All language subtitles for Ancient Powers - S01E05

For tusindvis af år siden herskede
oldtidens magter i vores verden.

Egypten.

Kina.

Indien.

Grækenland-

-og Rom.

Spillere i et spil om strategi
og held med en høj indsats.

Succes vil give dem rigdom
og udødelighed-

-fiasko, glemsel og død.

I kampen for overlevelse-

-står hver civilisation
over for de samme udfordringer.

Deres reaktion
vil forme deres skæbne.

I dette afsnit: Lov og orden.

I en uregerlig verden må
oldtidens magter lede deres folk-

-skabe måder at regere på
og holde oprør nede.

Hvem finder den rette måde
at regere på?

LOV OG ORDEN

Vores oldtidsmagter har
etableret deres kulturer-

-bygget monumenter og
skabt handelsforbindelser-

-og kæmpet
for at beskytte deres hjemland.

Nu står de over for deres
næste udfordring.

EGYPTEN

1479 FØR VOR TIDSREGNING

Egypten er fredeligt,
velstående og magtfuldt.

De tre millioner mennesker
er glade og mætte.

Men faraoen Thutmose II's
pludselige død-

-kaster den gamle magt ud i en krise-

-fordi tronarvingen kun er et barn.

Thutmose II's søn var
omkring to eller tre år.

Så selvom han blev kronet som konge,
havde han brug for en regent.

Uden en stærk ledende hånd
er drengekongens styre i fare.

Hvem kan overtage styringen?

Det eneste valg er
Thutmoses kone og dronning.

Hatshepsut var en kvinde
af kongeligt blod.

Men i forhold til kongeposten var
en konge en mand.

Så at Hatshepsut var kvinde,
var lidt forvirrende.

Hun har brug for en måde
at sikre sit styre på.

Så Hatshepsut begynder
på en radikal forvandling.

Hun viste sig som en mand klædt
i faraoens udstyr.

Der er intet kvindeligt ved hende.

Så for alle egyptere er faraoen,
som han burde være-

-det er bare en hende.

Mens disse visuelle
tricks virker for nogle-

-ser andre hende som farlig
og uacceptabel.

Men Hatshepsut forstår sit folk
og ved-

-at hun skal sætte
et permanent spor for at få succes-

-og hun har en plan.

De gamle egyptere gik meget op
i propaganda og billedsprog-

-og sådan kommunikerede de det,
der foregik.

Hatshepsut byggede over hele Egypten
og sagde: "Jeg er konge."

Men at bygge alene er ikke svaret.

Hun har også brug for guderne
på sin side.

I Karnak-templet i Theben rejser
Hatshepsut en stor obelisk.

Den er skåret ud
af en 30 meter høj granitblok-

-og er dedikeret til guden Amon-Ra.

En obelisk er et symbol på solguden.
Den er som en solstråle.

Og toppen,
som også er en lille pyramide-

-var dækket af elektrum.

Og når solen ramte den
på bestemte tidspunkter af dagen-

-eksploderede hele området med lys.

For almindelige egyptere så det ud,
som om guderne-

-var til stede
og udstrålede deres lys.

Ved at placere hendes obelisker her
skabte det en tæt-

-forbindelse mellem Hatshepsut
og guden Amon-

-hvilket også er en måde
at give hende mere legitimitet på.

Hatshepsut overbeviser sine
undersåtter om hendes magt.

Men der er en anden frygtindgydende
gruppe, hun må få på sin side.

Præsterne.

De opkræver skatter og modtager
lukrative offergaver til guderne.

De er magtfulde og indflydelsesrige.

Stærke nok til at afsætte en farao.
For at købe deres loyalitet-

-planlægger Hatshepsut
et enormt tempelkompleks.

Det store tempel tager 13 år
at bygge.

Det er bygget af blændende kalksten
og er en smuk arkitektonisk bedrift-

-og er i den størst mulige skala.

Det er et af de mest usædvanlige
egyptiske begravelsestempler.

