Original subtitles

INDONESIEN, �EN FLORES 12000 �R SIDEN

Moder jord, tak for din godhed.

Tag dem!

Grottefolket. L�b!

I tr�et.

Red dig selv, Goben.

- Jeg kan ikke tage med dig. - Passagen er t�t p�.

- Sub a di. - Sub a di.

- Sub a di. - Sub a di.

- Suta, det g�r ondt. - Det g�r at det l�ger.

Tyg p� det, s� f�r du det bedre.

- Suta og Omi. - Tak, far.

- Jeg lavede en god handel. - Tak, Tak-Tek.

Hvor er Goben?

- Var det ham som tog dit �je? - De ser alle ens ud.

Hvor er de andre og hvor er landsbyen?

Hvor er landsbyen?

Hvor er landsbyen?

- Grottefolket har angrebet! - Hvor?

I frugtplantagen. De slog til da vi arbejdede.

Medicinstenen g�r dig st�rk.

Goben er her. Han siger at grottefolket kommer.

- Omi, tag med Chi- Cha hjem. - Og bliv der.

- Far. - Goben.

Du er ikke kommet noget til.

KayLay, Gelling og de andre blev fanget. Vi m� finde dem.

- Vi kan ikke klare grottefolket. - Vi kan bede k�mperne om hj�lp.

Vi har ingen kontakt med k�mperne og �nsker det heller ikke.

- De er farlige. - Goben har ret.

H�r her. Vi m� forlade vores hjem og gemme os i junglen.

Hent jeres ejendele og kom afsted.

Hvad er det?

Grottefolket!

Forts�t.

Nej!

Omi!

- Find Omi. - Jeg tager mor med mig.

- Nej! - Jeg skal nok finde Omi.

Find rotten som tog Gars �je!

- Omi! - Far!

Omi.

- Tak-Tek. - Vi m� forts�tte.

- Lad os v�re i fred. - Giv op!

- G� tilbage til helvede, dit monster. - Du s�rede Gar!

- Suta! - Tak-Tek.

- Mor! - Tak-Tek!

- Mor! - Suta!

- Vi m� redde mor. - En af hendes medicinstene.

- Hun �nsker at vi f�lger efter hende. - Vi m� hj�lpe hende.

- Hun ville g�re det samme for os. - Jeg m� beskytte jer.

Vi m� v�k.

- Stenene hj�lper dig ikke. - De er til Tak-Tek.

Jeg ved at han vil f�lge efter dem.

Vi slap v�k fra dem. Led efter n�ste sten.

Her er en sten. Nu har vi fundet syv.

Her er vores landsby og her fandt vi den seneste sten.

Stenene f�rer os dertil.

Grottefolket tog hen til de bjerge.

Vi m� krydse gr�ssletten som er k�mpernes hjem.

- K�mperne. - Ja, k�mpernes hjem.

De er farligere end grottefolket.

Begge dr�ber, men vi har intet valg.

Hvor er vi?

F�r dem til gryden.

Stop!

Gifttr�er.

- Kan man g� en anden vej udenom? - Nej.

Hvis vi beskytter os kan vi g� gennem buskene.

Jeg s�tter lokkemad op.

En sten mere.

Gennem buskene.

Der!

- Hvad er det for et trick? - Du g�r igennem.

- Meget farligt. Du g�r f�rst. - Du er svag.

Kom ud, Gar.

- Nu fik de en l�restreg. - Moder jord lavede giften, ikke dig.

Kom.

- Jeg kender ikke til omr�det. - Se, far.

- Det er ikke lavet af grottefolket. - Nej, af k�mper.

Omi.

Det her er et sted hvor k�mperne tilbeder guderne.

Vi m� v�k herfra.

- Lad det v�re. Det tilh�rer ikke os. - Det kan vi �ndre p�.

Se, dine arme er for sm�.

Der er brug for en hj�lpepind.

Moder jord tilvejebringer og jeg skaber.

- Pr�cis som dig. - Nu g�r vi.

Min hj�lpepind kan anvendes til meget. Den kan kaste, l�fte-

- og n� hvor h�nderne ikke kan.

For tr�folket er vores st�rste f�rdighed stilhed.

Derind.

- Far. - Bliv der.

Moder jord redder os.

Omring den.

- De er k�mpestore. - De ligner os.

Men de er ikke som os. De dr�ber dyr som de spiser.

- De t�nker ikke p� moder jord. - G�r jer klar.

