All language subtitles for Ancient Powers - S01E04

For årtusinder siden herskede
oldtidens magter i vores verden.

Egypten.

Kina.

Indien.

Grækenland-

-og Rom.

Spillere i et spil om strategi
og held med høj indsats.

Succes vil give dem rigdom
og udødelighed-

-fiasko, glemsel og død.

I deres kamp for overlevelse-

-står hver civilisation
over for de samme udfordringer.

Deres reaktion
vil forme deres skæbne.

I dette afsnit:
Dræb eller bliv dræbt.

I en verden, hvor fjender leder
efter svaghed, må magterne-

-bruge al deres styrke og snilde-

-til at forsvare deres folk
og erobre nye lande.

Hvem vil tage slagmarkens
udfordring op?

DRÆB ELLER BLIV DRÆBT

Vores oldtidsmagter er grundlagt-

-har bygget deres byer,
udnyttet deres naturlige ressourcer-

-og de bliver rige på handel.

Nu skal de beskytte deres jord
mod aggressive naboer.

GRÆKENLAND

480 FØR VOR TIDSREGNING

Grækenland er hjemsted for
hundredvis af uafhængige bystater.

De eksisterer
som konkurrerende alliancer.

Men kollektivt er de ved at udvikle
en særegen kultur.

Det er en blomstrende, oldtidsmagt
på randen af en guldalder.

Men den står over for en krise.

Mod øst ligger Persien,
regionens dominerende kraft.

Persien har allerede erobret næsten 5
millioner kvadratkilometer land-

-på tværs af Middelhavet og Asien.

Nu vender de opmærksomheden
mod Grækenland.

Den persiske hær består
af 250.000 mand.

Og i sommeren
i år 480 før vor tidsregning-

-invaderer de Grækenland
og møder de græske styrker.

MILITÆRHISTORIKER

Dengang var landskabet
helt anderledes.

Kystlinjen gik helt op til vejen,
som vi ser den i dag.

TERMOPYLÆ

Den lille græske hær er i undertal
og ved, at de ikke har en chance.

De må trække sig tilbage
og omgruppere.

Men hvordan kan de gøre det
mod så formidabel en invasion?

For at købe sig tid må
en enhed blive og kæmpe.

De skal være grækernes
stærkeste krigere.

Det oplagte valg er spartanerne,
anført af kongen Leonidas.

Sparta er en af de få
græske stater med en stående hær-

-og med god grund.

De frygtede konstant et slaveoprør.

Hæren var
en militariseret politistyrke-

-hvis hovedformål var
at kontrollere slavebefolkningen.

Alle spartanske mænd
er dygtige krigere.

De træner konstant
og begynder tidligt.

Spartanske børn begyndte træningen,
da de var omkring syv år.

Og de skulle selv finde føde.

Derfor måtte de skærpe deres evner-

-for at snige sig ind på bytte,
camouflere sig og stjæle ting.

De blev straffet, fordi
de blev fanget, ikke fordi de stjal.

Deres træning kunne sammenlignes
med moderne specialstyrker.

Spartanernes mod og evner er
berømte i antikkens verden.

Men et aspekt af deres
nuværende ry er ikke helt sandt.

Legenden siger,
at spartanere kæmpede nøgne.

Og det forstærkes, når moderne
mennesker ser statuen af Leonidas-

-med det kunstneriske koncept
heroisk nøgenhed.

Men det passer ikke.

At kæmpe nøgen
i gammel nærkamp er ikke klogt.

Spartanerne var Grækenlands
stærkeste infanteri dengang.

Med et frygtindgydende ry-

-er spartanerne Grækenlands bedste
håb om at holde perserne stangen.

Men de er ikke alene ved Termopylæ.

Alle tror, på grund
af den måde historien præsenteres på-

-at der kun var 300 spartanere her.

Faktisk var der en gruppe
på 7.000-8.000 mænd-

-fra forskellige bystater.

De blev alle ledet af spartanerne-

-som var Grækenlands bedste krigere.

Kong Leonidas placerer sine mænd
mellem klipperne og havet.

