Original subtitles

"Dine øjne er tomme," sagde skuespillerinden til mig.

Men min frihedstrang brændte stadig lidenskabeligt.

"Livet er så uendeligt. Man farer vild overalt."

Direkte... fra Versailles!

Sikke en gave, ikke? Så kan hun rejse, mens hun sover.

- Det er for meget. - Nonsens.

Er jeg ikke gudfar til Raimondo og den ufødte pige?

- Vi ved ikke, om det bliver en pige. - Det er en pige! Jeg ved den slags.

Dejligt, ikke? Smuk.

Skrig! Skrig og pres!

Kom nu, pres!

Pres!

Det er godt.

Det er en pige!

Jeg sagde jo, at jeg ved den slags.

I morgen holder vi fest hjemme hos mig!

Hvad skal vi kalde hende?

Hvad skal hun hedde?

Parthenope! Lad os kalde hende Parthenope.

Er du enig?

Du er en gudinde.

- Du svarede ikke. Er du enig? - Selvfølgelig er jeg det.

En cigaret efter en svømmetur i havet er bedre end efter en tur i poolen.

- Ved du hvorfor, Sandrì? - Nej. Gør du det?

Jeg er stadig for ung til at fatte den slags.

Hvor er Raimondo?

Foråret er kommet.

- Hvad så? - De tog ind for at se Napoli letpåklædt.

Skal vi gå?

Må jeg komme op?

Nej.

Men du må gerne gå rundt om vognen.

Skal vi forlove os?

Kan du se fremtiden derude?

Den er større end mig og dig.

Hvornår får du den slags tanker?

Når jeg rejser, i min vogn.

Hvad tænker du på?

Hvad tænker du på?

Ascione Franco.

Professor, må jeg gå på toilettet?

Man pisser og skider, før man møder på universitetet. Sæt dig ned.

Folk siger, at han er ondsindet, fordi hans søn er meget syg.

Hvad ved De, som jeg ikke ved?

- Ikke noget. - Præcis.

Di Sangro, Parthenope.

Hun er en lækker steg.

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Goulianes hovedpunkter? - 1: Individet. 2: Situationen, man er i.

- 3: Måden, man takler det på. - Og Althusser?

Ligesom determinister, strukturalister og kultursociologer -

- ser Althusser det antropologiske moment som ideologisk.

- Hvad interesserer Dem? - Gouliane.

En kultur er en blanding af materielle og åndelige værdier -

- som i sidste ende fører til kunstnerisk skabelse.

Jeg er ikke alene enig, det gør mig også bevæget.

Var det så trivielt, at det får jer til at grine?

De ved alt: 12.

Jeg ved ikke noget, men jeg kan lide alt.

- Hvad ved De ikke? - Hvad antropologi er.

- 12 med pil opad. - Hvad er antropologi, professor?

De unge vil have svar uden at vide, hvordan man stiller spørgsmål.

- Er De ikke tilfreds? - Nej. De var bare rap i replikken.

Antropologi er studiet af den menneskelige natur -

- fra et morfologisk og psykologisk perspektiv.

- Er det det rigtige svar? - Nej, det er det svar, De får.

Lévi-Strauss, første bind.

Tak.

Kaptajnen vinder altid!

Nå... Har du besluttet dig?

Jeg er ked af at skuffe dig -

- men at arbejde for dig og lære min fars fag er ikke noget for mig.

Når din far går på pension, kan du lede mit rederi.

- Jeg er ikke som far. - Men du har brug for et job.

Raimondo, du er blevet voksen nu.

Lad mig arbejde som dæksmand på et af dine skibe, et på vej til Østersøen.

Du er det smukkeste sted i verden, hvorfor tage et koldt sted hen?

Det er umuligt at være lykkelig det smukkeste sted i verden.

- Til kaptajnen, uden salt. - Grød, hurra!

- Kan vi mon få ragout for en gangs skyld? - Min mor var engelsk.

Du er fra Milano! Måske en kotelet eller risotto?

- Parthé, hvad læser du? - John Cheever.

- Alkoholiker, deprimeret, vidunderlig. - Du er ung.

Hvorfor bekymre sig om amerikanske problemer?

- Er du startet på universitetet? - Antropologi.

Professor Marotta, en fantastisk mand, gav mig 12.

Når man er ung, er alt fantastisk. Når man bliver voksen, er alt kedeligt.

- Sikke en optimisme! - Virkelighedens vished gør os sløve.

Sasá er meget følsom, men han er altså ikke helt normal.

- Igen stor følsomhed. - Sikke taler han skrev til mig!

