All language subtitles for Its.a.Hard.Truth.Aint.It.2019.1080p.AMZN.WEB-DL.DDP5.1.H.264-NTG

Hvis vi laver en film om os ...
Vi kommer jo alle et sted fra.

Hvad vil vi så afsløre
fra vores fortid ...

... for at vise, hvem vi er, hvis de
præsenterer os som karakterer?

For mig ville kameraet se
på en dreng på otte eller ni år.

Og kameraet vender sig langsomt om
for at se, hvad barnet kigger på.

Og barnet ser
på Pendleton Statsfængsel.

Er vi allerede på?

- Ser du boblen øverst?
- Ja.

Sørg for, at boblen er i midten -

- og så kan du skrue den fast.

Nej, den er ikke i midten endnu.

Den vil ikke ind i midten.
Den opfører sig vanvittigt.

- Bed ham se ind i kameraet.
- Nej, han skal være naturlig.

Vi ser to andre fyre.

Vi kan zoome ud.

- Du må bare vælge.
- Jaså.

Du kan gøre, lige hvad du vil.

- Din ryg ...
- Det er okay.

For I deler jeres idéer.

Vi vil involvere dig i alt,
hvad vi gør.

Hvor skal jeg sidde?

Mellem Decker og sir Charles.

Jeg havde aldrig troet,
at vi kunne gøre dette herinde.

Hvis vi laver en film om os -

- eller en dag i fængslet -

- bør I vise det her.

I kan sige: "I begyndelsen ..."

Hvad skal der være
i starten af filmen?

- Måske et luftfoto.
- Vi har 11-12 meninger.

Hvad gør vores historie spændende?
Hvad fanger jer?

Hvad fanger jeres opmærksomhed,
så folk vil se med?

- Det må vi først afgøre.
- Konflikt.

- Frem med idéerne.
- Hvordan præsenterer vi alle?

Lys, tak.

Vi kører.

Vi kører, Nathan. Første optagelse.

Hold den foran hans ansigt
og klap blidt.

Sig "mark" og klap.

Gå bare hen foran kameraet.

Lydtjek, kamera B, mark.
Alle træder frem.

Jeg bakker ud.
Jeg er for nervøs. Nej.

Frank-O, fortæl mig om dig selv.

Hvad vil du vide?

Jeg har siddet inde i 16 år -

- og en måneds tid.
16 år og en måned.

Du har haft tid til at tænke.

Fortæl mig om din barndom.

- Hvordan var dit hjem?
- Meget kærligt.

Mange tror,
at det skyldes en dårlig barndom.

At det er derfor,
man ender i fængsel.

Men jeg havde en kærlig familie.

Jeg var min mors førstefødte.
I dag er jeg stadig hendes baby.

Vi var ikke en rig familie.

Men hun ville sørge for,
at jeg og min søster havde nok.

Jeg havde så meget legetøj.

Jeg havde en trehjulet,
som jeg kørte på gaden med.

Jeg voksede op i Memphis, Tennessee.

Der var alfonser,
prostituerede og pushere.

Man tænkte ikke over det som barn.
Man var bare et barn.

Tænker du tit på fortiden
og disse ting?

Ja, jeg tænker hele tiden på det.

Hvordan var dit forhold til din mor?

Jeg var mors dreng.
Den eneste søn og den yngste.

Min mor arbejde på GM.

Min stedfar var byggearbejder.
Vi tilhørte middelklassen.

Hovedsageligt et "hvidt" nabolag.

Hun hængte sit highschool-bevis,
hvor vi kunne se det.

Hun gik med Martin Luther King
og kæmpede for arbejde.

Hun sagde:
"Kæmp for det, du vil have."

Ja.

Jeg skrev rap på mit værelse.

Jeg gik min vej, og når jeg kom hjem,
tog min mor en rød kuglepen -

- og stregede ordene ud
og skrev den korrekte stavemåde.

Hun sagde:
"Du kan ikke engang bande."

Men ... hun ...

Hun var min klippe.

Hun er den eneste,
som jeg kalder min O.G.

Jeg har ikke nogen venner
fra kvarteret, som jeg kalder O.G.

- Slet ikke.
- Kig ned.

Skynd dig.

Min mor tog os med
til alle vores familiers hjem.

Der er 13, men vi kendte
alle vores onkler og tanter.

Mine fætre var
lidt hurtigere end mig.

Mine fætre har været
i ungdomsfængsel.

Min mor var lidt liberal
og rundhåndet.

Men deres mor gav dem mere frihed.

Var du mors dreng?

Nej. Men ligesom dig var jeg altid
beskyttende over for min mor.

Jeg havde et bånd til min mor,
som mine søskende ikke havde.

Vi boede i en sølle trailer
ved en bæk på en skråning.

Min mor var en lille dame
og en bondeknold.

Hun havde problemer
med receptpligtig medicin.

Jeg forstod hendes smerte.

Selv som ganske lille husker jeg det.

Da hun var barn, døde hendes far,
da han reddede hende fra at drukne.

Jeg tror,
at det var der, det startede.

Har hun nogensinde beskrevet den dag,
da hendes far gik bort?

Ja. Hendes far var præst.

Han var kommet hjem om fredagen
og havde sagt til min farmor -

- at Herren havde afsløret,
at han skulle dø i weekenden.

Han spurgte børnene, hvad de ville,
og han tog dem med til en flod.

Min mor blev fanget i en strøm.

Han sprang i og reddede hende,
men han kom aldrig op igen.

Hendes brødre og søstre sagde:

"Gid du var død og ikke far.
Det er din skyld."

Det er sådan noget, der sker,
og man kan ikke ændre det.

Man kan ikke skrue tiden tilbage.

- Må alle se det?
- Ja.

Hvad tror I,
at filmskaberne forsøger at vise?

Man tænker på,
hvorfor han sidder i kørestol.

Og besværet ved det.

Ja.

Det er svært at være handikappet.

Var han i militæret?

Det tænkte jeg også, da jeg så ham.

Hed det en "cold opening"?

- Ja.
- Jeg har været i klubber.

Folk kommer hen -

- og siger:
"Godt at se dig komme ud."

Jeg siger: "Godt at se mig komme ud?
Skulle jeg sidde i et skab?"

BILULYKKE FOR 11 ÅR SIDEN

Zupan, bilulykke.
Er det den nederste tredjedel?

