All language subtitles for The.Living.and.the.Dead.Custom.DKsubs.S01E02.720p.HDTV.x264-SUBSTANCE

Tekstet af SUBSTANCE
Udgivet p� Danishbits - Home of SUBSTANCE

- Du er hjemme.
- Hr Nathan er tilbage.

Den dag skulle jo komme.

Nu forandres hele verden.
Vent og se.

- Vi klarer den, ikke?
- Hvis jernbanen kunne overtales -

- til at krydse jordene...
- S� er det afgjort.

Forvent ikke, at alle tager imod
forandringerne med kysh�nd.

Tror du p� sp�gelser?

Efter kun fem minutter hernede
arbejder du som psykolog igen.

- Far!
- Gabriels stemme?

Hvor er du, far?

Engang h�rte jeg en drengs latter i huset -

- men s� en dag var latteren forsvundet.

Husker du at have tegnet
noget p� v�ggen i mit hus?

Det ligner en figur med en bog i h�nden.
Som dette.

Det tror jeg ikke.

Har du mon set det billede f�r?

I huset? P� bordet?

Beklager, hr Appleby.
Men det siger mig ikke noget.

- Det er i orden.
- Lad mig vise dig ud.

Tak, Harriet.

Undskyld, fru Appleby,
Jeg vidste ikke, De var her.

Tak, Gwen.

Charlie!

Hr Appleby?

- Hvorfor arbejder du ikke p� marken?
- Jeg er p� vej derud..

M�ske, du hellere vil se landm�lerne
spr�nge ting i luften?

- Nu er jeg jo ikke ekspert, Gideon...
- S� sandt, frue.

.. Men ligger der ikke sten p� marken?

Jo, frue.
Markerne er ikke ryddet endnu.

Hvorfor er de ikke ryddet?

John plejede at fort�lle os hvad
der skulle g�res og hvorn�r.

Det er landm�lerne ved Brockley Combe.
Tag jer ikke af dem.

Hvorfor spr�nger de huller i dalen, madam?

De m�ler jorden op for at se,
om viadukten kan f�res gennem dalen.

En viadukt?

De indg�r i hr Applebys planer -

- s� de skal f�le sig velkomne her.

Kan vi f� jernbanen hertil kan vi
kv�rne sm�rret om aftenen, -

- og v�re p� alle morgenborde
i Bristol og London i morgen.

Lyder det ikke godt?

Det lover godt.

Jordlaget er afgjort forhistorisk, -

- her skal bare graves dybt nok.

Hr Appleby, se her.

Det er neolitisk fllintesten.

Den sidste som r�rte den
har v�ret d�d i 7,000 �r.

Hr Appleby?

Charlie, du f�r �ren.
Stil dig her.

Skub den ned, stille og roligt.

David.

Benjamin.

Henry.

Abraham.

Harrington.

Ebenezer...

Tekstet af SUBSTANCE

Jeg husker, da gamle
fru Appleby erstattede -

- Tremlett Bitter med Dabinett.

Og hver eneste aften sad du
her og hulkede over -

- fremskridtets d�rskab.

Tremlett har altid v�ret en god drue, -

- men skal vi dog med disse
grimme og st�jende toge!

- Ingeni�rerne kan alts� h�re dig.
- Og s� er der ingeni�rerne...

Der kommer intet godt ud af dette.
M�rk dig mine ord!

Jeg snakker med en d�r ...

Jeg siger det bare.
Og min gamle bedstefar sagde det ogs�:

Der er noget som stikker under,
som b�r lades i fred.

Jeg aborterede igen.

Det kommer nok, det lover jeg.

Jeg troede, at hvis bare jeg kom
langt nok v�k fra London -

- til freden og roen...

Du har ingen fysiske skavanker.
Vi m� bare v�re t�lmodige.

Det ved jeg.

Men jeg vil alts� have dit barn,
Nathan Appleby.

Jeg vil have dit barn.

- S� er det sengetid, piger.
- Allerede?

Godnat, Charlie. Vi vil alle v�re
i sikkerhed under din beskyttelse.