Han er et geni med ord og tal. Jeg har altid overøst ham med penge.

Jeg blev borgmester i Napoli takket være ham.

- Hvor brændte du dig? - Her.

- Lad os tage grøden. - "Begynde på" hedder det.

Grød er en kamp.

Hvordan er den?

Den smager af mahognitræ.

Parthé, hvis jeg var 40 år yngre, ville du så gifte dig med mig?

- Det korrekte spørgsmål er et andet. - Hvilket?

Hvis jeg var 40 år ældre, vil du så gifte dig med mig?

Du er en fræk sag.

Din bror Raimondo er skrøbelig.

Ligesom mig.

Raimondo ser alt.

Raimondo ved alt.

Færdig.

- Og bundlinjen? - Et overskud på 1,3 milliarder.

Sasá, kom her.

Stor fest hjemme hos mig lørdag aften.

Sasá, hvem fanden er det?

Arturo. Nej, han hedder Gianni. En af Parthenopes kærester.

- Har I nogen planer for sommeren? - Capri.

Ægte napolitanere tager ikke til Capri. De er for fattige eller for dovne.

Du får ikke en øre.

Jeg vil date Alba Nardella. Hun er der altid.

- Hvem er hun? - Portofinos langbenede lækkerbisken.

- Lad os tage på stranden. - Jeg skal afslutte min yoga.

Vi tager til Capri. Dig, mig og Sandrino. Vi siger det altid, men gør det aldrig.

- For hvilke penge? - De penge vi ikke har.

- Hvor skal vi sove? - Hvor som helst.

Det er en tåbelig idé.

Slå dig løs.

Barerne er altid åbne. Vi er unge. Slå dig nu løs.

Slå dig løs.

Frøken. Da I ikke er gæster på vores hotel -

- må jeg bede dig og din bror om at forlade stedet.

Hvis hun skal gå, går vi alle sammen.

Jeg lavede bare sjov.

Hvad er der galt, Sandrì?

- Hvor skal vi sove i nat? - Hvem ved?

I mellemtiden holder Silvana Piscitelli fest.

Har I lagt mærke til, at unge mennesker altid skamløst vælger fortvivlelsen?

Frøken, undskyld mig. Han...

Han vil gerne invitere dig på picnic.

Sikke en tåbelig idé. Har han aldrig hørt om restauranter?

- Hvad skal jeg sige? - At jeg spiser med min amerikanske ven.

- Vil du invitere mig på frokost? - Med fornøjelse.

Stilhed.

Mystik i smukke mennesker.

En fiasko i grimme mennesker.

Jeg har altid været grim, men du...

Er du klar over, hvor foruroligende din skønhed er?

Jeg begynder at opdage det.

Hvis du vil være sikker, bliv skuespillerinde.

- Jeg læser antropologi. - Du ville være den perfekte stjerne.

Jeg er Lidia Rocca, talentagent.

Jeg repræsenterer kun store navne. Du har brug for træning.

Her er mit nummer og nummeret på den bedste skuespillercoach i Napoli:

Flora Malva. Ring til hende.

Tak. Jeg vil tænke over det.

Han... vil gerne vide, hvornår I kan mødes.

Han vil gerne have dig med på en helikoptertur.

Han bliver nødt til at vente.

- Hvor længe? - Sådan er legen. Ingen ved det.

Hvad tænker du på?

Hvad blev der af alle de smukke planer, vi lagde i fuldskab om natten?

Alle de løfter... om venskab.

Alle de tilkendegivelser om evig kærlighed...

...der forsvinder i søvnen.

De dukker op igen den næste dag.

Slørede...

...fjerne...

...umulige.

I tømmermændenes klare morgenlys.

Livet er simpelthen uudholdeligt...

Må jeg tage et bad hos dig?

Svømme!

Hvor mange mennesker har sovet her?

Hvad har elskende sagt til hinanden her i denne seng?

De siger altid det samme.

Heldigvis findes der forfattere -

- der varierer monotonien af deres ord.

Jeg kan fornemme duften af alle, der har sovet her.

Og dig?

Og dig?

Kan du lugte det?

- Lugte hvad? - Duften af de døde elskende.

Må jeg godt forelske mig i dig?

Jeg kunne også elske dig -

- hvis bare jeg kunne bevise over for mig selv, at jeg ikke kan lide mænd.

Du kan få det hele, helt uden at spørge.

Alle ville være lykkelige for dig.

Du tror mig ikke.

Bare prøv.

Skønhed er ligesom krig.

Den åbner døre.

Alba Nardella smilede til mig i går på piazzaen.

