde". - Tranströmer står her.

Jaså.

- Værsgo. - Tak.

Det var så lidt.

- Har du gavepapir? - Nej, desværre.

Det er fint.

Det er Gunnar fra Unnsjömyren.

- Giv ham et værelse. - Det er for sent.

Det ved du ikke. Der kan være lidt tilbage.

Han er ikke en af os længere.

- Der er mange. - Her er fint.

Ville Oskar og Elise komme?

Der var ikke mere vin, så jeg var tvunget til at komme herhen.

Og der kommer flere senere.

Hvor er han?

Adrian, hvor er han?

Hallo? Hallo?

Du, undskyld mig. Vores baby er væk.

- Hvor er min baby? - Er han ikke inde hos jer?

- I kan ikke bare tage ham. - Det gør vi aldrig.

Elskede, rolig nu. Det skal nok gå.

- Hvem har taget ham? - Ingen af os.

- Vuggen står der jo stadig. - Gør den det?

- Nogen har jo taget ham. - Hallo? Er der nogen?

- Hvor mange arbejder I her? - Kun to.

Hallo?

- Tillykke. - Du gik virkelig glip af noget.

Lad mig gætte. Hindbærsaft med sprut, en masse piller -

- og en klovn med stetoskop?

Klovnen kom jo aldrig.

Det var måske godt det samme.

- Jeg vil stadig have min gave. - Gave?

Jeg ved, du har købt en. Lad mig gætte. En bog?

En støvet antikvitet, der vil ændre mit liv.

Måske.

Men vi kan vel mødes i eftermiddag.

Jeg lover at spille overrasket.

Jonas?

- Okay. - Godt.

Vores sted 16.30. Kom, eller du dør.

- Johansson? - Ja, det er mig.

Det skal færdiggøres i dag.

Hvad fanden foregår der her?

- Nej, rør den ikke. - Hvad er problemet?

- Hvad er det? - Ro på.

Ro på? Skal jeg tage det roligt?

Rør den ikke.

Skrid med dig!

Hold så op! Det var ikke ham.

Det var mig.

Virkelig? Tror du, jeg er så fandens dum?

Fint. Hvis du vil væk, så smut.

Skrid!

Kom så i sving! I er fandme ikke på ferie!

Kom i gang!

- Trevor! Trevor! - Satans.

- Hvad laver du? - Ambulance.

Han er død, for fanden!

De lukker byggepladsen ned.

Han arbejder her ikke. Er I med?

Vi smider ham ved motorvejen. Det vil ligne et uheld. Okay?

Fandens.

Rør intet. Kom så.

Faldulykke. Skader på kranie og rygrad.

- Blodtryk? - 70/50 og faldende.

- Flere læsioner. Vi tjekker hjertet. - Tag blod- og basisprøver.

- Blodtryk? - Det er 60/40 nu.

Jeg kan se hjernebarken, knoglefragmenter og grus.

- 50/30 ... Vi mister ham. - Hjertestarter, Henrik.

200 joule.

Alle væk.

Igen.

Væk.

De undersøger stadig moderen.

Hun er bevidstløs. Det er vist en stressreaktion.

Schiller?

- Og faderen? - Jeg arbejder på det.

Kom og se det her.

- Hvordan går det ellers? - Alt taget i betragtning ...

- Hvad er det? - Det ved vi ikke helt endnu.

En slags kemikalie, som babyen lå i.

- Bed Abrahamson prioritere os. - Det har jeg gjort.

Hvad tænker vi om det?

Tja ...

- Har vi givet familien besked? - Nej.

Intet id, ingen pung, og mobilen er låst.

Jaså.

- Har du set det der mærke? - Ja.

- Men ... det er jo næsten ... - Hvad?

Det ser ud, som om det er begyndt at hele.

Åh gud! Du godeste.

Hallo? Læg dig ned.

Kan du høre mig? Læg dig ned. Tag det roligt.

Kan du høre mig? Vi har brug for hjælp!

- Hjælp! - Tag det roligt.

Hjælp! Vagter! Vagter! Hallo!

Stands. Hallo!

Hallo! Stands!

Stands! Bliv der. Rolig nu.

Stands! Hallo!

- Hov. Idiot. - Se dig for!

Han løb fra trappen og gennem gangen.

Så brød han igennem døren til taget.

- Og han hoppede ned? - Ja.

- Var han alvorligt såret? - Hej.

- Hej. - Hej. Ikke på arbejdet.

Jeg er på arbejde. Du er i praktik.

