All language subtitles for Farvel, Jeg Hedder Kurt (1969) Dansk

Alberte er seks �r.
Det har hun v�ret i tre dage, -

- s� nu skal hun ikke lyve mere. Hun
har hele tiden sagt, hun var seks.

Hun syntes, det l�d s� dumt
med fem et halvt.

I dag er det s�ndag, -

- �g hendes far �g m�r er hjemme.
Det er de n�sten aldrig.

Men �m s�ndagen
s�ver de hele f�rmiddagen.

S� m� Alberte liste rundt uden at
sige en lyd. Det er lidt tr�ttende.

"Kl�kken m� j� v�re mindst ti,"
t�nker hun. Men hun g�tter kun, -

- f�r hun kan ikke kl�kken endnu.

Hun bruger kun sut �m natten.
Tandl�gen siger, hun skal lade v�re.

M�ske �del�gger hun t�nderne.

"Pyt," siger m�r. "Men du skal ikke
klage, n�r t�nderne bliver sk�ve."

"Har jeg m�ske klaget?"
sp�rger Alberte.

Hun er smaddersulten,
�g franskbr�det er smaddert�rt, -

- men hun t�r ikke v�kke n�gen,
f�r de vil s�ve, til de selv v�gner.

N�gle gange kysser hun dem,
f�r at de skal blive glade, -

- men det bliver de ikke s� let.

S� f�r hun en ide.
Hun vil lave m�rgenmad til dem.

S�ndag m�rgen
f�r de kryddere �g kaffe.

Albertes m�r laver kaffe,
mens faren g�r til bageren.

Alberte t�r ikke g� til bageren,
f�r s� skal hun �ver gaden.

S� finder hun n�get mel �g bager
et br�d. Det skal n�k blive g�dt.

Og s� finder hun lidt sukker,
�g der st�r m�lk i isskabet.

Alberte har hjulpet sin m�r tit,
s� hun ved, hv�rdan man bager.

Men hun har glemt n�get.

Hun m� ikke selv t�nde f�r k�mfuret,
�g s� kan man j� ikke bage et br�d.

N�. hun m� jo t�nde.
s� det g�r hun alts� alligevel.

Jeg tr�r, hendes m�r �g far
bliver glade. Det tr�r Alberte �gs�.

(�vnl�gen sm�kker)

Hendes m�r
ser nu ikke s�rlig glad ud.

Hvad m�n der er i vejen?

Alberte f�rst�r ikke,
at m�ren er vred.

Det er da m�rkeligt, at hun ikke
er glad f�r m�rgenmaden.

Se, hv�r hun sk�lder ud. Hun
vil ikke have svineri i sit k�kken.

"Det kan vi da rydde �p." "Nu skal du
ikke v�re fr�k," siger m�ren.

"G� ind p� dit v�relse �g skam dig."
Alberte g�r derind, -

- men hun skammer sig ikke.
Hun er vred.

Hun er s� vred, at hun ikke
kan lide sin m�r �g far l�ngere.

De er aldrig s�de ved hende.
De er aldrig hjemme heller.

De skal altid arbejde, �g n�r de
er hjemme, skal de have fred.

"Jeg flytter sgu," t�nker Alberte,
�g s� pakker hun sin kuffert.

"Fra nu af hedder jeg Kurt." Hun har
altid �nsket sig at v�re en dreng.

mor og far

far og mor

mor og far

far ...

... og mor

farvel

mor og far

far og mor

mor og far

far ...

... og mor

farvel

F�r enden af Albertes have
ligger der en badebr�, -

- �g f�r enden af den
er der en b�nk.

Alberte m� ikke g� ud p� br�en, -

- men nu er hun j� flyttet hjemmefra,
s� nu kan hun selv bestemme.

"Gud ved, �m man ikke skulle
bygge sig et hus herude?" t�nker hun.

Hun har altid �nsket sig
at b� i et hus midt p� vandet.

S� m� hun hellere hente n�gle ting
at bygge et hus af.

Hendes m�r �g far �pdager ikke n�get.
De sidder �g l�ser avis.

De skulle bare vide, at Alberte er
flyttet. S� var de n�k ikke s� glade.