Så den store mand er kommet ned fra sin helikopter.

Eftersom du ikke ville komme op...

- Skal jeg vente meget længere? - Jeg danser sangen her færdig, så går vi.

- Alba Nardella? - Det er mig.

- Jeg har ledt efter dig. - Og har du fundet mig?

Det håber jeg.

Det der er mit hus.

Skaldyr?

Helst ikke. Koleraen i Napoli skyldtes vist muslingerne.

Men de her er fra Normandiet.

De har narret dig. Det er det, de fortæller rige mennesker.

- Er du altid så kvik? - Jeg prøver at være det.

- Jeg læser og studerer meget. - Sikke en god pige.

Lad os først se på sommeren.

Hvad tænker du på?

Jeg vil ikke gå i seng med dig bare for at være høflig.

Er det den eneste grund til, at du skulle gå i seng med mig? Høflighed?

Synes du ikke, at lysten er et mysterium, og sex dens begravelse?

Det ville jeg ikke sige. Men jeg forstår. Alt i orden.

- Jeg har skuffet dig. - Det er ikke noget problem.

Så vigtig er du trods alt ikke.

Før, da vi spiste picnic -

- tænkte du ikke på noget -

- for du er ikke klog.

Parthé, du er en gudinde!

Godaften.

Tilgiv mig for i morges.

Jeg var så nedtrykt, at jeg ikke fik præsenteret mig selv.

- Jeg hedder Parthenope. - John Cheever.

Jeg har læst alle dine historier.

Livet er fuld af skuffelser.

- Hvad skal du? - Det sædvanlige.

Gå en lang, trist aftentur.

Må jeg gå med?

- Nej. - Hvorfor ikke?

Fordi jeg ikke vil stjæle et eneste minut af din ungdom.

Nej...

Gjorde jeg noget forkert?

Kan vi ikke snakke lidt?

Hun er ikke forelsket i dig.

Men jeg er forelsket i hende. Og har altid været det. Hvorfor?

Fordi hun altid flygter.

Hvad tænker hun på?

At finde de rigtige svar.

- Vil du danse? - Ja.

Undskyld.

Lad os gå.

Hvad er det?

Kolera.

Koleraen er brudt ud.

- Hvad vil De? - Kan De være min specialevejleder?

- Har De et emne i tankerne? - Ja.

Jeg vil gerne...

De vil gerne?

- "De antropologiske årsager bag selvmord". - Hvorfor dog?

Fordi...

Fordi min bror...

Kig på mig.

Jeg vil aldrig dømme Dem, og De vil aldrig dømme mig.

Er det en pagt?

Emnet selvmord overbeviser mig ikke.

- Hvorfor ikke? - Det er nyttesløst.

Jeg vil foreslå et andet: "Miraklets kulturelle grænser".

Og skriv ikke et speciale, der ender sådan her.

Din far og jeg blev gift her.

Og på vores bryllupsnat undfangede vi Raimondo.

Det er din skyld.

Jeg ved det.

Det er din skyld.

Jeg er Parthenope. Flora Malva venter mig.

Vent her. Hun dukker op før eller siden.

- Ernesto! - Jeg kommer.

- Jeg elsker Napoli. - Det gør jeg også.

Vågn op, lille pige. Gentag efter mig. Jeg elsker Napoli.

Jeg elsker Napoli.

Du mangler diktion og intensitet. Kom og sæt dig.

Lidia havde ret, du er forførende ligesom mig.

Jeg kan lære dig alt undtagen det ene, vi aldrig glemmer: kærlighedens suk.

- Forstår du? - Ja, jeg forstår konceptet.

Du er fræk. Det skal en skuespillerinde være.

- Du vil møde Greta Cool. Hørt om hende? - Hvem har ikke det!

Du ved vel, at Greta elsker analsex, ikke? Ikke noget galt i det.

Hun er den klogeste, jeg kender, så klog, at hun blev godhjertet.

Min mand, Arturo Gianni, århundredets bedste dramatiker, ærede hende.

Men han lavede teater, og teater var for svært for hende -

- så jeg gik på scenen: Flora Malva. Hvorfor vil du optræde?

Skuespillere i gamle film har altid et svar parat.

Sandt nok. Sådan burde livet være.

I stedet grubler vi hele natten over det svar -

- vi burde have givet chikanerende mænd. Smukke kvinder bliver tit krænket.

Bliv til middag. Min afdøde mands venner kommer.

De kommer ikke til at svare. Alle hendes kontakter er døde.

Hvorfor dækker hun sit ansigt til?

Den forbandede brasilianske plastikkirurg vansirede hende.