Ja, den nederste tredjedel
af skærmen.

Jeg vil se
på et par forskellige filmeksempler.

Lad os se starten af "Grizzly Man".

Jeg er ude i vildmarken.

De vil halshugge mig
og flå mig i småstykker.

Jeg synes ikke, at vi skal
afsløre forbrydelsen i starten.

Vi lader være med at vise det
med det samme.

Mr. Dennis, hvis du kunne sammenfatte
din barndom med ét ord -

- hvad ville det så være?

Dramatisk eller ynkelig.

Hvorfor dramatisk?

Jeg lavede altid dumme ting.
Jeg stjal og sådan noget.

Derhjemme var der altid
kaos og drama.

Drama, drama, drama, hele tiden.

Det hele handlede om min far.
Han virkede sympatisk. Det gør nogle.

Men så bliver de monstre
bag lukkede døre.

Jeg var på Travelodge i Indianapolis.

Vi boede bag kontoret.

Min far kom ind og lagde sig ned.
Han ville tage en lur.

Han tændte tv'et og sagde:
"Rør det ikke."

Der var en western.

Efter 15-30 minutter -

- var der en del action og drama.

Han tror,
at vi har gjort noget ved tv'et -

- og griber fat i håret på mig.

Han smider mig ned
og sparker mig uden grund.

Din far troede ikke på dig
og slog dig -

- og sparkede dig.

Hvad følte du da?

Ærlig talt ...

Jeg ønskede,
at der skete ham noget slemt.

De anbragte min bror
på et børnehjem -

- fordi min far tog tøjet af ham
og bandt ham -

- til de varme og kolde vandrør
i brusebadet i tre dage.

Du stak af et par gange
og endte på gaden -

- i ungdomsfængsel og i retten.

De kendte detaljerne -

- og at du var stukket af.

Jeg tryglede dem om et børnehjem.

Jeg tryglede dem.

Følte du dig tryggere i fængsel
end derhjemme?

Ja. Gaden var bedre end hjemmet,
og fængslet var bedre end gaden.

Gaden blev præsenteret for mig,
før jeg overhovedet kendte mig selv.

Man er 12, 13, 14 år gammel.

Man ved ikke noget om livet.

Jeg gik ikke i skole.

Jeg levede på gaden.

- Gik du ikke i skole?
- Jeg blev smidt ud.

- Hvor gammel var du?
- 12.

- Og du blev smidt ud?
- Ja.

Der var en hændelse på skolebussen.

En fyr lagde hånd på min søster.

Han slog hende så hårdt,
at hendes briller knækkede midtover.

Jeg stak ham med nogle farveblyanter.

Det gik ikke så godt. Han gloede.

Hvis blikke kunne dræbe ...
Han vendte sig mod mig.

Tag ham, Frank-O.

Hendes veninder blandede sig,
og der blev stor ballade.

Et barslagsmål på en skolebus.

Jeg havde en kniv i lommen
for at beskytte mig selv.

Jeg stak ham i maven og skulderen.

Hvad var din mors reaktion -

- da de hørte,
at du havde stukket ham ned?

Da hun hørte det,
blev hun meget skuffet.

Hun mente,
at det kunne være undgået -

- hvis chaufføren havde sat os af -

- i stedet for
at køre tilbage til skolen.

Din mor var skuffet -

- men glad for,
at du beskyttede din søster.

Ja, for mottoet var:

"Hvis en slås, slås I alle."

Familiens motto.

- Var din mor og far gift?
- Ja.

Havde du en god familie?

Den var ikke god,
for de skændtes altid.

Når min far var skæv eller fuld,
var han verdens sejeste forælder.

Men når han ikke var det,
var han en tikkende bombe.

Hvis man trampede for meget i huset,
blev han voldelig.

Har du stadig kontakt
til dine forældre?

Min far døde for seks år siden.

Men det påvirkede mig ikke.

Jeg frygtede altid,
at han ville slå min mor ihjel.

Der var en fyr,
som blev prøveløsladt fra fængslet.

Han dræbte sin kone med et gevær.

Vi boede på centret
for voldsramte kvinder og børn.

Min mors ansigt var lige så stort
som et rigtigt græskar.

Begge øjne var opsvulmede.
Hun sagde til en ven:

"Det bliver mig en dag."

At høre sin mor sige det ...

- Hvor gammel var du da?
- Omkring seks.

Ja, jeg var seks år gammel.

Min stedfar var alkoholiker.

Han var voldelig mod min mor og mig.

Jeg var skrækslagen for ham.

I tredje klasse spurgte jeg,
hvor min rigtige far var.

Hun var seks måneder henne,
da han fik det at vide.

Han smed hende ud af en kørende bil.
Hun så ham ikke igen.

De kørte 80 km/t.

Hun blev indlagt.
Hun havde brækket nogle knogler.

Hun sagde:
"Heldigvis skete der ikke dig noget."

Det fik mig til at føle mig ønsket.

Jeg forlod huset,
da han havde sparket mig.

Jeg havde en ven, hvis far
havde et oversavet jagtgevær.

Et gammelt westerngevær
kaliber 45 eller 44.

Jeg ville stjæle det
og gå tilbage og slå ham ihjel.

Jeg overvejede også selvmord.

Lad mig stille et spørgsmål.

Jeg fik bank, da jeg var barn.

Men jeg følte aldrig trang
til at slå min mor ihjel.

Tænkte du: "Hvis jeg dræber ham,
bliver min mor ikke mishandlet"?

Nej, jeg ville også slå hende ihjel.
Jeg gav også hende skylden.

Når man trænger en hund op i en krog
og tæver den -

- vil den forsøge at løbe væk.
Men jeg ville ikke bare stikke af.

Jeg stak af uafbrudt,
men jeg endte altid samme sted.

Er du en zombie?

Husker I den ansporende hændelse?

Det, som fik en til at åbne sig?

Måske er vi og vores historier
den ansporende hændelse.

Hvor man besluttede at forandre sig.

Vi talte om, at man starter ung -

- og ikke får
den rigtige undervisning.

Man lærer ikke at bruge hovedet.

Og at skelne
mellem rigtigt og forkert.

Men jeg vil ikke have,
at folk skal få medlidenhed med os.

"Han begik en fejl."

"Han blev mishandlet og tog stoffer."

Fortæl også den anden historie.
"Jeg valgte at dræbe dig."