Netop. Jeg burde anmelde dig.

Ses vi så derhjemme?

Nej, jeg skal mødes med Jonas.

- Jeg kommer senere. - Okay.

- Hvad foregår der her? - Jeg ved det ikke.

- Eldh. - Der er sket noget. Vi må mødes.

Vagabondtegn.

"Vær klar til at forsvare dig."

"Her skal du vare din mund."

Det gælder vel alle steder.

Et spædbarn. I morges.

- En af os stå måske bag. - Hvorfor tror du det?

Jeg tror intet, men jeg må vide det.

- Hvorfor et barn? - Det er det, du skal finde ud af.

Er det en af dine?

Tiden er knap.

Tag ingen chancer denne gang ... Ingen chancer.

Ingen chancer.

Undskyld ... Kan vi tale sammen?

Hvad undskylder du for? Du er vel den, du er.

Det er vel ikke din skyld, at jeg har ventet i timevis på dig -

- i regnen igen.

Ved du, hvad det værste er?

Det er ikke, at jeg har fået siddesår og dårligt blodomløb af at vente.

Det er ikke, at du aldrig giver lyd, dukker op eller svarer.

Det værste er, at jeg er så dum at falde for den hver gang.

Igen og igen tror jeg, at du ændrer dig. Jeg er så dum.

Jeg må tale med dig. Der er sket noget.

Men jeg vil ikke tale med dig ... Jeg orker det ikke.

Jeg orker det ikke.

Rebecka ...

Jeg beder dig.

Nogen ringede efter en ambulance, der kørte mig på hospitalet.

Hele min krop brændte, men jeg kunne ikke bevæge mig.

Jeg hørte alt, hvad de sagde, og mærkede dem grave i mit hoved.

De sagde, jeg var død.

Okay. Må jeg se?

Har nogen kigget på det her?

Rebecka, de sagde, jeg var død.

For fanden.

- Du var nok i chok og ... - Du tror ikke på mig.

Dit sår er mindst en uge gammelt.

Det på hospitalet i dag kan ikke have været dig.

Den fyr må jo være død nu. Du ...

Journalen ... Kig i min journal. Det må stå der.

Jonas, det går jo ikke. Det er ikke et offentligt bibliotek.

- Kom nu. Jeg beder dig. - Okay.

- Kom. - Da ikke nu.

- Kom nu. - Fald ned.

- Hjælp mig. Jeg kan ikke vente. - Tag det roligt.

Ved du hvad? Du har brug for søvn. Nu går du hjem og sover.

Jeg kommer, så snart jeg har fundet ud af noget. Okay?

Jeg kommer. Det lover jeg ... Bare tag det roligt.

Vi ved ikke, hvad der er sket med hende.

Man fandt hende i den tilstand.

Vi har ikke set nogen forandring siden.

Hvad betyder det? Hvornår kan hun afhøres?

Det er umuligt at sige.

Kan du komme med et bud?

Hjerneaktiviteten er stærkt nedsat.

Det samme gælder pulsen og stofskiftet.

- I værste fald ... - ... vil hun aldrig vågne.

- Okay. Tak. - Tak.

Man overvejer, hvilke tåber de ansætter.

- Hvorfor har de ingen diagnose? - Tag den med ro.

Jeg sørger for, at de giver besked, når de ved mere.

Har du nogen anelse om, hvem der kan have gjort det her?

- Det gør mig ondt. - Ja.

Men du må svare på nogle spørgsmål.

- Har nogen truet dig eller din kone? - Nej.

Intet med relation til arbejde?

- Jeg er ejendomsmægler. - Det er jo en ærlig branche.

Vi er nødt til at spørge.

Hvad arbejder din kone med?

Hun er oversætter og tolk.

Hun taler otte sprog.

Jeg forstår det ikke.

Hvorfor ville nogen slå vores barn ihjel?

- Hallo? - Stands.

- Det er et gerningssted. - Ja, men hvem er du?

Spørgsmål kan rettes til Almqvist på teknisk afdeling.

- Hvordan kom du ind? - Almqvist.

Fint.

- Sagde hun sit navn? - Nej.

- Og du spurgte ikke? - Hvad? Hun kan være journalist.

- Hun sagde, hun var tekniker. - De var her jo i går.

Hvordan har du det? Er du uskadt? Jeg så dig ikke.

Hov, vent. Hvad laver du?

Vent!

Han er vågnet.

Tekster: Natascha Tøsse www.sdimedia.com