- Er du passiv? - Forhåbentlig ikke.

Så regn aldrig med din skønhed.

Den fortryller i ti minutter og irriterer i ti år.

Jeg er ikke sulten mere. Vi fortjener en cognac.

Vent på mig i stuen, mens jeg skifter.

- Kors. - Kom ind, lille pige.

Damp er det eneste, der beroliger min trætte hud.

Jeg vidste, at du ville komme og lede efter mig.

- Jeg var bekymret. - Nej, du var nysgerrig.

En skuespillerinde er forpligtet til at være nysgerrig. Ellers sygner hun hen.

Vil du kysse mig? Du hørte mig. Jeg har ikke kysset nogen i 20 år.

Siden jeg blev enke.

Ernesto har store tænder. Jeg kan bare ikke.

Det er som at kysse en stenmur.

Okay?

Jeg vil gerne se dit ansigt først.

Så vil du aldrig kysse mig.

Du kan se min mund. Er det ikke nok?

- Det ved jeg ikke. - Der er ingen vej tilbage, lille pige.

Vi er bestemt til at give os hen.

Jeg har altid haft en smuk mund.

Sikke mange dukker!

Moderskabet har fulgt mig...

...alle vegne.

Hvorfor begynder du ikke at arbejde med kaptajnen igen?

Jeg har penge nok. Jeg behøver ikke at arbejde mere.

- I er begge blevet skøre. - Ja, vi er blevet skøre.

Hvad ville bringe dig til fornuft?

Et barnebarn.

Et barnebarn ville hjælpe os.

Sikke en tåbelig idé.

Velkommen tilbage til dit smukke Napoli.

Her plejede at være smukt.

Fru Cool, jeg er Alcide Riposato, skibsrederens søn.

- Hvorfor er din far her ikke? - Han døde for seks år siden.

Han kunne stadig være kommet. Jeg er det værd.

Vi har en overraskelse til dig.

Der skal en atombombe til for at overraske mig.

Den klareste af stjerner! Her til ære for os, Greta Cool!

Og nu, den overraskelse, vi lovede.

Billedhugger Drago Azzurros skulptur af dig! Træk fra, piger.

Forstår I, problemet er ikke, at skulpturen er grim.

Problemet er jer napolitanere.

I er deprimerede, og I ved det ikke.

I går arm i arm med rædsel, og I ved det ikke.

I er lurvede og folkelige.

Alle griner ad jer, og I er ikke klar over det.

I bryster jer af at være listige -

- men hvad har I fået ud af al den list?

I er fattige, feje, klynkende og tilbagestående.

I stjæler og opfører jer dårligt. I er altid hurtige til at give andre skylden.

Den seneste fjende, den korrupte politiker, den skruppelløse entreprenør.

Men I er jeres egen katastrofe.

I er en by af driverter, og I praler endda med det.

I bliver aldrig til noget.

Så, mine kære, forfærdelige napolitanere -

- jeg vender tilbage til Nord, hvor stilheden hersker.

Jeg har ikke været napolitaner i årevis.

Jeg reddede mig selv, men det gjorde I ikke.

I er døde.

En million? Vi blev enige om 30, din lille idiot!

Hvis du havde gjort som aftalt.

Men du nedgjorde og ydmygede os. Dit skarn.

Hvis det ikke var for Napoli, ville du være luder, Greta!

Din mor var luder! Hvor vover du at tale sådan til mig?

Giv mig mine 30 millioner, for fanden!

Greta Cool, sut pik.

Fuck dig!

- Hvem fanden er det? - Parthenope.

- Flora Malva sendte mig. - Hvad vil du?

Jeg har dit hår.

Kom ind.

Tag din pels af.

Sid ned.

Du ved vel, at Flora Malva elsker analsex, ikke?

Ikke noget galt i det.

Lorteaften. Vulgære mænd og grove kvinder, der tror, de er elegante.

Men den her by bliver aldrig elegant. Overdrev jeg min tale?

Jeg hader at komme hjem til det lortehul. Det minder mig om at være fattig.

Som at kysse en smuk mund og opdage, at der ikke er nogen tænder.

Pengeløs kærlighed. Det er mit eneste minde om den her by.

Og at min mor med glæde havde givet mig til hvem som helst.

Men vi havde ikke brug for noget.

Ikke engang tænder.

Pengeløs kærlighed... Måske var det bedre på den måde.

Flora fortalte, at du gerne vil være skuespillerinde.

Du er smuk og uforglemmelig, men dine øjne er tomme.

Du er glædesløs, og det vil kameraet ikke acceptere.