Bjerget omfavner monumentet.

Vejen derhen var dækket
af sfinkser med hendes ansigt.

På facaden afbildes Hatshepsut
som Osiris, den mandlige dødsgud.

På murene skaber hun relieffer, der
illustrerer hendes royale bedrifter.

Og indenfor i et helligt rum,
hvor kun præster-

-må komme, påberåber Hatshepsut
sig dristigt magten-

-en del af hendes
guddommelige oprindelsesmyte.

Her kroner gudinden Hathor
Hatshepsut-

-og præsenterer hende for Amon
som den retmæssige hersker.

Hathor er gudinde for kærlighed,
skønhed og frugtbarhed.

Her er hun repræsenteret som en ko.

Og vi har disse fantastiske billeder-

-af gudinden Hathor
og Hatshepsut, der dier.

Og ved at indtage mælken bliver
hun selv endnu mere guddommelig-

-fordi hun indtager den fra gudinden.

Hatshepsuts utrolige magtspil
betaler sig.

Og hun regerer i over 15 år.

Hatshepsuts styre var
en vidunderlig tid for Egypten-

-hun var innovativ, havde gode idéer
med arkitektur, udsmykning-

-programmer til at etablere
kongemagtens legitimitet-

-og etablere hele mekanismen
for den store skala-

-af egyptisk propaganda
for kongerigets nye faraoer.

Hun ændrer historien ved at vise, at
faraoens køn ikke altid er vigtigt.

Folket og præsterne kan acceptere
kvinder, som de tror er guddommelige.

Og denne farao sikrer
Egyptens guldalder.

Hun har altid været
en af mine yndlingsfaraoer-

-for en kvindelig farao, når man
selv er kvinde, er det lidt vildt.

I Egypten legitimerer gudernes
magt faraoens krav om at regere.

Mod øst har det gamle Indien
mange forskellige trosretninger.

Men også her er religion nøglen
til at opretholde lov og orden.

INDIEN

335 E.KR.

Magten i Indien er fragmenteret.

Mod nord kæmper små kongeriger
om kontrollen.

Men inden længe vinder et.

Guptaerne.

Det territorium, de erobrer,
strækker sig fra kyst til kyst-

-i den nordlige del
af det indiske subkontinent.

To årtier inde i det kejserlige styre
tager Indiens største konge tronen-

-Samudragupta.

HISTORIKER

Samudragupta var en mand
med mange talenter.

På den ene side
var han en stor kriger.

Vi læste om, hvordan
hans krop var udsmykket med ar-

-han fik fra flere slag med økser
og sværd.

Men han var også kreativ.

En poetkonge, der skrev meget poesi.

Samudragupta regerer over millioner,
men har en udfordring.

Hvordan kan han styre
sit vidtstrakte kongerige?

Han søger svar i sin religion,
hinduismen.

Før mig fra mørket til lyset.

Før mig fra døden til udødelighed.

Vedaerne er
hinduismens hellige grundlag.

De vediske samhitaerne er
samlinger af mantraer.

De videregives til disciple fra deres
mester fra generation til generation.

Vedaerne er rødderne.

Uden rødderne kan træet ikke leve,
så vedaerne er afgørende i hinduisme.

Den ældste af disse hellige skrifter,
Rigvedaen-

-diskuterer ritualer
og lovpris af guderne-

-universets oprindelse
og det guddommelige.

Men for kejser Samudragupta-

-viser en hymne,
hvordan samfundet bør struktureres.

Der er et kontroversielt vers
i Rigvedaen, der fortæller-

-hvordan det var fra kroppen
af den kosmiske skaber, af Gud selv-

-at det var fra munden,
at brahminerne opstod.

Brahminerne er det hellige,
teologiske og præstelige fællesskab.

Det var fra de armene,
at kshatriyaerne opstod.

Kshatriyaerne var soldater
og krigerklassen.

Det var fra lårene,
at klassen af handelsfolk dukkede op.