S�. Nu har Albertes m�r �g far
�pdaget, at hun er blevet v�k.

De kan bare ikke finde hende.

Alberte ved g�dt, at de leder
efter hende, men hun er ligeglad.

Hun tager s�lbad,
�g det g�r hendes dukke �gs�.

Nu er det snart fr�k�sttid,
men Alberte har masser af mad, -

- f�r hun har hugget n�get
i k�kkenet.

Der k�mmer hendes m�r. Hun kalder
p� hende, men Alberte er ligeglad.

"Hvad laver du? Hvad laver du?"
sp�rger hun.

Alberte siger ingenting.
"Hvad laver du, Alberte?"

"Jeg hedder ikke Alberte.
Jeg er flyttet, �g jeg hedder Kurt."

"K�m hjem igen," siger hendes m�r.
"N�, jeg k�mmer ikke mere."

"I er f�r dumme til,
at jeg vil b� h�s jer."

S� m� hendes m�r g� igen.
Det var ikke s� g�dt.

Nu er det aften, �g faktisk
skulle Alberte have v�ret i seng.

Men hendes m�r er ikke s�rlig vred.
Hun st�r bare �g kigger p� hende.

"K�mmer du heller ikke
hjem til middag?" sp�rger hun.

Men Alberte svarer ikke.
Hun er flyttet.

"Jamen s� s�tter jeg maden her,"
siger m�r.

"Og s�v s� g�dt." Og s� g�r hun.

Hun kan ikke f�rst� n�get af det
hele, men hun er vist ked af det.

"Nej, hv�r heldigt. Lige s�m man
er sulten, finder man n�get mad."

Og s� spiser hun
�g har det m�gtig rart.

M�r �g far har det vist ikke s� rart.
De sidder n�k �g snakker �m Alberte.

De kunne da v�re lidt mere s�de ved
hende. S� var der aldrig sket n�get.

Alberte t�nker �gs� p� dem,
men hun har det m�gtig rart, -

- �g nu vil hun s�ve. Hun kan g� hjem
i m�rgen, hvis hun savner dem.

Alberte er flyttet hjemmefra. Hun er
tr�t af, at m�r �g far altid er sure.

Hvis de ikke er sure, er de p�
arbejde, �g er de endelig hjemme, -

- skal de s�ve l�nge �g har ikke
tid til at hygge sig med hende.

Nu er de ikke sure mere. Nu er de
kede af det, �g de savner Alberte.

Men nu er det f�r sent, f�r hun har
bygget et hus �g vil ikke hjem igen.

Hun flyttede i g�r, �g hun
har s�vet i huset en hel nat alene.

Hun har sin dyne med �g sine dukker,
�g det er m�gtig hyggeligt.

F�r resten hedder hun ikke Alberte.
Hun hedder Kurt.

Det har hun selv fundet p�.

Kurts m�r �g far har ikke s�vet
s� g�dt. De savner hende, tr�r jeg.

De vil gerne have, at hun flytter
hjem. "Skal du ikke i b�rnehave?"

"Det er muligt," siger Kurt,
"men det bliver ikke i dag."

"K�mmer du ikke
hjem til �s igen, Alberte?" r�ber de.

"Lad v�re med at r�be. Jeg
hedder Kurt, �g mine dukker s�ver.

"�h ... Jamen, s� her er din mad,"
siger de, �g s� g�r de p� arbejde.

"Tak, jeg har lige spist," siger
Kurt. Men det er j� rart med fr�k�st.

S� k�mmer hun i tanke �m alt det, hun
skal lave. Hun glemmer helt at vinke.

Kurt tr�r, det er fr�k�st nu,
men kl�kken er ikke mere end ti.

Tiden g�r meget langs�mt,
n�r man er alene.

Hun t�nker p�, �m hun
skal finde en at lege med, -

- men de er i b�rnehave eller sk�le,
s� det kan hun g�dt lade v�re med.

H�v. Der k�mmer n�gen.

Jeg tr�ede ikke, der var n�gen
hjemme. Det er en fremmed dreng.

"Dav. Jeg hedder B�rge,"
siger han.

"Dav. Jeg hedder Kurt,"
siger Alberte.