Det er et godt sted at forsvare,
for det er et meget smalt sted-

-hvor en mindre hær kan holde
en større hær hen.

Den større hær kan ikke drage fordel
af sin numeriske fordel.

Perserne rykker frem fra nord,
og det blodige slag begynder.

I oldtiden var nærkampe meget
skræmmende og meget brutale.

Mændene var tætpakket og skubbede-

-fjenden og stak med deres spyd.

Flere af mændene mistede
balancen og faldt-

-og bagtropperne brugte deres spyd
til at spidde de faldne fjender.

Trods overvældende odds-

-holdt spartanerne den persiske
fremrykning tilbage i tre dage.

Det gav den græske hær tid
til at trække sig tilbage.

Men det kan ikke vare ved.

Til sidst falder den sidste.

Spartanernes selvmordsmission lader
deres allierede kæmpe videre-

-og skaber en frygtindgydende
militærlegende.

Spartanerne huskes som indbegrebet
af den disciplinerede kriger.

Krigeren,
der står fast på slagmarken-

-uanset hvad,
om det så kostede ham livet.

Grækerne forsvarer deres hjemland
med de ultimative krigere.

I Kina brugte et nyt dynasti
teknologi i kampen om herredømmet.

KINA

1046 FØR VOR TIDSREGNING

Shang-dynastiet har
regeret Kina i 500 år.

Deres territorium strækker sig over
1,2 millioner kvadratkilometer.

Men vestpå er der oprør
under opsejling.

Zhou-folket, der er grådige
efter magt, mobiliserer sig.

Men deres hær er i undertal 10 mod 1.

Hvad kan de gøre
for at gøre kampen lige?

Zhou-dynastiet satte sin lid
til ny slagmarksteknologi-

-der afsløres i en krigerkongens
store gravkammer.

MARKIS XIANS GRAVSTED

Markis Xian er begravet omgivet
af alt det, der gjorde ham stor:

Våben, rustninger
og dusinvis af heste.

Men ærespladsen er reserveret
til hans flåde af stridsvogne.

SHANXI INSTITUT FOR ARKÆOLOGI

De to rækker i nord består
af 20 stridsvogne.

Vi ved med sikkerhed-

-at det er tidligste kinesiske
stridsvogne, man har fundet-

-og de tidligste pansrede køretøjer.

Rundt om vognen er der bronzepanser-

-som det soldaterne bar.

Stridsvogne som disse-

-er en revolutionerende tilføjelse
til Zhous hær.

På stridsvognen er der
som regel tre personer.

Den midterste kaldes en Yurong,
han kører stridsvognen.

Til højre fra Yurongen er Rongyou.

Rongyou holder et våben,
som en daggert eller et spyd.

Hvad laver personen til venstre
for Yurongen?

Han bærer et kort våben, bue og pil-

-så han kan skyde mod fjenden
fra lang afstand.

Zhous ønske om hæder kulminerer
på Den Gule Flods bredder.

Anført af kun 300 stridsvogne står de
over for den enorme Shang-hær.

SLAGET VED MUYE

Zhou-stridsvognene leder angrebet-

-og smadrer ind i Shang-infanteriets
mange rækker.

I kaosset er Shang-dynastiet
nemt bytte for fremrykkende Zhou-

-som besejrer hele Shang-hæren
på en enkelt dag.

Sejrherren er nu Kinas nye ledere-

-og opbygger et dynasti, der skal
regere i næsten otte århundreder-

-det længste nogensinde
i Kinas historie.

For kineserne er ny våbenteknologi
afgørende i kampen om kontrol.

I Indien bruger de et andet våben-

-for at redde sig selv
fra ødelæggelse.

INDIEN

326 FØR VOR TIDSREGNING

Indien er truet.

Verdens mest aggressive krigere
samles ved dets nordlige grænse:

Makedonerne.

De vil tilføje Indien
til deres voksende imperium.

Få har modstået deres angreb.

Men et indisk kongerige har
et hemmeligt våben.

HISTORIKER

Man kan ikke forstå det
indiske subkontinents historie-

-medmindre man forstår
elefantens historie.