Man er selv skyld i det.

Jeg synes,
at vi skal starte med Dennis' scene.

En dreng, der ser på fængslet.

Så kommer der andre animerede børn
og slutter sig til ham.

Måske samles alle børnene
og ser på det.

Og så ser man, hvad de kigger på.

Skilte, hvor der står:
"Drej til venstre her. Gå ligeud."

"Du har stadig en chance,
hvor du kan -

- komme tilbage på rette vej."

Jeg tænkte på det her.
Vi er klar over -

- at samfundet betragter os
som fanger.

Men man kan komme ind
uden fangedragten.

Og mens man taler,
begynder man at tage den på.

Så kan de se, at man er i fængsel.

Jeg kan lide, at man tager tøjet på.
Så kan man vise, hvad man har gjort.

"Hør, hvordan jeg endte her."

Man kan vise os hver for sig
i animeret form.

Og vi siger:
"Min historie er ikke speciel."

Vi skal gå længere end det visuelle.

Vi skal ind til sagens kerne.

Ingen af os ville i fængsel.

Vi ønskede måske
at begå forbrydelsen -

- men hvorfor?

Hvad handlede vores tvivl om?

Vi flyttede til Indiana,
fordi jeg blev smidt ud af skolen.

Jeg gik knap i skole.

Hvordan reagerede dine forældre,
da du blev smidt ud?

Min far forsøgte at gøre noget.

"Du er jo bare skæv."

"Du kan ikke komme med gode råd."

Jeg var mønsterelev som barn.

Jeg var ikke den første,
der gjorde det i så ung en alder.

Og jeg var ikke den sidste.

Jeg var kvik i skolen.
Det var faktisk kedeligt.

Min mor sagde:
"Hvorfor har du aldrig lektier for?"

"Jeg har lavet dem."

Hvordan var jeres nye kvarter
i Fort Wayne?

Folk blev tævet.
Jeg så en mand blive brændt ihjel.

Hvorfor brændte de folk ihjel?

De tog hans penge og stoffer
og satte ild til ham.

Da du oplevede det, hvad følte du da?

"Du skulle ikke have været her."

Var der nogen naboer -

- som klarede highschool
eller fik gode job -

- eller var gode forbilleder
i dit kvarter?

Nej, der var ingen forbilleder.

Jeg husker ikke, at nogen fyre
på min alder klarede highschool.

Jeg hørte om Vice Lords,
da jeg var cirka ti år.

Vi gik til Ember Woods
hele vejen derud -

- og hængte ud med brødrene
og søstrene, som var Vice Lords.

De havde fem principper: Kærlighed,
sandhed, fred, frihed, retfærdighed.

De lærte mig tegnene og symbolerne.
Jeg gik i sjette klasse.

Jeg troede, at jeg lavede lektier.

Jeg læste om det.

Hvad korset betød. Og den høje hat.

Min søster fortalte det til min mor.

"Mor, ved du,
at han er med i en bande?"

Jeg sagde altid:
"Mor, jeg er ikke med i nogen bande."

Jeg har aldrig brugt vold.

Jeg har kun begået småtyverier.

Jeg stjal en æske slik i en butik.

Da vi solgte slik for skolen -

- stjal jeg en cigaretholder,
der havde form som en nøgen kvinde.

Når man trykkede, spredte den ben.

Så satte man sin joint ind.
Fjollede ting.

Hvorfor tror du, at du stjal?

Jeg havde ingen grund.

På gaden er der mange fortabte sjæle.

Det er som "The walking dead".

- En zombie. Man æder personen.
- Hvorfor?

Fordi man er sulten.

Man var bare sulten.

Men det var ikke nogen god idé.

Jeg var alkoholiker, da jeg var 14.

Jeg begyndte selv at sælge stoffer.

Var det normalt i dit kvarter?

Ja, alle solgte stoffer
og hjalp deres forældre.

Mange af vores forældre tog stoffer.

Der var ikke nogen,
der ikke solgte det.

Det var indbringende, fordi det var
i et middelklasse-samfund.

Jeg brugte 80 dollars
og tjente over 300.

Jeg følte mig godt tilpas.

Jeg kunne købe noget til min mor.

- Var du 12 år?
- Omkring 12 år. Jeg solgte stoffer.

Jeg havde sex som 11-årig
og gjorde en pige gravid.

Da jeg var 16,
fik jeg og min kæreste et barn.

Jeg kunne ikke forsørge en familie.

Jeg begyndte at sælge kokain
for at få det til at hænge sammen.

Så præsenterede nogen mig
for crack-kokain.

Den første rus ...
Det præsenterede mig for noget -

- som var stærkere end mig.

- Har du røget crack?
- Nej, aldrig.

Jeg har aldrig sniffet pulver
eller taget heroin.

Hvorfor holdt du dig væk
fra hårdere stoffer?

Jeg så, hvad de gjorde.

Jeg så, hvad de gjorde ved folk.
Jeg ville ikke ende sådan.

Forklar mig det.
Du tog ikke hårde stoffer -

- fordi du så,
hvad de gjorde ved folk.

Men du solgte dem til de mennesker,
der gjorde de ting.

Tænkte du nogensinde over det?

Jeg tænkte, at de alligevel ville
skaffe det et eller andet sted fra.

"Hvis de ikke får det af mig,
får de det af ham."

"Og så er jeg flad."

"Og han får alle pengene."

Kan du beskrive det øjeblik,
hvor du indså -

- at du var misbruger?

Da mit misbrug gik fra at være noget,
jeg gjorde i weekenden ...

- ... til hele ugen.
- Undskyld.

De er nødt til at bringe en ind.

Vi må flytte os,
for det larmer for meget.

Vi kommer tilbage.

- Har I prøvet sådan en?
- En tørcelle? Ja.

Ja, da det virkede som en god idé.

- Er det, når de tager en ...?
- Slåskamp.

Når man er under udredning.

De beslutter at sætte en derop.

Det var morgen. De brugte tåregas.
Jeg sad der i fem timer.

Det var iskoldt.

Jeg sad der i otte timer med hænderne
bag ryggen og håndjern på.

Kun iført boksershorts om vinteren.

- Jeg var frossen i tre dage.
- Man fryser ihjel.

Hvad greb de Dod for?

Det ved du godt.

Det er kun en ud af mange ting.

"91 minutter." Er det
så meget batteri, der er tilbage?