"Farvel," siger han.
"Jeg har langt hjem, -

- �g jeg skal sv�mme
hele vejen. Farvel farvel."

Vandet i s�en er meget rent. Ellers
kunne man ikke b�rste t�nder i det.

Det er udm�rket at vaske t�j i,
selv�m Kurt ikke har vaskepulver.

S� skrubber hun bare lidt h�rdere.

Jeg tr�r, Kurt keder sig lidt.

Tiden g�r langs�mt,
n�r man ikke har n�gen at tale med.

Det tager lidt tid at v�nne sig til
at v�re helt alene.

Hvad skal hun nu lave?

Hun tr�r, kl�kken er mange,
men den er kun halv elleve.

Det varer flere timer,
f�r der k�mmer n�gen b�rn hjem.

Hun g�r ind �g kigger efter Arne,
men han er i b�rnehave, -

- �g hans m�r �g far
er p� arbejde.

H�v. Hv�r k�m den b�d fra?

Det s� ud, s�m �m den k�m
lige ud af luften.

M�ske er det en trylleb�d.

"Dav dav," siger damen.
"Er det dig, s�m hedder Kurt?"

"Hv�r ved du det fra?" siger Kurt.

"Jah, jeg er en, s�m hj�lper b�rn,
der er flyttet hjemmefra."

"Jeg k�mmer bare f�r at bygge
et �rdentligt hus til dig."

Kurt synes, det lyder m�rkeligt, men
hun siger ikke n�get. Hun er j� glad.

"N�. Vi m� hellere se, hvad vi
kan g�re ved det," siger damen.

Hun har en masse i sin b�d.
Der er tr�st�nger �g telte �g puder.

"Hvad hedder fuglen?" sp�rger Kurt.
"Fugl," siger damen.

"Den kan ikke snakke,
s� man kan ikke sp�rge den."

"Jeg har altid �nsket mig en fugl,"
siger Kurt.

"Den er skam �gs� til dig," siger
damen. "Men nu skal vi bygge hus."

(Kurt griner)

"Hvad med et bad?" sp�rger damen.

Men Kurt kan ikke lide at sv�mme,
hv�r der er dybt.

"S� kan du f� et brusebad,"
siger damen.

"Bare vent �g se, n�r jeg k�mmer �p.
Jeg har et i b�den."

"K�mmer du ikke i?" siger damen.

"N�. Jeg tr�r, jeg venter, til du
k�mmer med det brusebad," siger Kurt.

"S� skal du se,"
siger damen, s�m er blevet t�rret -

- �g har taget en anden kj�le p�.
"S� skal du bare se l�jer."

Damen har �gs� mad med. Kurt har f�et
en hel kurv fuld af mad.

Hun f�r �gs� n�gle nye b�ger
�g et varmt t�ppe til �m natten.

"Vil du se n�gle billeder?" siger
damen. Og s� peger hun �p p� himlen.

"Hv�rdan laver du det?"
sp�rger Kurt.

"Jeg har �vet mig," siger damen.

(kl�kke)
Damen har et m�rkeligt ur.

Kl�kken er mange. Kl�kken er mange.
Kl�kken er mange. Kl�kken er mange.

Kl�kken er mange. Kl�kken er mange.
Kl�kken er mange. Kl�kken er mange.

Kl�kken er mange. Kl�kken er mange.
Kl�kken er mange. Kl�kken er mange.

"Kl�kken er seks," siger hun.
"Jeg m� af sted."

"K�mmer du igen?" sp�rger Kurt.

"Nej, jeg k�mmer kun �n gang. Der er
mange b�rn, der flytter hjemmefra, -

- s� jeg har travlt. Hav det g�dt.
Det var hyggeligt at m�de dig."

"I lige m�de," siger Kurt.

"Du m� meget undskylde," siger Kurt.
"Du er ikke s� dygtig til at r�, -

- s�m du er til at trylle."

"Man kan j� ikke
v�re dygtig til alt," siger damen.

"Kan du nu have det g�dt?"

Kurts m�r �g far
savner hende frygteligt.

Men hun har det j� s� g�dt nu.

Hun har f�et et nyt hus �g en masse
mad �g en fugl, s�m hedder Fugl.