Charlie, i seng med dig!

Jeg melder alt roligt, mor.

Rolig, det er bare vinden.

Hvad er det?

Det er bare b�rn der leger.

S� sent om aftenen?

- David.
- Harrington.

- Abraham.
- Henry...

Hvad laver du, Charlie?

En erfaren g�rdbestyrer som Dem -

- har sikkert dannet sig en mening om
de nye lokomobiler, hr Woolford?

- Jeg ville aldrig selv k�be en.
- Hvorfor ikke?

Jeg ville lade et andet fjols tage den
�komiske risiko og leje den af ham.

S�t nu, hvis fjolset bliver rigt af det -

- og man st�r i evig g�ld til ham?

Jeg bem�rkede Deres funklende
nye lokomobil p� vejen hertil.

Den s� ud til at v�re i stykker?

Jeg ser, De har v�ret mange steder.
Hvordan kan det v�re?

Jeg har rejst langt, frue.
M�ske det var mere passende, -

- jeg talte med hr Appleby?
- Han er her desv�rre ikke.

Men jeg er her, hr Woolford.

Et selvst�ndigt, t�nkende v�sen.

- Hvordan ser vejret ud, Gideon?
- Det ser godt ud, sir.

Det r�rer mig ikke, n�r m�nd synes
at myrer er klogere end kvinder.

Men jeg rystes, n�r deres syn p� landbrug
ikke har �ndret sig siden Roms fald!

Vi skal nok finde en.

- Charlie? Hvad er der i vejen?
- Ingenting.

Hvor vover du at tale s�dan til hr Appleby?

- Han spurgte dig om noget.
- Det er i orden, Agnes.

S� du nogen?

- Nej.
- Det var de r�de drenge.

Ti stille!

Charlie?

Fort�l mig om de drenge.
Er de usynlige venner?

Kun b�rn har s�danne venner.

De kom for at hente mig.
Midt om natten.

- Hvad ville de?
- Jeg skulle f�lge efter dem.

- Hvor hen?
- Ved jeg ikke.

- Ved du hvad et mareridt er, Charlie?
- En d�rlig dr�m?

De var virkelige.

Lige meget hvor virkelige de ser ud,
er de kun billeder i dit hoved.

Billeder kan ikke g�re dig fortr�d.

- Hvad g�r jeg hvis de kommer igen?
- Bare lad dem komme.

Vi er m�nd, og de er billeder.
Lad dem komme.

Der var du jo, Gwen.
Hvad laver du?

- Bare noget, frue.
- Hvilket noget?

Til Dem og hr Appleby.
S� De kan blive gravid.

Efter at v�re skubbet til og prikket i -

- af alle de fineste l�ger i London -

- tvivler jeg p�, at lidt
kogt gr�s er l�sningen.

Dette virker alts�, frue.

- Og ingredienserne?
- K�lblade, lidt alrune, merian -

- timian, persille og
roden fra en bregne.

- Og hvad mere?
- Halen fra en st�lorm.

- Hvad er det for?
- Potensen.

Og hindb�r?

De skjuler smagen af st�lorm.

S� er det vist sengetid, hr Appleby.

- Er det vin?
- Lidt som vin, ja.

Kommer du?

Nathan?

David.

Harrington.

- Abraham.
- Henry...

De er bare billeder i hovedet.

Charlie...

Kom og leg, Charlie.

Kom med os.

Det kan lykkes for os.

Vi kan faktisk klare sk�rene.

- S� opstemte vi dog er, her til aften?
- Undskyld.

Jordb�r.

Afgr�der er modtagelige
for omskift i vejret -

- og skifter vi til m�lkeproduktion,
bliver mange af folkene arbejdsl�se.

- Det sker ikke, Charlotte...
- Men hvad med jordb�r?

Moderne produktion kunne
bringe os ud p� nye markeder -

- og bygge store drivhuse til at
styre dyrkningsprocessen med.

- Hvis jernbanen kommer.
- Den skal nok komme.

Det ved jeg bare.

- Hvor skal du nu hen?
- Ud med hunden.

L�g dig til at sove.