Indiske samfund, kulturer,
stater, civilisationen-

-ville ikke eksistere uden elefanten.

Elefanter er hellige og agtede
og tilbedes som guder.

Men kan inderne slippe dyrets mørke
side løs og beskytte deres land?

Disse enorme dyr er i stand
til at være så blide.

Men når de provokeres-

-er de også i stand
til at skabe frygtelige ødelæggelser.

Elefanter er perfekt skabt til krig.

De kan angribe fjenden
og indgyde frygt.

De bliver sat på prøve
ved Hydaspes-flodens bredder-

-i det moderne Punjab.

200 elefanter fører an-

-og skræmmer de kamphærdede
makedonere fra vid og sans.

Men fordelen varer ikke længe.

Dårlig træning
og utilstrækkelig rustning-

-betyder, at mange elefanter
får invaliderende skader.

Bange og i smerte går de bersærk
og tramper på deres egne soldater.

Nederlaget følger hurtigt.

Det giver inderne en udfordring.

De må frisætte elefantens
ødelæggende potentiale.

De er meget intelligente,
følsomme og meget sociale dyr.

Du kan ikke behandle dem
som en stridsvogn.

Du skal behandle dem
som elitekrigere-

-adelsmænd, endda konger.

De skal alle trænes på unikke måder.

De har alle forskellige præferencer-

-i forhold til den slags mad,
de måske vil spise.

Disse dyr æder hundredvis
af kilo mad om dagen.

Det handler om træning.

Både elefanter og ryttere
skal lære krigens kunst.

De blev undervist
i at angribe dukker.

De lærte at angribe på kommando-

-bevæge sig på slagmarken
og angribe på bestemte måder.

Og de investerede voldsomt i det.

Elefanterne var måske den
største udgift for hæren.

Men der var en fornemmelse af,
at selvom en elefant-

-koster mange penge at vedligeholde-

-opvejes det af deres
enorme evner på slagmarken.

Men træning alene er ikke nok.

For at blive effektive våben har
de også brug for beskyttelse.

Som tiden skrider frem,
ser vi afbildninger-

-af elefanter med rustning
eller overlappende plader.

Det gjorde dem fleksible-

-og manøvredygtige i kamp-

-ud over at beskytte
mod projektiler og flænsevåben-

-samt panserbrydende våben som spyd.

De får også infanterieskorter
og kavalerivagter-

-så deres fremrykning
og tilbagetrækning-

-fra slagmarken er bedre dækket.

Den sidste brik i puslespillet er
et tårn på ryggen af elefanten.

Herfra kan bueskytter
regne pile ned over fjenden.

Indiens supervåben er færdigt-

-og skal til at bevise sit værd.

I 322 f.Kr. er en ny indisk magt-

-Mauryan-imperiet, på vej frem.

Mauryaerne samler en elefantstyrke,
der har omfattet-

-mindst et tusind, hvis ikke flere-

-måske den største elefanthær,
verden nogensinde har set.

Og det bliver afgørende for deres
succes som i stormagt i oldtiden.

Mauryans enorme elefanthær
gør dem næsten uovervindelige.

I de næste 90 år
erobrer de et imperium-

-som strækker sig fra nutidens
Bangladesh i øst til Pakistan i vest.

Og nyheden om det skræmmende
nye våben spredes hurtigt.

Oldtidsmagterne erkender-

-at elefanterne
er slagmarkens kampvogne-

-og de bruger ekstraordinære
summer på at få fat-

-i disse uvurderlige dyr.

Der er en bestemt græsk general-

-som bytter sin datters hånd
i ægteskab med 500 krigselefanter.

Krigselefanten hjælper med at holde
Mauryan ved magten i næsten 140 år.

Og mens Indien trives-

-bruges dets supervåben
i hele Mellemøsten og Europa.

De spreder sig fra grænsen
til Mauryan-riget-

-i Afghanistan
og hele vejen til Iran-

-på slagmarkerne i Irak,
Syrien og Nordafrika.