- F22 er ...
- F212.

Hvad er det?

Det er blænderen.

"ISO 320"? Hvad er det?

Det er, når man åbner -

- for at få mere lys ind eller ud.

- Og 180 grader?
- Det er lukkerindstillingen.

Jeg vil bare gerne vide det.

Hvad koster det udstyr?

- Den enhed lige der?
- Formentlig 2500.

- 2500? Hold da op.
- Troede du, at den var billig?

Jeg troede ikke, at det var så dyrt.
2500 dollars.

Ja ...

Hej, Brandon. Du instruerede godt.

Jeg morer mig. Jeg spiller.

Vi har Quentin Tarantino.

Jeg er en god kameramand.

Jeg tænkte, at det kunne være sejt
at dele jer op i par.

I skal udspørge hinanden
og fortælle hinanden en historie.

Historien om småtyveri.

Hans stedfar og far ...
Han ville ikke være som dem -

- men han var ved
at blive som dem.

Hans far havde desværre også
en kriminel løbebane.

Jeg fik bundkarakterer i skolen.
Han fik topkarakterer.

Hvis jeg havde haft et liv som ham -

- tror jeg, at mit liv var gået
i en anden retning.

Det fik jeg ud af hans interview.

Det er alle tiders.

Jeg vil tage dig tilbage
til dine bandedage.

Jeg var ikke et bandemedlem.

- Undskyld.
- Jeg var ikke noget bandemedlem.

- Du var med i en bande.
- Aldrig.

Det var en organisation.

- Undskyld.
- Banderne ...

At være i en bande er noget negativt.

Vi går tilbage til organisationen.

Organisationens regler var -

- at vi ikke lavede kriminalitet.

Vores motiver var rene.

Hvad mener du med det?

Ingen kriminelle hensigter.

Hvad er et rent motiv?
Arrangerede I barbecues for folk?

Du er nødt til at forstå det.

For os handlede det om fællesskabet.
Vi havde basketball-turneringer.

Var I sponsorer?

Ja.

Okay. Hvor fik I pengene fra?

- Hvor fik I penge fra?
- Indsamlinger.

Alle gav en dollar.

Alle gav to dollars.

Oplevede du noget andet?

Ja, min oplevelse
var helt anderledes.

Vi solgte stoffer og spillede.

Vi lavede ting,
som ikke burde foregå.

Man kunne komme i fængsel for det -

- eller nogen ville dræbe for det,
man havde.

Vi stod for kærlighed, sandhed,
fred, frihed og retfærdighed.

Man så vores moral og krav
i vores karakter -

- og i vores handlinger.

Jeg lavede ting, som I også lavede.

Men det er ikke der, jeg fik det fra.

Jeg lod mig rive med
af livet på gaden.

Penge, biler, tøj.

Da de opdagede, at du lavede ting
ud over indsamlingerne -

- og velgørenhed i lokalsamfundet,
hvad sagde de så?

Sagen var, at jeg på det tidspunkt
ikke var under nogen.

Det hele var op til mig selv.

Mine O.G.'s sagde:

"Her er en pose stoffer.
Kom tilbage med 600."

Jeg vidste det ikke på det tidspunkt,
men det var en test.

For at se, om jeg ville klare det.

Og jeg blev accepteret.

De så svindleren i mig.

Jeg blev bakket op af to O.G's.

Jeg havde lige stjålet en bil
og så politiet.

Når man ser politiet
i en stjålet bil, hamrer hjertet.

Jeg drejede, og han fulgte efter.

Jeg drejede igen,
og han hængte på.

Jeg sprang ud
og lod bilen køre videre alene.

Jeg så betjenten ligge med ansigtet
i sneen, og jeg slap væk.

Ligesom da vi var børn
og legede politi og røvere.

Det var mit job at begå forbrydelser
og deres job at fange mig.

Nogle hopper ud af helikoptere
eller svømmer med hajer.

Da jeg fornemmede livet på gaden,
var det mit adrenalinkick.

Nogle barnedrømme opstod -

- og var påvirket af folk,
som ikke selv vidste bedre.

Jeg købte stoffer af en, der var
to år ældre end mig. Han ringede.

"Du skal plyndre en. Jeg har lige
solgt ham stoffer. Hent dem."

Hvis jeg får det råd fra en,
som jeg ser op til -

- hvad kan det så få mig til?

Folk skal tænke:

"De havde brug for hjælp."

"Det fik de ikke.
Se, hvad der skete."

- Det gælder ikke for alle.
- Nej, det sagde jeg heller ikke.

Hvis vi ikke ved, hvad vi vil opnå,
har vi intet plot.

Alle har hver sin historie.

Vi kommer fra forskellige ting.

Vi bør lave en oplysende film,
så samfundet kan se på os og sige:

"Måske begår vi også fejl."

Du kan ikke give samfundet skylden
for vores problemer.

Føler du,
at din situation i din barndom -

- har meget at gøre med,
at du kom i fængsel?

Ja og nej. Jeg tænkte, at jeg
formentlig ville ende i fængsel.

Men jeg troede,
at det ville være i en kort periode.

Jeg fik først en plejefamilie
som 16-årig.

Hvis jeg havde været otte eller ti år
og var flyttet ind i et godt hjem -

- var det måske gået anderledes.

Hvordan kom det i stand,
at du fik dine plejeforældre?

Jeg var i et ungdomsfængsel,
og min plejefar var afdelingschef.

En dag havde han
sin kone og sine børn med.

Han sagde: "Når du kommer ud,
kan du bo hos os."

Jeg sagde: "Okay."

Det var et smukt hjem.

Der var ikke nikotin overalt.

Derhjemme tørrede jeg ruden af -

- og der var nikotin på fingrene.

Vi sad på verandaen -

- og børnene kyssede
deres mor og far på munden.

Det havde jeg aldrig set før.

Vi havde et godt forhold -

- selv om jeg var dysfunktionel
og lavede dumme ting.

Det var en god situation.

- Men du opførte dig som før.
- Ja.

"Som 18-årig
tog ungdomsfængslets chef ham ind."

"Han opdagede hans ugerninger
under værgemålet -

- hvor han blandt andet stjal
fra ham."

"Men de opgav ham aldrig,
uanset hvad han havde lavet."

"De er stadig i hans liv i dag
og besøger ham regelmæssigt."

"Jeg kunne se
hans kærlighed til dem."