Kom s�, Toby.

Toby!

Hr Appleby, gudskelov!
Er Charlie med dig?

- Selvf�lgelig ikke.
- Han er forsvundet, sir!

Charlie?

Charlie! Er det dig?

Charlie?

Charlie!

Nej, I fangede mig ikke!

Charlie?

Bliv hos os, Charlie.

Agnes?

Charlie!

Tak skal De have.
Hvor har du dog v�ret, kn�gt?

- Dette hj�lper dig med at sove.
- Charlie?

- Ud med jer.
- Tag det nu. Det var godt.

S�dan, ja...

- Hvad skete der ude i skoven?
- Det kommer ikke dig ved.

- Jeg troede vi var venner.
- Jeg snakker ikke med dig mere.

- Hvorfor nu det?
- Fordi du er en skiderik.

- S� er det nok!
- I er alle sammen skiderikker og l�gnere!

Tilgiv ham, hr Appleby.
Han er ikke en slem dreng.

Har han omtalt nogle us�dvanlige
h�ndelser fornylig, Agnes?

P� det seneste har han bekymret sig, sir.

Over hvilke ting?

Forandringerne.

Deres mor er d�d, lokomobilet.
Og John...

Hvad skal der nu blive af os?
Det bekymrer alle sig over.

- Hvad laver du?
- Leder efter noget til Charlie.

- Jeg har f�et en fantastisk ide.
- Det har du fortalt. Jordb�r.

- Den her er endnu bedre.
- Det m� v�re her et sted...

Jeg fort�ller om Shepzoys fremtid,
og du roder i skuffer og skabe?

Ja.

- Hvad svarer du ja til?
- Jeg synes ideen er fantastisk.

- Hvilken ide?
- At du selv bestyrer stedet.

Du tror alts�, jeg kan magte det?

Du er nok det bedste,
der nogensinde er sket her!

Harrington.

Abraham.

David.

Henry.

Benjamin...

Hvordan g�r det?

Din mor siger, du ikke har det s� godt?

Er jeg stadigv�k et svin og en l�gner?

Du sagde,
det bare var billeder inde i mit hovede.

- Ja, det gjorde jeg.
- Og det var l�gn.

Jeg har noget med til dig.

Jeg ryddede op i skabet og fandt disse.

Vi har nok udk�mpet Slaget om Balaclava
mindst 100 gange, -

- Gabriel og jeg.

Og de sm� soldater svigtede os aldrig.

Legede du med drengene i skoven i g�r nat?

Hvor mange var I?

Her stod du i lysningen -

- men hvor var de andre drenge?

Omringede de dig s�dan?

Her stod David, -

- Abraham, -

- og Harrington.

Benjamin.

Din mor siger, du er bange
for at forlade g�rden.

Du har mit ord for, at det
ikke sker s� l�nge jeg lever.

- Jeg h�rer ikke til her.
- Hvem siger det?

I er kaldt til samling fordi jeg
har sp�ndende nyt.

Jeg gl�der mig i hvert fald.
Det h�ber jeg ogs� at I g�r.

Det g�r de, frue.
Bestemt.

Fra nu af, er jeg den nye forvalter.

Hvor er det dejligt at h�re, frue!

Nu er jeg jo ikke s�rlig erfaren, -

- som I allerede ved og
har givet udtryk for.

Men jeg vil gerne l�re det -

- og det skal jeg ogs� nok, det lover jeg.

Jeg er den f�rste som m�der p�
arbejde om morgenen, -

- og den sidste om aftenen, der g�r.

Det var vist alt, jeg havde at sige.

Der er en masse forberedelse f�r h�sten.

Det gik godt, frue.

Hvad sagde jeg, venner?
Vi er p� vej mod helvede i en tr�kvogn.

Hvordan kan det v�re,
Charlie f�ler sig udenfor?

- F�ler han sig udenfor?
- Ja, b�de i landsbyen og i din familie.

Sikke noget nonsens, sir.
Hvorfor siger De s�dan noget?

Agnes.

Hvis jeg skal hj�lpe Charlie,
kan vi ikke have hemmeligheder.