Og til sidst shudraerne fra fødderne.

Og shudraerne er servicegrupperne-

-der tjener alle andre,
bønder og så videre.

Det blev brugt som undskyldning
for at sige, at i de helligste-

-hinduistiske skrifter,
er der tale om stratifikation.

Samudragupta og de andre
Gupta-konger tager idéen-

-og bygger videre på den og deler
samfundet i klasser eller kaster.

Systemet viser sig at være
en stærk form for kontrol.

Kastesystemet i den tidlige
Gupta-periode var ikke hugget i sten.

Det var meget mere flydende.

Der er klare indikationer på,
at Guptaerne-

-måske selv var brahminer.

Og hvis kongerne er brahminer,
ser man selvfølgelig brahminer-

-få statsmagten
og blive stærkere i hindusamfundet.

Samudragupta cementerer sin magt
i toppen af kastesystemet-

-og forvandler det indiske samfund.

Kunst og kultur trives.
Imperiet er stabilt.

Der er økonomisk aktivitet.

For mange hinduer var det
hindu-civilisationens guldalder.

Guptaerne bruger religion til
at organisere og styre deres folk.

I Kina står lederen af et nyt dynasti
over for et lignende problem-

-men finder en helt anden løsning.

KINA

221 FØR VOR TIDSREGNING

I over to århundreder konkurrerer
forskellige stater om magten i Kina.

Til sidst er der en vinder: Qin.

Men dens nye kejser,
Qin Shi Huang, har et problem.

Hvordan kan han forene
30 million mennesker fra forskellige-

-kulturer med forskellige skikke
og trosretninger?

Han begynder på grundniveauet-

-og skaber 36 nye distrikter
kendt som enheder.

Og bygger 7,000 kilometervis
af nye veje for at forbinde dem.

For at gøre det lettere at handle
mellem regioner og opkræve skatter-

-standardiserer han valuta,
enheder af længde og vægt.

Men han tror ikke,
at disse tiltag vil være nok.

Der er brug for noget andet.

Teksten på disse bambuslister-

-er Qin Shi Huangs løsning
på problemet.

Hundredvis af regler
og instruktioner, en lovtekst-

-der beskriver,
hvad må og ikke må i imperiet.

HUBEI PROVINSMUSEUM

Den er fra Shuihudi-gravkamrene-

-og nævner-

-"Gu zhe min ge you xiang su"-

hvilket betyder,
at folk havde forskellige skikke.

"Huo bu bian yu min, hai yu bang"-

-betyder,
at nogle af dem er ubelejlige-

-og skadelige for landet.

"Shi yi sheng wang".

"Zuo wei fa du".

Så kejseren har lavet love.

"Qu qi xie pi chu xi e su"-

-betyder at man vil fjerne dårlig
opførsel og skikke.

Denne nye måde at afsige regerer på
kaldes lovgivning.

Den antyder,
at den menneskelige natur er ond.

Folk skal motiveres med fordele.

Det pålægger store begrænsninger
for folk.

Voldsomme restriktioner.

I sidste ende bruger Qin lovgivning
til at forene de seks stater.

Brutalt og absolut. Legalisme er
et strengt autoritært styre.

Det gør Qin Shi Huang
til Kinas mægtigste kejser.

Hans enorme grav afslører
hemmelighederne bag hans styre.

Den dækker over 56 kvadratkilometer-

-og gravpladsen er et spejl
af hans imperium i livet.

KEJSER QINSHIHUANGS MAUSOLEUM

På den ene side er det hans livsstil-

-og han vil også bringe sit
etablerede politiske system-

-og regeringens struktur ned
under jorden.

Han begraves med sin hær
for at håndhæve sit styre.

Men han ledsages også
af nogle mindre bekendte skikkelser.

De bærer alle en lang
hovedbeklædning.

Så de er meget højtstående.

På deres talje fandt vi
en lille kniv-

-og en slibesten til knive.