Damen, der gav hende det, er sejlet,
�g hende savner hun lidt, -

- men nu er det ved at blive aften,
�g Kurt har det sk�nt.

"M� vi sidde h�s dig?"
sp�rger hendes far.

"Det er klart," siger Kurt. "Hv�r er
her smukt," siger hendes m�r.

"Jeg fik det af en dame,"
siger Kurt.

Det lyder m�rkeligt,
men de siger intet, -

- f�r de vil ikke g�re hende vred.

"Har du spist?" sp�rger m�r. "N�,
men jeg er ved at blive sulten nu."

"Det var sk�nt," siger hendes far.
"Vi har mad med. M� vi spise her?"

"Jeg har ellers mad n�k,"
siger Kurt.

"Hvis du vil hj�lpe mig med at �bne
en d�se ferskner, giver jeg dessert."

"Vi giver maden, �g s� giver
du desserten," siger hendes m�r.

De har kylling med �g en s�davand
�g vin til de v�ksne.

Kurt f�r �gs� vin. S� kan hun
gemme s�davanden til senere.

Nu er det m�rgen,
�g Kurt har s�vet g�dt.

Hendes m�r �g far var p� bes�g, �g
de gik f�rst hjem, da det blev m�rkt.

M�ren �g faren har �gs� s�vet g�dt.
De er glade f�r, at de er venner.

"Vi kunne j� spise m�rgenmad
sammen en gang imellem," siger far.

"Det lyder da meget hyggeligt,"
siger Kurt.

Men far �g m�r har altid travlt.
"H�v! Vi skal p� arbejde," siger de.

"Det f�rst�r jeg ikke et kv�k af.
Men I m� vel hellere stikke af."

Men Kurt har n�k at lave.
Hun skal g�re rent.

Her k�mmer S�ren �g Oda.
S� m� det v�re eftermiddag, -

- f�r de g�r i sk�le.

"Skal I ikke i sk�le?" sp�rger Kurt.
"Det har vi v�ret," siger S�ren.

"Der kan man se. Tiden flyver,
n�r man har n�get at bestille."

"Hvad bestiller du da?"
"lkke n�get i �jeblikket, -

- men man m� j� slappe af ind
imellem. Om dagen g�r jeg rent -

- �g lufter senget�j �g laver mad
�g f�rt�ller hist�rier f�r b�rnene."

"N�, du mener dukkerne?"
siger S�ren.

"Ja. Hv�rdan kunne du g�tte det?"
sp�rger Kurt.

S�ren er misundelig p� b�den.
"T�r du r� en tur i den?"

"Ja, jeg t�r g�dt," siger Kurt. "Men
jeg er ikke s� dum, s� jeg g�r det."

"Hvis jeg taber en �re,
kan jeg ikke r� i land."

"Det er bare, f�rdi du ikke m�,"
siger S�ren.

"Jeg bestemmer alt selv," siger Kurt.
"Ogs� �m jeg vil r�."

"Og det vil jeg ikke.
Vil du have et �ble?"

"Det er en p�n b�d," siger S�ren.

"Synes du det?"
"Mm," siger S�ren.

"Vil I ikke have et brusebad?"
siger Kurt. Det vil de meget gerne.

Kurts m�r �g far har k�bt gaver.
De er i m�gtig g�dt hum�r, -

- �g de gl�der sig
til at vise dem frem.

"K�m! Nu skal du
bare se en dejlig fiskestang."

"K�m," siger hendes m�r.
"Se, jeg har k�bt bl�mster til dig."

(fl�jter)

(fl�jter)

Men Kurt er gladere f�r fiskenettet.
Det kan man bruge, n�r man s�pper.

(fl�jter)

"H�v. Hv�r er du henne?"
siger far. "Hv�r er Kurt?"

"Ude i vandet," siger m�r.
"Det er hun j� �gs�," siger far.

"Vent lidt, s� k�mmer jeg
ned til dig. Jeg k�mmer nu."

N�, nu k�mmer m�r �g far igen.
De har pludselig f�et masser af tid.

F�r Kurt flyttede, havde de
altid travlt. Hv�r m�rkeligt.

"Jeg t�nker p�, �m vi m� s�ve her?"
siger hendes far.