Til sidst, under Romerriget,
nåede de endda-

-Storbritanniens kyster
og kæmper nær Themsen.

Det er det ultimative tegn
på elefantens succes.

Indernes kontrol over deres levende
våben lader dem erobre et imperium.

I Egypten bruger de teknologi
fra slagmarken-

-til at forsvare grænser og
propaganda til at skabe en legende.

EGYPTEN

1279 FØR VOR TIDSREGNING

Egypten er i sit 19. dynasti.

Velhavende og velstående
med en overflod af naturressourcer.

Guld, hvede-

-og sten.

Og takket være handlen
bliver de rigere.

Men da en ny, ung farao, Ramses II,
overtager tronen-

-falder egyptiske territorier
og handelsruter i fjendens hænder-

-og truer rigets rigdom og sikkerhed.

Hvad kan han gøre
for at vinde dem tilbage?

AMERICAN UNIVERSITY I CAIRO

Ramses II er måske Egyptens mest
hyldede farao efter Tutankhamon.

Han var meget højere end
den gennemsnitlige egypter-

-og en fantastisk kriger.

Men han havde et ego,
så han ville sætte sit aftryk.

Det nemmeste for en hidsigprop
ville være at gå i kamp.

Ramses' fjende er den nye supermagt,
hittitterne.

De kontrollerer landet
ved Egyptens nordlige grænse.

Hittitterne boede i Anatolien,
som er nutidens Tyrkiet-

-og de var ret krigeriske.

De var kendt for at være
brutale og magtsyge.

Udstyret med en stor hær
er de Egyptens største trussel.

Hvis Ramses kan slå dem,
slår han to fluer med et smæk.

Han bliver en krigerfarao-

-og får sine værdifulde
handelsterritorier tilbage.

De to styrker mødes i byen Kadesj-

-på den egyptiske-hittitiske grænse.

Der har været 20,000
mennesker på hver side-

-hvilket var fænomenalt stort.

Det er den første militære indsats,
der er beskrevet korrekt i historien.

Ramses dokumenterer konflikten
i sit eget tempel, Ramesseum.

Han viser,
at begge hære er veludstyrede-

-med infanteri, heste og stridsvogne.

Stridsvogne er fantastiske
krigsmaskiner, fordi de giver fart-

-behændighed og manøvredygtighed-

-og man er også højere oppe,
når man regner pile ned over fjenden.

Ramses' egyptiske stridsvogne bærer
en stridsvognsfører og en bueskytte-

-og er hans første angrebsvåben
i enhver kamp.

Hittitternes stridsvogne er større og
tungere og kan bære op til tre mænd.

De var langt mere besværlige,
og det kan man se på billederne her.

Med den ekstra vægt kunne
man ikke manøvrere dem så godt.

De var ikke så hurtige,
og de havde det med at køre fast.

Kadesj bliver historiens
største stridsvognsslag-

-med over 6,000 af dem
over for hinanden.

Men giver de lettere egyptiske
stridsvogne en fordel over fjenden?

Da styrkerne nærmer sig Kadesj,
er Ramses utålmodig efter kamp.

Ung og stædig
ræser han foran sin hær-

-men hittitterne ligger på lur.

Ramses ender i kampens hede-

-næsten alene og slår
til højre og venstre.

Han kunne nemt have
mistet Kadesj og sit liv.

Hvis han ikke havde været så dum
at gå foran alle sine tropper-

-havde han måske ikke bragt
sig selv i så stor fare.

Som slaget raser, støder de tunge
hittitiske stridsvogne sammen.

Det egyptiske militær lader
til at have været meget bedre trænet-

-og deres stridsvogne kunne
manøvrere bedre over dette terræn.

Vi kan se de egyptiske stridsvogne
afskære hittitiske stridsvogne.

Hittitiske stridsvogne
angriber egypterne.

Ramses får overtaget
og slagter tusindvis.

Folk ligger under hans hjul
og råber om nåde.

Larmen, blodet, fluerne,
skrigene som dyr og-

-mændene blev trampet ned.
Det må have været forfærdeligt.

Ramses griber chancen
og driver hittitterne ud i floden.