Charlie?

Jeg havde en s�ster.

Ja, Ruth husker jeg.

Livet var surt for hende og hun blev...

Hun blev ensom og d�de.
Slidt af sygdom.

Dette er en lok fra hendes h�r, sir.
Fra dagen f�r hun d�de.

Ser du det forskellige h�r flettet igennem?

- En babys h�r.
- Charlies?

Han var ikke fyldt et �r,
f�r hans mor d�de.

Jeg tog ham ind, som var han min egen.

Ved han besked?

Han f�r dette brev n�r tiden er inde.
Det beskriver alt.

Jeg har elsket ham som min egen.

Om noget, bedre end mine egne.
For jeg ved, hvor han kommer fra.

Hvad nytter det ham at vide,
at han ikke er min?

Jeg, som elsker ham h�jere end livet.

Du har gjort det godt, Agnes.
Du ved bedst, hvorn�r tiden er inde.

Henry. Benjamin...

Herover, gutter!

Det er en slags indgang.

L�ft gev�ret op til ansigtet.

Op.

Pres den ind mod skulderen.
B�j benet og ret ryggen.

Skyd!

Det bliver bedre og bedre.

Jeg har altid troet, at jeg ville
l�re min egen s�n at skyde.

Jeg kunne godt lide Gabriel.
Vi plejede at lege sammen.

Det ved jeg.

Det g�r dig jo til en slags s�n.

S� kan jeg v�re en slags far for dig.
Hvad siger du til det?

Jeg sagde jo, at jeg ikke h�rer til her.

Det g�r du, Charlie.

Lad ikke nogen sige andet.

Hvad laver du?

L�g riflen fra dig.
L�g den.

Hvorfor gjorde du det, Charlie?

De har set ham.

- Hvad snakker du om?
- Gabriel. De har set ham.

- Hvor s� de ham?
- St�ende ved s�en.

Hvor han druknede...

Charlie!

David. Harrington...

Abraham...

Solen st�r vel over r�nokken
et eller andet sted i verden.

- Til dit gode helbred.
- Lige over.

Tror du p� sp�gelser, Denning?

- Sp�gelser?
- Charlie n�vnte, at han s� min s�n.

Charlie vil have din opm�rksomhed.

S� han siger det eneste,
han opn�r pr�cis det med.

En nat i Shepzoy -

- s� jeg en kvinde.

- Hvilken slags kvinde?
- Hun havde en lysende bog i h�nden.

- Hvem var hun?
- Det aner jeg ikke -

- men Gabriel tegnede et billede
af kvinden med bogen.

Det samme gjorde Harriet.

P�st�r du,
at I alle s� det samme sp�gelse?

Da jeg ledte efter Charlie, -

- s� jeg lys komme stormende
mod mig ned ad all�en.

Du s� alts� syner?

- Eller m�ske engle?
- Jeg ved det ikke.

Du har altid besk�ftiget dig med d�den,
de d�ende og efterladtes sorg -

- du m� da selv have set uforklarlige ting?

Aldrig.

Det var en god dags arbejde.

S� er det tid til en dram p� Wheatsheaf!

Hvorn�r er sidst sket,
at du ikke gik p� Wheatsheaf?

- I s�ndags.
- For da holder de lukket!

- Og kirkens spr�jt gider han ikke.
- Det er ikke st�rkt nok.

Hvor finder jeg hr Appleby?

Jeg er hans hustru, kan jeg hj�lpe dig?

Hvordan vil du forklare kvinden i mit hus?

Lyset der danser.

Hjernen er et fantastisk og drilsk organ.

- Hvem minder mig konstant om det?
- Jeg ved det.

Jeg troede, du var en videnskabsmand.

Det gjorde jeg ogs�.

Det er om fru Appleby, sir...

Charlie?

Hvad kan v�re s� slemt, modige mand?

- Er du min mor?
- Hvad?

Selvf�lgelig, sikke dog noget at sige!

De siger, jeg hverken h�rer
til hos dig eller i landsbyen.

Hvem sagde det?
De elendige drenge?

S� lyver de.