Glem skuespillet, det er ikke noget for dig.

Kig på mig. Virker jeg lykkelig?

Og alligevel er jeg den største af dem alle.

Fuck det.

Roberto Criscuolo.

Kunne du lide Greta Cools tale?

Jeg fandt den...

...original.

Alt, hvad hun sagde om byen, er sandt.

Gæt, hvem jeg er.

Vent, Robè. Skynd dig, Robè.

- Roberto... - Robertino...

- Du, konge af Napoli. - Robè.

Her er han!

Godaften, alle sammen! Kom her.

Hvor mange er I? En til dig.

Og en til dig. Se, hvor sød hun er.

- Hej. - Hvor er hun smuk!

- Som jomfru Maria. - Ligner Sophia Loren.

Roberto, du er tilbage og ser godt ud.

Fucking skiderik, Gigione!

Ciro Criscuolo og Vittoria da Casamicciola, repræsenterer vores fremtid, vores håb.

Deres arvtager bliver et symbol på fred.

Fra to store familier, Criscuolos og Casamicciolas -

- vil Sydens mest magtfulde familie blive født i dag.

Den store sammensmeltning. Og nu kan I indtage jeres pladser.

- Lad os finde en plads. - Hvad sker der?

- Den store sammensmeltning. - Hvad er det?

Fader, lad os begynde.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Må Gud velsigne jer. Gør jeres bedste.

Hvorfor fanden kigger du på mig? Se på hende. Kys hinanden.

Rør ved hinanden.

Jeg kan ikke.

- Hvorfor går I ikke alle sammen? - Denne gang skal vi bekræfte det.

Vitto, ligesom jeg viste dig i går.

Kom så.

Fem... Fire, tre, to, en!

Du ryster.

Er du kold?

Nej.

Jeg er rørt.

Jeg er født her.

I vandet.

Hvad tænker du på?

Jeg kontakter dig.

På baggrund af de beståede prøver og bedømmelsen af jeres specialeforsvar -

- giver udvalget følgende karakterer for jeres eksamen:

Giuseppe Arco, 96 ud af 110 Elisa Marti, 98 ud af 110 -

- Arturo Bracco, 86 ud af 110, Maria Buono, 90 ud af 110 -

- Parthenope di Sangro, 110 ud af 110 cum laude.

Udvalget anbefaler publicering og højeste akademisk udmærkelse.

- Tillykke. - Tak.

- Vil du give mig min udmærkelse? - Du dimitterede sent.

Man fik mig til at tro, jeg kunne blive skuespillerinde.

Men jeg dimitterede med den højeste karakter.

- Vil du også flå mit speciale i stykker? - Nej.

- Er det godt? - Ja.

Med lidt seriøs research kan dit speciale publiceres.

Hvad?

Den del om miraklernes kulturelle indvirkning på udviklede samfund er god.

Det glæder mig, at jeg har forstået én ting.

Vi har alle forstået mindst én ting.

Jeg vil gerne forfølge en akademisk karriere.

Er du sikker? Du ender ligesom mig.

- Ville det ikke være vidunderligt? - Nej.

Professor, du har stadig ikke fortalt mig, hvad antropologi egentlig er.

Kom og se mig i maj.

Professor...

Tak.

ENHED ER STYRKE

Det er et problem, der skal løses af sig selv...

De, der er forelskede, vil indse det før eller siden.

Som, når man kysser. Kysser.

For mig og Alfredo er aldrig lykkedes.

- Er du sikker på det? - Ja, men...

Følg med mig, ven.

Bare rolig, det tager ikke lang tid.

Klæd dig af.

- Hvorfor flytter du? - Højere løn.

- Jeg er jo bare søn af en tjenestepige. - Nej.

Det er ikke grunden.

Parthé...

Det eneste, jeg har tilbage her i byen, er skyld.

Det er ikke vores skyld, Raimondo er død.

- Jo, det er det. - Nej.

Det er din skyld.

Den nat, på Capri, hvis du ikke havde distraheret mig med dine kærtegn -

- ville Raimondo stadig være i live.

Du burde skamme dig over at sige det.

Jeg hedder Parthenope. Jeg skammer mig aldrig.

Altid klar med en smart replik.

- Foretrækker du floskler? - Nej. Sandheden.

Men sandheden er ubeskrivelig.

Raimondo var skrøbelig.

Han forvekslede det irrelevante med det betydningsfulde.

Som alle her i byen.

Undtagen mig.

Her lever og dør man af meningsløse årsager. Jeg hader denne by.

Du er blevet hensynsløs, respektløs og kold.

Jeg er blevet voksen.