Men mens Ramses vinder slaget-

-vinder han ikke krigen
og får ikke byen Kadesj tilbage.

Men den selvsikre farao lader ikke
detaljer ødelægge en god historie.

Da han kommer tilbage,
bliver alle templerne, han bygger-

-og udsmykker, indgraveret med disse-

-ekstraordinære scener,
der viser slaget ved Kadesj-

-og hans absolutte sejr
over hittitterne.

For ham var det en stor ting tidligt
i hans styre som propaganda.

Det betyder: Jeg er en stor farao.

Alle jer foran mig,
se på mig og skælv.

I hele Egypten fejrer Ramses
sin sejr og masserer sit ego.

Ved Abu Simbel rejser han
enorme statuer af sig selv.

En advarsel til potentielle fjender
om, hvem de har med at gøre.

Han regerer succesfuldt
i yderligere 60 år.

Hans legende blev fasttømret
af slaget ved Kadesj.

Ramses var glad for sin arv-

-for det gik, som han ønskede.

Han er velkendt.
Hans monumenter står der stadig.

Folk ser ham som
en utrolig tapper kriger.

Kadesj var et stort vendepunkt.

Det var indbegrebet af, hvem han var,
og det slog tonen an for hans styre.

Egyptens stridsvogne skaffer hæder
til faraoen, og advarer fjenderne.

Men oldtidens kinesere må
forsvare sig mod en fjende indefra.

KINA

262 FØR VOR TIDSREGNING

Næsten 600 år efter Zhous sejr
ved slaget ved Muye-

-er deres magt svundet ind
og splittet.

Rivaliserende stater er fanget
i evig borgerkrig-

-og de kæmper alle aggressivt
for at tage kontrollen.

Hære består nu af tusindvis
af bønder.

Men i deres utrænede hænder-

-er det traditionelle våben
ikke længere egnet til formålet.

HUBEI PROVINSMUSEUM

Det tager lang tids træning
at lære at bruge bue og pil.

Så det er ikke egnet
til træning i stor skala.

I De Stridende Staters Periode kom
mange almindelige folk i hæren.

De havde brug for mere kraftfulde
og nemme våben.

Hvis en stat skal vinde,
skal de bruge et nyt, enklere våben.

Her er det.

En armbrøst består af en udløser
i en langt skaft af træ.

Man placere buen på skaftet,
spænder snoren og skyder.

Efter 200 år
er alle trædelene rådnet bort.

Det, der er tilbage,
er bronzemekanismen.

Denne del kaldes xuan-dao,
og minder om en moderne aftrækker.

Den trekantede del kaldes ya,
og snoren spænden om den.

Den enkle udløser er nøglen.

Selv i utrænede hænder
er armbrøsten dødelig.

Fordelen er, at snoren kan holdes
spændt i lang tid uden anstregelse-

-hvilket hjælper på præcisionen.

Skyderækkevidden bliver længere.

Og når armbrøsten bruges
i stor skala-

-bliver titusindvis af pile,
der sendes afsted på samme tid-

-dødbringende!

Armbrøsten er en stor opfindelse.

Den vil ikke blive set
uden for Kina i tusind år.

Den kan skyde pile næsten 200 meter.
Dens store test-

-kommer ved en af historiens
blodigste konfrontationer.

Slaget om Changping
varer i over to år.

Over en million mænd fra to
af Kinas stærkeste militærmagter-

-Qin og Zhao, kæmper til døden.

450,000 bliver dræbt, og det er Qin,
der har den teknologiske fordel.

Vi har fundet armbrøster af høj
kvalitet i Terracota-krigernes grave.

De viser, at Qin-armbrøsterne
var meget avancerede-

-og en stor militær hjælp i deres
store krige for at forene Kina.

Efter 250 års borgerkrig
har Qin vundet.

De giver flere rettigheder
til de bønder, der gav dem magten-

-hvilket sikrer
en ny tidsalder med velstand.

Takket være ny militærteknologi
styres Kina nu af et enkelt dynasti.

Vestpå vil grækerne bruge deres hær
til at slås over deres vægtklasse.