"Under interviewet stod hans følelser
skrevet i panden på ham."

"Jeg takker ham for interviewet
og hans overvejelser."

Det er flot.

- Alle tiders.
- Det var meget.

Er det underligt
at høre ham læse det?

Ja. Fordi ...

Det er ægte.

Siden jeg var ti år ...

Jeg havde ikke været
på gaden i to år.

De oplevelser, som I har -

- med boldspil og koncerter,
har jeg ikke.

Det er okay.

Og at skrive historien -

- binder tingene sammen
på en ny måde.

Det virker, som om ...

... hele mit liv har været ynkeligt.

Når man ser på det.
Lige fra barndommen -

- til min pubertet
i ungdomsfængslet -

- kunne jeg ikke lade være med
at kvaje mig.

Mit liv som barn -

- gjorde mig dysfunktionel.

Selv når jeg havde
en god plejefamilie.

De støtter mig stadig.
Jeg ødelagde det bare.

Lød det sådan for jer andre?

Syntes I, at historien var ynkelig?

- Nej.
- Det gjorde jeg ikke.

Jeg tror ikke, at andre tænkte sådan.

Jeg indså, at jeg havde
brug for hjælp. Jeg gik i kirke.

Jeg ville finde tilbage til det,
som jeg troede ville hjælpe mig -

- med at lægge stofferne på hylden.

Jeg gik selv lidt på afvænning
og fik et job.

Jeg sparede op og købte et nyt hus.

Vi flyttede, men så begyndte jeg
at tage stoffer igen.

Der var en aften ... Børnene -

- var hos bedsteforældrene.
Vi ville ryge lidt kokain.

Efter et par timer rejste jeg mig
for at gå på toilettet.

Da jeg gik op ad trappen,
blev rummet vældig mørkt.

Mine lunger føltes frosne.

Da jeg kom op ad trappen,
så jeg kun som gennem et lille rør.

Jeg troede, at jeg skulle dø.

Jeg kunne ikke tale,
men i tankerne talte jeg med Gud.

"Gud, lad mig ikke dø.
Red mig, så holder jeg op."

Så snart jeg tænkte den tanke -

- vendte mit syn tilbage,
og jeg trak vejret normalt.

Jeg gik ned
og begyndte at ryge igen.

Tre dage senere skete ulykken.

Var du skæv, da det skete?

Ja.

Jeg vidste, at når jeg solgte
stoffer, kunne jeg blive plyndret.

Jeg kunne blive dræbt.

Jeg kunne blive slået ned
med en pistol.

Jeg kunne blive overfaldet.

Det ved man,
når man bliver involveret.

Hvis man ikke ved det,
finder man hurtigt ud af det.

Jeg hadede det.

At nogle af mine venner døde.
Men jeg kendte spillets regler.

Hvis du tænker på din livshistorie -

- og skulle give den en titel,
hvad ville det så være og hvorfor?

Titlen skulle nok være:
"Hvad nu hvis?"

Hvad nu hvis jeg ikke
var vokset op i Memphis?

Var jeg så endt her?

Hvis jeg ikke havde solgt stoffer -

- ville jeg så være blevet ved med
at leve på gaden eller ej?

Ville jeg bo på gaden eller være død?

Tror du,
at der var et tidspunkt i dit liv -

- på gaden, hvor din mentalitet
kunne have fået dig på rette spor?

Der var masser af chancer.

Ja.

Nogle så jeg, men jeg tog dem ikke.

Andre har jeg set i bakspejlet.

Før jeg gik ud en dag, sagde min mor:

"Kom og sæt dig her ved spisebordet."

Hun sagde: "Jeg vil vise dig noget."

Hun havde papirerne og sagde:
"Det her er din egen forretning."

"Du skal bare skrive under her."

"Så ringer jeg og forhandler -

- og lægger et bud."

Så med min mors hjælp
startede jeg et renseri.

Jeg arbejdede et stykke tid.

Når vi havde faktureret -

- fik vi pengene igen. Jeg skulle
betale husleje, kemikalier -

- og varevognen.

Jeg var vant til at have
4000-5000 dollars på lommen -

- og at kunne gøre, hvad jeg ville.

Jeg ville ikke skrubbe
badekar, gulve -

- og vægge og støvsuge.

En dag sagde hun:
"Jeg ser det. Du vil give op."

Jeg vidste, at gaden ikke var sundt.

Min hensigt var ikke
at blive på gaden.

Jeg skulle have knoklet
og fortsat arbejdet.

Jeg kunne bare ikke se så langt frem,
og jeg var utålmodig.

Man kan være så optaget,
at man ikke ser klart.

Nogle venner
ville købe stoffer af mig.

Men planen var at plyndre mig.

Han trak sit våben.

Jeg var dum
og rakte ud efter pistolen.

Så trak en anden en pistol
og skød mig i ryggen.

Når man er ung,
føler man sig udødelig.

Jeg indså ikke, hvad der ville ske.

Da de begyndte
at straffe salg af stoffer hårdere -

- ville vi hellere plyndre en
og måske få 6 til 20 -

- eller blive sigtet
for våbenbesiddelse.

Jeg afbrød alarmen,
klatrede ind ad vinduet -

- vækkede personen og spurgte,
hvor pengeskabet var.

Jeg bad, før vi begik røverier.
Jeg bad til, at ingen kom til skade.

Jeg var indlagt et par dage.
Sygeplejersken sagde:

"Du har været meget heldig."

"Ikke alle overlever det her.
Du har et formål."

"Du skal bare finde det."

Men dengang tænkte jeg:
"Ja, ja, dame."

Jeg tænkte bare på den skiderik.

Jeg ville dræbe ham og alle i huset.

Fik du din hævn?

Ja. Det er derfor, jeg er her.

For jeg slog ham ihjel.

- Hvor lang tid gav dommeren dig?
- 45 år.

- 45?
- Ja.

Hvad ville du gøre, hvis nogen
holdt en pistol mod dit hoved?

Jeg er her, fordi nogen gjorde det
mod mig og min søn.

Men så tager du ikke ansvaret
for dine handlinger.

Det vil du ikke skildre.

Jeg har oplevet det samme -

- men jeg kom videre
og gjorde ikke de ting.

Han fik seks år og blev løsladt.
Han kom aldrig ind at sidde igen.

Plottet er "hvorfor"?