Og måske har du egentlig aldrig været i stand til at elske nogen.

Du...

...var min første kærlighed.

Måske kommer jeg tilbage og bliver din sidste.

Nej, det kommer ikke til at ske.

Ved du, hvordan det vil gå?

Du bliver gift i Milano.

Du får et par børn.

Så en dag smuldrer dit ægteskab.

Så du ringer til mig -

- og du indser, når du hører min stemme efter så lang tid -

- at jeg ikke er årsagen.

Krisen med din kone går over, og roen indfinder sig igen.

- Og ved du hvorfor? - Nej.

Det var bare en ungdomsforelskelse.

Og ungdomsforelskelser tæller ikke.

Den gav os en illusion om livsglæde.

Hvad sagde jeg lige?

Den tæller ikke.

Jeg er nødt til at gå.

Hvad er der, Sandrì?

Kan du ikke lide mig længere?

Jeg fik en illegal abort, så derfor er jeg forsinket.

Og jeg slog dekanen ihjel, så derfor kom jeg tidligt.

Ingen af os har et alibi.

Men jeg vil aldrig dømme dig, og du vil aldrig dømme mig.

- Går du med mig? - Hvorhen?

- Eksamen. Mine assistenter er ude. - Det kan jeg ikke.

Du er ekspert på området. Det er let at undervise.

"En lærer skal kun være én lektion foran sin elev."

Ved du, hvem der sagde det? Billy Wilder, en antropolog.

Det er længe siden, jeg har haft faget.

Du har lærebogen, det har de ikke. Vælg spørgsmålene, og giv en karakter.

Du vil nyde det. Kom, klokken er mange.

- Tak, farvel. - Farvel.

Esposito Lucia.

- Goddag. - Goddag.

Lévi-Strauss' strukturbegreb.

Okay...

- Jeg kommer tilbage næste semester. - Din karakterbog.

- 12 cum laude. Du kan gå. - Tak!

Har du tænkt dig at bruge den usædvanlige metode -

- selv efter du er blevet professor?

Hvorfor bad du hende ikke vende tilbage?

Næste semester skal hun have et barn. Hun ville aldrig være kommet tilbage.

- Det ville jeg heller ikke uden dig. - Vi må håbe, at jeg ikke fortryder det.

Gør mig til en af dine assistenter.

- Hej, Marotta. - Hej, Sartre!

Intellektuelle i sort rullekrave burde skydes.

Du bør gå let med den stridsøkse -

- ellers vil nogen kaste en tilbage i nakken på os.

- Restelli er ordrig og pompøs. - Pompøs, helt sikkert.

Da han blev skilt, sagde han: "Et skisma er blevet fuldbyrdet."

Og hvad med din kone? Du nævner hende aldrig.

Hun forlod mig for mange år siden for en glad notar. Hun fortrød.

Fandt I sammen igen?

I mellemtiden opdagede jeg, at jeg ville bruge al min tid på min søn.

- Jeg hørte, at din søn... - Hvordan døde din bror?

Han gav slip.

Og du? Har du givet slip?

Hvor længe siden er det, at din far har krammet dig?

Jeg husker det ikke længere.

Siden din bror døde.

- Vil du kramme mig? - Ja.

Jeg må tale med dig. Det er fortroligt, så jeg vil hellere mødes hjemme hos mig.

- Okay. - Jeg bor sammen med min søn.

Fint.

- Ingen spørgsmål. - Okay.

Hvad ville du fortælle mig?

Antropologisk Tidsskrift bad mig skrive en artikel om miraklet i San Gennaro.

Det virker meget interessant. Jeg bad om et møde med Tesorone.

Jeg kender ham. Pas på, han er en slyngel.

- I hvilken forstand? - I enhver forstand.

Og hvad ville du fortælle mig?

Jeg går snart på pension.

- Det er ikke godt nyt for mig. - Jo.

Der bliver en stilling ledig i Trento. Jeg vil gerne have dig til at søge.

Du kunne få den.

Du kunne tilbringe et par år nordpå og så erstatte mig i Napoli.

Hvad synes du?

Jeg elsker Napoli. Hvad med dine assistenter?

De bliver ikke fuldgyldige professorer. De kan blive her som dine assistenter.

- Men jeg er også assistent. - Nej. Du er noget andet.

Du ligner mig.

Hvorfor gør du alt det for mig?

Fordi du er bestemt til at være antropolog.

Også selv om du stadig ikke ved, hvad antropologi er.

Og nu...

Den egentlige årsag til, at jeg bad dig om at komme.

Jeg vil... gerne præsentere dig...