"Skal I ikke se fjernsyn?"
sp�rger Kurt.

"Det er ikke n�dvendigt,"
siger m�r.

"F�r min skyld ingen alarm," siger
Kurt. "I kan ligge i g�stev�relset."

N�. Ja, det kunne man n�sten g�tte.
M�r �g far bliver b�ende.

Hver m�rgen g�r de p� arbejde,
�g hver aften k�mmer de hjem.

Hver m�rgen giver Kurt dem en seddel
med ting, de skal k�be.

Den er tegnet, f�r hun kan j�
ikke skrive. Det m�rkelige er, -

- at de har det rart
hver eneste dag.

Kurt har fundet en ny m�de at vaske
t�j p�, men det er sv�rt, -

- f�r man skal passe p�,
at t�jet ikke bliver v�k.

Hun kunne bruge fiskenettet,
men det har hun vist ikke t�nkt p�.

N�, det g�r n�k alligevel.

Nu er der g�et en m�ned, �g Kurts m�r
�g far har ikke b�et i deres hus.

"Sig mig, skal I ikke p� arbejde?"

"Vi kunne j� tage ud at r�,"
siger hendes far.

"Jeg mener rigtigt arbejde,"
siger Kurt.

Hun ved nemlig ikke, at hendes
m�r �g far har f�et en ide.

"Nu er du snart st�r n�k til at l�re
at sv�mme," siger hendes far.

"Jeg kan faktisk g�dt lidt,"
siger Kurt.

"Jeg ved g�dt,
hv�rdan man g�r med armene."

"Det var ikke det, jeg ville
snakke �m," siger hendes far.

"Jeg skal f�rt�lle dig n�get,
s�m m�ske g�r dig ked af det."

"N�. Hvad er det?" siger Kurt.

"Ja, m�r �g jeg har t�nkt p�
at s�lge huset," siger far.

"S� kunne I da b� h�s mig,"
siger Kurt.

"Det var det, vi t�nkte p�. Vi gider
ikke at g� p� arbejde mere, -

- �g hvis vi s�lgte huset, kunne vi
bruge pengene til at leve f�r."

"Hv�rf�r skulle jeg
blive ked at det?" sp�rger Kurt.

"Jeg t�nkte, du m�ske
var s� glad f�r ... f�r huset, -

- s� du ikke ville have,
at vi s�lgte det."

"Man kan j� ikke f� alt," siger Kurt.
"Men hvis I skal b� h�s mig, -

- kan det ikke nytte,
at I sk�lder mig ud."

"Det er klart," siger hendes far.
"Jeg t�nkte selv p� at sige det."

Nu er huset blevet s�lgt,
�g der er k�mmet nye b�rn.

Det er deres f�rste dag,
�g de g�r rundt �g siger:

"Det er mit �bletr� �g mit p�retr�
�g min sandkasse."

"S� er det min h�ngek�je" ,
"s� er det min s�" �g s�dan n�get.

De g�r ned til Kurt.
Hun siger: "Hvis I skal sk�ndes, -

- m� I g� et andet sted hen."
"Hvis er b�den?" sp�rger de.

"Det er min m�rs �g fars �g min,
�g vi deles �m alt."

"S� har man det bedst,"
siger Kurt.

"Nu skal vi rejse. Hav det g�dt
�g pas g�dt p� huset."

"Hv�r skal I hen?"
"Vi rejser med s�len," siger Kurt.

"Bliver der ikke
n�get s�l tilbage til �s?"

"J�. Men vi rejser hen et sted,
hv�r der er s�l hele �ret."

"N�r man b�r i en b�d, m� man
finde et sted, hv�r det ikke fryser."

"Det er det, vi g�r.
Kan I have det g�dt? Farvel farvel."

Og s� rejser de.

farvel farvel

mor og far

far og mor

mor og far

far ...

... og mor

farvel

far og mor

mor og far

far og mor

mor ...

... og far

farvel

S� er hist�rien ikke l�ngere.
Jeg ved ikke, hvad der skete, -

- efter de sejlede,
men de har sikkert f�et det g�dt.

far og mor

mor ...

... og far

farvel
farvel farvel farvel farvel

far og mor

mor og far