Se hvor st�rke de er.

Vi m� bede dem om at hj�lpe os.

- H�rer du, far. - St� imod.

Hvad er I for nogle ubudne g�ster?

- Tal, b�rn. Hvem er I? - Vi er ikke b�rn.

- I taler vores sprog, halvmenneske. - Vi har set og h�rt p� jer.

- Vi tilh�rer tr�folket. - Jeg troede at de var en myte.

Hvis rygtet er sandt kan de gemme sig i gr�sset og blive usynlige.

- L�r os at blive usynlige. - Jeg viser hvordan man fjerner et �je.

- Nej, Goben. - S�nk dit v�ben, Varm.

Disse halvmennesker er ikke i s� godt hum�r.

Den der reddede desuden mit liv.

Du gjorde mig en stor tjeneste. Jeg st�r i g�ld til dig.

Jeg er mesterj�geren Amthar. Det er mine f�lgesvende Varm og Pesh.

Jeg hedder Tak-Tek. Det er mine b�rn Omi og Goben.

- Hvordan kan jeg g�re geng�ld? - Du m� hj�lpe os.

- Hj�lpe jer? - Vores folk blev taget af grottefolket.

- Min mor blev bortf�rt. - De er oppe i bjergene. Hj�lp os.

Halvmenneskene �nsker min hj�lp. Skal jeg im�dekomme dem?

Hvad siger du, min ven?

Du sagde selv at du skylder en dem en tjeneste.

H�vding Korm bestemmer her. Han m� tr�ffe beslutningen.

Jeg m� f�re jer til ham s� han kan svare p� jeres �nske.

- Min store h�vding Korm. - Hvad er det for nogle sm� st�rrelser?

De er junglemennesker. De reddede mit liv-

- og �nsker fri passage for at redde deres folk hos grottefolket.

Grottefolket er en ondskabsfuld fjende, men vi har l�nge haft fred med dem.

Vi generer ikke dem og de generer ikke os.

Lad os passere s� vi kan redde vort folk.

Jeres folk kan ikke reddes. Lad dem d�.

- Min store h�vding... - G�r du imod dit eget folk?

Jeg vil bare g�re geng�ld for at de reddede mit liv.

Vil du risikere livet for fremmede?

De fremmede reddede mit liv. Varm, Pesh og jeg vil gerne hj�lpe dem.

En kamp som ikke er vores. Vi starter krig mod grottefolket...

- ...og mister vores bedste j�gere. - Min store h�vding...

Bedre at de spiser halvmenneskene end at de stj�ler vores b�rn.

Vi skal ikke g�re noget.

Vi m� g�re noget.

Jeg er h�vding og jeg tillader det ikke!

Er du interesseret i en handel?

Hvad kan du have som jeg ville v�re interesseret i?

Min datter er medicinkvinde og kan vise hvordan man planter fr�.

- L�g, k�l og ris. - Skal vi spise planter?

Vi er mennesker og hersker over sletterne.

Der er dyr nok til al fremtid.

Jeg har ingen interesse i dine fr�.

Jeg har redskaber til at grave og kn�kke n�dder.

- Har du redskaber som g�r dig h�jere? - Lad halvmennesket tale.

Lad ham vise noget som vi kan bruge.

- Far. - Goben viser hvordan spyd kastes langt.

- Det vil jeg gerne se. - Med hj�lpepinden kaster man langt.

Vis mig det.

- Hvem er jeres bedste spydkaster? - Amthar.

Pas p�. Det kan blive et langt kast.

Det er et langt kast.

Men jeg skal vise at denne kvinde kan g�re det endnu bedre.

- Hvem er ikke s� dygtig? - Varm, din lillebror Pesh.

Hvis han kan klare det.

- Giv ham jeres mindste spyd. - Pesh f�r et barnespyd.

- G�r mig ikke til grin, halvmenneske. - Lad hj�lpepinden g�re arbejdet.

- Vi bytter for fri passage? - Det er en stor gave.

Vi kan lave flere, b�de til krig og jagt. En stor konge ville sige ja.

Hvad ved du om det?

En mand som vil hj�lpe sm� mennesker med ubrugeligt leget�j.

Hvad?

Jeg vil ikke starte en krig mod grottefolket-

- og ofre menneskeliv for tr�folket.

Vov ikke at trodse mine ordrer, Amthar.

- Det er ikke h�derligt. - M�ske ikke, men praktisk.

Bind halvmenneskene.