Kniven bruges til at skrabe
i bambuslisterne.

Hvis man laver en fejl,
når man skriver på listerne-

-kan man skrabe det af med kniven.

Det er som et viskelæder i dag.

Baseret på disse figurers udseende-

-mener vi, at denne grav
repræsenterer Tingwei-afdelingen.

Hvad er Tingwei for et kontor?

Det er en afdeling,
der styrer retsvæsenet og fængsler.

Disse mænd er begravet meget tættere
på deres kejser end hans hær.

Embedsmændenes grav er i
det sydvestlige hjørne af gravhøjen.

Den er meget tæt på,
mindre end 100 meter.

Det viser, at de er meget vigtige-

-og at de har et meget
tæt forhold til kejseren.

Disse embedsmænd skriver lovene, der
sikrer kejserens jerngreb om magten.

De er så vigtige for hans styre,
at han holder dem tæt, selv i døden.

I Kina hjælper strikse love og regler
med at forene oldtidsmagten.

Langt mod vest
må Rom også udøve autoritet-

-over sit stadigt voksende
territorium.

ROM

69 E.KR.

Roms befolkning er nu næsten
60 millioner mennesker.

Men imperiet er i oprør.

Splittet af blodig borgerkrig, mens
grupper kæmper for kontrollen.

Hvordan kan den nye kejser,
Vespasian, få folket tilbage-

-på sin side og genoprette lov
og orden i imperiet?

Hans idé er en gave til folket,
hvor der ikke spares på noget.

Et mægtigt monument,
der huser verdens største show.

Det er den største arena,
verden nogensinde har set.

Et sted,
hvor 50,000 folk kan se blodtørst.

Gladiatorkampe var vigtige
for det romerske samfund.

På den ene side er det et samfund,
vi kan se os selv i på mange måder.

De har poesi, demokrati, kunst.

Og på den anden side appellerer de
til menneskets brutale side.

Det er et ægteskab mellem skønhed
og vold.

Romerne elsker legene.

De fejrer macho-atletik.

Gladiatorerne er superstjerner.

De er Romerrigets mest
seksuelt eftertragtede atleter.

De er muskuløse mænd, som kvinder
elsker, og som mænd vil være.

Hver gladiator har sin egen rolle.

Secutoren er
en tungt bevæbnet kriger.

Murmilloen er fjenden fra Gallien.

Og Retiarius er fisker.

Hver karakter kæmper
med forskellige rustninger og våben.

Men de er alle helte,
som publikum kan heppe på.

Retiarius har Galeraen her.

Fin rustning på skulderen,
som beskytter siden af ansigtet-

-så han kan se hen over den.
Han har treforken og nettet.

Men kroppen og benene er blottet.

Det er ikke fair, for se på ham.

Han har et scutum.

Han har også en fin hjelm.
Jeg vil være sammen med ham.

Lad dig ikke narre af udseendet,
for her er problemet.

Du trækker ikke vejret så godt.
Han bliver træt-

-meget hurtigere,
og det er skønt at se-

-hvad resultatet bliver,
for man ved det ikke.

Men legene er ikke kun
blodig underholdning.

Det er stærk propaganda.

Opførelser af Roms sejre, som fejrer-

-dets kontrol over dets områder.

Et voldsomt syn, der tiltrækker folk.

Atmosfæren må have været elektrisk.
For det første-

-kan man høre,
at folk hepper på deres hold.

Man hører lydene fra dyrene,
så man kan allerede-

-høre dem, når man går mod Colosseum.

Man kan tage til ethvert stadion,
og når man går-

-med publikum, mærker man
entusiasmen, passionen og spændingen.

For mange var det højdepunktet-

-i deres uge at se en gladiatorkamp.

Disse voldelige
opvisninger samler romerne.

Et trick, der gentog sig over hele
imperiet i mere end 200 amfiteatre.

Hvert skal imponere, underholde
og hævde kejserens magt.