GRÆKENLAND

359 FØR VOR TIDSREGNING

Spartanerne holdt perserne stangen
ved Termopylæ.

Men siden den heroiske handling-

-er mange græske bystater faldet
til deres persiske fjender.

Langt nordpå planlægger en mand hævn.

Han er Filip II.

Desperat efter at kæmpe mod perserne-

-skaber han en hær som ingen anden-

-med strengere disciplin,
forbedret træning-

-hurtigere forfremmelse og endda
bonusser for exceptionel tjeneste.

Det er en frygtindgydende kampstyrke-

-og Filip leder fra fronten.

Denne formidable kriger er
beskyttet af sin jernhjelm-

-hans guld- og elfenbensskjold-

-og en brystplade i læder og guld.

I hånden svinger han
et bladformet sværd kaldet Xiphos.

Det er perfekt til at hugge
og stikke med.

Philip er ikke kun beskyttet
af sin rustning.

Han tror også,
at guderne er på hans side.

Gyldne gorgoner pryder hans kjortel.

Disse mytiske væsner
kan forvandle folk-

-til sten og er
et stærkt symbol på beskyttelse.

Egebladene og agernene
på hans krone er endnu bedre-

-da de forbinder ham med Zeus,
gudernes og menneskenes fader.

Filip marcherer.
Med sin nye hær og Guds givne-

-karisma forener han næsten alle
græske bystater på kun 15 år.

Men han vil have mere,
og han er klar til-

-at konfrontere sin ærkefjende
for at få det.

Men skæbnen vil,
at Filip aldrig får chancen.

Aftenen før invasionen
bliver han myrdet.

Brutalt stukket af sin egen livvagt.

Nu er det op til hans 20-årige søn
at kæmpe mod perserne.

Alexander er en dygtig, ung general,
kendt for sit mod og sin intelligens.

Udstyret med sin fars formidable hær-

-stormer han
gennem persiske territorier-

-befrier besatte byer,
overvinder voldsomme modangreb-

-og stjæler Egypten fra dem.

Perserne er besejret, og Alexander-

-på kun 32 år,
fuldfører sin fars arbejde.

Karismatiske ledere og veltrænede
tropper giver Grækenland sejren.

Men romerne vil tage det
til et nyt niveau-

-for at få total militær dominans.

ROM

107 FØR VOR TIDSREGNING

Roms republik har eksisteret
i 400 år.

Den dominerer
det italienske fastland-

-store dele af Sydeuropa
og dele af Nordafrika.

Men det er en kamp
at holde fast i landet.

Invasioner og oprør
langs grænserne strækker-

-deres hær til det yderste,
og de risikerer at miste territorium.

Det største problem er selve hæren.

En lille deltidsstyrke,
der opløses efter hvert felttog.

Dengang havde de en milits.

Man skulle være jordbesidder-

-man skulle komme
med sit eget udstyr.

Så at være i hæren var for de rige.

Rom har brug for en større, stærkere
og mere permanent militærstyrke.

Så de begynder at rekruttere
fra de fattigste i Roms samfund.

Folk, der er ingenting,
har pludselig en mulighed for et job-

-hvilket betyder fast løn,
faste måltider, tag over hovedet.

Fra en hær, der engang
blev opløst efter felttoget-

-og mistede al erfaringen-

-er der nu fyre, der har meldt sig
til 16 års tjeneste.

Og det er en af de vigtigste ting,
der gør Rom-

-til en militær magtfaktor
i oldtiden.

Udstyret ændrer sig også.

Før havde soldaterne købt deres
egne rustninger og våben.

Nu er det statsfinansieret.

Hjelme, ringbrynjer,
sværd og spyd er standardudstyr.

De laver også forbedringer
i det jernbelagte panser.

Det er meget fleksibelt.

Skuldre, hjerte og organer tildækkes.

Men den største ændring er skjoldene.

Ud ryger det gamle, runde design,
som ikke beskyttede meget.

Ind kommer et langt rektangulært
skjold, kaldet scutum.

Det er revolutionerende.