Vi efterlader dem til grottefolket n�r vi tager afsted i morgen.

Hvad vil der ske?

- Du overlever hvis du adlyder. - Gryden.

- Gryden. - Nej!

Nej!

Gryden.

- Du er healer. - Ja.

Jeg hedder Koto.

Jeg har l�nge v�ret grottefolkets slave, men Koto lever stadig.

Fart p�, termitter.

- Lad mig tage den termit. - Tag hende og nyd hende.

Hold dig til Koto.

Jeg vil l�re dig hvordan du overlever.

- Rebet er stramt. - Forts�t.

- Suta er d�d. - Nej, hun lever.

Jeg har n�sten f�et h�nden fri.

- Amthar. - V�r ikke bange.

- Lad mine b�rn g�. - Jeg vil g�re mere end det.

Du reddede mit liv. Man skal altid betale sin g�ld.

Tak.

Afsted.

Laylan.

V�r glade, halvmennesker. Vi vil hj�lpe med at finde jeres folk.

- Varm og Pesh? - De venter l�ngere fremme.

V�r hilset. Vi er klar.

Vi skynder os til grottefolkets bjerg.

Vi har ingen tid at spilde.

Vi er der om en dags tid.

Godt. Grottefolket beholder ikke deres fanger l�nge.

- Forsigtighed er for de svage. - Kun for dem med langsomme f�dder.

En dag vinder han over Varm, br�dre er br�dre.

- Far? - Jeg indhenter jer.

- Vi m� ikke miste dig ogs�. - Kan du g�?

- Det kan han med vores hj�lp. - Du har din mors styrke.

Kom, halvmennesker.

Mit folk bev�ger sig hurtigt. I er for langsomme.

I bev�ger jer for hurtigt.

�jnene m� se hvor man s�tter f�dderne.

- Kom. - Vi m� hvile os.

Hvert minut t�ller.

Junglen foran os er massiv. Jeg har aldrig set noget lignende.

- Kan I guide os igennem den? - Ja. Husk at vi har korte ben.

- Vi har mistet halvmenneskene. - Nej, de kender junglen.

De svinger sig nok oppe i tr�erne.

Hj�lp!

Hvad er det for et junglehelvede?

Sk�r lianen over.

- Jeg har dig. - Hj�lp.

Hold ud.

Laylan!

- En noskaj. - Vi kan ikke sk�re lianen over.

Giv mig kokaekstrakt. Skynd dig.

Her.

Laylan, b�rnene.

N�sten klar.

N�sten.

Amthar, lad mig f�re an.

- Det hj�lper. - Det f�les allerede bedre.

Tak, Omi.

I hj�lper os. Tak, Laylan.

Jeg har aldrig fortalt det her f�r.

En aften da jeg var lille, inden fuldm�ne,-

- tog grottefolket min mor og min bror fra landsbyen.

De tog deres liv i fuldm�nens sk�r.

Jeg l�nges efter at f� min h�vn som sker ved grottefolkets d�d.

Og med Himmelske faders hj�lp skal jeg tage deres liv.

Med Moder jords helende h�nd er det nemmere hvis du kan se.

- Tak. - Hun er ikke blind l�nge.

Lad ikke min tilskadekomst sinke jer.

- I aften er det fuldm�ne. - Fuldm�ne?

Vi m� skynde os. N�r det er fuldm�ne har grottefolket festm�ltid.

Det var derfor de tog jeres folk og din kone, Tak-Tek.

I aften vil de alle blive slagtet.

S�nk hovedet.

- Tak. - I aften er det fuldm�ne.

- Det er derfor du er her. - For at tilbede m�nen?

Nej, for at blive tilberedt til festm�ltidet.

- Det er KayLay, Gobens ven. - Jeg ved hvem du er.

Gelling er kommet til skade. Hj�lp ham.

Ingen snak.

Gelling, det er Suta.

- Lever Goben? - Ja.

Godt. Hvorn�r kan jeg se ham?

Spis det. Det g�r dig st�rk. Tak-Tek m� komme snart.

Grottefolket har lige v�ret her. Ilden gl�der.

- De efterlader en slem lugt. - Jeg ville �nske jeg s� bedre.

Du ville ikke synes om det vi ser.

- Kam- Chee var gartner. - Grottefolket er udyr.

Moder jord, v�g over det sovende barn.

- Laylan. - Vent her.

- Han kan blive nyttig i live. - Hold ham v�k fra mig.