Hvis man ser det
fra kejserens synspunkt-

-hvorfor afholder kejseren
så overdådige lege? Det er enkelt.

Han skal distrahere dig,
fordi der er hungersnød i byen.

Der er problemer.
Det er fint, se kampene.

Vespasians distraktion virker.
I over 400 år-

-hjalp gladiatorkampene
med at bevare freden.

Folk har skal bare have mad
og adspredelse. Brød og cirkus.

For det meste er pøbelen glad,
og det er det, kejseren ønsker.

Din lykke, hans popularitet, styret
fortsætter, og alle har det godt.

Og det er derfor, kejseren gør det.

I det Rom opretholder underholdning
lov og orden i hele imperiet.

Sydpå har en tro på guderne
beskyttet Egypten i årtusinder.

Indtil nu.

EGYPTEN

1351 FØR VOR TIDSREGNING

I århundredet
efter Hatshepsuts regeringstid-

-er Egypten blevet stærkere.

Den store byggefarao
Amenhotep III sidder på tronen.

Som sin forgænger bruger han
arkitektur til at fejre sin religion.

AMERICAN UNIVERSITY I CAIRO

Amenhotep III elskede statuer. Jo
større, jo bedre. Han lavede smukke-

-billeder af sig selv. Han elskede
at vise sig selv og sin magt frem.

Nøglen til Amenhoteps magt
er Egyptens mange guder.

Guderne var grundlaget
for hele økonomien-

-og det gamle Egyptens
politiske struktur.

Uden guderne ville der ikke være
en egyptisk stat.

Amenhotep, som alle faraoer, bruger
religiøs tro til at retfærdiggøre-

-sit styre og bevare fred og
stabilitet i dette liv og det næste.

KONGERNES DAL

Da Amenhotep dør efter 40 år
på tronen-

-transporterer præsterne hans lig
til en stor underjordisk grav.

Her tror hans folk,
at underverdenens guder venter.

Jeg har Amenhotep III her,
portrætteret som en ung mand-

-på vej mod det hinsides.

Guden Anubis, balsameringsguden,
tager ham-

-i hånden og viser ham vejen
til den anden side.

Herovre er der en anden version
af Amenhotep III-

-med gudinden Hathor.
Hun omfavner ham med livets nøgle.

Og derovre kan jeg se,
at Amenhotep III modtager-

-liv fra underverdenens gud, Osiris.

Alle disse guder
hjælper Amenhotep III-

-med at nå til efterlivet.

Men mens Amenhotep begraves
i hans sin-sarkofag-

-planlægger hans søn og arving
Akhenaton en religiøs revolution.

At vende guderne ryggen var
ubegribeligt for de fleste egyptere.

Men ikke for Akhenaton. Han lukker
templer og sekter for Egyptens mange-

-guder og erstatter dem med
monoteisme, tilbedelsen af én gud.

Akhenaton blev fascineret
af solskiven, Aton.

Det eneste væsen,
som han mente, var kilden-

-til alt liv, til alt,
og han var den eneste gud.

Akhenaton planlægger en stor ørkenby-

-til ære for sin gud,
som i dag kaldes Amarna.

Det var svært at bygge
et nyt sted i ørkenen.

Han måtte bygge alt:
Sit eget palads, templer, grave.

Den bygges i en fart. Alt er ikke
godt for byens 30,000 indbyggere.

Resten af Egypten nyder
en tid med overflod.

Men her er der ikke meget mad,
og der er mange sygdomme.

Nye udgravninger viser, at folk led.

Der var underernæring og sygdom.

Men det største problem i Akhenatons
styre var, at han ignorerede-

-resten af Egypten. Han lod resten
af landet falde fra hinanden.

Templerne er lukkede, og guderne er
forbudt, og Egyptens økonomi lider.

Folk så ham som en dårlig konge.

De troede, han var sindssyg,
at han ødelagde Egypten.

Men før det hele falder fra hinanden,
dør Akhenaton på mystisk vis.

Og med ham hans nye religion.