Det er et fantastisk forsvarsværktøj.
Det dækker hele kroppen.

Man kan gemme sig bag det. Det gør,
at man kan se ud over kanten.

Når det bruges med sværdets styrke,
er det en dødelig kombination.

Folk glemmer,
at det i sig selv er et våben.

Hvis jeg står
over for mine fjender, kan jeg-

-ramme den ene med skulderen,
og slå den anden.

Fuldt udstyret og på fuld tid er
Roms første professionelle hær født.

Men dens sande styrke kommer
fra forbedret slagmarksorganisation.

Tropperne opdeles i identiske enheder
af 80 mænd kaldet centurier.

Seks af dem udgør en kohorte-

-og flere kohorter danner sammen
den mægtige legion.

Sammen udgør de
en næsten uovervindelig styrke.

De skabte en uigennemtrængelig mur
af kampvogne, mere eller mindre.

Og fordi de alle er klædt i uniform-

-skabte billedet af den romerske
soldat, legionæren-

-frygt hos alle,
der stod i deres vej.

Ved at holde skjoldene sammen
skaber centurierne et unikt forsvar-

-kendt som "testudo"
eller skildpadden.

Det er som at bygge en fæstning.

De har godt udsyn,
men pile, der regner ned-

-og slangebøsser
er godt beskyttede mod.

Det er perfekt til forsvar, men der
er brug for noget andet til angreb.

Med denne teknik viser romerne-

-hvordan disciplin, mentalitet-

-deres tilgang til at være soldat
og til krig er perfekt.

Det her er et mutazio.
Husk, at der er-

-en række soldater lige bag dig.

Han holder mit sværdbælte,
så hvis jeg går for langt frem-

-trækker han mig tilbage.

På et tidspunkt lyder fløjten,
og jeg kastes til siden-

-han kommer frem og beskytter mig.

Jeg går bagerst i rækken,
hvis jeg har skader eller kan kæmpe-

-jeg får lidt mad og lidt vand.

Jeg starter bagest i rækken.

Roms nye professionelle hær
gør den næsten uovervindelig.

Den sikrer og udvider territoriet.

Ved 107 e.Kr. er det ikke længere
en republik, men et imperium.

Den nye kejser, Trajan,
vil have total europæisk dominans.

Kun dacianerne i det moderne
Rumænien står i vejen.

Trajan krydser Donau
foran en stor hær-

-og bruger år
på at belejre hovedstaden.

Hans styrker sejrer, da kongen
tager sit eget liv, og byen falder.

For at fejre sejren rejser Trajan-

-en detaljeret udskåret søjle
i hjertet af Rom.

Det, I ser på, er intet mindre-

-end det første eksempel
på moderne film.

Det ligner en filmrulle,
en film viklet rundt om en stang.

Film er et godt redskab,
for i sidste ende-

-er de fleste romere analfabeter.

Nu kan de opleve,
hvad der sker i grænseområdet.

Men det er også Trajan,
der siger: Jeg gjorde det.

Trajans erobring strækker
Roms grænser til det yderste.

Et mægtigt imperium på over 5
millioner kvadratkilometer-

-med ti millioner mennesker
under sit åg.

Rom er på højdepunktet takket
være sin stærke nye hær.

Disciplineret,
organiseret og taktisk perfekt.

Den mest effektive
dræbermaskine i oldtiden.

For alle oldtidens magter
var det dræb eller bliv dræbt.

Men der er forskellige veje til sejr.

Grækerne bruger uforligneligt mod og
karisma til at inspirere til hæder.

Egyptens faraoer konsoliderer
deres triumfer med propaganda.

Kina presser teknologiens grænser
for at opnå total dominans.

Indien bruger træningens værdi
til at forvandle elefanterne-

-til levende supervåben.

Rom bruger legioner til at bygge
et imperium næsten uden modstand.

Men da fjenden er besejret,
er næste udfordring-

-at sikre deres eget folks lydighed.

Danske tekster: Toke Lasvill-Andersen
www.iyuno.com

Danske tekster: Toke Lasvill-Andersen
www.iyuno.com