Hvor er resten af tr�folket?

Lever tr�folket? Er de oppe i bjergene?

Der findes ingen fred for ondskabsfulde m�nd.

- Det er vanvid. - Jeg vil beskytte jer.

Nej.

Nej.

V�g over Pesh, Moder jord.

Himmelske fader og Moder jord, v�g over Pesh.

Vi g�r ham m�ske snart selskab.

Du skal spise nu.

- Nej, det er k�d. - Jeg ved det, men vi m� spise.

Hvor tror du at det kommer fra?

Der er sket noget.

Grottefolket jager tr�folk i junglen. De er meget vrede. F�lg med.

- G�, Suta. - G�. Jeg bliver.

- Vi fandt dem, men de slap v�k. - Idiot!

Han jagede tr�folk, men de slap v�k.

- De fulgte efter magiske sten. - Tak-Tek.

I er alle idioter!

Stenene f�rte hertil. De er meget vrede. Det er ikke godt.

Tror I at I er reddet? Aldrig!

Giftige komodovaraner. Det ser man p� deres r�de rygge.

- De har gift. - Jeg har intet mere at frygte.

Heller ikke jeg, men hvorfor k�mpe med dem og lade de sm� i stikken?

Jeg d�r hellere med grottefolkets lig for mine f�dder end sl�s mod �glerne.

De sover nok ikke s� l�nge. Vi m� skynde os.

V�lg en af hver af de sm� og beskyt dem. Jeg beskytter Omi.

- Er du kommet til skade, lille ven? - Nej. Er du?

- Vi m� finde din far. - Du er blevet bidt.

Det er ikke s� dybt.

- Giften m� fjernes. - Vi m� redde din familie.

- Klarer du dig? - Det skal nok g�.

Hold dig v�gen.

- Kan din medicin redde ham? - Ja.

Vi m� finde et sikkert sted.

Vi m� finde ly.

- Jeg m� finde Suta. - Vi er t�t p� grotten.

Jeg m� g� alene. Bliv hos din s�ster.

Han har feber. Kender I bj�rneb�rsl�v?

Skaf noget. Lav te og jeg beh�ver en varm sten.

Jeg s�rger for et ildsted uden r�g.

- Jeg er ked af det. - Vi skal tage h�nd om dig.

Suta.

- Jeg kan ikke lade dig g� alene. - Min modige s�n.

Reykah. Vi m� finde en anden vej.

Jeg g�r i forvejen. Bliv her og tegn et kort n�r jeg fl�jter anvisninger.

Ja, far.

Godt, min s�n.

De vil spise os.

De vil spise os!

- Mist ikke h�bet. - Der er intet h�b.

Stille!

Idiotiske husdyr.

Giv hende til m�neguden nu. Fart p�!

Nej.

Nej!

Slip mig!

Gorram!

Nej. Jeg vil hjem!

Nej!

Slip mig. Lad mig g� hjem!

Nej!

M�negud, tag imod vores offer.

D�!

- Bak- Dok. - Du lever!

- Lever Suta? - Ikke s� l�nge.

- Vi m� l�gge f�lder ud. - Jeg forst�r.

- Du m� holde dig v�gen. - Jeg klarer mig.

- Er stenene klar? - N�sten.

Det er en klo fra en af �glerne. Jeg har renset den.

Tak.

Jeg er ked af det. Det her g�r ondt.

Jeg vil finde Tak-Tek og Goben.

Gifts�kken er stadig hel.

Det er tid til aftenens offer!

Festm�ltidet begynder snart. De vil v�lge hvem som skal spises.

Det vil ikke blive mig.

Nu skal vi v�lge.

Nu begynder det.

Stop!

Kokosn�dskjold.

- Hvor er din far? - Derinde. Trommerne er begyndt.

Varm m� hj�lpe os med at angribe.

- Amthar? - Han er ikke l�ngere kriger.

- Er han... - Han lever, lige akkurat.

Han kan ikke k�mpe. Nu tr�ffer jeg beslutningerne.

Min far har fundet en hemmelig indgang. Hj�lper det?

Meget. Kom.

Den sidder for dybt. Den vil briste.

Hvor l�nge lever jeg hvis den brister?

Ti minutter til en time - ikke l�nge.

L�nge nok.

Tag den ud.

Jeg m� k�mpe.

Og d�? Nej. Lad Omi hele dig.

- Der er en hemmelig indgang. - Min far s� den.