Pas på Tesorone.

Den mand er djævelen selv.

Jeg er fandme træt af at udføre det her mirakel. Hvert år har jeg ansvaret.

Altid den samme gamle historie.

Og hvis skyld er det, hvis blodet ikke bliver flydende? Min, åbenbart.

Du kan ikke forestille dig al den stress.

Jeg ser det. Er det afstressende at farve hår?

- Det er en hobby. Har du ikke en? - Nej.

Ikke at have en hobby er en hobby i sig selv.

Du arbejder med Marotta, ikke? Hvordan har han det?

Svært at sige.

Han er ikke så mystisk, som han vil have dig til at tro. Hans søn er bare syg.

- Du er mere mystisk, ikke? - Mon ikke. Jeg er præst.

Jeg har fundet en god plads til dig, så du ikke går glip af showet.

Skal du gå? Vis mig San Gennaros skat.

Jeg har ikke tid. Jeg skal se til ampullen.

San Gennà!

Du udførte et mirakel!

Tak, min helgen, fordi du valgte mig!

Få den skrighals ud herfra med det samme!

Få hende ud! Ud!

De vil finde på hvad som helst, selv en falsk menstruationscyklus.

Alt for at tage opmærksomheden fra mig.

- Fra San Gennaro. - Nej, fra mig.

Jeg er så træt. Udmattet.

- Som om det var dit mirakel. - Hvem siger, at det ikke er det?

Jeg er ked af, at blodet ikke blev flydende.

Det bliver flydende næste år.

Vil du have en rundvisning i katedralen?

Kristus elsker for meget -

- og er nedbøjet af sin egen kærlighed.

Sådan er kærligheden: uhåndterlig.

Det er derfor, alle fra Jesus til sangskrivere -

- forsøger at fortælle os, hvordan vi overkommer den.

Elsker du for meget eller for lidt?

Det er hele forskellen.

Alle døre er blinde.

- Jeg har brug for noget luft. - Det er katolicisme.

- Friheden kommer ikke ind ad døren. - Hvor kommer den ind?

Det gør den ikke.

Vil du vise mig San Gennaros skat?

Jeg har ikke tid. Jeg er på vej til fest, vil du med?

Alle de gange du har haft lyst til at græde, men holdt dine tårer tilbage...

Her, og kun her i kirken, har du friheden til at give slip.

Hvorfor skulle jeg græde?

Fordi moderskabet har fulgt dig overalt -

- og du flygtede fra det.

- Kan du lide huset? - Jeg kender det ret godt.

Eminence...

Jeg er så forfærdet over, at vi ikke kan fejre miraklet.

- Hvad fanden skete der? - Intet af betydning.

En eller anden skrighals besluttede sig for en opvisning.

San Gennaro blev distraheret og kom ikke igennem.

Hvis det kan lade sig gøre, vil jeg gerne have en god, stærk drink.

Mor. Mor. Mor!

For nogle år siden, en nytårsaften...

Jeg så dig...

...elske i vandet.

- Det var ikke mig. - Jo, det var...

Parthenope.

- Hvad tænker du på, Eminence? - Min mor.

Hun vidste alt.

Når man ved alt, dør man ung og alene -

- med kun det uudgrundelige som selskab.

Det er svimlende.

Gud har sine grænser. Han brugte ikke nok tid på os.

Gud prøvede kun hårdt, da han opfandt den lykkelige barndom -

- hvor alt var mild renhed.

Så blev han distraheret, gav slip -

- så den verden, vi kendte som børn, pludselig og uden varsel -

- sled sig selv op.

Verdener...

Verdener bliver trætte.

Men nu er det nok, mine piger.

Jeg har brug for en drink. Jeg er udmattet.

Parthenope!

- Kaptajn, du genkendte mig. - Det er umuligt at glemme dig.

- Du ville giftes med mig. - Der er stadig tid, hvis du vil.

Du rykker for hurtigt. Og jeg vil have en længere bejlen.

Langvarig bejlen, min bare røv! Du er en fræk sag.

En fræk lille sag.

- Du er en sjælden kvinde. - Hvorfor?

For du udnytter ikke din skønhed.

- Du tager fejl. - Nej, det gør jeg ikke.

Hvordan har dine forældre det?

Da din bror døde, døde de også.

Og jeg var fortabt.

Jeg har socialiseret tilstrækkeligt.

Nu er jeg klar til at vise dig San Gennaros skat.

San Gennaros skat eller din egen?

I slutningen af livet er der kun ironi tilbage.

Sikke en tåbelig idé. Jeg ligner et relikvieskrin.