Jeg er din mor, og du h�rer til her.

- Hvor er hun?
- Herinde.

Er du kommet til skade?

- Jeg har det fint.
- Lover du det?

- Han ramte mig ikke, Nathan.
- Hvor er han?

- Han er en gammel og forvirret mand.
- Hvor er han, Charlotte?

V�r s�d, Nathan.
For min skyld.

Mit navn er Nathan Appleby.
Jeg er herren p� Shepzoy Hovedg�rd.

- Hvad laver De her?
- De er begyndt igen.

- Efter alle disse �r.
- Hvad er begyndt igen?

Stemmerne, der tr�kker mig tilbage hertil.

Da jeg var dreng,
arbejdede jeg i Appleby minen.

Der er ingen Appleby mine.

De brugte os drenge fra
fattigg�rden i Taunton.

Aldrig landsbyens drenge.
De skulle ikke uds�ttes for fare.

Det var et frygteligt sted.

Fandens varmt og sort som dj�velen.

Hver time -

- r�bte vi til hinanden -

- for at sikre os, at alle var uskadte.

David, Harrington.

Abraham, Henry.

Benjamin.

Kom og leg med os.

Kom nu, Charlie.

Ikke i aften.
Jeg vil ikke lege i aften.

Kom og leg, Charlie.

Tag afsted med os.

Kom nu, Charlie.

Du h�rer ikke til hos dem.

Du h�rer til hos os.

Nu henter vi dig, Charlie.

Kom nu, Charlie.

V�r med, Charlie.

Jeg ankom som den sidste p� holdet.

De var altid skubberne,
og jeg var altid vogteren.

- Vogteren?
- Det v�rste job i minen.

Vogteren skulle �bne og lukke klappen -

- s� der kom luft ind i tunnelerne.

Tolv timer i et hul -

- der ikke var st�rre end et barns kiste.

Kom nu, Charlie -

- tag nu med os.

Nu kommer Charlie.

Mor?

Du h�rer ikke til hos dem.

Den sidste dag kunne jeg
ikke klare m�rket mere.

V�gten af m�rket p� mine �jne.

Jeg var ni �r gammel og havde
hverken en mor eller far.

Jeg kravlede op til overfladen
og til sollyset, -

- selvom jeg ville f� t�sk for det.

S� h�rte jeg hele dalen rumle.

Minen faldt sammen.

N�r der sker jordskred,
r�ber m�ndene p� overfladen -

- ned til vogteren som sl�r alarm.
Men...

Jeg var jo ikke p� min plads -

- s� drengene blev ikke varskoet.

I stedet l�b jeg over til kontoret
for at alarmere opsynsm�ndene -

- og der sad den gamle Appleby.
- Min oldefar?

Jeg r�bte og skreg: "Hj�lp drengene!"

"Hj�lp drengene!"

Men han sagde, det var for sv�rt -

- og for dyrt at grave dem ud.

De blev dr�bt.

Alle, hver og en.

Jeg kunne h�re dem skrige -

- og gr�de i dagevis.

Og s� stoppede det.

De var jo bare drenge fra fattigg�rden.
Hvem br�d sig om demt?

Og nu kan jeg h�re dem igen.

Min Gud.

Mine -

- stakkels vrede drenge.

Charlie er forsvundet.

Indgangen f�rer ind i et tunnelsystem -

- som i bedste fald er ustabilt.

- Du ved jo ikke engang om han er dernede?
- Han er dernede.

Tunnelerne er bygget til sm� b�rn -

- nogle steder kun en meter brede.
Og selvom du kan komme ind, -

- er iltniveauet kritisk lavt.
Det er galskab.

Hvad skal du?

Jeg g�r med dig.
Charlie er ogs� mit ansvar.

Er du ikke straks tilbage,
kommer jeg ind og henter dig.

Du finder ham, sir.
Du finder min dreng, det ved jeg.

"Da �bnede jorden sin mund
og de opslugtes helt og aldeles".

Hr Smith, De m� sikre denne indgang.

- Gideon, tag nogle m�nd og hj�lp dem.
- Ja, Frue.