Hvorfor gik du ud og dræbte nogen?

Hvorfor følte du, at du var nødt
til at dræbe dine forældre?

Vi må fokusere på os
og ikke den større helhed.

Det hele kan koges ned
til evnen til -

- at tænke på sig selv
og relatere til andre.

Det unikke i dette projekt er -

- at vi kommer fra hvert sit sted,
men vores historier er ens.

Fællesnævneren
for alle vores historier -

- er en eller to ting.

Det er vigtigt ikke bare at sige:
"Min familie mishandlede mig."

Eller: "Jeg var misbruger."

Men tænk over hvorfor.

Når man begynder at få styr -

- på de tanker,
når man til fundamentet -

- og får et grundlæggende fodfæste -

- og begynder at opdage sig selv.

Det mest dybsindige,
jeg har hørt i dette projekt, var -

- da Frank-O sagde,
at han levede på gaden -

- før han kendte sig selv.

Jeg tror, at det er kernen
i alle vores situationer.

Jeg sad inde i fem år.
Tre og et halvt var i isolation.

Jeg sad i en lille celle
med en massiv dør.

Jeg havde begrænset kontakt
til nogen.

Men en ven to døre længere henne
fortalte mig om nogle fugle -

- som havde bygget rede
i hans vindue.

Jeg tænkte: "Gid fuglene
ville bygge rede i mit vindue."

Næste forår kom de og byggede rede
i mit vindue. Nogle turtelduer.

Turtelduer opfostrer
deres unger sammen.

Hver morgen på samme tid
sang faderen -

- og det vækkede mig hver morgen.

Da jeg børstede tænder,
hørte jeg vinger mod vinduet.

Og da jeg kom derhen -

- så jeg høgen tage fugleungen.

Og dagen efter -

- kom høgen og tog moderen.

Og hver aften og morgen
kom faderen til reden og sang.

Det var en forfærdelig trist ...
Det var en sørge...

Det var en sørgesang.

Betragter du dig selv
som faderfuglen eller ungen?

Jeg kan nok se mig selv i dem begge.

Okay.

- Er du ægtemand?
- Nej, jeg er skilt.

- Er du far?
- Ja.

- Er du en god far?
- Nej.

- Hvorfor ikke?
- Fordi jeg er i fængsel.

Er det den eneste årsag?

Min yngste datter ...
Vi talte i telefon regelmæssigt.

Hun kom og besøgte mig et par gange.

Men en dag så hun på mig og sagde:

"Hvorfor svigtede du mig?"

Hendes reaktion
fik mig til at indse -

- hvilken skiderik jeg er blevet.

Men tror du,
i betragtning af hvordan du levede -

- at dine børn er bedre stillet
uden dig?

Ja ... Ja.

At bringe mine handlinger
hjem til familien ...

Jeg kan ikke ...
Ja, de er bedre stillet.

Sådan tænkte vi ikke dengang.
Som Frank-O sagde.

Vi forstod det ikke. Vi levede bare.

Vi var optagede af en livsstil
med stoffer og druk.

Nu forstår vi det.

- Det er en barsk sandhed, ikke?
- Jo.

Kære Madeleine,
man har lige besluttet -

- ikke at lade mig medvirke i filmen.
Jeg er knust -

- men ikke overrasket.

Jeg er mere overrasket over, at jeg
fik lov til at medvirke fra starten.

Men som du ved, er forandring
en af de sikre ting i livet.

Jeg tror,
at livets mysterier er indkodet -

- i oplevelsen af ens selvåbenbaring.

Måske vil vi finde nøglerne
til de døre, som hæmmer os.

Tak, fordi jeg måtte være
en del af dette et stykke tid -

- og flygte fra dette spild
af potentiale og kunne drømme igen.

Kærlig hilsen
Cliff Elswick

Hvad så?

Ikke dem med mikrofon.

CLIFF FIK IKKE LOV TIL AT MEDVIRKE
I PROJEKTET LÆNGERE.

FÆNGSLET MÅTTE IKKE
AFSLØRE ÅRSAGEN.

Det er værre end ...

Det er Madeleine.

Hej med jer.

- Glæder I jer til at filme mere?
- Ja.

Hvad skal vi lave?

Jeg tager et råklip med på mandag.

Det er to tredjedele af filmen.

Jeg har sat tre dage af
til de sidste optagelser.

I kan se råklippet.

I kan give mig jeres kommentarer.

I skal finde ud af,
hvordan slutningen skal være.

Jeg kunne ikke forklare detaljerne.

- Lad os gå i gang.
- Jeg kan ikke forklare det.

Tag mine instruktører med derud.

Så vi ses om et par dage.

Okay. Alle tiders. Farvel.

- Pas godt på dig selv.
- God tur.

- Vildt.
- Godt gået.

Jeg kunne lide det.

- Det var ikke slutningen.
- Den er ikke færdig.

Jeg kan lide den.

Fortæl om jeres reaktion.

Det er en fantastisk historie.

Jeg vil se på jer imens.

Det er svært, når jeg vender mig
og forsøger at se alle.

Jeg har flere ting.
Jeg følte faktisk -

- at noget i klasseværelset -

- virkede overfladisk.
Det passede ikke ind.

- Det blev tilføjet.
- Hvilken del?

Jeg ved det ikke. Vi talte bare.

Vi kom ikke nogen vegne.

Jeg kunne ikke lide
lyden af min stemme.

Jeg genkendte Frank-O og Quentis.

Jeg genkendte alle.
Hvorfor lyder min stemme så underlig?

Min stemme lyder ikke som mig.

Men alle andre lød som sig selv.

- Du er ikke vant til at høre den.
- "Hvem er det?"

Scenen, hvor vi talte om -

- at alles historier
er forskellige ...

Den var jeg glad for.

Måske ser en teenager den.

Måske kan det påvirke dem.

Det er mine bemærkninger.

- Nogen andre?
- Dennis?

Jeg ved, hvad jeg kunne lide
og ikke kunne lide.

Der, hvor Quentis'
animerede fætre forsvinder -

- vil jeg gerne have,
at fætrenes tøj -

- bliver til fangedragter,
før de forsvinder.

Vi talte om Shawn,
barnet på den trehjulede.

Vi tænkte, at vi kunne gøre ham stor
på en lille trehjulet.

Han er for stor til en trehjulet.

Og lyden af den Benz
var ikke en Benz.