Du ligner en helgen.

Hvad foretrækker du ved en kvinde?

Hendes ryg. Resten er pornografi.

- Du burde give dig selv til mig. - Virkelig? Hvorfor det?

Fordi min krop er skabt til at blive afvist.

Så at afvise mig er det oplagte valg.

Og du på den anden side er en overraskende kvinde.

Jeg er den oplagte kvinde.

Altid kvik i replikken.

Okay, jeg nøjes med at huske dig sådan her.

Og drømme om dig.

Hvis jeg skulle give mig selv til dig, ville det ikke være for at overraske -

- men fordi jeg kan lide dig.

Hvad kan du lide ved mig?

Din uforskammethed.

Jeg kalder det "kunsten at forføre".

Vil du vide, hvad jeg tænker?

Nej, for jeg ved det allerede.

Hvad tænker jeg så?

På alt andet.

Du er som miraklet i San Gennaro -

- et mysterium.

Eller et bedrageri.

Lad os nu elske.

Hav ikke så travlt.

Man skal langsomt nærme sig -

- Gud.

Der er snart pavevalg.

Jeg kommer for tæt på Gud til at blive ved med at se dig.

Sikke en skam!

Men hvad kan jeg gøre?

Jeg har besluttet mig for at blive pave.

Hvad var "alt det andet", jeg tænkte på?

Tid, der flyder ved siden af smerte.

Eller måske ikke.

Eller måske ikke.

- Hvordan gik det med Tesorone? - Du havde ret, han er djævelen selv.

Han er kun en forfører.

Jeg ville fortælle dig, at tiden er inde:

Jeg går på pension.

Universitetet holder sikkert en stor fest for dig.

Jeg har aldrig kunnet lide fester.

Har du overvejet Trento?

Jeg kan ikke blive professor, hvis jeg ikke ved, hvad antropologi er.

Antropologien ser.

Er det kun det?

Var det så simpelt?

Jeg synes, jeg har gjort det hele mit liv.

At se er meget svært.

For det er det sidste, vi lærer.

Hvornår lærer vi at se?

- Når alt andet begynder at falme. - Hvad er alt andet?

Kærlighed, ungdom -

- lyst, følelser, nydelse -

- og den fjerne mulighed for at grine igen -

- ad en fornem mand, der snubler og falder på gaden.

- Kom nu med mig. - Hvorhen?

For at se.

Far, han sagde "røvhul".

Ja, Stefano, manden sagde "røvhul".

Hej!

- Han er lavet af vand og salt. - Ligesom havet.

- Han er smuk. - Ja, han er smuk.

Farvel, Parthenope.

- Hej, hej. - Hej.

Jeg glemmer aldrig den eksamen, jeg tog hos dig.

Jeg bad om at gå på toilettet, og du sagde:

"Man pisser og skider, før man møder på universitetet."

Var det din kæreste?

- Hvornår har du termin? - Om to dage.

Hvad skal barnet hedde?

Hvis det er en pige, vil jeg gerne opkalde hende efter dig.

Parthenope.

Nej.

- Vi ved intet om dit privatliv. - Der er ikke meget at vide.

- Vi vil gerne vide det alligevel. - Må vi snage lidt?

Selvfølgelig.

I stedet for at blive to år nordpå blev du her indtil din pension.

Hvorfor?

Som du kan se, blev jeg forelsket i den lokale bacon.

Hvorfor giftede du dig aldrig?

Ingen har nogensinde spurgt mig.

Og børn? Undskyld.

Jeg blev distraheret.

Eller måske har jeg ikke stillet mig selv de rigtige spørgsmål.

Og nu? Hvad skal du lave?

Nu...

Parthé!

Hvad tænker du på?

Hvad tænker du på?

Overladt til den perfekte sommer.

Vi var smukke og ulykkelige.

Måske var det vidunderligt at være ung.

Det varede ikke længe.

Jeg var trist og overfladisk, beslutsom og sløv...

...ligesom Napoli, hvor der altid er plads til alt.

Jeg var i live og alene.

Hvad tænkte jeg på?

Kærlighed, som et middel til at overleve...

Kærlighed, som et middel til at overleve -

- har været en fiasko.

Eller måske ikke.

En dag, ud af det blå

blev jeg forelsket i dig.

Mit hjerte bankede hurtigt. Spørg mig ikke hvorfor.

Der er gået så lang tid, og jeg er her stadig.

Og nu, som før, forsvarede jeg byen...

Og desuden elsker Gud ikke havet.

Husk, Gud elsker ikke havet.

På gensyn.

Danske tekster: Louise Andersen Oneliner