Gwen, hent mad og drikke oppe i huset.

- Ja, frue.
- Og lamper, -

- alle de lamper du kan finde.

Luften er meget tynd.

H�rte du det?

Jeg kan kun h�re mit eget blod pumpe.

Charlie?

- Vi m� l�ngere ind, klarer du den?
- F�r an.

Her er der mere rummeligt.

Tak, k�re gud.

S� vent dog, Appleby!

Charlie.

Hvordan var hr Appleby da De m�dte ham?

Han var en flot ung mand.

Styrtede London rundt for
at se til sine patienter -

- med hovedet fuldt af
nye og radikale ideer.

Forel�sninger og fester i �t v�k, -

- og da vi endelig fik et roligt �jeblik,
s� jeg noget andet...

Sorg.

Over Gabriel.

Jeg lovede mig selv at
elske sorgen ud af ham -

- uden nogensinde at glemme Gabriel.

Omslutte ham i noget, vi har til f�lles.
B�rn...

Bringe ham den gl�de.

Det vil De afgjort, madam.
Det er jeg sikker p�.

Charlie!

Vi kan ikke stoppe her.

Bare giv mig et �jeblik.

Men det nytter ikke,
hvis drengen er hernede...

Charlie!

Denne "Gud" De tilbeder, Denning...

Er han mon helt frav�rende eller bare ond?

Kan nogen dannet i Hans billede
sp�rge sin Skaber -

- "Hvorfor dette hastv�rk"?

"Ergo b�r man ikke rejse sp�rgsm�let".
Var det ikke moralen her?

Jeg vil stille sp�rgsm�l.
Jeg vil aldrig stoppe.

Hold lampen h�jt.
Der er mere ilt ved loftet.

Abraham...

De er alle b�rn.

Du gode gud!

Harrington.

Benjamin.

Henry...

"Jeg er Opstandelsen og Livet",
sagde Herren.

"Den som tror p� mig, skal leve.
Om han end d�r, -

- skal han dog leve".

"Thi han, som har levet og
troet p� mig, skal aldrig d�"

"Men jeg ved, at min L�ser lever, -

- over St�vet vil en Forsvarer st� frem" -

- "p� denne Jord"

"Og n�r min s�nderslidte Hud er borte -

- skal jeg ud fra mit K�d -

- skue Herren"

Charlie?

Stakkels dreng.

- Vi m� ud nu.
- Hvad var det?

Jorden s�tter sig bare, fru Appleby.

- Ikke andet.
- Det vil jeg selv afg�re!

Nathan, hvis vi ikke kommer ud nu -

- s� d�r vi.

H�rer du?

Jordskred!
Nu skal I ud derfra!

- Fru Appleby...
- Nathan?

Nathan!
Far...

Far?

Gabriel?

Charlie.

Jeg h�rte Gabriels stemme.

- Han stolede p� mig og jeg svigtede ham.
- Det var et uheld.

I et hvert sovende �jeblik
har jeg dr�mt om ham.

Han venter p� mig ved floden,
s� han kan s�s�tte sin b�d.

- Nathan.
- Og s� angsten -

- n�r han r�ber mit navn.

- Det var vandet i hans lunger.
- Bebrejd ikke dig selv.

Og nu har jeg ogs� svigtet Charlie.

Du har intet at bebrejde dig selv.

Jeg n�gtede at tro p� det,
han fortalte mig.

At sp�gelser findes?

Jeg...

Jeg h�rte Gabriels stemme.

Det er jeg sikker p�.

- Du sagde at du manglede ilt.
- Ja.

Du s� ting, h�rte ting...

Der er ingen sp�gelser.
Der er kun dig og mig.

Og vi er i live, Nathan Appleby.

Vi er i live.

Der er noget her.

Noget ondt.

Stedet er forhekset.

Det begyndte, da du kom tilbage.

Jeg b�de h�rte og s� hende.

Hvad mon du s�ger,
n�r du hj�lper andre.

Gabriel.

Tekstet af SUBSTANCE
Udgivet p� Danishbits - Home of SUBSTANCE