Hans søn forlader snart Amana
og genindsætter de gamle guder.

Akhenaton stemples som kætter.

Han tog ikke højde for,
hvor vigtige guderne var-

-for det egyptiske folk
og for den egyptiske stat.

Uden templerne smuldrede samfundet.

Akhenatons statuer smadres,
og hans navn-

-slettes fra historien,
og orden genoprettes.

I Egypten er den religiøse revolution
tæt på at vælte samfundet.

I Grækenland er magten havnet
hos den, der tager kontrollen.

Men nu er der forandring i luften.

GRÆKENLAND

514 FØR VOR TIDSREGNING

Grækenland er en løs samling
af individuelle bystater.

Athen er en af de mægtigste.
Den er befolket af slaver-

-almindelige mænd og kvinder
og rige adelsmænd.

Og den adelige, der tager magten,
hersker over byen.

De er kendt som tyranner,
og rollen deles nu-

-af brødrene Hipparchus og Hippias.

ST. ANDREW UNIVERSITETET

Historiske kilder viser-

-at Hippias bestemmer.

Hipparchus, broren-

-går mest op i at nyde et godt liv.

Hippias har regeret
uden problemer i mange år.

Men i vor tidsregning 514 ændrer alt
sig, da en rival myrder Hipparchus.

Snigmordet fandt sted i en berømt
athensk helligdom kaldet Leokoreion-

-som var et alter
for helten Leos' døtre.

Og vi tror, vi har fundet
helligdommen, fordi vi har opdaget-

-en række inskriptioner,
der nævner helten, Leos.

Effekten af mordet
på hans bror er ødelæggende-

-for både Hippias og athenerne.

Efter attentatet bliver hans
styre mere ondt. Han er paranoid.

Han dræber folk i byen, som han tror-

-var medsammensvorne
og sender folk i eksil.

Hippias brutale styre, strenge
skatter, eksil og henrettelser-

-fører snart til borgerkrig,
og til sidst bliver han afsat.

Men athenerne vil ikke leve
under en anden brutal tyran-

-og begynder at spørge:
"Kan der være en anden måde?"

Manden med en plan er Kleisthenes.
Han er en rig adelsmand-

-men ønsker at omstøde idéen
om arvelige privilegier-

-og give magt til folket.

Han foreslår, at enhver athener kan
deltage i regeringen.

UNIVERSTITETET I CAMBRIDGE

Vi er ved Pnyx,
vi er over det athenske Agora-

-og vi er også foran
Akropolis-bjerget.

Borgerforsamlingen, Ekklesia,
mødtes her.

Der er et podium,
hvor taleren kunne tale til publikum-

-der kaldes et bema,
og der er et stort åbent rum-

-hvor publikum kan sidde eller stå.

Og vi tror, at der nok var plads her
til 6,000 mennesker-

-måske op til 10,000.
Det er centrum i det politiske liv.

Men den tidlige form
for demokrati har sine særheder.

Medlemmer vælges ikke,
men udvælges tilfældigt.

Det betyder, at man
ikke kan blive karrierepolitiker-

-man kan ikke korrumpere folk
til at træffe visse beslutninger.

Så hele borgerrådet repræsenteres
så retfærdigt som muligt.

Men ikke alle er berettiget
til at træffe beslutninger.

Det er kun de voksne mænd,
der er over 18 og er athenere.

Så ingen kvinder, ingen børn, ingen
slaver, og heller ingen udlændinge.

Selvom de kun repræsenterer
10% byens befolkning-

-virker denne version af demokratiet.

Det giver politisk stabilitet
og lader kultur og kunst trives-

-hvilket får Athen til at dominere
det voksende græske rige.

Idéen er så succesfuld,
at den spreder sig.

Så dette skridt fra et tyranni-system
til direkte demokrati-

-er en radikal politisk revolution.

Den vil få fodfæste
i hele den græske verden-

-senere, men det er i Athen,
at idéen begynder.