- Er Amthar kommet sig? - Nej, det bliver bare os tre.

Vi m� g� f�r fuldm�nen st�r h�jt og fangerne ofres.

- Hvad med min s�ster? - Hun bliver.

Hvis Amthar kommer sig tager han hende med til vores folk.

Korm lader dem leve.

Jeg er rede.

Farvel, du store kriger. Du vil altid v�re hos mig.

- Moder jord er altid med dig. - Vi ses igen, Goben.

Det kan ikke v�re min sk�bne-

- at sidde som en invalid mens mit folk omkommer.

Lad det ikke blive min sk�bne.

- Det er ikke en hemmelig indgang. - Den vej.

Stil dig ved indgangen, Goben.

Fjern grottefolkets �jne med dine sten.

Varm og jeg dr�ber s� mange vi kan mens dit folk flygter.

N�r vi er f�rdige m� du flygte med s� mange du kan.

- I m� flygte og gemme jer. - Hvad mener du med "f�rdige"?

Jeg tror ikke at vi overlever, ikke uden Amthars styrke.

Hvis jeg d�r, spr�jtet med blod fra dem som dr�bte min mor og bror,-

- s� vil jeg ikke d� forg�ves.

Saml sten sammen, modige Goben.

Vi m�des igen hvor Himmelske fader og Moder jord lever sammen.

Nu g�r vi.

Det er den sidste.

- Kan du fjerne den? - Nej, desv�rre.

Himmelske fader, giv mig styrke.

Den bristede ikke.

Nu redder vi vores familier.

Der er tre indgange: den her, p� den anden side-

- og den hemmelige indgang.

Jeg g�r ind hvor de er flest.

Jeg dr�ber s� mange jeg kan i live og m�ske nogle efter min d�d.

Jeg angriber fra den anden side.

- Suta. - Tak-Tek!

Tag dem.

- F�r kvinden til d�dshullet. - Suta. Nej!

- Dr�b husdyret. - Nej!

Hvordan fandt du os? Hvem er med dig?

Du skal ofres.

Tak-Tek!

Vi har lagt f�lder ud.

Vi har lagt f�lder ud.

Gorram!

Nu begynder festm�ltidet.

- Du og dit folk kommer til at d�. - Ikke f�r dig.

Amthar.

- Et menneske. Dr�b ham! - Red din kone, Tak-Tek.

Hj�lp mig, Tak-Tek. Jeg er fanget.

Hj�lp mig.

Tak-Tek!

Suta!

Tak-Tek, jeg er fanget. Jeg er hernede.

Suta!

- D�, menneske. - Du f�rst.

- Amthar. - F�r tr�folket ud.

Denne vej.

Krigere, til jeres drager!

Varm!

Jeg er her.

- I dag er en god dag at d�. - Vi skal ikke d�.

Suta.

Suta.

- Tak-Tek. - Jeg finder noget reb.

Kom.

D�!

Goben, Omi!

Mor!

Amthar.

Moder jord reddede dig.

Moder jord reddede mig.

Og du reddede mig.

Hj�lp mig hen til min h�vding.

Min store h�vding, du har reddet os alle.

Du er en h�dersmand, Amthar.

Led vort folk, led dit folk, p� bedste m�de.

G� til Himmelske fader og Moder jord-

- hvor vi alle bliver genforenet en dag.

Mor og bror, jeg har f�et h�vn.

Jeg vil blive hos menneskene og l�re dem at dyrke planter.

- Det er gode nyheder. - Hvad laver du?

Det er et redskab til at lave musik.

- Den er skarp. - Den er lavet af en medicinsten.

Du kan komme med os, Goben.

Kom med os.

Tak-Tek og tr�folket vil v�re vores venner for evigt.

Omi vil l�re jer mange ting.

Hvor er Goben? Han b�r ogs� v�re her.

- Goben. - Laylan!

Hos os er du en st�rk kriger, Goben Tr�barn.

- Bliv hos Omi, Goben. - Mor?

Det er der du h�rer hjemme.

Din mor og jeg klarer os.

Jeg har talt med dem. Slut dig til os.

S� er det afgjort.

M� Moder jord passe p� jer.

V�r hilset tr�folket - Moder jords b�rn.

Tak-Tek og hans folk, m� jeres efterkommere leve i 10000 �r.

I skal aldrig blive glemt. V�r hilset!

Jorden tilh�rer k�mperne nu. M� de udnytte den klogt.

Overs�ttelse: www.shire.se