Det lød som en Honda..

Eller en Suzuki.
Det var ikke en Benz.

- Jeg kan lide, at ...
- Det var ikke det, han spurgte om.

Er det kun dig, der må snakke?

- Må jeg ikke svare, som jeg vil?
- Skakmat.

Jeg kan lide det,
der skiller den her ud -

- nemlig at mænd i fængslet
laver deres egen dokumentar.

Det var det mest spændende.

Bare at høre jeres dialog og de ægte
stunder med spørgsmål og svar.

- Det var cool.
- Som da Dennis blev rørt.

Det var en stærk del af filmen.

Han sagde:

"Jeg vil ikke fortælle
andres historie igen."

Det skyldtes resultatet.
Da jeg fortalte historien -

- blev han følelsesladet
og fik flashbacks.

Han oplevede følelserne.

Derfor vil jeg ikke fortælle
andres historie.

- Hvorfor ikke?
- Hvad følte du?

- Det var for følelsesladet.
- Også for dig?

Det påvirkede mig
at se ham gennemgå det.

- Og genopleve det.
- Det forstår jeg godt.

Jeg ville heller ikke gøre det -

- hvis det var omvendt.

Jeg tænkte,
at vi kunne vokse med det.

Selv om det er ubehageligt -

- for fortælleren
at fortælle en andens historie.

Hvad med slutningen?

Det er derfor, vi er her.

Hvad skal vi lave?

Hvordan man takler forbrydelserne?

Har I andre samme tanke?

Det er vel nødvendigt,
hvis det skal give mening.

Det bliver vi nødt til.

Nogle gange ved jeg ikke,
om jeg vil være her -

- i gruppen. Jeg ved ikke,
om det er noget for mig.

Hvad tænker du nu?

Jeg vil se den færdige film.

Jeg vil gøre den færdig.

Jeg vil ikke give op.

Jeg vil se den blive færdig.

Lad os se, hvad vi kan gøre.

- Ja.
- Jeg har styr på det.

- Har du styr på det, Frank-O?
- Ja.

Hvad syntes du om i går?

Jeg gik ud og mediterede.

Klimakset, slutningen.
Hvad er den sidste tanke -

- som vi vil formidle til publikum?

Jeg ser, at vi har chancen for ...

... at tale om elefanten i lokalet.

Der er ofre i denne situation.

Hvordan føles det at forklare -

- eller vise den voldelige hændelse,
som fandt sted?

Ofrets moder har savnet sit barn
siden første dag.

- Var det en nær ven?
- Ja.

Hans mor var chokeret.

For jeg og han var sammen hver dag.

Stofferne fik de bedste venner
til at blive fjender.

At se det vil give dem store pinsler.

At gennemleve den smerte igen.

Vil du så ikke vise det?

- Det sagde jeg ikke.
- Hvorfor så?

Hvis jeg skal dele min historie -

- kan det så forhindre andre i
at bruge vold?

Vil du vise hele situationen?

- Det er man nødt til.
- Nej. Hvordan blev det voldeligt?

Jeg vil ikke antage noget.
Jeg vil se det hele.

Hvordan du endte der.

- Okay.
- Fortæl mig det.

Bare det er sandheden.
Det er det, de vil have.

Hvordan gør vi det?

Skal vi vise dig,
der stikker fyren ned?

Ja.

Er det dét værd at vise,
at du kommer ind i huset ...?

- Det er din beslutning.
- Nej.

- Det er din beslutning.
- Nej, jeg spørger dig.

Man går fra at sælge stoffer -

- til at dræbe eller at blive dræbt.
Hvordan sker den forvandling?

Tryk på aftrækkeren.

Men hvad skyldes det?
Man vidste, hvad man rodede sig ud i.

Jeg ved det ikke.
Jeg gjorde, hvad jeg var nødt til.

Var det din lov eller gadens lov ...

- ... at du måtte reagere?
- Det var min lov.

Det var sådan,
jeg valgte at forsvare mine ...

Hvis nogen gjorde det
mod dit barn nu ...

Så ville jeg smadre hans hoved.

Vi bør nok tænke på,
at mange, der ser det her -

- måske aldrig har kendt nogen,
der har slået nogen ihjel.

Nej. I Amerika i dag?

Ja.

Kan du gå tilbage til din skoletid -

- uden at finde nogen,
som sidder inde for mord?

- Ja.
- Ingen fra ...? Hold da op.

Jeg ser mennesker herinde i dag,
som jeg levede med på gaden.

I har nok en anden oplevelse -

- af verdenen med vold,
end de fleste har.

Folk, som lever fjernt fra os.

Det er derfor, vi gør det her.

Vi vil fortælle disse historier -

- om vores liv.

Det var sådan, det gik for os.

- Det er min historie.
- Ja.

Min historie har fortjent
at blive hørt.

Så lad os fortsætte med din historie.

Hvis vi fortsætter ned ad den sti,
hvad er så næste skridt?

Jeg solgte stoffer.
En dag havde jeg min søn med.

Min far sagde: "Lad os cykle hen -

- i kvarteret og se, hvad der sker."

Jeg havde forladt min plejefamilie og
arbejdede for de to, jeg slog ihjel.

De pudsede vinduer. Jeg sagde:

"Jeg pudsede altid vinduer
med min far."

Han gav mig straks et job.

En dag på tankstationen -

- kom han kørende med en anden fyr.

Før han kom, havde vi hørt ham.

Vi tænkte: "Hvem er det?"

Jeg sagde: "Fyrens mor hviler sig
efter at have fået kemoterapi."

"Respektér det
og skru ned for musikken."

"Og sluk lygterne."
Vi begyndte at skændes.

Hør, makker.

Vi sad i en narkobule.
Døren fløj op.

Han sigtede mod min søns hoved.

"Hvor er stofferne og pengene?"

Jeg kiggede på ham og løftede puden -

- og gav ham de småpenge,
jeg havde i lommen.

Der var en grå plet på tæppet.

Han bad mig tørre det op.
Jeg nægtede.

"Han har været her hele dagen.
Lad ham tørre det op."

Jeg gik, tog LSD og blev høj.

Jeg lå og kiggede på stjerneskud.

Så tog jeg tilbage til huset.

Da han truede mig,
tabte jeg ikke fatningen.

For jeg tænkte: "Nu dør du."

Jeg så ham ikke igen
i cirka en måned.