Demokrati forvandler oldtidens
Grækenland og skaber en ny tidsalder.

Mod øst leder oldtidens kinesere også
efter en anden måde at regere på.

KINA

141 FØR VOR TIDSREGNING

Qins strenge love og straffe-

-har holdt deres folk
i skak i årtier.

Men de er ved at blive trætte
af det autoritære styre.

Så da et nyt dynasti og en ambitiøs
teenagekejser, Wu, kommer til magten-

-søger han en ny måde at regere på.

Det system, han opdager, giver
genlyd i det moderne Kina til i dag.

Konfucianismen.

AFKOMMER AF KONFUTSE

I dag mindes vi Konfutses
2573. fødselsdag.

Hvert år på denne dag mindes
vi Konfutse-efterkommere-

-vores forfaders arv.

Den unge selvlærte Konfutse
var forældreløs i barndommen.

Han bruger det meste af sin karriere
på at arbejde for regeringen-

-hvor hans radikale idéer skaffer ham
politiske fjender.

Som 55. årig mislykkedes han
i politik og blev tvunget i eksil.

Han ledte nogle studerende, der
rejste rundt staterne i 14 år-

-for at overbevise kongerne
om hans filosofi.

Konfutse er fortaler for en venlig,
harmonisk tilgang til livet.

Konfutse siger: "Lad herskeren være
hersker, ministeren være minister-

-faren være far, og sønnen være søn."

Det betyder, at alle har en stilling,
pligter, rettigheder og fordele.

Hvad skal han gøre som hersker?
Han skal være medfølende.

At behandle andre, som du
vil behandles, er en god gerning.

Konfutse foreslår,
at disse handlinger-

-ikke kun gælder
i personlige forhold-

-men også i forhold til
hvordan landet styres.

Konfutse mente, at kongen skulle
bruge dyd og velvilje til at regere-

-og vise medfølelse for sit folk.

Men da borgerkrigen hærger Kina,
glemmer folk Konfutse og hans idéer.

Indtil tre århundreder senere,
hvor kejser Wu-

-præsenteres for dem
af en af sine rådgivere.

Dong Zhongshu sagde, at kejserens
rettigheder var givet af himlen-

-hvilket gjorde kejser Wu meget glad.

Dong Zhongshu talte om interaktion
mellem himlen og mennesket.

Hvis en kejser ikke regerer godt-

-skaber det alle mulige katastrofer.

Hvis han regerer godt,
får han en god høst og fred.

Men udover det overbeviser
Dong kejseren om-

-at han bør bruge konfucianisme
i sin regering.

Og at kun folk, der studerer
denne filosofi, kan arbejde i den.

Konfucianisme ændrer
det kinesiske samfund.

Og det hjælper kejser Wu
med at nyde et langt og rigt styre.

Og konsoliderer
Han-dynastiets greb om magten.

Takket være Dongs forsøg
på at tage konfucianisme til sig-

-har denne filosofi regeret
Han-imperiet i over 400 år.

Senere blev det den ledende filosofi-

-for de følgende dynastier
og kejsere.

Alle oldtidens magter har fundet
en måde at kontrollere-

-deres folk på
med deres egen slags autoritet.

I Egypten hjalp de gamle guder
faraoerne med at styrke loven.

Og pas på dem,
der udfordrer traditionerne.

Kina mener, at barske regler
kan holde folk i skak-

-men det er en mere omsorgsfuld
filosofi, der varer ved.

Oldtidens indere indfører kaste-
systemet for at organisere samfundet.

Grækerne er trætte af tyranni-

-og overlader kontrollen
til deres borgere.

Og i Rom holdes masserne glade
af det blodige spektakel.

Men snart vil de lære
den hårde lektie-

-at intet varer evigt.

Vores oldtidsmagter
nærmer sig afslutningen.

Danske tekster: Toke Lasvill-Andersen
www.iyuno.com

Danske tekster: Toke Lasvill-Andersen
www.iyuno.com