Hvad følte du,
da du hentede din pistol?

Showtime.

Jeg forsøgte at åbne bildøren.

"Vil du snakke?"

"Jeg har min pistol,
og pludselig vil du ikke snakke."

Han hev i bildøren af alle kræfter.

I kan vise ham komme hen
og sparke mig i siden.

Vågn op.

Han vækkede mig,
og der blev slagsmål.

Da jeg rakte ud efter Glock'en,
hoppede den op i hånden på mig.

Det var mord.

Jeg gik hen til Tom igen
og skød ham i baghovedet.

Følte du da, at det var berettiget?

Ja, på det tidspunkt.

Dennis, hvis du kunne ændre én ting -

- hvad ville det så være?

Når jeg ser på mit liv,
er der flere muligheder.

Hvis jeg var blevet høj
og havde sovet hos min kæreste.

Hvis jeg havde bundet mine sko -

- taget mine ting
og var gået min vej.

Den dag,
jeg besluttede at sælge stoffer -

- skulle jeg have truffet
et bedre valg.

Som barn burde jeg ikke
bekymre mig om de ting -

- men acceptere dem og lade
mine forældre håndtere dem.

Det var ikke et problem,
som jeg skulle løse.

Hvad jeg ville ændre?
Det er ikke nemt at svare på.

Jeg ville ikke placere mig selv
i det miljø.

Overvejede du college?

Nej. Ikke college.

Det faldt mig slet ikke ind.

I dag som en voksen mand ...

Det var min skyld,
at jeg havde min søn med.

Hvad drømte du om?

Hvad var dit mål?

Det har jeg aldrig tænkt over.

Det hele handlede om at overleve.

Det var det vilde vesten.
"Mød mig klokken 12."

- "Vi har en duel."
- Det var en illusion.

Det er fantastisk
at kunne se det nu -

- mod at jeg gjorde det dengang.

Tag fat i dem, når de er små.
Lær dem det rigtige.

- Hvor små?
- Det skal de gøre. Fem år.

Når de kommer ud af livmoderen.
Eller før.

"Manden lever, og hans handlinger
akkumuleres ved hans side."

Vi siger, at tanken er skyld i alt.

Hvis tanken er skyld i alt ...

... hvad er den fysiske verden så?

Jeg ser således på det,
at da det endte sådan her -

- og tempoet blev sænket,
lærte vi at tænke os ordentligt om.

Man må tænke over,
hvad der er rigtigt.

Jeg vil læse det her.

Det var det, jeg tænkte på i går,
hvis I vil bruge det i fremtiden.

"Hej, jeg hedder Dennis."

"Kan du mon se på mig og sige:
'Det er en god tømrer -

- mekaniker eller videnskabsmand',
når du ved, at jeg var en morder?"

"Hvis jeg studerede kogekunst -

- ville du så kalde mig kok, hvis du
vidste, at jeg var en morder?"

"Hvis jeg sagde, at jeg
havde studeret maskinteknologi -

- ville du så kalde mig en maskinist,
hvis du vidste, at jeg var morder?"

"Formentlig ikke,
for jeg er stadig en morder."

"Da jeg begik de to drab -

- tænkte jeg kun på,
at jeg havde ødelagt mit liv."

"Senere begyndte jeg
at tænke på familiemedlemmerne."

"Mine og ofrenes.
Og hvordan de måtte have det."

"Hvordan jeg påvirkede dem,
og at ingen bliver som før igen."

"Selv om jeg tog eksamen
i de nævnte ting -

- ville jeg altid først og fremmest
være morder. Det må jeg acceptere."

"Jeg kunne aldrig
tage nogens liv i dag."

"Jeg vil aldrig lade mig selv blive
den dysfunktionelle bølle igen -

- selv om du aldrig vil kunne tro,
at jeg kan være andet end det."

"Jeg ved, hvem jeg er i dag,
og jeg er ikke som for 30 år siden."

Bliv ved med at filme.

Hvad var det bedste
ved at lave denne film?

Chancen for at deltage
i noget anderledes -

- og nyt,
som jeg ikke forventede at opleve.

Jeg er taknemlig
for at have mødt jer -

- og at have hørt jeres historier.

Hvordan er processen med
at lære at lave en film?

- Lang.
- Lang?

Mange gode minder og mange dårlige.

Det var en udfordring
at tage det op -

- og dele det med folk.

Okay.

Hvad har du lært af processen?

Jeg har autofokus på.

Kameramanden har ikke
lært noget som helst.

- Værsgo.
- Er det her dit liv?

Hvor vold er hverdagskost?

Alle er dysfunktionelle omkring dig.

Du overser de muligheder, du har.

Du tør ikke komme videre.

Er det her dit liv?
Er middelklassen ikke nok?

Støtte fra mor,
men kærlighed fra gaden?

Lyder det bekendt
som en pistol i hånden?

Dropper du ni til fem,
fordi du tjener godt?

Er det her dit liv?
Overvældet af misbrug.

En forælder,
som ikke er der for dine børn.

Stoffer ødelagde hjemmet.

Nu fortryder du.
Det er en barsk sandhed, ikke?

Er det her dit liv?
Er regningerne en byrde?

Giver du din mor penge
i en alder af 13 år?

Delt af valg. Er du Radio Raheem?
Du skruer ikke ned.

Er det her dit liv?
Hvor de pakker våben som i hæren?

Minder hele kvarteret om zombier?

Venner bliver fjender
på grund af stoffer.

Et miljø, der ikke skaber kærlighed,
men kun bander.

Hvis det her er dit liv,
vil du ikke ende her.

I fængslet tælles årtier, ikke år.

Forbrydelsen er ikke det værd.

Det er ikke det liv, du vil have.
Du har magt til at ændre det.

- Jeg er enig.
- Gå til sort skærm.

USA HAR UNDER FEM PROCENT
AF VERDENS BEFOLKNING.

MEN NÆSTEN 25 PROCENT
AF VERDENS INDSATTE.

2,3 MILLIONER SIDDER INDE.
15 PROCENT KOMMER UD.

MEN TO TREDJEDELE GØR IKKE.

DER FINDES NU ALTERNATIVER
TIL FÆNGSLER.

VED AT SIKRE HEALING FOR ALLE -

- KAN VI BYGGE NYE RETSSYSTEMER.

Tekster: Malene Cramer
www.sdimedia.com